Aftaleret - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

7. Ugyldighed <strong>Aftaleret</strong>ten 7.1 Den gyldige aftale 7. Ugyldighed 7.1.a Almindelige aftalevirkninger En gyldig aftale → at aftalen har retsvirkninger. Når der skal beregnes erstatning kan det gøres ved enten Negativ kontrakts interesse, hvor erstatningen bliver udmålt ved de udgifter der har været i arbejde til at producere aftalen; og Positiv opfyldelsesinteresse er det tab for et gyldigt løfte som er blevet misligholdt. Godtgørelse skal ske gennem hjemmel og er for at kompensere for ikke-økonomisk skade. 7.1.b Retssystematisk aftalevirkninger Der er udfyldende lovgivning som købeloven og lejeloven. Der er uskrevne retsgrundsætninger som erstatningsretlige grundsætninger. Og før kontrakten er parternes adfærd reguleret gennem bl.a. aftalelovens §4,2 7.1.c Aftalers relativitet I dansk ret gælder en grundsætning om aftalers relativitet. Heraf følger, at en aftale som udgangspunkt kun har retsvirkninger mellem dens parter, men ikke over for tredjemand. 7.1.d Negotiabilitet I et aftaleforhold findes et negotiabelt instrument, en bærer af rettigheder. 7.1.e Hæftelses spørgsmål Hvis man hæfter med hele sin formue hæfter man med sin person, hvis man kun hæfter med bestemte genstande af sin formue fx fast ejendom betegnes hæftelsen som tinglig. 7.2 Ugyldighedslæren 7.2.a Afgrænsning En aftale er ugyldig når den ikke skaber ikke skaber retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold. Der er to former for ugyldighed: nullitet, og anfægtelighed. i) Nullitet er når aftalen leder af så alvorlige retsmangler, at den aldrig opnår virkning som aftale. ii) Anfægtelighed. Aftalen lider af en mangel, men for at denne mangel skal influere på dens gyldighed, må den krænkede part gøre manglen gældende, anfægte aftalen. For at finde en aftales gyldighed skal man først se om aftalen faktisk er indgået. Uvirksom. En aftale kan blive uvirksom hvis der senere indtræder fx bristede forudsætninger. Omstødelig. Ved fx konkurs kan en aftale omstødes selv om det er en gyldig aftale. Fortabelse. En aftale kan fortabes hvis den deponeres uden brug i mange år. 7.2.b Ugyldighedslærens udvikling Bliver mere specialiseret. 7.2.c Ugyldighedsformer Der kan være flere forskellige ting som er i vejen med aftalen. Der kan være mangler på: kompetencen, habiliteten, tilblivelse, indholdet, præceptiviteten. 7.2.d Stærke og svage ugyldighedsgrunde Ugyldighedsgrunden er stærk hvis det sågar får retsvirkning for løftemodtager i god tro. For at man er i god tro, skal man stadigt være det ved når aftalen er ved at blive gennemført, og ikke blot når det aftales. 7.3 Kompetence og habilitets mangler 7.3.a Falsk og forfalskning Hvis man lover noget hvor man opgiver at være en anden er aftalen falsk. 7.3.b Umyndighed Hvis den fysiske person er umyndig kan han ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Der er dog undtagelser hvis den umyndige er fyldt 15 og arbejder, eller aftalen er allerede er indgået kan den hvis begge parter er indstillet på det føres videre. Udgave 5 af sider 18; side 16
7. Ugyldighed <strong>Aftaleret</strong>ten 7.3.c Sindssygdom m.v. En aftale er uforbindende efter Vl§46 hvis den er indgået af en person med manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. 7.3.d Inkompetence Er ejendomsoverdragelse uden hjemmel, hvis man fx ikke ejer den genstand man lover væk. 7.4 Viljesmangler 7.4.a Kendetegn At en viljeserklæring lider af en viljesmangel vil sige, at den udspringer af et beslutningsgrundlag, der ikke repræsenterer afgiverens reelle vilje til at blive forpligtet. Der er altså et kausalitets krav hvor man skal undersøge om den pågældende aftale ikke ville være indgået hvis ikke omstændighederne, som kvalificerer viljesmanglen var til stede. 7.4.b Tvang Tvang foreligger, når en person influeres af en udefra kommende påvirkning mod hans vilje, der fratager ham frihed til at handle. §28+29 7.4.c Svig Svig foreligger, når løftemodtageren har fremkaldt viljeserklæringen ved at fremsætte urigtige oplysninger eller bevidst har fortiet oplysninger, som ville have afholdt løftegiveren fra at afgive sin viljeserklæring, eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved urigtige oplysninger fra 3mands side. Hjemmel i §30. 7.4.d Fejlskrift m.v. §32 indeholder to regler om følgerne af, at et løfte for modtageren fremstår med et indhold, som afgiver ikke havde vilje til. hvis det er afgiverens fejltagelse, og ved transmissions fejl under kommunikations processen. Hvis det er løftegiverens erklæringsvildfarelse kan han som regel ikke fritages for denne med mindre modtageren var i ond tro, og så er løfter ikke ophævet, men blot rettet til det rigtige / intenderede indhold. 7.4.e Udnyttelse Udnyttelse foreligger, når nogen på urimelig vis har draget fordel af en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder til at opnå eller betinge sig en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der slet ikke ydes vederlag for.§31 En aftale kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. §36 7.4.f Bristende forudsætninger Hvis beslutningsgrundlaget væsentligt ændres kan det skabe mulighed for at påberåbe sig bristende forudsætninger. Men denne retsgrundsætning er ikke hjemlet i nogen lov. Og der findes love som motivvildfarelse i §30+32,1+33 som måske ville være nemmere at bruge eller den etiske §36 om handels moral. 7.5 Indholdsmangler 7.5.a Lov og ærbarhed Det er en fæstnet retsopfattelse, at aftaler, der alene tjener umoralske eller ulovlige formål, er ugyldige. 7.5.b Konkurrenceklausuler Konkurrenceklausuler er begrænset i aftaleloven i §38 ved “for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence, eller på utilbørlig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv”. 7.5.c Den moralske handlemåde i §36 En aftale kan ændres eller tilsidesættes hvis den går imod redelig handlemåde §36. Det er en general klausul hvor der lægges vægt på hensyns afvejning som: ligevægts hensynet, værdispilds hensynet, konkurrence hensynet. Man skal også lægge vægt på hvad er den allerede eksisterende lovgivning på området og hvor meget afviger aftalen fra denne. Eller om aftalen afviger meget fra almindelig brugt praksis i branchen. En uopsigelig eller langvarig aftale er ikke nødvendigvis urimelig, hvis netop denne lange løbetid sikrer den gode pris. 7.5.d Særligt om forbrugeraftaler Med ny lov i §38a er forbrugeraftale defineret når en erhvervsdrivende indgår en aftale som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. §38c gør det klart at §36 kan bruges hvis der opstår betydelig skævhed i en forbrugeraftale. 7.5.e Særlige generalklausuler Den er en almindelig hæderlighed i §33 for ytringer. Udgave 5 af sider 18; side 17
Page 1 and 2: Aftaleret 1. EMNE OG METODE .......
Page 3 and 4: 1. Emne og metode Aftaleretten 1.1
Page 5 and 6: 2. Retskilder og Hensyn Aftalerette
Page 7 and 8: 3. Grundbegreber Aftaleretten Afta
Page 9 and 10: 4. Aftalepligtens indtræden Aftale
Page 11 and 12: 5. Aftaleslutning via mellemled Aft
Page 13 and 14: 5. Aftaleslutning via mellemled Aft
Page 15: 6. Aftalefortolkning Aftaleretten 6

Aftaleret - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?