F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong> 3·2012<br />
Læreren Trisse Gejl & selvlærte<br />
Line Knutzon taler fag<br />
Litteratur er i samspil med verden
leder<br />
Forfatteren som sælger<br />
Det sidste års tid har jeg læst flere manuskripter af forfattere,<br />
der har fået afslag fra deres faste forlag. Der har været skæverter<br />
imellem, romaner, der er kuldsejlet et sted undervejs i<br />
skriveprocessen. Men jeg har også læst velskrevne og spændende<br />
manuskripter, som jeg er overbevist om ville være udkommet for<br />
bare få år siden. Et par redaktører har bekræftet tendensen: Det er blevet<br />
mere almindeligt, at forlagene giver kommercielle afslag, dvs. afslag,<br />
hvor eneste fejl ved manuskriptet er, at markedet er for lille.<br />
At flere forfattere får manuskripter retur nu skyldes først og fremmest<br />
besparelser på biblioteksområdet. I 1999 var der ca. 900 folkebiblioteker,<br />
men i 2009 var tallet faldet til 500, og der bliver stadig lukket filialer.<br />
Desuden er bibliotekerne begyndt at samarbejde mere, så de låner<br />
gerne en bog fra nabokommunen i stedet for at købe den selv. Tilsammen<br />
har det ført til, at bogbestanden på bibliotekerne er faldet med 25 %<br />
over de seneste ti år.<br />
Disse 25 % mangler i forlagenes kalkuler, når redaktørerne skal regne<br />
på, om det kan betale sig at udgive et manuskript. Resultatet bliver, at<br />
selv etablerede forfattere risikerer at få nej tak fra deres faste forlag.<br />
Disse forfattere skriver ikke dårligere end før, og formentlig er der heller<br />
ikke blevet færre læsere til deres værker. Nogle af de bøger, der er<br />
blevet afvist, udkommer da også alligevel, ikke sjældent på eget forlag<br />
eller på et forlag, der beder om medfinansiering.<br />
Men selv hvis bogen udkommer på et etableret forlag, er den tid forbi,<br />
hvor forfatteren blot skulle skrive bøger og stille op til interview en gang<br />
imellem. I dag involverer både kendte og mindre kendte forfattere sig<br />
aktivt i markedsføringen af deres bøger, hvad enten det foregår på Facebook,<br />
i klummer og på blogs eller ved egentligt salg af bøger. Forfatteren<br />
forventes at tage et medansvar for, at bøgerne bliver solgt.<br />
I <strong>Forfatterforening</strong>en er der for tiden stor interesse for kurser og<br />
arrangementer om markedsføring, om at udgive selv og om at bruge<br />
sociale medier o.l. Men det er en fælles erfaring, at det tager tid – fx kan<br />
det let tage en halv eller en hel time om dagen at passe en Facebookprofil.<br />
I en ikke så fjern digital fremtid, hvor det bliver nemt og billigt at<br />
udgive selv, vil balancen måske blive vendt om, så forfatteren fra- eller<br />
tilvælger forlaget og dets ydelser. For den enkelte forfatter må det<br />
allerede nu handle om først og fremmest at bruge sin energi på netop<br />
det, som andre ikke kan gøre bedre, også når det gælder udgivelse og<br />
markedsføring.<br />
Foto: tHomaS tHorendaHl<br />
2 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
Jo Hermann, formand<br />
indhold<br />
Den kognitive litteraturteori<br />
er en kikser<br />
Til jødisk bogfestival i<br />
London<br />
Kan man lære<br />
at skrive? Trisse Gejl<br />
og Emil Scherrebeck<br />
har måske et svar<br />
Debat<br />
Kæphesten:<br />
Lotte Kirkeby Hansen<br />
er optimist på<br />
forfatternes vegne<br />
Gi’ os gode anmeldere<br />
Kurser<br />
Kalender<br />
Per Vadmands liv<br />
med bøger<br />
Foto: raFFaello Bartolini<br />
4<br />
6<br />
8<br />
12<br />
13<br />
14<br />
16<br />
18<br />
20<br />
Forsiden er skabt af Anna<br />
Margrethe Kjærgaard.<br />
Hun er født i 1972 og har<br />
modtaget en række legater<br />
som illustrator. Senest har<br />
hun stået for plakaten til årets<br />
marionetteaterforestilling i<br />
Kongens Have.<br />
Priser<br />
til<br />
litterære<br />
værker<br />
statens Kunstfonds litteraturudvalg<br />
har præmieret<br />
fire nye litterære værker,<br />
som de synes er noget ganske<br />
særligt i dansk litteratur.<br />
Hvert værk tildeles en særlig<br />
præmie på 75.000 kr.<br />
Kunstfondens litterære<br />
tremandsudvalg har valgt<br />
at præmiere Janina Katz<br />
for digtsamlingen ’Skrevet<br />
på polsk’, Pablo llambias<br />
for digtsamlingen ’Monte<br />
Lema’, Julie sten-Knudsen<br />
for ’Hjem er en retning’ og<br />
Astrid saalbach for romanen<br />
’Fordrivelsen’.<br />
Statens Kunstfonds Litteraturudvalg<br />
præmierer hvert<br />
år syv-otte værker, som<br />
de synes er noget ganske<br />
særligt i dansk litteratur. I<br />
foråret præmieres bøger fra<br />
det forgangne efterår, mens<br />
forårets bøger præmieres i<br />
efteråret. Man kan ikke søge<br />
om præmiering. aB<br />
Kritikerprisen<br />
2011 og Georg<br />
Brandes-Prisen<br />
2011 går til...<br />
Torsdag den 12. april uddeltes<br />
to af årets vigtige litterære<br />
priser: Forfatteren lars<br />
Frost modtog Kritikerprisen<br />
2011, og litteraturforsker<br />
lis Møller modtog Georg<br />
Brandes-Prisen 2011.<br />
Priserne er begge på<br />
60.000 kr., og de er finansieret<br />
af Statens Kunstråds<br />
Litteraturudvalg. Modtagerne<br />
er valgt af Litteraturkritikernes<br />
lavs medlemmer.<br />
Lars Frost modtager<br />
kritikerprisen for værket<br />
’Skønvirke’ (Gyldendal), og<br />
Lis Møller modtager Georg<br />
Brandes-Prisen for værket<br />
’Erindringens poetik’. aB<br />
Aarhus<br />
for litteraturen<br />
Nu får litteraturen i Aarhus et samlende talerør, når foreningen<br />
SATELLIT samler byens litterære aktører. SATELLIT står for<br />
Sammenslutningen til fremme af litteraturen i Aarhus.<br />
Med initiativet er det lykkedes at samle både frivillige<br />
græsrødder, universitetsfolk, forfattere og forlagsfolk omkring<br />
foreningen og etablere et talerør for det aarhusianske litteraturmiljø.<br />
Litteraturmiljøet i Aarhus udgøres af en række velfungerende,<br />
lokalt og nationalt set unikke festivaler, nogle af landets<br />
mest læste forfattere og interessante forlag som f.eks. Modtryk,<br />
Klim, Hovedland, Geiger og After Hand samt engagerede boghandlere<br />
som Løve’s Bogcafe, Vangsgaards og Kristian F. Møller.<br />
Det er dette frugtbare miljø, SATELLIT ønsker at bringe tættere<br />
sammen. aB<br />
The moon of August<br />
A rainbow over Mt. Fuji<br />
Teardrops in my eyes<br />
Kate<br />
larsen<br />
på<br />
Mount<br />
Fuji<br />
Poesiens Hus<br />
bliver nomade<br />
Haikugruppen deltog<br />
i en international konkurrence<br />
om at skrive<br />
det bedste haiku om<br />
Fujisan.<br />
Den var udskrevet,<br />
fordi japanerne gerne<br />
vil have deres hellige<br />
bjerg anerkendt som<br />
et verdenskulturarvsted.<br />
DFF’s Kate Larsen<br />
blev en af pristagerne<br />
med ovenstående<br />
haiku. Hanne HanSen<br />
På grund af manglende penge har Poesiens Hus mistet sin faste<br />
adresse i Gothersgade, men lever endnu i lånte lokaler på Vartov<br />
i København. Hold øje med kommende arrangementer på<br />
poesienshus.dk. aB<br />
siden sidst<br />
Krænkelse<br />
af ophavsretten<br />
koster<br />
Billedkunstneren Kristian<br />
Hornsleth er blevet dømt<br />
for krænkelse af en fotografs<br />
ophavsret, fordi han<br />
uden tilladelse har brugt et<br />
portrætfoto i en collage.<br />
Hornsleths collage fremstillede<br />
en kendt journalist<br />
i en pornografisk situation,<br />
men han havde glemt at<br />
spørge fotografen Lizette<br />
Kabré, om han måtte bruge<br />
hendes foto af journalisten.<br />
Derfor er Hornsleth blevet<br />
dømt til at betale 30.000 kr.<br />
til fotografen.<br />
Dommen er værd at bemærke<br />
for illustratorer, som<br />
også risikerer at finde deres<br />
værker genbrugt i andres<br />
værker. aB<br />
Svensk hæder<br />
til Anne Marie<br />
Bjerg<br />
I næsten 30 år har Anne<br />
Marie Bjerg oversat Selma<br />
Lagerlöf fra svensk til dansk.<br />
Nu belønnes hendes indsats<br />
med årets Mårbackapris.<br />
Prisen uddeles hvert<br />
andet år til personer, der<br />
skriver eller arbejder i Selma<br />
Lägerlöfs ånd, eller som<br />
arbejder med nogle af de<br />
emner, der lå hendes hjerte<br />
nær.<br />
Det er første gang, prisen<br />
er gået til en oversætter. I<br />
begrundelsen lyder det bl.a.,<br />
at Anne Marie Bjerg formår<br />
at tolke Selma Lagerlöfs<br />
tekster med indlevelse og<br />
fantasi, og at Lagerlöf gennem<br />
Bjergs oversættelse<br />
er nået ud til et stort dansk<br />
publikum.<br />
Mårbackaprisen uddeles<br />
på Mårbacka mindegård<br />
9. juni, og med prisen følger<br />
25.000 sv. kr. aB<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 3
ArtiKel<br />
4 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
Den kognitive<br />
blindgyde<br />
– og lidt om kognitiv litteraturteori<br />
IForfatteren 1-2012 kunne vi<br />
i artiklen ’En lineær fortælling<br />
virker’ læse endnu et af de<br />
mange bidrag til at udbrede ideen<br />
om den kognitive forsknings forklaring<br />
af, hvordan og hvorfor vi læser litteratur,<br />
især krimier. En essentiel pointe i<br />
denne sammenhæng er, som artiklens<br />
forfatter Laura Engstrøm skriver: ”Nu<br />
skal forklaringen findes i hjernens<br />
indretning. Når man skal forklare en<br />
films eller en teksts indvirkning på den<br />
enkelte, skal man ikke kigge tilbage i<br />
den sociale historie. Det er vores fysiognomi<br />
– ikke den sociale og historiske<br />
kontekst, der sætter rammer-ne for,<br />
hvorfor vi oplever, som vi gør.”<br />
Vi lever for at arbejde<br />
Før vi ser nærmere på disse udsagn, bør<br />
vi måske lige kigge på den sociale virkelighed,<br />
som den kognitive forskning<br />
ikke vil vide af. Med vores tids udvikling<br />
af kapitalismen, neoliberalismen,<br />
er der sket en række radikale ændringer<br />
af den måde, hvorpå den enkelte opfattes<br />
på. Hvor vores tilværelse før i tiden<br />
var opdelt i en offentlig sfære, som bl.a.<br />
omfattede skolegang, uddannelse og arbejde,<br />
og en privatsfære, som omfattede<br />
hjemmet, vores følelser og tanker, er<br />
der i dag ikke læn-gere denne opdeling.<br />
Alt synes at være indrettet på arbejdet.<br />
Eller hvor vi før i tiden arbejdede for at<br />
leve, synes parolen nu at være, at vi skal<br />
leve for at arbejde.<br />
Afskaffelsen af efterløn og kravene<br />
om, at vi fungerer optimalt på arbejde<br />
og derfor må tage kontakt til en terapeut<br />
på arbejdet (ofte en coach eller en<br />
kognitiv psykolog), er blot to eksempler<br />
ud af mange på denne underkastelse<br />
i forhold til arbejdet. Stresspolitik,<br />
mobning og sygdomssamtaler er andre<br />
eksempler, der betoner, at det psykiske<br />
område ikke længere er adskilt fra<br />
arbejdet. Følelser (emotioner) og krop er<br />
også underlagt arbejdsmarkedets krav.<br />
Det er ikke nok at tænke ordentligt, når<br />
man udfører sit arbejde. Emotioner og<br />
krop skal også være med: ikke kun på<br />
arbejdet, men også derhjemme, eftersom<br />
arbejde og hjem ikke længere kan<br />
adskilles.<br />
Et meget tydeligt eksempel er<br />
udbredelsen af diagnoser som ADHD,<br />
som enhver skolelærer nu har ”lært”<br />
at diagnosticere, og som mange læger<br />
rask væk udskriver medicin til. ADHD<br />
er ikke kun en ”sygdom”, som viser sig<br />
i skolen, men hænger sammen med<br />
personens indre. ADHD betyder, som<br />
bekendt, at du enten er hyperaktiv eller<br />
ikke kan koncentrere dig i længere<br />
perioder. Og det har intet at gøre med<br />
din skole, arbejdsplads, eller hvordan<br />
tingene fungerer derhjemme. Nej, det<br />
er ene og alene et problem i din hjerne,<br />
dine emotioner og din krop.<br />
Kapitalismen har sejret<br />
Kritikkere af denne form for livskapitalisme,<br />
som breder sig ud overalt,<br />
har karakteriseret den som kognitiv<br />
kapitalisme, andre som emotionel kapitalisme.<br />
Under alle omstændigheder<br />
så er tanken, at vi alle har en (mental)<br />
kapital, som vi skal forvalte i løbet af livet<br />
i henhold til arbejdsmarkedets krav.<br />
Vi kunne også kalde det en subjektiv<br />
kapitalisme, eftersom arbejdets grænser<br />
ikke længere går ved den arbejdsevne,<br />
“ Vi er vores hjerner, og hvis det er<br />
noget i vejen med dem, så<br />
skal der kognitiv terapi,<br />
dvs. adfærdsregulerende terapi<br />
eller medicinsk behandling til.<br />
som vi udviser på arbejdet, men også<br />
inddrager spørgsmålet om, hvordan<br />
vores indre har det eller hvor ’lykkelige’<br />
vi er på arbejdet. Eller hvor lykkelig<br />
arbejdspladsen er. I Frankrig har en<br />
række økonomer derfor med fuld overbevisning<br />
sat sig for at måle Lykkens<br />
Nationalprodukt.<br />
Det er tydeligt, at den kognitive<br />
forskning passer godt til disse tendenser,<br />
samtidig med, at den på paradoksal<br />
vis foregiver, at dens forskningsobjekt er<br />
funderet i det enkelte individ og intet vil<br />
vide af det sociale felt. Har du problemer<br />
på arbejdet, tager du kontakt med<br />
arbejdspladsens kognitive terapeut, eller<br />
hvis du lider af ADHD, får du piller.<br />
Det er ikke muligt her at gå i dybden<br />
med alle blindgyder i en sådan forståelse,<br />
som den kognitive teori bygger på, men<br />
det er klart, at den er fortaler for en klart<br />
individualistisk forklaring. Der er ikke<br />
noget i vejen med samfundet, men med<br />
min hjerne. Vi er vores hjerner, og hvis<br />
det er noget i vejen med dem, så skal der<br />
kognitiv terapi, dvs. adfærdsregulerende<br />
terapi eller medicinsk behandling til.<br />
Jeg skal dog pege på en enkelt<br />
blindgyde mere, eftersom den kognitive<br />
forståelse basalt hævder, at vi er ligesom<br />
dyr. Vi sanser og opfatter vores sansninger<br />
på samme måde som dyr (atter er<br />
samfundet udelukket). Torben Grodal<br />
udtrykker det således i artiklen ’En<br />
lineær fortælling virker’: ”Når vi lugter<br />
noget bestemt, tror vi også følgende, at<br />
det samme kommer til at ske som sidste<br />
gang, vi lugtede til det. Det er et neurologisk<br />
system, der er opbygget, så dyr kan<br />
finde føde eller en mage.” Og denne form<br />
for sansning – lugt – skulle være neutral.<br />
Men enhver ved, at lugten af f.eks.<br />
afføring afhænger af vores opdragelse,<br />
hvem vi er, eller hvor vi er. Det er forskel<br />
på den betydning, som vi tillægger vores<br />
sansning af afføringen, om vi opfatter<br />
eller omtaler den som ”lort”, ”afføring”,<br />
”diarre”, eller om den er fra et menneske<br />
eller et dyr. Vores sansninger er socialt,<br />
sprogligt og normativ bestemt, aldrig<br />
blot neutrale.<br />
Det kulturløse menneske<br />
Men med en sådan forenklet opfattelse<br />
af mennesket og dets forståelse af ver-<br />
den, som den kognitive teori styrter frem<br />
med, sikrer den ikke alene en individualisering<br />
af det enkelte subjekt i vores<br />
samtid til stor glæde for arbejdsmarkedet<br />
og den farmaceutiske industri, der lever<br />
højt af det eksplosive salg af medicin.<br />
Den foregiver også, at vi er historieløse<br />
og uafhængige af sociale normer og krav,<br />
herunder på sprogets område.<br />
Når det gælder litteraturen betyder<br />
det på den ene side, at al litteratur kan<br />
forklares ud fra menneskets dyriske<br />
mekanismer, og at litteraturen mister<br />
en-hver social funktion eller kritisk indfaldsvinkel.<br />
Der er derfor principielt ikke<br />
no-gen forskel på Agatha Christies konservative<br />
krimier eller Henning Mankels<br />
socialkritiske, eftersom det drejer sig om<br />
særlige søgesystemer i hjernen. På den<br />
anden side betyder dette, at alle de særtræk,<br />
som den enkelte bog rummer, tilsidesættes<br />
til fordel for eftersøgningen af<br />
denne eller hin reaktion i hjernen. Man<br />
kunne i den henseende spørge sig selv<br />
om, hvorfor pokker vi overhovedet skal<br />
læse litteratur? Vil en gåtur med hunden<br />
ikke kunne udløse samme reaktioner?<br />
Peter Laugesens anarkistiske, stærkt<br />
socialkritiske og ofte fragmentariske<br />
digte kan følgelig reduceres til et<br />
spørgsmål om, hvordan givne processer i<br />
hjernen fungerer, og dermed fratages de<br />
deres egentlige berettigelse. Søren Ulrik<br />
Thomsens digte kan ditto, hvormed deres<br />
særlige brug af metafor, dødsangst og<br />
forsøg på at integrere samtlige af digtets<br />
dele i et lyrisk hele bliver irrelevant.<br />
ArtiKel<br />
Ifølge den kognitive litteraturteori<br />
er vores reaktioner, når<br />
vi læser, lige så instinktive og<br />
kulturløse, som når en hund<br />
følger et spor.<br />
Når litteraturen blot tages til indtægt for<br />
en given opfattelse, her den kognitive,<br />
mister den sin særlige karakter. I den<br />
kognitive forståelse risikerer alle digte<br />
at blive grå, al litteratur samfundsløst og<br />
vores oplevelser heraf reduceret til den<br />
hjerne, der skulle styre vores krop.<br />
Selvom den kognitive forskning på<br />
en række punkter er mere nuanceret,<br />
end jeg har kunnet skitsere det her, kan<br />
jeg ikke med udgangspunkt i dens teori<br />
se, hvorfor det skulle være bedre at læse<br />
litteratur end at gå en tur med hunden.<br />
Litteraturen er kun noget, som nærer<br />
vores indre, vores isolerede hjernes<br />
processer, og den er ikke i samspil med<br />
omgivelserne. Det samme gælder min<br />
hundetur, hvor to hjerner følges ad for en<br />
tid, men ikke indgår i noget samspil, da<br />
de to hjerner er isolerede og uden nogen<br />
form for indflydelse på hinanden. ·<br />
René Rasmussen er lic.<br />
phil. i litteraturvidenskab,<br />
lektor i dansk litteratur på<br />
Københavns Universitet og<br />
bl.a. forfatter til ’Psykoanalyse<br />
– et videnskabsteoretisk<br />
perspektiv’ (2010) og<br />
digtsamlingen ’Sprogets Knogle’, 2010.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 5
ArtiKel<br />
london fejrer den jødiske litteratur<br />
Der findes bogmesser og bogmesser, og så er der Jewish Book Week i London –<br />
et specielt og mangfoldigt tagselvbord for og med jødisk litteratur.<br />
Ien britisk udgave af ”hvad udad<br />
tabes, skal indad vindes” etablerede<br />
man i 1948 et Jewish Book<br />
Council, som skulle fremme<br />
læsningen af bøger om alle aspekter af<br />
jødisk tænkning og kultur i Storbritannien.<br />
I 1952, i år for 60 år siden, fandt så<br />
den første Book Week sted i den daværende<br />
overrabbiners daværende lokaler<br />
i Bloomsbury. Pionererne beskriver,<br />
hvordan man samledes omkring et<br />
enkelt bord og sagde ”ih, og næ, er der<br />
udkommet så meget?”<br />
Da den nuværende overrabbiner,<br />
dr. Jonathan Sacks, rykkede domicilet<br />
mod nord, hvor Londons største jødiske<br />
samfund nu befinder sig, flyttede Book<br />
Week lidt ned ad gaden til et kæmpe<br />
rygsækhotel, som i angelsaksisk stil<br />
lægger hus til lidt af hvert. F.eks. holdt<br />
en sjællandsk kommune et år seminar<br />
samtidig med Book Week.<br />
Mangfoldighed<br />
I disse år befinder festivalen sig ved en<br />
skillevej. Direktøren gennem syv år,<br />
Geraldine d’Amico, går af eller ”træder<br />
ned”, som det hedder på engelsk. Med et<br />
udtryk lånt fra dagbladet The Independent<br />
opsummerer d’Amico, hvad hun<br />
mener er denne ”frodige bøgernes bankets<br />
mest essentielle emner”: identitet,<br />
erindring, antisemitisme, landet Israel,<br />
shoah, religion, litteratur og humor –<br />
emner, som alle bliver endevendt og<br />
genopdaget af den ene forfatter efter<br />
den anden, lige fra Monica Ali, Martin<br />
Amis, Zygmunt Bauman og Julia<br />
Kristeva til Arnold Wesker, Salman<br />
Rushdie og George Steiner.<br />
En besøgende historiker vrissede for<br />
nogle år siden, at der i lige så ringe grad<br />
findes ”jødiske emner”, som der findes<br />
”emner med overskæg”. Men hvad der<br />
bliver præsenteret og solgt på messen<br />
er ligeligt fordelt mellem, hvad der efter<br />
d’Amicos beskrivelse er jødiske bøger<br />
og bøger af almen interesse skrevet af<br />
mennesker med jødisk baggrund. Et af<br />
6 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
årets eksempler på det sidste er Anne<br />
Sebbas biografi over ”That Woman”,<br />
som mrs. Wallis Simpson blev kaldt i<br />
sin samtid.<br />
Direktørens glæde<br />
På festivalens kontor i Camden Town<br />
fortsætter Geraldine d’Amico med at<br />
fortælle, hvad hun selv har været gladest<br />
for i de forløbne år.<br />
”Umiddelbart kommer jeg i tanke om<br />
læsningerne af klassikere, ’Ulysses’, Israel<br />
Zangwill, Stephan Zweig, og meget<br />
af det (skuespilleren), Henry Goodman<br />
har stået for, det har været helt utroligt.<br />
Så er der diskussionerne om landet<br />
Israel; jeg ved ikke, om publikum har<br />
ændret sig – vi kan have været med til at<br />
ændre publikum – eller situationen har<br />
bare ændret sig. Folk føler sig ikke truet,<br />
som de før har gjort. Der er også de<br />
ting, billedkunstneren og vicedirektør<br />
Venner af<br />
Jewish Book Week<br />
kan fra tidligt i december skaffe sig et<br />
overblik over programmet på www.<br />
jewishbookweek.com. Nytilkomne kan<br />
ved årsskiftet gå ind enten på www.<br />
jewishbookweek.com eller på www.<br />
kingsplace.co.uk.<br />
Interesserede læsere kan se mere i Ellen<br />
Miriam Pedersens rapport i Jødisk<br />
Orienterings majnummer om Jewish<br />
Book Week 2012, som indledes med<br />
en kort anmeldelse af Roses ’Proust’.<br />
Majnummeret og de to næste numre<br />
indeholder desuden udvalgte lister<br />
over sæsonens væsentligste bogudgivelser<br />
inden for området.<br />
Mekella Broomberg har foreslået, mere<br />
kabaretagtige indslag. Vi har fået flere<br />
reflekterende konferencer og temamøder,<br />
i stedet for udelukkende launches<br />
som andre bogmesser. Vi har flyttet<br />
grænser. Nogle rigtig gode eksempler<br />
har været mødet med Eric Hobsbawm<br />
og det med Christopher Hitchens og<br />
Martin Amis.”<br />
Intensitet<br />
Jacqueline Rose er professor i litteratur<br />
ved Queen Mary, University of London,<br />
og skriver både skøn- og faglitteratur.<br />
Da hun signerede den bog, hun præsenterede<br />
på årets Book Week, spurgte jeg<br />
hende, hvad hun regner som særligt ved<br />
messen. ”Helt enestående i sin intensitet,”<br />
svarede hun. ”Det er vildt spændende<br />
at optræde her.”<br />
Hun taler med en vis vægt. Både<br />
denne og forrige gang fremprovokerede<br />
hun en ganske bestemt hidsighed hos<br />
en håndfuld tilhørere, der overfaldt hende<br />
med vendinger som: ”Hvor understår<br />
De Dem? Hvordan kan De sige sådan<br />
noget?” I år gjaldt det blandt anden hendes<br />
påpegning af, at shoah (1933-45, for<br />
at få hele perioden med) og den arabiske<br />
nakba (1948) spejler sig i hinanden.<br />
Denne sæsons bog af Rose var ‘Proust<br />
Among the Nations: From Dreyfus to<br />
the Middle East’ (University of Chicago<br />
Press 2011).<br />
Da Book Week startede for 60 år<br />
siden, var dens eneste konkurrent den<br />
litterære festival i Cheltenham, som<br />
begyndte i 1949. Nu er der 300 litterære<br />
messer eller festivaler bare i Storbritannien.<br />
Derfor er d’Amico, Broomberg og<br />
deres baggrundsgruppe meget bevidste<br />
om, at London-publikummet er forvænt<br />
og til daglig får 1000 kulturtilbud smidt<br />
i nakken. Book Week skal skille sig ud<br />
fra mængden.<br />
Heftige debatter<br />
Modellen for adskillige optrædener<br />
hvert år er den indbyrdes konfrontation<br />
mellem et disputerende par, som i store<br />
dele af Talmud.<br />
Overrabbiner Sacks optrådte i år<br />
som den ene part i et sådant par – den<br />
anden var en mig ukendt matematiker<br />
– i diskussion om religion og videnskab<br />
i forskellige kulturer, tro og skepsis, og<br />
åbenhed og tolerance over for udfordringer<br />
fra andre mennesker eller fra det<br />
ukendte.<br />
Diskussionen var sjovere, end det<br />
måske lyder. I jødedommen er der ingen<br />
modsætning mellem religion og videnskab;<br />
kreationisme er noget kristne<br />
har fundet på. Når Sacks beskæftiger<br />
sig med religion og ikke med fysik,<br />
er det som udgangspunkt, fordi hans<br />
tilgang er humanistisk og ikke naturvidenskabelig.<br />
Ideerne til diskussionerne hvert<br />
år kommer primært fra de to ansatte<br />
medlemmer af Book Council, men ”vi<br />
spørger undertiden den, vi vil have,<br />
hvem de selv vil have med,” fortæller<br />
Geraldine d’Amico.<br />
”Det er vigtigt at tænke ud af boksen<br />
og finde en person med den rette slags<br />
humor. Vi skal opfylde alles behov, så<br />
hvad gør vores tilbud særlig interessante?<br />
Hvad gør, at et indslag bliver et reelt<br />
møde? Et eksempel fra i år var journalisten<br />
David Aaronowitch sammen med<br />
Umberto Eco. Eco havde faktisk læst<br />
Aaronowitch, og mødet blev ikke mellem<br />
”den store forfatter og den begavede<br />
journalist”, men et møde eller en samtale<br />
mellem ligemænd; de nød det begge<br />
to i høj grad, det var tydeligt.”<br />
”Shalom Auslander og (den kvindelige<br />
skotske forfatter) AL Kennedy var et<br />
andet vellykket par, da de i 2008 snakkede<br />
ud fra hans ’Foreskin’s Lament’.<br />
Hverken AL, eller Auslanders samtalepartner<br />
her fra 2012, er jøder, men vi<br />
følte, at de og han måtte kunne svinge<br />
sammen, og vi fik ret. Auslander og AL<br />
står stadig i forbindelse med hinanden.<br />
I 2012 vidste jeg, at Claude Lanzmann<br />
kunne være vanskelig; hans samta-<br />
lepartner skulle være en, han kunne<br />
respektere. Til gengæld morede jeg mig<br />
mere end visse tilhørere, fordi jeg selv<br />
er opvokset i Frankrig – hans engelsk<br />
kan nemlig også være vanskeligt.”<br />
Nye tider<br />
Den ny direktør, Hester Abrams, har<br />
en stor byrde at løfte, men også en helt<br />
anden tilgang. Hvor d’Amico kom fra<br />
forlæggerverdenen, er Abrams journalist.<br />
Men samtidig har hun mulighed<br />
for at begynde på en frisk. Book Week<br />
foregår stadig i slutningen af februar og<br />
begyndelsen af marts, men fra 2012 findes<br />
alle herlighederne på Kings Place,<br />
nord for Kings Cross. Kings Place blev<br />
åbnet for publikum i december 2008 og<br />
er Londons første nybyggede koncertkompleks<br />
siden Barbican Hall fra 1982.<br />
Alle berørte er glade for det nye sted, og<br />
Kings Place har også taget vel imod den<br />
ny, årlige begivenhed, denne ærværdige<br />
institution, der har fået sit ny hjem.<br />
Det ville svare til, at afdøde hr. Møller<br />
havde doneret et hus med en stor, svævende<br />
koncertsal, som blev hjemsted<br />
for et par etablerede orkestre og i øvrigt<br />
tiltrak diverse redaktioner med domicil<br />
i en kontorfløj vinkelret på havnen.<br />
Eller hvis perspektivet var at knytte<br />
bydele sammen, ville det svare til, at<br />
BogForum rykkede ud i det planlagte<br />
oplevelseshus på Carlsberg. Kings Place<br />
er sandsynligvis blevet mødt med særlig<br />
velvilje fra myndighederne, fordi det<br />
ligger lige mellem universitetsbydelen<br />
Bloomsbury og kunstnerbydelen<br />
Camden Town, og betjener begge. To<br />
markante orkestre har fået det som<br />
hjemsted, London Sinfonietta og Oplysningstidens<br />
Orkester.<br />
Kulturknudepunkt<br />
Avisen The Guardian var en af de første<br />
virksomheder, der flyttede til Kings<br />
Place. Deres hjemmeside viser en billedkavalkade<br />
fra første arbejdsdag i<br />
december 2008, og et af billederne viser<br />
Foto: Carl-eddy SKoVGaard<br />
ArtiKel<br />
det centrale atrium, de samme appetitlige<br />
omgivelser, der i fremtiden danner<br />
rammen om Jewish Book Week.<br />
Har Book Week så en ånd, uanset<br />
hvor den har hjem? Hvis man spørger<br />
vicedirektøren, var det i messens ånd i<br />
år at lade organisationen Yachad (”Sammen”<br />
om landet Israel og fred med dets<br />
naboer) introducere lederen af JStreet,<br />
som fra 2008 har været USA’s største<br />
pro-Israel og pro-fredsbevægelse. Og det<br />
var gennem en af Book Weeks løbende<br />
meddelelser, at jeg hørte om modbevægelsen<br />
Hope not Hate, som er et modspil<br />
til den nationalistiske Britisk National<br />
Party.<br />
Det udelukker ikke, at en af mine<br />
Book Week-venner sidste år kunne<br />
udbryde: ”Nej, hvor var det godt!” efter<br />
en fransk nykonservativs optræden; jeg<br />
selv havde været lige ved at gå …<br />
Times Literary Supplement sponserede<br />
i en årrække, så en af fredagene<br />
blev der lagt et nummer af litteraturavisen<br />
på hvert sæde til en aftenoptræden.<br />
Senere sponserede ugeavisen Jewish<br />
Chronicle og mødte op med et par medarbejdere<br />
og en stak aviser, så enhver<br />
kunne tage et eksemplar. Nu fægter<br />
man sig frem med Goethe-Instituttet,<br />
British Council, Charles Dickensmuseet<br />
m.fl., men får dog stadig en vis<br />
almindelig støtte fra, hvad der svarer til<br />
Kunstrådet. ·<br />
Ellen Miriam Pedersen (F<br />
og doF) er født i 1948 og<br />
er praktiserende jøde. Hun<br />
er cand. mag. og hendes<br />
seneste bogudgivelse er<br />
’Golem og hans venner’. Hun<br />
har to arbejdssprog, engelsk<br />
og dansk, pt. med hovedvægt på dansk, og bor i Valby<br />
med ægtemand og tre katte.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 7
ArtiKel<br />
Skønlitterært<br />
ubehag ... øh ...<br />
Er du der?<br />
En ven sagde forleden til mig:<br />
”Jeg bliver rasende, hvis<br />
nogen siger ”jo” eller ”bare” i<br />
et skænderi.”<br />
”Jamen, jeg siger jo bare, at du godt<br />
kunne gøre rent lidt oftere ...”<br />
Eller: ”Du ved jo godt, at det næsten<br />
altid er mig, der gør rent ...”<br />
Hvorfor er de provokerende? Disse<br />
små midtsøgende ord.<br />
”Bare” er defensivt og skal tage luften<br />
ud af det, man står og siger, og ”jo” manipulerer<br />
en konsensus frem.<br />
Og jow, det er da sindssygt provokerende<br />
at signalere tilbagetrækning eller<br />
konsensus, når skænderiet netop er en<br />
øvelse i uenighed. Det er små, socialt<br />
kommunikerende, aende ord, der ikke<br />
hører til i et skænderi. Men vi bruger<br />
dem, fordi vi føler ubehag ved skænderiet;<br />
vi pakker teksten ind.<br />
Festpostulatet<br />
At skrive skønlitteratur kan være forbundet<br />
med samme ubehag, har jeg opdaget<br />
efter, at jeg er begyndt at undervise i det.<br />
Det er et næsten usynligt ubehag, der<br />
ofte ubevidst forsøges lindret af forfatteren<br />
i teksten ved små umiddelbart<br />
harmløse retoriske greb, der kan slå en<br />
tekst ihjel. Det er ubehaget ved at bryde<br />
ud af den sociale kommunikation og ind<br />
i den æstetiske, der her optager mig.<br />
Skønlitteratur (eller faglitteratur eller<br />
litteratur i det hele taget) er ikke social<br />
kommunikation. Det er journalistik heller<br />
ikke. (Det ved enhver, der er blevet<br />
lidt for kæk og er kommet til at sludre<br />
8 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
med sin interviewperson, der nu begynder<br />
at se på uret. Eller enhver, der har<br />
læst en dårlig artikel, hvor journalisten<br />
bliver jovialt snakkende eller manipulerende<br />
i stedet for rapporterende – det<br />
bryder den kontrakt, vi indgår, når vi<br />
læser en tilsyneladende objektiv artikel.)<br />
Inden for æstetiske tekster er det<br />
vel kun reklamen, der kommunikerer<br />
socialt. Eller rettere, som postulerer<br />
social kommunikation, festpostulatet<br />
kalder jeg det, den låner retorikken fra<br />
den sociale kommunikation.<br />
Socialsfæren<br />
Men hvad er så social kommunikation?<br />
Det er breve. Mails. Sms’er. Sociale<br />
samtaler. Det er hverdagen.<br />
Der ligger en million store og bittesmå<br />
retoriske figurer i vores sociale<br />
kommunikation med hinanden hver<br />
eneste dag, som vi har en tendens til at<br />
overføre til skønlitteratur, sikkert fordi<br />
det er trygt og genkendeligt, og den<br />
benyttes i alt fra forretningsmøder til<br />
konflikter til venskabelig kaffedrikning.<br />
Men en god skønlitterær tekst er et<br />
stykke æstetik, måske nok en henvendelse,<br />
men ikke en social henvendelse.<br />
Måske kan man sige: Forfatteren<br />
henvender sig til teksten, som henvender<br />
sig til læseren. Når forfatteren<br />
henvender sig direkte til læseren, bliver<br />
det sjældent en god tekst – medmindre<br />
selvfølgelig, at det er gjort som et<br />
bevidst æstetisk greb. Det er, som om<br />
den sociale kommunikation forsøger at<br />
springe værket over mellem forfatter og<br />
læser, men det eneste, forfatter og læser<br />
vel skal have sammen, er værket.<br />
Sprog som æstetik<br />
Nu kan jeg godt høre, det bliver lidt<br />
abstrakt. (Det var en social læserhenvendelse,<br />
en vi-gørelse, men måske synes<br />
du slet ikke, det er abstrakt, måske synes<br />
du, det er ulæseligt. Jeg forsøger uanset<br />
at proppe os to ned i samme båd, mig i<br />
min fumlende usikkerhed i at forsøge<br />
at indkredse noget, dig i din muligvise<br />
irritation over min fumlen, bliv hos mig,<br />
siger jeg, jeg kommer til sagen om et<br />
øjeblik, please, for jeg er et socialt individ<br />
og afhængig af at kunne mærke dig.)<br />
Nå. Jeg glemmer mit ønske om at<br />
blive socialt accepteret af dig et øjeblik<br />
og husker på det, jeg egentlig vil sige:<br />
Den russiske formalist Victor Sjklovskij<br />
skrev: ”Kunstens virkemiddel<br />
er underliggørelsens virkemiddel og<br />
den vanskeliggjorte forms virkemiddel,<br />
som øger vanskeligheden og længden af<br />
perceptionsprocessen, for i kunsten er<br />
perceptionsprocessen et mål i sig selv og<br />
må derfor forlænges. Det kunstneriske er<br />
skabt med den hensigt at befri perceptionen<br />
fra automatismen, (...) således at<br />
perceptionen af det bliver opholdt og<br />
derved når den højeste grad af intensitet<br />
og varighed, hvorved tingen ikke opfattes<br />
som en afgrænset genstand, men som et<br />
kontinuum ...” (Kunsten som greb, 1916.)<br />
Dvæl ved virkeligheden<br />
Denne underliggørelse, at kunst ikke<br />
bare refererer virkeligheden, som vi er<br />
enige om, den ser ud, men får os til at<br />
dvæle ved den og gendanne opfattelsen<br />
af den eller se den på ny, mente han, var<br />
vanskeligere med sprogkunst end med<br />
andre kunstformer, fordi vi er vokset op<br />
med sproget i hverdagen.<br />
Malerkunsten har sit eget sprog,<br />
musikken er måske det bedste eksempel<br />
på en kunstart, der har sit eget sprog<br />
– et helt system, man skal lære for at<br />
udtrykke sig kunstnerisk, er i sig selv en<br />
underliggørelse. Men sproget har vi fra<br />
barnsben, lige meget hvad. For at bruge<br />
det kunstnerisk må vi forsøge at få øje<br />
på det på ny, som at lære et fremmedsprog.<br />
Lyrikken, synes jeg, er den fornemmeste<br />
sprogkunstart, der kan det.<br />
Sprog som æstetik har altså ikke den<br />
funktion at henvise til det, vi kender i<br />
forvejen, men nærmere at vise os det,<br />
vi kender i forvejen – vi kender vel alle<br />
steder i litteraturen, hvor en efterårsskov,<br />
et savn, en skamfuldhed, en bydel<br />
pludselig fremstår for os på en måde, vi<br />
ikke huskede, vi huskede.<br />
Tryghed i ord<br />
Social kommunikation, derimod, har<br />
det modsatte formål, nemlig at betrygge<br />
os. Det er rituelt, det er anerkendende,<br />
det er samhørighedsskabende, det er<br />
gentagende, meget let afkodeligt og har<br />
ofte til formål at forebygge konflikt.<br />
Måske er det en retorisk manipulation<br />
at spørge: ”Skal skønlitteratur<br />
betrygge og forebygge konflikt? Skal<br />
skønlitteratur være høflig?” Det mener<br />
jeg ikke, den skal, og jeg tror, det er<br />
forbundet med ubehag, første gang man<br />
træder ud af høfligheden i en sproglig<br />
henvendelse.<br />
For det vrimler med høflige læserhenvendelser<br />
hos nybegynderen og<br />
nogle gange også hos de mere trænede<br />
forfatter. Her kommer et par eksempler<br />
venligst udlånt af studerende.<br />
Den sociale kommunikation kan<br />
komme til udtryk som forfatterens<br />
snakkende kommentarer til handlingen:<br />
”Nej, hvor blev jeg bange ... åh, jeg var<br />
så forelsket .... det var det værste år i mit<br />
liv, osv. ...” i stedet for bare at fortælle<br />
historien – eller rettere vise den.<br />
Eller se dette eksempel: ”Der ligger<br />
Trisse Gejl skriver romaner,<br />
noveller, dramatik, essays,<br />
journalistik m.m.<br />
Underviser i Skrivekunst /<br />
Creative Writing på Syddansk<br />
Universitet og af til på<br />
Grundtvigs Højskole og løgumkloster Højskole.<br />
“ Jeg er faktisk ligeglad<br />
med forfatteren,<br />
jeg læser ikke teksten<br />
for at høre forfatteren,<br />
men for at høre teksten.<br />
et par dådyr foran os, jeg har fået stukket<br />
en flot, nyolieret riffel i hånden, og<br />
kameraet er fremme. Jeg knæler bag<br />
en spinkel nakke og for altid lukkede<br />
øjnes lange øjenvipper. Moderen er halv<br />
indianer, faderen er halvt mexicansk.<br />
Deres to sønner knæler ligeledes bag de<br />
nedlagte trofæer. Jeg er med på billedet,<br />
og derfor er det selvfølgelig en illusion,<br />
en fortælling, jeg forsøger at formidle<br />
troværdigt uden at skænke det faktum<br />
for mange tanker; at jeg ikke har været<br />
med til så meget som at løsne ét eneste<br />
skud. Men det er en dag med mange<br />
oplevelser, som man har inviteret vennernes<br />
danske udvekslingselev med til.”<br />
Hvad skal den sidste kommenterende<br />
sætning her? Høfligt forklare<br />
læseren sammenhængen? Hvorfor skal<br />
vi rives ud af det ellers fine billede?<br />
Det kan også være forsikringer om, at<br />
forfatteren ikke lider af hallucinationer:<br />
”Dengang jeg var lille, forestillede<br />
jeg mig, at der var en elefantkirkegård<br />
i kælderen, for noget stak op af jorden,<br />
der lignede knogler og elfenben.”<br />
Vi ved da godt, at den elefantkirkegård<br />
næppe var der, det er næsten at<br />
fornærme min intelligens, når forfatteren<br />
skal forsikre mig om, at hun ikke<br />
ser ting, der ikke er der, og jeg skal ikke<br />
ArtiKel<br />
bekymre mig om, at der i virkeligheden<br />
er elefantkirkegårde under folks huse.<br />
Jeg er faktisk ligeglad med forfatteren,<br />
jeg læser ikke teksten for at høre forfatteren,<br />
men for at høre teksten. Hun<br />
skrev da heldigvis også denne version:<br />
”Vores hus ligger oven på en elefantkirkegård.<br />
Hvis man kravler ned i krybekælderen<br />
under huset, kan man se<br />
store elefantknogler og elfenben stikke<br />
op af jorden.”<br />
Snaksnak og småord<br />
Et andet eksempel er oplysninger, som<br />
man synes, læseren skal have, men som<br />
ikke naturligt skrives ind i teksten, som<br />
f.eks. i denne replik: ”Gitte, du ved jo<br />
godt, du har haft det sådan, siden du<br />
mistede dit job i Brugsen sidste september.”<br />
Gitte ved nok godt, at hun mistede<br />
jobbet i september, så det er en stiv<br />
læserhenvendelse. På samme måde som<br />
jegets retoriske spørgsmål til sig selv:<br />
”Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor forlod<br />
han mig? Hvad skulle jeg gøre?” Den<br />
slags skal bruges med omtanke for ikke<br />
at virke sludrende.<br />
Enhver tekst kan gås igennem med<br />
øje for aende og snakkende sociale småord,<br />
der forlænger og fortynder teksten<br />
(ligesom adjektiver gør det). Jeg tror, de<br />
ofte er der, fordi forfatteren ikke tør tro<br />
på sin teksts udsagn. Det er ord som:<br />
lidt, meget, vel, jo, ret, stor, lille, bare,<br />
rigtig, helt, mon ...<br />
F.eks.: ”Jeg havde frk. Olsen i 1.<br />
klasse – hun var meget sød og rigtig god<br />
til at spille på klaver.”<br />
Selvsocialiserende kommunikation<br />
er en variant, der ofte ses hos en<br />
talentfuld skribent. Han spejler sit<br />
smukke ansigt i teksten i stedet for at<br />
kommunikere med den. Han onanerer<br />
derudad med poetiske billeder og selvfed<br />
weltschmerz. Han snakker kort sagt<br />
med sig selv. (Underforstået at det ikke<br />
er tekstens jeg, men forfatteren bag, der<br />
snakker med sig selv).<br />
Teksten skal lære at tale<br />
Sammenfattende kan man sige, at det<br />
er teksten og ikke forfatteren, der skal<br />
lære at tale. Og det er netop i læsningen<br />
af egne og medstuderendes tekster, at<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 9<br />
C
C<br />
man bliver bevidst om disse ting. Så<br />
det eneste, man måske som forfatter<br />
kan lære fra sig, er en bevidsthed om<br />
sprog. Vi kan sidde i en time med en<br />
tekst og pludselig opdage de to små<br />
møgord, der har ødelagt hele teksten.<br />
Det er skide skægt.<br />
Forfatteren kommunikerer med<br />
teksten. Teksten kommunikerer<br />
med læseren.<br />
Lug ud<br />
Jeg kunne have talt om meget andet.<br />
Overforbrug af adjektiver. De er ikke<br />
så svære at få øje på og luge ud i. Ofte<br />
ligger adjektivet implicit i navneordet<br />
og er helt unødvendigt:En ”mild<br />
brise” eller en ”mørk silhuet” eller<br />
et ”stort, sølvgråt, filtret hår”. (Har vi<br />
nogensinde set en mand med småt,<br />
filtret hår?)<br />
Eller om forfattere, der vasker op<br />
efter deres hovedpersoner og følger<br />
dem over gaden uden forståelse for,<br />
at tiden går i pauserne. Forfattere,<br />
der skriver privat i stedet for personligt.<br />
Dialoger, der lyder som dårlige<br />
teatermanuskripter. Tekster, der er<br />
alt for lange, fordi man tror, det hele<br />
skal med. Eller personer, der slet<br />
ikke har fået deres egen stemme,<br />
men blot er forfatterens papegøje.<br />
Der er masser af begynderfejl, der<br />
dukker op igen og igen, og de studerende<br />
kaster sig ud i at omskrive<br />
teksterne med ny ild.<br />
Men nu var det den sociale kommunikation,<br />
det kvindagtigt sludrende,<br />
jeg var optaget af og har forsøgt at<br />
indkredse. Det hedder vist et essay,<br />
og der må man gerne henvende sig<br />
til læseren. Det håber jeg, jeg har<br />
gjort uden at pludre for meget, og<br />
uden at mit evige behov for social<br />
accept har skinnet for meget igennem,<br />
jeg håber, jeg har henvendt mig<br />
i øjenhøjde og med respekt for din<br />
intelligens og evne til selv at vide,<br />
hvad du gider bruge læsetid på, og at<br />
du ikke hader mig nu.·<br />
10 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
“<br />
Jeg er mega<br />
autodidakt<br />
Dramatikeren Line Knutzon<br />
er, som hun selv siger det,<br />
”mega autodidakt”, og det at<br />
skrive har altid været en del<br />
af hverdagen. Alligevel tror hun på, at<br />
skrivekurser har en funktion.<br />
”Man kan godt lære at være kreativ,”<br />
siger Line Knutzon. ”Altså, jeg<br />
kan ikke putte en skabelon ned over<br />
et menneske og give dem et skema for,<br />
hvordan man bliver kunstner – det må<br />
folk selv finde ud af at blive – men man<br />
kan godt hjælpe noget frem i folk, tror<br />
jeg. Når jeg underviser, er jeg meget på<br />
jagt efter hver enkelt elevs helt egen,<br />
personlige stemme.”<br />
Line Knutzon (f. 1965) er bl.a. kendt<br />
for stykker som ’Splinten i hjertet’,<br />
’Først bli’r man jo født’ og ’Snart kommer<br />
tiden’. I 2005 vandt hun en Reumertpris<br />
for komedien ’Guitaristerne’.<br />
Hendes dramatik, som er oversat til<br />
en lang række sprog, er kendetegnet<br />
ved en vild replikfantasi og særpræget<br />
– ofte absurd – samfundskritik. De seneste<br />
år har hun desuden fungeret som<br />
underviser på Dramatikeruddannelsen<br />
ved Aarhus Teater og på et skrivekursus,<br />
som afholdes i samarbejde med<br />
den selvstændige fond C:NTACT. Men<br />
det er ikke alle, der tror, man kan lære<br />
at skrive. Bl.a. har skriveundervisning<br />
været til debat i Information.<br />
Svensker fløjet ind<br />
Da Line Knutzon begyndte at skrive<br />
dramatik, var der ingen dramatikeruddannelse<br />
i Danmark. Der var forskellige<br />
kurser, man kunne tage, men det<br />
var svært at finde kvalificeret undervisning.<br />
Hvad mener Line Knutzon selv, at<br />
skrivekurser kan?<br />
”Da jeg var helt ung, var jeg på sådan<br />
et mærkeligt kursus i dramaturgi, som<br />
Danmarks Radio holdt, hvor der blev<br />
fløjet en svensker ind for at fortælle om<br />
berettermodellen. I dag har mine børn<br />
på 14 år for længst lært om berettermodellen.”<br />
Line Knutzon oplever, at de unge<br />
mennesker, hun møder på kurserne,<br />
grundlæggende har styr på de teoretiske<br />
grundbegreber. Hendes hovedopgave<br />
som underviser er derfor at hjælpe<br />
eleverne til at finde deres egen stemme<br />
og til at få hul på deres fantasi. Og så<br />
hjælper hun dem til at bruge deres<br />
intuition og teoretiske viden til at gøre<br />
deres tekster endnu bedre.<br />
Line Knutzon føler, at hun selv har<br />
en nærmest intuitiv fornemmelse for<br />
den grundlæggende teori. Feks. havde<br />
hun allerede berettermodellen inde i<br />
kroppen, inden hun blev introduceret<br />
for den på kurset på DR.<br />
”Sådan et ord som første vendepunkt,<br />
det kalder jeg jo bare ’stedet,<br />
hvor man begynder at kede sig, hvis<br />
man ikke gør noget.’”<br />
Indlæringens mentale stigereol<br />
Line Knutzon har udviklet sig som dramatiker<br />
ad den hårde vej, ”learning by<br />
doing”, som hun siger, og det har haft<br />
visse konsekvenser for hendes måde at<br />
arbejde på.<br />
”Jeg bliver jo afhængig af hele tiden<br />
at skulle se ting for at forstå det. Jeg<br />
kan ikke tænke mig til tingene. Jeg<br />
bliver nødt til at se Holberg hundrede<br />
gange. Jeg er selv blevet nødt til at<br />
skrive Hamlet om til en børneforestilling,<br />
for at jeg kunne forstå det. Jeg har<br />
huller i min viden om andre dramatikere,<br />
og det er lidt fattigt, synes jeg.”<br />
Og det er noget af det, Line Knutzon<br />
mener, at skriveuddannelser kan<br />
ændre på. Eleverne får mulighed for<br />
at indgå i nogle gruppesammenhænge,<br />
hvor de er tvunget til at lære at tale om<br />
Da Line Knutzon var<br />
ung, måtte man flyve<br />
en svensker ind for<br />
at fortælle vordende<br />
dramatikere om<br />
berettermodellen. I<br />
dag findes der adskillige<br />
kurser for<br />
unge dramatikere og<br />
andre forfatterspirer,<br />
og Line Knutzon<br />
er sikker på, at unge<br />
talenter sagtens kan<br />
lære at skrive bedre.<br />
og reflektere over deres eget arbejde.<br />
Samtidig udvikler man nogle indlæringssystemer,<br />
som gør det nemmere at<br />
huske.<br />
”Jeg forestiller mig, at andre mennesker,<br />
som har gået på universitetet<br />
og sådan noget, de har sådan nogle<br />
stigereoler inde i hovedet, og mappesystemer,<br />
og ”dér ligger info om Slaget på<br />
Reden, og dér ligger info om Holberg”.<br />
Al den viden og information, jeg får ind,<br />
det ligger inde i hovedet på mig ovre i en<br />
kæmpe vasketøjsdynge, og hver gang jeg<br />
skal fiske en information frem, så tager<br />
det tre dage.”<br />
Få det bedste ud af det<br />
Line Knutzon virker ikke til at være interesseret<br />
i at fælde en endelig dom over<br />
de forskellige skriveskoler. Jeg spørger<br />
hende, om der kan være en fare for, at<br />
skrivetalenter kan blive uselvstændige<br />
af at gå på f.eks. dramatikerlinjen eller<br />
forfatterskolen.<br />
”Det er meget individuelt, og jeg sy-<br />
nes, det er svært at generalisere i forhold<br />
til det. Det kommer an på den enkelte<br />
elev, altså om timingen er rigtig for lige<br />
netop den person. Måske kommer man<br />
ind på dramatikeruddannelsen lige der,<br />
hvor man er allermest åben, og så kan<br />
det være en rigtig god ting.”<br />
Ifølge Line Knutzon skal lærerne<br />
imidlertid være meget opmærksomme<br />
på, hvilke elever de tager ind, og forsøge<br />
at vurdere, om skolen kan gøre noget<br />
godt for den pågældende. Og så er det<br />
vigtigt, at de ikke prøver at lægge deres<br />
egne forestillinger ned over eleverne.<br />
Line Knutzon har selv oplevet talenter,<br />
som hun ikke følte, hun kunne hjælpe<br />
videre, fordi hun ikke delte deres smag.<br />
Hun mener, at det vigtige i sådan en<br />
situation er at erkende, at ”man er den<br />
forkerte hjælper”, som hun udtrykker<br />
det.<br />
Line Knutzon mener desuden, at<br />
dramatikerlinjen er med til at synliggøre<br />
dramatikerfaget og dermed give<br />
”noget til standen”. På den måde bliver<br />
interview<br />
det f.eks. nemmere at få en identitet<br />
som dramatiker, fordi det pludselig er<br />
et reelt erhverv. Og så tager hun afstand<br />
fra de kritikere, der helst så, at skolerne<br />
ikke eksisterede.<br />
”De er her, de skoler. Sådan er det<br />
bare. Og så ville man være et svin, hvis<br />
man ikke fik noget godt ud af det. Hvis<br />
jeg var tyve år og kom ind på dramatikerlinjen,<br />
ville jeg være ellevild og<br />
lykkelig, og jeg ville være rigtig god til at<br />
få det bedste ud af det.” ·<br />
emil Scherrebeck er 24 år<br />
gammel, læser litteraturvidenskab<br />
på Københavns<br />
Universitet og har taget et<br />
semester om tekstproduktion<br />
på SdU ved trisse Gejl.<br />
derudover er emil musiker i bandet From the Foxhole<br />
og bartender på Bremen teater.<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 11<br />
Foto: liS loUiS
MeninG & deBAt<br />
12 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
reGel-<br />
rytteren<br />
Det har tidligere været sådan,<br />
at fiktive værker var en ting,<br />
og dokumentariske værker en<br />
anden. Men der ses nu flere og<br />
flere eksempler på, at disse to<br />
værktyper blandes sammen.<br />
Men hvor går grænsen, hvis<br />
man ønsker at bruge en virkelig<br />
person i et fiktivt miljø?<br />
Den 17. marts 2011 afsagde<br />
Østre Landsret dom i sagen<br />
om den efterhånden meget<br />
omtalte bog ’Suverænen’. Ved<br />
dommen blev både Gyldendal<br />
og forfatteren Helge Bille<br />
Nielsen frifundet, i forhold til<br />
om der var sket en krænkelse<br />
af Thomas Skade-Rasmussen<br />
Strøbechs person ved brugen<br />
af ham som hovedperson i<br />
bogen. Både hans navn, og<br />
ting, han ved tidligere lejligheder<br />
havde sagt, var blevet<br />
benyttet, samt oplysninger om<br />
hans tidligere bopæl og hans<br />
familie. Der var hertil tilføjet<br />
mere og nyt, som var fiktion.<br />
Dette mente Landsretten<br />
var lovligt og ikke i strid<br />
med retten til privatlivets<br />
fred. Således må svaret på<br />
spørgsmålet ovenfor være, at<br />
man som udgangspunkt må<br />
benytte virkelige mennesker<br />
som personer i fiktive historier,<br />
så længe man holder sig inden<br />
for de rammer, der sættes af<br />
straffelovgivningens regler om<br />
injurier.<br />
Det fremgår af Straffelovens<br />
§ 267, at man skal holde<br />
sig fra, via brugen af personen<br />
i bogen, at få fremsagt fornærmelige<br />
ord eller foretage<br />
fornærmelige handlinger i<br />
Af Nanna Hummelmose, tidligere jurist i DFF, og<br />
Sofie Bille-Steenberg, tidligere juridisk assistent<br />
Når fiktive historier møder<br />
virkelige mennesker<br />
forhold til den virkelige person.<br />
Derudover må man heller<br />
ikke fremsætte eller udbrede<br />
sigtelser (krænkende faktuelle<br />
påstande), der kan nedsætte<br />
personen i andres agtelse.<br />
Det betyder, at man f.eks.<br />
ikke må skrive noget om<br />
personens race, hudfarve,<br />
nationale oprindelse, etniske<br />
oprindelse, tro eller seksuelle<br />
orientering. Ønsker man at<br />
skrive noget om disse områder,<br />
skal man have samtykke<br />
fra personen, medmindre teksten<br />
fremstår som et bidrag<br />
til en i gangværende offentlig<br />
debat, da dette udvider<br />
ytringsfrihedens grænser i<br />
forhold til privatlivets fred.<br />
Man skal derudover holde<br />
sig fra at komme med sigtelser,<br />
der beskylder folk for<br />
noget krænkende, medmindre<br />
man kan bevise, at det er<br />
sandt. På dette område, har<br />
retspraksis været meget klar<br />
i forbindelse med beskyldninger<br />
om racisme og anklager<br />
om, at folk ikke er kvalificerede<br />
til at bestride deres<br />
job. Meninger, som f.eks. at<br />
personen er ”fjollet”, ”usammenhængende”<br />
eller lignende<br />
vil være lovlige, da disse er<br />
udtryk for en subjektiv vurdering.<br />
Der gælder i Danmark en<br />
udstrakt grad af kunstnerisk<br />
ytringsfrihed, og grænserne<br />
for, hvad man må skrive om de<br />
virkelige personer, er således<br />
rent juridisk ret vide, så længe<br />
der ikke er tale om injurier. ·<br />
Kommentar:<br />
Tekst & Nodes uddelinger<br />
Suzanna Ulrikka Pedersen og Jesper Tom-Pedersens<br />
artikel om illustratorerne og Autorkontoen i Forfatteren<br />
2-2012 indeholder nogle unøjagtigheder.<br />
Copydan Tekst & Node og Copydan Billedkunst er to<br />
selvstændige foreninger i Copydan, som indgår aftaler ud<br />
fra hver deres bestemmelser i ophavsretsloven og fordeler<br />
de opkrævede kopivederlag. Tekst & Node fordeler<br />
individuelt til rettighedshaverne, og Billedkunst udlodder<br />
midlerne kollektivt til de forskellige billedkunstnerorganisationer.<br />
Ifølge den samarbejdsaftale, som Tekst & Node og Billedkunst<br />
har indgået, udbetaler T & N vederlag individuelt<br />
til identificerede billedautorer, herunder også illustratorer.<br />
De midler, som opkræves af T & N i henhold til aftalerne,<br />
men hvor billedautoren ikke kan identificeres, overføres til<br />
Billedkunst.<br />
Det er ikke op til Tekst & Node at finde rettighedshaverne<br />
til kopierede illustrationer. Det er først og fremmest<br />
billedautorernes ansvar at sørge for den fornødne kreditering.<br />
Det kunne tænkes, at billedautorernes organisationer<br />
kunne gøre en øget indsats for at forbedre Tekst & Node og<br />
Billedkunsts arbejdsmuligheder.<br />
af Frants iver Gundelach, formand, Copydan tekst & node, og tidligere formand<br />
for dansk <strong>Forfatterforening</strong><br />
Forfattersamtaler<br />
– Om at blive synlige<br />
for hinanden<br />
Hvad ved vi om hinanden som forfattere? Læser vi hinandens<br />
bøger? Eller lader vi os nøje med at læse de bøger,<br />
der udgives af dem, der skriver og tænker, som vi selv gør?<br />
Hvis det er tilfældet, går vi glip af store læseroplevelser, for<br />
dansk litteratur rummer en meget stor mangfoldighed af<br />
viden, tanker og udtryksformer. Det kan man blandt andet<br />
forvisse sig om gennem de samtaler, som vi gennem årene<br />
har ført i Den Røde Sofa, og hvoraf mange kan genhøres<br />
via internettet på www.den2radio.dk.<br />
Fremmødet ved de enkelte forfattersamtaler har ikke<br />
altid været lige stort, og dem der kommer, er ofte fra den<br />
pågældende forfatters egen kreds. Skal det udlægges som<br />
et tegn på, at danske forfattere kun interesserer sig for<br />
deres egen litterære verden?<br />
I Den Røde Sofa håber vi, at det ikke er tilfældet, og<br />
efter at have indgået en aftale med Paludans Bogcafé, har<br />
vi fået et af byens bedste lokaliteter stillet til rådighed, så<br />
nu er der god plads til alle. Kom og vær med.<br />
Se tid og sted her i bladet eller på hjemmesiden.<br />
af egon Clausen, journalist, forfatter og tidligere formand for F-gruppen i dFF<br />
Kæphesten<br />
Dow Jones og debutanterne<br />
lotte Kirkeby hansen er tidligere redaktør på Gyldendals skønlitterære redaktion<br />
og arbejder i dag som freelance forlagskonsulent og journalist. Her beskriver hun<br />
en fremtid, der ikke ser kulsort ud for forfattere, selvom både finanskrise og e-bøger<br />
vinker truende ude i horisonten.<br />
når Dow Jones-indekset dykker,<br />
og forlagenes tal går i<br />
rødt, er der – måske – god<br />
grund til at ryste i forfatterbukserne.<br />
Hverken friværdi eller arbejdspladser<br />
flyver længere frit, hvilket betyder<br />
svækket købekraft og færre solgte<br />
bøger. Og det afspejler sig naturligt<br />
nok på såvel producentens bundlinje<br />
som leverandørens royaltycheck. Men<br />
afspejler det sig også på forlagenes<br />
forhold til forfatterne og dermed på<br />
forfatternes vilkår? Flår forlagene forfatterne,<br />
når krybben tømmes? Eller<br />
æder de selv de røde tal?<br />
Konkurrencen er stor på et vigende<br />
marked, og kampen om både de<br />
bedst sælgende forfattere og de bedst<br />
spirende er blevet hårdere. Tidligere<br />
gik forlag nok på forsigtig og diskret<br />
strandhugst hos hinanden, når det<br />
gjaldt de populære forfattere. Men ikke<br />
som i dag, hvor det sker med højt hævet<br />
og åben pengepung. For 15 år siden<br />
var det svært at opdrive en kontrakt,<br />
der lød på mere end 15 flade procent i<br />
royalty og 1/3 af forskuddet i hånden<br />
ved underskrift. Sådan er det ikke<br />
længere. Nu skal der anderledes lukrative<br />
kontrakter på bordet, hvis man vil<br />
lande en kontrakt med de forfattere,<br />
der sælger mest. Og det kommer der.<br />
Der er forlag i den selvudgivende<br />
ende, der opererer med alternative modeller<br />
for selv- eller medfinansiering,<br />
hvor man som forfatter kan støde ind<br />
i lavere royalty og ikkeeksisterende<br />
forskud. Men det er stadig de færreste,<br />
der tilbyder forfatterne dårligere vilkår<br />
end de ovenfor nævnte. Lægger man<br />
ørerne mod vandrørene rundt omkring<br />
på landets forlagsredaktioner,<br />
vil man derimod høre om forfattere,<br />
unge som gamle, prisbelønnede som<br />
debuterende, der er yderst behændige<br />
og bevidste forhandlere. Og som vel<br />
at mærke stadig forstår at forhandle<br />
kontrakter hjem, hvor de ikke – som<br />
oversættere og illustratorer i stigende<br />
grad oplever – må afgive alle deres<br />
rettigheder med et enkelt pennestrøg,<br />
men derimod dygtigt formår at beskytte<br />
deres ophavsret, når det gælder<br />
genudnyttelser.<br />
Men hvad så med debutanterne?<br />
“ … hvem betaler så prisen for<br />
de røde tal? Måske er det de<br />
mellemforfattere, der har et<br />
pænt, men ikke prangende<br />
salg, som ikke hjemfører<br />
priser og prestige til forlaget<br />
– og som heller ikke giver det<br />
store overskud.<br />
Har de fået sværere ved at komme til<br />
truget? Der er måske nok marginalt<br />
færre skønlitterære debutanter end<br />
tidligere. Men det helt åbenlyse talent<br />
behøver næppe frygte at få lov til at gå<br />
en forlæggers næse forbi. Heller ikke<br />
selv om tallene er blodrøde. Forfatterne<br />
er og bliver forlagenes vigtigste<br />
investering, og det ville være umanerlig<br />
dårligt købmandskab at skære ned<br />
på den del af forretningen.<br />
Så hvis de bedst sælgende forfattere<br />
har forholdsvis favorable vilkår, og der<br />
stadig bliver kræset for debutanterne,<br />
hvem betaler så prisen for de røde tal?<br />
Måske er det de mellemforfattere, der<br />
har et pænt, men ikke prangende salg,<br />
som ikke hjemfører priser og prestige<br />
MeninG & deBAt<br />
til forlaget – og som heller ikke giver<br />
det store overskud. Her er forlagenes<br />
(økonomiske) tålmodighed givetvis<br />
blevet mindre gennem årene. Men<br />
det er ikke en bevægelse, der alene<br />
kan kobles til Dow Jones’ nedtur eller<br />
e-reolens optur. Den har været i gang<br />
længe, ikke mindst på markedet for<br />
den oversatte litteratur. Det er således<br />
næppe blevet vanskeligere at debutere,<br />
end det altid har været, men utvivlsomt<br />
hårdere som forfatter at overbevise<br />
forlagene om, at de skal udgive<br />
ens tredje, fjerde eller femte bog, hvis<br />
de to første ikke har gjort sig mere end<br />
almindeligt bemærket.<br />
Men heldigvis er der også sorte<br />
tal og entreprenørånd hos de danske<br />
forlag. Og mon ikke de gerne vil<br />
investere fornuftigt? I netop præcis<br />
forfattere? Lindhardt og Ringhof har<br />
ad flere omgange blæst til oprustning,<br />
mens Modtryk og Hr. Ferdinand har<br />
brugt en klat af deres krimi- og spændingsmillioner<br />
til at poste i børnebogsforlaget<br />
Alvilda og det litterære C&K<br />
Forlag. Og selv om mange ser digitaliseringen<br />
som det store (og onde) dyr i<br />
åbenbaringen, kommer den også med<br />
fred, nye platforme og produktions- og<br />
distributionsmetoder, der gør det nemmere<br />
for små forlag – eller forfattere<br />
selv – at udgive bøger, hvis de store,<br />
etablerede forlag skulle vende tommefingeren<br />
ned. ·<br />
Foto: HelGa C. tHeiGaard<br />
Lotte Kirkeby Hansen<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 13<br />
BaGGrUndSFoto Helle ViBeKe JenSen
ArtiKel<br />
et var et fornemt program<br />
den Skønlitterære Gruppe i<br />
DFF torsdag den 29. marts<br />
kunne byde velkommen til<br />
på miniseminaret ’Anmeldelsen før, nu<br />
og i fremtiden’. Intentionen var at lade<br />
flere forskellige aktører fra den litterære<br />
verden mødes og diskutere anmeldelsens<br />
betydning for læseren, forfatteren<br />
og litteraturen. Baggrunden er den<br />
almene erfaring af, at anmeldelserne<br />
er blevet kortere og færre, og muligvis<br />
også dårligere, mens udvalget af bøger<br />
er vokset. En kendsgerning, som er<br />
frustrerende både for forfatterne og for<br />
anmelderne, som jo har litteraturen<br />
som et fælles anliggende.<br />
Ide Hejlskov (S), mangeårig anmelder<br />
ved Berlingske og Kristeligt Dagblad og<br />
nu forfatter og forlægger, åbnede med<br />
at anskue sagen fra flere sider. Klaus<br />
Rothstein var dagens rutinerede moderator,<br />
og oplægsholderne præsenterede<br />
sagen fra forskellige og meget velforberedte<br />
vinkler.<br />
Begejstring og brutalitet<br />
Dagens første oplægsholder var Anne<br />
Middelboe, ekstern lektor i Kulturformidling<br />
på KUA og gennem mange<br />
år anmelder af teater og dans ved<br />
Information. Netop nu er hun i gang<br />
med en bog om anmelderi, ’Begejstring<br />
og brutalitet’, som er et forsøg på at<br />
indkredse anmelderens rolle og ansvar,<br />
og som skal udkomme dette efterår.<br />
Middelboe gav et kort historisk rids af<br />
anmeldelsens faktisk ikke særlig gamle<br />
14 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
odkendt<br />
dUR Ikke<br />
Hatten af<br />
for den gode<br />
anmelder.<br />
Den gode<br />
anmelder er<br />
en god læser,<br />
som tilmed er<br />
udstyret med<br />
det mod,<br />
der skal til<br />
for at få sin<br />
læsning frem<br />
i det offentlige<br />
rum.<br />
Mathilde Walter Clarke<br />
i Weekendavisen 4. april 2012.<br />
historie, og ganske illustrativt fremviste<br />
hun kopier af avissider, hvor det var<br />
tydeligt, at mængden af bogstaver har<br />
været støt faldende i aviskritikken gennem<br />
de sidste 100 år. Hvor anmelderen<br />
på Oehlenschlägers tid skrev, til han<br />
(og det var en han) var færdig, er den<br />
gennemsnitlige anmeldelse i dag på 500<br />
ord, ligesom anmeldelser på 150 ord er<br />
ved at vinde indpas. Udfordringen for<br />
anmelderen handler om at bevare sin<br />
faglighed, samtidig med at der skal skrives<br />
på nyhedsjournalistikkens vilkår:<br />
Én bærende vinkel og pointen først.<br />
Anmelderens arbejdsliv minder i dag<br />
om kunstnerens, fra projekt til projekt,<br />
der skal konsumeres mere og mere, og<br />
der er ingen garanti for indtægten.<br />
Helle Helle som målestok for kvalitet<br />
Næste oplægsholder, forfatteren Mathilde<br />
Walter Clarke, har netop skrevet<br />
en artikel til tidsskriftet Kritik, om anmeldelsen,<br />
samt indlæg i både Weekendavisen<br />
og Politiken om samme emne.<br />
Som hun pointerede, er det vanskeligt<br />
for en forfatter at udtale sig om anmelderi,<br />
uden at det bliver set som sure<br />
rønnebær. Men faktum er, at forfatterne<br />
læser anmeldelser og har en interesse i<br />
kompetente anmeldere. Hvilket ikke er<br />
ensbetydende med positive anmeldelser,<br />
men derimod med argumenteret kritik.<br />
Clarkes gennemgang af 10 dårlige<br />
måder at gå til anmelderiet på, såsom<br />
fejlfinderen, smaskeren, den hånlige,<br />
vakte forståelsens genkendelse og latter.<br />
Men Clarkes gennemgang savnede<br />
Frygtede, respekterede og (måske) nødvendige.<br />
Litteraturanmeldelser blev endevendt på et miniseminar,<br />
som kastede lys på både kvalitet, formål og form.<br />
Anmeldelsen før, nu og i fremtiden<br />
d<br />
“<br />
eksempler på negativ kritik, som ikke<br />
faldt inden for disse kategorier. Clarke<br />
havde iagttaget, at anmelderne p.t.<br />
tilsyneladende er mere begejstrede for<br />
korte end for lange bøger og ovevejede,<br />
om det måske kunne have den lavpraktiske<br />
forklaring, at anmelderen betales<br />
det samme for at forholde sig til et 600<br />
siders værk som til en roman på 100 sider.<br />
I det første tilfælde vil det reelt sige,<br />
at timelønnen bliver negativ (anmeldere<br />
aflønnes med 600-1500 kr. pr. tekst).<br />
Endvidere påpegede hun, at Helle<br />
Helle tilsyneladende er blevet ”meteren<br />
i Paris” for, hvad danske anmeldere<br />
finder, er god litteratur. Det betyder, at<br />
de ikke er i stand til at forholde sig reelt<br />
til de forfattere, der har andre, mere<br />
maximalistiske projekter. Polemisk<br />
spurgte Clarke, hvad det betyder for en<br />
ung forfatter at vokse op i et land med et<br />
litteratursyn, der handler om mådehold,<br />
underspil og minimalisme?<br />
Kritik er ikke nyhedsstof<br />
Næste oplægsholder, oversætter og kritiker<br />
Peter Urban-Halle, kom fra Berlin<br />
og kunne således fortælle om nogle<br />
noget anderledes forhold. I Tyskland<br />
kommer anmeldelsen ikke på dagen,<br />
tværtimod kan en bog sagtens blive<br />
anmeldt et halvt til helt år efter, den er<br />
udkommet. Herhjemme er en bog ”død”<br />
avismæssigt, ganske kort tid efter den<br />
er udkommet. I Tyskland er der altså<br />
en længere bane at spille på, i og med at<br />
kritikken ikke er nyhedsstof som herhjemme,<br />
og anmeldelsen behøver derfor<br />
ikke at være journalistisk vinklet på<br />
samme måde. En freelancer i Tyskland<br />
kan i øvrigt godt anmelde på flere regionale<br />
aviser på samme tid og dermed få<br />
en større indtægt ud af det.<br />
Blogs og netsider<br />
Også to netmedier var repræsenteret<br />
på seminaret. Begge medier fungerer<br />
udelukkende ved hjælp af frivillig<br />
arbejdskraft, begejstring og lyst. Martin<br />
Glaz Serup kom fra blogkollektivet<br />
Promenaden og fortalte om stedets intentioner,<br />
som helt kort fortalt handler<br />
om at optimere samtalen om litteratur.<br />
Fra LitteraturNu kom Christian Jess<br />
Rasmussen. Med nettet er der åbnet for<br />
mange muligheder, men måske også<br />
for mange vildveje. Der er f.eks. mange<br />
muligheder for, at læsere kan anmelde<br />
bøger uden honorar, sådan som det<br />
også foregår via Gyldendals Facebookside,<br />
hvor der rekrutteres læsere til at<br />
anmelde nyudkomne bøger, hvorefter<br />
anmeldelserne lægges ud på forlagets<br />
hjemmeside. De gratis anmeldelser,<br />
som skrives på opfordring, betyder<br />
dels, at anmelderens uafhængighed er<br />
gået fløjten, og dels at anmelderi som<br />
erhverv også er forbi. Endelig er det slut<br />
med, at læseren kender sin anmelder på<br />
godt og ondt.<br />
Har anmeldelsen nogen betydning?<br />
Men betyder anmeldelsen overhovedet<br />
noget? Ikke for salget i alle fald, blev<br />
det påpeget. Her er det foromtalen,<br />
interviewet, tv eller en omtale i Alt<br />
ArtiKel<br />
for Damerne, der kan rykke. Anmeldelsens<br />
betydning er mere indirekte.<br />
F.eks. mister forlagene interessen for<br />
at markedsføre en bog, som ikke er<br />
anmeldt, eller som er anmeldt dårligt.<br />
Fra salen tilføjede Andreas Nordkild<br />
Poulsen (Bogmagasinet Arnold Busck),<br />
at anmeldelsen er vigtigt, fordi den<br />
fastholder en saglig vurdering af bogen<br />
midt i al marketingssnakken.<br />
Som det desværre alt for ofte er<br />
tilfældet ved den slags arrangementer,<br />
glimrede samtlige danske kulturredaktører<br />
ved deres fravær. Hvilket er<br />
interessant, fordi det er kulturredaktøren,<br />
der former avisens anmelderkorps<br />
og anmelderetik. Dagens indlæg åbnede<br />
for mange diskussioner, og det var synd,<br />
at der ikke var mere tid til at samle dem<br />
op, men der kan det næste seminar jo<br />
så tage fat. Og måske kan diskussionen<br />
fortsætte i et større rum, hvis indlæggene,<br />
som det er planen, bliver trykt som<br />
et nummer af tidsskriftet Spring. ·<br />
Tak til Anne Hjælmsø for referat fra<br />
arrangementet.<br />
Foto: KlaUS HolStinG<br />
Mai Misfeldt, litteraturanmelder,<br />
cand.mag. og<br />
formand for det danske<br />
Kritikerlaug<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 15
FrA ForeninGen<br />
KURSER<br />
dræb din indre kancellist<br />
– det gode fagsprog<br />
Primært for F<br />
24. oktober 2012 fra 18-21<br />
Godsbanen, Aarhus<br />
Underviser: Peter Bejder<br />
Kursus 101047<br />
Her er kurset, der sætter fingeren på mange fagforfatteres<br />
ømme punkt! Hvordan formidler man på en læsevenlig måde<br />
uden at give køb på fagligheden? Med andre ord: Hvordan skrives<br />
det læsbare fagsprog?<br />
På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere<br />
13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt<br />
andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til<br />
talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Endelig<br />
sættes der spotlight på faglig læsning, der er det helt store<br />
modeord i undervisningssammenhæng, ligesom der vil være oplæg<br />
om de journalistiske genrer, der er udgangspunkt for megen<br />
faglig formidling, også i fagbogsverdenen. Kurset er en blanding<br />
af oplæg, øvelser og diskussion af øvelserne.<br />
Skriftlig tilmelding senest 12. september 2012 til kursussekretæren: kursus@<br />
danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 12. september 2012. Ved afbud efter 12. september refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
Få læserne med dig – gode bagsidetekster<br />
og spændende foredrag<br />
Primært for F<br />
24. august kl. 14 - 26. august kl. 13.<br />
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg<br />
Oplægsholdere: Peter Palshøj samt evt. Kell Jarner Rasmussen.<br />
Kursus 101042<br />
Bogen er færdig. Nu handler det om at præsentere, formidle og<br />
sælge. Efter dit arbejde på bogen med research, overvejelser og<br />
skrivning, så er din indsigt vokset, men nu skal du formidle til<br />
mennesker med interesse, men langt fra med den samme viden<br />
som dig. Bogen med den tunge substans skal måske sælges med<br />
en lettere tekst på bagsiden. Formidlingen ved foredrag og oplæg<br />
kan næppe heller nå rundt om alt i bogen. Retorikken har de<br />
redskaber, der skal til for at styrke din formidling. Derfor arbejder<br />
vi både med bagsideteksterne og den mundtlige formidling af<br />
dit faglige tema. Det sker med en blanding af teori og praktiske<br />
øvelser. Du skal skrive din bagsidetekst, og du skal ud på gulvet<br />
og formidle dit indhold. Undervisningen foretages af Rhetor –<br />
rådgivende retorikere (www.rhetor.dk). Du får tips og tricks med<br />
hjem. Du får dem prøvet af på kurset. Du får skriveøvelser og<br />
øvelser i mundtlig formidling. Du får feedback.<br />
Skriftlig tilmelding senest 20. juni 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr. Sidste betalingsfrist 20. juni 2012. Ved afbud<br />
efter 20. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes<br />
kursusgebyr.<br />
16 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
ind i animationens verden<br />
Primært for Ill.<br />
28. september kl. 13.30 – 30. september kl. 13<br />
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg<br />
Kursus 101044<br />
I samarbejde med Animationsskolen i Viborg (animwork.dk).<br />
Kurset giver et indblik i, hvordan animatorer arbejder med baggrunds-<br />
og karakterdesign, når der skal laves animationsfilm. I<br />
kommer til at opleve The Animation Workshop og se de studerendes<br />
arbejde.<br />
Kurset er en blanding af oplæg og workshops med professionelle<br />
animatorer. I workshopperne får man mulighed for selv at<br />
arbejde med karakter- og baggrundsdesign samt lave animation<br />
ud fra forskellige teknikker som cut out eller pixilation. Oplæggene<br />
handler om, hvordan filmene bliver til, hvordan man arbejder<br />
med karakter- og baggrundsdesign i animationsfilm, og hvilken<br />
betydning disse design har for forståelsen af animationsfilmen.<br />
Kurset starter fredag kl. 14 med en rundvisning på Animationsskolen.<br />
Resten af kurset er på Hald Hovedgaard. Medbring<br />
bærbar computer med netværkskort til trådløst netværk.<br />
Skriftlig tilmelding senest 1. august 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2.230 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 1. august 2012. Ved afbud efter 1. august refunderes kursusgebyr<br />
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
Historien – struktur og forløb<br />
Primært for BU<br />
Undervisere: Malene Kierkegaard Nielsen.<br />
1. september fra 9.30-17.00<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en, Strandgade 6<br />
Kursus 101040<br />
Tag en dag ud af kalenderen og bliv klogere på din historie, og<br />
hvordan du kan arbejde struktureret med den.<br />
- Vi skal arbejde med grundfortællinger, dobbeltperspektiv og<br />
mulige slutninger.<br />
- med modstand; hovedkonflikt, forhindringer og forsinkelser<br />
- med akter og vendepunkter.<br />
- med hovedplot og underplots, plotkort og storymapping<br />
Dagen vil forløbe som en kombination af oplæg, individuelle<br />
øvelser og fælles diskussioner. Jeg lægger meget væk på, at I<br />
anvender begreber og redskaber i praksis, mens vi er samlet, og<br />
at vi diskuterer jeres erfaringer med de forskellige øvelser.<br />
Krav: Du skal have dit eget skriveprojekt med. Kurset er mest<br />
relevant, hvis der kun er én synsvinkel i spil, og når der er tale om<br />
en fremadskridende fortælling uden de store tidsspring.<br />
Da der kun er plads til 12 deltagere, bedes du skrive en kort, motiveret ansøgning<br />
med vægt på, hvordan du vil bruge kurset i forbindelse med et skriveprojekt.<br />
Skriftlig tilmelding senest 27. juni 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 27. juni 2012. Ved afbud efter 27. juni refunderes kursusgebyr<br />
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
KURSER<br />
Optagelse på DFF’s kurser:<br />
Der er angivet en tilmeldingsfrist,<br />
for at det ikke skal være først til<br />
mølle-princippet, der afgør, hvem<br />
der optages. Kurserne besættes<br />
efter følgende prioriteringer: Medlemmer<br />
af den pågældende gruppe,<br />
nye medlemmer, medlemmer,<br />
der ikke har brugt kursus så meget.<br />
Især vil man forsøge at finde plads<br />
til nyindmeldte på Hald-kurser, da<br />
det er en god måde at komme ind i<br />
foreningen på. aB<br />
KONKURReNce<br />
Gyldendal går forrest i den digitale bogudvikling, og de<br />
nye digitale formater skal leve op til den høje kvalitet og<br />
originalitet, som danske børnebøger historisk set har.<br />
Derfor inviterer vi alle interesserede, der har en børnehistorie<br />
i ærmet, en streg at illustrere den med og forstand<br />
på digitale formater, til at deltage i konkurrencen om et<br />
arbejdslegat på 75.000 kroner – samt produktion og udgivelse<br />
af vinderhistorien.<br />
Det bedste koncept bliver udvalgt af en jury bestående<br />
af litteraturredaktør og forsker Jens Andersen, forfatter<br />
Anne-Marie Donslund, direktør og tidl. chefredaktør for<br />
børn og unge i DR Birgitte Fredsby, spilkonsulent, journalist<br />
og formand for <strong>Dansk</strong> computerspilsråd Thomas<br />
Vigild, redaktionschef Gyldendal Digital Karen Westman<br />
Hertz og redaktionschef Gyldendals Børnebogsredaktion<br />
Elin Algreen-Petersen.<br />
FrA ForeninGen<br />
Ansøgning om manuskriptstøtte<br />
Som medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> har du mulighed for at ansøge<br />
kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme<br />
videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges<br />
mellem fire og otte timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker),<br />
som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript.<br />
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder<br />
kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:<br />
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.<br />
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus,<br />
omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag.<br />
Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at<br />
en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din<br />
ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan<br />
forvente, at udvalget har behandlet den.<br />
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Giv fantasien frit løb sammen med Gyldendal<br />
og hjælp os med at skabe fremtidens<br />
interaktive digitale børnelitteratur<br />
Læs alt om hvad oplægget skal indeholde, formkrav og<br />
aflevering på<br />
www.gyldendal.dk/artikler/konkurrencedigitalbornebog.<br />
Konceptbeskrivelsen skal være Gyldendal i hænde senest<br />
den 15. august 2012.<br />
Med venlig hilsen<br />
Gyldendal<br />
For mere information kontakt:<br />
Elin Algreen-Petersen, redaktionschef,<br />
Gyldendal Børnebogsredaktion: tlf. 3375 5665<br />
Karen Westman Hertz, redaktionschef, Gyldendal Digital:<br />
tlf. 3375 5974<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 17
FrA ForeninGen<br />
KAL<strong>EN</strong>DER<br />
maj<br />
9. Seniorgruppen kl. 15<br />
11. KURSUS: BU, ”Arbejde med<br />
karakterer – opbygning og<br />
funktion”, kl. 9.30-16<br />
11. S arrangerer fredagsbar m.<br />
oplæsning kl. 17<br />
15. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
25. KURSUS: Ophavsret for<br />
forfattere. Kl. 9-16<br />
Andre ArrAnGeMenter<br />
søren Kierkegaard<br />
fylder 200<br />
I 2013 er det 200 år siden,<br />
Søren Kierkegaard blev født.<br />
Det skal fejres med et Søren<br />
Kierkegaard-år, og Golden<br />
Days står som koordinator. DFF<br />
har ikke budt ind med nogen<br />
projekter, men hvis medlemmer<br />
har interesse i at bruge <strong>Forfatterforening</strong>en<br />
som ramme for<br />
arrangementer, så kontakt<br />
formand Jo Hermann.<br />
Seniorgruppen<br />
Onsdag 9. maj, kl. 15-17<br />
Strandgade 6<br />
Jens Fink-Jensen fortæller<br />
om arbejdet med sin fotobog<br />
’Langs Europas vestkyst’.<br />
den røde sofa<br />
Torsdag 10. maj 2012 kl. 17-19<br />
Paludans Bogcafé, Fiolstræde<br />
Camilla Stockmarr giver et<br />
indblik i de indre drømme og<br />
konflikter i sin seneste bog<br />
’Udflytterne’, der udkom i<br />
februar 2012. Vært er S-gruppen,<br />
og interviewer er Dorthe<br />
de Neergaard.<br />
Kom til LæsBar<br />
Fredag 11. maj, kl. 17-20<br />
Strandgade 6<br />
Der vil være oplæsning af<br />
egne værker ved foreningens<br />
medlemmer, og i anledningen<br />
af foråret er emnet kærlighed.<br />
Vi serverer god vin og lækre<br />
snacks.<br />
alle er velkomne, men tilmelding til<br />
18 FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012<br />
Sekretariatet holder lukket Kr. Himmelfartsdag, 17. maj.<br />
Juni<br />
1. Seniorgruppens bogmesse kl. 14.<br />
Alle er velkomne<br />
4. Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S<br />
og F. Mødet finder sted på café<br />
Hos Sofies Forældre, Frederiksgade<br />
74, 8000 Århus<br />
6. Illustratorerne afholder croquis<br />
kl. 17-21<br />
13. Bestyrelsesmøde kl. 15<br />
anne-sophie@mail.dk er nødvendig,<br />
senest d. 1. maj. der er stadig enkelte<br />
ledige pladser, så giv besked, hvis du<br />
har lyst til at læse op. det koster 70 kr. at<br />
deltage, som betales kontant på aftenen.<br />
Haikugruppen<br />
Søndag 13. maj<br />
Ginko i Åmosen<br />
Vi mødes kl. 11 på<br />
Sorgenfri Station<br />
Husk madpakke og drikkevarer<br />
Erotisk novelle-<br />
konkurrence<br />
Deadline 20. maj<br />
Gopubli.sh har udskrevet<br />
novellekonkurrencen ”Leg med<br />
lysterne”, og alle kan deltage.<br />
Novellerne må ikke tidligere<br />
have været offentliggjort,<br />
og handlingen må ikke være<br />
stødende eller direkte voldelig.<br />
Et dommerpanel udvælger de<br />
10 bedste noveller ud fra deres<br />
litterære kvalitet. De udvalgte<br />
noveller går i finalen, der løber<br />
fra den 10. juni og fjorten dage<br />
frem. De 10 finalister bliver<br />
udgivet på gopubli.sh, og i<br />
finalen skal forfatterne i et<br />
intenst samspil med læserne<br />
dyste om, hvilken novelle der er<br />
mest populær. Vinderen bliver<br />
den novelle, der får flest likes<br />
på gopubli.sh. Præmien er en<br />
iPad, og vindernovellen bliver<br />
desuden trykt i Tidens Kvinder.<br />
Forfatterne beholder alle rettigheder.<br />
indsend novellerne til<br />
lysterne@gopubli.sh.<br />
Haikugruppen<br />
Søndag 3. juni<br />
Ginko med Veterantoget<br />
Bryrup Vrads<br />
Vi mødes kl. 12.30 på Bryrup<br />
Station. Husk proviant.<br />
Fyraftensmøde i<br />
Aarhus<br />
Mandag 4. juni kl. 16-18<br />
cafe Hos Sofies forældre,<br />
Frederiksgade 74, kld.,<br />
8000 Aarhus c.<br />
Lise Bidstrup, formand for BU,<br />
er gæst ved dagens arrangement.<br />
tilmelding senest 1. juni til Kirsten<br />
ahlburg k.ahlburg@mail1.stofanet.dk<br />
den røde sofa<br />
Torsdag 7. juni 2012 kl. 17-19<br />
Paludans Bogcafé,<br />
Fiolstræde 10<br />
Gæsten er ved deadline endnu<br />
en hemmelighed. Vært er<br />
F-gruppen, og interviewer er<br />
Niels Holm-Svendsen<br />
Norden i fokus –<br />
Bokmässan 2012<br />
Gøteborg, Sverige<br />
27.-30. september<br />
Er du interesseret i at deltage i<br />
en fælles tur, for egen regning,<br />
til den svenske bogmesse i Gøteborg,<br />
hvor der i år er særligt<br />
fokus på det nordiske, så<br />
skriv – senest d. 4. juni – til nena Wiinstedt<br />
i <strong>Forfatterforening</strong>ens sekretariat<br />
på df@danskforfatterforening.dk.<br />
læs mere om bogmessen på<br />
www.bokmassan.se<br />
14. Legatreception kl. 15 – legatmodtagere<br />
offentliggøres på<br />
foreningens hjemmeside.<br />
15. S holder sommerfest kl. 17<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.<br />
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens<br />
hjemmeside.<br />
vind et ophold<br />
på sardinien<br />
Ansøgningsfristen er<br />
30. august 2012.<br />
Seks forfattere inviteres til at<br />
ansøge om et skriveophold i<br />
byen Cagliari. Deres oplevelser<br />
i Sardiniens hovedby skal<br />
inspirere til seks noveller, som<br />
skal samles i et bind og trykkes<br />
både på engelsk og italiensk.<br />
Deltagere kan skrive på deres<br />
modersmål.<br />
Hvis du er interesseret i at deltage,<br />
kan du finde flere oplysninger på<br />
www.thotel.it.<br />
Selvudgivere,<br />
foren jer!<br />
Er du interesseret i at deltage i<br />
en interessegruppe for selvudgivere?<br />
Et forum for udveksling af<br />
erfaringer.<br />
En ramme for arrangementer.<br />
En platform at henvende sig til<br />
omverdenen fra.<br />
Præcis hvad interessegruppen<br />
skal bruges til, bestemmer<br />
medlemmerne selv.<br />
Hvis du har lyst til at være med, så skriv<br />
til emilie andersen i <strong>Forfatterforening</strong>ens<br />
sekretariat på assistance@danskforfatterforening.dk.<br />
Der vil blive indkaldt til et<br />
stiftende møde, så snart der er<br />
over 20 interesserede.<br />
nye MedleMMer<br />
Preben Lilhav F<br />
Casper møllers Vej 28<br />
8240 risskov<br />
tlf.: 27633839<br />
web: www.internetakademiet.dk<br />
Senest udgivne titel: ’Platon og<br />
Sokrates’, internetakademiet 2012<br />
Rasmus Hastrup doF<br />
Stradellasvej 10, 3.<br />
2450 København SV<br />
tlf.: 30317189<br />
e-mail: rasmushastrup@comxnet.<br />
dk<br />
Senest udgivne titel: ’Vinternoter’,<br />
Per Kofod 2012<br />
Nell Rasmussen F<br />
tlf.: 24817842<br />
e-mail: nellrasmussen@mail.dk<br />
Senest udgivne titel: ’Forældreansvarsloven<br />
– når der er vold i<br />
familien’, nyt Juridisk Forlag 2011<br />
Lars Kofoed S<br />
Calle Piquer, 8 – 4.a<br />
28033 madrid. Spanien<br />
tlf.: +34 607525742<br />
e-mail: lars@arrakis.es<br />
Web: www.larskofoed.dk<br />
Senest udgivne title: ’moncloa-<br />
Syndromet’, mellemgaard 2012<br />
Maria Rørbæk BU<br />
Bjørnsonsvej 84<br />
2500 Valby<br />
tlf.: 26229846<br />
e-mail: mariaroerbaek@hotmail.<br />
com<br />
Web: www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com<br />
Senest udgivne titel: ’Farvel sut,<br />
sagde krokodillebarnet’, Gyldendal<br />
2012<br />
LEGATER<br />
Helene Thiesen F, K, senior<br />
Kastanievej 13<br />
4773 Stensved<br />
tlf.: 55386277<br />
e-mail: helenethiesen@gmail.com<br />
Senest udgivne titel: ’For flid og<br />
god opførsel’, milik 2011<br />
Birgitte Andersen F<br />
tlf.: 86189086<br />
e-mail: birgitte.ulstrup.andersen@<br />
gmail.com<br />
Senest udgivne titel: ’Pædagogik<br />
med psykologi 2’, Gads Forlag 2010<br />
Mikala Benedikte Rosenkilde S<br />
tlf.: 22426034<br />
e-mail: mikala@kongamato.dk<br />
Web: www.mikalarosenkilde.dk<br />
Senest udgivne titel: ’legetøj’,<br />
Kandor 2011<br />
leGAter FrA stAtens Kunstråd<br />
oG stAtens KunstFond<br />
Se MeRe PÅ www.KUNST.DK<br />
Følgende legat har ansøgningsfrist 15. maj:<br />
FRIByPULJeN – AKTIVITeTeR.<br />
(Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatteres aktiviteter).<br />
Følgende legat har ansøgningsfrist 1. juni:<br />
ReJSeLeGATeR – LITTeRATURUDVALGeT.<br />
(Rejselegater for skabende kunstnere).<br />
Følgende legat har ansøgningsfrist 1. august:<br />
ReJSeSTIPeNDIeR FOR OVeRSæTTeRe.<br />
(Støtte til oversætteres rejser).<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong><br />
Forfatteren<br />
iSSn 0105-0753<br />
nr. 3-2012, 71. årgang<br />
Udgives af dansk <strong>Forfatterforening</strong><br />
ansvarshavende: Jo Hermann<br />
redaktør: anna Bridgwater<br />
tlf. 2143 0811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna Grue (S), morten<br />
Visby (doF), inge-Helene Fly (S), lykke Strunk (F), Kaare<br />
Øster (F-suppleant), erik Christiansen (BU), niels Henningsen<br />
(BU), lene møller Jørgensen (BU), rené rasmussen<br />
(l), Svend ranild (l-suppleant), merlin P. mann (BU), Sara<br />
Strand (webredaktør).<br />
Grafisk design: salomet grafik<br />
Forsideillustration: anna margrethe Kjærgaard<br />
tryk: Pe-offset<br />
indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
deadline til dette nummer var 18. april.<br />
Udgivelsesdato 11. maj.<br />
materiale til næste nummer, som udkommer 22. juni,<br />
skal være redaktionen i hænde senest 30. maj.<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement<br />
tegnes gennem dansk <strong>Forfatterforening</strong>, pris kr. 450.<br />
Deadlines<br />
nr. 4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni<br />
nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september<br />
nr. 6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober<br />
nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november<br />
nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Strandgade 6, stuen, 1401 København K<br />
telefon: 32955100<br />
Fax: 32540115<br />
tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. lukket fredag.<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Jo Hermann<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
tlf. 28553893<br />
Jurist: anne Koldbæk<br />
ak@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15<br />
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob lau Pedersen<br />
jura@danskforfatterforening.dk<br />
Bogholderi: Knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
medlemsadministration m.m.:<br />
nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani Hughes<br />
Sekretariatsleder og webredaktør:<br />
Sara Strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
Kursussekretær: mai misfeldt<br />
tlf.tid: tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
FrA ForeninGen<br />
Bestyrelsen:<br />
Jo Hermann (fmd.),<br />
morten Visby (næstform.),<br />
lise Bidstrup (kasserer),<br />
Frank egholm andersen,<br />
Flemming madsen Poulsen,<br />
Sally altschuler, egon Clausen,<br />
lise Bostrup, Jakob Vedelsby og<br />
Karsten Bjarnholt.<br />
Gruppernes styrelser:<br />
S-gruppen<br />
Jakob Vedelsby (fmd.),<br />
mail@jakobvedelsby.dk,<br />
inge-Helene Fly, anne Hjælmsø,<br />
Cecilie rosdahl, Sanne Udsen,<br />
Kristian Himmelstrup,<br />
lotte Petri.<br />
Suppleanter: ide Hejlskov og<br />
anne-Sophie lunding-Sørensen.<br />
BU-gruppen (børne- og<br />
ungdomslitteratur)<br />
lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk,<br />
Kåre Bluitgen, annette Herzog,<br />
Birde Poulsen, Henrik nilaus,<br />
erik Christiansen, nanna<br />
Gyldenkærne, Bodil molich.<br />
Suppleanter: merlin P. mann og<br />
lene møller Jørgensen.<br />
l-gruppen (lyrik)<br />
Karsten Bjarnholt (fmd.),<br />
Cindy lynn Brown (næstfmd.),<br />
Birgit Keller, Bo lillesøe,<br />
Knud Steffen nielsen,<br />
ole Bundgaard, Pia Valentin<br />
Sørensen, rené rasmussen.<br />
F-gruppen (faglitteratur)<br />
www.faglitteratur.dk<br />
Frank egholm andersen (fmd.),<br />
egholm@postmesteren.dk,<br />
Birgit Knudsen (næstfmd. og<br />
kasserer), tlf. 22485893.<br />
Pia deleuran og Kaare Øster<br />
(sekretærer). lise Bostrup,<br />
Benedikte exner,<br />
Sigurd Kværndrup.<br />
Suppleanter: lykke Strunk,<br />
Jørn martin Steenhold.<br />
doF (dansk oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,<br />
boen@webspeed.dk.<br />
Kim lembek (næstfmd.),<br />
Kirsten Vesterager (kasserer).<br />
morten Visby, louise ardenfelt<br />
ravnild, Sanne Bertram, Ulla<br />
lauridsen. Suppleanter: rasmus<br />
Hastrup og Susanne Bernstein.<br />
illustratorgruppen<br />
(sektion i BU-gruppen)<br />
www.illustratorgruppen.dk<br />
Kvindelige forfattere i dFF<br />
Birte Kont, tlf. 35358611,<br />
birtekont@mail.tele.dk<br />
Seniorgruppen i dFF<br />
Hanne Bistrup (fmd.),<br />
tlf. 29807711, hanne@bistrup.<br />
net, Henning Kirk (næstfmd.),<br />
tlf. 44485380, kirk@dadlnet.dk<br />
Haiku-gruppen<br />
Hanne Hansen, tlf. 35389531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FOR<strong>FA</strong><strong>TTER</strong><strong>EN</strong>·3·2012 19
ogpoesibogen<br />
+<br />
Hvilken bog har gjort<br />
størst indtryk på dig?<br />
Det må nok være Aksel<br />
Sandemoses ’En flygtning<br />
krydser sit spor’, som jeg<br />
siden min ungdom har<br />
læst ca. hvert tiende år<br />
og hver gang finder nye<br />
vinkler i. Jan Kjærstads<br />
Wergeland-trilogi (biografiske<br />
romaner om den fiktive<br />
tv-personlighed Jonas<br />
Wergeland) er nok det, der<br />
har gjort størst indtryk i<br />
de senere år.<br />
+<br />
Hvilken bog har du<br />
hidset dig op over?<br />
Skulle jeg nævne den<br />
værste bog, jeg har læst,<br />
må det nok blive Rudolf<br />
Bruhns ’De seks’. Vi fik<br />
den læst højt i skolen,<br />
og jeg glæder mig over,<br />
at jeg allerede som barn<br />
har kunnet gennemskue<br />
klamt hykleri og vammel<br />
KFUM-moralisering.<br />
Hvis jeg skulle nævne<br />
mere seriøs litteratur,<br />
bliver det nok Johannes V.<br />
Jensens ’Den lange rejse’<br />
+<br />
PeR VADMAND er født i 1944. Han sprang sent ud som romanforfatter<br />
i 2003 med ’Bag døren’, men har både inden og siden ernæret<br />
sig som oversætter, tegneserieforfatter, musiker og en overgang<br />
småbørnspædagog. Har foruden nu fire romaner skrevet tegneseriemanuskripter<br />
(’Valhalla’, ’Poeten & Lillemor’), en lærebog i jazzsammenspil<br />
og små bøger om Københavns Sporveje samt en masse<br />
sange. er på 46. år gift med Lisbet, har to børn og 7 + 2 børnebørn.<br />
Bor på Midtsjælland og arbejder for tiden på romanen ’Idas Hus’.<br />
– det er så uretfærdigt, at<br />
en mand med så modbydelige<br />
meninger skriver<br />
så godt!<br />
+<br />
Hvad er den vigtigste<br />
beslutning i dit liv som<br />
forfatter?<br />
Tja, at begynde at skrive,<br />
såmænd. Efter i 30 år<br />
at have skrevet oplæg<br />
til historier, som andre<br />
skulle gøre færdige (tegneseriemanuskripter),<br />
eller<br />
fortolke andres ord som<br />
oversætter, besluttede jeg<br />
at lave noget, der var helt<br />
mit eget.<br />
+<br />
Hvilken forfatter kunne<br />
du godt tænke dig at<br />
gå på bar med?<br />
Nu går jeg ikke på bar, og<br />
Sandemose var vist slet<br />
ikke nogen rar mand i den<br />
sammenhæng, men Vaclav<br />
Havel, måske? Ikke<br />
at jeg ville ane, hvad jeg<br />
skulle sige til ham, men<br />
så kan man jo nøjes med<br />
at lytte.<br />
+<br />
Hvad er dit forhold<br />
til e-bøger?<br />
Så lidt som muligt. Bogen<br />
er opfundet. Why fix it, if it<br />
ain’t broken?<br />
+<br />
Hvilken bog vil du selv<br />
gerne have skrevet?<br />
Nok ikke nogen hel bog,<br />
men jeg støder ofte på<br />
sætninger og formuleringer,<br />
jeg gerne selv ville<br />
have skrevet, og det kan<br />
ske hos så vidt forskellige<br />
forfattere som Trisse<br />
Gejl, Thomas Mann, Carl<br />
Barks eller sågar gyserforfatterne<br />
Preston og Child.<br />
+<br />
Hvilken fiktiv person<br />
minder du mest om?<br />
Det må andre udtale sig<br />
om. Men jeg ville da gerne<br />
minde om Jonas Wergeland<br />
– som han skildres i<br />
første bind af trilogien, vel<br />
at mærke! ·<br />
PriVatFoto
Change language