Aftaleret - RASMUSSEN / Data

Aftaleret
1. EMNE OG METODE ..............................3
1.1 Aftalerettens univers ..........................................3
1.1.a Aftaleretten i fugleperspektiv...............................3
1.1.b Om regler og aftaler ............................................3
1.1.c Formueretsreglernes kendetegn.........................3
1.1.d Aftaleretten i formueretten...................................3
1.1.e Aftalen som retsregel ..........................................3
1.2 Aftalerettens funktion og metode .......................3
1.2.a Historiske rødder.................................................3
1.2.b Aftalen som økonomisk instrument.....................3
1.2.c Aftalerettens konstitution.....................................3
1.2.d Partskompetencen ..............................................3
1.2.e Aftalefrihed og aftalebinding ...............................3
2. RETSKILDER OG HENSYN ..................4
2.1 Aftalerettens kilder .............................................4
2.1.a Problemstillingen.................................................4
2.1.b Aftaleloven ..........................................................4
2.1.c Uskrevne retsgrundsætninger.............................4
2.1.d Den specielle formueret ......................................4
2.1.e Internationale retskilder.......................................4
2.1.f Konkurrenceretten...............................................4
2.1.g Forvaltningsretlige regler ....................................4
2.1.h Andre retsområder ..............................................4
2.2 Partsviljen...........................................................4
2.2.a Problemstillingen.................................................4
2.2.b Hvordan bevises “viljen”?....................................4
2.2.c Viljesdiskussionen...............................................4
2.2.d Praktiske aspekter ..............................................4
2.3 Aftalerettens hensynskatalog .............................4
2.3.a Problemstillingen.................................................4
2.3.b Subjektive hensyn...............................................5
2.3.c Ligevægts hensyn...............................................5
2.3.d Loyalitets hensyn ................................................5
2.3.e Almene hensyn ...................................................5
3. GRUNDBEGREBER ..............................6
3.1 Nogle formueretlige grundbegreber ...................6
3.1.a Problemstillingen.................................................6
3.1.b Aftale og delikt ....................................................6
3.1.c Tinglige og obligatoriske rettigheder...................6
3.1.d Risiko og hæftelse ..............................................6
3.2 Aftalens komponenter ........................................6
3.2.a Generelt om aftalebegrebet ................................6
3.2.b Viljeserklæringen ................................................6
3.2.c Løftet...................................................................6
3.2.d Forudsætningen..................................................6
3.2.e Den konstaterende erklæring..............................6
3.2.f Påbudet...............................................................6
3.2.g Den uforpligtende vedtagelse .............................6
3.3 Aftalen som faktum ............................................6
3.3.a Aftalen og transaktionen .....................................6
3.3.b Aftalen som kommunikationshandling ................6
3.3.c Aftalen som præliminært faktum.........................6
3.4 Aftalen som retsregel .........................................6
3.4.a Aftalens retsfaktum og retsfølge .........................6
3.4.b Aftalen som retsfaktum .......................................6
3.4.c Aftalen som retsfølge ..........................................7
3.5 Aftale varianter...................................................7
3.5.a Realaftaler og kvasiaftaler ..................................7
3.5.b Forkontrakten......................................................7
3.5.c Hensigtserklæring ...............................................7
3.5.d Optionen..............................................................7
3.5.e Forkøbsretten ..................................................... 7
4. AFTALEPLIGTENS INDTRÆDEN ........ 8
4.1 Introduktion til problemstillingen ........................ 8
4.1.a Aftaleforløbets faser ........................................... 8
4.1.b Oversigt over kapitel I-reglerne .......................... 8
4.1.c Det retstekniske valg .......................................... 8
4.1.d Aftaleindgåelse efter andre principper................ 8
4.2 Tilbud og svar på tilbud...................................... 8
4.2.a Begrebsafgrænsning .......................................... 8
4.2.b Tilbudets afgivelse og tilbagekaldelse................ 8
4.2.c Accepten............................................................. 8
4.2.d Fastsat acceptfrist .............................................. 8
4.2.e Den legale acceptfrist......................................... 8
4.2.f Forsinket accept ................................................. 8
4.2.g Uoverensstemmende accept.............................. 9
4.3 Forløbet efter tilbud og accept........................... 9
4.3.a Ping-pong-effekten ............................................. 9
4.3.b Aftaleændring ..................................................... 9
4.3.c Passivitet ............................................................ 9
4.3.d Ratihabition......................................................... 9
4.3.e Fortrydelsesret.................................................... 9
4.4 Formkrav ........................................................... 9
4.4.a Begreb og begrundelse ...................................... 9
4.4.b Lovhjemlede formkrav ........................................ 9
4.4.c Formkrav på andet grundlag .............................. 9
4.4.d Aftalte formkrav .................................................. 9
4.5 Standard aftaler ................................................. 9
4.5.a Begreb og begrundelse ...................................... 9
4.5.b Retlig regulering ................................................. 9
4.5.c Indgåelse ............................................................ 9
4.5.d Te battle of forms.............................................. 10
4.5.e Særligt om masseaftaler................................... 10
5. AFTALESLUTNING VIA MELLEMLED11
5.1 Problemstillingen ............................................. 11
5.1.a Formueretlig rets- og handleevne..................... 11
5.1.b Grundbegreber ................................................. 11
5.1.c Grundlæggende hensyn................................... 11
5.1.d Typer af mellemmands forhold......................... 11
5.2 Bude ................................................................ 11
5.2.a Begreb .............................................................. 11
5.2.b Retsgrundlag .................................................... 11
5.2.c Budets ansvar................................................... 11
5.3 Fuldmagt.......................................................... 11
5.3.a Begreb .............................................................. 11
5.3.b Retsgrundlaget ................................................. 11
5.3.c Oversigt over fuldmagtsreglerne ...................... 11
5.3.d Stillingsfuldmagt ............................................... 12
5.3.e Anden fuldmagt med særlig tilværelse ............. 12
5.3.f §18 fuldmagt..................................................... 12
5.3.g Anden fuldmagt ................................................ 12
5.3.h Fuldmægtigens ansvar..................................... 12
5.4 Kommission ..................................................... 12
5.4.a Begreb .............................................................. 12
5.4.b Ejendomsretten til gods.................................... 12
5.4.c Retten til pengebeløb ....................................... 12
5.4.d Selvindtræde .................................................... 12
5.5 Mellemmandsdistribution................................. 12
5.5.a Handelsagentur ................................................ 12
5.5.b Forhandling og eneforhandling......................... 12
5.6 Forholdet mellem hovedmand og mellemled... 12
5.6.a Problemstillingen .............................................. 12

5.6.b Almindelige principper.......................................12
6. AFTALEFORTOLKNING .....................14
6.1 Problemstilling..................................................14
6.1.a Fortolkning som retsanvendelse.......................14
6.1.b Fortolkning som kommunikation .......................14
6.1.c Fortolknings hensyn..........................................14
6.2 Fortolkningsmetoder ........................................14
6.2.a Problemstilling...................................................14
6.2.b Lingvistisk fortolkning........................................14
6.2.c Retssystematisk fortolkning ..............................14
6.2.d Kodificeret fortolkning .......................................14
6.2.e Branche fortolkning ...........................................14
6.3 Fortolkningsregler ............................................14
6.3.a Koncipistreglen .................................................14
6.3.b Minimusreglen...................................................14
6.3.c Gyldighedsreglen ..............................................14
6.4 Udfyldning ........................................................14
6.4.a Begrebsafgrænsning.........................................14
6.4.b Almindelige principper.......................................14
6.4.c Aftalen tavs .......................................................14
6.4.d Uklare vilkår ......................................................14
6.4.e Lex mercatoria ..................................................14
6.5 Særlige fortolkningsspørgsmål.........................14
6.5.a En eller flere aftaler?.........................................14
6.5.b Standard aftaler.................................................15
6.5.c Aftaler med det offentlige ..................................15
7. UGYLDIGHED......................................16
7.1 Den gyldige aftale ............................................16
7.1.a Almindelige aftalevirkninger..............................16
7.1.b Retssystematisk aftalevirkninger...................... 16
7.1.c Aftalers relativitet.............................................. 16
7.1.d Negotiabilitet..................................................... 16
7.1.e Hæftelses spørgsmål........................................ 16
7.2 Ugyldighedslæren............................................ 16
7.2.a Afgrænsning ..................................................... 16
7.2.b Ugyldighedslærens udvikling............................ 16
7.2.c Ugyldighedsformer ........................................... 16
7.2.d Stærke og svage ugyldighedsgrunde............... 16
7.3 Kompetence og habilitets mangler .................. 16
7.3.a Falsk og forfalskning......................................... 16
7.3.b Umyndighed ..................................................... 16
7.3.c Sindssygdom m.v. ............................................ 17
7.3.d Inkompetence ................................................... 17
7.4 Viljesmangler ................................................... 17
7.4.a Kendetegn ........................................................ 17
7.4.b Tvang................................................................ 17
7.4.c Svig................................................................... 17
7.4.d Fejlskrift m.v. .................................................... 17
7.4.e Udnyttelse......................................................... 17
7.4.f Bristende forudsætninger ................................. 17
7.5 Indholdsmangler .............................................. 17
7.5.a Lov og ærbarhed .............................................. 17
7.5.b Konkurrenceklausuler....................................... 17
7.5.c Den moralske handlemåde i §36...................... 17
7.5.d Særligt om forbrugeraftaler............................... 17
7.5.e Særlige generalklausuler.................................. 17
7.5.f Præceptivitet..................................................... 18
7.5.g Konkurrenceretlig ugyldighed........................... 18

1. Emne og metode Aftaleretten
1.1 Aftalerettens univers
1. Emne og metode
1.1.a Aftaleretten i fugleperspektiv
Område: De aftaler som retssubjekter indgår, og deres pligter og hvordan de kan miste
deres gyldighed.
1.1.b Om regler og aftaler
Regler går os i stand til at vide hvad reaktionen vil være på en aktion, et sæt betingelser
og en konsekvens følge, Hvis … så.
Aftaleretten hører under de privatretlige regler og indeholder elementer af økonomisk
værdi; overførsel af denne værdi.
1.1.c Formueretsreglernes kendetegn
Den frie vilje er meget kendetegnende for aftaleretten, da der skal være frihed og forsæt
til at udføre handlingen.
Retsfølgen vil ofte være et pengekrav, et ejendomsretligt krav, eller et handlingskrav
som kan konverteres til penge.
1.1.d Aftaleretten i formueretten
1.1.e Aftalen som retsregel
Det specielle er at en aftale er “jus” altså selve lovreglen.
1.2 Aftalerettens funktion og metode
1.2.a Historiske rødder
Har sågar rødder i danske lov.
1.2.b Aftalen som økonomisk instrument
De to parter holder sig på afstand for at forhandle så de får mest muligt ud af den hver
især, men det som kendetegner en aftale er at de begge får fordele ud af handlen.
1.2.c Aftalerettens konstitution
Efter Grl§71 om personlig frihed → aftale frihed.
1.2.d Partskompetencen
Man kan disponere over egen formue og egen person.
Juridiske personer behøver ikke at være mennesker, men kan være fx et selskab hvis
formueretlige kompetence reguleres gennem selskabsretten.
Et ejendomsforhold giver en ret til at disponere over denne gennem formueretten, men
der er også en pligt til fx at vedligeholde den som er et andet retsområde.
1.2.e Aftalefrihed og aftalebinding
Med frihed til at indgå aftaler → frihed til at forpligtige sig (dog ugyldigheds regler).
Udgave 5 af sider 18; side 3

2. Retskilder og Hensyn Aftaleretten
2. Retskilder og Hensyn
2.1 Aftalerettens kilder
2.1.a Problemstillingen
Aftaleretten udspringer af den enkeltes ret til at bestemme over sin person og formue,
og det modstående betragtning er hensynet til samfundet.
2.1.b Aftaleloven
Stammer fra 1917, og er resultat af det fælles nordiske lovsamarbejde.
Aftalelovens område er privat formueforhold, derfor falder aftaler med offentlige myndigheder
og privatlivs områder som ægteskabsløfter udenfor.
2.1.c Uskrevne retsgrundsætninger
Forudsætningslæren: de forudsætninger der er til en aftale, kan medføre bristede forudsætninger.
Koncipistregel: der lader det gå ud over den , der har formuleret aftalen, at den giver anledning
til tvivl.
Minimusregel: der i tilfælde af tvivl om omfanget af en pligt, lægger den mindst vidtgående
forpligtelse ti grund.
2.1.d Den specielle formueret
Der er kommet specielle regler som skal beskytte forbrugerne mod deres egne dispositioner,
som præceptivitet og formkrav som skal give kontrahent et advaresignal når han
skal underskrive noget.
2.1.e Internationale retskilder
Den største påvirkning i dansk lov kommer udefra, og bliver ofte inkorporeret i dansk
lov. Især inspiration fra EU, og FN lovkommision som har lavet CISG som er indført
ved lov 733 af 7/12 1988, som er lov for internationale købsaftaler.
2.1.f Konkurrenceretten
Skal sikre at den frie konkurrence opretholdes trods aftalefrihed mellem konkurrerende
virksomheder.
2.1.g Forvaltningsretlige regler
Legalitetsprincippet: Myndigheder kan ikke i kraft af aftale gøre andet og mere end det
har hjemmel til.
2.1.h Andre retsområder
Selv om en mundtlig aftale som hovedregel er fuldt ligeså gyldig som en skriftlig vil det i
procesretten være sværere at bevise den mundtlige aftale og i tilfælde af bevistvivl er
den almindelige formodning at ingen aftale er indgået.
2.2 Partsviljen
2.2.a Problemstillingen
Der skal være en fælles vilje til at indgå aftalen, og hvis denne ikke var tilstede er aftalen
ugyldig. Problemet er om der findes en fri vilje, om dette kan bevises.
2.2.b Hvordan bevises “viljen”?
Dette gøres teknisk ved at se hvorledes afgiveren har handlet og underskrevet.
2.2.c Viljesdiskussionen
Der findes to teorier: Viljesteorien hvor afgiver kun er forpligtet så langt som hans vilje
rækker; og Erklæringsteorien hvor man søger at finde hvad den typiske modtageren ville
have forstået ytringen.
2.2.d Praktiske aspekter
Ved en aftale får de to parter en central tanke, danner konsensus. Men begge skal have
opfattet løftet ens i spejlbilleds-reglen.
Retsøkonomi: Ved transaktionen får begge parter noget som de syntes er mere værd end
det som de havde før transaktionen, og samfundet generelt får også fordele, da værdierne
nu er fordelt således at de udnyttes optimalt.
2.3 Aftalerettens hensynskatalog
2.3.a Problemstillingen
Da det ikke er klart hvilken vilje man skal lægge vægt på når man bedømmer en problematisk
aftale, ser man i stedet på hvilke hensyn man som dommer må lægge/afveje i
sin afgørelse.
Udgave 5 af sider 18; side 4

2. Retskilder og Hensyn Aftaleretten
2.3.b Subjektive hensyn
Aftalen forudsætter at der var en vilje til at forpligtige sig, men hvis man senere fortryder
løftet rent subjektivt kan det kun kommes ud af ved “bristende forudsætninger” eller
ved at man ikke kan forpligtiges til det umulige.
2.3.c Ligevægts hensyn
Der skal være ligevægt i parternes udgifter. Hvis en part får mere i værdi en den anden
vil en dansk jurist se om der var vilje til at yde uden at modtage tilstrækkeligt vederlag..
2.3.d Loyalitets hensyn
Man skal have tillid til aftalen. Før aftalen skal man optræde redeligt overfor hinanden.
Man har diligenspligt: pligt til at underrette om forhold som vil give skuffelser eller tab
§4,2 + §6,2.
2.3.e Almene hensyn
Omsætningssikkerhed: er da underleverandører også er afhængige af aftalen, og derfor
er tillid til aftalen et samfunds hensyn.
Rettighedskollission hvor der er kollision mellem to uforenelige retskrav (som fx dobbelt
salg). Her vil man se efter den part som var vidende om denne kollision - ond tro.
Lov og ærbarhed en aftale som strider mod lov og ærbarhed nyder ikke retsbeskyttelse.
Værdispild. Hvis en aftale omhandler bevidst destruktion af en værdi uden nogen mening
bag nyder den ikke retsbeskyttelse. Dette er også af hensyn til fri konkurrence.
Retstekniske hensyn Aftalen skal være så klar som mulige eller Koncipistregel.
Udgave 5 af sider 18; side 5

3. Grundbegreber Aftaleretten
3. Grundbegreber
3.1 Nogle formueretlige grundbegreber
3.1.a Problemstillingen
3.1.b Aftale og delikt
Delikt ansvaret har man uanset om man har lavet aftale med skadevolder. En specifik
aftale med skadevolder kan modificere erstatningskravet.
3.1.c Tinglige og obligatoriske rettigheder
Tinglige er rettigheder og pligter til ting, og obligatoriske rettigheder er tilknyttet personer.
3.1.d Risiko og hæftelse
Hæftelse er pligtskabelse, kan enten være umiddelbart hæftende efter afgivelse af løftet,
eller middelbart at man lover at hæfte hvis en bestemt handling optræder.
Risiko er ikke ens hæftelse, da når man bærer en tings risiko er der ingen pligt blot at
man ikke kan få andre til at hæfte for skaden der måtte ske med en bestemt ting.
3.2 Aftalens komponenter
3.2.a Generelt om aftalebegrebet
Aftaler er: “Viljeserklæringer, som to eller flere personer afgiver indbyrdes, idet mindst
én viljeserklæring skal indeholde et løfte.
3.2.b Viljeserklæringen
Viljeserklæringen er en kommunikationshandling som afsenders vilje, som kan skabe
retsvirkning. Erklæringen skal være klart manifesteret for omverden, så den er klar for
3mand.
3.2.c Løftet
Løftet er en gyldig grund for parterne til at forpligtige sig for hinanden. Det er en pligt
man umiddelbart påtager sig. Man kan også i sit løfte skabe rettigheder for 3.mand
3.mandsløfter.
3.2.d Forudsætningen
Forudsætningen er beslutningsgrundlaget for løftet og viljen ti denne. Er ikke nedfældet
i aftalen, men vil måske kunne bruges under bristende forudsætninger.
3.2.e Den konstaterende erklæring
En erklæring er ikke det samme som et løfte, men det er dog bedre end ingenting.
Fx “Sælger erklærer, at der ham bekendt ikke findes skjulte fejl og mangler ved det solgte.”
3.2.f Påbudet
Et påbud er en viljeserklæring, der er rettet mod en modtager, og som udvirker en pligt
hos modtageren. Et sådant påbud skal have hjemmel i lov eller aftale. Desuden skal
påbudet være fremkommet hos modtageren for at den kan træde i kraft.
3.2.g Den uforpligtende vedtagelse
Kunne også beskrives som gentlemens agreements.
3.3 Aftalen som faktum
3.3.a Aftalen og transaktionen
I 3.2 er aftalen behandlet som jus, og her behandles den som faktum
Aftaler kan også være faktum på den måde at de er indrømmer noget eller påtager sig
en pligt.
3.3.b Aftalen som kommunikationshandling
Aftalen er en kommunikationshandling, og den har derfor svage led i sproget og medium.
Aftalen vil kunne falde bort hvis kommunikationshandlingen ikke er i orden.
3.3.c Aftalen som præliminært faktum
Aftalen vil måske senere kunne bruges i en anden retshandel som et faktum.
3.4 Aftalen som retsregel
3.4.a Aftalens retsfaktum og retsfølge
Aftalen skal have en retsfølge for ikke at blive inkonsekvent eller ubrugelig.
3.4.b Aftalen som retsfaktum
Udgave 5 af sider 18; side 6

3. Grundbegreber Aftaleretten
Aftale om fx køb bliver et retsfaktum, som får købeloven til at træde i kraft.
3.4.c Aftalen som retsfølge
Ved kontraheringspligt er aftalen en retsfølge for nogle forudgående regler
3.5 Aftale varianter
3.5.a Realaftaler og kvasiaftaler
Realaftale er hvor begge parter samtykker til aftalen,
Kvasiaftaler er hvor en af parterne ikke før aftalens indgåelse har givet samtykke.
3.5.b Forkontrakten
Kontrakt hvor man lover senere at indgå aftale. Fx p.g.a. haltende retshandel eller man
vil vente på at visse omstændigheder indtræder da de vil være betingelser for aftalen.
3.5.c Hensigtserklæring
En hensigtserklæring er en konstaterende erklæring, hvorved den erklærende udtaler
sig om den sine planer for, hvorledes han vil disponere i fremtiden.
Er en slags gentlemans agreements der måske ikke indeholder nogen løfter og hvor
sanktionen er subjektiv og uden retsbeskyttelse.
Kan også bruges i retssag til at vurdere parternes hensigt og retsstilling
3.5.d Optionen
En option er en særlig slags forkontrakt, hvor den ene part senere kan tilslutte sig aftalen
når han selv beslutter at skrive under.
En type er hvor en aftale allerede eksisterer og optionen er at fortsætte denne
En anden type er at aftaleforholdet sættes i kraft når optionen gøres gældende.
3.5.e Forkøbsretten
Herved forstås A’s løfte om, at B forud for C kan indgå i en købsaftale med A på de vilkår
C ville have accepteret.
Udgave 5 af sider 18; side 7

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten
4. Aftalepligtens indtræden
4.1 Introduktion til problemstillingen
4.1.a Aftaleforløbets faser
Faserne er: Undersøgelsesfasen, forhandlingsfasen, aftaleforpligtigelsen, efter aftaleophør.
4.1.b Oversigt over kapitel I-reglerne
Alle aftaler starter med et tilbud.
En mundlig aftale skal accepteres straks for at være bindende, §3,2.
Hvis der en fastsat accept dato på tilbudet skal accepten være kommet frem inden, §2
Hvis fristen lyder “inden en uge” er det en uge fra tilbuds afsendelsestidspunktet, §2,2
Hvis ingen accept frist er der en “legal accept frist” efter §3,1 for hvad er rimeligt.
Tilbagekaldelse af et tilbud skal ske inden modtageren får kendskab til tilbudet, §7.
Tilbudet bortfalder ved for sen accept, accepten skal blot være fremkommet inden fristen,
§4.
Hvis tilbudsgiveren har grund til at tro at modtageren er i den tro at accepten var rettidig,
så skal han underrette denne om at den ikke var. §4,2
Et afslag er bindende og tilbudet tabt §5
En uoverensstemmende accept er som et nyt tilbud fra modtageren.
4.1.c Det retstekniske valg
Hvornår et tilbud er bindende er et retsteknisk valg og der kan vælges mellem: Viljesprincip,
Erklæringsprincip, Afsendelsesprincip, Modtagelsesprincip, Kendskabsprincip,
Dispositionsprincip.
I Aftaleloven er der valgt ved påbud er det et fremkomstprincip, ved løfte er det et kendskabsprincip.
4.1.d Aftaleindgåelse efter andre principper
Det kan fx være offentlige auktioner.
4.2 Tilbud og svar på tilbud
4.2.a Begrebsafgrænsning
Et tilbud som ikke er sendt udtrykker ikke vilje.
4.2.b Tilbudets afgivelse og tilbagekaldelse
Når modtageren får kendskab til tilbudet er det bindende for løftegiveren
Rygter om tilbud er ikke bindende
Re integral regelen er §39,2 siger at en aftale kan fortrydes så lang tid der ikke er sket
nogen ændring i forholdene. Dermed kan et accept af tilbud godt fortrydes selvom den
allerede er accepteret. Men især i kommercielle forhold hvor det er i almindelig interesse
at man kan stole på de afgive løfter vil denne regel sjældent kunne bruges.
4.2.c Accepten
Accepten af et tilbud rummer to elementer: Et løfte for at man vil udføre sin del af aftalen;
og et påbud som forpligter tilbudsgiveren til aftalen. Løftet er bindende fra kendskabet,
og påbudet er bindende for tilbudsgiveren fra modtagelsestidspunktet.
Realaftaler kræver ingen accept, blot at tilbudsmodtageren effektuerer den handling
som beskrives i tilbudet.
4.2.d Fastsat acceptfrist
Hvis der kun er en dato tidsfrist uden klokkeslæt skal fristen være indløbet indenfor
åbningstiden. Hvis brevet er udateret kan man gå ud fra postafstemplingen.
Tilbudsgiver kan tage forbehold for mellemsalg eller “så længe lager haves”.
4.2.e Den legale acceptfrist
I den legale acceptfrist beregnes en samlet tid for: typisk fremsendelsestid, rimelig betænknings
tid, typisk tilbagesendelsestid. Hvis der tilbydes på fax skal der også svares
på fax.
Til vurdering af rimelige betænkningstid skal der tages hensyn til “haltende retsforhold”
hvor den ene part ikke skal bindes mere end den anden; hvad almindelig forventet svartid
er.
Mundtlige tilbud som over telefon er straks §3,2.
4.2.f Forsinket accept
Udgave 5 af sider 18; side 8

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten
Hvis B’s accept kommer for sent frem til A, er A’s tilbud bortfaldet, og accepten anses
herefter som et nyt tilbud, som A kan behandle som ethvert andet tilbud, §4. Hvis B
har grund til at tro at hans accept ankom rettidigt har A pligt til at underrette B om
forholdet.
Ved transmissionsfejl er går det ikke ud over meddeleren at transmissionen af meddelelsen
ikke var effektiv.
4.2.g Uoverensstemmende accept
Uoverensstemmende accept er som et modtilbud med et tilbuds retsvirkninger §6. Hvis
B ikke er klar over at hans accept er forskellig fra tilbudet skal A gøre ham opmærksom
herpå.
Vigtigst er parternes forudsætninger og muligheden for at udtrykke sig præcist.
4.3 Forløbet efter tilbud og accept
4.3.a Ping-pong-effekten
Hvis parterne konstant kommer med modtilbud så bliver det svært at skelne hvor accepten
er.
4.3.b Aftaleændring
Aftaleændring kan være praktisk nødvendigt og aftalen kommer her til at virke som en
forkontrakt.
4.3.c Passivitet
Passivitet kan enten bruges som jus/faktum eller til bevisvurdering.
Normalt kan man aldrig blive bundet i en aftale ved passivitet, men det kan man hvis
man klart burde have handlet aktivt.
Fx hvis man får en aftalebekræftigelse som afviger fra det aftalte.
4.3.d Ratihabition
Når en part har mulighed for at gøre en ugyldighedsindsigelse gældende, men omvendt
også mulighed for at ratihabere det således ugyldige løfte, kommer retsforholdet til at
halte. Den almindelige formodningsregel imod haltende retsforhold begrunder derfor, at
den berettigede må tage stilling dette spørgsmål indenfor rimelig tid.
4.3.e Fortrydelsesret
HR er ingen fortrydelsesret.
I Forbrugeraftaleloven (dørsalgs loven) er der en hverdag fortrydelsesret.
Ved køb af bolig er der 6 dages fortrydelsesret mod 1% af købesummen.
Eller kan alt jo aftales, og domstolen vil også skelne til hvad der er kutyme.
4.4 Formkrav
4.4.a Begreb og begrundelse
HR er at der ikke er noget formkrav, kun i ganske enkelte områder.
Formkrav kan indføres af 2 hensyn: 1) Det retstekniske, for at lette bevisførelsen; og 2)
Beskyttelseshensynet, for at advare den forpligtigede om hvad han er ved at indgå.
4.4.b Lovhjemlede formkrav
Der er indført formkrav i bl.a.: familieretten, forbrugerlovgivningen, lejeretten, og ansættelseslovgiving.
4.4.c Formkrav på andet grundlag
Visse dokumenter kræver stempelafgift, men mangel af stemplet er ikke en ugyldighedsgrund
for aftalen, sanktioner er derimod bøde.
Hvis formkravet ikke er til en selvstændig aftale, men blot til en meddelelse vil mangelfuld
formkrav typisk udløse annullering af meddelelsen.
4.4.d Aftalte formkrav
Parterne kan aftale formkrav indbyrdes, men denne vil kunne ændres ved ny aftale.
4.5 Standard aftaler
4.5.a Begreb og begrundelse
Er et standard sæt aftalevilkår af hensyn til effektivisering.
De er meget accepteret af domstolene, modsat adhæsionsaftaler som A udfærdiger til
lejligheden og B skriver under uden rigtigt at læse dem, da de sikkert er i orden.
4.5.b Retlig regulering
Aftalevilkår som ikke har været til individuel forhandling skal stille forbrugeren mest
gunstig §38b.
Hvis der findes særlovgivning på et område er findes der en højere kompetence til at
vurdere aftaler, fx huslejenævnet.
4.5.c Indgåelse
Ved brug af “agreed documents” mangler man en udtrykkelig tiltrædelse af aftalen.
Hvis man inkorporer “agreed documents” / standard aftaler i aftalen skal medkontrahenterne
være bekendt med disse.
Hvis der er særligt tyngende vilkår i en standard aftale skal disse særligt fremhæves.
Udgave 5 af sider 18; side 9

4. Aftalepligtens indtræden Aftaleretten
4.5.d Te battle of forms
Hvis man i en aftale har forskellige påskrifter firmaerne imellem til ordrebekræftigelsen
og det andet firma til faktura påskrift, er det den sidste formular som er tilbudet.
Retsgrundlaget er §6,2 hvor det sidste tilbud er gældende men med pligt til at underrette
den anden.
4.5.e Særligt om masseaftaler
Hvis der skal laves ændringer i masseaftaler kan det blive et problem da man ikke kan
genforhandle med alle parterne, men man kan heller ikke tage forbeholdsklausuler da
det vil være haltende aftaler, eller stride mod almindelig hæderlig forretningsskik.
Udgave 5 af sider 18; side 10

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten
5. Aftaleslutning via mellemled
5.1 Problemstillingen
5.1.a Formueretlig rets- og handleevne
Man kan overdrage sin aftaleevne til en anden enten ved fuldmagt eller fordi man udnævner
en person til sit legale rådighedssubjekt. I alle tilfælde er der tale om, at interessesubjektet
hæfter for en disposition truffet af nogen overfor 3mand.
5.1.b Grundbegreber
Navn: Hvis mellemledets egen formue umiddelbart bindes i aftalen siges han at handle i
eget navn.
Regning: Hvis mellemledet selv får “kommission” eller på anden måde kan drage økonomiske
fordel eller ulempe af aftalen siges han at handle for egen regning.
5.1.c Grundlæggende hensyn
Notoritetssynspunktet: Den faktiske køber er nød til at være kendt af sælger.
Legitimitetssynspunktet: hensynet at der gennem fuldmagten faktisk er givet legitimitet.
5.1.d Typer af mellemmands forhold
HOVEDMANDENS REGNING MELLEMMANDENS REGNING
Hovedmandens navn Fuldmagt, bude, agenturforhold Konsignation
Mellemmandens navn Kommision, stråmandsforhold Forhandling og anden distribution
5.2 Bude
5.2.a Begreb
¬ kompetence, ¬ legitimitet til at binde hovedmanden.
5.2.b Retsgrundlag
Hvis budet handler med fejl så det får indflydelse på modtageren bedømmes budets erstatningsansvar
efter culpa.
5.2.c Budets ansvar
Det ansvar et bud i givet fald vil kunne ifalde, vil kun være erstatning for den negative
kontrakts interesse altså de penge som er brugt på at skabe aftalen som er tabt, og ikke
hvad aftalen var værd.
Overfor opdragsgiveren kan der ske en nedsættelse af erstatningsansvaret under hensyn
til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt,
EAL§23,3.
5.3 Fuldmagt
5.3.a Begreb
Her er fuldmagtsgiveren umiddelbart forpligtiget.
Fuldmagten er ikke klart defineret i sine krav til denne. Men der er følgende elementer i
den:
i) Instruktionsdelen, som fortæller fuldmægtigen hvad han skal,
ii) Kompetence delen som er en bemyndigelse fra fuldmagtsgiveren til fuldmægtigen,
iii) Legitimation delen som er en proklamation fra fuldmagtsgiveren til 3mand.
En fuldmagt uden legitimation er en Aftl§18 fuldmagt, eller fuldmagt uden særlig tilværelse.
5.3.b Retsgrundlaget
Fuldmagtsreglerne hjemles i Aftaleloven kapitel 2, men de er ikke udtømmende og derfor
er der skabt en dommerskabt ret.
Her tages der hensyn til argumenter som i aftalebinding ved passivitet.
i) hensynet til fuldmagtsgiverens viljeserklæring,
ii) hensynet til 3mand og den opståede legitimitet.
5.3.c Oversigt over fuldmagtsreglerne
Legitimationsbrud → fuldmagtsgiver er ikke forpligtiget §10,1 for grænsen af fuldmagten.
Instruktionsbrud → hvis køberen er i god tro at aftalen er bindende §11
En fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde som den er blevet til.
Udgave 5 af sider 18; side 11

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten
Der er ikke lovgivet om substitution af den fuldmægtige, men der afhængigt af om fuldmægtige
er professionel eller personlig art.
Ved fuldmagtsgiverens død ophører fuldmagten ikke, medmindre det ændrer situationen
og 3mand er god troende. Hvis derimod fuldmagtsgiveren går konkurs eller umyndiggøres
bringer det sædvanligvis forholdet til ophør.
5.3.d Stillingsfuldmagt
Når er person er fuldmægtig i kraft af sin stilling er der tale om en stillingsfuldmagt.
Ofte opnås legitimationen til stillingen gennem sædvane.
Ex er prokuristen som kan tegne firmaet, eller skibsføreren.
5.3.e Anden fuldmagt med særlig tilværelse
HR er at en fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde som den er stiftet. En skriftlig
fuldmagt skal være stilet til 3mand for at indeholde legitimitet. Den kaldes tilbage eller
tilintetgøres jf. §16.
5.3.f §18 fuldmagt
Denne fuldmagt mangler legitimitet overfor 3mand, og derfor er fuldmagtsgiveren kun
bundet i henhold til sine forskrifter til fuldmægtigen, uanset at 3mand var i god tro.
5.3.g Anden fuldmagt
Man kan opnå en fuldmagt i kraft af ens adfærd, som fx i tilfælde af ægtefæller som arbejder
i fælles virksomhed men hvor der er den anden ægtefælle som faktisk ejer virksomheden,
her vil det være som fuldmagten faktisk eksisterede.
Dette er af hensyn til diligenspligten §19 hvor fuldmagtsgiver er pligtig til at underrette
3mand om at fuldmagten er ophørt hvis giver har grund til at tro at 3mand ikke ved
dette endnu.
5.3.h Fuldmægtigens ansvar
Efter §25 er fuldmægtig ansvarlig overfor 3mand hvis han indgår en aftale som han ikke
har fuldmagt til. Men hvis fuldmægtig er uskyldig, da han ikke vidste bedre bindes han
ikke, og hvis fuldmægtig går ud over sin legitimation vil 3mand også vide det.
5.4 Kommission
5.4.a Begreb
Kommissionæren er hjemlet i kommissionsloven. Kommissionæren er den forpligtigede
part i aftalen, men hovedmanden bindes til en aftale indgået af K selv om den er i strid
med givne ordrer.
Der er både en salgs og indkøbs fuldmagt i kommissionen.
5.4.b Ejendomsretten til gods
Ejendomsretten er hovedmandens, men kommissionæren kan nægte at udlevere disse
til han har fået sin provision.
Råderetten til godset tilhører kommissionæren.
5.4.c Retten til pengebeløb
De penge som 3mand skylder i aftalen, skylder han til K og hovedmanden kan intet
krav gøre mod 3, men kun rette krav mod K, jf kmsl§60.
5.4.d Selvindtræde
Kommissionæren må ikke købe eller sælge hovedmandens gods til sig selv som 3mand.
Kmsl§40.
5.5 Mellemmandsdistribution
5.5.a Handelsagentur
Er hjemlet i kapitel 2 i en lov fra 1990 om handelsagenter og handelsrejsende.
Mellemmanden fungerer kun som en tilbudsindhenter man kan ikke forpligtige agenturgiveren
til noget, han skal blot formidle tilbudet videre fra kunden, han kan heller
ikke ændre på aftalen.
5.5.b Forhandling og eneforhandling
En forhandler eller eneforhandler er har blot en aftale med producenten om at det er
ham som må købe og sælge hans produkter, men ellers køber han blot hans produkter,
og producenten er ikke på nogen måde ansvarlig for det videre salg, eller forpligtigelser
forhandleren indgår.
5.6 Forholdet mellem hovedmand og mellemled
5.6.a Problemstillingen
Læren om aftaleslutning via mellemled interesserer sig først og fremmest for horholdet
til 3mand, hvor der gør sig særlige beskyttelseshensyn gældende. Forholdet mellem hovedmanden
og mellemledet er som hvis der var givet fuldmagt og mellemledet skal holde
sig indenfor sine instruktioner.
5.6.b Almindelige principper
Hæftelse. Som udgangspunkt hæfter mellemmanden ikke overfor hovedmanden for, at
medkontrahenten opfylder sine forpligtelser overfor hovedmanden.
Udgave 5 af sider 18; side 12

5. Aftaleslutning via mellemled Aftaleretten
Ophør af hvervet kan som regel ske når som helst medmindre andet er aftalt.
Udlæg. Mellemmanden har som regel ret til at blive holdt skadesløs af hovedmanden,
og kan gøre udlæg/håndpant i kommissions godset.
Udgave 5 af sider 18; side 13

6. Aftalefortolkning Aftaleretten
6.1 Problemstilling
6. Aftalefortolkning
6.1.a Fortolkning som retsanvendelse
6.1.b Fortolkning som kommunikation
6.1.c Fortolknings hensyn
i) Subjektive hensyn for hvad fællesviljen har været og hvad parterne har villet.
ii) Tillids hensynet så aftalens parter altid kan have tillid til en aftale de underskriver
iii) Præventions hensynet kommer til udtryk i koncipist reglen som søger at straffe
den som laver en dårlig aftale fuld af tvetydigt sprog.
6.2 Fortolkningsmetoder
6.2.a Problemstilling
Er meget vigtig da aftalen udspringer i en vilje.
Man kan se på følgende parametre: den hypotetiske, præambel, overskrifter, udkast,
langvarige aftaler, multilaterale aftaler, succession, repræsentation
6.2.b Lingvistisk fortolkning
Hvor man tager udgangspunkt i sproget
6.2.c Retssystematisk fortolkning
Baggrunds retten, lex superior, lex specialis, lex posterior, pligtformodning (sanktioner).
6.2.d Kodificeret fortolkning
Generelle lovregler til aftalefortolkning, men der findes næsten ingen i Danmark.
6.2.e Branche fortolkning
Hvor der tages hensyn til branche og kutyme og lokale sædvaner.
6.3 Fortolkningsregler
6.3.a Koncipistreglen
Regel går ud på, at den part, der har konciperet de ord, der volder tvetydighed under
fortolkningen, må bære risikoen herfor.
Den har hjemmel først og fremmest i domspraksis.
6.3.b Minimusreglen
Hvis et vilkår, der vil påføre den ene part en særlig forpligtelse, viser sig tvetydigt, er
domstolene tilbøjelige til at vælge den forståelse, som er mindst tyngende for den part,
som det tvetydige vilkår gøres gældende mod.
6.3.c Gyldighedsreglen
Hvor man søger at bibeholde aftalen så langt som man kan.
6.4 Udfyldning
6.4.a Begrebsafgrænsning
Når der opstår en situation som der ikke er taget stilling til i aftalen, skal man søge at
udfylde denne enten ved fortolkning af aftalen eller se på anden ret indenfor området.
6.4.b Almindelige principper
Baggrunds retten vil ofte forudsætte at retsanvenderen udfylder loven med praksis og
sædvane.
6.4.c Aftalen tavs
Hvis aftalen ikke nævner noget om et bestemt område så kan man søge at se hvordan
man normalt plejer at ordne forholdene på dette område indenfor samme branche.
6.4.d Uklare vilkår
Er sværere fordi der er tale om at give reglen et indhold, den ikke har.
6.4.e Lex mercatoria
Et sæt udfyldningsprincipper som er opstået blandt forretningsfolk på tværs af landegrænser.
6.5 Særlige fortolkningsspørgsmål
6.5.a En eller flere aftaler?
Der kan være flere forskellige aftaler i samme, fortolknings spørgsmål.
Udgave 5 af sider 18; side 14

6. Aftalefortolkning Aftaleretten
6.5.b Standard aftaler
Subjektiv fortolkning af standard aftaler volder vanskeligheder, fordi vilkårene ikke kan
forventes at udspringe af nogen fælles vilje.
6.5.c Aftaler med det offentlige
Er lidt anderledes da det offentlige ikke har aftale frihed.
Udgave 5 af sider 18; side 15

7. Ugyldighed Aftaleretten
7.1 Den gyldige aftale
7. Ugyldighed
7.1.a Almindelige aftalevirkninger
En gyldig aftale → at aftalen har retsvirkninger.
Når der skal beregnes erstatning kan det gøres ved enten Negativ kontrakts interesse,
hvor erstatningen bliver udmålt ved de udgifter der har været i arbejde til at producere
aftalen; og Positiv opfyldelsesinteresse er det tab for et gyldigt løfte som er blevet misligholdt.
Godtgørelse skal ske gennem hjemmel og er for at kompensere for ikke-økonomisk skade.
7.1.b Retssystematisk aftalevirkninger
Der er udfyldende lovgivning som købeloven og lejeloven. Der er uskrevne retsgrundsætninger
som erstatningsretlige grundsætninger. Og før kontrakten er parternes adfærd
reguleret gennem bl.a. aftalelovens §4,2
7.1.c Aftalers relativitet
I dansk ret gælder en grundsætning om aftalers relativitet. Heraf følger, at en aftale som
udgangspunkt kun har retsvirkninger mellem dens parter, men ikke over for tredjemand.
7.1.d Negotiabilitet
I et aftaleforhold findes et negotiabelt instrument, en bærer af rettigheder.
7.1.e Hæftelses spørgsmål
Hvis man hæfter med hele sin formue hæfter man med sin person, hvis man kun hæfter
med bestemte genstande af sin formue fx fast ejendom betegnes hæftelsen som tinglig.
7.2 Ugyldighedslæren
7.2.a Afgrænsning
En aftale er ugyldig når den ikke skaber ikke skaber retsvirkninger i overensstemmelse
med sit indhold.
Der er to former for ugyldighed: nullitet, og anfægtelighed.
i) Nullitet er når aftalen leder af så alvorlige retsmangler, at den aldrig opnår virkning
som aftale.
ii) Anfægtelighed. Aftalen lider af en mangel, men for at denne mangel skal influere
på dens gyldighed, må den krænkede part gøre manglen gældende, anfægte aftalen.
For at finde en aftales gyldighed skal man først se om aftalen faktisk er indgået.
Uvirksom. En aftale kan blive uvirksom hvis der senere indtræder fx bristede forudsætninger.
Omstødelig. Ved fx konkurs kan en aftale omstødes selv om det er en gyldig aftale.
Fortabelse. En aftale kan fortabes hvis den deponeres uden brug i mange år.
7.2.b Ugyldighedslærens udvikling
Bliver mere specialiseret.
7.2.c Ugyldighedsformer
Der kan være flere forskellige ting som er i vejen med aftalen. Der kan være mangler
på: kompetencen, habiliteten, tilblivelse, indholdet, præceptiviteten.
7.2.d Stærke og svage ugyldighedsgrunde
Ugyldighedsgrunden er stærk hvis det sågar får retsvirkning for løftemodtager i god tro.
For at man er i god tro, skal man stadigt være det ved når aftalen er ved at blive gennemført,
og ikke blot når det aftales.
7.3 Kompetence og habilitets mangler
7.3.a Falsk og forfalskning
Hvis man lover noget hvor man opgiver at være en anden er aftalen falsk.
7.3.b Umyndighed
Hvis den fysiske person er umyndig kan han ikke forpligte sig ved retshandler eller råde
over sin formue.
Der er dog undtagelser hvis den umyndige er fyldt 15 og arbejder, eller aftalen er allerede
er indgået kan den hvis begge parter er indstillet på det føres videre.
Udgave 5 af sider 18; side 16

7. Ugyldighed Aftaleretten
7.3.c Sindssygdom m.v.
En aftale er uforbindende efter Vl§46 hvis den er indgået af en person med manglende
evne til at handle fornuftsmæssigt.
7.3.d Inkompetence
Er ejendomsoverdragelse uden hjemmel, hvis man fx ikke ejer den genstand man lover
væk.
7.4 Viljesmangler
7.4.a Kendetegn
At en viljeserklæring lider af en viljesmangel vil sige, at den udspringer af et beslutningsgrundlag,
der ikke repræsenterer afgiverens reelle vilje til at blive forpligtet.
Der er altså et kausalitets krav hvor man skal undersøge om den pågældende aftale ikke
ville være indgået hvis ikke omstændighederne, som kvalificerer viljesmanglen var til
stede.
7.4.b Tvang
Tvang foreligger, når en person influeres af en udefra kommende påvirkning mod hans
vilje, der fratager ham frihed til at handle. §28+29
7.4.c Svig
Svig foreligger, når løftemodtageren har fremkaldt viljeserklæringen ved at fremsætte
urigtige oplysninger eller bevidst har fortiet oplysninger, som ville have afholdt løftegiveren
fra at afgive sin viljeserklæring, eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt
ved urigtige oplysninger fra 3mands side. Hjemmel i §30.
7.4.d Fejlskrift m.v.
§32 indeholder to regler om følgerne af, at et løfte for modtageren fremstår med et indhold,
som afgiver ikke havde vilje til. hvis det er afgiverens fejltagelse, og ved transmissions
fejl under kommunikations processen.
Hvis det er løftegiverens erklæringsvildfarelse kan han som regel ikke fritages for denne
med mindre modtageren var i ond tro, og så er løfter ikke ophævet, men blot rettet til
det rigtige / intenderede indhold.
7.4.e Udnyttelse
Udnyttelse foreligger, når nogen på urimelig vis har draget fordel af en andens betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder til at opnå eller betinge sig en ydelse, der
står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der slet ikke ydes vederlag for.§31
En aftale kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med
redelig handlemåde at gøre den gældende. §36
7.4.f Bristende forudsætninger
Hvis beslutningsgrundlaget væsentligt ændres kan det skabe mulighed for at påberåbe
sig bristende forudsætninger. Men denne retsgrundsætning er ikke hjemlet i nogen lov.
Og der findes love som motivvildfarelse i §30+32,1+33 som måske ville være nemmere at
bruge eller den etiske §36 om handels moral.
7.5 Indholdsmangler
7.5.a Lov og ærbarhed
Det er en fæstnet retsopfattelse, at aftaler, der alene tjener umoralske eller ulovlige formål,
er ugyldige.
7.5.b Konkurrenceklausuler
Konkurrenceklausuler er begrænset i aftaleloven i §38 ved “for så vidt den med hensyn
til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence,
eller på utilbørlig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv”.
7.5.c Den moralske handlemåde i §36
En aftale kan ændres eller tilsidesættes hvis den går imod redelig handlemåde §36.
Det er en general klausul hvor der lægges vægt på hensyns afvejning som: ligevægts
hensynet, værdispilds hensynet, konkurrence hensynet.
Man skal også lægge vægt på hvad er den allerede eksisterende lovgivning på området
og hvor meget afviger aftalen fra denne. Eller om aftalen afviger meget fra almindelig
brugt praksis i branchen.
En uopsigelig eller langvarig aftale er ikke nødvendigvis urimelig, hvis netop denne lange
løbetid sikrer den gode pris.
7.5.d Særligt om forbrugeraftaler
Med ny lov i §38a er forbrugeraftale defineret når en erhvervsdrivende indgår en aftale
som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for
sit erhverv.
§38c gør det klart at §36 kan bruges hvis der opstår betydelig skævhed i en forbrugeraftale.
7.5.e Særlige generalklausuler
Den er en almindelig hæderlighed i §33 for ytringer.
Udgave 5 af sider 18; side 17

7. Ugyldighed Aftaleretten
7.5.f Præceptivitet
Det er et generelt ønske at aftaler er præceptive så parterne ved hvad de indeholder,
men den kræver klart hjemmel i lov.
Findes i fx erstatnings aftaler efter EAL§27 hvor aftaler der er indgået inden en skades
indtræden er ugyldige såfremt fravigelsen er til ugunst for erstatningsberettigede.
7.5.g Konkurrenceretlig ugyldighed
En aftale kan erklæres ugyldig af konkurrancerådet eller anden myndighed som har fået
til opgave at sikre sig at fremme konkurrencen.
Udgave 5 af sider 18; side 18