Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Dialekter, som nu bruges af den norske Almue, ere
netop udgaaede fra dette gamle Sprog og ikke kunne
forklares af noget andet. De nærme sig mere til
Svensken end til Dansken, men man kan dog ikke
kalde dem svenske Dialekter. Endnu mindre kan
man kalde dem danske. Nu ere disse Dialekter noget
forskjellige i visse Ting, ligesom ogsaa de svenske
og danske Dialekter ere forskjellige i visse Ting.
Der er nogen Forskjel i Navnene paa mange Smaating;
der er ogsaa nogen Forskjel i enkelte Former.
Men med alt dette have de dog en mærkelig Overeensstemmelse,
saa at man derved kan udfinde en
vis Middelform eller Grundform, hvorfra samtlige
Mundarter udgaae, som Grene fra en fælles Stamme,
idet deres Former danne en sammenhængende Række,
og den vigtigste Deel af Ordforraadet er nogenlunde
eens overalt, og mere end man strax kan opdage,
da man ikke saa snart lægger Mærke til en Lighed,
som til en Ulighed. 1 Der er saaledes fuld Grund til at
sige, at det norske Folk har et Sprog for sig selv,
og det ligefuldt, om Sproget ikke er dyrket ved
Skrivning. Thi et Sprog kan naturligviis meget godt
være til, om der ikke er skrevet en eneste Bog i det.
Nu er det at mærke, at disse Dialekter have alle
tilhobe fulgt omtrent den samme Plan som Svensken
og Dansken i at aflægge en Deel af de gamle Bøiningsformer.
Saavel herved som ved Ombytning af
enkelte Ord ere de lidt afvigende fra Sproget i de
gamle Skrifter, saa at Dialekternes nuværende Middelform
1 De, som lægge saa stor Vægt paa Dialekternes Forskjellighed,
mindes nok ikke saadanne Ord og Former som: flaug, skaut,
steig, beit, let, bles, talde, valde, spurde, fødde, klædde; Gut,
Maag, Verfader, Helg, Onn; gild, grann, greid, fram; gjæta,
bløyta, laata, høva, minka, skaka o. s. v., eller saadan Talebrug
som «han» om en Stol, en Bænk, en Ovn; og derimod «hun»
(ho) om en Stue, en Dør, en Seng. Til hvilken Dialekt skal nu
alt saadant henregnes? Jeg tænker nok, det bliver rettest at
kalde slige Ord norske og ikke Provindsialismer.
111