Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
stue, sover paa Halm og sidder paa en Bænk, «æder
Grød og Sild» og gaaer i hjemmevirkede Klæder.
Og paa den anden Side kan man være meget udannet
og uvidende, om man boer i et staseligt Huus
og klæder sig efter de nyeste Mode-Tegninger fra
Staden Paris udi Frankrige. Man kan være saa dannet,
som nogen vil ønske sig, og dog tale Sognemaal
eller Hardangermaal; og man kan gjerne være meget
udannet og dog tale den fineste Dansk. Endvidere
kan det godt gaae an at boe i et pynteligt Huus og
gaae i fine Klæder og alligevel tale ægte Norsk (f.
Ex. Vossemaal); thi hvis det var sandt, som vi stundom
høre, at det ikke skulde være passeligt at tale
Norsk, naar man gaaer i Kjole, da vilde det være
slemt for Folk i andre Lande, f. Ex. Svenskerne,
som nok ogsaa gaae i Kjole og dog tale sit Lands
Maal. Overalt vil man ved nærmere Eftertanke finde
mange slige Indbildninger, som grunde sig derpaa,
at man er vant til en Tilstand, som ikke er den rette;
og disse Indbildninger maa man da modvirke, fordi
de ere til Hinder baade for Dannelsen og for Norskheden.
Hvis det var sandt, at fremmed Viis og fremmed
Maal skulde være Mærke paa Dannelse, da
maatte vore Byfolk være meget dannede Folk, og
de Bondefolk, som boe næst ved Byerne, maatte
være mere dannede end alt det øvrige Landsfolk.
Men alligevel hænder det dog ofte, naar man kommer
til andre Landsfolk med gammeldags Viis (f. Ex.
i Fjeldbygderne), at man netop der synes at finde
bedre Tegn paa virkelig Dannelse, saasom en større
Artighed og Velvillie, en bedre Sands for Kundskab,
og især en større Tænksomhed og Agtsomhed for
alle videværdige Ting.
Det vilde saaledes være baade til Gavn og Ære
for vort Land, om man kunde mage det saa, at Oplysningen
kunde blive til Hjælp og Forfremmelse for
Landets Maal og Landets Sæder, og at man engang
105