Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

110 Skrifter i Samling III
som det hedder i Christiania-Posten. Nu var det vistnok
hyggeligt, at vi dog fik beholde denne «Farve»
og denne «Grundstemning»; men det synes os dog,
at dette er lidet. Det er forfærdelig lidet. Det er
bedrøvelig lidet. Vi kunne ikke ganske lade os nøie
dermed, besynderlig naar vi betænke, at den «eiendommelige
Grundstemning» er en saa ubeskrivelig og
ubestemmelig Ting, at man ikke kan rigtig blive
klog paa Tingen.
Det kunde nu synes os drøit nok, at alle de Oplysninger
om Sprogforholdet, som i den senere Tid
ere komne for Dagen, skulde saaledes agtes for ingen
Ting, og at alle Slutninger, som kunde bygges derpaa,
skulde ansees bare som Digt og Hjernespind.
Men vi trøste os med, at Kilderne til vor Kundskab
om de nordiske Sprogforholde ere endnu tilstede og
lige tilgjængelige for andre som for os. Almuens
Sprog i Norge lever ligefuldt nu som for ti Aar
siden; det seer ikke ud til at skulle døe saa hastigt,
og der er Formodning om, at det vil leve længe
efter at alle de Profeter ere døde, som have spaaet
om dets Undergang. Det gamle norske Sprog er
ogsaa nu tilgjængeligt, og saavel dette, som det
gamle danske og svenske, bliver alt mere og mere
bekjendt ved Udgivelsen af gamle Skrifter. Der er
saaledes Adgang til at gjøre Sammenligning imellem
Sprogene for at faae Kundskab om deres indbyrdes
Forhold. Og ved saadan Sammenligning kommer
man nu engang til den Kundskab, at der er et norsk
Sprog, som hverken er udgaaet fra det Danske eller
det Svenske, men har staaet selvstændigt fra umindelige
Tider. Vi kunne ikke føie Folk i at opstille
noget andet System, fordi vi ikke finde Sandhed i
noget andet.
Det staar nu engang fast, at Norge havde selv
et Sprog, førend det blev forenet med Danmark.
Og det kommer nok ogsaa til at staae fast, at de