Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

114 Skrifter i Samling III
hele Land, skulde man dog ikke have Ret til at
skrive den anderledes end enten i Dansk eller i en
Dialekt. Der skulde ikke behøves mere til at fordømme
et Stykke i Normalsproget end bare at kalde
paa Peer eller Paal og læse Stykket for ham med en
latterlig Udtale og spørge ham, om et sligt Maal er
brugt i hans Hjembygd, og saaledes at faae ham til
at svare Nei, hvortil han da kunde have sin gode
Grund. Nei, godt Folk, saa let slipper man ikke
fra det.
Nu skal det ogsaa være en mægtig Modgrund, at
man ikke har Exempel paa, at noget Folk har dannet
sig et Normalsprog af sine Dialekter. Det skulde
være underligt nok, om intet sligt Exempel kunde
findes; men sæt nu engang, at det var saa: hvad
gjorde da det til Sagen? Der er saa mange Tilfælde,
da man ikke har noget Exempel at følge. Dersom
man ikke skulde gjøre andet, end hvad man selv
havde seet af andre, da kom man vist ofte til at
staae forlegen, og mange gode Ting vilde da blive
ugjorte. For Resten har det vel ikke saa stor Nød
med Exemplerne. Thi hvordan man end kan forklare
sig Sprogenes Tilblivelse, saa er det dog vist, at ethvert
Sprog har havt en Opkomst, da man begyndte
at skrive i det og saaledes lagde Grund til den Dyrkning,
hvorved det efterhaanden skulde udvikle sig fra
et udannet Folkesprog til et veldannet, rigt og fuldfærdigt
Normalsprog.
Endelig skal det nu være den kraftigste Indvending,
at Folket ikke forstaar dette norske Normalsprog. 1
Det kan indrømmes, at der er Folk, som ere
1 Blandt andet har der været slaaet paa den Streng, at den store
Folkemængde paa Østlandet og ved Oslofjorden vilde være ilde
tjent med det foreslaaede Normalsprog. Nu er det vistnok saa,
at den som er kommen længst ud fra den rette Vei, faar altid
gaae længst tilbage; imidlertid tror jeg at Tilbageveien ikke
vilde blive saa vanskelig endda. Disse Folk ere dog ikke blevne
danske endnu; Sagen er vel heller saa, at de staae paa en Mid-