Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

102 Skrifter i Samling III
Naar vi saaledes tænke nøie efter Tingene, saa
kunne vi ikke komme til anden Slutning, end at det
norske Maal kunde godt lade sig forlige saavel med
den høieste Oplysning som med den alvorligste Behandling
af de aandelige Sager. Og hvis vi skulde
trænge til en større Bestyrkelse i denne Tro, saa
kunne vi see os lidt omkring i Verden og høre efter,
hvorledes det staaer til hos «dannede Folk» i andre
Lande. Dersom Dansk var det eneste Maal, som
kunde bruges i vigtige Sager, da maatte jo al Verden
lære Dansk; det kunde da ikke være Nordmændene
alene, som havde denne Byrde paa sig. Nu er
der andre Folkeslag, som er meget større og mere
anseede i Verden end det danske; fornemmelig have
Tydskerne, Engelskmændene og Franskmændene en
stor Overvægt i Tal og Anseelse; og disse Folk
have nu i lang Tid netop været et Slags Foregangsmænd
i Oplysning og Dannelse. Naar man nu
endelig skal følge med andre Folk eller have andre
med sig, da er det bedst at have saa mange som
muligt med sig. Tydskerne staae os rigtignok ikke
saa nær som Danskerne, men de have dog et vist
Frændskab med os alligevel, og saaledes træffer det
sig, at der i deres Maal findes adskillige Ord, som
have mere Lighed med de norske end de danske,
saasom: Auge, Bein, Gras, heim, leid, las (Dansk
læste), blies (D. blæste) og flere. Naar det nu gaaer
an for Tydskerne at bruge slige Ord baade i Bibelen
og andre Bøger, saa maatte det ogsaa gaae an i
norske Bøger at bruge slige Ord som Auga, Gras,
heim o.s.v.; og da kunde man ogsaa have den
Trøst, at der var over 30 Millioner Folk, som brugte
disse samme Ord. Og saa er der et Folkeslag, som
vi endnu skulle lægge Mærke til, nemlig Svenskerne,
som ere vore allernærmeste Naboer. De udgjøre et
sken, saa vilde det vist ikke vare længe, førend Folket forstod
den lige saa godt som Dansken og naturligviis meget bedre.