Det kører for Mads Petö - Spastikerforeningen

NR.2 APRIL 2011 ÅRGANG 61 

s astikeren 

Det kører for Mads 

Petö – en langsigtet plan 

Kurser med udfordringer 

Forståelse for skjult handicap

Spastikerforeningens Ungdom (SPU) har 

holdt et vellykket ungdomslandsmøde. 

Læs mere på side 25. 

22 

26 

18I 

en god sags tjeneste .............................. 4 

38 

spastikeren 2/2011 

Ekstra socialrådgiver ansat ....................... 5 

Viden om ................................................. 6 

Ikke umuligt at få kørekort ........................ 8 

Tabt arbejdsfortjeneste .......................... 10 

Bedre tilsyn med handicaphjælp ............. 13 

Nyt fra sekretariatet ............................... 14 

Status på LOBPAs arbejde ...................... 15 

Der er altid plads til en til ...................... 17 

Gratis adgang til 6000 symboler ............ 21 

Slip naturen løs ...................................... 29 

Forståelse af skjult handicap .................. 30 

Den sociale side ..................................... 32 

Debat .................................................... 34 

Spændende caféaften ............................ 35 

CP-kontakt ............................................. 37 

Med Anders i Australien ......................... 38 

7 skarpe ................................................ 41 

Kredsnyt ................................................ 42 

– god læsning! 

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 2/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, 

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard 

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: 

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • 

Forsidefoto: Mads Wiberg Sørensen • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen 

Spastikeren 2/2011 

3

4 Spastikeren 2/2011 

I en god 

sags tjeneste 

For kort tid siden sendte DR2 udsendelsen ”I en god sags tjeneste 

– De spastiske børn”. Gennem Lars Bremers gribende personlige beretning 

fik vi fortalt historien om, hvordan en stor gruppe spastiske 

børn blev sendt hjemmefra, hospitaliseret og opereret i et forsøg på 

kirurgisk at ”normalisere” deres defekte kroppe. Udsendelsen fortæller 

historien om et hospitalsvæsen, som burde være forbudt for 

børn og et sundhedssystem, som i mangel på bedre, greb til kniven 

eller andre fysiske indgreb, uden nutidens krav til dokumentation 

for hverken nytte eller effekt. 

Der er ingen tvivl om, at mange børn havde glæde af den behandling, 

de blev tilbudt. Men der er heller ingen tvivl om, at det en 

del af disse børn blev udsat for, havde karakter af overgreb og var 

stærkt traumatiserende. Og der er ej heller tvivl om, at en del af de 

indgreb, der blev foretaget, var mere eller mindre eksperimentelle. 

Mange voksne spastikere lever i dag med dybe ar i både sjæl og 

krop oven på den behandling, de blev udsat for som børn. 

Der findes imidlertid ingen sværere disciplin i denne verden, 

end at bedømme fortiden. Med hvilken målestok skal vi måle og 

vurdere det der foregik? Med samtidens eller nutidens? 

Men historien viser, hvor vigtigt det er, at vi altid stiller spørgsmålstegn 

ved det selvfølgelige. I dag opererer vi ikke tilnærmelsesvist 

i samme omfang. Til gengæld behandler vi i mindst samme 

omfang med botox. Og i stigende omfang gives botoxbehandling 

til meget små børn - måske uden tilstrækkelig viden om eventuelle 

langtidsbivirkninger af en vedvarende behandling? 

Derfor er det både godt og vigtigt, at denne historie fortælles 

og viderebringes. Jeg er overbevist om, at udsendelsen åbenbarede 

en virkelighed, som kom bag på rigtig mange danskere. Det er 

vigtigt, at vi genfortæller og synliggør den historie, som er mange 

nulevende voksne spastikeres opvækst og rødder. Der er behov 

for at dokumentere og overlevere en række konkrete livshistorier 

til nye generationer – og der er helt generelt et stort behov for at 

fastholde og udstille nyere dansk handicaphistorie i en eller anden 

tilgængelig form. 

Lone Møller 

Landsformand 

”S IDSTE SIDSTE NYT NYT 

Tjek din bevilling af 

tabt arbejdsfortjeneste 

Af Mogens Wiederholt, direktør 

Det sociale nævn har netop offentliggjort rapporten 

”Praksisundersøgelse 2010. Tabt arbejdsfortjeneste”. 

Og det er interessant læsning. Set fra et brugerperspektiv 

er det mest alarmerende resultat fra 

undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser, 

at tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en 

løbende ydelse. Det vil sige en ydelse, som ikke må 

gøres tidsbegrænset, med mindre det udtrykkeligt er 

aftalt med den pågældende borger. Og det er ifølge 

analysen kun sket i meget få sager. I over 90 % af sagerne 

har kommunen derimod uretmæssigt indsat en 

slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en 

intern frist, hvor den mener, bevillingen skal genovervejes/revurderes, 

men der må ikke være skrevet en 

”udløbsdato” ind i bevillingen. 

Er du i den situation, at du får dækning for tabt 

arbejdsfortjeneste, så er der al mulig grund til at 

tjekke din bevilling. Er bevillingen – uden din udtrykkelige 

medvirken – givet tidsbegrænset, så kontakt 

din sagsbehandler og bed om at få tidsbegrænsningen 

ophævet. 

Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav 

på en afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af, 

at den tabte arbejdsfortjeneste ophører eller bliver 

reduceret. Dette er dog betinget af, at du er medlem 

af en A-kasse. Ændres din bevilling således fra 37 

timers arbejdsfortjeneste til 20 timer (f.eks. fordi dit 

barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på fuld 

kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode 

på tre måneder. Den regel er kun 10 % af kommunerne 

opmærksom på, mens der i 54 % af sagerne ikke 

er taget stilling hertil. Læs mere om praksisundersøgelsen 

på side 10-11.

Spastikerforeningen har ansat en ekstra 

socialrådgiver 

Det stigende pres på rådgivningsteamet betyder, at foreningen nu udvider telefonrådgivningen. 

Fremover tilbydes medlemmerne socialrådgivning fire gange om ugen 

og psykologisk rådgivning to gange ugentligt. 

Af Frands Havaleschka 

Det har længe været et stort medlemsønske, 

at Spastikerforeningens socialrådgivningsfunktion 

blev udvidet. Det 

sker nu. Fra 1. marts har Spastikerforeningen 

ansat socialrådgiver Anne-Marie 

Larsen 16 timer ugentligt. Hun skal 

dermed tage noget af presset på den 

stigende arbejdsbyrde, som socialrådgiver 

Jens Tamborg igennem længere 

tid har mærket. Specielt i de senere år, 

hvor den kommunale sagsbehandling 

har været præget af stor usikkerhed og 

presset økonomi. 

Anne-Marie Larsen er en meget 

rutineret socialrådgiver. Hun blev uddannet 

i 1980 og startede med at dække 

hele det socialfaglige område. Siden har 

hun specialiseret sig i det psyko-sociale 

børneområde og handicapområdet. 

Gennem årene har hun været ansat i 

flere offentlige amtsforvaltninger, bl.a. i 

Roskilde og København samt i kommunalt 

regi. 

I årene fra 1996-99 underviste hun 

på Social- og Sundhedsskolen i Københavns 

Amt, mens hun i en periode samtidig 

dygtiggjorde sig på en socialfaglig 

uddannelse på Aalborg Universitet. 

Tovholder for ledsagerordning 

I 1999 blev Anne-Marie Larsen leder af 

ledsageordningen i Københavns Kommune. 

Her blev hun ansat til at være 

tovholder for den nye ordning, der 

trådte i kraft året før. Hele opgaven med 

at visitere brugere og ansætte ledsagere 

skulle implementeres i de fire nyoprettede 

handicapcentre. Da Anne-Marie 

Larsen havde løst den opgave, fortsatte 

hun som sagsbehandler og konsulent 

for familier med handicappede børn, 

hvor hun samtidig arbejdede med at 

sikre brugerindflydelse for borgere med 

handicap. 

I de sidste halvandet år har hun 

arbejdet som socialrådgiver i Dansk 

Handicap Forbund og har således stort 

kendskab til netop vores område. 

Udvidet telefonrådgivning 

Anne-Marie Larsens opgave i Spastiker- 

foreningen bliver at dække den stigende 

interesse for råd og vejledning i medlemskredsen. 

Det sker bl.a. ved at udvide 

åbningstiden for Spastikerforeningens 

telefonrådgivning. Anne-Marie Larsen 

vil fremover kunne træffes mandag kl. 

10.30 - 12.00 og onsdag kl. 9.30 -12.00 

på tlf. 38 88 45 95. Socialrådgiver Jens 

Tamborg og psykolog Klaus Christensen 

fortsætter uændret deres rådgivningstid 

tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl.9-12, 

ligeledes på tlf. 38 88 45 95. ● 

Med socialrådgiver Anne-Marie Larsens ansæ telse siden starten af marts kan Spastikerforeningen 

nu tilbyde telefonrådgivning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. 


5

Dansk Flygtningehjælp, SOS børnebyerne, Læger Uden Grænser 

og sidste år Børnecancerfonden er blot nogle af de organisationer, 

der i de seneste år har nydt godt af tillægsværdien på 50 

øre på årets velgørenhedsmærke. Ja, i år 2000 var det faktisk 

Spastikerforeningen, der blev begunstiget, og i år er det så 

Gigtforeningens tur. Det betyder, at 50 øre pr. solgt velgørenhedsfrimærke 

ubeskåret går til Gigtforeningens arbejde til gavn 

for de ca. 700.000, der i Danmark lider af en eller flere af de 

mere end 200 forskellige typer gigtsygdomme, hvoraf slidgigt 

og leddegigt er de to mest almindelige. Det svarer til, at hver 

8. person har gigt, hvilket gør det til den mest almindelige kroniske 

sygdom. Gigtforeningen har 75.000 medlemmer. 


viden OM 

Gigtforeningen 

på mærkerne 

OBS 

- Oplysninger 

til Borgerne om Spastikere 

Det er titlen på en ny film, som Spastikerforeningens 

Ungdom har skabt i samarbejde med en række kreative 

mediefolk på Egmont Højskolen. Filmen er sammensat af 

seks små film-spot, der hver især tager velkendte dagligdagsemner 

op, set ud fra en spastikers briller. De små 

film giver et godt indtryk af nogle af de problemstillinger, 

der opstår, når man er anderledes og har svært ved at 

komme til orde. Filmen fra Spastikerforeningens Ungdom 

er en øjenåbner for alle. Du kan få en lille forsmag 

på herlighederne på Spastikerforeningens hjemmeside: 

www.spastikerforeningen.dk 

Filmen koster 75,- kr. plus forsen- 

delse og kan bestilles ved henvenhenvendelse til sekretariatet på tlf. 38 

88 45 75 eller via CP-shoppen på 

foreningens hjemmeside. 

50 år med Rejsefonden 

Der var fin stemning, lækre pindemadder og forfriskninger, 

da Rejsefonden for Voksne Spastikere markerede sit 50 års 

jubilæum med en velbesøgt reception i dagcentrets lokaler 

i Valby den 16. marts. Mange deltagere og hjælpere fra tidligere 

rejser var mødt frem for at fejre jubilæet og udveksle 

nostalgiske minder. Også tidligere bestyrelsesmedlemmer 

var samlet. Og det var rejsefondens formand siden 2000, 

Kaare Knudsen, glad for. Han benyttede lejligheden til at 

takke de fremmødte og alle de mange, der gennem årene 

har støttet Rejsefondens aktiviteter. I anledning af den 

runde dag havde han også fabrikeret et jubilæumsskrift, der 

Vigtig plads i Det 

Centrale Handicapråd 

Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt skal i de 

kommende tre år repræsentere Danske Handicaporganisationer 

(DH) i Det Centrale Handicapråd. Her har DH i alt fem pladser, 

hvor de fire øvrige besættes af ADHD-foreningen, Hjernesagen, 

Dansk Blindesamfund og DH’s formand Stig Langvad. 

Derudover består rådet af yderligere 11 medlemmer, bl.a. 

repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Boligselskabernes 

Landsforening, LO, DA og Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Yderligere to samt en formand udpeges af socialministeren. 

Socialministeriet og Institut for Menneskerettigheder deltager i 

møderne som observatører. 

- Det Centrale Handicapråd er en utrolig vigtig platform for 

DH’s handicappolitiske arbejde. Samtidig er det en uvurderlig 

informationskilde, et vigtigt netværk og – selv om det er et DHmandat 

– selvfølgelig også en god mulighed for at få markeret 

væsentlige synspunkter for Spastikerforeningen, siger Mogens 

Wiederholt, der mener, at det falder godt i tråd med hovedbestyrelsens 

beslutning om at skabe mere synlighed omkring 

spastikeres vilkår og behov. 

Ny kommunikationschef i DH 

Elizabeth Bergmann Burns, kreativ kommunikatør og mor til et 

CP-barn, tiltrådte ved årsskiftet jobbet som kommunikationschef 

hos Danske Handicaporganisationer, DH. Hun er uddannet 

cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som kommunikationschef 

i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 

Hun har tidligere været ansat hos Vilhelm Lauritz Arkitekter og 

i DR Byen.

fortalte om tiden 

fra den gode idé 

i 1961 og til i 

dag, hvor verden, 

mulighederne og 

omkostningerne 

ser noget anderledes 

ud. Men 

bestyrelsen har 

mod på at arrangere 

ferierejser 

også i fremtiden. 

Ny formand i FTA 

PTU’s formand Holger Kallehauge har netop afløst Stig Langvad 

på formandsposten i Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA). 

Foreningen blev stiftet i 2003 af Danske Handicaporganisationer 

sammen med de to turistorganisationer VisitDenmark og 

Horesta. FTA’s hovedopgave er at drive Mærkeordningen for 

Tilgængelighed, som er en anerkendt kvalitetsmærkeordning, 

der giver pålidelig forbrugerinformation om tilgængeligheden 

til bygninger med offentlig adgang. Det sker på hjemmesiden: 

www.godadgang.dk. Som ekstra fokus i 2011 sætter FTA ind 

med informationskampagner samt undersøgelse af tilgængeligheden 

i flere bygninger, bl.a. landets kirker, og et udvalgt 

geografisk område, nemlig Bornholm. 

Anonym 

Rejsefondens formand Kaare Knudsen 

bød velkommen til jubilæumsreception. 

seksualvejledning 

Alle unge med handicap tilbydes fremover seksualvejledning. 

Det er Sammenslutningen af Unge Med Handicap 

(SUMH), der har taget initiativet indtil videre som et forsøg, 

der udspringer af projekt ’Seksualpolitik på specialskoler’. 

Seksualvejledningen vil blive varetaget af projektmedarbejder 

Kim Steimle Rasmussen, som er uddannet pædagog og 

seksualvejleder. Vejledningen, der er anonym, er åben for 

telefonisk henvendelse hver tirsdag kl. 15-18 på tlf. 36 38 

85 64. Det er også muligt at få vejledning på mail ved at 

skrive til seksualvejledning@sumh.dk 


7

Intet er umuligt 

– heller ikke at få kørekort 

Når Mads Wiberg Sørensen skal passe sin uddannelse, sin træning og sin interesse 

som musiker, spiller bilen en væsentlig rolle. 


Hvad gør man, når man gerne vil have 

et kørekort, men har et handicap, der 

tilsyneladende diskvalificerer en som 

bilist? Opgiver på forhånd, vil mange 

sikkert svare. 

- Men det er der slet ingen grund 

til, understreger Britt Jars, der er afdelingsleder 

i PTU Handicapbiler. 

Hun står i spidsen for afdelingen, 

der ikke kun er forbeholdt PTU’s egne 

medlemmer, men et sted, hvor alle kan 

henvende sig for at få afklaret fremtiden 

som bilist. Her har man samtidig mulighed 

for at få den praktiske og teoretiske 

undervisning til at erhverve et kørekort. 

Går man i de tanker, er det en god 

idé at søge råd og vejledning hos PTU 

Handicapbiler eller såfremt gangfunktionen 

er væsentligt nedsat at søge om 

støtte til bil og kørekort i kommunen 

og via dem eventuelt blive henvist til 

test hos PTU. Sker det, bliver man kort 

tid efter indkaldt til en samtale med 

en af PTU’s bilkonsulenter, der alle er 

uddannede fysioterapeuter. De afdækker 

personens handicap, baggrund og 


behov og foretager desuden forskellige 

målinger og tests af den fysiske styrke i 

bl.a. arme og ben. 

I mange tilfælde er der behov for 

en speciel bilindretning. Det kan være alt 

lige fra automatgear eller en ekstra let 

servostyring og bremsefunktion til optimering 

af forskellige betjeningsknapper, 

f.eks. ved at flytte venstresidede betje- 

” 

Jeg brugte flere 

køretimer på bare 

at sidde i bilen 

og blive dus 

med funktionerne. 

ningsenheder ud til højre for rattet. Stort 

set alt kan lade sig gøre takket være den 

teknologiske udvikling på området. 

Første test på lukket bane 

Personens muligheder for at erhverve et 

kørekort med den foreslåede bilindret- 

Efter et langt forløb fik Mads Wiberg Sørensen 

sit kørekort, som har gjort dagligdagen meget 

le tere og mere indholdsrig. 

ning bliver derefter testet på en lukket 

bane. Efter en køretur udarbejdes der et 

testskema, som sendes til Rigspolitiet. 

I dette regi er det bilinspektøren, der 

gennemgår testrapporten og vurderer 

mulighederne. I enkelte tilfælde kan 

bilinspektøren træffe en administrativ 

afgørelse om indretningen, men i langt 

de fleste tilfælde indkaldes personen til 

en vejledende, helbredsmæssig køretest, 

hvor man kommer ud at køre med en 

prøvesagkyndig, igen på en lukket bane. 

- Stort set alle får derefter lov til 

at starte på den praktiske undervisning 

ude i trafikken, understreger Britt Jars, 

der vurderer, at eleven som regel skal 

have 10-20 køretimer, og nogle gange 

væsentligt flere, før det endeligt kan 

besluttes, om man er egnet til at få 

kørekort. 

De første køretimer bruges til at 

få gjort eleven tryg ved køretøjet og de 

forskellige betjeningsenheder. Samtidig 

trænes koordinationen i arme og ben. 

- Det obligatoriske timetal for praktisk 

kørsel er 16, men erfaringen viser,

at vores elever skal op på 25-80 timer, 

før de er parat til en køreprøve, siger 

Britt Jars. 

Men en sjælden gang kan den 

praktiske del godt ende med over 100 

køretimer. 

Sideløbende gennemgår eleverne 

den teoretiske del. Det foregår i rolige 

omgivelser på små hold med 5-8 

deltagere. De øvrige obligatoriske ting, 

kørsel på glatbane og manøvrebane 

samt førstehjælpskursus er også en del 

af pakken. For sidstnævnte er det vigtigt 

at slå fast, at selv om man rent fysisk 

ikke er i stand til at lave genoplivningsforsøg 

og andre former for førstehjælp, 

så mener politiet, at det i disse tilfælde 

er nok, at man lærer metoderne og kan 

vejlede andre. 

Tryghed i trafikken 

- Du skal nok overleve at en kedel vand 

koger tør, men i trafikken kan en alvorlig 

fejl ende med døden, derfor gælder det 

om at skabe en sikkerhed og tryghed i 

trafikken både for eleven og for alle de 

andre trafikanter, understreger Britt Jars. 

Hvis man jævnligt går ind i dørkarmens 

højre side og har svært ved at gøre 

mange ting på en gang, så har man nok 

heller ikke de store chancer i trafikken. 

Mange lærer også at kompensere for 

problemer ved rutinemæssigt at bruge 

forskellige værktøjer. 

- Det kan imidlertid være et stort 

problem i trafikken, for her skal du være 

i stand til spontant at handle på de ting, 

der sker lige her og nu. Selv om du er 

veluddannet, er det altså ikke ensbetydende 

med, at du er i stand til at tage 

kørekort, tilføjer Britt Jars. 

Hun understreger, at eventuelle 

kognitive vanskeligheder ikke må være 

ret store, hvis det skal lykkes at opnå 

kørekort. 

Man skal ikke give op 

Et godt, frisk eksempel er 24-årige Mads 

Wiberg Sørensen, der har cerebral parese. 

Han er fysisk stærk, takket være en 

intensiv træningsindsats, men har lettere 

kognitive problemer. Således kneb det 

for ham i starten at få et køremæssigt 

overblik og samtidig styr på vinduesvi- 

skere, blinklys og alle de andre betjeningsknapper. 

- Jeg brugte flere køretimer på bare 

at sidde i bilen og blive dus med funktionerne, 

fortæller Mads, som mange 

sikkert kender fra Spastikerforeningens 

informatørkorps. 

- Og faktisk var min kørelærer ved 

at smide håndklædet i ringen efter de 

første knap 80 køretimer, indrømmer 

han. 

Men så kom der for alvor hul på 

bylden. Ved at køre flere gange om ugen 

fik han opøvet en vis rutine i de forskellige 

manøvrer, og efter 1½ års indsats 

og 119 køretimer stod han med sit nye 

kørekort i hånden. Bl.a. tog han teoriprøven 

i første forsøg og den praktiske 

køreprøve i andet forsøg. 

I forløbet gjorde Mads sig nogle 

vigtige erfaringer, som Britt Jars godt kan 

nikke genkendende til. 

- Jeg havde simpelthen gang i 

for mange ting. Jeg var lige startet på 

pædagogseminariet og var også i gang 

med nogle test-programmer på Elsass 

Centret, og det var nok for meget på en 

gang, indrømmer Mads, der i stedet råder 

folk til at sætte sig nogle delmål og 

koncentrere sig om én ting ad gangen. 

30.000 km uden en skramme 

De fleste personer med handicap får 

udstedt kørekortet for en 1-årig, 2-årig 

eller 5-årig periode, alt afhængig af handicappets 

sandsynlighed for forværring. 

I Mads’ tilfælde gælder kørekortet i fem 

år, inden han skal have det fornyet. Det 

kræver ikke de store armbevægelser, blot 

et nyt, godkendt helbredstjek hos sin 

læge. 

Mads Wiberg Sørensen har nu haft 

kørekort i godt to år og sin egen bil, en 

Hyundai I10, i halvandet år. I den forløbne 

tid er det blevet til ca. 30.000 km. 

på landevejene - uden buler og uheld af 

nogen art. Bilen giver ham en stor frihed 

til at komme rundt omkring og således 

passe sit pædagogstudie, sin træning og 

ikke mindst sine fritidsinteresser, hvoraf 

musikken som bassist i et udøvende 

rockband spiller en væsentlig rolle. ● 

Afdelingsleder Bri t Jars og hendes kolleger sikrer et kompetent forløb fra start til slut. 

KORT OM HANDICAPBILER 

Hvis du har et handicap, der begrænser dine muligheder væsentligt, så kan du 

søge om støtte til handicapbil ifølge Servicelovens §114. 

Bevillingen kan gives på baggrund af erhverv, uddannelse eller forbedret trivsel 

eller en kombination. 

Kan du få bevilliget handicapbil, er du også berettiget til at få støtte til kørekort. 

Det er ens hjemkommune, der bevilger støtten. Du og din kommune kan få rådgivning 

til dette via PTU-Handicapbiler. 

I de senere år har færre fået støtte til bil. Hvis du selv betaler dit kørekort og din 

bil, er der ingen bevillingsmæssige forhindringer. 

PTU er blot en af flere aktører på det specialiserede område, der bl.a. omfatter 

vejledning, biltilpasning og afprøvning. PTU har hovedafdeling i Rødovre og en 

mindre afdeling i Århus. 

Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Britt Jars, PTU, tlf. 36 73 90 30 eller 

læs mere på hjemmesiden: www.ptu.dk/handicapbiler 


9

Tabt arbejdsfortjeneste 

er en løbende ydelse 

Kommunerne administrerer reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, som vinden blæser, 

viser ny praksisundersøgelse. 

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen 

Det sociale nævn skal, sammen med Ankestyrelsen, overvåge 

og kontrollere, at kommunerne administrerer den sociale 

lovgivning efter reglerne. Som led i den overvågning har Det 

sociale nævn (i Region Sjælland) netop offentliggjort en interessant 

analyse af kommunernes administration af reglerne 

om tabt arbejdsfortjeneste: ”Praksisundersøgelse 2010. Tabt 

arbejdsfortjeneste”. 

Interessant, eller snarere fortvivlende, fordi analysen viser, 

at kommunerne tilsyneladende administrerer reglerne, som 

vinden blæser. Det sociale nævn konkluderer således helt generelt, 

at der i 45 % af de undersøgte sager ikke var grundlag 

for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste. 

Kommunerne ser stort på, at tabt arbejdsfortjeneste 

er en løbende ydelse 

Set fra et brugerperspektiv er det mest alarmerende resultat 

” 

Det er i 

sig selv dybt 

bekymrende, at 

den kommunale 

sagsbehandling 

har en fejlprocent 

på 45. 


fra undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser, at tabt 

arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en løbende ydelse. 

Det vil sige en ydelse, som ikke må gøres tidsbegrænset, med 

mindre det udtrykkeligt er aftalt med den pågældende borger. 

Og det er ifølge analysen kun sket i meget få sager. I over 90 

% af sagerne har kommunen derimod uretmæssigt indsat en 

slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en intern 

frist, hvor de mener, bevillingen skal genovervejes/revurderes, 

men der må ikke være skrevet en ”udløbsdato” ind i bevillingen. 

Er man i den situation, at man får dækning for tabt arbejdsfortjeneste, 

så er der al mulig grund til at tjekke sin bevilling. 

Er bevillingen – uden din udtrykkelige medvirken – givet 

tidsbegrænset, så kontakt din sagsbehandler og bed om at få 

tidsbegrænsningen ophævet. 

Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav på en 

- Det er dybt frustrerende, hvis dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommunerne er årsag til lovændringer, mener Mogens Wiederholt.

afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af, at den tabte 

arbejdsfortjeneste ophører eller bliver reduceret. Ændres din 

bevilling således fra 37 timers arbejdsfortjeneste til 20 timer 

(f.eks. fordi dit barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på 

fuld kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode på tre 

måneder. Den regel er kun 10 % af kommunerne opmærksom 

på, mens der i 54 % af sagerne ikke er taget stilling hertil. 

Det viser undersøgelsen også 

Praksisundersøgelsen viser i øvrigt også, at 30 % af bevillingerne 

er på fuld tid, mens 47 % er på mindre end 37 timer. De 

resterende 23 % er uoplyst. 

Kommunen har mulighed for at foretage fradrag for 

sparede udgifter – dvs. fradrag for udgifter, som familien skulle 

have afholdt, hvis de ikke havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste. 

Det gør kommunerne kun i 5 % af sagerne. 

Samtidig viser undersøgelsen, at kommunerne fortsat er 

for dårlige til at give skriftlige og klare afgørelser. 17 % af afgørelserne 

er ikke givet som en skriftlig afgørelse til borgeren, 

mens 34 % af afgørelserne er formuleret på en måde, så der 

kan være tvivl om indholdet i afgørelsen. 

Ingen har interesse i at reglerne ikke overholdes 

Som nævnt konkluderer Det sociale nævn, at op mod halvdelen 

LOBPA afholder generalforsamling den 28. maj 2011 – kl. 12–17 

Programmet indeholder: Frokost 

Dagsorden iht. vedtægterne 

Workshops 

Speeddating 

Gode tilbud til både borgere og hjælpere 

Kagebuffet og socialt samvær 

Indbydelse udsendes til alle LOBPAs medlemmer i løbet af marts måned 

Kom og få indflydelse på din organisation 

Vel mødt på Trinity Hotel & Conference Centre, Fredericia 

af afgørelserne er forkerte. Efter nævnets opfattelse er en meget 

stor del af de børn, som udløser den tabte arbejdsfortjeneste, 

slet ikke omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste. 

Det er i sig selv dybt bekymrende, at den kommunale 

sagsbehandling har en fejlprocent på 45. Undersøgelsen viser 

med andre ord, at op mod halvdelen af de bevillinger, der er 

givet, er givet på et forkert grundlag. Undersøgelsen indeholder 

kun sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. I 

princippet kan man derfor ikke afvise, at der fejlagtigt er givet 

afslag på et tilsvarende antal sager. 

Bekymrende beslutning 

Set i lyset af de ulykkelige forringelser der netop er gennemført 

af ordningen om tabt arbejdsfortjeneste (hvor ordningen er 

ændret fra krone-til-krone kompensation, til en fast kompensation 

på 19.600,- uanset førløn), så er det selvfølgelig dybt 

bekymrende, at der sås mistanke om, at ordninger er misadministreret 

med den konsekvens, at udgifterne til ordningen bliver 

langt højere end tiltænkt. Hvis den udgiftsstigning til ordningen, 

som begrundede forringelsen af ordningen, i virkeligheden 

skyldes dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommunerne, 

så er det jo dybt, dybt frustrerende. 

Det vil vi i Spastikerforeningen selvfølgelig gøre de relevante 

myndigheder opmærksom på. ● 

LOBPA er en medlemsorganisation for alle med en BPA ordning. 

Vi arbejder for at sikre fuld selvbestemmelse og autonomi i BPA ordningerne, og at lovgivningen tilpasses vores situation og ikke forringer vores vilkår som arbejdsgivere og arbejdsledere. 

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og demokratisk fællesskab. 

LOBPA tilbyder desuden at varetage din arbejdsgiverfunktion på nonprofit grundlag. Vi sikrer, at hjælper-ne opnår overenskomstmæssig løn og optimale arbejdsvilkår. 

LOBPA udspringer af og arbejder tæt sammen med handicaporganisationerne. 

Bliv medlem på www.lobpa.dk • Ring til os på 70 12 30 12 


11

Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. 

Kontraindikation: Svær leverinsuciens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: 

Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 

år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser Juni. 2010 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 14,55 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 21,35 kr., 50 stk. i plastboks: 30,90 kr., 100 stk.: 35,00 kr., 200 

stk.: 65,10 kr., 300 stk.: 92,75 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 26,00 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 62,15 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 

125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 31,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddel¬styrelsens godkendte produktresumé. 

Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk.

Bedre tilsyn af 

privat handicaphjælp 

BPA-brugerne skal ikke frygte, at de mister deres ordning. Håndteringen skal bare 

være mere åben og gennemsigtig, og så skal kommunernes tilsyn bringes aktivt i 

spil, fastslår socialministeren. 


Kommunerne kan meget mere end de 

tror, når det gælder tilsyn med BPAordningen 

(Borgerstyret Personlig 

Assistance). Det fastslog socialminister 

Benedikte Kiær (K), da hun 10. februar 

var kaldt i åbent samråd af Folketingets 

Socialudvalg. Her opfordrede hun kommunerne 

til at holde bedre øje med, om 

tilskuddet bruges efter hensigten, så 

borgeren får, hvad der betales for. Samtidig 

lagde hun op til, at kommunerne 

udvider tilsynet, hvis de har mistanke 

om problematisk adfærd. 

Benedikte Kiær henviste i den 

forbindelse til lovgivningens § 16, der 

netop blev indført for at give kommunerne 

hjemmel til at kræve tilbagebetaling, 

hvis der forekommer ulovlige uregelmæssigheder. 

Hvad gør vi nu? 

Det var SF’s Anne Baastrup, der havde 

bedt om samrådet efter afsløringerne 

i TV2’s program ”Operation X” i januar, 

der udstillede firmaet HandiHelp for at 

svindle med offentlige midler. Sammen 

med det øvrige socialudvalg ønsker hun 

at sikre borgerne kvalitet og tryghed og 

samtidig et svar på det simple spørgsmål: 

Hvad gør vi nu? 

Ifølge socialministerens redegørelse 

vil hun nu afvente en tilbagemelding fra 

de involverede parter bag BPA’en, heriblandt 

Danske Handicaporganisationer, 

inden hun vil foretage sig noget yderligere. 

En lovændring skal man dog ikke 

forvente. Socialministeren gav udtryk for, 

at det handler om at bevare selvbestemmelsen 

og ikke lave en ny lovgivning på 

baggrund af et enkelt dårligt eksempel. 

- Ordningen er til for brugernes 

bedste, og det bliver der ikke lavet om 

på, understregede Benedikte Kiær, der 

samtidig fastslog, at en kommunalisering 

af administrationen heller ikke er en 

del af løsningen. 

” 

Ordningen er til 

for brugernes bedste, 

og det bliver der ikke 

lavet om på. 

Problematisk med certificering 

I det åbne samråd redegjorde Benedikte 

Kiær også for hendes holdning til at indføre 

en godkendelsesordning for private 

aktører med udgangspunkt i godkendelsesreglerne 

på området for personlig og 

praktisk hjælp, som Københavns Kommune 

har foreslået socialministeren. 

Benedikte Kiær vurderede, at 

en godkendelsesordning kan blive en 

overordentlig krævende manøvre, som 

hun frygtede ville give endnu længere 

ventetid for borgerne. Samtidig kunne 

en sådan certificeringsmodel også være 

problematisk, fordi den kunne fremme 

bestemte store virksomheder, der 

efterfølgende – når de havde fået det 

blå stempel - kunne være kreative med 

bogføringen. 

Et forslag om at brugeren skulle 

godkende den private aktørs regning til 

kommunen, herunder forbrug af hjælpertimer, 

vikar m.v., inden den 

bliver sendt videre til kommunal 

betaling, medførte 

bl.a. en appel fra Lise 

von Seelen (S) om 

at stille et retssikkerhedskrav 

for 

BPA-brugeren. Der 

kommer nemlig 

hurtigt et afhængighedsforhold mellem 

bruger og hjælper, der kan gøre det 

svært for brugeren at opponere imod 

forskellige uregelmæssigheder. 

Folketingspolitikerne bordet rundt 

var generelt enige om, at mere bureaukrati 

ikke var at foretrække, men at der 

derimod skulle stilles større grundlæggende 

krav om åbenhed og gennemsigtighed 

til disse firmaer. I bund og grund handler 

det om at sikre borgerne kvalitet og tryghed. 

Det kunne alle skrive under på. ● 

FAKTA 

I Danmark er der mellem 2.200 

og 2.500 borgere med BPA efter 

Servicelovens § 95 og § 96, 

hvoraf langt de fleste administrerer 

ordningen selv. 

Socialminister Benedikte Kiær indrømmer, at 

BPA-ordningen har givet en masse politiske 

udfordringer. Foto: Steen Evald. 


13

Ledige uger på Samsø 

Igen i år har der været stor interesse for at leje Spastikerforeningens 

sommerhus på Samsø, men der er stadig gode 

muligheder for at leje huset. 

Prisen for medlemmer er blot kr. 4.500,- pr. uge i højsæsonen. 

Prisen inkluderer obligatorisk slutrengøring, mens elforbruget 

betales særskilt efter gældende takster. Huset udlejes 

fra lørdag til lørdag. Flere oplysninger om ledige uger, priser og 

booking kan fås ved henvendelse til sekretariatet på tlf. 38 88 

45 75 eller på hjemmesiden www.spastikerforeningen.dk 

Hovedbestyrelsen samles 

Årets første ordinære hovedbestyrelsesmøde finder sted i 

Spastikernes Hus, lørdag den 30. april kl.10.00-16.00 med 

dagsorden ifølge vedtægterne. 

Husk at meddele adresseflytning 

Tænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse. 

Hvert år bruger foreningen en masse spildte kræfter og mange 

penge på at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til 


fra sekretariatet 

personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst 

set i lyset af de stigende portopriser og de generelt pressede 

budgetter. Derfor skal vi endnu en gang opfordre til, at du også 

sender en flyttemeddelelse til Spastikerforeningens sekretariat, 

når du skifter adresse. Skriv, mail eller ring til: 

Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, 

e-mail: spastik@spastik.dk - telefon 38 88 45 75 

På forhånd tak for hjælpen. 

Illustration: Johnny Jagwani

Gennem dialog kan 

vi blive endnu bedre 

LOBPA vil samle de private firmaer, der tilbyder services 

indenfor BPA. Målet er at skabe et fælles kodeks. 

Af Janne Sander, formand for LOBPA 

LOBPAs formand Janne Sander gør status 

efter de første to år som aktør i det hajfyldte 

farvand omkring BPA. 

Det er nu to år siden, at LOBPA (Landsorganisationen 

Borgerstyret Personlig 

Assistance) blev søsat i et samarbejde 

mellem handicaporganisationerne. 

Spastikerforeningen har hele vejen været 

en aktiv del af samarbejdet og har ikke 

alene leveret et kompetent medlem til 

bestyrelsen gennem Jørgen Knudsen fra 

Skive, men også på anden vis bakket op 

om foreningen. 

LOBPA er først og fremmest en medlemsorganisation, 

der har til formål at 

samle alle landets borgere med en BPAordning. 

Vi ønsker at sikre, at hjælperordningerne, 

der er kaldt den danske socialpolitiske 

kronjuvel, fortsat har som formål 

at give de borgere med størst hjælpebehov 

mulighed for selv at ansætte deres 

hjælpere og dermed selv bestemme, på 

hvilken måde livet skal leves. 

At forvalte en BPA stiller imidlertid 

store krav. Man skal faktisk kunne håndtere 

en række vanskelige problemstillinger, 

for det er et stort ansvar at være 

arbejdsgiver og eller arbejdsleder for et 

team af medarbejdere. Derfor er det ikke 

nok at have mod og lyst til at påtage sig 

opgaven, man skal også være indstillet 

på at udføre en række konkrete opgaver 

efter nogle særlige regelsæt. 

LOBPA har som ambition at medvirke 

positivt til den læreproces. Vi har 

derfor som noget af det første oprettet 

et mentorkorps bestående af erfarne 

folk, der kender til opgaven, og som er 

villige til at lære fra sig og yde rådgivning 

til både nytilkomne BPA’ere og andre, der 

måtte løbe ind i problemstillinger, de har 

behov for at vende med en i fortrolighed. 

Erfaringer skal deles 

Vi vil gerne udbygge vores virke med erfagrupper 

rundt om i landet. Det kræver, 

at medlemmerne melder sig på banen 

og tilbyder at være med. Et af de krav, 

der stilles til alle med en BPA er, at man 

skal udføre såkaldte MUS-samtaler med 

sine ansatte hjælpere. Arbejdspladsen, 

altså ens private hjem, skal gennemgås 

ud fra arbejdsmiljøreglerne, og mange 

vil også have behov for at få en gennemgang 

af de hjælpemidler, man har 

til rådighed med henblik på at sikre, at 

de ansatte medarbejdere får så gode 

arbejdsbetingelser som muligt. Nogle vil 

have behov for særligt tilrettelagte kurser 

f.eks. i førstehjælp, køreteknik, løfteteknik 

eller psykisk arbejdsmiljø. LOBPA vil 

gerne løfte disse mange opgaver. Vi kan 

ikke det hele på en gang, men vi arbejder 

hårdt på at nå målet. 

For de BPA-borgere, der ikke selv 

ønsker at være arbejdsgivere, tilbyder 

LOBPA desuden at varetage også denne 

opgave, dog således at borgeren selv 

fortsat er arbejdsleder. Vi kan sørge for 

alt det formelle omkring ansættelsesforholdet, 

udbetale løn, syge- og barsels- 

penge, og vi kan sikre, at hjælperne 

omfattes af en overenskomst. 

Politisk arbejder LOBPA på den 

måde, at vi gennem konstant dialog forsøger 

at påvirke politikerne, så lovgivningen 

dels bliver udformet i overensstemmelse 

med den praksis, vi ønsker, og dels 

bliver overholdt ude i kommunerne, når 

den skal udmøntes. Vi har også et nært 

samarbejde med KL og de faglige organisationer, 

fordi vi ved, at BPA-området 

kræver et godt og tillidsfuldt samspil af 

en række instanser for at fungere bedst 

muligt. 

”Vi vil 

gerne udbygge 

vores virke 

med erfa-grupper 

rundt om i landet. 

Blåstempling af seriøse firmaer 

LOBPA har netop taget initiativ til at 

samle de private firmaer, der tilbyder services 

indenfor BPA området. Vores mål er 

at få skabt et fælles kodeks for, hvordan 

vi agerer på markedet og forholder os 

til hinanden, hvordan vi sikrer, at kommunerne 

får sikkerhed for, at firmaerne 

leverer en korrekt ydelse og har gennemskuelighed. 

Og frem for alt, at vi får en 

slags blåstempling af de seriøse firmaer, 

så borgeren har mulighed for at træffe et 

frit valg uden unødig risiko for at komme 

galt af sted. Samarbejdet vil muligvis 

ende med et egentlig branchefællesskab, 

hvor vi bl.a. vil kunne indgå aftale om, at 

alle tiltræder handicaphjælperoverenskomsten. 

LOBPA afholder sin 3. generalforsamling 

den 28. maj i Fredericia. Vi håber 

på, at flest mulige af vores snart 500 

medlemmer vil tilmelde sig og møde op 

for at medvirke til, at LOBPA fortsat udvikler 

sig og fastholder sin position som 

talerør for alle borgere med en BPA. Læs 

mere på vores hjemmeside www.lobpa.dk, 

hvor du også finder vores jobtavle. ● 


15

Skaf nye 

medlemmer 

og vind... 

Der er altid plads til en til i Spastikerforeningen, 

og nu kan du vinde præmier, hvis du 

skaffer nye medlemmer. 

Spastikerforeningen starter nu en kampagne for at få flere 

nye medlemmer, der kan nyde godt af de mange tilbud 

om kurser, rådgivning, information, lokale arrangementer, 

ferieophold og meget andet som foreningen tilbyder. 

Som medlem er du en god ambassadør, og hvis du kender 

andre, der vil være medlem af Spastikerforeningen, og din 

anbefaling resulterer i et nyt medlemskab, så deltager du 

i lodtrækningen om en masse præmier. 

Præmierne er blandt andet hotelophold på Hotel Scandic, 

en Bodum Picnic grill, vin, en vinprop skabt af kunstneren 

Leif Sylvester, billetter til Grøn Koncert m.m. 

Præmierne udloddes ved årets afslutning, hvor der træk- 

kes lod. 

SÅDAN GØR DU: 

Kender du en, der gerne vil melde sig 

ind, så kan du enten få vedkommende 

til at nævne dit navn og adresse i forbindelse 

med tilmeldingen eller du kan 

melde vedkommende ind! 

For hver person du skaffer som medlem, 

får du et lod til lodtrækningen om 

de fine præmier. Et medlemskab tæller 

først, når vedkommende har betalt sit 

kontingent. Nye medlemmer kan naturligvis 

også være med i lodtrækningen, 

når de skaffer et nyt medlem. 

Spastikerforeningens styrke ligger i dit 

medlemskab. Jo flere vi er, desto større 

tyngde får vi i den brede offentlighed. 


17

I Sverige findes der Petö-institutioner, og i oprindelseslandet 

Ungarn er Petö lige så almindeligt som gullasch. 

Men i Danmark er den særlige læringsmetode til børn med 

cerebral parese ikke slået helt igennem endnu – men måske 

er det på vej. 

I Glostrup vest for København har Danmarks eneste 

Petö-konduktør, Andrea Udvardy Sabroe, slået sig ned i sit 

Petö-center, hvor børn med CP får hjælp til deres udvikling. 

Et af børnene er Anna på to år, der begyndte på 

Petö-metoden i maj sidste år. Andrea starter øvelserne med 

rolige bevægelser, mens Anna ligger på ryggen og leger 

med legetøj. 

Anna kommer om på maven, og Andrea bøjer langsomt 

hendes ben frem og tilbage. Bagefter bliver Anna langsomt 

rullet rundt på madrassen på gulvet. Det hele foregår i et 

afslappende tempo, mens Albertes hyggelige sange på ”Tju 

Bang Chokolademand”-cd’en fylder rummet. 

- Petö er en langsigtet plan for barnet og kombinerer 

ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. Det er et læringssystem 

– specielt udviklet til børn med CP. Jeg arbejder med 

kroppen og motiverer barnet, forklarer Andrea, der har haft 

kontakt med over 100 cp-børn og har arbejdet med Petö i 

flere lande. 

- Nogle fysioterapeuter bruger faktisk lidt fra Petömetoden, 

men det skal være gennemført for at få den 


Anna på to år begyndte på 

Petö-metoden i maj sidste år. 

En langsigtet 

plan for barnet 

Petö lyder som et sofistikeret kuglespil for 

ældre mænd, men er en metode, der er 

skabt til at udvikle børn med cerebral parese 

via ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. 

Metoden er ikke så udbredt i Danmark – 

endnu. 

Af Benjamin Steengaard Rasmussen 

” 

Petö er en 

langsigtet plan for barnet 

og kombinerer ergoterapi, 

fysioterapi og pædagogik. 

Det er et læringssystem 

– specielt udviklet til børn 

med CP.

FAKTA · Principiel afgørelse fra Ankestyrelsen: 

Der kunne ydes økonomisk hjælp til et længerevarende 

særligt tilrettelagt kursus for fysisk handicappede børn 

og deres forældre (Petö-kursus). Ankestyrelsen lagde 

vægt på, at kurset havde en væsentlig betydning for 

fremme af barnets funktionsniveau og selvhjulpenhed 

i dagligdagen, at forældrene ikke i fornødent omfang 

kunne deltage i den daglige stimulering af barnet i specialbørnehaven, 

der lå 30 kilometer fra bopælen samt at 

hverken institutionen eller amtet tilbød lignende kurser. 

optimale virkning, forklarer Andrea. Metodens vigtigste træk er, 

at det er en holistisk metode. Det vil sige, at man ser barnets 

tilværelse som en helhed og barnet selv som en helhed, og 

man anser de alvorlige motoriske vanskeligheder som et indlæringsproblem. 

Bygger nye veje til hjernen 

Anna ligger nu på maven på et bord. Andrea går frem og tilbage 

foran Anna og trommer for at få Annas opmærksomhed, 

der resulterer i, at Anna drejer hovedet skiftevis til den ene og 

den anden side. 

Petö bygger nye veje til hjernen, og i modsætning til for 

eksempel fysioterapi bygger metoden på et helhedssyn. Teknikkerne 

i Petö kan inkorporeres i familielivet og bliver dermed 

en livsstil. 

Andrea har i øjeblikket to børn med hjemmetræning, og to 

børn der går i skole. Hjemmetræningen indebærer, at Andrea 

tager hjem til familien, hvor mor eller far lærer, hvordan barnet 

skal trænes i hverdagen. Og netop hverdagen er meget central 

i Petö, da det er barnets mulighed for at lære de udfordringer, 

som dagligdagen indeholder, der er det vigtige. 

I Petö-centret i Glostrup er det tid til, at Anna får lidt at 

spise. Bagefter skal hun træne at sidde op og derefter prøve 

at stå op. Men i dag lykkes det ikke, for hun er for træt. Til 

gengæld lykkes det fint at møve sig hen til noget legetøj og 

efterfølgende tage bolde ned med hænderne. Men derefter er 

de sidste kræfter også brugt for denne dags Petö. Men næste 

gang er Anna klar igen, for metoden har skabt en positiv udvikling 

for hende. ● 

PETÖ-METODEN 

”Petö-metoden er en internationalt 

anerkendt træningsmetode 

til børn med CP og et godt 

tilbud til børn, hvor forældre 

ønsker at intensivere den almindelige 

træning i offentlig regi.” 

Professor dr. med. Peter Uldall 

Petö-konduktør Andrea forsøger 

at få Annas opmærksomhed. 


19

All-round 

metode 

passer os 

godt 

Signe Frøslev Skovgaards datter 

Anna fik stillet cp-diagnosen sidste 

år og begyndte på Petö-metoden, 

det har skabt en positiv 

udvikling for den to-årige pige. 


” 

Det er vigtigt at vælge 

træning, der har respekt 

for barnet. 

Petö har et hollistisk perspektiv, 

hvor træningen indgår i dagligdagens 

opgaver og rutiner, 

hvilket passer os godt. 

Petö 

Anna fik stillet cerebral parese-diagnosen 

sidste forår, og som mange andre 

forældre i sådan en situation var hendes 

forældre, Signe og Johannes Frøslev 

Skovgaard, rådvilde, for hvad er det 

bedste at gøre for ens barn? Forældrene 

blev opmærksomme på Petö-metoden 

på Rigshospitalet. 

- De anbefalede Petö-metoden til 

Anna, så vi kontaktede Petö-konduktør 

Andrea Udvardy Sabroe. Vi syntes, hun 

virkede kompetent, og at metoden 

virkede rigtig god, forklarer Signe Frøslev 

Skovgaard. 

I april 2010 søgte familien om 

hjemmetræning til Anna, hvilket var en 

langstrakt procedure. Men kommunen 

(København) overholdte alle frister, og 

til sidst blev Anna godkendt. 


foregår i et afslappende og roligt tempo. Her med Anna, hendes far og 

Petö-konduktør Andrea. 

- Vi er nok den første familie, der 

er blevet godkendt til Petö i København, 

siger Signe Frøslev Skovgaard, der ikke 

havde skepsis overfor den – i begyndelsen 

– fremmede ungarske metode. 

- Det er vigtigt at vælge træning, 

der har respekt for barnet. Petö har et 

hollistisk perspektiv, hvor træningen 

indgår i dagligdagens opgaver og rutiner, 

hvilket passer os godt. Vi kan lide, at det 

er en all-round metode, der inkluderer 

sprog, social bevidsthed m.m. forklarer 

Signe Frøslev Skovgaard og tilføjer: 

- Det betyder også noget, at der er 

et hyggeligt element i det, det foregår 

så let og rart som muligt og er ikke hård 

træning. 

Hjemmetræning 

Anna får hjemmetræning hver dag af sin 

mor, der bliver vejledt tre gange to timer 

om ugen af Andrea Udvardy Sabroe, der 

justerer øvelserne. 

Rent administrativt sender Signe 

Frøslev Skovgaard en rapport til kommunen 

om, hvordan det går med Petö-træningen. 

I april 2011 slutter bevillingen, 

men Annas forældre håber at kunne 

fortsætte - evt. ved egenbetaling - for 

resultaterne af træningen har været 

gode. 

- Annas udvikling har været langsomt 

positivt fremadskridende. Hun har 

fået bedre balance, bedre siddeposition 

og er blevet kognitiv mere moden, konstaterer 

Signe Frøslev Skovgaard. ●

+ 

Gratis adgang 

til over 6000 billedsymboler 

At symbolerne tilbydes gratis giver større mulighed for sammenhæng i kommunikationen, 

uanset hvor du er.+ 

Kommunikationscentret, specialpædagogisk center under Hillerød 

kommune, distribuerer nu en større mængde billedsym- DU FINDER ET LINK TIL SYMBOLERNE PÅ HJEMMESIDEN 

boler. De kan anvendes til støtte i kommunikationen generelt 

+www.kc-hil.dk 

og til struktur og visualisering. Et link til det gratis billedarkiv 

finder man på Kommunikationscentrets hjemmeside 

www.kc-hil.dk 

Symbolerne er tegnet af Sergio Palao fra den spanske 

organisation ARASAAC (www.catedu.es/arasaac), og må frit 

benyttes til ikke-kommercielle formål i henhold til Creative 

Common’s License. 

Til fri disposition 

- Kommunikationscentret har af ARASAAC fået lov til frit at 

distribuere deres billedsymboler. Det krævede blot, at vi selv 

lavede tilpasninger til dansk brug ved at oversætte billedsymbolernes 

navne. Det er nu gjort, fortæller Michael Hjort- 

Pedersen, projektleder på Kommunikationscentret. 

At billederne er gratis, ser han som en velkommen 

mulighed for at give flere adgang til visuel støtte til kommunikation. 

- Er man afhængig af et billedsystem til kommunikation, 

er det ikke ligegyldigt, hvilke billeder man har adgang til og 

hvor. Bruges et symbolsæt i skolen, skal samme muligheder 

være til stede i SFO og alle andre steder, hvor man kommunikerer, 

understreger Michael Hjort-Pedersen. 

Tidssvarende symboler 

De i alt 6.296 symboler giver gode muligheder for at komme 

rundt om dagliglivets mange facetter. Symbolerne er farvelagte, 

smukt og enkelt tegnede. Og så er de fuldt tidssvarende. 

En anden fordel er eksempelvis en skelnen mellem ental 

og flertal, som markeres ved +. ● 


21

Af Frands Havaleschka og Lars Qvist 

”Forskellen på succes og fiasko består 

ikke i styrke eller viden, men i VILJE”. 

Sådan lyder et af de små citater, 

der er brugt som informativ og inspirerende 

vægudsmykning i det nye bosted 

Kildehaven. Det ligger i den vestsjællandske 

stationsby Svinninge, tæt ved 

Holbæk, og de otte privatpersoner, der 

står bag det store boligprojekt til 80 millioner 

kroner, har virkelig viljen til at ville 

noget mere på beboernes vegne. De har 

skabt et moderne bosted under friplejeboligloven, 

som i indretning, pædagogik, 

pleje og omsorg har en målsætning om 

at opfylde beboernes ønsker og behov 

i tæt dialog, med tillid og værdsættelse 

som de centrale elementer. 

Alt i indretningen er splinternyt. 

Beboerne får endda mulighed for selv at 

tilføre den sidste finish i forbindelse med 

indretningen af deres egen lejlighed. 

Hver beboer har også en kontaktperson, 

som i samarbejde med beboeren 

udarbejder handleplan og planlægger de 

daglige aktiviteter, ferier og lignende. 

Hvad er Kildehaven? 

Allerede i begyndelsen af oktober sidste 

år slog Kildehaven dørene op for de 

første beboere. De flyttede ind i den 

gennemrenoverede bygning, som tidligere 

rummede byens rådhus. Siden er 

en ny toetagers bygning blevet opført, 

så Kildehaven nu er fuldt udbygget med 


Kildehavens leder, 

Majbri t Nyholm, er 

kendt som en energisk 

iværksæ ter. 

Kildehaven 

slår dørene op til et nyt liv 

Et nyt bosted med store lejligheder og gode fællesfaciliteter er etableret i Svinninge 

ved Holbæk. Målgruppen er primært yngre voksne mellem 18 og 40 år med et fysisk 

handicap. 

i alt 42 lejligheder, hver på mellem 42 

og 64 kvm. 

Nogle lejligheder indeholder et 

stort værelse/stue, de fleste er 2-værelses 

lejligheder med stue og soveværelse. 

Alle lejligheder har stort badeværelse og 

mindre eleverbar køkkenafdeling med 

trinette og køleskab. 

Lejlighederne er inddelt i tre enheder, 

der hver har egne fællesarealer, 

hvor der er køkken og spisestue samt 

tv-hyggestuer. Desuden er fællesarealerne 

indrettet med flere hyggekroge 

og aktivitetsarealer. Kildehaven har 

et sundhedscenter med topmoderne 

wellness-faciliteter, frisør og det nyeste 

fitnesstræningsudstyr på markedet. 

Haven omkring lejlighederne indrettes 

i foråret 2011 med sansehave, aktivitetshave 

og nyttehave. Desuden er der 

etableret udekøkkener med grill i haven 

og på den store fællesbalkon, hvor der 

på de lune sommeraftener kan hygges 

med aftensmad i det fri. 

- Målgruppen er yngre voksne i 

alderen 18-40 år med varig nedsat 

fysisk og/eller mental funktionsevne, 

som af deres hjemkommune er visiteret 

til plejebolig, fortæller Kildehavens leder, 

Majbritt Nyholm, der har været med helt 

fra projektets start og derfor med til at 

udvikle den særlige iværksætterånd, der 

hersker på stedet. Hun understreger, at 

det er vigtigt, at beboerne vil fællesska- 

bet og aktivt ønsker at bidrage til det. 

Samtidig er det fordelagtigt, at beboerne 

kan blande sig på kryds og tværs af de 

tre enheder, som Kildehavens lejligheder 

er inddelt i. 

Visitation til plejebolig 

Kildehaven har både pædagogisk og 

sundhedsfagligt personale ansat og 

naturligvis døgnbemanding. Pædagogisk 

arbejdes der med en vis fleksibilitet, 

så alle medarbejdere har opgaver, der 

rækker ud over, hvad der almindeligvis 

knytter sig til deres fag. 

Kildehaven er certificeret af Servicestyrelsen 

og godkendt af Indenrigsog 

socialministeriet. Det betyder, at taksterne 

er reguleret af Socialministeriet. 

Kildehaven er godkendt som friplejeboliger 

under friplejeboligloven, der trådte i 

kraft i begyndelsen af 2007. 

Borgere fra hele landet, der er 

indenfor målgruppen og visiteret til plejebolig 

eller anden varig boligform efter 

Servicelovens § 108, kan derfor ansøge 

om bolig i Kildehaven. Det er imidlertid 

op til Kildehavens visitationsudvalg at 

foretage en individuel konkret vurdering 

af, om personen lever op til de forskellige 

krav. ●

Overgangen 

fra skolehjem 

til lejlighed var 

overraskende let 

Marianne Christensen er mor til seks børn og papmor til andre 

fire, så hun er vant til at tage udfordringerne, som de kommer. 

Men hun erkender, at hun i en periode var noget bekymret 

over, at hendes spastisk lammede søn, Sam Munk Olsen, 

skulle forlade skolehjemmet for at rykke til egen bolig. 

- Sådan er det jo, når de fylder 18 år, men Sam havde 

det rigtig godt på skolehjemmet, og vi frygtede flytningen. 

Men det er simpelthen gået helt fantastisk, det må jeg sige. 

Vi er rigtigt glade for den løsning, vi har fundet, og den modtagelse 

vi har fået på Kildehaven, siger Marianne Christensen. 

Stedet henvender sig især til unge med handicap. Sam 

var en af de første, der flyttede ind. Det skete i efteråret, hvor 

Spastikeren mødte den fodboldglade unge mand, som også 

er en meget kreativ billedkunstner. Det er en interesse, som 

hurtigt blev fulgt op på Kildehaven. 

- Alle hans søskende har lige bestilt billeder hos ham, 

som han maler i billedværkstedet. Selv om han er i Kildehaven 

24 timer i døgnet, er tiden ikke lang, for der sker hele tiden 

noget. Han er også begyndt at gå i fitness-centeret, fortæller 

Marianne Christensen. 

Hun fremhæver især samværet mellem beboere og personale, 

som noget særligt for Sam. Der er masser af sjov og 

spas på stedet, og det er noget, den unge mand sætter pris 

på, forklarer hans mor. 

Hun nyder også selv at komme på besøg: 

- Som pårørende er man altid meget velkommen. Der er 

tid til både en snak, en kop kaffe og et smil, og personalet 

har taget mod Sam og os andre med åbne arme. ● 

FAKTA om Kildehaven 

Kildehaven er et nyt bosted og sundhedscenter i Svinninge. 

Stedet retter sig mod unge med fysiske og/eller psykiske 

handicap. Det består af 42 lejligheder samt tre aflastningspladser, 

en række fælles opholdsrum, værksteder, wellnessfaciliteter 

og fitnesscenter. Kildehaven er 100 procent privat 

ejet og godkendt som friplejebolig. Bygningsmassen er på i 

alt 3200 kvm. og består dels af det tidligere rådhus, der er 

gennemrenoveret, og dels af et helt nyt byggeri i to etager. 

Kildehaven bliver arbejdsplads for op mod 50 medarbejdere, 

når alle 42 lejligheder er udlejet. Læs mere på hjemmesiden: 

www.kildehaven.com – eller kontakt leder Majbritt Nyholm 

på tlf. 28 73 76 92. 0. 

Både Jens Kjær Hansen t.v. og Sam Munk 

Olsen er fli tige ved sta feliet. 

” 

Som pårørende 

er man altid 

meget 

velkommen. 


23

Ungdomslandsmøde 2011: 

Kampvalg om bestyrelsesposterne 

Af Thomas Arpe 

Igen i år har vi holdt et fantastisk 

ungdomslandsmøde. Det fandt sted i 

weekenden 25.-27. februar i Søsportscentret 

i Hou med endnu flere medlemmer 

end sidste år og glædeligvis også 

mange nye ansigter. Det viser, at der 

også i fremtiden er et stort behov for 

Spastikerforeningens ungdomsafdeling 

(også kaldet SPU). 

Bestyrelsen havde bestræbt sig 

på at tilrettelægge et varieret program. 

Fredag aften lagde vi således ud med 

et oplæg om ”handi-sex”, som var et 

stort medlemsønske på debatmødet i 

september. Det var ikke - som annonceret 

- Tor Martin Mandrup Møller, der var 

oplægsholder, men de to, der står bag 

hjemmesiden www.handisex.dk – Asgerbo 

Persson og Michelle Miller. 

” 

Det er meget positivt 

at opleve, 

at så mange 

vil kæmpe 

for vores sag. 

De fortalte om rettigheder, f.eks. 

hvor langt en hjælper kan gå i den situation, 

og hvor meget man kan bede en 

ansat i et bosted om at gøre. Derudover 

viste de ”voksenlegetøj” og demonstrerede, 

hvordan det virkede. De tilbyder 

også at komme ud og hjælpe personer 

med at se nye muligheder i deres sexliv 

i stedet for begrænsninger. Der var god 

stemning, og det blev en spændende 

debat, hvor mange tabubelagte emner 

blev vendt. 

Skyd på bestyrelsen 

To timers ”Skyd på bestyrelsen” indledte 

programmet lørdag morgen. Her havde 

medlemmerne mulighed for at komme 

med kritik af bestyrelsens arbejde. 

Næste år har vi besluttet, at det bliver et 

selvstændigt punkt på generalforsamlin- 

gens dagsorden. Efter frokostpausen gik 

vi i gang med selve generalforsamlingen, 

som i år indeholdte mange ændringsforslag 

til vedtægterne. Du kan se de nye 

vedtægter på hjemmesiden fra 1. maj 

2011. Derudover besluttede vi at udvide 

bestyrelsen med to personer, så vi nu er 

syv ordinære medlemmer og to suppleanter. 

Den gamle bestyrelse havde 

undersøgt mulighederne for at lave et 

ulandsprojekt sammen med SUMH (Sammenslutningen 

af Unge med Handicap), 

og det blev positivt modtaget. Desuden 

besluttede vi at lave temadage og lidt 

mindre arrangementer, da vores økonomi 

er presset. Så hold øje med Facebook 

og hjemmesiden. Du er også altid 

velkommen til at sende ideer til vores 

idekasse: idebankspu@gmail.com 

Det første arrangement kalder vi 

”Mød din foreningsfælle”, som vi forsøger 

at afholde både i Århus og i København. 

Det sker i maj måned. 

Den nye bestyrelse 

Under punktet valg skulle der vælges 

Deltagerne kastede sig ud i en forrygende gang Zumba-dans lørdag aften. 

en formand, tre bestyrelsesmedlemmer 

og to suppleanter, og for en gang skyld 

oplevede vi kampvalg. Det er meget positivt 

at opleve, at så mange vil kæmpe 

for vores sag. 

Følgende blev valgt: Thomas Arpe 

(formand), Rasmus Lund (næstformand), 

Cæcilie Nisbeth (sekretær), Mads 

Østergård Knudsen (bestyrelsesmedlem), 

Nina Jepsen (1. suppleant.), Mette 

Rasmussen (2. suppleant). De tre, der 

ikke var på valg og som fortsætter, er: 

Rasmus Storgaard (kasserer) og de to 

bestyrelsesmedlemmer Frederik Holm 

Johansen og Louise Eriksen. 

Lørdag aften spiste vi et festmåltid 

på Egmont Højskolen, hvorefter der var 

zumba-undervisning. Det var skægt og 

underholdende. Dagen endte med total 

hyggeligt socialt samvær i annekset. 

Søndag morgen var der evaluering, 

farvel og på gensyn til næste år. Jeg tror, 

alle var godt trætte efter en hård og 

lærerig weekend. ● 


25

NYT OM KURSER 

Man tager ikke skade 

af at udfordre sig selv 

Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent 


Anders Hummel er frømand, arrangør af overlevelsesture, 

far til en spastisk dreng - og instruktør på Spastikerforeningens 

tur for unge med let CP. Man skal turde tage nogle 

knubs, også selvom man har et handicap, mener han. 

- Alt for mange børn og unge bliver 

pakket ind i vat, når de har et handicap. 

Anders Hummel 

Men det er ikke godt for deres selvværd, 

Anders Hummel arbejder i Novo deres muligheder for at vokse op så nor- 

Nordisk, hvor han motiverer ledere 

malt som muligt og da slet ikke for deres 

til at finde - og realisere – deres 

krop, som har godt af at blive brugt så 

potentiale. Han har mange års 

erfaring med at arrangere kurser i meget som muligt. 

det fri. 

Sådan siger tidligere frømand Anders 

Hummel om baggrunden for, at han 

straks sagde ja, da Spastikerforeningen sidste år kontaktede ham og spurgte, om han 

ikke havde lyst til at arrangere en weekend for børn og unge med let CP. Et kursus, 

hvor man skal være udenfor i naturen det meste af weekenden og prøve sig selv af 

fysisk, overskride sine egne grænser og lære, at man faktisk kan meget mere end man 

troede, også selvom man har et handicap. 

Masser af action 

Det er altid sundt at røre sig, det ved alle, og det er ikke mindre sundt, når man har 

et handicap. Men mange holder sig 

tilbage, når det kommer til fysisk udfoldelse, 

og mange forældre er bange for 

at smide børnene ud i nogle situationer, 

de ikke har været i før, af frygt for at de 

skal rende ind i nederlag. 

- Men den holder ikke, siger Anders 

Hummel: 

- Alle kan lave noget fysisk, men 

det skal selvfølgelig tilpasses den enkelte. 

Det handler jo heller ikke om, at man 

skal trave hele skoven rundt på tid, men 

at man skal turde overskride sine egne 

grænser og give sig selv lov til at afprøve 

nogle ting, man ikke troede, man kunne, 

på grund af sit handicap. 

- Og ingen behøver at frygte, at de 

ikke kan klare mosten, for alle aktiviteter 

bliver tilpasset, så det passer den 

enkelte deltager. 

For Anders Hummel handler det 

ikke om, at man skal deltage i det hele 

eller være i fysisk topform for at være 

med, men tværtimod om at rykke sine 

egne grænser for, hvad man kan. I løbet 

af weekenden vil den både stå på rappelling, 

klatring, kanosejlads og masser 

af hygge ved bålpladsen om aftenen, og 

man må selv vælge, om man vil sove i 

telt, shelter eller i den lejede hytte. Det 

vigtigste er, at man er ude hele weekenden 

og giver sig selv mulighed for at 

prøve at udvide sin egen horisont. 

Naturligt at passe på barnet 

Det så ellers ikke for lyst ud, da Anders 

Hummel og hans kone for seks år siden 

blev forældre til en lille dreng, som viste 

sig af have CP.

- Det forventer man selvfølgelig 

ikke, og det havde vi da heller ikke gjort. 

Man tænker pludselig, at så bliver det 

et liv med mange begrænsninger, og 

man bliver ked af, at han ikke kan få de 

samme glæder og oplevelser som andre 

børn. 

Senere gik det op for Anders, at 

det sagtens kan lade sig gøre alligevel. 

Tricket er, at lade barnet udfolde sig på 

sin egen måde og ikke på forhånd sige, 

at det ikke kan lade sig gøre. 

- Der er selvfølgelig nogle andre 

forhold, men vi fandt hurtigt ud af, at 

man sagtens kan være med, så længe 

det sker på barnets præmisser. 

Anders opdagede også, at det ikke 

kan svare sig at pakke barnet for meget 

ind i vat, selvom det er naturligt nok at 

ville passe godt på det: 

- Man vil sit barn det bedste og 

passer på det, men tit er barnets bedste 

at skubbe lidt på, afhængig af hvilket 

barn det handler om, naturligvis, så 

Flere kurser rundt om hjørnet 

’Højt til hest’ i Odense 20. august. Du bliver ikke ekspert, men 

får en smagsprøve på den svære kunst at ride, når vi sadler 

islænderne og tilbringer en dag på hesteryg i sikre omgivelser. 

’Mit barn har CP’ på Frederiksberg 14. maj. Hvad stiller man op, 

når ens barn viser sig at have CP? Kom på kursus og hør unge, 

voksne spastikere fortælle om deres egen opvækst. Alle spørgsmål 

er tilladte. 

Kontakt kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på 38 38 03 11 eller 

kursus@spastik.dk for tilmelding eller spørgsmål. 

det fortsat udvikler sig. Det dur ikke at 

skærme barnet fuldstændigt for knubs, 

for det sker for alle mennesker, og det 

hører med til livet, selvom der selvfølgelig 

heller ikke er nogen grund til at 

opsøge nederlagene. Tværtimod. Det 

gælder om at bringe barnet ud i nogle 

situationer, som det bagefter er glad for 

og stolt over at have klaret flot, siger 

Anders. 

Det skal være en god oplevelse 

Anders Hummel har altid været fysisk 

aktiv, og som tidligere frømand var det 

næste skridt at stifte gruppen Dolphin 

Group, hvor han med en håndfuld kolleger 

arrangerede overlevelseskurser til 

private og firmaer. Det er altså en meget 

erfaren underviser, som garanterer, at 

alle aktiviteter bliver gennemført professionelt 

og med sikkerheden i top. Og det 

allerbedste deltagerne kan få med hjem? 

Det er selve det at have været der: 

- Det er ikke en weekend, der 

NYT OM KURSER 

afsluttes med en 10 kilometers stroppetur. 

Det allerbedste deltagerne skal have 

med hjem er glæden ved at have taget 

af sted og have haft en god weekend i 

fællesskab med andre unge. Får de også 

rykket deres egne grænser for, hvad de 

kan med et handicap, og oven i købet 

får lyst til at komme ud en anden gang 

og blive mere fysisk aktiv i hverdagen, 

har vi virkelig opnået noget. For mange 

er det en kæmpe overvindelse alene det 

at tage af sted, og der er i hvert fald lagt 

op til en super hyggelig og sjov weekend 

med fuld knald på. ● 

Kurset 

Kurset 'Aktiv weekend for unge 

med let CP' ligger 25.-26. juni på 

Brommecentret i Munke Bjergby. 

Det koster kr. 500 at deltage, det 

halve for hjælpere. 

Du kan ikke deltage, hvis du sidder 

i kørestol, men ellers er alle 

velkomne. 


27

God mulighed for kørestolsbrugere: 

Slip naturen løs! 

”Vild tur til vild natur” finder sted den 17.-18. august på Langeland. Til fods eller i 

kørestol besøges Skovsgaards nyanlagte handicaptilgængelige sti, kunsten i Tranekær 

Slotspark og de vilde heste ved Dovns Klint. Du kan komme med. 

Af Hans Pedersen 

Man kommer tæt på naturen, når man følger den nyanlagte sti 

gennem skoven. Skovsgaard Gods, som ejes af Danmarks Naturfredningsforening, 

er kendt for i vidt omfang at have sluppet 

naturen løs på godsets arealer. Nu er der tillige etableret en 

tilgængelig sti gennem en del af skoven. Stien er farbar både 

for gående og kørestolsbrugere. 

En af godsets længer er indrettet til værksteder for de 

besøgende. Her kan man undersøge småkravl fra vandhullerne, 

iagttage jordbundens mikroorganismer og få kendskab til, hvor 

strandens sten er kommet fra. Alt sammen under kyndig vejledning 

af Skovsgaards naturvejleder. 

Slip kunsten fri og hestene løs 

I Tranekær Slotspark er der et større antal kunstværker, som 

alle er karakteriserede ved at være forgængelige! Det vil sige, at 

de alle er fremstillet af naturmaterialer og derfor igen vil blive 

til en del af naturen i løbet af nogle år. I mellemtiden – og det 

er nu – bliver kunstværkerne delvist dækket af alger og mos, 

træet begynder at rådne, stenene at forvitre, osv. Når man slipper 

naturen løs, sker der noget. 

Ved Dovns Klint og ved Klise Nor er der udsat vilde heste. 

At se disse kæmpeflokke af heste, som lever uden kontakt med 

mennesker, er helt usædvanligt. Førerhoppen og førerhingsten 

har helt forskellige opgaver i flokken. Resten af historien får du 

på stedet. 

Slip Hans Pedersen løs 

Gennem en årrække har jeg hver sommer haft et hold fra Muskelsvindfonden 

med på ture i naturen med udgangspunkt fra 

Egmont Højskolen i Hou. Vi er taget af sted stort set ligegyldigt, 

hvordan vejret har været. Det er utroligt, så mange forhindringer 

og så forskelligt vejrlig, man kan indrette sig efter. Naturen 

står ude året rundt, det gør vi også den 17.-18. august. 

Om mig selv skal jeg sige, at jeg foruden at have været 

lærer på en række højskoler, er biolog og journalist og desuden 

har været rejseleder i både Øst- og Vestgrønland. ● 

KORT OM OPLEVELSEN 

Til turen i år er en række handicaporganisationers medlemmer 

inviteret, heriblandt Spastikerforeningen. Den finder 

sted 17.-18. august 2011 med to overnatninger på handicapegnet 

hotel – Skudehavnen i Rudkøbing. Prisen er kr. 

2.000,- for fuld forplejning, overnatning, entré, mv. Man 

må selv sørge for transport og evt. medhjælp på hele turen. 

Turen gennemføres med max.15 deltagere, som vælges efter 

”først-til-mølle-princippet.” 

Skriv efter program på: agent.green@stofanet.dk 


29 

Foto: Fyns Skovdistrikt

Haves: Skjult handicap 

Ønskes: Forståelse 

De kognitive vanskeligheder følger også med på arbejde. Men det kan der gøres 

noget ved, når problemerne er afdækket. 

Af René Budde Gade 

Med enkle men e fektive 

midler har Rene Budde 

Gade fået et godt 

arbejdsliv. 

At være født med cerebral parese er 

ikke altid blot et spørgsmål om ufrivillige 

bevægelser. Det kan også omfatte noget 

mere uhåndgribeligt som kognitive vanskeligheder. 

Hvordan kan det være, at 

jeg kan gennemføre såvel handelsskole 

og en kandidatgrad med høje karakterer, 

og så alligevel have svært ved at organisere 

mit eget skrivebord? 

I årene fra 2003 til 2005 var jeg 

politisk aktiv i Spastikerforeningens 

ungdomsafdeling, som jeg var formand 

for, og som jeg desuden repræsenterede 

i foreningens hovedbestyrelse. I den 

periode var det forholdsvis ny viden, 

at mange spastikere ved siden af de 

traditionelle karakteristika også havde 

kognitive vanskeligheder. Og indrømmet. 

Jeg var selv meget skeptisk overfor 

den nye viden og mente ikke, at det var 

noget som påvirkede min hverdag. I dag 

har jeg erkendt, at jeg tog fejl. 


”Jeg var selv meget skeptisk 

overfor den nye viden. 

I dag har jeg erkendt, 

at jeg tog fejl. 

Dygtig – og beskeden 

For at give en kort introduktion af mig 

selv, kan jeg fortælle, at jeg er en mand 

på 35 år med lettere spasticitet, som 

er lykkelig gift, far til en skøn datter, og 

som har haft et rigtigt godt og spændende 

liv indtil nu. Jeg har arbejdet hos 

et af Danmarks største revisionsselskaber, 

KPMG, og blev i løbet af mine første 

to år der - i al beskedenhed - udråbt til 

det største talent på min årgang. 

Jeg har aldrig haft problemer med 

at få job og ej heller lederstillinger, selv 

om jeg er spastiker. Men problemet opstår 

i dagligdagen, når jeg skal udfylde 

mit job. Her er mit handicap en forhindring, 

selv om jeg har de faglige evner. 

Tilbage i 2003 fik jeg øjnene op for 

problemet, og efter flere års fornægtelse 

har jeg nu erkendt, at der er nogle 

skjulte handicaps ved at være spastiker, 

som gør det svært for mig at opfylde de 

arbejdsopgaver som mine faglige kvalifi- 

kationer og uddannelse måske gør mig 

berettiget til. 

Gode råd fra psykologen 

Men hjælpen er heldigvis nær, og det 

ser jeg frem til. Jeg har efter rådgivning 

fra Spastikerforeningens psykolog, Klaus 

Christensen, endelig besluttet mig for at 

få en personlig assistent tilknyttet mit 

arbejde. En assistent, som kan hjælpe 

mig med at udfylde de funktioner, som 

jeg ikke selv kan varetage på grund af 

mit handicap. Såfremt jeg ikke vælger 

denne løsning, må jeg erkende, at jeg 

vil have svært ved at udfylde et job, svarende 

til den uddannelse jeg har taget. 

Men hvorfor har vi spastikere så 

svært ved at erkende vores egne begrænsninger 

i forhold til kognition? 

Efter min opfattelse skyldes det, at 

begrebet kognition bliver forvekslet med 

begrebet intelligens. Det må jeg dog 

gøre klart for alle, at der ikke er nogen

direkte sammenhæng mellem intelligens 

og kognition. Jeg har selv for flere år 

siden argumenteret mod, at det at være 

spastiker også betød kognitionsvanskeligheder, 

men med ovenstående historie 

in mente har jeg nu erkendt, at jeg også 

har et skjult handicap, som gør, at jeg 

har brug for noget hjælp, der for nogle 

mennesker kan virke som en banalitet. 

Enkelt - men svært at forstå 

Men hvordan kan det være, at jeg kan 

tage en uddannelse og så samtidig 

have svært ved at organisere mails i min 

mailboks og papiret på mit skrivebord? 

Ja, det må alt andet lige være kognitionsvanskeligheder. 

Når jeg taler med min arbejdsgiver 

om dette, finder jeg, at der er stor 

forståelse for mit problem, men at de 

samtidigt har svært ved at forstå, at jeg 

ikke kan klare de mere simple opgaver. I 

den sammenhæng er det meget nyttigt 

for mig, at jeg har Klaus Christensen til 

at forklare folk om mine vanskeligheder, 

så min arbejdsgiver kan forstå det. 

Jeg ser meget frem til at få en 

personlig assistent. Det skulle gerne 

betyde, at jeg på længere sigt igen kan 

få et job, som passer til de faglige kvalifikationer, 

jeg har opnået via min cand. 

merc. uddannelse. 

Magisk kuglepen 

Efter råd fra Klaus Christensen har jeg 

også taget et andet godt hjælpemiddel i 

brug. Det er en såkaldt ’livescrib’, der er 

en kuglepen med indbygget diktafon. Ud 

over at den kan optage en samtale som 

en almindelig diktafon, er det smarte 

ved den, at den også kan holde styr på 

optagelsen ved hjælp af en notesbog. 

Det betyder, at når jeg deltager i et 

møde og har svært ved at tage notater, 

så kan jeg bare lave små stikord. Bagefter 

kan jeg så ved at føre pennen hen 

over ordet høre, hvad vi snakkede om på 

mødet under netop det punkt. 

På baggrund af mine erfaringer kan 

jeg kun opfordre alle personer med cere- 

bral parese til at få lavet en udredning af 

de kognitive vanskeligheder, således at 

de kan få den hjælp, som er nødvendig 

for dem. På den måde vil flere personer 

med cerebral parese få mulighed for 

at begå sig på arbejdsmarkedet. Uden 

dokumentation er der nemlig ikke meget 

hjælp at hente. 

Min erfaring er i hvert fald, at det 

skjulte handicap er en langt større forhindring 

for mig i min arbejdsmæssige 

karriere i forhold til mit fysiske handicap. 

● 

HVAD ER 

PERSONLIG ASSISTANCE? 

Personlig assistance er praktisk 

hjælp fra en eller flere kollegaer. 

Den personlige assistents tidsforbrug 

betales/dækkes af jobcentret, 

og ydelsen gives med henblik 

på at afhjælpe funktionsproblemet 

i forhold til arbejdets udførelse. 

“Vi leverer også til de 

kendte og kongelige, 

hvis de ringer “ 

tlf: 70 10 17 55 

Mini Crosser M 1 

Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M 1 

Vi holder Åbent Hus den første fredag i 

måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, 

på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur 

og en snak med en af vore erfarne konsulenter. 


31

Vejledende og orienterende køreprøve 

Nogle af vore unge medlemmer med CP har en så let spasticitet, 

at de uden problemer kan benytte offentlige transportmidler. 

Derfor opfylder de ikke grundlaget for bevilling af handicapbil. 

Disse medlemmer kan komme ud for, at når politiet 

modtager den almindelige lægeerklæring, som alle skal have 

udarbejdet, vil de opleve, at politiet stiller krav om en vejledende 

og orienterende køreprøve i skolevogn eller særlig indrettet 

skolevogn. I disse situationer kan disse udgifter bevilges som 

tilskud (denne udgift kan beløbe sig til 4- 5.000 kr.). 

Dette fremgår af bekendtgørelsen § 13, samt vejledning 

nr. 7 af 15/2-2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 

De medlemmer, der til gengæld opfylder betingelserne 

for støtte til bil efter Servicelovens § 114, kan også få hjælp til 

anskaffelse af kørekort. Det fremgår af den nævnte § 13 om 

støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114. 

 

 

 

 

 

 

 


Af Jens Tamborg, Socialrådgiver 

Behandlingsmæssig friplads i SFO tilbud 

Folkeskoleloven blev pr. 12/6-2009 ændret, så kommunerne 

ifølge Folkeskolelovens § 50 stk. 2 også kan bevilge hel eller 

delvis behandlingsmæssig friplads i SFO. 

Tidligere opererede Folkeskoleloven § 50n stk. 2 med mulighed 

for at yde fripladstilskud på grund af forældrenes økonomiske 

forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør 

sig gældende. Pr. 1. august 2009 blev der tilføjet behandlingsmæssig 

friplads, og både fripladstilskud, sociale eller pædagogiske 

forhold samt behandlingsmæssig friplads henvises der til 

reglerne i Lov om dagtilbud. Den behandlingsmæssige friplads i 

dagtilbudsloven defineres som: 

Enkeltintegration af behandlingsmæssig årsag i skolens 

SFO eller oprettelse af gruppe i skolens SFO der visiteres af 

behandlingsmæssige årsager, eller at der i forbindelse med 

specialafdeling på folkeskole oprettes SFO til denne afdeling. 

Endelig er der deciderede specialskoler, hvor der er SFO tilknyttet. 

Efter dagtilbudsloven bevilges der 50 % behandlingsmæssig 

friplads ved enkeltintegration og 100 % friplads, hvis der

TELEFON 

RÅDGIVNING 

TLF. 38 88 45 95 

Klaus Kristensen, 

psykolog 

Træffes: 

Tirsdag kl.15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

oprettes en gruppe i skolens SFO, hvor børnene visiteres af behandlingsmæssige 

årsager. Dette gælder også, når der oprettes 

en SFO til en specialafdeling eller specialskole, da børnene jo 

visiteres til enten specialafdeling eller specialskolen. 

Kommuner glemmer at orientere 

Selvom ændringen kom i 2009, har jeg i flere situationer oplevet, 

at kommunerne glemmer at orientere om denne mulighed. 

Når vi gør opmærksom på det, plejer kommunerne at ændre 

misforståelsen. Som en rettesnor kan man sige, at hvis barnet 

er bevilget 50 % friplads ved enkeltintegration i almindelig børnehave 

skal denne bevilling forsætte i skolens SFO. 

Har barnet derimod gået i specialbørnehave eller i en 

gruppe for behandlingskrævende børn i en almindelig børnehave 

og fortsætter i et lignende tilbud i skolens SFO, skal der 

bevilges 100 % friplads. 

Vær opmærksom på, at hvis barnet visiteres til en gruppe 

af behandlingskrævende børn eller specialafdeling for behandlingskrævende 

børn i skolen, skal der som udgangspunkt 

bevilges 100 % friplads. 

Boligsikring til handicapindrettede 

boliger 

Gennem min telefonrådgivning er jeg flere gange stødt på 

spørgsmål om boligsikring til handicapindrettede boliger. Det 

forstår jeg godt, fordi der er specielle regler på området. 

Jeg vil her forsøge at skabe et overblik over reglerne. 

Stærkt bevægelseshandicappet 

I vejledningen beskrives begrebet ’stærkt bevægelseshandicappet’ 

således: ”Ved bedømmelsen af, om en person kan anses 

for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der 

typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af 

motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt 

kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende 

og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der 

kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil således 

typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af 

boligen. Som et eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med 

kørestol kan berettige til en forøget boligstøtte efter reglerne 

for stærkt bevægelseshæmmede, kan nævnes personløft/lift til 

brug i f.eks. badeværelset.” 

Boligens størrelse 

Efter lov om individuel boligstøtte (§ 12 stk. 2) medregnes for 

én person boligudgiften for 65 kvm., for hver af de øvrige personer 

i husstanden medregnes udgiften for 20 kvm. I samme § 

stk. 3 anføres, at såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er 

Anne-Marie Larsen, 


Træffes: 

Mandag kl. 10.30-12 

og onsdag kl. 9.30-12. 

stærkt bevægelseshæmmede og boligen egnet herfor, medregnes 

ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm. for 

bruttoarealet for 75 kvm. (for de øvrige personer i husstanden 

medregnes udgiften for 20 kvm.). Endelig står der i § 12 stk. 4, 

at hvis man er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 

og også er svært bevægelseshandicappet vil bruttoboligarealet 

være yderligere 10 kvm. 

Boligsikring 

Boligsikring beregnes med udgangspunkt i den årlige boligudgift 

samt husstandsindkomsten, og der er et minimum af 

boligudgiften, som beboeren selv skal betale. Når boligsikringen 

så er beregnet, er der et maksimum for, hvor meget der 

kan udbetales i årlig boligstøtte. Dette maksimum forhøjes med 

50 %, hvis der er tale om en handicapegnet bolig, der bebos 

af en stærkt bevægelseshæmmet eller modtager af BPA efter 

Servicelovens § 96. For at gøre det indviklet omhandler boligsikring 

pensionister, der er tilkendt pension efter lov om førtidspension 

efter 1. januar 2003. Er man tilkendt pension før 

1. januar 2003 efter lov om socialpension, vil der blive bevilget 

boligydelse, som er en anden støttemulighed, som jeg ikke vil 

komme ind på i detaljer nu. Det er kommunens borgerservice, 

der skal rettes henvendelse, når det handler om boligsikring / 

boligstøtte. 

Betaling for varig hjemmehjælp 

Jens Tamborg, 


Da jeg deltog på en af kredsenes generalforsamlinger blev jeg 

stillet spørgsmål om betaling for rengøring i et varigt botilbud. 

Det drejede sig om en ung mand med spasticitet i både arme 

og ben, som benyttede kørestol. Kommunen havde udliciteret 

rengøringen til et privat firma, og de enkelte beboere betalte 

en månedlig pris for dette. Men denne fremgangsmåde er ikke 

lovmedholdelig! Hjemmehjælp er delt op i ’midlertidig’ og ’varig 

hjemmehjælp’, og det defineres som følgende: 

• midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 

særlige sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan 

udføre disse opgaver 

• varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige 

sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan udføre 

disse opgaver. 

Ud fra ovenstående definition må vores medlemmer, der 

har svær spasticitet, være omfattet af ’varig hjemmehjælp’, og 

det fremgår klart af bekendtgørelsen nr. 668 af 16/6-2010 

om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og 

praktisk hjælp m.v.(betalingsbekendtgørelsen), at der ikke skal 

betales for hjælp efter servicelovens § 83, der er bevilget som 

varig tildelt hjælp og støtte. Hvis der bliver opkrævet betaling, 

vil jeg anbefale, at der indgives klage. ● 


Træffes: 

Tirsdag kl. 15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

33


DEBAT 

I Spastikeren nr.1/2011 føler Lars Thue 

Hansen sig foranlediget til at harcelere 

over fremgangsmåden ved valget af 

den nye landsformand, Lone Møller i 

april 2010, uden at have kendskab til de 

faktiske forhold. 

Spastikerforeningen ledes ved repræsentativt 

demokrati, hvor hver kreds 

vælger en repræsentant og ungdomskredsen 

to, i alt 19. Hertil kommer 5 

repræsentanter med særlig indsigt valgt 

direkte af hovedbestyrelsen. Således 

er der 24 HB-medlemmer, der vælger 5 

medlemmer til forretningsudvalget, idet 

landsformanden og næstformanden er 

fødte medlemmer. 

Sammensætningen er 10 kvinder 

og 14 mænd. I FU er der 4 kvinder og 

3 mænd. Skal vi aldersvurdere dem og 

sætter ’gamle’ til 60+ vil jeg tro, at der 

i alt er 4 ’gamle’ damer og 6 ’gamle’ 

mænd. Og hvad er det så, at disse 6 

’gamle’ mænd har gjort igen? 

FU blev i 2009 bekendt med, at 

landsformanden og næstformanden ikke 

ønskede at genopstille. Næstformandsposten 

skulle være nem nok at besætte 

blandt HB-medlemmerne, straks værre 

var det med formandsposten. Vi skulle 

ud at finde en person, der både kunne 

og havde lyst til at blive landsformand 

for Spastikerforeningen. FU havde gode 

erfaringer med Flemming Bay-Jensens 

kontakter til politikerne, måske skulle 

vi finde en ny politiker? Gennem årene 

havde jeg i foreningen hørt tale om Lone 

Møller. Men hvem hun var, vidste jeg 

ikke, blot at hun var valgt af socialdemokraterne. 

Vores daværende direktør Anne 

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for 

at så mange som muligt kan komme til orde, skal vi indskærpe, at 

debatindlæg/læserbreve højest må fylde 300 ord. Red. 

Svar på ”De gamle mænd har gjort det igen” 

Af Bente Winther Olsen, 

kredsformand og tidl. 

næstformand 

Holm Hansen arrangerede et møde hos 

Lone Møller med landsformanden, direktøren 

og undertegnede, så vi kunne få 

en indgående drøftelse om muligheden. 

Sagen blev efterfølgende forelagt 

FU, derefter HB, og vi besluttede at 

vælge Lone Møller til HB, således at hun 

havde en chance for at snuse til vores 

organisation, og vi havde lejlighed til at 

se hende lidt an. Begge parter havde 

mulighed for at sige fra til samarbejdet. 

Ved valget i april 2010 sagde Lone 

Møller ja tak til at stille op til formands- 

posten, og da der ikke var modkandidater 

blev hun valgt – kåret om du 

vil. Dette er, hvad der hændte omkring 

formandsvalget i 2010, og jeg tror og 

håber, at vi har fået en god formand, 

forhåbentlig en vi kan beholde i mange 

år. Skal du klandre nogen, så må det 

være den tidligere landsformand og 

næstformand. Hvis man ønsker at få 

indflydelse i foreningens ledelse, skal 

man gå aktivt ind i foreningsarbejdet. 

Det er den måde - såvel unge som 

’gamle’ - får indflydelse på.

SPÆNDENDE 

CAFEAFTEN 

I FRIVILLIGHEDENS 

TEGNAf 

Fie Norinder 

Den bidende vinterkulde var ingen hindring for et stort fremmøde, 

da København-områdets Café- og debatgruppe i anledning 

af det europæiske frivillighedsår indbød til en spændende 

debataften i selskab med Birte Hagelund. Hun må betegnes 

som en sand ildsjæl og mangeårig frivillig i Spastikerforeningen. 

Under overskriften "frivilligt arbejde" holdt hun et meget spændende 

og tankevækkende oplæg, som var et godt miks af foredrag, 

gruppesamtaler og diskussioner mellem alle deltagerne. 

Hvad er frivilligt arbejde 

Aftenen blev skudt i gang med spørgsmålene: "Hvad er frivilligt 

arbejde for dig" og "hvorfor laver du frivilligt arbejde?". 

Svarerne var talrige og lige så varierede som farverne i 

regnbuen. 

"Jeg gør gavn for min pension", "jeg vil gerne gøre noget 

for andre mennesker" og "det er en livsstil, der giver mig 

kompetencer og indflydelse", var nogle af de mange bud på 

åbningsspørgsmålene. 

Engagementet og diskussionslysten fortsatte aftenen igennem, 

hvor problemstillinger som gensidig forventningsafstemning 

og konflikter mellem frivillige og ansatte og hvordan det 

kunne sikres, at der også i fremtiden ville være frivillige ildsjæle i 

Spastikerforeningen blev vendt og drejet over kaffen. 

Aftenens afslutningssalut lød: "Hvordan vil fremtidens frivillige 

arbejde se ud?" 

Fremtiden blev debatteret 

Timerne fløj af sted, og før deltagerne fik set sig om stod 

Flextrafiks chauffører og bankede pænt på døren. Alligevel blev 

fremtiden ivrigt debatteret, og det gennemgående svar på afslutningsspørgsmålet 

var projektorienteret løsning af de enkelte 

arbejdsopgaver og problemløsninger i Spastikerforeningen. 

Cafegruppens frivillighedsaften var en stor succes. Birte 

Hagelunds oplæg gav virkelig stof til eftertanke og tændte en 

glødende medleven og et stort engagement hos deltagerne. En 

stor tak til Birte og cafégruppen for en helt igennem forrygende 

aften. ● 

Birte Hagelund blev på foreningens landsmøde sidste år hyldet for 

mange års frivilligt arbejde, ikke mindst som kursus-udvikler. 


35


Lokalannonce

Gratis seksualrådgivning 

Seksualvejleder og informatør, Tor Martin Mandrup Møller, 

tilbyder frem til sommerferien gratis personlig rådgivning på 

Marselisborg Centret i Århus en gang om måneden. Tilbuddet 

gælder følgende dage: Torsdag den 19. maj og torsdag den 16. 

juni – begge dage kl. 17-19. Rådgivningen finder sted i Handiinfo's 

lokaler i MarselisborgCentret Bygning 3, P.P.Ørumsgade 

11, 8000 Aarhus C - telefon 87 13 21 70. 

Hej derude! 

Jeg er en ung, lækker og frisk fyr på 30 år. Jeg er spastiker og 

bor i Århus i min egen lejlighed (jeg får hjælp fra fast personale 

til forskellige ting). Til daglig arbejder jeg på et værksted, men 

jeg savner en kæreste. Jeg kan godt lide, at der sker noget omkring 

mig, f.eks. går jeg til koncerter og elsker at tage på ferie. 

Håber du findes derude – og har lyst til at skrive til mig. 

Du skal helst bo i Midtjylland. Skriv til: rolfi@webspeed.dk 

Kærlig hilsen Rolf 

God ven søges 

Jeg søger en god ven/kæreste med humor og godt humør, der 

har lyst til at være sammen med mig til nogle hyggelige timer 

og en god middag en gang imellem. Jeg er 51 år, sidder i kørestol 

og modtager hjemmehjælp. Jeg elsker naturen og er glad 

for dyr. Jeg bor i et rækkehus i Ringsted. Er du interesseret, så 

tøv ikke med at kontakte mig: 

Lena Carlsson 

Gyrstinge Præstemark 23, 4100 Ringsted, Tlf. 67 85 60 65 

Autocamper (hvide plader) sælges 

Indrettet til kørestolsbruger - automatgear/lift/håndkontrol/toilet 

m.v. Camperen er en Mercedes Benz Sprinter 312 D, Rimor 

670 alcove-model med 4 sele- og sovepladser. Årgang 1999, 

kørt 81.000 km. Velholdt og veludstyret - én-ejer, ikke udlejningsbil. 

Sælges af ejer. Henvendelse og yderligere informationer: 

Teis Brochmann, tlf. 41 41 15 30 

E-mail: wheelchair.autocamper@gmail.com 

Brug os hvis sagen gør knuder 

Både borgere og myndigheder kan bruge Den Uvildige Konsulentordning 

for Handicappede (DUKH). DUKH kan bl.a.: 

• Rådgive og oplyse om lovgivningen for personer med 

varige funktionsnedsættelser 

• Oplyse om støttemuligheder for personer med varige 

funktionsnedsættelser 

• Hjælpe med til at (gen)skabe dialog mellem borger og en 

sagsbehandler 

• Oplyse om sagsgange, opgavefordeling og ansvarsfordeling 

inden for det offentlige. 

Ring skriv eller mail til: DUKH, Banegårdspladsen 2 – 2.sal, 

6000 Kolding. Tlf. 76 30 19 30. E-mail: mail@dukh.dk - det er 

også muligt at hente hjælp på hjemmesiden: 

www.dukh.dk - her finder man under menupunktet ”Råd om 

Ret” svar på nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet. 

Skriv til CP-kontakt 

Rubrikken er et mødested, hvor du kan efterlyse en god ven, 

en rejsekammerat, købe, sælge eller måske noget helt femte. 

Men husk, det er kun for private til private. Ønsker du ved kontaktannoncer 

anonymitet i den store offentlighed, så respekteres 

det, hvis redaktionen er navn og adresse bekendt. Det sker 

i så fald via billetmærke. 

Sådan bruger du billetmærke: 

Ønsker du at kontakte personen bag et billetmærke, skriver du 

blot lidt oplysninger om dig selv, og sender det i et brev til Spastikerforeningen, 

påført det pågældende billetmærke. Herefter 

sender vi brevet uåbnet videre til personen bag billetmærket. 

Adressen er: 

Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg 

ADVOKAT 

RÅDGIVNING 

- når skaden er sket 

Elmer & Partnere er førende advokatrma indenfor ansættelses- 

og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun 

med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller 

den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat 

for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler 

mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer. 

Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretlige 

spørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden 

herunder patientskader m.m. 

Kontakt advokat Karsten Høj gerne på kh@elmer-adv.dk. 

ADVOKATAKTIESELSKAB 

STORE KONGENSGADE 23 

 

 

 

WWW.ELMER-ADV.DK 


37

Med Anders på tur 

Down Under 

Anders Jørgensen er født med spastisk lammelse. I mange år har han 

drømt om at komme en tur til Australien, der stort set er det fjerneste 

sted på kloden herfra. Flyver man forbi, er man på vej hjem igen. Men 

Af Anders Jørgensen Anders ramte plet – og nu vil han være brobygger! 

Med Harbour Bridge i baggrunden. 

I de sidste godt 2½ år har jeg gået og drømt om Australien. Her har jeg planlagt og 

samlet penge sammen til drømmerejsen, og i efteråret 2010 blev det til virkelighed. 

Jeg havde valgt Australien, fordi jeg har noget familie dernede, som jeg aldrig har 

besøgt, og samtidig er jeg meget fascineret af det store land, ikke mindst deres natur 

og kultur. 

Når man som jeg sidder i kørestol og har behov for hjælpere døgnet rundt, så er 

en tur til Australien ikke helt billig. Jeg har selv sparet pengene sammen og fået råd 

til den store rejse ved at søge penge hos forskellige fonde - med godt resultat. Og 

så har min familie og venner været flinke til at spæde til med økonomisk støtte, så 

rejsen blev muliggjort for mig og mine to hjælpere, Atilla Dogan og Andreas Sjøstrøm. 


Startede i Melbourne 

Vi startede turen med at flyve fra 

København til Melbourne. Her lejede vi 

en camper, som vi i løbet af de næste 

14 dage skulle køre til Sydney i. På den 

måde behøvede vi ikke at skynde os 

eller tænke så meget over, hvor mange 

kilometer vi hver dag skulle tilbagelægge 

for at nå frem i tide. Da vi havde fået 

vores camper, fandt vi dog hurtigt ud af, 

at jeg ikke kunne sidde i opret stilling på 

vores køretur. Så jeg blev lagt ned bagerst 

i camperen under kørslen. Det var 

virkelig ærgerligt, for det betød, at jeg 

ikke fik set naturen, som vi passerede 

under køreturene. Til gengæld var vi ude 

og opleve den smukke natur omkring 

de forskellige campingpladser, hvor vi 

overnattede. Jeg fandt hurtigt ud af, at 

jeg er meget heldigt stillet med alle de 

hjælpemidler, jeg har derhjemme. Uden 

dem blev der stillet helt andre og langt 

større fysiske krav til både mine hjælpere 

og til mig selv. Det var meget trættende, 

og jeg kunne godt mærke, at jeg skulle 

bruge mig selv på en hel anden måde. 

Jeg fandt samtidig hurtig ud af, 

at min fysiske form ganske enkelt ikke 

var god nok til en så krævende tur. Det 

betød, at jeg til tider måtte planlægge 

tiden og dagene helt anderledes, end 

jeg havde regnet med hjemmefra. 

Nye kræfter på luksus-hotel 

Da vi havde kørt i ca. 10 dage, besluttede 

vi os for at tilbringe nogle dage på 

et 4-stjernet hotel lidt uden for Sydney 

i Rosehill, fordi jeg fysisk ikke kunne 

klare at køre mere. Jeg havde simpelt-

hen brug for nogle dage, hvor min krop 

kunne slappe af og få ny energi, så jeg 

var klar til at møde min familie. Det var 

jo dette møde, som var hovedmålet for 

min rejse. Opholdet på hotellet gik godt, 

og jeg fik samlet gode kræfter til den 

videre færd. Det var derfor rigtigt dejligt 

at møde min familie, der boede i Avalon. 

Vi hyggede os, og de gjorde alt for at jeg 

skulle føle mig hjemme. Der gik derfor 

ikke ret lang tid hos familien, før jeg 

havde besluttet, at jeg på et senere tidspunkt 

skulle tilbage til Australien igen. 

Imens jeg boede hos min familie i 

Avalon, var jeg også ude at besøge foreningen 

Packforce. Det er den australske 

pendant til Spastikerforeningen, en 

forening for mennesker med cp/spastisk 

lammelse, der tilbyder forskellige aktiviteter. 

Jeg besøgte en afdeling, hvor de 

fik folk med handicap ud at arbejde. De 

gjorde meget ud af, at alle fik noget at 

lave, lige meget hvor hårdt de forskellige 

mennesker var ramt af deres handicap. 

” 

Når man som jeg 

sidder i kørestol 

og har behov for 

hjælpere døgnet 

rundt, så er en tur 

til Australien ikke 

helt billig. 

Brobygger 

På baggrund af den oplevelse har jeg 

gjort mig nogle tanker om min næste 

rejse til Australien. Så når jeg atter har 

sparet penge sammen og skal af sted 

igen om ca. 3 år, så regner jeg med, 

at jeg tager derned for at lave noget 

arbejde sammen med deres forening. 

Anders besøgte den australske 

CP-forening, hvor Tim Pines tog imod. 

Bl.a. for at vise, hvordan man klarer sig 

i Australien som handicappet. På den 

måde håber jeg, at både Danmark og 

Australien kan få et samarbejde på benene 

via foreningerne. Det er i hvert fald 

mit store mål. ● 

Operahuset i Darling Harbour er altid et imponerende syn. 

KORT OG GODT 

Anders Jørgensen er 28 år og 

opvokset i Hillerød i Nordsjælland, 

hvor han nu bor i en stor 

specialindrettet lejlighed. Han 

er spastiker og kørestolsbruger. 

Rejseudgift til flybilletter, camper 

og hotelophold for ham og hans 

to hjælpere beløb sig til 90.000 

kr. Dertil kommer lommepenge til 

mad og fornøjelser. 

På turen fra Melbourne til Sydney oplevede det lille 

rejseselskab mange flo te steder, bl.a. Avalon Beaches. 


39


Lokalannonce

7skarpe 


Fodbold i Slangerup 

Hvorfor begyndte I at 

stable et hold på benene i 

Slangerup? 

Nicklas og hans gode ven 

Frederik har altid interesseret 

sig for fodbold, og de 

ville gerne gå til det. Men 

der fandtes ingen tilbud i 

området, og vi vidste, at 

der nok var nogle flere, der 

havde lyst til at spille, så vi 

begyndte at se på, hvordan 

vi kunne komme i gang med 

at starte et hold. 

Hvem har I samarbejdet 

med? 

Vi har fået hjælp af en 

handicapidrætskonsulent fra 

Frederikssund Kommune, og 

så er vi kommet ind under 

Slangerup & Omegns Idrætsforening, 

der stiller bane i 

en gymnastiksal og bolde 

til rådighed. Det er en stor 

hjælp. 

Hvem spiller på holdet? 

I øjeblikket er der 8-9 faste 

spillere på holdet i alderen 

5-12 år, hvor de fleste er 

spastikere, bortset fra to spillere 

der har rygmarvsbrok. 

Hvad betyder det for bør- 

nene at spille? 

Det betyder alt. Min søn 

Nicklas har spillet fodbold siden 

vuggestuen, hvor der var 

Hver onsdag spiller 7-8 drenge og en pige med handicap fodbold i Slangerup. 

Holdet vil gerne have flere spillere og samtidig inspirere andre til at 

lave lignende hold. Anne Mette Jensen er mor til holdets nummer 5 – Nicklas 

på 9 år - og Spastikeren har stillet hende 7 skarpe: 

en fodbold-glad medhjælper, 

og selvom Nicklas også går til 

ridning, så er det fodbolden, 

der trækker mest i ham. 

Mangler holdet spillere? 

Ja, vi vil meget gerne have 

nogle flere med, så vi i hvert 

fald kan stille 10-12 spillere. 

Spillerne skal have et fysisk 

handicap, plejer vi at sige. 

Hvor spiller holdet? 

Holdet spiller hver onsdag kl. 

18-19 på Lindegårdskolen i 

Slangerup. 

Hvem skal man kontakte? 

Man er velkommen til bare at 

møde op på onsdage kl. 18 

i gymnastiksalen på Lindegårdskolen. 

Men ellers kan 

man kontakte mig på mobil: 

20 48 91 14 eller e-mail: 

ama.oj@webspeed.dk 


41

15 

13 

12 

14 

16 

19 

17 

11 

18 

København/Frederiksberg 1+2 

Bente Winther Olsen 

Tlf. 38 60 65 48 

Rådmand Steins Allé 27, st.th. 

2000 Frederiksberg 

Mail: bwo@cafeer.dk 

Cafégruppens program 

Skærtorsdag den 21. april holder vi 

påskefrokost og fejrer samtidig cafégruppens 

10 års jubilæum. Det sker fra 

kl. 13 til 17 - tilmelding er nødvendig. 

Torsdag den 26. maj kl. 19 afholder vi 

igen en ”Stor spilleaften”. Aktiviteterne 

finder sted i Cafeen i Spastikernes Hus 

på Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg. 

For yderligere oplysninger og tilmelding 

kontakt formanden, Nina Jepsen, på tlf. 

26 94 04 43 eller på 

e-mail: ninajepsen@gmail.com 

Bestyrelsen 

Kom og hør om den nyeste 

forskning om hjernen 

Torsdag den 12. maj 2011 kl. 19.00 

kommer direktør Peder Esben Bilde fra 

Helene Elsass Center og taler om de 

sidste nye landvindinger indenfor hjerneforskning. 

Det sker i Spastikernes Hus, 

Flintholm Alle 8, 2000 Frederiksberg. 

Der er ifølge Peder Esben Bilde sket 

mange nye ting på området, og der er 

gjort mange nye erfaringer om, hvad 

det egentligt er, der sker i hjernen og 

specielt hos børn og unge med cerebral 

parese. Med foredraget følger en 

meget flot billedserie. Vi håber, at rigtig 

mange får lyst til at komme, det vil I ikke 


6 

9 

5 

7+8 

4 

3 1+2 

10 

Peder Esben Bilde fortæller om hjerneforskning. 

fortryde. Af hensyn til arrangementet er 

der tilmelding til kredsformanden på tlf. 

38 60 65 47 eller mail bwo@cafeer.dk 

Har I glemt at tilmelde jer, når tiden 

nærmer sig, så ring alligevel og hør, om 

der stadig er ledige pladser til dig/jer. 

Bente Winther Olsen 

Københavns omegn 3 

Kristian Christiansen 

Tlf. 44 84 48 37 

Elverhøjen 50 

2730 Herlev 

Mail: dlundbo@privat.dk 

Nordsjælland 4 

Lisbeth Østergaard 

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22 

Damgårdsvej 63 

2990 Nivå 

Mail: sant@hus.dk 

Påskearrangement for 

hele familien 

Ta’ med til Skovgården i Kirkelte. Det er 

et arrangement midt i den nordsjællandske 

natur med Tokkekøb Hegn som nabo 

og naturstier, der er udmærkede for 

kørestole og gangbesværede. Programmet 

byder på: 

Kl. 10.00: Rundvisning til gårdens 

dyr, høns, kaniner, kalve, grise, heste, 

får og lam. Der er skønne hyggekroge 

overalt på gården, hvor snakken kan 

fylde. Der kan også spilles petanque 

på plænen. Det er også muligt at få en 

ridetur eller køretur i hestevogn. 

Kl. 12.00: Spisning. Vi har arrangeret 

et let udendørs traktement. Er vejret 

dårligt, spiser vi i laden eller i et stort 

telt i haven. 

Ind i mellem al hyggen får vi malet 

påskeæg til vores trille konkurrence, som 

afvikles på en bakke bagved gården.

Spændende hvem der i år får præmie for 

længstkommende æg. 

Der vil være åbent i gårdbutikken, 

hvor der sælges ud af produkter, som 

Lisbeth har lavet af fårenes uld. 

Påskeharen skal i år findes ved 

Langdyssen, der ligger i skoven tæt på 

gården. Området er velegnet til kørestole 

og gangbesværede. Er vi heldige, 

er bøgen sprunget ud. Inden vi afslutter, 

serverer Lisbeth kaffe, the, saftevand og 

kage. Alle medbringer service og bestik 

til eget brug. 

Hvornår: Søndag den 1. maj 2011, 

kl. 10.00-15.00. 

Hvor: Skovgården, Dæmpegårdsvej 7, 

Kirkelte, 3450 Allerød. 

Tilmelding senest: Lørdag den 23. april 

2011. 

Deltagerpris: 50,- kr. pr person. 

Hurtig tilmelding til Vinnie Brodersen, 

e-mail: vinnie_brodersen@yahoo.dk 

eller tlf. 29 47 45 38 

Bestyrelsen 

Temaaften om seksualitet 

og handicap 

Nordsjællandskredsen og Handisex inviterer 

til foredrag og debat om seksualitet 

og handicap for hjælpere, fagfolk og 

pårørende. Husker I, da I var teenagere 

og hormoner og sommerfugle fløj rundt 

i krop og sjæl? Måske bliver vingerne 

med tiden lidt flossede i kanten, men 

seksualiteten forsvinder ikke bare ud 

i den blå luft! Eller gør den? For mennesker 

med handicap forventes det næsten, 

at seksualiteten går ud i takt med, 

at handicappet sætter ind. Men er det 

rigtigt? Eller lukker vi øjnene for nogle 

basale, medfødte følelser og behov? 

Vi stiller skarpt på fordomme og 

tabuer og sætter fokus på jeres erfaringer 

og holdninger: Hvilke tanker og 

bekymringer gør I jer som forældre? 

Hvordan håndterer man som hjælpe- og 

fagpersonale brugere med seksuelle 

behov? Hvilke regler og muligheder gør 

sig gældende? 

Dato: Torsdag den 9. juni 2011, 

kl. 19.00. 

Sted: Mødelokalet, Spastikernes Hus, 

Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg 

Pris: Gratis. 

Tilmelding senest den 25. maj til Lisbeth 

Østergaard, tlf. 29 68 51 22 eller e-mail: 

sant@hus.dk 

Let’s talk about sex! 

Det handler om dig og din krop. Om sex, 

kærlighed, dating, kærester, onani – kort 

sagt om alt det, der er svært at tale om, 

men alligevel er en del af det at være 

et helt menneske. Det er stadigvæk et 

tabu, at folk med handicap har erotiske 

lyster. Det forventes at din seksualitet 

forsvinder med dit handicap. Og det 

gør den måske også, hvis ikke der bliver 

taget kærlig hånd om den. 

Hvordan ser du på dig selv? Føler 

du dig alene med din seksualitet? Synes 

du, det med kærester og kærlighed er 

svært? Får du dækket dine seksuelle 

behov? Kender du dine rettigheder? 

Det bliver en aften med rum og 

plads til fortrolig og udfordrende dialog. 

Vi vil blandt andet komme ind på 

emner som: Begreberne sex, kærlighed 

og seksualitet, krop og selvbillede, dating 

og forelskelse m.v. 

Dato: Torsdag den 15. september 2011, 

Kl. 19.00. 

Sted: Spastikernes Hus, Flintholm Allé 8, 

2000 Frederiksberg 

Pris: Gratis. 

Tilmelding senest: 1. september til 

Lisbeth Østergaard, tlf.29 68 51 22 eller 

e-mail: sant@hus.dk 

Læs mere om aktiviteterne på foreningens 

hjemmeside: 


– kreds Nordsjælland. 

Faste aktiviteter: 

Fodbold 

Børn, drenge og piger i alderen 5-12 år. 

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til 

19.00. 

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle 

18, 3550 Slangerup 

Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail: 

Ama.oj@webspeed.dk eller 

tlf. 20 48 91 14 

Volleyball 

Børn og unge, drenge og piger i alderen 

8-20 år. 

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30. 

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterrasserne 

1, 3520 Farum. 

Kontakt: Niels Kliim, 

e-mail: niels@farum-holte.dk eller 

tlf. 26 20 09 00 

Hold øje med 

hjemmesiden 

Kredsens aktiviteter kan følges på Spastikerforeningens 

hjemmeside 

www.spastikerforeningen.dk - under 

menuen kredsene. 

Roskilde 5 

Bente Lis Clausen 

Tlf. 46 13 92 98 

Nørregade 39 A 

4030 Tune 

Mail: bentelis@tunenet.dk 

Nordvestsjælland 6 

Knud Erik Dahl 

Tlf. 59 43 07 57 

Blomsterhaven 58 

4300 Holbæk 

Mail: knud.e.dahl@gmail.com 

Kampvalg 

– med god ro og orden! 

Kredsens generalforsamling blev gennemført 

i god ro og orden på Vadestedet 

i Holbæk, men vi havde jo også 

indforskrevet foreningens direktør som 

indlægsholder og i forslag som dirigent. 

Begge dele klarede Mogens Wiederholt 

flot. 

Vi var mange, og der var god stemning, 

og så fik vi kampvalg. Bestyrelsen 

blev suppleret, så vi igen kom op på 

syv. Det var Mai-Britt Eriksen, der fik 

pladsen. 


43 

>>

Så er tiden kommet, hvor Petra-cyklerne skal findes frem. 

De opstillede bestyrelsesmedlemmer 

blev genvalgt, og så fik vi en ny første 

suppleant ved Annette Lambæk Kjærgård, 

Svinninge. Som anden suppleant 

valgtes Kari Rubeksen, Kalundborg. Der 

var genvalg af revisor Anita Tofte. Kasserer, 

næstformand og formand er fortsat 

de samme personer som hidtil. 

Vi tager Petra-cyklerne 

frem 

Nu tager vi cyklerne frem. Foråret er 

godt på vej, og første træningsaften 

er onsdag den 27. april kl. 17 til 19 på 

Holbæk Stadion. Landstræner Mansoor 

Siddiqi har lovet at deltage i opstarten 

og være os behjælpelig, mens vi samtidig 

søger efter en træner. 

Forældre har været samlet til møde 

hos undertegnede med henblik på at 

løse situationen i klubben, efter at vi 

mistede vores formand John Eriksen, og 

det var bestemt et lovende møde. Opgaverne 

er nu lagt ud på flere hænder, og 

vi ser positivt på fremtiden for klubben, 

trods det store tab. 

Lørdag den 21. maj fra kl.10.00 til 

13.00 er der indbudt til træningssamling 

på Holbæk Stadion. 

Vi håber, at rigtig mange vil møde 

op og ser gerne, at der kommer nye til. 

Alle er hjertelig velkommen. 

Vel mødt i Petraklub Holbæk! 

Knud Erik Dahl 


Gummifræserne 

Skulle du være interesseret i kørestolsdans, 

så trænes der på Brunhøjskolen 

første lørdag i måneden fra kl.10.00- 

12.00. Nærmere oplysning om ”Gummifræserne” 

fås ved henvendelse til 

instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 

86. 

Til 2011-kalenderen 

Petra-træningen starter den 27. april. 

Vi afholder temadag i uge 21. 

Udflugt: 13. august. 

Familiebowling: 4.oktober. 

Julefest: 26. november. 

Syd- og vestsjælland 7+8 

Inga Hansen 

Tlf. 58 52 62 78 

Rolfsvej 13 

4200 Slagelse 

Bestyrelsen har det svært 

Efter kredsformanden Tove Byskovs alt 

for tidlige død har bestyrelsen haft svært 

ved at holde kredsen kørende i store 

dele af 2010. Det kunne bestyrelsesmedlem 

Ole Hansen og kasserer Inga 

Hansen berette, da kredsforeningen for 

Syd- og Vestsjælland holdt generalforsamling 

i Trafikcenter Stop 39 i Slagelse 

den 24. februar. 

Alligevel har bestyrelsen været sam- 

let fire gange i 2010 samt arrangeret to 

udflugter. Desværre har medlemsinteressen 

været så beskeden, at bestyrelsen 

har besluttet at nedlægge deres hverv. 

Da kredsgeneralforsamlingen ikke var i 

stand til at mønstre et nyt hold til bestyrelsesposterne 

måtte generalforsamlingens 

dirigent, Kurt Agensø, konkludere, 

at generalforsamlingen ønskede at sætte 

aktiviteterne på vågeblus. Indtil videre 

fortsætter kredsen i stedet med to 

kontaktpersoner, Inga Hansen og Grethe 

Kryger. Samtidig blev det understreget, 

at svømmeaktiviteterne fortsætter i ’Flipper’, 

det samme gør boccia-aktiviteterne 

under Dansk Handicap Idræts Forbund. 

Spastikerforeningen har nedsat et 

strukturudvalg, som netop er i gang med 

at kigge på foreningens mødeformer 

og fremtidige organisering. Udvalget vil 

efter planen fremlægge deres resultater 

på hovedbestyrelsens møde til sommer. 

Det er et udspil, som kredsen nu afventer 

med stor interesse. 

FH 

Storstrøm 9 

Claus Petersen 

Tlf. 54 43 47 36 

Møllegårdsvej 4 A 

4840 Nørre Alslev 

Mail: clausdelfin@hotmail.com 

Generalforsamling 

Kredsen afholdt sin generalforsamling 

på FrivillingCenter Lolland den 13. 

februar 2011. Under punktet valg var 

der genvalg på alle poster, og vi fik to 

suppleanter til bestyrelsen, nemlig Divie 

Kallestrup og Frank Hubert. Vi havde 

lokket med SuperGavekort for at få medlemmernes 

mailadresser, og den heldige 

vinder blev John Sigvard. En fin præmie 

fra “Frisør Gert” blev vundet af Mette 

Rasmussen. Hele referatet kan læses på 

kredsens hjemmeside. 

Mailadresser 

Vi fortsætter jagten på mailadresser, 

således at vi nemt og omkostningsfrit

kan sende invitationer og nyhedsbreve 

ud til alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor 

fortsat meget gerne have jeres mailadresser, 

så send dem endelig til: 

kreds9@live.dk 

Tur til Fuglsang 

Kunstmuseum 

Den 7. maj besøger vi Fuglsang Kunstmuseum. 

Prisen er kun 50 kr. for personer 

over 18 år, og dem under 18 er 

gratis. Beløbet dækker entré til museet, 

kaffe/te med kage i museets café og 

derefter guidet rundvisning. 

Så reserver allerede nu dagen. 

Mødetid m.v. vil fremgå af indbydelsen. 

Tilmelding til kreds9@live.dk - eller til 

Yvonne Thygesen på tlf. 54 92 64 19. 

Bestyrelsen 

Bornholm 10 

Karen Nisbeth 

Tlf. 56 49 69 69 

Kirkebakken 1 

3740 Svaneke 

Mail: karen@nisbeth.dk 

Svømning i varmt vand 

Varmtvandstræningen med instruktør 

Signe Koefoed er i fuld gang. Har det 

interesse, så ring og hør, om der er 

ledige pladser på holdet. Henvendelse 

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail: 

jensmia@email.dk 

Birgit Rasmussen 

Tlf. 66 10 42 95 

Åsumvej 307 

5240 Odense NØ 

Mail: birgit.r@mail.dk 

Fyn 11 

Mail med forældregruppen 

Forældregruppen vil gerne i kontakt med 

forældre fra hele landet. Børn med CP 

har meget forskellige funktionsniveauer, 

hvorfor det er vigtigt at få så mange 

som muligt med. 

Hvis du er interesseret, så kontakt 

mig på e-mail: birgit.r@mail.dk - så får 

du listen på gruppens medlemmer. 

Kig på hjemmesiden 

Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse, 

bl.a. kommende arrangementer, referater 

af bestyrelsesmøderne m.m. ud på 

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek 

en gang imellem hjemmesiden: 


Sønderjylland 12 

Dorte Lorenzen 

Tlf. 74 48 99 30 

Sundgade 18 E 

6400 Sønderborg 

Mail: lorenzen@mail.dk 

Sydvestjylland 13 

Jan Grønbæk Sørensen 

Tlf. 75 17 24 28 

Godthåbparken 58 A 

6740 Bramming 

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk 

Tak til Kirsten 

og velkommen til Pia 

Den 5. februar afholdt kreds 13 sin 

årlige generalforsamling med fint fremmøde 

af en række af kredsens trofaste 

medlemmer, som hvert år så vidt muligt 

møder frem til generalforsamlingen. Efter 

modtagelse af det lækre smørrebrød, 

som var bestilt til lejligheden, startede vi 

generalforsamlingen. Her havde Kirsten 

Graversen, efter mange års ”tro tjeneste” 

i vores midte, valgt at takke af for 

at hellige sig sin familie og sit privatliv, 

og vi skylder Kirsten stor tak for sin indsats 

gennem årene. 

Blandt de fremmødte kunne vi bl.a. 

byde velkommen til Pia Ravn, som gennem 

et stykke tid har bestridt opgaven 

som Spastikerforeningens repræsentant 

i DH Vejen. Vi har nu også den glæde at 

kunne byde Pia velkommen som nyt bestyrelsesmedlem. 

Desuden blev Sander 

Koch valgt som ny suppleant. 

Efter en indholdsrig generalforsamling, 

som foregik i god ro og orden, fik 

vi stillet den værste sult, som foregik 

bevæbnet med kniv og gaffel, inden 

vi begyndte på vores altid festlige og 

fornøjelige bankospil. Efter det kunne 

mange gå hjem med nyttige eller velsmagende 

gevinster, som Birgit meget 

kreativt havde indkøbt til lejligheden. 

Jan Grønbæk 

God stemning og bankospil er 

sydvestjyllandskredsens opskrift 

på en god generalforsamling. 


45 

>>

Varde sommerspil 2011 

Igen i år indbyder Kreds 13 til en hyggelig, 

festlig og fornøjelig aften ved 

Varde Sommerspil, hvor de i år opfører 

den forrygende musical ”Syv Brude til 

Syv Brødre”. 

Vi har fået billetter til den 1. juli, 

hvor forestillingen begynder kl. 20. Vi 

starter med at mødes ved Sommerspilteltet 

kl.18, hvor vi har bestilt en lækker 

”Skovtursmenu”. Når vi har hygget os 

med lidt godt til ganen, drager vi over 

og indtager vores pladser ved friluftsscenen. 

Alt dette tilbyder vi vore medlemmer. 

Hver deltager med gyldigt medlemskab 

kan deltage med én ledsager til 

den rørende pris af kun 200 kr. pr. person, 

som dækker forestillingen og ”Skovtursmenu”. 

Grundet stærkt begrænset 

deltagerantal anbefales hurtig bindende 

tilmelding til Jan Grønbæk, tlf. 75 17 24 

28 (bedst kl.19-20). Billetterne fordeles 

efter ”først-til-mølle’ princippet. Så 

tøv ikke med din tilmelding – det bliver 

sjovt! 

Jan Grønbæk 


RESTERENDE 

UDGIVELSER I 2011 

Blad Afleveres til Postvæsenet 

Nr.2 18. april 

Nr.3 14. juni 

Nr.4 19. august 

Nr.5 17. oktober 

Nr.6 12. december 

Nyhedsservice på mail 

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud 

og informationer pr. mail, så send en 

mail til: j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk 

den ”medlemsinformation” og dit 

medlemsnummer i emnefeltet (står ved 

modtageradressen på dette blad). Så vil 

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore 

medlemstilbud til dig via mail. 

Sydøstjylland 14 

Jens Peder Roed 

Tlf. 75 55 37 79 

Dalbygade 38 B1 – 101 

6000 Kolding 

Mail: jproed@mail.stofanet.dk 

Vestjylland 15 

Bent Ole Nielsen 

Tlf. 97 14 24 83 

Rønne Allé 67 

7451 Sunds 

Mail: bon@privat.dk 

Humørklubben 

sætter punktum 

Vi vil meget gerne have gamle 

medlemmer, hjælpere og venner 

af klubben til at være med til at 

sætte et flot punktum for Humørklubben. 

Efter 40 års aktiviteter er det 

tiden at slutte, og det sker med 

spisning og hyggeligt samvær på 

Restaurant Søgården i Sunds: 

Fredag den 29. april 2011 kl. 

18.00 til 22.00. 

Menuen er en lækker buffet. 

Prisen er 198,- kr. plus drikkevarer. 

Beløbet betales til Søgården 

på selve dagen den 29. april. 

Tilmelding til Elin Petersen på 

tlf. 97 21 01 68 - hurtigst muligt. 

Vi glæder os, til at se dig. 

Humørklubben 

Midtjylland 16 

Jørgen Knudsen 

Tlf. 97 51 20 60 

Asgårdvej 11 

7800 Skive 

Mail: jk@asgaard-online.dk 

Den ny bestyrelse 

Kredsbestyrelsen har ved bestyrelsesmødet 

onsdag den 23. marts 2011 

konstitueret sig på følgende møde: 

Formand (HB), Jørgen Knudsen. 

Næstformand (HB-supp.), Jesper Harding 

Hansen. 

Kasserer, Jette Thomsen. 

Sekretær, Birgitte Hansen Larsen. 

Bestyrelsesmedlemmer Lene K. 

Svendsen, Leif Winther, Karl Østergaard. 

Bestyrelsessuppleanter, Lone Bak- 

Pedersen (1) og Mette Munk (2). 

Intern revisor, Hanne Skipper. 

Jubilæums Julehygge 

Spastikerpris-modtager Jacob Nossell 

kom helt fra Frederiksberg til Skive 

onsdag den 1. december. Efter spisning

leverede Jacob et foredrag med titlen 

”Det spastiske manifest”. 

Jacob var imponerende god til at 

formidle sine tanker og overvejelser på 

en både humoristisk, alvorlig og spændende 

måde. Foredragets røde tråd var 

Jacobs tanker om livet, det at have et 

handicap, og om at fokusere på det man 

er god til. Foredraget var krydret med 

B A N D A G I S T E R P Å T V Æ R S 

historier om sjove og uheldige oplevelser 

fra Jacobs hverdag. 

Ikke færre end 25 midtjyder var i 

tophumør, og rundede af med æbleskiver 

og gløgg. Stor ros til Jacob og tak 

fordi du kørte helt til ”udkants-Danmark” 

for vores skyld. Og så i øvrigt: Tillykke 

med den velfortjente spastikerpris. 

Arrangementskalenderen 

Når vi igen har fået vinterens kulde lidt 

på afstand, vil kommende arrangementer 

i Kreds Midtjylland blive offentliggjort 

på hjemmesiden og her under Kredsnyt! 

Bestyrelsen 

CP-Forældregruppen 

Husk at Kreds Midtjyllands forældregruppe 

har udsendt foldere. Ønsker man 

at rekvirere sæt af folderne, så er man 

mere end velkommen til at ringe eller 

sende en mail til: 

Jette Thomsen tlf.: 97 58 41 68 – 

e-mail: 2xj@post8.tele.dk 

Østjylland 17 

Peder Stausholm 

Tlf. 86 24 42 01 

Jernaldervænget 25 

8220 Brabrand 

Mail: stavs@stofanet.dk 

Sidste udkald til 

Slap a’ weekend 

Så er det ved at være absolut sidste udkald 

til årets fedeste weekend – Slap a 

weekenden på Feriecenter Slette Strand 

fra fredag den 29. april til søndag den 1. 

maj. Det er i år 10. gang, vi holder dette 

arrangement i Nordjylland. Programmet 

byder som sædvanlig på masser af 

hygge og socialt samvær og mulighed 

for at dele erfaringer og ’netværke’. 

Er du interesseret, men ikke tilmeldt, 

så ring og hør, om der stadig er 

ledige pladser. Det skal ske til Kim W. 

Pedersen, tlf. 86 81 11 18 eller bedst på 

mail: kimwp@mail.dk 

Individuelle løsninger 

Sammen finder vi den rette løsning til dig 

Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig. 

ÅRHUS AFDELING 

Graham Bells Vej 8 

8200 Århus N 

Telefon: 8622 0505 

ESBJERG AFDELING 

Tømrervej 18-20 

6710 Esbjerg 

Telefon 7656 4060 

KOLDING AFDELING 

C.F. Tietgens Vej 10 

6000 Kolding 

Telefon 7557 4060 

ODENSE AFDELING 

Børstenbindervej 12 

5230 Odense M 

Telefon 6315 0505 

BRØNDBY AFDELING 

Sognevej 25, Bygning 87 

2605 Brøndby 

Telefon 4353 0505 

www.ortos.dk 


47

Nordøstjylland 18 

Asger Laustsen 

Tlf. 86 44 32 21 

Tinghøjvej 15, Råsted 

8920 Randers NV 

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk 

Generalforsamling 2011 

Kredsen afholdt mandag den 28. februar 

2011 sin årlige generalforsamling i 

Frivilligværkets lokaler på Vestervold i 

Randers. Sædvanen tro blev generalforsamlingen 

påbegyndt med spisning og i 

år var der wienerschnitzel på menuen. 

Der var rekordtilslutning igennem 

nyere tid, idet 27 havde tilmeldt sig 

generalforsamlingen. Efter at punkterne 

’beretning’ og ’regnskab’ var vel 

overstået, var der tid til valg. Her var der 

kampvalg til bestyrelsesposterne, så vi 

måtte igennem en skriftlig afstemning, 

før der var genvalg til Inger Jensen, 

Sonja Andersen og Yvonne Gysloff. 

Endvidere blev Lars Thue Hansen og Bo 

Andersen genvalgt som suppleanter og 

Kai Schødt som revisor. 

Efter generalforsamlingen har 

bestyrelsen konstitueret sig med Asger 

Laustsen som formand, Inger Jensen 

som næstformand, Sonja Andersen 

som kasserer og Helle Dahlstrøm som 

sekretær. 

Tur til Slette Strand 

Kredsforeningens tur til Slette Strand 

arrangeres i år i weekenden 6.-8. maj 

2011. Feriecenter Slette Strand ligger i 

naturskønne omgivelser tæt ved Vesterhavet 

ud for Fjerritslev. Der er gode mu- 

Deadline til Spastikeren nr. 3/2011, 

der udkommer medio juni: Almindeligt 

stof 10. maj og kredsnyt senest 

20. maj – men gerne før. Materiale 

modtages på e-mail: fh@spastik.dk 


ligheder for gå- og køreture til vandet, 

ligesom feriecentret har svømmehal og 

diverse aktiviteter. Formålet med weekenden 

er, at kredsens medlemmer kan 

slappe af og hygge sig med god mad, og 

hvor det sociale samvær er i højsædet. 

De sidste to år har vi haft stor succes 

med at tiltrække unge familier med mindre 

børn, som har fået meget ud af at 

tale med ligestillede. Skriftlig indbydelse 

udsendes til alle medlemmer. 

Asger Laustsen 

Nordjylland 19 

Kirsten Hansen 

Tlf. 98 29 62 97 

Stakladen 32 

9380 Vestbjerg 

Mail: kihan@stofanet.dk 

Generalforsamling 

Onsdag den 2. marts 2011 afholdt kredsen 

sin generalforsamling. Vi startede 

med en let buffet, hvorefter selve generalforsamlingen 

blev afholdt. 

Der var ikke modtaget forslag til 

nye kandidater til bestyrelsen, så det 

betød, at bestyrelsen gik et mandat ned, 

da Jan Bang Madsen ønskede at udtræde. 

Den nye bestyrelse består herefter 

af: Kirsten Hansen, Helle Jensen, Anna 

Maria Nielsen, Charlotte Sørensen, Leif 

Køhne og Michael Schirmer Nielsen. 

Efter generalforsamlingen fortalte 

Spastikerforeningens socialrådgiver Jens 

Tamborg bl.a. om den nye lovgivning for 

tabt arbejdsfortjeneste. Der var en rigtig 

god debat mellem de fremmødte og Jens 

GLEM IKKE AT HUSKE… DELTAG I DEBATTEN 

Hvornår har du sidst skrevet i dit 

medlemsblad? 

Deltag i debatten – max 300 ord. 

Indlæg modtages på: e-mail: fh@ 

spastik.dk 

Tamborg, der besvarede mange gode 

spørgsmål. 

Fastelavnsfest 

med højt humør 

Lørdag den 12. marts afholdt kredsen 

årets fastelavnsfest. Det var meget 

hyggeligt. Vi startede med en lækker 

frokost. Derefter slog børn og voksne 

med handicap katten af tønden. Om 

eftermiddagen blev der serveret kaffe 

med fastelavnsboller og skæg underholdning 

med ”Det Flyvende Kuffertcirkus”. 

Efter underholdningen hyggede vi 

os med forskellige gøglernumre. Det var 

en dejlig eftermiddag med mange glade 

mennesker. 

Charlo te 

Onsdagsklubben 

Ring og hør lidt om, hvad der sker. 

Tovholder er Frederik Pedersen, 

tlf. 98 38 25 12, 

e-mail: fip@gvdnet.dk 

Forældregruppen 

Tænker du på et spændende 

emne, som vi skal have fat i, så 

ring til tovholder Leif Køhne, 

tlf. 98 28 66 96, 

e-mail: kornelparken270@mail.dk 

Svømning 

Vil du vide mere om svømmeaktiviteterne, 

så kontakt tovholder: 

Kirsten Hansen, 

tlf. 98 29 62 97 

- e-mail: kihan@stofanet.dk 

Voksen-netværk 

Vil du være med i netværket for 

voksne spastikere? Så kontakt 

tovholder, Jan Bang Madsen, Skovgade 

6,1 - 7700 Thisted, 

tlf. 97 91 28 45 

- e-mail: jbm@dsithisted.dk

Tænk på 

Spastikerforeningen, 

når du skriver skriver testamente 

Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, 

der arbejder på at sikre en bedre tilværelse for 

landets 10.000 spastikere. Vi oplever at der er kamp om ressourcerne 

i kommunerne. Vi kan gøre en forskel med kompetent 

rådgivning. 

Men det kræver at vi har midlerne til at løfte denne og mange 

andre opgaver. 

Med de nye arveregler er der flere muligheder for at begunstige 

en forening som Spastikerforeningen. 

Vil du vide mere, så kontakt din advokat eller hør mere hos: 

Spastikerforeningen, 

Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, 

tlf. 38 88 45 75, e-mail: spastik@spastik.dk 


 

 

 

 

 


49

Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm Allé 8. 2000 Frederiksberg 

MMP 

Id-nr. 46276

Det kører for Mads Petö - Spastikerforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?