Aftaleret - RASMUSSEN / Data

3. Grundbegreber Aftaleretten
3. Grundbegreber
3.1 Nogle formueretlige grundbegreber
3.1.a Problemstillingen
3.1.b Aftale og delikt
Delikt ansvaret har man uanset om man har lavet aftale med skadevolder. En specifik
aftale med skadevolder kan modificere erstatningskravet.
3.1.c Tinglige og obligatoriske rettigheder
Tinglige er rettigheder og pligter til ting, og obligatoriske rettigheder er tilknyttet personer.
3.1.d Risiko og hæftelse
Hæftelse er pligtskabelse, kan enten være umiddelbart hæftende efter afgivelse af løftet,
eller middelbart at man lover at hæfte hvis en bestemt handling optræder.
Risiko er ikke ens hæftelse, da når man bærer en tings risiko er der ingen pligt blot at
man ikke kan få andre til at hæfte for skaden der måtte ske med en bestemt ting.
3.2 Aftalens komponenter
3.2.a Generelt om aftalebegrebet
Aftaler er: “Viljeserklæringer, som to eller flere personer afgiver indbyrdes, idet mindst
én viljeserklæring skal indeholde et løfte.
3.2.b Viljeserklæringen
Viljeserklæringen er en kommunikationshandling som afsenders vilje, som kan skabe
retsvirkning. Erklæringen skal være klart manifesteret for omverden, så den er klar for
3mand.
3.2.c Løftet
Løftet er en gyldig grund for parterne til at forpligtige sig for hinanden. Det er en pligt
man umiddelbart påtager sig. Man kan også i sit løfte skabe rettigheder for 3.mand
3.mandsløfter.
3.2.d Forudsætningen
Forudsætningen er beslutningsgrundlaget for løftet og viljen ti denne. Er ikke nedfældet
i aftalen, men vil måske kunne bruges under bristende forudsætninger.
3.2.e Den konstaterende erklæring
En erklæring er ikke det samme som et løfte, men det er dog bedre end ingenting.
Fx “Sælger erklærer, at der ham bekendt ikke findes skjulte fejl og mangler ved det solgte.”
3.2.f Påbudet
Et påbud er en viljeserklæring, der er rettet mod en modtager, og som udvirker en pligt
hos modtageren. Et sådant påbud skal have hjemmel i lov eller aftale. Desuden skal
påbudet være fremkommet hos modtageren for at den kan træde i kraft.
3.2.g Den uforpligtende vedtagelse
Kunne også beskrives som gentlemens agreements.
3.3 Aftalen som faktum
3.3.a Aftalen og transaktionen
I 3.2 er aftalen behandlet som jus, og her behandles den som faktum
Aftaler kan også være faktum på den måde at de er indrømmer noget eller påtager sig
en pligt.
3.3.b Aftalen som kommunikationshandling
Aftalen er en kommunikationshandling, og den har derfor svage led i sproget og medium.
Aftalen vil kunne falde bort hvis kommunikationshandlingen ikke er i orden.
3.3.c Aftalen som præliminært faktum
Aftalen vil måske senere kunne bruges i en anden retshandel som et faktum.
3.4 Aftalen som retsregel
3.4.a Aftalens retsfaktum og retsfølge
Aftalen skal have en retsfølge for ikke at blive inkonsekvent eller ubrugelig.
3.4.b Aftalen som retsfaktum
Udgave 5 af sider 18; side 6