Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

104 Skrifter i Samling III
fremmede Hænder, at man ikke kan tage den tilbage
uden anden Mands Skade. Den gamle Arv er endnu
til; de rette Arvinger ere ogsaa til, og de have det
i sin Magt at tage Arven i fuld Brug og sætte den
i fuldkommen Stand, uden at nogen har Ret til at
forhindre det. Vistnok vilde det kræve nogen Tid og
koste nogen Umage at sætte denne Arv i fuldkommen
Stand; men dersom Sagen blev dreven med Forstand,
saa kunde man dog vente meget af Tiden alligevel.
Ialfald har vor Tid den Fordeel, at der nu findes en
bedre Kundskab om Sagens rette Sammenhæng end
i forrige Tider, da man ikke kunde læse gammel
Norsk og ikke heller havde nogen klar Tanke om
Sammenhængen imellem de nyere Maal. Naar nu
denne Kundskab bliver mere og mere almindelig,
saa vil ogsaa vort norske Maal vinde mere Anseelse,
og da vil rimeligviis den Tanke at reise dette Maal
til en større Værdighed, end det hidtil har havt, ikke
længere synes saa underlig som før; thi Sandheden
pleier dog altid at have den Kraft, at den efterhaanden
drager Folk alt mere og mere til sig, om de
end i Førstningen vare noget modvillige. Derfor troe
vi, at det norske Maal ikke længere vil være saa
forladt af alle oplyste og vellærde Folk, som det før
har været; og derfor troe vi ogsaa, at det baade vil
holde sig vedlige og komme til en større Opreisning.
SLUTNING.
Efter disse Betragtninger over Dannelsen paa den
ene Side og Norskheden paa den anden Side, komme
vi her tilbage til det, som før er sagt, at vort Folk
vistnok kan gjøre al ønskelig Fremgang i Oplysning
eller Dannelse, uden at det derfor behøver at aflægge
alle sine gamle Sæder og sit gamle Maal, da disse
Ting slet ikke staae saaledes imod hinanden, at det
ene netop skulde fortrænge det andet. Man kan gjerne
være meget oplyst for det, om man boer i en Røg-