Aftaleret - RASMUSSEN / Data

2. Retskilder og Hensyn Aftaleretten
2. Retskilder og Hensyn
2.1 Aftalerettens kilder
2.1.a Problemstillingen
Aftaleretten udspringer af den enkeltes ret til at bestemme over sin person og formue,
og det modstående betragtning er hensynet til samfundet.
2.1.b Aftaleloven
Stammer fra 1917, og er resultat af det fælles nordiske lovsamarbejde.
Aftalelovens område er privat formueforhold, derfor falder aftaler med offentlige myndigheder
og privatlivs områder som ægteskabsløfter udenfor.
2.1.c Uskrevne retsgrundsætninger
Forudsætningslæren: de forudsætninger der er til en aftale, kan medføre bristede forudsætninger.
Koncipistregel: der lader det gå ud over den , der har formuleret aftalen, at den giver anledning
til tvivl.
Minimusregel: der i tilfælde af tvivl om omfanget af en pligt, lægger den mindst vidtgående
forpligtelse ti grund.
2.1.d Den specielle formueret
Der er kommet specielle regler som skal beskytte forbrugerne mod deres egne dispositioner,
som præceptivitet og formkrav som skal give kontrahent et advaresignal når han
skal underskrive noget.
2.1.e Internationale retskilder
Den største påvirkning i dansk lov kommer udefra, og bliver ofte inkorporeret i dansk
lov. Især inspiration fra EU, og FN lovkommision som har lavet CISG som er indført
ved lov 733 af 7/12 1988, som er lov for internationale købsaftaler.
2.1.f Konkurrenceretten
Skal sikre at den frie konkurrence opretholdes trods aftalefrihed mellem konkurrerende
virksomheder.
2.1.g Forvaltningsretlige regler
Legalitetsprincippet: Myndigheder kan ikke i kraft af aftale gøre andet og mere end det
har hjemmel til.
2.1.h Andre retsområder
Selv om en mundtlig aftale som hovedregel er fuldt ligeså gyldig som en skriftlig vil det i
procesretten være sværere at bevise den mundtlige aftale og i tilfælde af bevistvivl er
den almindelige formodning at ingen aftale er indgået.
2.2 Partsviljen
2.2.a Problemstillingen
Der skal være en fælles vilje til at indgå aftalen, og hvis denne ikke var tilstede er aftalen
ugyldig. Problemet er om der findes en fri vilje, om dette kan bevises.
2.2.b Hvordan bevises “viljen”?
Dette gøres teknisk ved at se hvorledes afgiveren har handlet og underskrevet.
2.2.c Viljesdiskussionen
Der findes to teorier: Viljesteorien hvor afgiver kun er forpligtet så langt som hans vilje
rækker; og Erklæringsteorien hvor man søger at finde hvad den typiske modtageren ville
have forstået ytringen.
2.2.d Praktiske aspekter
Ved en aftale får de to parter en central tanke, danner konsensus. Men begge skal have
opfattet løftet ens i spejlbilleds-reglen.
Retsøkonomi: Ved transaktionen får begge parter noget som de syntes er mere værd end
det som de havde før transaktionen, og samfundet generelt får også fordele, da værdierne
nu er fordelt således at de udnyttes optimalt.
2.3 Aftalerettens hensynskatalog
2.3.a Problemstillingen
Da det ikke er klart hvilken vilje man skal lægge vægt på når man bedømmer en problematisk
aftale, ser man i stedet på hvilke hensyn man som dommer må lægge/afveje i
sin afgørelse.
Udgave 5 af sider 18; side 4