Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
meget større Folketal end Danskerne, og de ansees
for at have ligesaa megen Dannelse som andre Folk.
Men nu er det netop Tilfældet, at Svenskerne bruge
en heel Mængde Ord, som ligne mere de norske end
de danske, f. Ex. fram, djup, sjuk, et gagn, en aaker
o. s. v. 1 Og slige Ord bruges da naturligviis baade
i Bibelen og Lovene, i Bønner og Psalmer, i Breve
og Kundgjørelser, hos fornemme Folk saavelsom hos
Bønder; og der er meget mere fornemt Folk i Sverige
end i Norge. Der er saaledes nok af de Tilfælde,
hvori vi just ikke staae alene med vore Ord, men
tvertimod have en ganske anseelig Folkemængde
med os.
Endnu ville nogle sige, at alt dette hjælper intet,
da den Tilstand, som nu er, har allerede varet saa
længe og sat sig saa fast paa alle Sider, at der ikke
længere kan gjøres noget ved den. De ville tale om
en «historisk Nødvendighed», en hævdet Ret, en
gjort Gjerning, som ikke kan vendes. Det Norske
har nu saa meget imod sig, at det ikke længere kan
komme til nogen Velmagt, ville de sige. Men saaledes
pleie duelige Folk ikke at tænke i andre Tilfælde;
naar de see, at der er overgaaet dem en stor
Uret eller en stor Skam, da pleie de først at see
efter, om der ikke skulde være nogen Udvei til, at
de selv kunde rette paa sin Skade og opreise sine
faldne Sager paa en sømmelig Maade. Og her skulde
vi troe, at der maa findes en Udvei til en ærefuld
Opreisning, naar vi kun selv for Alvor ville søge
den. Lykkeligviis er Fædrenemaalet ikke af det Slags
Arv, som man strax mister, naar man til en vis Tid
har forsømt at paatale sin Ret; det er heller ikke af
det Slags Eiendom, som kan komme saaledes under
1 Andre Exempler af det Svenske ere: hage (Dansk: Have), hake
(D. Hage), eld, vatten (Vatn), botten, bjørk, mjølk, tjuf (D. Tyv),
tjugo (20), mjuk, dryg, laag, svart, naken, hata, vaka, skapa,
ropa, ljuga, skilja o. s. v.
103