Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
til, for at den fremmede Herremand skal forstaae
dem bedre og fatte gode Tanker om deres Forstand
og Kundskab. Dette skulde da ikke behøves, naar
man taler til En, som forstaaer alle Maal, og som
desuden forstaaer Tankerne, enten de komme til Ord
eller ikke. Hellere skulde man da tænke, at det var
rettere at bede i sit eget Maal, saa meget mere som
Bønnen da kunde være et sandere Udtryk af Hjertets
Tanker og derfor des mere alvorlig og inderlig. –
Vistnok er herved at mærke, at man i Bøn og gudelig
Tale altid burde bruge de bedste Ord, som man
kunde; thi det gjælder om Norsken som om andre
Maal, at ikke alle Ord ere lige gode eller lige værdige;
der er altid noget, som ikke passer til en høitidelig
Tale, om det end kan være godt nok for
Dagligtalen. Men deraf følger aldeles ikke, at alt
hvad vi bruge i Dagligtalen, skulde være upassende
til høitideligt Brug, eller at man i aandelige Sager
skulde bruge et Maal, som ikke brugtes til noget
andet. Dersom dette var sandt, da maatte man for
længe siden have udelukket de mange Ord, som ere
lige i Dansk og Norsk, f. Ex. Himmel, Jord, Dag,
Tid, Liv, Sorg o. s. v. Thi alle slige Ord bruges jo
daglig her i Landet baade i Spøg og Skjemt og til
mange Slags Brug, som ikke er hellig; og dog høre
vi aldrig, at Ordene ansees som vanhellige for den
Sags Skyld. 1
1 Her maa ogsaa mærkes, at en Deel Ord vilde blive lidt anderledes
i den fuldkomneste norske Form, end i Dagligtalen paa
visse Steder. Hvis nogen skulde blive ræd for at høre et sligt
Udtryk som f. Ex. «mi Sæl» i en høitidelig Tale, saa kan det
oplyses, at den ægte norske Form hverken er «Sæl» eller «Sjæl»,
men derimod «Saal». Nu vil man sige, at paa slig Maade ville
Ordene paa mange Steder blive uforstaaelige. Men hertil svare
vi, at dette vilde snart rette sig, og at det ikke er muligt at
skaffe Landet et Maal, som er sligt, at hvert eneste Menneske forstaaer
hvert eneste Ord. Ogsaa i Dansken er meget, som ikke alle
forstaae, og derfor blive disse Ting saa flittig forklarede baade
i Bøgerne og i Skolerne. Fik man nu slige Forklaringer i Nor-
101