Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

108 Skrifter i Samling III
det hele Folk i Landet, og som derfor burde saaledes
oplyses og forklares, at alle tænksomme Læsere kunde
faae Veiledning til at gjøre sig en rigtig Forestilling
om Tingen. Sandheden bør være bekjendt, og Folket
bør vide hvad ret er, saavel i denne Sag som i andre.
Og allermest skulde dette behøves paa denne Tid,
da der skeer saa mange Forandringer, da der indføres
saa mange nye Virke-Midler, og da der ellers
er saa meget, som driver Folket til at søge en større
Oplysning og Kundskab, end det hidtil har havt.
Det er ilde nok, at denne tilvoxende Oplysning har
hidtil medført saa meget, som var til Fortrængsel
for Landets Maal og Fædrenes Sæder, i Stedet for
at Oplysningen selv skulde netop styrke, forfremme
og forbedre baade Maalet og Sæderne. Men man
bør dog have et Haab om, at den tilvoxende Oplysning
ogsaa skal virke i en anden Stævne ved at
aabne Folkets Øine for den Vinding, som det vilde
have, naar dets herligste Fædrene-Arv blev agtet og
skjøttet, som den burde, og at altsaa Oplysningen
selv skal gjøre Folket villigt til at give sit Samtykke
til en saadan Forandring, som vilde være til Ære
for Folket selv, til Hæder for Fædrenes Minde og
til Gavn for alle de kommende Slægter.
OM SPROGSAGEN.
Der er visse Folk, som altid klage over Eensidighed
hos andre, og som alligevel selv kunne vise den
allerstørste Eensidighed, saasnart som Talen kommer
ind paa en Ting, som de ikke ret kunne lide.
Man kan da gjøre saa mange Modsigelser, som man
vil; man kan give nye Oplysninger i Hobetal og
forsvare Sagen med de allerklareste Grunde: det nytter
dog altsammen intet; de ere fremdeles de samme;
de have intet lært og intet glemt. Et nyt Exempel