Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
104 Skrifter i Samling III fremmede Hænder, at man ikke kan tage den tilbage uden anden Mands Skade. Den gamle Arv er endnu til; de rette Arvinger ere ogsaa til, og de have det i sin Magt at tage Arven i fuld Brug og sætte den i fuldkommen Stand, uden at nogen har Ret til at forhindre det. Vistnok vilde det kræve nogen Tid og koste nogen Umage at sætte denne Arv i fuldkommen Stand; men dersom Sagen blev dreven med Forstand, saa kunde man dog vente meget af Tiden alligevel. Ialfald har vor Tid den Fordeel, at der nu findes en bedre Kundskab om Sagens rette Sammenhæng end i forrige Tider, da man ikke kunde læse gammel Norsk og ikke heller havde nogen klar Tanke om Sammenhængen imellem de nyere Maal. Naar nu denne Kundskab bliver mere og mere almindelig, saa vil ogsaa vort norske Maal vinde mere Anseelse, og da vil rimeligviis den Tanke at reise dette Maal til en større Værdighed, end det hidtil har havt, ikke længere synes saa underlig som før; thi Sandheden pleier dog altid at have den Kraft, at den efterhaanden drager Folk alt mere og mere til sig, om de end i Førstningen vare noget modvillige. Derfor troe vi, at det norske Maal ikke længere vil være saa forladt af alle oplyste og vellærde Folk, som det før har været; og derfor troe vi ogsaa, at det baade vil holde sig vedlige og komme til en større Opreisning. SLUTNING. Efter disse Betragtninger over Dannelsen paa den ene Side og Norskheden paa den anden Side, komme vi her tilbage til det, som før er sagt, at vort Folk vistnok kan gjøre al ønskelig Fremgang i Oplysning eller Dannelse, uden at det derfor behøver at aflægge alle sine gamle Sæder og sit gamle Maal, da disse Ting slet ikke staae saaledes imod hinanden, at det ene netop skulde fortrænge det andet. Man kan gjerne være meget oplyst for det, om man boer i en Røg-
Skrifter i Samling III stue, sover paa Halm og sidder paa en Bænk, «æder Grød og Sild» og gaaer i hjemmevirkede Klæder. Og paa den anden Side kan man være meget udannet og uvidende, om man boer i et staseligt Huus og klæder sig efter de nyeste Mode-Tegninger fra Staden Paris udi Frankrige. Man kan være saa dannet, som nogen vil ønske sig, og dog tale Sognemaal eller Hardangermaal; og man kan gjerne være meget udannet og dog tale den fineste Dansk. Endvidere kan det godt gaae an at boe i et pynteligt Huus og gaae i fine Klæder og alligevel tale ægte Norsk (f. Ex. Vossemaal); thi hvis det var sandt, som vi stundom høre, at det ikke skulde være passeligt at tale Norsk, naar man gaaer i Kjole, da vilde det være slemt for Folk i andre Lande, f. Ex. Svenskerne, som nok ogsaa gaae i Kjole og dog tale sit Lands Maal. Overalt vil man ved nærmere Eftertanke finde mange slige Indbildninger, som grunde sig derpaa, at man er vant til en Tilstand, som ikke er den rette; og disse Indbildninger maa man da modvirke, fordi de ere til Hinder baade for Dannelsen og for Norskheden. Hvis det var sandt, at fremmed Viis og fremmed Maal skulde være Mærke paa Dannelse, da maatte vore Byfolk være meget dannede Folk, og de Bondefolk, som boe næst ved Byerne, maatte være mere dannede end alt det øvrige Landsfolk. Men alligevel hænder det dog ofte, naar man kommer til andre Landsfolk med gammeldags Viis (f. Ex. i Fjeldbygderne), at man netop der synes at finde bedre Tegn paa virkelig Dannelse, saasom en større Artighed og Velvillie, en bedre Sands for Kundskab, og især en større Tænksomhed og Agtsomhed for alle videværdige Ting. Det vilde saaledes være baade til Gavn og Ære for vort Land, om man kunde mage det saa, at Oplysningen kunde blive til Hjælp og Forfremmelse for Landets Maal og Landets Sæder, og at man engang 105
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
- Page 145 and 146: Skrifter i Samling III og med Avlei
- Page 147 and 148: Skrifter i Samling III buldrat paa
- Page 149 and 150: Skrifter i Samling III danske Umskr
- Page 151 and 152: Skrifter i Samling III det er inkje
- Page 153 and 154: Skrifter i Samling III det endaa lj
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
stue, sover paa Halm og sidder paa en Bænk, «æder<br />
Grød og Sild» og gaaer i hjemmevirkede Klæder.<br />
Og paa den anden Side kan man være meget udannet<br />
og uvidende, om man boer i et staseligt Huus<br />
og klæder sig efter de nyeste Mode-Tegninger fra<br />
Staden Paris udi Frankrige. Man kan være saa dannet,<br />
som nogen vil ønske sig, og dog tale Sognemaal<br />
eller Hardangermaal; og man kan gjerne være meget<br />
udannet og dog tale den fineste Dansk. Endvidere<br />
kan det godt gaae an at boe i et pynteligt Huus og<br />
gaae i fine Klæder og alligevel tale ægte Norsk (f.<br />
Ex. Vossemaal); thi hvis det var sandt, som vi stundom<br />
høre, at det ikke skulde være passeligt at tale<br />
Norsk, naar man gaaer i Kjole, da vilde det være<br />
slemt for Folk i andre Lande, f. Ex. Svenskerne,<br />
som nok ogsaa gaae i Kjole og dog tale sit Lands<br />
Maal. Overalt vil man ved nærmere Eftertanke finde<br />
mange slige Indbildninger, som grunde sig derpaa,<br />
at man er vant til en Tilstand, som ikke er den rette;<br />
og disse Indbildninger maa man da modvirke, fordi<br />
de ere til Hinder baade for Dannelsen og for Norskheden.<br />
Hvis det var sandt, at fremmed Viis og fremmed<br />
Maal skulde være Mærke paa Dannelse, da<br />
maatte vore Byfolk være meget dannede Folk, og<br />
de Bondefolk, som boe næst ved Byerne, maatte<br />
være mere dannede end alt det øvrige Landsfolk.<br />
Men alligevel hænder det dog ofte, naar man kommer<br />
til andre Landsfolk med gammeldags Viis (f. Ex.<br />
i Fjeldbygderne), at man netop der synes at finde<br />
bedre Tegn paa virkelig Dannelse, saasom en større<br />
Artighed og Velvillie, en bedre Sands for Kundskab,<br />
og især en større Tænksomhed og Agtsomhed for<br />
alle videværdige Ting.<br />
Det vilde saaledes være baade til Gavn og Ære<br />
for vort Land, om man kunde mage det saa, at Oplysningen<br />
kunde blive til Hjælp og Forfremmelse for<br />
Landets Maal og Landets Sæder, og at man engang<br />
105