LEDSAGEORDNING - Aarhus.dk

September 2010
Information om Århus Kommunes
LEDSAGEORDNING
Århus Kommune Socialforvaltningen Søjlen for Voksenhandicap

OPLYSNINGER OM ÅBNINGSTIDER, TELEFON, MAIL MV.
Adresse
CfH/LEDSAGEORDNINGEN
Sonnesgade 9
8000 Århus C.
Telefon
87 30 40 30
E-mail:
ledsageordning@msb.aarhus.dk
Telefonen er åben
Mandag til onsdag kl. 8.00 – 12.00
Torsdag kl. 7.45 - 8.00
kl. 12.30 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 12.00
Akut henvendelse indenfor åbningstiden men uden for telefontiden kan ske på
telefon 29 20 89 84
Kontoret er åbent
Mandag til onsdag kl. 8.00 - 15.00
Torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 14.00
På Ledsageordningens kontor er ansat
Ulla Aagaard Knudsen
Leder, telefon 87 30 40 33
Lillian Lave Kuntz
Administrativ medarbejder og lønbehandler, telefon 87 30 40 30
Ole Petersen
Arbejdstilrettelægger, telefon 87 30 40 32
Jeanette Møller
Administrativ medarbejder, telefon 87 30 40 45
Carsten Schou Nielsen
Visitator, telefon 87 30 40 34
Dorte Larsen
Ergoterapeut og stedfortræder, telefon 87 30 40 31
2

INDHOLD
Indledning............................................................... side 4
Formål med ledsagelse.............................................. side 5
Ledsagelsens indhold................................................. side 5
Hvem er ledsagerne?................................................. side 5
Hvordan ansættes ledsagerne?……………………………………… side 6
Et sikkert og sundt arbejde......................................... side 7
Hvad koster det?....................................................... side 9
Brug af ledsagetimer og opsparingsmulighed................ side 9
Weekend og ferie....................................................... side 11
Ændringer og lejlighedsvis ledsagelse …………………………. side 12
Bestilling af ledsagelse ……………………………………………………. side 12
Transport.................................................................. side 13
Hvad skal og må en ledsager? ..................................... side 14
Ledsagerens kvalifikationer ……………………………………………… side 15
September 2010
3

INDLEDNING
Århus kommune har forskellige tilbud til personer med handicap.
Ledsageordningen er et af disse tilbud. Ledsageordningen er et
lovbestemt tilbud i henhold til Lov om Social Service §§ 97 og 45 og er
organisatorisk placeret i Socialforvaltningen, Voksenhandicap.
Ledsageordningen tilbyder målrettet praktisk ledsagelse til personer
mellem 16 og 67 år. Det kan f.eks. være personer med svære bevægelseshandicap
– herunder kørestolsbrugere, blinde og svagtseende,
samt personer med erhvervet hjerneskade, sclerose og udviklingshæmning
m.fl.
Når borgeren søger om en ledsagebevilling, skal følgende kriterier
være opfyldt for, at der kan gives en bevilling:
Borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er betydeligt og
varigt nedsat
Borgeren kan ikke færdes alene uden for hjemmet
Borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse
Borgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske
om at deltage i forskellige aktiviteter
Borgeren skal være bevidst om indholdet i aktiviteten
Borgeren har ikke behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse
med ledsagelsen
Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge
af sindslidelse eller af sociale årsager.
Ledsagelsen skal kunne foregå på en enkel og ukompliceret måde og
uden, at der er behov for korrektion eller indgriben i forhold til
borgerens adfærd/væremåde. Det vil sige, at der ikke kan bevilges
ledsagelse, hvis der er behov for at tage højde for f.eks. specielle
hygiejnemæssige forhold og specielle adfærdsmæssige forhold såsom
udadrettet adfærd, selvskadende adfærd o. lign.
Borgere mellem 16 og 67 år har ret til maksimum 15 timers ledsagelse
pr. måned uanset boform. Der kan ske fradrag i det bevilgede timetal,
hvis borgeren fra sin boform modtager individuel ledsagelse til
fritidsaktiviteter.
Borgere der er bevilget 15 timers ledsagelse om måneden ved det
fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.
Borgere mellem 18 og 67 år visiteres af Ledsageordningen. Unge
mellem 16 og 18 år visiteres til ledsagelse af kommunens Socialcentre.
4

FORMÅL MED LEDSAGELSEN
Ledsageren yder målrettet praktisk ledsagelse, der medvirker til at
give borgeren:
større valgfrihed
øget selvstændighed
øget ansvar for egen tilværelse
bedre mulighed for at opleve omverdenen
Det overordnede formål med ledsagelse er at medvirke til normalisering
og integration i samfundet, af personer med betydelig og varigt
nedsat funktionsevne.
LEDSAGELSENS INDHOLD
Borgeren bestemmer indholdet i ledsagelsen. Al ledsagelse skal foregå
udenfor hjemmet og ledsageren er ikke en besøgsven.
Ledsagearbejdet skal til enhver tid kunne udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.
Ledsagetimerne kan aftales brugt som fast ledsagelse f.eks. uge for
uge eller lejlighedsvist. Fordeles timerne uge for uge, svarer de 15
timer pr. måned til gennemsnitligt 3,5 timer pr. uge.
Ledsagelse kan f.eks. bruges til:
indkøbsture, gåture, læge- og tandlægebesøg
besøg hos familie og venner
fritidsaktiviteter herunder sport
biograf- og teaterture
ferierejser
HVEM ER LEDSAGERNE?
Ledsagerens funktion er at være praktisk ledsager i forbindelse med
borgerens aktiviteter udenfor hjemmet. Ledsagerens arbejdsopgaver
vil afhænge af, hvilken funktionsnedsættelse borgeren har og indholdet
i ledsagelsen.
Det er vigtigt, at borger og ledsager taler sammen om, hvad borgeren
har behov for hjælp til og aftaler på hvilken måde hjælpen skal ydes.
Ledsagelse er et supplement til det nære netværk. Derfor kan der som
udgangspunkt ikke ske ansættelse af nærtstående familiemedlemmer
5

eller venner. Baggrunden for Ledsageordningen er, at borgeren skal
kunne deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være
afhængig af familie eller venner.
Ledsagere rekrutteres blandt personer, der har særlig interesse i
og/eller erfaringer med at arbejde med personer med handicap. Det
kan f.eks. være personer, som tidligere har arbejdet inden for
handicapområdet eller personer, der venter på eller er i gang med en
uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område.
Se side 17 om ledsagerens kvalifikationer.
Der indhentes altid en straffeattest i forbindelse med ansættelse af
ledsagere. Den må ikke have anmærkninger, som har betydning for
ansættelsen i ledsagejobbet.
HVORDAN ANSÆTTES LEDSAGERNE?
Borgeren kan pege på en person, der ønskes ansat som ledsager eller
Ledsageordningen kan finde en person, der kan være ledsager. Århus
kommune er arbejdsgiver for ledsagerne i begge tilfælde.
Ledsageordningens leder har det personalemæssige ansvar, herunder
ansættelse og afskedigelse af ledsagere.
Borgere med ledsagebevilling har mulighed for at søge om udbetaling
af kontant tilskud til ansættelse af en ledsager, som man selv er
arbejdsgiver for. Har man et ønske om at være arbejdsgiver, skal man
søge Ledsageordningen om godkendelse. Ledsageordningen er
forpligtet til at vurdere borgerens arbejdsgiverevne, idet al
administration og planlægning skal kunne varetages af borgeren selv.
Der er to ansættelsesformer:
Månedslønsansættelse
Timelønsansættelse
Månedslønnede ledsagere
Fastansatte månedslønnede ledsagere søges gennem
dagspressen.
Timelønnede ledsagere
Timelønnede ledsagere findes via ansøgningsskema i
Center for Hjælpeordninger (CfH) fælles med Hjælperordningen
eller ved anden form for uopfordret ansøgning.
Ansøgere henvender sig ofte, fordi de kender en person,
som har ledsageordning eller har hørt om ordningen
gennem medstuderende, venner mv.
Ledsageordningen kontakter lejlighedsvist lokalcentre/
bosteder med forespørgsel om kendskab til personer, som
på et givet tidspunkt har særlige personlige kvalifikationer
6

f.eks., at der skal findes en ledsager, som taler et specifikt
fremmedsprog.
Der søges ledsagere ved opslag f.eks. på uddannelsessteder.
Generel opfølgning og kontrol
Ledsageordningen laver en årlig opfølgning på alle ledsagebevillinger.
Laver borgeren selv aftaler direkte med sin ledsager, skal borgeren
kvittere for hver ledsagelse med sin underskrift på en blanket, som
medbringes af ledsageren. Ledsagelser formidlet af Ledsageordningens
kontor registreres i ledsagernes arbejdsskema og Ledsageordningens
bestillingskalender.
Samarbejdet mellem borger og ledsager
Har borgeren behov for hjælp til samarbejdet med ledsageren, er man
altid velkommen til at kontakte Ledsageordningen. Ledsageordningens
leder, kan give råd og vejledning og hjælpe med at løse eventuelle
problemer. Lederen vil i visse tilfælde efter aftale med borgeren
kontakte pårørende eller personale, som kan være behjælpelige
omkring problemet.
Lederen taler med ledsageren om henvendelsen fra borgeren for at
høre ledsagerens oplevelse af situationen. Hvad der derefter er behov
for at gøre, vil afhænge af henvendelsens karakter. Der kan f.eks.
være behov for at finde en ny ledsager.
Ledsageordningen tilbyder alle ledsagere supervision eller råd og
vejledning.
ET SIKKERT OG SUNDT ARBEJDE
Borgeren bestemmer, hvortil ledsagelsen skal ske, og hvad der skal
ske. Uanset ledsagelsens indhold har Ledsageordningen i henhold til
Arbejdsmiljølovgivningen pligt til at sikre medarbejderne et sundt og
sikkert arbejdsmiljø. Det betyder bl.a., at der hvert 3. år gennemføres
en omfattende, lovpligtig vurdering af ledsagernes arbejdsmiljø –
kaldet Arbejdspladsvurdering og at der løbende laves risikovurderinger
af den enkelte ledsagers arbejdsbetingelser og oplevelse af
arbejdsbelastninger.
Rygning
Folketinget har vedtaget en lov om røgfrie miljøer, som trådte i kraft d.
15. august 2007.
Det betyder, at offentligt ansatte som hovedregel ikke må ryge under
udførelsen af deres arbejde. Dette gælder uden betingelser, når de er i
7

kontakt med borgere. Derudover skal de sikres et røgfrit miljø i
arbejdstiden.
Hvis borger ønsker at ryge i forbindelse med ledsagelse, skal der laves
aftale om rygepauser, hvor ledsageren kan undgå passiv rygning.
Hvis uheldet er ude……..
Er borgeren uheldig og f.eks. falder eller falder ud af kørestolen i
forbindelse med ledsagelse og ledsageren ikke med let støtte kan
hjælpe vedkommende op igen, skal der tilkaldes hjælp hos FALCK.
Ledsageren kan ringe op fra borgerens mobiltelefon eller evt. fra sin
arbejdsmobil til FALCK på 70 10 20 31.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren vil modtage en
regning fra FALCK med mindre borgeren har et FALCK abonnement,
som dækker servicen.
Samme procedure gør sig gældende, hvis f.eks. borgerens kørestol går
i stykker og der er behov for hjemtransport af FALCK.
Indkøb
Ledsageren har ofte indkøbsopgaver sammen med borgere. Det kan
være tungt arbejde og ledsageren har ofte flere indkøbsopgaver hver
dag. Vi henstiller til borgerne om at vise hensyn og holde indkøbene
inden for rimelige grænser og uden gener for ledsageren.
Hvad er rimelige grænser?
Arbejdstilsynets vurderingsskema over løfte/bærearbejde oplyser, at
man maximalt må bære mellem 8 og 11 kg, når man holder byrden
tæt på kroppen og står stille. Udgangspunktet for vurderingen af
bærearbejde skal tages i byrdens vægt og dens afstand fra kroppen
under løftet/ bærearbejdet samt en række øvrige faktorer:
De øvrige faktorer er meget væsentlige og kan bl.a. være:
hvor meget vejer byrden
hvor håndterlig er den
hvor langt skal der løftes/bæres
hvilket terræn – f.eks. hvor mange trapper
tidspres
vejrforhold
indholdet i ledsagerens øvrige arbejdsdag
Med baggrund i ovenforstående er det altid en vurdering i den enkelte
ledsageopgave, hvor meget og hvor langt ledsageren skal bære
indkøb. En tommelfingerregel er ca. på 5-8 kg meget afhængig af
ovenfor nævnte faktorer og deres betydning.
8

Ledsageordningens regler omkring indkøb:
I det omfang det er muligt skal borgeren selv bære sine indkøb.
Benytter borgeren kørestol, skal borgeren som udgangspunkt have
sine indkøb i skødet.
Benytter borgeren el-kørestol med kurv bagpå placeres indkøbene
der. Er der ikke en kurv/taske, kan borgeren opfordres til at købe
en. Århus Kommunes Hjælpemiddelcentral sælger specialsyede
tasker til kørestole.
Placeres indkøb bag på en manuel kørestol, må indkøbene ikke
hindre ledsagerens bevægefrihed bag kørestolen.
Benytter borgeren rollator placeres indkøb som udgangspunkt i
kurven på rollatoren.
Hvis borgeren er gående kan vedkommende have en rygsæk på
og/eller ledsager kan have en bærepose i hænderne.
HVAD KOSTER DET?
Ledsagelse er en naturalydelse dvs. at den er gratis.
Afledte udgifter ved ledsagelsen, f.eks. udgifter til ledsagerens
befordring; betaling af entré for ledsageren og udgifter til nødvendig
bespisning skal betales af borgeren, men borgeren har mulighed for at
få dækket et beløb på op til kr. 761,00 årligt (2010-niveau) af disse
udgifter.
Borgeren skal dokumentere sine udgifter og opfordres til at gemme
kvitteringer, som har med afledte udgifter til ledsageren at gøre.
HUSK, at ledsageren skal skrive under på disse kvitteringer. Vi
opfordrer ledsagerne til at gøre borgerne opmærksom på, at
kvitteringer skal gemmes.
Sidst på året modtager borgeren en orientering fra Ledsageordningen,
hvor der opfordres til at indsende opgørelse og dokumentation for
udgifterne. Beløbet vil efterfølgende blive indsat på brugerens NEMkonto.
9

BRUG AF LEDSAGETIMER OG OPSPARINGSMULIGHED
Timeforbrug pr. ledsagelse beregnes på følgende måde:
Et eksempel: Ledsagelse er bestilt fra kl. 13.00 til 15.00, men den
reelle tid bliver kl. 13.00 – 15.15, så skal man ”betale” for 2 timer og 1
kvarter. Ledsagetiden er tidsrummet ledsagelsen er bestilt fra og til,
men også en eventuel overskridelse af tiden.
Ledsagerens transporttid mellem opgaver dækkes af Ledsageordningen.
Der kan ikke bruges timer på forskud og der kan ikke afregnes for
mindre end en time pr. gang.
Ved ledsagelse ud over lokalområdet beregnes hjemrejse/nødvendige
ventetider/ eventuel overnatning for ledsager som forbrug af
ledsagetimer. Starter og slutter ledsagelsen ikke samme sted, kan
ledsagerens transporttid retur til startadressen medregnes til timeforbruget.
Når man bruger sine ledsagetimer, bruger man først af de 15 timer fra
indeværende måned. Derefter bruges af måneden forud og så
fremdeles. Timer der er over 6 måneder gamle, slettes da der ikke kan
opspares timer ud over 6 mdr.
Ledsageordningen prøver her, med et eksempel, at anskueliggøre
et timeregnskab og brugen af opsparingsreglerne:
En borger ønsker at bruge 25 ledsagetimer i marts måned 2009…………
Borgerens TIMEREGNSKAB ser sådan ud
Måned Tilskrevne
timer
September 2008 15
Oktober 15
November 15
December 15
Januar 2009 15
Februar 15
Marts 15
Forbrugte Antal timer til
timer
rest/saldo
10 5
15 0
3 12
12 3
10 5
7 8
15 0
10

Borgeren har 15 timer til rådighed i marts 2009, som først skal bruges.
Derefter bruges 10 timer fra timeregnskabet. Det er de 8 timer fra
februar, som bruges fuldt ud og så 2 timer fra januar måned. Timer fra
september måned og længere bagud er ”forældede” og bortfalder.
Herefter ser borgerens TIMEREGNSKAB sådan ud
Måned
Tilskrevne
timer
Oktober 2008 15
November 15
December 15
Januar 2009 15
Februar 15
Marts 15
April 15
Forbrugte Antal timer til
timer
rest/saldo
15 0
3 12
12 3
12 3
15 0
15 0
Regler for brug af ledsagetimer samt opsparing
Bruger man ikke sine 15 timer om måneden, spares timerne op.
Det er vigtigt at overveje, hvordan man vil bruge sine ledsagetimer.
Ønsker man primært et løbende timeforbrug eller skal timerne spares
op – eller begge dele. Lav aftale omkring forbrug af timer med
kontoret og inddrag kontoret i god tid, hvis der skal laves en opgørelse
af timesaldo.
Borgeren opfordres til selv at føre regnskab med timerne og på den
måde følge sin timesaldo.
Ledsagetimer kan IKKE bruges på forskud.
Faste ledsageaftaler kan maximalt aftales til to gange pr uge.
Ved længerevarende aktivitet, som rejser el. lign, skal
Ledsageordningen have besked om dato og tidspunkt for den
ønskede aktivitet senest 1 måned før afholdelsen.
11

Hvis ledsagelse ikke kan ydes af praktiske grunde, f.eks.
ledsagers sygdom, og hvor der ikke kan ydes afløsning, kan de
mistede ledsagetimer opspares.
Modtager Ledsageordningen afbud senere end 3 døgn forud for
en aftalt tid, er ledsagetimerne forbrugte. Afbud vedrørende
søndag og mandag skal modtages senest torsdag inden kl. 13,
hvis timerne skal indgå i opsparingsregnskabet og ikke regnes
som forbrugte.
Borgeren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder,
(max. 90 timer) Timerne for indeværende måned skal altid
bruges, inden opsparede timer bruges. Opsparede timer bruges
bagud fra den måned man er i – se eksempel side 10.
Ledsagetimer som ikke er brugt indenfor 6 mdr. bortfalder.
WEEKEND OG FERIE
I forbindelse med ledsagelse over flere dage f.eks. til weekendophold
og ferie, beregnes timeforbruget ud fra en konkret beskrivelse af
ledsagelsens varighed, indhold mv.
Borgeren “betaler” med minimum 10 eller 12 timer pr. dag. 8 timer
tillagt 2 timer på hverdage eller tillagt 4 timer ved ledsagelse fra
lørdag til søndag eller i forbindelse med helligdage. Eksempelvis
“afregnes” ledsagelse en lørdag-søndag med minimum 8 + 4 + 8
timer, i alt 20 timer, og fredag-lørdag-søndag med minimum 8 + 2 + 8
+ 4 + 8, i alt 30 timer. Husk at indregne timer til ud- og hjemrejsedag.
Der skal laves konkrete aftaler for, hvornår ledsageren er aktiv og ”på”
og hvornår der er pauser samt hvornår ledsageren kan betragte sig
som fri og forlade stedet for ledsagelsen for en periode. Hvis
ledsageren forventes at være ”på” i alle døgnets vågne timer kan det
være nødvendigt, at der laves andre timeafregningsaftaler end
ovennævnte. I praksis kan det betyde, at borgeren afregner ”time for
time”.
For at undgå eventuelle forskellige opfattelser af aftaler mv. er det
vigtigt, at kontoret inddrages i aftaler og timeberegning - forud for en
ledsagelse over flere dage.
12

ÆNDRINGER OG LEJLIGHEDSVIS LEDSAGELSE
Ændres borgernes behov for ledsagelse, skal kontoret have besked så
hurtigt som muligt af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen. Når behovet
for ledsagelse ændres, betyder det ændringer i ledsagerens
arbejdstider og alle er mest tilfredse, hvis man kan planlægge sine
aktiviteter i god tid.
Eventuelt afbud meddeles Ledsageordningen snarest muligt i
kontortiden og senest kl. 8.30 på dagen for ledsagelsen.
BESTILLING AF LEDSAGELSE
Ledsagelse tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov om
indhold og tidspunkt for ledsagelse. Da det samtidigt skal være muligt
for Ledsageordningen at administrere ordningen, kan det ske, at
borgeren må vente med sin ledsagelse, til der er ledig kapacitet.
Derfor opfordrer vi til at være fleksibel i forhold til ledsagetidspunkter.
Når borgeren selv laver aftaler direkte med sin ledsager, er det vigtigt,
at der planlægges således, at der tages hensyn til begge parter.
Når der bestilles ledsagelse skal der oplyses om: dato for ledsagelsen,
hvor og hvornår man mødes, hvilken aktivitet der skal ledsages til,
hvordan aktiviteten er tilrettelagt, hvordan en evt. transport i
ledsagelsen skal foregå, eventuelle personlige kendetegn mv. Der bør
være en særlig opmærksomhed på, om borgerens funktionsniveau er
ændret i forhold til tidligere, idet det kan have stor betydning for, hvad
der er ledsagerens opgave(r).
Jo før ledsagelse bestilles, jo større chance er der for, at ønsket
kan imødekommes.
Borgeren kan forvente at få ledsagelse den dag det ønskes, når
Ledsageordningen har modtaget ønsket 14 dage før
ledsagedagen. Ledsageordningen ringer besked til borgeren.
Bestilles ledsagelse med kortere varsel end 14 dage
efterkommes mange ønsker, men man kan ikke forvente at få
sit ønske opfyldt.
Når ledsagelsen er bestilt med kort varsel – en uge eller
derunder – skal borgeren selv kontakte Ledsageordningen for at
få besked om, hvorvidt ledsageønsket er efterkommet eller ej.
13

Bestilling af ledsagelse telefon 87 30 40 45 i følgende tidsrum:
Mandag til onsdag kl. 8.00 – 12.00
Torsdag kl. 12.30 – 16.00
Fredag kl. 8.00 – 12.00
Ved akut behov for aflysning og ændring af ledsagelse lørdag
og søndag:
Besked modtages på telefon 29 20 88 33 i tidsrummet kl. 8.00 – 10.00
og kl. 19.00 – 20.00
TRANSPORT
Handicapkørsel (Telebus) skal søges gennem Lokalcentrene i Magistratsafdelingen
for Sundhed og Omsorg. Borgeren er selv ansvarlig
for at bestille/afbestille Telebus.
Ledsageren må gerne køre borgerens bil, men skal forinden have den
fornødne instruktion af borgeren eller en anden relevant person.
Borgeren er forsikringsansvarlig for eventuelle skader som ledsageren
pådrager borgerens bil.
Ledsageordningen udleverer klippekort til ledsagerne, som ledsageren
kan benytte i bybusserne i forbindelse med ledsagelse.
14

PLANLÆGNING OG TILRETTELÆGGELSE AF LEDSAGELSE
Ledsagelse er til aktiviteter, som borgeren ønsker og efterspørger.
Borgeren er selv ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge
ledsagelsen f.eks. kontakten til ledsagekontoret, plan for indhold,
bestilling af handicapkørsel mv. Kan borgeren ikke selv planlægge og
tilrettelægge ledsagelsen er det borgeren i samarbejde med
pårørende/personale, som er ansvarlig for dette.
Ledsageren kan ikke have opgaver i forhold til planlægning og
tilrettelægge af ledsagelse.
Der skal være planlagt og tilrettelagt følgende:
Hvilket indhold skal der være i ledsagelsen, hvad ønsker
borgeren at bruge ledsagelsen til?
Hvordan borger og ledsager transporterer sig i ledsagelsen?
Gående, bybus, brugers bil, handicapkørsel?
Der skal være sammenhæng mellem det ønskede indhold og
den afsatte tidsramme
Ønsker borgeren ikke at gå med ud på ledsagelse, skal ledsageren gå
igen og kontakte Ledsagekontoret. Det er ikke ledsagerens opgave at
motivere borgeren for ledsagelse.
Borgeren skal være parat til at modtage ledsagelse, når ledsageren
kommer.
Ledsageren skal gå, nå ledsageopgaven er tilendebragt, også selvom
der er aftalt tid til overs. Ledsageren orienterer Ledsagekontoret om
dette.
HVAD SKAL OG MÅ EN LEDSAGER?
(Listen er ikke udtømmende)
Ledsageren MÅ…
Ledsageren må hjælpe borgeren køre- og gåklar. F.eks. hjælpe
med kørepose, fodtøj, overtøj, finde en indkøbspose eller andet,
der skal medbringes
Ledsageren må være behjælpelig med indkøb, både almindelige
dagligdags eller mere specielle/ personlige indkøb. Alle indkøb
skal på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borger og
ledsager i fællesskab (se side 8)
15

Ledsageren må yde let støtte til forflytninger, f.eks. fra kørestol
til toilet eller fra kørestol til anden stol. At hjælpe med en
forflytning vil sige, at ledsageren støtter personen til at kunne
flytte sig selv. Ledsageren må hjælpe med forflytninger, når
borgeren har en rimelig god stående balance
Ledsageren må skubbe kørestolen, yde let støtte ved gang med
eller uden hjælpemidler, hjælpe i forbindelse med spisning,
f.eks. udskæring af mad
Ledsageren må yde hjælp i forbindelse med af- og påklædning
f.eks. til svømning og lign. Opgaven skal kunne løses af én
person og uden brug af hjælpemidler
Ledsageren må hjælpe med personlig pleje i forbindelse med
ledsagelsen f.eks. toiletbesøg, bad/hårvask ved ledsagelse til
svømning og sport
Ledsageren må understøtte borgerens kommunikation eller
kommunikere på dennes vegne, når der er behov for det
Ledsageren må kompensere for syns- og hørehandicap, samt
guide når der er behov for det
Ledsageren må køre borgerens bil, hvis ledsageren har kørekort.
(Ansvar ved uheld påhviler borgerens/bilens forsikring)
Hvis bilen er specielt indrettet og/eller det kræver omfattende
instruktion inden ledsageren forsvarligt kan køre den, kan
Ledsageordningen ikke i alle tilfælde efterkomme borgerens ønske om,
at ledsageren skal køre borgerens bil.
Ledsageren MÅ ikke.......
Ledsageren må ikke foretage enkelt personløft
Ledsageren må ikke udføre plejeopgaver i hjemmet, f.eks.
hjælpe borgeren i seng, hjælpe med bad, klippe negle eller lign.
Ledsageren må ikke betjene lift med sejl
Ledsageren må ikke udføre husligt arbejde i hjemmet f.eks.
rengøring, vande blomster mv.
Ledsageren må ikke påføres udgifter i forbindelse med
ledsagelsen. Borgeren skal betale ledsagerens entréudgifter,
udgifter til nødvendig bespisning og transport
16

Ledsageren må ikke indtage øl, vin eller spiritus på arbejde som
ledsager (jvf. Ledsageordningens alkoholpolitik)
Ledsageren må ikke foretage rengøring af bil, havearbejde eller
lignende
Ledsageren må ikke have ansvar for f.eks. personer eller hunde,
der er i følge med borgeren eller i borgers varetægt
Ledsageren må ikke være part i sag mellem f.eks. læge,
advokat eller lignende
Ledsageren må ikke udsættes for passiv rygning
Ledsageren må ikke køre med borgeren i ledsagerens egen bil
I henhold til Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets
udførelse skal ledsagearbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges
således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
LEDSAGERENS KVALIFIKATIONER
I Vejledningen til Lov om Social Service § 97 lægges op til, at borgeren
kan forvente visse kvalifikationer hos ledsagerne. I Ledsageordningen
skelnes mellem primære og sekundære kvalifikationer.
Primære kvalifikationer er egenskaber vi på forhånd forventer
ledsageren har ved ansættelsen.
Nogle eksempler: at ledsageren har respekt for sine medmennesker,
er præsentabel, har god situationsfornemmelse, er fleksibel, god til at
omstille sig, har fysisk og psykisk overskud, er nærværende, tolerant
og engageret med lyst til at medvirke til gode oplevelser.
Sekundære kvalifikationer er de mere personlige egenskaber og
karaktertræk, som den enkelte ledsager har.
Hvilke sekundære kvalifikationer ledsageren skal være i besiddelse af
vil afhænge af, borgerens funktionsnedsættelse og ledsageopgavens
karakter i øvrigt. Har borgeren f.eks. svært ved at planlægge og have
overblik, er det vigtigt, at ledsageren kan hjælpe med at planlægge og
have overblik. Ønsker borgeren en ledsager, som skal med i vandet og
hjælpe der, er det vigtigt, at ledsageren kan netop dette.
Det er altså ikke alle ledsagere, der har samme kvalifikationer - men
alle ledsagere har de primære kvalifikationer.
17

Når der ønskes ledsagelse, sammenholder vi det, der er behov for
under ledsagelsen, med de kvalifikationer ledsageren har, og vi
tilstræber, at det bliver den bedst mulige oplevelse for begge parter.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.
Venlig hilsen
CfH / LEDSAGEORDNINGEN
Sonnesgade 9
8000 Århus C.
Telefon 87 30 40 30
Mail: ledsageordning@msb.aarhus.dk
18