Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
106 Skrifter i Samling III kunde komme til en rigtig Tanke om Dannelse i en norsk Form. At der er en og anden Skik, som kan forbedres, og at dette kan skee uden Skade for Norskheden, saalænge som man ikke gaaer videre, end som nødvendigt er, have vi allerede omtalt, og tænksomme Folk ville lettelig udfinde de Tilfælde, hvor saadan Forandring behøves. Hvad Tungemaalet derimod vedkommer, vil det for de fleste være vanskeligere at vide, hvad der i visse Tilfælde er det rette, da dertil udkræves nogen Kundskab, saa at dette maatte nærmest blive en Sag for Skolerne og Ungdommens Lærere. Imidlertid ere dog Bygdemaalene saa gode i en meget stor Deel af Landet, f. Ex. i alle Fjeldbygder, at Folk paa disse Steder overalt ere meget nær ved den gamle og rette Form, og derfor gjøre de naturligviis rettest i at holde paa det, som de have. Paa andre Steder og især ved Byerne er Maalet vistnok mere forvansket; men ogsaa her vilde man gjøre vel i at passe paa, at Forvanskningen ikke blev større, end den er; thi endnu er der dog i de fleste Bygder et godt Forraad af det ægte Norske tilbage, og dette Forraad kunde godt holdes vedlige, naar man kun lod det være i Fred og ikke var saa flittig til at aflægge alt det, som ikke bruges hos fremmede Folk, eller som ikke passer til Skriften (det vil sige til den danske Skrift). For det første vilde det overalt være godt, om de, som kunne det norske Maal, vilde bruge det i al sin Tale til hverandre indbyrdes, og om de, som ikke kunne det, vilde idetmindste tillade andre at bruge det. Om det end ikke gaaer an i dette Aar eller til næste Aar at bruge det fuldkomne norske Maal i skriftlige Forretninger, saa kan det dog gaae an at bruge det i mundtlige Forretninger, og hvis denne Brug blev mere almindelig, vilde dette allerede være en stor Vinding. Men til en fuldkommen Opreisning af Landets Maal behøves der endnu noget mere,
Skrifter i Samling III nemlig en saadan Indretning, at man kunde læse det paa Prent og lære det i Skolerne ligesom andre Maal. Der behøves nemlig en Opklaring af, hvad der er ægte Norsk, og en Rettesnor i de Tilfælde, hvor Bygdemaalene ere ulige, og hertil maatte man have en regelbunden skriftlig Form eller et Bogmaal for Landet i det hele; thi at skrive i ethvert Bygdemaal duer ikke, da man derved fik mange Former i Stedet for een, saa at ingen kunde vide, hvad som var det retteste. Det vilde saaledes være den største Hjælp for Sagen, om kyndige Mænd vilde begynde at skrive Bøger, f. Ex. Fortællinger og slige lettere Sager, i en saadan fuldkommen norsk Form, som de da alle maatte være enige om at følge. Herved vilde man for det første opnaae, at Folket vænnedes til at see og læse dette Maal, og denne Tilvænnelse vilde virke meget til Sagens videre Fremme. For Resten var det ikke mit Formaal her at paavise, hvorledes en saadan Sag skulde drives, da dette her vilde blive alt for langt. Formaalet for dette Stykke var at vise, at Norskheden ikke er til Hinder for den rette Dannelse, og saaledes at modvirke en vildfarende Forestilling, som stundom synes at true med at ville udslette ethvert Spor af Norskhed i dette Land. Herved maatte det særlig paavises, at det norske Maal netop er den allervigtigste Deel af Norskheden, eftersom Tungemaalet har en saa stor Overvægt over alle de øvrige Landsskikke, at disse ligesom skjule sig og komme bort, naar de sættes ved Siden af det. Og herpaa maatte der lægges en særdeles Vægt af den simple Grund, at den dyreste Eiendom er den, som man bedst maa bevare; thi dersom det allervigtigste af vore Ættemærker skulde blive udskjæmt og bortkastet, da vilde det øvrige, som vi endnu havde tilbage, blive saa lidet, at det kanskee ikke var Umagen værdt at tale om nogen Norskhed længere. Dette er en Sag, som vedkommer 107
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling III og med Avlei
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling III buldrat paa
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling III danske Umskr
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling III det er inkje
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling III det endaa lj
- Page 155 and 156: Skrifter i Samling III ved; det kan
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
nemlig en saadan Indretning, at man kunde læse det<br />
paa Prent og lære det i Skolerne ligesom andre<br />
Maal. Der behøves nemlig en Opklaring af, hvad<br />
der er ægte Norsk, og en Rettesnor i de Tilfælde,<br />
hvor Bygdemaalene ere ulige, og hertil maatte man<br />
have en regelbunden skriftlig Form eller et Bogmaal<br />
for Landet i det hele; thi at skrive i ethvert Bygdemaal<br />
duer ikke, da man derved fik mange Former i<br />
Stedet for een, saa at ingen kunde vide, hvad som<br />
var det retteste. Det vilde saaledes være den største<br />
Hjælp for Sagen, om kyndige Mænd vilde begynde<br />
at skrive Bøger, f. Ex. Fortællinger og slige lettere<br />
Sager, i en saadan fuldkommen norsk Form, som de<br />
da alle maatte være enige om at følge. Herved vilde<br />
man for det første opnaae, at Folket vænnedes til at<br />
see og læse dette Maal, og denne Tilvænnelse vilde<br />
virke meget til Sagens videre Fremme.<br />
For Resten var det ikke mit Formaal her at paavise,<br />
hvorledes en saadan Sag skulde drives, da dette<br />
her vilde blive alt for langt. Formaalet for dette<br />
Stykke var at vise, at Norskheden ikke er til Hinder<br />
for den rette Dannelse, og saaledes at modvirke en<br />
vildfarende Forestilling, som stundom synes at true<br />
med at ville udslette ethvert Spor af Norskhed i<br />
dette Land. Herved maatte det særlig paavises, at<br />
det norske Maal netop er den allervigtigste Deel af<br />
Norskheden, eftersom Tungemaalet har en saa stor<br />
Overvægt over alle de øvrige Landsskikke, at disse<br />
ligesom skjule sig og komme bort, naar de sættes<br />
ved Siden af det. Og herpaa maatte der lægges en<br />
særdeles Vægt af den simple Grund, at den dyreste<br />
Eiendom er den, som man bedst maa bevare; thi<br />
dersom det allervigtigste af vore Ættemærker skulde<br />
blive udskjæmt og bortkastet, da vilde det øvrige,<br />
som vi endnu havde tilbage, blive saa lidet, at det<br />
kanskee ikke var Umagen værdt at tale om nogen<br />
Norskhed længere. Dette er en Sag, som vedkommer<br />
107