Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

100 Skrifter i Samling III
øge, Eeg, veed, legende, senere, eneste). Vi troe
ogsaa, at man kan give lige saa gode Udtryk af
Velvillie og Høflighed i Norsk som i Dansk, og vi
synes ogsaa at have hørt Exempler nok derpaa. Og
naar vi ret betænke os, saa kunne vi heller ikke
finde noget uværdigt eller vanhelligt ved at bruge
vort eget Maal, saavel i høitidelig Tale og gudelige
Betragtninger som i anden Tale; thi saa snart man
sætter Vanen og Indbildningen tilside, saa maa man
dog tilstaae, at en Tanke er lige værdig og hellig,
enten det siges i det ene eller det andet Maal. En
høitidelig Tale i Norsk kunde kanskee synes lidt
underlig den første Gang, da man hørte den eller
saae den paa Prent; men saa snart man blev vant
dertil, vilde man ikke undres længere derpaa. Naar
man nu tænker, at et Bibelsprog skulde tabe sin
Kraft og Værdighed ved at siges paa Norsk, da kan
det ikke være andet end en Indbildning, som grunder
sig paa Vanen og paa en indprentet Ringeagt
for Landets Maal; thi det skulde dog ellers være
baade vakkrest og nyttigst, at Bibelen blev oversat
«paa hvert Lands Maal til hver Mands Brug og
Bedste», ligesom det ogsaa vilde være den største
Ære for Lærdommen selv, at den blev forkyndt i
alle Tungemaal for alle Folk og Slægter; det skulde
da langt hellere synes uværdigt, at Bibelen endnu
ikke er oversat paa Norsk, uagtet vore gamle Forfædre
dog have gjort en Begyndelse dertil, og Islændingerne
have allerede fra det lutherske Kirkeskifte
havt den hele Bibel paa sit eget Maal. Naar
man endvidere tænker, at en Kirkesang eller en Bøn
skulde blive vanhelliget ved at opsættes paa Norsk,
da synes mig dog, at denne Tanke selv er mere vanhellig;
thi det seer da ud til, at man her forestiller
sig Sagen ligedan som de Folk, som skulle henvende
sig til en fremmed Herremand, og som ved denne
Leilighed ville tale i et Maal, som de ikke ere vante