Hvidbog - Holbæk Kommune

Kommuneplan 2013-25
1. marts - 10. april 2012
Hvidbog
Idéfase

Indholdsfortegnelse
Introduktion ....................................................................................................................................................... 3
Resumé fra høringsfasen ................................................................................................................................... 4
Oversigt over bidrag i idéfasen.......................................................................................................................... 6
Oplistning af centrale emner ............................................................................................................................. 7
En samlet kommune med by og land ............................................................................................................. 7
Gode byer at leve i .......................................................................................................................................... 9
Naturen og livet på landet ............................................................................................................................ 15
Et sundt og aktivt liv ..................................................................................................................................... 17
Ansvar for fremtiden .................................................................................................................................... 18
Del 1: Input fra dialogrunden marts 2012 ...................................................................................................... 21
Dialogmøde Tuse Næs .................................................................................................................................. 22
Dialogmøde Tuse .......................................................................................................................................... 24
Dialogmøde Gislinge ..................................................................................................................................... 33
Dialogmøde Svinninge .................................................................................................................................. 39
Dialogmøde Jyderup ..................................................................................................................................... 46
Dialogmøde Knabstrup ................................................................................................................................. 47
Dialogmøde Regstrup ................................................................................................................................... 55
Dialogmøde Tølløse ...................................................................................................................................... 61
Dialogmøde Vipperød ................................................................................................................................... 66
Del 2: Referater fra Borgermøde den 26. marts på Holbæk Teater .............................................................. 69
En samlet kommune med by og land ........................................................................................................... 70
Gode byer at leve i ........................................................................................................................................ 72
Naturen og livet på landet ............................................................................................................................ 77
Et sundt og aktivt liv ..................................................................................................................................... 81
Ansvar for fremtiden .................................................................................................................................... 83
Del 3: Skriftlige høringssvar ............................................................................................................................ 86
Del 4: Tidligere ansøgninger henvist til Kommuneplan 2013 ...................................................................... 323
Del 5 Referater fra møder med Erhvervsforum, Grønt Råd og Ungdomsbyrådet ...................................... 334

Introduktion
Resumé fra høringsfasen
Oversigt over bidrag i idéfasen
Oplistning af centrale emner
3

Introduktion
Holbæk byråd har med offentliggørelsen af Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune besluttet, at
den gældende Kommuneplan 2007 skal revideres i sin helhed og erstattes af en ny kommuneplan.
Den nye kommuneplan skal bidrage til, at udviklingsstrategien bliver til virkelighed ved at omsætte
Udviklingsstrategiens intentioner til konkrete retningslinjer og rammer for den fysiske planlægning.
I henhold til Planloven skal byrådet ved revision af kommuneplanen forestå en
oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om kommuneplanens
målsætning og nærmere indhold.
Forud for debatten har byrådet udarbejdet et debatmateriale bestående af:
Udviklingsstrategi for Holbæk Kommune med revisionsbeslutning
Planberetning for Holbæk Kommuneplan 2013-2025
Debatoplæg for Kommuneplan 2013-25
Materialet har været i høring i perioden 1. marts til 10. april 2012.
Borgerne og andre interesserede har haft følgende muligheder for at komme til orde:
Dialogmøderne i marts: Her fik borgerne mulighed for at drøfte udviklingen af deres
lokalområde og komme med forslag og ideer til Kommuneplan 2013.
Fælles borgermøde den 26. marts: Med afsæt i debatoplæggets spørgsmål blev udvalgte
kommuneplantemaer drøftet på tværs af lokalområder, fagområder og interesser.
Skriftlige høringssvar: Frem til den 10. april har det været muligt at indsende ideer,
bemærkninger eller forslag til konkrete arealudlæg.
Endvidere er der afholdt møder med Grønt råd, Erhvervsforum og foretaget en byvandring med
ungdomsbyrådet.
Holbæk Kommune har modtaget 36 høringssvar i perioden. Høringssvarene er samlet i denne
hvidbog sammen med referater fra dialogmøder, borgermøder mm.
Resumé fra høringsfasen
En samlet kommune med by og land
Holbæk by er kommunens hovedby, men alle lokalområder har en rolle at spille afhængigt af deres
størrelse og potentiale. De mindre byer har gode forudsætninger som bosætningsbyer og rammen
om det gode liv. Det sociale liv udspiller sig både i bymidterne, og i foreningslivet i de mindre byer.
Der er behov for at fastholde og udvikle detailhandlen. Handel skal foregå i bymidterne og bidrage
til at skabe levende byer. Erhvervsudvikling skal koncentreres omkring Holbæk, Tølløse og
4

Jyderup, samtidig med at det også er muligt at etablere mindre virksomheder i mindre byer og
lokalsamfund. En eventuelt kommende Kattegatforbindelse bør tænkes ind i planlægningen.
Gode byer at leve i
Byudviklingen skal ske med afsæt i de enkelte byers særkende og værdier. Byernes karakter skal
bevares og der skal gives plads til det grønne. Byomdannelse og byfortætning skal ske med respekt
for eksisterende bevaringsværdier, herunder byens rum, gadenet og åndehuller. Gode byer at leve i
er byer der har de nødvendige servicefunktioner, mødesteder, et varieret tilbud af boliger og
boligområder og muligheden for at komme rundt. Flere peger på store trafikale udfordringer. Let
adgang til naturoplevelser - eksempelvis stier - er med til at gøre en by attraktiv. Vi skal planlægge
kommunens byer for dem, der allerede bor der.
Naturen og livet på landet
Det er positivt at der arbejdes seriøst med planlægningen af det åbne land i denne kommuneplan.
Kommunens varierede landskab bør bevares og udbygges med flere natur- og vådområder. Der
efterspørges flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve
landskabet. Samtidig skal der være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål. Der er delte
meninger om landbrugets nuværende og fremtidige rolle, men vigtigt er det at det tænkes sammen
med biogasanlæg. Vindmøller, biogasanlæg, solcellemarker og andre tekniske anlæg skal placeres
under hensyntagen til naturen og gerne i industriområder, langs motorveje eller som havvindmøller.
Et sundt og aktivt liv
Kommuneplanen skal bidrage til at markedsføre kommunen og lokalområderne som attraktive
steder at bo og leve. Fjorden og skovene skal bevares – det er det bedste vi har. Vi skal udnytte de
herlighedsværdier der allerede er eksempelvis fjordstien, skovene, Brorfelte og Maglesø. Ligesom
Holbæk havn har et stort uudnyttet potentiale som besøgsmål og samlingssted for kommunes
borgere. Planlægningen skal skabe synergier mellem de aktiviteter der allerede er – og tage afsæt i
borgernes behov og ønsker.
Ansvar for fremtiden
Der er stort fokus på bæredygtig planlægning og anvendelse af alternativ energi. Der er konkrete
forslag til områder, der kan udpeges til forsøgsområder for miljøvenligt og bæredygtigt byggeri.
Flere peger på sammenhængen mellem varmeplanen og kommuneplanen, herunder planlægning for
vindmøller, solfangere, biogasanlæg og landbrug. Der er forventninger til at Kommuneplan 2013
indeholder principper for kommunen som helhed og for de enkelte lokalområder.
5

Oversigt over bidrag i idefasen
Gode byer at leve i
Naturen og livet på landet
Et sundt og aktivt liv
Ansvar for fremtiden
land og by med kommune samlet En
Afsender
Skriftlige høringssvar
Bemærkninger vedrørende
En borger på Lergravsvej X Byudvikling af Holbæk by
Henrik Fritzen, Ungdomsbyrådet X X Holbæk havns udviklingspotentiale
Kullegård Arkitekter, Egon Fruelund X Nyt byudviklingsområde i Holbæk vest
Christian Ahlefeldt- Laurvig X Nyt byudviklingsområde i Holbæk øst
Henrik Larsen, Danbolig X Nyt erhvervsområde ved Megacenter II
Jens Bloch X Udbygning af Orø havn
Lasse Busk-Clausen X Udbygning af Orø havn
Henning Wallin Olsen, Tuse Næs Lokalforum X X X X X Udviklingen af kommunes små bysamfund
Kristian Klink Hardis X Fastholdelse af kommuneplanramme for boliger
Christian Ahlefeldt- Laurvig X Nyt boligområde i Tuse
Henrik Larsen, Danbolig X Nyt boligområde i Gislinge
Ingrid Munkholm Lund X Udpegning af arealer til miljøvenligt og bæredygtigt byggeri mv.
Søren Christensen X Ændring af kommuneplanrammer for offentligt område
Ivan N. Brøndel X X X Trafikplanlægning i Tølløse
Jørgen Knudsen, Svinninge lokalforum X Fastholdelse af boligudlæg og trafikplanlægning
Kim Tolstrup X X Byudvikling af Jyderup samt pricipper for erhvervsudv. mv.
Preben Gajhede, Jyderup lokalforum X X X X X Udviklingsplan for Jyderup inkl. deres rolle i Holbæk Kommune
Karla Frydenvang, Mørkøv Lokalfora X X Bymønster, by- og erhvervsudvikling
Katrine & Søren Rankenberg Frey X X Bæredygtigt byggeri og etablering af en skovhave i Mørkøv
Lars Fjord Mølby, Makvärket X X Forslag om at omdanne keramikfabrik til center for kultur & miljø
Jørn Jensen X Forslag om opførelse af ny multihal
Jørn Jensen X Trafikplanlægning i Ugerløse
Jørn Jensen X Cykelsti fra Ugerløse til Nr. Vallenderød
Klaus Vink Slott, Ugerløse lokalforum X X Bymønster og byudvikling, trafikplanlægning, stier mv.
Ditte Trinderup X Forslag om opførelse af ny multihal, fredeliggørelse af bymidten mv.
Lokalhistorisk forening, Tølløse X Byudvikling, bevaring af værdifulde bygninger og bymiljøer mv.
Nina Toftesgaard X Nyt boligområde i Vipperød
Steen-Kristian Eriksen, Ældrerådet Udviklingen af ældrevenlige byer og boligområder
Niels Henrik Hansen X X Trafikplanlægning, byudvikling og trafiksikkerhed
Finn Bjerregaard/Carsten Lambrecht, DN X X X X X Bymønster, byudvikling, bymiljøer, natur og det grønne mm.
Niels-Arne Jensen, Grønt Råd X X X X X Bymønster, byudvikling, bymiljøer, natur og det grønne mm.
Flemming Larsen X X Forslag til omdannelse af Brorfelde til oplevelsescenter
Steen Parkel, Dansk Autocamper Forening X X Forslag om bynære autocamperpladser ved Holbæk havn
Christian Castenskiold X X Forslag til område for opsætning af vindmøller
Erik Abraham, Wind Estate A/S X X Forslag til områder for opsætning af vindmøller
Karen Sylvest Vesterdal X X Forslag om at udpege seniorlandsbyen i Holbæk til energilandsby
Tidligere ansøgninger henvist til Kommuneplan 2013
Martin Knudsen X Ønsker arealudlæg til motorcross
Henning Wallin Olsen X Ansøgning om huludfyldning (1 hus) ved Løserup by.
Christian Hansen X Ændirnger af rammeområde i Mørkøv
Bent Larsen
Input fra møder med...
X X Ønske om arealudlæg i Gl. Tølløse, 9 grunde
Holbæk Erhvervsforum den 29. marts 2012 X X X Bymønster, byudvikling, erhvervsudvikling og trafik
Grønt råd den 29. marts 2012 X X X X X Byudvikling, det grønne og lansskabsplanlægning
Ungdomsbyrådet den 21. marts 2012
Input fra dialogrunden marts 2012
X
Gislinge X X X
Jyderup X X X X X
Knabstrup X X
Svinninge X X X
Vipperød X X X
Tuse X X X
Tuse Næs X X X X X
6

Oplistning af centrale emner
En samlet kommune med by og land
Bymønster
Holbæks styrker er den variation de mange store og små bysamfund repræsenterer, de
mange forskellige typer natur i kommunen, og nærheden mellem by og land. Tilvækst i
boliger, detailhandel og erhverv primært sker uden for Holbæk by i kommunens øvrige
stationsbyer.
Holbæk kommune består af Holbæk, som er hoved byen, Tølløse og Jyderup, som er de
næststørste byer, men derudover skal vores kommune have så meget kraft, at alle 18
lokalområder kan se og mærke, at de er en del af den store struktur.
Alle skal ikke have alt, men der skal være mulighed for alle til at være med til at udvikle det,
som de er gode til, og det, som passer ind i lokalområdet og borgerne, som bor der.
Byrådet skal vælge / prioritere indsatserne – med Holbæk som lokomotiv. Hvad gør man
med de små centre – der skal træffes nogle valg – fravalg være klar til at gå hele vejen – lad
være med at fedtspille og husk at sige det højt.
Ok at centralisere udviklingen omkring Holbæk, men infrastrukturen skal også være god i
resten af kommunen.
Holbæk arena som eksempel på en indsats der kan komme alle til gode
Fuld gas på indsatsen i Holbæk – farligt at smøre indsatsen ud over det hele
De 17 lokalområder skal ned på 8 og følge den nye skolestruktur (Slår man lokalområder
sammen er der risiko for at medborgerskab og borgerinteresse svækkes.)
Lokalsamfundene
Der er potentiale i udviklingen af mindre bysamfund til levedygtige byer. Kommuneplan
2013 bør tilgodese de små lokalsamfund og byer bl.a. ved at skabe bedre
udviklingsmuligheder for erhvervslivet og mindre landbrugsvirksomheder eks. ved at
udnytte nedlagte landbrugsbygninger.
Diversitet i kommunen har værdi frem for ensartethed. Nogle mindre byer har enestående
beliggenhed og store turistpotentialer, andre kulturhistoriske kvaliteter og
kunsthåndværkertraditioner. Lad lokalfora bestemme byernes udviklingsprofiler.
Utrolig vigtigt at bibeholde udvikling af lokalområderne, både med hensyn til boliger og
arbejdspladser og dagligvarebutikker, kun herved kan kommunen opretholde et aktivt
lokalområde med et aktivt fritidsliv omkring skole, kultur og idræt, hvor der lægges rigtigt
mange frivillige timer til glæde for borgere i alle aldersklasser.
Fremtidige undervisningsinstitutioner, erhverv mv. på stationsnære arealer.
En politisk udmelding om ikke mere vækst/boligudvikling vil starte en afvikling af
lokalsamfundet.
Skal der være mulighed for boligtilvækst også i de små landsbyer – de steder hvor der ikke
er noget at understøtte?
Socialt liv udspiller sig både i bymidterne og i foreningslivet i de mindre byer
Cykelstier og gangstier er vigtige for at vore børn kan komme omkring
7

Buslinjerne vigtige for at lokalsamfundene kan eksistere..
Børn, skole og pasning er vigtige, de enkelte lokalområder skal være ramme om den gode
dagligdag – men skal ikke tilbyde de større byers udbud af butikker og kulturliv..
Der skal ske en politisk prioritering, som fastholder, at der kan ske ”huludfyldning” men
ikke egentlig byudvikling
Trafik og infrastruktur
Det bør overvejes hvilken betydning en evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk
kommune ift. bymønster og byudvikling og kommunes position på Sjælland. Det bør også
ses i sammenhæng med overvejelserne om en ny station.
En eventuelt kommende Kattegatforbindelse bør indtænkes både ift. potentialer (som
opførelse af nyt transportcenter ved Kundby) og problemer (trafikale)
Der bør arbejdes på et dobbeltspor fra Kbh til Kalundborg. Evt. rette banen ud …
Der er stadig store trafikale udfordringer særligt for dem der skal til hovedstandsområdet.
Parkering er et problem i Holbæk Kommune.
Stor pendlerflok fra Kalundborg til kbhn, skal have togforbindelse hele vejen.
Let adgang til kollektiv transport og gode muligheder for at anvende cykel er en af
forudsætningerne for at dække transportbehovet på en miljøvenlig og sund måde.
Erhvervsudvikling
Erhvervsudvikling: Virksomheder i miljøklasse 1-5 bør placeres i Holbæk, Jyderup, og
Tølløse, mens den øvrige del af kommunen kan placere virksomheder i miljøklasse 1-4.
Desuden bør der findes et sted for virksomheder i miljøklasse 6-7.
Koncentrer erhvervsområderne.
Lav ikke rammerne mere åbne, forskellige anvendelser i forskellige områder, større
miljøklasser.
Der skal være bestemmelser for erhvervsbyggeri – vi vil ikke have et Megacenter2
Der er ikke behov for flere blå arealer på Valdemars Sejrsvej.
Sæt fokus på webshops – indsatsområde i erhvervspolitikken. De kan med fordel placeres
uden for byen. Brug vækstfabrikken..
Sørg for, at der er ledige erhvervsarealer også i de mindre byer og landområderne..
Detailhandel
Behov for at fastholde og udvikle detailhandel.
Fortætning – vær opmærksom på at handel skal ske i bymidten – kan affolke livet i byerne
hvis butikkerne flyttes ud. Store butikker som IKEA eller lign. må gerne ligge i udkanten.
Butikscentret vil være gift for de små byer – mange tomme butikker – kan ikke forestille sig
hvor butikkerne/kunder skal komme fra.
Man skaber mere handel ved at satse på et attraktivt bymiljø bl.a. havneområdets fremtid,
Ahlgades struktur og benyttelse, sikre tilgængeligheden for især de bløde trafikanter og
udvikle attraktive bymidtemiljøer mm.
8

Gode byer at leve i
Generelt
Hver by bør have individuelle løsninger – dvs. hvis der kommer en investor som ønsker
noget andet, skal kommunen være aktiv medspiller. Ser gerne at kommunen skaffer fx
arealer til erhvervsudvikling så kan/vil lokalsamfundet gerne være aktiv medspiller i salg af
arealerne.
Gode karakteristiske bygninger og bymiljøer bør bevares – også selvom de ikke er
registreret bevaringsværdige – de er med til at give identitet. Pas på at værdierne ikke
ødelægges af ad hoc planlægning.
Holbæk by og de øvrige bysamfund Holbæk Kommune rummer både natur og vigtige
kulturmiljøer, som bør beskyttes og danne udgangspunkt for den fremtidige udvikling.
Begrænsning af støj og forurening fra gennemkørende trafik, etablering af torve og pladser
til oplevelse og mennesker, sikring af flere træer i byerne og grønne områder mellem
boligområderne, sammenhængende stisystemer med naturlegepladser i byområder, grønne
tage og lokal afledning af regnvand er blot eksempler på de mange emner, der er at tage fat
på.
Mangler lidt mere liv i de mellemstore byer
Satse på kultur, adgang til det grønne, stier, trafik og sammenhæng i familielivet
Bevare landsbyernes /stationsbyernes karakter og giv plads til det grønne.
De klassiske gamle gadeforløb er vigtige og skal bevares. Er også byens rum
Byfortætning er et sundt alternativ til en by der karakterløst breder sig ud over landskabet og
effektivt sætter en stopper for potentiel naturetablering. Byfortætning kan også være tæt/lav
boligbebyggelse.
Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for eksisterende bevaringsværdier.
Der er behov for, at forbedre overblikket over kulturværdierne i kommunen, evt. via
etablering af et ”kulturatlas”.
For meget fortætning kan tage luften ud i byerne – vi mangler åndehullerne
Brug for at kunne ånder nogen steder, enten fysisk eller at sjælen skal have ro
Let adgang til naturoplevelser – eks. stier - er en vigtig del af en bys attraktivitet. Stier skal
etableres og plejes.
Husk at trække det grønne ind i byen i byudviklingen – eks. grønne områder mellem
boligområderne.
Efterspørger mål for stier og naturlegepladser i byerne.
Det skal sikres at der er tidssvarende ældreboliger, der matcher de ældres behov og nok til
hele planperioden. Ældreboliger og institutioner kan bidrage til fleksibilitet og
mangfoldighed i boligområderne.
Forbedring af trafiksikkerheden St. Merløse, Kirke Eskilstrup og Tølløse ved at sænke
hastigheden til maks. 40 km / t og ved udbygge vejchikaner mm. således at skolebørnene og
andre kan færdes trygt
Behov for trafiksanering af hovedvej Ringsted – St. Merløse – Ugerløse – Holbæk for den
nordgående trafik i Holbæk.
Det er vigtigt, at vores byer også er indrettet til ældre eks. ved bedre tilgængelighed og
udbygning af den kollektive trafik indenfor og udenfor kommunen, en mere ældreegnet
indretning af og tilgængelighed til butikker, idræts- og kulturfaciliteter, plejecentre samt
offentlige bygninger samt bedre vilkår for at opleve landskabet og kulturen.
Adgang til skovnatur og grønne kiler tæt ved boligområder har stor betydning for de fleste.
9

Holbæk
Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer bør bevares, de bidrager til byens fortælling og
identitet.
Der skal være sociale samlingssteder – også for det uorganiserede
Holbæk havn rummer et stort uudnyttet potentiale som samlingssted med plads til sports- og
fritidsaktiviteter og store armbevægelser – en pendant til byens mere intime byrum.
Havnen skal bindes sammen fra Blegstrædehage til xxxhage, med aktiviteter på de to hager
og langs kajen.
Hvad skal havnen bruges til fremadrettet?
Sats på kvalitet i det offentlige rum, udsigt til vandet osv.
Må ikke kun være boliger – lav synergi mellem attraktioner og boliger
Der er behov for en ny strategi for udvikling af de resterende dele af havnen. Udviklingen af
de resterende områder, bør ske med respekt for historien, miljøet og arkitekturen, og rumme
aktiviteter der i højere grad skaber liv i havneområdet.
Pas på med at få lukket havnen af med flere boliger – bind havnen sammen med Ahlgade
Holbæks helt store kvalitet er fjorden. Havneområdet i dag mangler oplevelser. Flyt en
gæstemarina ind i hjertet af Holbæk havn med gæstefaciliteter for lystbåde. Etabler Holbæk
byferie i havneområdet.
Bygge en ’landsby på havnen’. På Silvangrunden. Som Dragør. Tæt-lav bebyggelse, fri for
institutioner og offentlige bygninger. Småbyliv midt i centrum.
Mere grønt på havnen
Stationspladsen kræver en indsats, det er indgangen til Holbæk
Der er noget galt med Ahlgade – der skal gøres noget ved trafikken! Ahlgade som gågade.
Udnyt den brede gade til midterstribe af pavilloner.
Giver Rosen tomme butikker? Vi har en unik hovedgade – men hvis der bliver bygget
mange kvadratmeter i et center, så afgør markedskræfterne, hvor meget plankeværk vi skal
have i Ahlgade? Der er pt. Ledige butiksarealer i Holbæk – pas på med at lægge for mange
arealer ud. Få lavet nogle ordentlige detailhandelsanalyser
Borgergården, Kvickly er begge eks. På døde steder
Holbæk by præget af noget småtteri – tror at Rosen vil komme til at betyde/ændre det som
de andre centre ikke har kunnet fordi de er for små.
Liv på Smedelundsgade pga. Føtex åbning – et stort butikscenter i Smedelundsgade vil
kunne ændre en udvikling.
Hvor skal de blødetrafikanter være – Holbæk er ikke en god by at være en af ”de bløde
trafikanter” i.
Der bør overvejes en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som gør det lettere og mere
attraktivt for folk at vælge toget.
Forslag om et nyt byudviklingsområde i Holbæk vest med plads til ca. 700 nye boliger,
erhverv og institutioner.
Forslag om et nyt byudviklingsområde i Holbæk øst med parcelhusbebyggelse og skov.
Vi skal også have et seminarium i Holbæk fremover.
10

Orø
Udbygningen af Orø havn bør ske i respekt for det nuværende havnemiljø, således at
eksisterende funktioner og bygninger bevares, benyttes og istandsættes fremfor at bygge nyt.
Orø havn skal udvikles til en levedygtigt og smuk ramme om et aktivt fritidsliv for såvel sejlere,
kajakroere, søspejdere, turister og øens beboere i øvrigt.
Udby, Tuse Næs
En harmonisk byudvikling med respekt for eksisterende værdier og bygninger.
Fokus på at tingene ikke forfalder – istandsættelse eller nedrivning. En misvedligeholdt by
tiltrækker ikke nye borgere
Servicefunktionerne skal bevares
Et stort problem at der sker nedskæringer i busruter
Forslag om at evt. lade rammeområde 5.B06 overgå til et fremtidigt byudviklingsområde
(udvikling efter 2025)
Ønsker ikke flere sommerhusområder, hellere satse på at opgradere det vi har
Tuse Næs ønsker en fleksibel udvikling – eksempelvis ved omdannelse af
landbrugsbygninger
Savner en erhvervsstrategi for Tuse Næs – oplever en nettoafgang af arbejdspladser.
Ønskede oplyst/belyst, hvad skaber vækst og arbejdspladser. Fokus på at landbruget generer
arbejde til flere
En gang- og cykelbro over fjorden fra Holbæk til Tuse Næs kan sikre fremtidig
udviklingsmuligheder eller færgeforbindelse til Næsset
Færdiggørelse af cykelsti mellem Markerslev og Mårsø, så der er mulighed for at cykle i
skole.
Fjordstien er for dårlig på næsset – for farlig
Skovene – Bogenæs skov er de natur- og landsskabsområder der sættes særlig pris på og
som bruges.
Udby ønsker at foretage forsøg med alternative energiformer eks. solvarme, biogas og
jordvarme.
Hagested
Tuse
Ønske om fastholdelse af et kommuneplanlagt boligområde
Bevare det der er her, for det er godt: skole, ældre center, idrætsanlæg, børnehave mm.
Tuse er og skal være en bosætnings by med ældrebolig, bofællesskab, oldekolle.
Bevaring af forsamlingshus og fritids- og kulturtilbud.
Forslag om et nyt boligområde i Tuse øst med parcelhusbebyggelse og skov.
11

Sti fra Butterup- Tuse ønskes på sigt, den skal kobles på ved Møllestensparken.
Udbygning af skolen – der kommer på sigt 4 spor /12 klasser på overbygningen. der behov
for flere p-pladser – en ny ved hallen, den eksisterende er inddraget til byggeri.
Det trekantede område mellem skolen og motorvejen kunne med fordel inddrages til skolen
til fodboldtbaner og pendlerparkering
Trafiksanering og busstop ved skolen
Tuse Byvej = ligner en motorvej.
Kommer der større adskillelse mellem Tuse-Allerup vil Tuse ikke være bæredygtig i sig
selv.
Kommer Tuse for tæt på Holbæk / smelter sammen med Holbæk, vil kvaliteterne ved Tuse
forsvinde.
Kulturmiljø i Butterup by skal bevares.
Rishøjgård en god ide
Ønsker ikke stort/tungt erhverv eller industri i Tuse, dog beholde det erhverv der er.
Graveområde forslag fra regionen er et stort område, med problematikker omkring
Trafikgener især i forhold til skolevejen
Gislinge
Nyt boligområde i øst. Skal have vejadgang fra Adelers Allé med gang- og cykelstier der
forbinder området med, herved undgår man at trafikbelaste bymidten.
Gode bosætningsmuligheder i vest. Der er fortsat stor restrummelighed i de nye
boligudbygninger, som kan trække nye beboere til
Konkret ansøgning om et nyt boligområde i Gislinge med plads til 9 parcelhuse
Gislinge vil gerne tiltrække erhvervsdrivende og mindre virksomheder fx inden for
byggebranchen.
Gislinge er en by med driftige børneinstitutioner og skole. I fremtiden vil Gislinge gerne
have fokus på idræt, sport og sundhed. I den forbindelse ønskes en legeplads til SFO, at
klubhus flyttes til hallen og areal til flere boldbaner.
Forslag om alternative boformer. Gerne sammen med et rekreativt område. Fx området øst
for byen, se skitse med indtegnet sø og skov. Med alternative boformer tænkes olle-kolle og
bæredygtige bebyggelser.
Store problemer med lokale oversvømmelse bl.a. ved Lundemarksløbet
Forslag til regnvandsbassinet lige vest for byen. Er et dejligt område hvor der kan opstilles
bænke. Kan indgå i Gislingeruterne og blive et rekreativt sted.
Ønske om bynær skov evt. kan det lille skovområde ’Rævekrattet’ vest for byen udvides?
Evt. kobles sammen med regnvandsbassinet.
Alternativt kunne man anlægge skov og regnvandssø øst for byen. Evt. sammen med
alternative boformer á la ’Olle-Kolle i skoven’.
Ønsker cykelstier mellem byerne, også ind til Holbæk. Ønske om ny vej til
erhvervsområdet. Direkte tilkobling på Kalundborgvej/Landevejen.
Ønske om etablere lastbilparkering ved erhvervsområdet.
12

Kundby
Forslag om at tilbageføre arealet øst for Kundby skole (udlagt i KP07 til offentligomr.,
skoleudvidelse) til boligområde. Eksisterende boligudlæg nord for skolen opdeles til hhv.
offentligt område, nyt boligområde og fremtidigt boligområde.
Svinninge
Svinninge skal være en by for børnefamilien med unik skole, sikker skolevej, skov, sø,
foreningsliv og sammenhold
Ønsker attraktive boligområder
Ønsker om at fastholde nuværende arealudlæg for boliger samt indarbejdelse af projekt for
Svinninge – Hovedgade fra 2010
Byen lider under massive trafikproblemer på Svinninge Hovedgade. Der køres med alt for
høj fart hvilket giver uheld og utryg færdsel. Det er et klart håb, at kommunen kan
iværksætte fartdæmpende foranstaltninger og forskønnelse af hovedgaden. Det projekt der
blev udarbejdet kunne eksempelvis realiseres i etaper.
Ønsker om etablering af 3 lyskryds på Hovedgaden – alternativ bump ved skolen/ tunnel ved
hallen
Byen har et lille bibliotek, som samtidig fungerer som bymuseum. Det bliver brugt meget.
Ønsker et grønt område i midten af byen
Svinninge – bedre udeliv i byen
Genoprettelse af søen som udflugtsmål med shelter, toiletter mm.
Der har været problemer med kloakforholdene, men forsyningen har standset det kloakvand
som løb op. Men der er stadig kapacitetsproblemer ved skolestien under broen.
Jyderup
Jyderup har i forbindelse med den kommende kommuneplan 2013 udarbejdet en
udviklingsplan for Jyderup. Planen er udarbejdet i samarbejde med ca. 35 borgere, der har
været aktive i forskellige arbejdsgrupper. Udviklingsplanen for Jyderup indeholder et bud på
drømmebyen herunder forslag på handlinger for en bæredygtig udvikling, naturen,
bymidten, handel, service, turisme, boligudbygning, erhvervsudvikling, infrastruktur, fritid,
kultur og sundhed
Jyderup gerne have bynært byggeri – tæt og højt en god blanding.
Forslag om at eksisterende plangrundlag revideres således at det er muligt at bygge højere
Jyderup bymidte. Det skal også være muligt at etablere større og mere tidssvarende butikker
Jyderup har bevidst fravalgt en overdækning af et butikscenter
Jyderup mangler erhvervsarealer – hyldevarer.
13

Mørkøv
Ønsker om at fastholde boligudlæg og flere erhvervsområder særligt til håndværkserhverv
Forslag om at lave skovhave på 1-2 ha af Økoland samt opføre et ’eathship-byggeri’
(bæredygtigt, miljøvenligt og selvforsynende) i Økoland
Stigs Bjergby – skolelukning medfører lukning, foreninger manglende tilslutning…
Knabstrup
Flere boliger (boligområder) – plads til bofællesskaber
Forslag om at omdanne keramikfabrik i Mørkøv til center for kultur og miljø. De gamle
bygninger skal bevares ved en spændende og bæredygtig bygge- og istandsættelsesproces,
drevet af frivillighed og samarbejde.
Kultursteder hvor unge kan mødes
Daginstition – for lidt plads til udvidelse.
Mere erhverv (ex. Smed på Bakkerupvej, ønsker at udvide) eks. et industriområde
Bedre sted til lastbilparkering uden for byen for mindst 15 lastbiler
Gennemførelse af planlagte stier
Ønsker om mere skov eller skov nok?
Ugerløse
Ugerløse skal udvikles til et bæredygtigt lokalsamfund, altså en by hvor folk har lyst til at
blive boende, men også at flytte til. Ugerløse skal være et godt sted at bo og leve.
Ønsker at projektet om Multihallen skal integreres i Kommuneplan 2013
Ønske om en omfartsvej rundt om Ugerløse og fredeliggørelse af bymidten
Ønske om etablering af cykelsti fra Ugerløse til Nr. Vallenderød
Forhindre at nedlagte bygninger og landbrugsejendomme forfalder ved nedrivning
(kondemnering) eller sammenlægning.
Forhindre lugtgener fra eks gylle.
Tølløse
Bymidten skal gøres mere attraktivt.
Bud på bevaringsværdige bygninger bør kortlægges og bevares.
Bevare smutveje, stier og gyder.
Forretningslivet i bymidten skal bevares og styrkes, store supermarkeder placeres i
udkanten.
Lindevej ikke permanent pendlerparkering.
14

Vipperød
Vipperød ligger centralt i kommunen, - som forstad til Holbæk-, og kunne udvikles som et
”Holbæks Trekroner”, hvor der kan placeres fælles anlæg for hele kommunen eks. en Arena.
Ønske om nyt arealudlæg beliggende øst for Roskildevej
Vipperød skal være ”en by med gang i” – der skal ske noget. Hallen fungerer godt som
omdrejningspunkt, men der er meget pres på faciliteterne. Byen er også afhængig af andre
aktiviteter, som kulturaktiviteter og handel.
Generelt en god bosætnings by, men der mangler tilbud om almennyttige boliger og
seniorboliger i byen. Manglende udbygning på de kommuneplanlagte arealer kan skyldes
manglende prisjustering ift. markedet.
Kunne nybyggeri udformes med grøn profil – solfangere / grøn energiforsyning..
Militærdepotet har potentiale til at blive et kulturelt samlingssted – det kræver
videreudvikling, og bygningsmæssig indsats eksempelvis i form af nye tage.
Når dobbeltsporet gennemføres og vejoverkørslen over banen nedlægges, så Asmindrupvej
lukkes, er der stor risiko for, at byen deles i to. Det er derfor vigtigt, at der etableres
erstatningsforbindelser over banen. Flere steder kan disse etableres forholdsvist enkelt, som
følge af eksisterende terrænforskelle mellem terræn og bane.
Der skal etableres erstatningsvej ved nedlæggelse af Asmindrupvej
Hellere et stærkt center. Risiko for, at byen opleves delt, som følge af udlæg af
dagligvarebutikker i to uafhængige centre.
Der kunne placeres en ny og større pendler p-plads i Vipperød, eksempelvis ud til banen
inden for udlagt areal til boligområde syd for stationen.
Der mangler fortsat realisering af stierne i stiplanen. Nogen steder kunne dette klares alene
ved markeringer af stier. Der mangler en cykelsti fra Sandbakkevej til Arnakke
Naturen og livet på landet
Det åbne land
Kommuneplanens afsnit om det åbne land bør sikre at de værdifulde natur- og
landskabsværdier, som findes i Holbæk Kommune, bevares og, at enestående områder som
Åmosen genoprettes. Desuden bør planen generelt sikre gode betingelser for biologisk
mangfoldighed i det åbne land.
Overblikket over kommunens store natur- og landskabsværdier, og de rekreative værdier i
det åbne land er begrænset. Meget viden er ”forsvundet” i forbindelse med nedlæggelsen af
amterne og ved kommunesammenlægningen. Derfor bør der afsættes ekstra ressourcer til
indsamling af viden på dette område.
En samlet kommune betyder også en naturmæssigt sammenhængende kommune. Det giver
en synergieffekt, men kræver en langsigtet planlægning.
Strategien for en kommuneplan bør derfor tage udgangspunkt i den overordnede
naturplanlægning bl. a. skovrejsning, hensyn til vandløb mm. - og derpå fastlæggelse af
byzone og landzone.
En samlet strategi og plan for bevaring (og evt. genskabelse) af sammenhængende natur og
grønne området i og omkring Holbæk by, og i de øvrige større bysamfund i kommunen.
15

Det er positivt, at ’det åbne land’ fylder i denne plan. Pas på ikke at skylde babyen ud med
badevandet. Pas på det gode vi allerede har eks. amtets udpegninger.
Skovrejsning bør være et særlig fokusområde i planen
Positive ift. en dynamisk skovrejsningsplan.
Områder der er udpeget til skovrejsning uønsket skal bevares.
Der skal også være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål.
Skabe flere natur/vådområder.
Mere vand i landskabet
Bevar det varierede landskab
Ved grusgravning skal området genetableres når gravearbejdet ophører
Flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve landskabet er
en forudsætning. Gerne en grøn ringsti.
Genskabe gamle stier.
Eksempel om etablering og restaurering af vådområder, om genåbning af vandløb/sikring af
vandløbsomgivelser og ikke mindst om skovrejsning (bynær).
Bevar stor landskabsvariation og biologisk diversitet giver generelt mange
naturoplevelsesmuligheder.
Landbrugsudvikling
Landbruget er blevet for stort.
Landbruget må tage hensyn til omgivelserne, de bliver ikke mindre.
Intensivering af landbruget og ikke nødvendigvis mere areal.
Forskellige typer af store landbrug skal tage forskellige hensyn, værst er svin.
Bevar landbrugslandet. Gi mulighed for, at nedlagte landbrug kan overgå til nye beboelser
Vi skal passe på de landbrug vi har i dag. Hvis de forsvinder, hvad kommer så i stedet? Der
er arbejdspladser i landbruget.
Svinebrug kan godt ligge i byerne i etagebrug.
Understøt dem med biogasanlæg, men så de ikke generer landskabet med i tilknytning til
landbrugene.
Mere differentierede brug i stedet for storbrug.
Planlægning af tekniske anlæg
Byggeri af vindmøller, biogasanlæg og solenergianlæg skal være midlertidig. Der skal være
en garanti for at de fjernes, når funktionstiden er udløbet.
Biogasanlæggene skal lokaliseres ud fra bæredygtighedskriterier, både når det gælder
trafikal beliggenhed og hensyn til landskab.
Større landbrug med animalsk produktion bør forpligtes på gylleseparering og
biogasproduktion.
Tage hensyn til at naturen ikke taber værdi, så placer vindmøller, biogas mm i
industriområder, hvor ingen bor.
Store vindmøller ud i vandet
Plads til solceller hvor der er plads. Eller biogasanlæg.
16

Et sundt og aktivt liv
Kultur, fritid og turisme
Kommuneplanen skal bidrage til at markedsføre kommunen og lokalområderne som
attraktive steder at bo og leve
For at der skal være et socialt liv, skal der være steder at samles.
Man skal ikke lave noget folk ikke har behov for. Vi laver et spørgeskema i Hagested for at
finde ud af hvad folk egentlig har brug for.
Pas på fjorden og skovene – det er det bedste vi har.
Understøtte rammerne for frivillige og foreningsliv
Skabe synergi mellem de aktiviteter der er i forvejen.
Ligegyldigt hvor man bor eller hvor gammel man er, er det vigtigt at have et grønt område,
men kan færdes i.
Skovområde tæt ved byen kunne være et stort attraktiv. Alle byer skulle udlægge skov tæt
ved byen.
Der er et voldsomt misforhold mellem Holbæk kommunes attraktive natur og potentialet
som attraktiv turistkommune og den faktiske udvikling af turisterhvervet. Mulighederne for
bæredygtig naturturisme bør udvikles m. bl.a. flere rekreative stier, naturformidling,
besøgscentre i robust natur og generelt bedre adgangsmuligheder til natur og oplevelser.
Stier tilgængelighed
Fjordstien stopper ved Mårsø – tanken var at den skulle til Audebo.
Det skal være let at komme ud i naturen og bevæge sig omkring og på arbejde på cykel.
Mange muligheder på Tuse Næs – men der mangler tilgængelighed. Cykel og Bus.
Stiplanen er ikke fuldført, ikke kun på grund af manglende økonomi, der mangler også vilje.
Stier er ikke bare noget man går på, man kunne fx supplere med motionsmaskiner. Det
kunne være næste skridt
Flere sammenhængende stiforløb, som den tidligere omtalte ”grønne ringsti”, da det generelt
øger stiernes anvendelighed.
I Holbæk østby bør f.eks. etableres en rekreativ stiforbindelse fra Fælleden til
Eriksholmskoven. I vestbyen bør Fjordstien suppleres med Stiplanens Hørby Skovsti og
dermed give bedre adgang til Hørby skov.
Stier bør flere steder målrettes og evt. forbeholdes specifikke brugergrupper. Ryttere,
mountainbikere og konkurrenceløbere kan f.eks. let skabe konflikter med ”stillebrugere”.
”Løshunde”-luftere ligeså. Flere arealer bør udlægges som ”hundeskov”. Til gengæld bør de
almindelige regler for almenhedens færdsel håndhæves mere konsekvent.
Konkrete forslag
Forslag om flere bynære autocamperpladser ved Holbæk havn, som kan øge antallet af
overnattende gæster og omsætningen i byens butikker
Der skal være flere aktiviteter på fjorden. Der er mangfoldige muligheder. Det tiltrækker
folk, børn og unge. Det vil få havnen om byen til at blomstre
Der mangler svømmehaller
Naturlegeplads hvor man kan bruge landskabet, Økoland.
Økoland ved Mørkøv – nemt at komme til i tog. Man kan lære folk om økologi.
Erstat Kr. Eskilstrup Kro med en park
17

Mulighederne for at udvikle Åmoseområdet til Naturpark Åmosen bør fremmes. Måske
endog videretænkes som Nationalpark Åmosen med integration af bl.a. Brorfeldeområdets
fredede natur og formidlingscentre både i det østlige (Observatoriebakkens bygninger) og
vestlige område (f. eks. v. Skarresø). Fugledegdr. ved Tissø dækker allerede den sydlige del.
Sikre Brorfelde er udpeget til natur og rekreative aktiviteter, herunder sikre den nødvendige
infrastruktur og gode stiforbindelser. Ønske om at bygningerne kan omdannes til
oplevelsescenter.
Nye områder der kan laves til kulturområder/naturområder eks. Brorfelde, Maglesø, Mørkøv
mv.
Udnytte Brorfelde og Maglesø området, som alle kan opleve
Vi mangler ridestier. Rideheste på skolestierne er ikke et ønske. Kunne vi få ridestier med i
stiplanen?
I Tølløse er vi meget generet af unge mennesker der gasser rundt med bilerne? Måske
mangler vi aktiviteter for de unge mennesker.
Måske skal man tilbyde dem andre ting end ’motorsport’ på vejene. Måske skal der tilbydes
gode ungdomsjob
Ansvar for fremtiden
Byggeri og planlægning
Debatoplæggets forslag om at etablere ”energilandsbyer” eller udpege områder, hvor der
kan eksperimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boligformer, er positivt.
Gerne 2 områder til bæredygtigt byggeri gerne tæt på transport
Forslag om at udpege seniorlandsbyen i Holbæk til forsøgslandsby for forsøg med
vedvarende energi.
Regnvand er en stor resurse. Genbrug af regnvand er et stort potentiale. Earthsships kan
samle regnvandet i husholdning
Parkeringskældre skal kunne bruges til opsamling af regnvand, græstage osv
Er vores lp for stramme, hvor kan vi udfolde os
Ambitiøse energikrav til nybyggeri, så kommunalt nybyggeri altid lever op til det gældende
bygningsreglements krav til lavenergibyggeri, pt. lavenergienergiklasse 2015 eller 2020.
Transport
Den nuværende overordnede trafikstruktur stammer fra en tid, hvor veje og jernbaner blev
placeret uden hensyntagen til energiforbruget. Strukturen kræver et serviceeftersyn. Eks. en
ny station med dobbeltspor og pendler P-pladser placeret ved Omfartsvejen (Grandløse) tæt
ved motorvej og jernbane kunne reducere transporttiden markant og motivere mange flere til
at tage toget.
Det bør overvejes om Holbæk skal have en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som
kunne gøre det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget.
Der bør også udarbejdes en plan for bedre og mere miljøvenlig dækning af kommunen med
kollektiv transport.
18

Mørkøv og økoland som fremvisningsområde for bæredygtigt byudvikling
Mange farlige skolecykelveje – giver øget biltrafik
Transport gir problemer i små byer.
Der bør udlægges areal til parkeringsområder/ladestationer til de kommende elbiler, nær
stationsbyerne Jyderup, Mørkøv, Regstrup, Holbæk, Vipperød, Tølløse.
Det grønne og blå
Opfordring om at Kommuneplan 1213 indeholder principper for permakultur eks. ved at
anlægge skove og parker som skovhaver til at aftage overskuds vand.
Kommuneplanen skal tage højde for havstigninger og større nedbørsmængder. Eks ved
effektive nedsivningsløsninger, betydelige forsinkelsesarealer (nye søer) og bevidst brug af
oversvømmede vandløbsnære engarealer kan mindske problemerne.
Indarbejde klimatilpasning ved alle større renoveringer, bl.a. via etablering af lokal
afledning af regnvand.
Alternativ energi
Holbæk Kommunes kombination af bysamfund og landdistrikter særligt gode muligheder
for at skabe en robust og effektiv energiforsyning baseret på et bredt spektrum af
vedvarende energikilder.
Der skal der udarbejdes en samlet plan for omstilling af energiforsyningen i Holbæk
Kommune. Planen bør baseres på et bredt spektrum af energikilder, da det skaber den bedste
forsyningssikkerhed, sikrer en robust plan og stor udnyttelse af lokale ressourcer.
Placeringen og udformningen af disse anlæg bør ske med respekt for de lokale natur og
kulturværdier, og efter en offentlig debat der behandler emnet som en samlet
problemstilling.
Kommunen bør gå forrest både med gode og for borgerne synlige tiltag og med
servicetilbud om vejledning for borgere, der ønsker en mere uvildig vejledning (f.eks. som i
Det grønne hus i Køge).
Kommuneplanen skal indeholde konkrete tiltag for kommunen som helhed og de enkelte
lokalområder ift. etablering af alternative energiformer
Vedvarende energikilder en god ide, Om det er vind, biogas, solceller skal diskuteres.
Husk at satse på flere energiformer – solceller, vindmøller, biogas mm.
Gerne alternativ energi, så ikke krav om fjernvarme.
Hvad med sammenhængen mellem varmeplanen og kommuneplanen?
Tænk lokalt
Individuelle løsninger blokkerer for kollektive løsninger eller forringer kollektive løsninger,
så det bliver dyrere for naboen. Kommunen bør sige nej til individuelle løsninger
Vindmøller skæmmer, biogas og solceller er der bedre plads til.
Kraftvarmeværk med biomasse, og solcellemarker i nærheden af Holbæk incl
affaldsforbrænding
Solceller: Ikke spilde land – indarbejdes i byen, lokalt
Solceller – solmark på Tuse næs?
Placer husene så solfangerne er effektive på huset. Småt i stedet for stort.
19

Læg mere vægt på biogas og solceller.
Decentralisering af energiforsyning giver nye udfordringer.
Fokus på individet (husstanden) og ikke stordrift.
Husstandsmøller en dårlig ide – manglende effektivitet i forhold til store møller.
Benyt husstandsvindmøller
Selvom man SKAL udlægge arealer, kan man jo sige nej til at opstille vindmøller.
Saml vindmøllerne i koncentrerede områder gerne 10 – 15 i grupper
Vindmøller langs jernbaner og motorveje
Vindmøller skal ud på havet
Det foreslås, at der udlægges et nyt vindmølleområde nord for Holbæk umiddelbart øst for
Hagested på arealerne ved Hørbygård.
På baggrund af screening af mulighederne for at opstille vindmøller i kommunen foretaget
Wind Estate A/S, vurderes det at der i områderne ved Kundby, St. Merløse og Merløsegård
er plads til store vindmøller, mens der ikke er mulighed for at opstille vindmøller langs
motorveje, jernbaner, motortrafikveje og planlagte motorveje.
20

Del 1
Input fra dialogrunden marts 2012
21

Faktaboks
Dialogmøde Tuse Næs – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 15. marts
Sted Vipperød Sognegaard
Antal grupper 1
Antal personer 6
Tuse Næs ønsker en fleksibel udvikling – eksempelvis ved omdannelse af landbrugsbygninger
Tilskud til varmeplanlægningen – etablering af solcellemarker
Fokus på at tingene ikke forfalder – istandsættelse eller nedrivning. En misvedligeholdt by
tiltrækker ikke nye borgere
Ønsker ikke flere sommerhusområder, hellere satse på at opgradere det vi har
Skovene – Bogenæs skov er de natur- og landsskabsområder der sættes særlig pris på og som
bruges.
Savner en erhvervsstrategi for Tuse Næs – oplever en nettoafgang af arbejdspladser
Fokus på at landbruget generer arbejde til flere
Ønskede oplyst/belyst hvad skaber vækst og arbejdspladser
Et stort problem at der sker nedskæringer i busruter
Forslag om at nedsætte prisen på ledige grunde
Forslag om at evt. lade rammeområde 5.B06 overgå til et potentielt område (udvikling efter 2025)
Finder at udviklingsstrategien fokuserer for meget på Holbæk by, mangler strategier for de mindre
byer.
22

Faktaboks
DialogmødeTuse–Kommuneplan2013_byudviklingsskitser
Dato 06.marts
Sted Tuseforsamlingshus
Antalgrupper 4
Antalpersoner Ca.35
NoterfraBusturmedlokalforaogdialogudvalg.
StriberpåTuseByvejharhjulpetpåtrafikogfart.
Brugsenerbyensomdrejningspunkt
Butterup:
Graveområdeforslagfraregioneneretstortområde,medproblematikkeromkring
Trafikgenerisæriforholdtilskolevejen.Lokalforasendersamlethøringssvarderpegerpå,
atområderikkeskaludlæggestilråstofgraveområde.
StifraButterupTuseønskespåsigt,denskalkoblespåvedMøllestensparken.
LokalforaerigangmedstivedselveTuseÅ
VilgernelavestivedKalveÅogTuseÅ
Stihelevejenrundtvilgivemulighedforenturpåca.5km.(Inkl.StrækningenvedTuseÅ.)
Udbygningafskolen–derkommerpåsigt4spor/12klasserpåoverbygningen
Derforerderbehovforflereppladser–ennyvedhallen,deneksisterendeerinddragettil
byggeri.Dentogellerstoppenispidsbelastningsperioder,dervartidligere16ppladserved
hallen,nuerderkunfællesparkeringvedskolen.
Udbygningafnyefaglokaler–erigangsat.
Kunstgræsbane–storaktivitetheleåret.
Dettrekantedeområdemellemskolenogmotorvejenkunnemedfordelinddragestil
skolen,derkunnelavesflerefodboldbaner(dererpt.7stk.11mandsbaner).Desuden
kunnependlerPpåsigtudvidespåsammeområdeudenatdetvillegåudover
fodboldbanerne.
OBS:
MåskekunneKommunenlaveetmageskiftemedregionen,sådeneksisterende
pendlerParkeringikkeudvidespåområdethvorfodboldbanenligger.
Genereltframødet
Kommentarom,atMøllestensparkenlidterenbyibyen,derermangefaciliteterheltlokalti
Møllestensparken,somfungerersomindividuelenhed.ManglendeinteresseforheleTusesom
lokalområde,typiskikkemangerepræsentanterfraområdet.
24

Bord1
Drømmebyen
Noterfrasnakombyudviklingsskitserigrupper
Ønskedegangstierermarkeretmedrødt,cykelstiermedblåt.
ØnskerPpladsvedskolen
UdvidelseafPendlerP.
Størregrøntområdev.skolenkanbrugestiludvidelseafskole,idrætsfaciliteter,halmm.
Trafiksaneringogbusstopvedskolen
StioverdevådeområdernordforTusekunneforbindestilFjordstien.
Bevaringafforsamlingshus
FritidsogKulturcenter
Flyttebyskiltettiludvedmotorvejenogetablerechikaner,detvilhjælpeyderligerepå
trafikken.
Pforholdvedskole+busholdepladsforanskolen.
Omlægningafdobbeltrettetcykelstivedbusholdeplads.
TuseByvej=lignerenmotorvej.
Detgrønne
Byen
Tilknytningtilfjordstien
Bevaringafforsamlingshus
Fritidsogkulturtilbud.
Brokkekassen
Bøndernesjorderdyr
Placeringafbyskilteudmodrundkørslen.
25

Bord2
Stier,rekreativeogtrafik,sikkerfærdsel
Bedreindkøbsmuligheder
Fortovdererenmanglendesammenhængibyen
Genindvielseafkroen
Frugtplantagen–iforbindelsemedstiprojekter
Tuseeretattraktivtstedatbo,styrkerneer:Natur,skole,institutioner,motorvej,forsamlingshus
Brok:Grusgravfyldermeget,elendigepforholdvedskolen
Drømmebyen
Velfungerendestisystemerbåderekreativeog”trafikstier”
Bedreindkøb
Fortoveindenforbyskilte
Genindvielseafkroen.
Detgrønne
Byen
Frugtplantagen
Natur
Skoleoginfrastruktur
Motorvejen
Bevarforsamlingshuset
Brokkekassen
Grusgrav
Trafikogparkeringsforholdvedskolen
26

Bord3
Harskrevetstortsetaltdetbord1hartegner.
Ønskerikkestort/tungterhverviTuse
Tuseerogskalværeenbosætningsby
Detrigtiggode:Idrætsfaciliteter,forsamlingshus
Ønsker:Svømmehal,Oldekolle,Ældreboliger–kunneogsågenerereflerearbejdspladseri
lokalområdet.
Udbyggedetderer,fordidetergodt.
Blomstermanglerirundkørslenvedmotorvejen.
Drømmebyen
Beholdedeterhverv,derer
Idrætsliv+faciliteterøges
Forsamlingshus
Svømmehal
Bosætningskaludviklesig
Cykelsti,udbygning
Ældrebolig,bofællesskab,oldekolle
Ingenindustri
Rishøjgårdengodide
Detgrønne
Byen
Flerestiergang
Sportsanlæg
Legeplads
Naturområde
Skolen
Brokkekassen
Butteruperikkepåkortet
Forfald
Butikkerderlukker
Mereoffentligtransport
Blomstertilrundkørslen
27

Bord4
Bevaredetdererher,fordetergodt:skole,ældrecenter,idrætsanlæg,børnehavemm.
OmrådevestforKPrammeområdedererudlagttilrekreativeformåleridagetustruktureret
område,mendetbenyttespåmangemåderogtilmangeting.
Lokallegeplads
Hartegnetlidtompåstierne,noglelåimegetvådeområder.
Forsamlingshusskalbevares.
KulturmiljøiButterupbyskalbevares.
KommerderstørreadskillelsemellemTuseAllerupvilTuseikkeværebæredygtigisigselv.
KommerTusefortætpåHolbæk/smeltersammenmedHolbæk,vilkvaliteternevedTuse
forsvinde.
Drømmebyen
Bevarogudbygeksisterende:Brugs,forsamlingshus
Velfungerende:skole,ældrecenter,børnehavemv.
Detgrønne
Byen
Stier,plantager,Møsten,”junglestien”,lokallegeplads(Risvænget)
BevareForsamlingshuset
Udbygningafomklædningsfaciliteteriforbindelsemedidrætsanlæg
KulturmiljøiButterupBy
Brokkekassen
AdskillelseafTuseogAllerup
SamhørighedermegetvigtigtforTuse
28

29

31

32

Faktaboks
Dialogmøde Gislinge – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 20. marts 2012
Sted Gislinge Skole
Antal grupper 4
Antal personer 26
Ved dialogrunden deltog 26 borgere fra Gislinge.
Under mødet blev fremsat følgende synspunkter:
Drømmebyen:
Ønske: Påbegynde udstykning af erhvervsområdet. Gislinge vil gerne tiltrække erhvervsdrivende og
mindre virksomheder fx inden for byggebranchen.
Kvalitet: Gislinge er en by med driftige børneinstitutioner og skole. I fremtiden vil Gislinge gerne have fokus
på idræt, sport og sundhed. I den forbindelse ønskes:
Legeplads til SFO
Klubhus flyttes til hallen
Areal til flere boldbaner
Det påtænkes at oprette en forening, som kan overtage driften af idrætshallen fra skolen. Hallen fungerer
godt som omdrejningspunkt i byen i dag, men man vil gerne have flere aktiviteter ind og på flere forskellige
tidspunkter end det er muligt i dag.
Idé: Alternative boformer. Gerne sammen med et rekreativt område. Fx området øst for byen, se skitse
med indtegnet sø og skov. Med alternative boformer tænkes olle-kolle og bæredygtige bebyggelser.
Byen
Ankers Mark. Der er store ønsker om at omgå Exnerfredningen og kunne opstille bl.a. motionsredskaber og
en flagstang.
Nyt boligområde i øst. Skal have vejadgang fra Adelers Allé for ikke at trafikbelaste bymidten. Når
vejadgangen skal ske fra Adelers Allé er det til gengæld vigtigt, at gang- og cykelstier forbinder det nye
boligområde direkte med bymidten og skoleområdet.
Gode bosætningsmuligheder i vest. Der er fortsat stor restrummelighed i de nye boligudbygninger, som
kan trække nye beboere til.
33

Ønske: Fortov på Sandbyvej mellem Kirsebærhaven og Morelhaven.
Ønske: Lys på alle stier i byen, særligt skolestier.
Ønske: Cykelstier mellem byerne, også ind til Holbæk.
Ønske: Omfartsvej mellem Adelers Allé og Kalundborgvej vest om byen (når boligrammerne øst for byen er
brugt op og byen igen skal bevæge sig mod vest).
Lastbilparkering. Meget uhensigtsmæssigt ved skolen, hvor skolebørn krydser over parkeringspladsen.
Ønske: Etablere lastbilparkering ved erhvervsområdet.
Ønske: Ny vej til erhvervsområdet. Direkte tilkobling på Kalundborgvej/Landevejen.
Ønske: Sikre overgange. Byvej ved stationen og Brugsen. Der ønskes hævede flader eller anden form for
overgange for fodgængere, da mange krydser vejen disse steder. Særligt kommer der mange skolebørn ved
stationen som skal til overbygningen i Svinninge. Også over Adelers Allé ved Hagestedvej.
Det grønne
Gislinge Ruterne + Gislinge historiske rute. Kortlægning og skiltning af vandre- og cykelstier i Gislinge og
omegn. Gårute gennem Gislinge med fortællinger om de ældste huse og tidligere anvendelser. Projektet er
i gang med støtte fra Lokalområdepuljen.
Idé: Regnvandsbassinet lige vest for byen. Er et dejligt område hvor der kan opstilles bænke. Kan indgå i
Gislingeruterne og blive et rekreativt sted.
Idé: Kanalerne. Er et helt særligt sted og kan ligeledes bruges mere rekreativt.
Ønske: Bynær skov. De mangler naturområder og føler, at ’man går tur på landmandens marker.’
Idé: Anlægge skov og regnvandssø øst for byen. Evt. sammen med alternative boformer á la ’Olle-Kolle i
skoven’.
Idé: Kan det lille skovområde ’Rævekrattet’ vest for byen udvides? Evt. kobles sammen med
regnvandsbassinet.
Idé: Solcellemark. Oppe ved kanalerne.
Brokkekassen
Regulering af T-krydset Byvej/Landevejen. Lyskryds/rundkørsel/venstresving forbudt.
Erhvervsområdet. Vil meget gerne have kommunen til at påbegynde udstykningen, så byen kan tiltrække
selvstændige og mindre virksomheder.
34

Faktaboks
Dialogmøde Svinninge – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 22. marts
Sted Svinninge Skole
Antal grupper 3
Antal personer Ca. 50
Noter fra gåturen med lokalfora og dialogudvalg.
Skolen og SFO’en er ombygget og attraktivt for byen som bosætningssted
Byen rummer gode grønne områder, både skoven bag ved skolen og det grønne omkring den
gennemløbende å
Der er gode boligområder i byen
Der har været problemer med kloakforholdene, men forsyningen har standset det kloakvand som
løb op. Men der er stadig kapacitetsproblemer ved skolestien under broen.
Stationen er renoveret og det betyder at byen har fået en pæn ankomst for de der kommer med
kollektiv trafik til byen.
Svinninge Hovedgade har før i tiden haft et rigt handelsliv. I dag ligger der få butikker med spredt
afstand langs gaden. Det er især dagligvarebutikkerne, der holder liv i gaden.
Byen lider under massive trafikproblemer på Svinninge Hovedgade. Der køres med alt for høj fart
hvilket giver uheld og utryg færdsel. Det er et klart håb, at kommunen kan iværksætte
fartdæmpende foranstaltninger. Det projekt der blev udarbejdet kunne eksempelvis realiseres i
etaper.
Byen har et lille bibliotek, som samtidig fungerer som bymuseum. Det bliver brugt meget.
Generelt fra mødet
Det er utvetydigt problemerne på Svinninge Hovedgade, som optager borgerne i Svinninge mest. Der er
god opbakning til lokaldemokratiet i Svinninge, og mange vil gerne gøre en indsats i forskellige projekter
for at gøre byen mere attraktiv.
39

Bord 1
Drømmebyen
En omfartsvej
En pæn hovedgade
Sikre skoleveje
Restaurant eller café med lokale råvarer
Knallertværksted
Trafiksikker hovedgade
Det grønne
Byen
Skraldespande ved åen og ved stierne
De grønne områder skal vedligeholdes
Der er trærødder i stierne
Kanosejlads på åen
Hallen og det gode foreningsliv
Trafiksikker hovedgade
Biblioteket skal bevares
Brokke-kassen
Noter fra snak om byudviklingsskitser i grupper
Gudmindstrup – der er vildledende skiltning på sti ved Gudmindstrup
Gamle striber på vejen fjernes
Søen skal renses
40

Bord 2
Drømmebyen
Grønt område i midten af byen
Attraktive boligområder
Projekt Hovedgaden gennemføres
Trafikhastigheden er dæmpet
Tung trafik ud af byen
By for børnefamilien: Unik skole, sikker skolevej, skov, sø, foreningsliv og sammenhold
Det grønne
Byen
Bjerregårdsskoven - motionsfaciliteter
Der er teltplads – shelter ønskes
Fisk i søen og vedligeholdelse af søen
Toilet ved søen
Projekt Hovedgaden gennemføres
Trafiksikkerhedsplan
Forskønnelse af Hovedgaden
Bibliotek
Skole
Foreningsliv
Hjemmeside med opdatering af aktiviteter i byen”Svinninge.dk”
Brokke-kassen
Gennemkørselsby – hurtig og tung
Byskilte skal flyttes
41

Bord 3
Drømmebyen
Ikke drømmebyen men Reality-byen. (Det skal ikke kun være en drøm)
Byen uden lukkedage i institutionerne
At der etableres 3 lyskryds på Hovedgaden – alternativ bump ved skolen/ tunnel ved hallen
Fortov + buslommer fra Kastanie Allé (Ringstedvej) til Hovedgaden samt belysning ved
stiovergangen ved Kastanie Allé
Det tidligere udarbejdede forslag angående trafiksanering bør følges
Det grønne
Byen
Vedligeholdelse af det eksisterende stisystem og skraldespandene
Sti nordpå mod Hørve
Vi har et godt centrum ved Brugsen – Biblioteket
Der er plads til små nye butikker i de allerede eksisterende – men nedlagte - butikker
Brokke-kassen
Generelt er Svinninge ramt af meget og tung trafik: landbrugskøretøjer og lastbiler + transport til
Beuvais
42

Faktaboks
Dialogmøde Jyderup – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 15. marts
Sted Vipperød Sognegaard
Antal grupper 1
Antal personer 2
Jyderup har i forbindelse med den kommende kommuneplan 2013 udarbejdet en udviklingsplan for
Jyderup. Planen er udarbejdet i samarbejde med ca. 35 borgere, der har været aktive i forskellige
arbejdsgrupper. Udviklingsplanen for Jyderup indeholder et bud på drømmebyen herunder forslag på
handlinger for en bæredygtig udvikling, naturen, bymidten, handel, service, turisme, boligudbygning,
erhvervsudvikling, infrastruktur, fritid, kultur og sundhed
Repræsentanterne for Jyderup skrev derfor ikke noget ned på kortet, men henviste til udviklingsplanen som
blev udleveret til planmedarbejderen på selve mødet. Udviklingsplanen vil indgå som bilag jf. høringssvar
46

Faktaboks
Dialogmøde Knabstrup – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 21. marts 2012
Sted Knabstrup skole
Antal grupper 4
Antal personer 40
Byudvikling
Forventet 2007 – 2018: 125 boliger
Faktisk udbygning 2007 - 2010: 49 boliger
Restrummelighed: 76 boliger
Stikord fra dialogrunden
Drømmebyen
Mere offentlig transport
Mere erhverv (ex. Smed på Bakkerupvej, ønsker at udvide)
DSB skal fortsat stoppe i Knabstrup
Alle offentlige veje med kommunal service (lys, snerydning mv.)
Ønske om detailhandel (købmand) ser på grund ved gml. Tankstation
En dagligvarebutik
Bedre trafiksikkerhed
Sikre cykelstier
Bedre belysning
Kultursteder hvor unge kan mødes
Bedre sted til lastbilparkering
Større daginstitution
Flere boliger (boligområder)
47

Fælleshaver – grønsager mm
Idræt (stille – nærhed – fodbold)
Vokse – byggegrunde – befolkning – det absolut vigtigste
Oftere standsning for tog
P-plads for lastbiler uden for byen
Industriområde
Ønske om plads for bofællesskaber
Det grønne
Sti fra hallen til Hannerup (skolevej)
Skovrejsning
Alleer mod byen
Motionsredskaber/oaser
Labyrint
Multibane
Stisystem – gamle spor ind i skoven
Evt. skovrejsning nord for skolevej, nord for udstykning
Stimulighed til Regstrup
Natur – fitnesplads – multibane (motion)
Byen
Skole
Pasningstlbud
Teglværket
Natur omkring byen (Dorteaslyst, Hovedgården)
Skov nok
48

Der er en skole + daginstitution
Dortheaslyst + Knabstrup Hovedgård – teglværket
Torbenfelt
Skt. Thomas husene
Landarbejder husene
Hallen
Stationen/trinbrættet
Hjælpe de små virksomheder – slagter, bager, skrothandler
Infrastruktur
Teglværket – teatersal – kurser – værksteder
Stiforbindelser
Lastbilparkering med plads til mindst 15 biler
Større daginstitution
Gennemførelse af planlagte stier
Bedre udnyttelse af hal fx for nabobyer
Brokke-kassen
Udstykning mangler – man kan ikke købe en grund i dag – udstyk det kommunale område, som er udlagt
Lastbilparkering på stationsvej
For meget fart på trafikken, ønske trafikregulering/hastighedsdæmpning på skolevej
Mangler sti fra Hertedgårdsvej til hallen
Tilkørsel/underkørsel til ny motorvej mod KBH
For høj hastighed
Daginstitution – for lidt plads
Affald + forurening
Mangler udsyn på Holbækvej (parkering)
49

Tvunget vejbelysning – hvor det altid har været
Parkeringsforhold ved skole/daginstitution
Bussen kører for stærkt
Parkeringsregler ikke til at leve med
P-forbud over for slagteren
Evt. dispensation for P-regler på smalle veje
Planlov hindrer virksomhedsudvidelse
Lastbilparkering dårligt placeret og anlagt
Bedre åbningstider på omlastningsstation
50

Område: Regstrup
Møde: Forår 2012
Skolen:
Borger:
Bo Pedersen fortalte om, hvordan der arbejdes med den nye skolestruktur
Præsenterer sig.
Ambitionen er at få flere til at blive på overbygningen.
Kort bane - overbygningen klar
Lang bane - masterplan for ombygning og renovering
Efter påske – nye navne – alle inddrages i at finde nyt navn.
Vi glæder os
Skolebestyrelsesformanden takker for inddragelsen i forbindelse med den nye skolestruktur.
Det har været konstruktivt og spændende , og vi er glade for at vi nu får styr også på ledelsen.
Vi har sparet 800.000,- kr. op – men vi bremsede op for at tilgodese den nye struktur – vi fik lidt ekstra
penge i år også.
Nu går de til at betale andre skolers gæld – vi trænger til nyt EDB, og nyt inventar – det er surt. Vores nye
skole har 2,5 mio. i alt.
Vi er i tvivl om hvorvidt man må tage SFO’en penge.
Det er en tilfældighed at vi ikke nåede at bruge pengene, men en nulstilling kræver også at man vurderer
standarden,
Nogle af skolerne med underskud har langt bedre standard end os.
Dialogudvalg:
Jeg forstår Jeres frustration.
Men vi har i byrådet besluttet at de nye skoler alle skal starte på 0.
Det er heller ikke fair hvis vi lader nogle skoler starte med et underskud.
Vi har ikke været helt beviste om, hvad beslutningen om 0-stilling indebar.
55

Nu satser vi på at 20 mio. til folkeskolen kan bruges til at rette de standard forskelle er.
Der er frigivet 165,000 til at opdatere skolerne med IT-skolerne. Det samme vil ske i forhold til f.eks.
smartboards.
Vi tager spørgsmålet om lovligheden af SFO bevillingen med tilbage.
Kommuneplan:
Borger:
Ren by, græsset slås, lys, faldefærdige huse væk
Cykelstier vedligeholdes,
Cykelsti til Holbæk Kommune
God skole
Klub
Multihus ved hallen
Bedre faciliteter til ældre
Samlingspunkt for unge
Gode transportmuligheder til fritidsaktiviteter
Færdig ringvej – også inden motorvej
Det grønne
Beholde bakken ved brugsen
Fitness sti
Gerne butikker i centerområdet, men så skal kælkebakken genetableres
Skov ved ringvejens udmunding
Sørgeligt med Silver Park
Stier i Regstrup er gode, men kunne vedligeholdes bedre
Hallen er et godt samlingspunkt – der skal skabes bedre faciliteter klubliv
Kirken og møllen
Gerne en golfbane
Brok.
Chikaner på hovedgaden
Tænk småt for at tænke stort – pas på det vi har.
Vi føler os glemt i storkommunen, og Jernløses kommunes løfter er glemt
Dæmpe tung trafik.
Siden sidst:
Borger: Lokalforum har givet tilskud til
Flag i Kvanløse
Borde bænke til møllen
Spejderudstyr
Gymnastikredskaber til gymnastikforeningen
56

Fælles børnedag
Festtelt til fodbolden
Kontakt os – og mød op til lokalforumaftenerne en gang måneden næste gang 11. april.
Motorvejen er taget af bordet fra Kvanløse, der findes en løsning for de ejendomme som er reserveret til
den oprindelige plan i løbet af sommeren. Vejdirektoratet melder ud i løbet af sommeren
Sker der noget med Ringvejen når Motorvejen ikke kommer
Lokalplanhøring om lægehuset til sommer.
Forhøringen pegede på et ønske om at udtage det grønne område af centerplanen, det er der ikke flertal
for idet muligheden for at opføre dagligvare forretning ønskes bibeholdt.
Der laves lokalplan for hindutempel på Silver park arealet. Arealet er i udbud.
Kommer der trafikchikaner på hollose vej når der ryddes op efter opgravningen.
Der bliver kørt alt for stærkt både der og på hovedgaden.
Dialogudvalg: KMU finder at muligheden for at etablere forretninger etc. skal bevares, men vi har ikke
intentioner om at ændre det grønne område.
Skattejagt:
Borger: Skattejagt med håndholdt GPS
10-12 skattekort i Regstrup
10-14 d. 17. marts er der skattejagt.
Foreningernes dag:
Borger: 18. august
Foreningernes dag forskellige aktiviteter
Vi glæder os til at se jer – der er halbal om aftenen.
Mølledag d. 17. juni:
Det juridiske omkring overdragelsen af møllen fra kommunen er ikke gået i orden.
57

Område: Tølløse
Møde: Forår 2012
Kommuneplan:
(ingen workshop)
Udsagn: Ebbe Green: Fremlægger skitseplan over mulig fremtid for udstykningen bag skolen. Nyt
sportsareal og omfartsvej for at fjerne tung trafik fra centrale Tølløse. Evt nyt plejecenter i området.
Forslag om ny dagligvare butik i norddelen af byen, kan understøttes af ny udstykning nord for baptist
kirken.
Forslag om at afvikle genbrugsstation området og bygge rækkehuse, bevare siloen til højhus.
Spørgsmål: Kunne en grusbane udskiftes til kunstbane?
Svar: Bestemt et godt forslag, vi vil overveje det.
Er der taget højde for den trafikstøj der vil komme ved en ny rundkørsel ved fakta?
Morten: Projektet er ikke kommunelet, men lokalforums forslag. Der kommer høring omkring lokalplan i
området i sommer.
Spørgsmål: Er der taget højde for de bløde billister på Sønderstrup vej?
Svar: En mulighed er en to etage rundkørsel
Jeanne: Er der nogen planer om at udvide pendler-parkeringsarealet ved stationen
Svar: K&M Har ikke hørt spørgsmålet før, det vil blive taget med hjem til byrådet.
Lyntoget stopper ikke i Tølløse mere, så vi mister borgere, har i indflydelse på at ændre det?
Svar: K&M har ikke drøftet det, kommunen har ikke indflydelse på det men vi kan rette henvendelse til
DSB.
Ole Olsen: Vi bliver nød til at se på sikre skoleveje og handicap venlige fortove så det er sikkert at bevæge
sig igennem Tølløse.
Svar: Det er en beklagelse at der ikke er sket noget siden sidste kommuneplan, men der har ikke været
økonomi til det.
Svar: Vi har brug for et fodgænger felt ved det gamle rådhus. Dette vil skabe en sikker skolevej for en del af
byens børn.
Ebbe: Tølløse kunne godt trænge til at blive kønnere. Af de 22 træer fra projekt i 90’erne er kun 7 tilbage. Vi
har smuk natur rundt om Tølløse, men byen mangler grønt liv. Mulighed for at plante træer på sadelmager
vej, på elverdamsvej. Grønt område ved det gamle fakta. Ved stations området. Krydset på Sejrgårdsvej.
61

Parkingerspladsen ved Brugsen. Fornyelse af bytorvet. Flere træer ud mod Gammel Tølløse. Parken
mangler vedligeholdelse. Den nye plads ved renseriet. Oprydning af hotelgrunden. Træer ud til Soderup.
Spørgsmål: Der skal tages højde for trafiksikkerheden hvis der plantes så mange træer.
Marine: Mulighed for bevaringsværdige bygninger. Stationen og posthuset. Der bør opføres en samlet
enhed Station, Posthus, Aktivitetshus og stationsforstanderens have.
Unikat grunden skal tages med i kommende lokalplaner. For at hindre den i at være en klods i byudvikling.
Der mangler vedligeholdelse på de fleste gangstier i lokalområdet.
Vedligeholdelse af fortove.
Daginstitution:
Udsagn: Den nye daginstitution vil være en sammenlægning af Spirren, Trollehuset og Kernehuset. Det er
skal bygges som nul energi hus og skal rumme 230-250 børn. Placeringen vil være ved arealet ved Spirren.
Spørgsmål: Er der tænkt yderligere parkering evt. sammen med Central Skolen?
Vi vil tage det med hjem.
Hvornår vil det blive opført?
I indeværende år er der afsat 30 millioner, den vil formentlig stå færdig i efteråret 2013.
Er i kommet så lang så i har planlagt opdeling af børn?
Den vil blive opført i stil med institutionen i Undløse, med et centralt rum og stuer ud fra den?
Når vi når så langt vil personale og forældre blive inddraget i planlægningen.
Vi vil huske at tænke på arealet pr. barn.
Ældrecentre:
Udsagn: Vi starter med at bygge et nyt plejecenter i Holbæk, i Holbæk have. Dette vil ske når CSU er flyttet
på seminariet.
Et nyt ældrecenter i Tølløse kunne evt. ligge i arealet mellem Gammel Tølløse og Tølløse.
Der ud over et ydereligere i Holbæk, et i Jyderup og et i Mørkøv.
Størrelses orden vil ligge mellem 80-100 beboere alt efter efterspørgsel.
Spørgsmål: Vil befolkningen blive inddraget i placeringen?
Ja når vi når så langt.
62

Skole:
Udsagn: Bo, ny skoleleder. Glæder sig til at være med til at udfylde rammerne på de nuværende skoler. Det
gælder sig både undervisning og materiale. Vil de forskellige matrikler have indflydelse på bestyrelsen, jeg
håber på at vi kan få minimum 2 fra hver. Hvis vi åbner skolen kan vi få borgernes opbakning. Ved den nye
skolestruktur har vi fået midler til ombygning af TCS så vi kan skabe det bedste skole i området. Jeg glæder
mig til at give området hvad den fortjener, en ordentlig folkeskole.
Spørgsmål: Hvordan vil det ligge med at låne lokaler / haller fremover?
Svar: De kommunale bygninger er til for borgerne. Men med to skoler er det næsten fuldt booket i
skoletiden. Ved en evt. ombygning vil jeg bevare alle lokaler som kan bruges i sådanne sammenhæng.
Dialogmodellen:
Udsagn: Vi har haft den holdning at vi ikke vil give slip på vores to lokal møder. Et tema møde i distrikterne
eller hele kommunen kunne være et supplement til vores to årlige møder.
-
Vil gerne beholde de nuværende møder, bare med en bedre priotering fra lokalforum.
Vi mangler opbakning fra møderne, men vi er som regl. kun 10.
Jeg har undersøgt mødekalenderen, men det 15. blev aflyst. Men i går blev der valgt 3 nye bestyrelse
medlemmer, var det lovligt.
Vi valgte i går da vi manglede bestyrelses medlemmerne, det var suppleanter der blev valgt.
-
Forslag to lyder spænende, men vil det være muligt at først diskutere distrikt og så lokalt.
Sine: Jeg vil ikke tro det bliver muligt at bruge model 2. Det ville blive et Marathon møde. Møder i
distrikterne vil have meget mere end skole, f.eks. sport.
-
For lidt tid da dagsorden hurtigt bliver fyldt op med politisk materiale, så jeg vil ikke miste et af de to
møder, men et supplement.
-
Dette bliver taget op på næste lokalforum møde 10. maj.
63

Foreningernes dag:
Udsagn: Foreningernes dag startede for 1½ år siden, som et samarbejde mellem alle foreninger i oplandet.
Der er officelt 28 tilmeldte foreninger med yderligere 7 kommer. Vi har et budget på 53000 hvor lokalforum
har støttet med 25000, dvs. der mangler ca. 1000 kr. pr forening.
Vi har tænkt os at bruge produktion skolen til fremstilling af materiale, men.
Når det bliver besluttet vil vi gerne vide hvor meget vi mangler for at kunne rejse penge til hele budgetet.
Svar: Det er et godt iterativ. Der er flere puljer i kan søge i. Vi har ansat en til at have kontakten med
foreninger, i skal spørge efter Steen Ulrik Hansen i Kultur og Fritids Sekretariatet.
Sport:
Udsagn: Vi har haft stigende medlemstal, hovedsagligt børn og unge. Dette har betydet at vi mangler
baner, desuden blev 5 mands banerne ødelagt af jordvarme til skolen. Desuden blev nogle af banerne
ødelagt af daydreamers amerikanske biler.
Den manglende baneplads betyder at 11mands hold bliver nød til at træne på 7 mands baner.
Vi er i dialog med Skolen omkring brug af banerne.
Er der mulighed for at anlægge kroket baner, evt. med inspiration fra Øksbøl.
Udbygning af hallen. Vi har fået en tegning hvilket er spændende, men det er ikke et kommunalt projekt.
Ved udbygning af hallen skal der tages højde for petaung banerne.
Kunne der være mulighed for at samle alle sportsproblemerne så vi kan lave en samlet plan. Det kunne vi
bruge foreningernes dag til.
www.tollose.dk/foreninger
Beslutning: Vi tager Daydreamers sagen med hjem. Vi tager manglende baneplads med hjem.
Status for udstykning:
Udsagn: Er det ikke endnu mod kommunens egne interesser?
Svar: Det er en privat der ønsker at udstykke.
Bliver produktionen flyttet?
Ejeren ønsker at flytte produktionen.
Første formøde blev holdt kl 17, hvilket passer dårligt i en pendler by.
64

Næste høring kommer engang i efteråret.
Nyt om fakta og udvidelse af brugsen:
Fakta: Det blev besluttet at der skulle ligge en lokalplan i torveområdet og den vestlige side af eskilstrupvejen.
Det blev dog delt op i 2 pga., at de interesser, der ville bygge på den vestelige side, ikke havde midler
til det. Nu er det dog aktuelt igen.
Udsagn: Formødet blev afholdt da planerne var samlet. Det undrer mig, at der ikke bliver udarbejdet en
samlet plan. Svar: Det ligger der også i form af kommuneplanen.
Skovbørnehaven:
Udsagn: Skovbørnehaven er en tidligere institution der nu bruges som en buffer i tilfælde af at en initiation
har brug for ekstra plads. Nu bruges den af flere skoler, spejder, produktionsskole mv.
Den ligger organisatorisk under distrikt Tølløse.
Trafiksikkerhed Tølløse:
Udsagn: Der er desværre ikke noget nyt omkring cykelsti mellem Tølløse og Ugerløse. Der har desværre kun
været penge til et par af de planlagte stier. Men den ligger stadigvæk i planerne.
Trafiksikkerhed igennem byen er ikke glemt, vi har prøvet at få fjernet tung trafik. Vi har ikke noget specielt
planlagt ud over dette.
Er der tænkt på sikkerhed omkring tunnelen under double sporene.
Sine: Jeg vil opfordre at der dannes en trafiksikkerheds gruppe.
Ved opgravningen af Kvanløsevej er mange ramper blevet ødelagt, dette brude ha været lavet ordentlig nu
når alt maskineriet var der ude.
Svar: Det var Holbæk Forsyning der har stået for dette.
65

Faktaboks
Dialogmøde Vipperød – Kommuneplan 2013_ byudviklingsskitser
Dato 15. marts
Sted Vipperød Sognegaard
Antal grupper 1
Antal personer 2
Ved dialogrunden deltog 9 borgere fra Vipperød samt en rådgiver for ejer af et areal udlagt til
boligbebyggelse.
Under mødet blev fremsat følgende synspunkter:
Drømmebyen:
Vipperød skal være ”en by med gang i” – der skal ske noget. Hallen fungerer godt som omdrejningspunkt,
men der er meget pres på faciliteterne. Byen er også afhængig af andre aktiviteter, som kulturaktiviteter og
handel.
Vipperød ligger centralt i kommunen, - som forstad til Holbæk-, og kunne udvikles som et ”Holbæks
Trekroner”, hvor der kan placeres fælles anlæg for hele kommunen (Arenaprojektet nævnt som eksempel)
Militærdepotet har potentiale til at blive et kulturelt samlingssted – det kræver videreudvikling, og
bygningsmæssig indsats eksempelvis i form af nye tage.
Byen
Generelt en god bosætnings by, men der mangler tilbud om almennyttige boliger og seniorboliger i byen.
Der er ikke sket boligudbygning på de udlagte arealer i kommuneplanen. Dette kan måske forklares ved
manglende pristilpasning til markedet. (der er prioriteret igangsat ny lokalplanlægning for et af de
kommuneplanlagte boligområder)
Når dobbeltsporet gennemføres og vejoverkørslen over banen nedlægges, så Asmindrupvej lukkes, er der
stor risiko for, at byen deles i to. Det er derfor vigtigt, at der etableres erstatningsforbindelser over banen.
Flere steder kan disse etableres forholdsvist enkelt, som følge af eksisterende terrænforskelle mellem
terræn og bane.
På samme vis er der en risiko for, at byen opleves delt, som følge af udlæg af dagligvarebutikker i to
uafhængige centre. Hellere et stærkt center.
Der kunne placeres en ny og større pendler p-plads i Vipperød, eksempelvis ud til banen inden for udlagt
areal til boligområde syd for stationen.
66

Det grønne
Brug det areal, hvor der var tænkt placeret ny daginstitution ved Ågerup til rekreativt friluftsliv i stedet.
Der ligger et rekreativt grønt område centralt i den vestlige del af byen, som strækker sig helt ind til
centerområdet. Arealet kunne udnyttes bedre, men der mangler en ”forening” til varetagelse af
arrangementer.
Kunne nybyggeri udformes med grøn profil – solfangere / grøn energiforsyning..
Der mangler fortsat realisering af stierne i stiplanen. Nogen steder kunne dette klares alene ved
markeringer af stier.
Der mangler en cykelsti fra Sandbakkevej til Arnakke
Brokkekassen
Der skal etableres erstatningsvej ved nedlæggelse af Asmindrupvej
Tandklinikken er nedlagt på skolen – kunne man ikke indsætte en ”bustandlægeklinik”?
67

Del 2
Referater fra Borgermøde
den 26. marts 2012 på Holbæk Teater
69

Opsamling af debat: 1. En samlet kommune med by og land
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012.
Spørgsmål Noter
Hvordan fremmer vi et attraktivt
handelsmiljø i Holbæk bykerne?
Hvordan kan vi understøtte
udviklingen af stærke
mellemstore byer med
aktive bymidter?
Har du kendskab til typer af erhverv,
som den nuværende kommuneplan
ikke tilgodeser?
Smedelundsgadecentret, flere kædebutikker
Hold fast i specialbutikkerne
Pas på med at placere butikker i udkanten af byerne.
Der kan dog godt placeres store butikker (IKEA som
eksempel) i ydre dele af byen
Kender vi Holbæks opland – og ved vi hvor mange borgere,
der rent faktisk handler i Holbæk?
Der er noget galt med Ahlgade – der skal gøres noget
ved trafikken!
Ahlgade som gågade. Udnyt den brede gade til midterstribe
af pavilloner.
Elbus/Sporvogn på programmet!
Stationspladsen kræver en indsats, det er indgangen til
Holbæk..
Få lavet nogle ordentlige detailhandelsanalyser
Der er pt. ledige butiksarealer i Holbæk – pas på med
at lægge for mange arealer ud.
Nyt segment og en ny oplevelse, med et overdækket center.
Sæt fokus på de kvaliteter byerne har, boligområder og
natur i ex. Jyderup
Forbedre trafikstrukturerne. Forslag om ny station Holbæk
syd
Forbedre rejsetider for vestfrakommende
Se stationerne som knudepunkterne i byerne,
fortætning, bygningsmæssigt, socialt
Socialt liv udspiller sig både i bymidterne og i foreningslivet i
de mindre byer
Sæt fokus på webshops – indsatsområde i
erhvervspolitikken. De kan med fordel placeres uden for
byen. Brug vækstfabrikken.
Sørg for, at der er ledige erhvervsarealer også i de mindre
byer.
70

Hvordan kan vi understøtte
udviklingen af Holbæk som hele
kommunens hovedby?
Hvilke lokale kvaliteter rummer de
mindre byer og landsbyer – og
hvordan kan planlægningen støtte
op om disse?
Leverpostej ud over det hele eller indsats i Holbæk
by?
Lad hvert enkelt område komme på banen med de
styrker det enkelte område har.
De 17 lokalområder skal ned på 8 og følge den nye
skolestruktur
Slår man lokalområder sammen er der risiko for at
medborgerskab og borgerinteresse slækkes
Byrådet skal vælge / prioritere indsatserne – med
Holbæk som lokomotiv
Lokale ildsjæle kan også løfte indsatser og liv i de
mindre byer
Holbæk arena som eksempel på en indsats der kan komme
alle til gode
Mere handel ved projekter som Rosen
Fortætning – vær opmærksom på at handel skal ske i
bymidten – kan affolke livet i byerne hvis butikkerne
flyttes ud.
For meget fortætning kan tage luften ud i byerne – vi
mangler åndehullerne
Byen mangler hotel /overnatningsmuligheder / konference.
Fuld gas på indsatsen i Holbæk – farligt at smøre indsatsen
ud over det hele
Pas på med at få lukket havnen af med flere boliger –
bind havnen sammen med Ahlgade
Det vigtigste er en indsats omkring stationen – få
stationen bundet sammen med Nygade (vigtigere end
indsatsen i Smedelundsgade)
Alle butikker lukker efter kl. 17:30 og lørdag eftermiddag –
svært at etablere liv.
Problemer med skoletransport fra Hagested – ikke et ønske
om 8 lokalforastruktur (nedbringe fra 17) Der er
udbygningsmuligheder i alle lokalområder
Cykelstier og gangstier er vigtige for at vore børn kan
komme omkring Buslinjerne vigtige for at
lokalsamfundene kan eksistere.
Børn, skole og pasning er vigtige, de enkelte lokalområder
skal være ramme om den gode dagligdag – men skal ikke
tilbyde de større byers udbud af butikker og kulturliv..
Skal der være mulighed for boligtilvækst også i de små
landsbyer – de steder hvor der ikke er noget at
understøtte?
Der skal ske en politisk prioritering, som fastholder, at der
kan ske ”huludfyldning” men ikke egentlig byudvikling
Øvrige: Holbæks helt store kvalitet er fjorden. Havneområdet i dag mangler oplevelser. Flyt en
gæstemarina ind i hjertet af Holbæk havn. Gæstefaciliteter for lystbåde.
Etabler: Holbæk byferie i havneområdet.
71

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvordan får vi flere til at
bruge byens pladser og
grønne områder? Hvad skal
der til for, at du vil bruge
byens uderum?
Ungdomskolen der er brug for at vise hvordan man bruger
områderne fx parquor, manglende mulighed for at reklamer
for aktiviteterne – opmærksomhed på mulighederne
Svinninge – bedre udeliv i byen
Hvordan sikres det at de unge kommer tilbage til kommunen –
muligheder for at finde arbejde – brug af sin uddannelse, det
gode liv, mange muligheder indenfor en kort afstand –
mangfoldighed, det gode barneliv, men hvis det er kedeligt –
dårlige bustider
… mange vil flytte tilbage hvis man kan få passet sine børn,
børneins. Med længere åbningstid, gode udsigter med 20 min.
Drift til Kbh.
Området ved Knudsskovsparken (30 - 40 årt gaml.)– lave tæt
byggeri – alle vil bo der – ingen kriminalitet modsat Bernshave –
ingen passer på noget som helst. Havnefronten er en katastrofe
Bekymring for forfaldet – spillesteder??? Der skal se
ordentligt ud – det må ikke forfalde
Stigs Bjergby – skolelukning medfører lukning, foreninger
manglende tilslutning…
Ungdomsbyrådet – artikel indeholder en masse potentiale –
kunne gøre en hel masse for at få folk ned til havnen – man
går uden om arealet – flere aktiviteter, gerne permanente
Havnefronten er tom efter kl. 16.00, har placeret erhverv som
lukker kl. 16.00 – forstår ikke planerne stik i mod alle de
intentioner der var for havnen
Bygge moler til flere skibe
Klatreklubben vokser, bygge tårn så man kan hoppe ud i
havnen
Må ikke kun være boliger – lav synergi mellem attraktioner og
boliger
Ikke bange for selve Holbæk by – mange også ældre vil på sigt
søge ind til Holbæk.
72

Kan du udpege særlige områder
i kommunen, hvor nuværende
områder eller bygninger kan
omdannes og gives nyt liv og
indhold?
Kan du pege på områder, hvor
vi kan bygge højere og
tættere?
Hvad skal der til for, at du er
mere tryg, når du færdes i byen?
Er der steder, hvor du føler dig
særligt utryg?
Hvad er vigtigt, når du vælger,
hvor du skal bosætte dig - i forhold
til dit valg af by, boligområde og
de bynære omgivelser?
Havnen
Tølløse kører med fjernstyret biler
Vipperød – Viften tirsdag til torsdag 14-16 årige – klub om
aftenen ( de unge nævner mange gode ting ved at bo i
Vipperød – det gør livet mere interessant) dog mangler en
større frihed i at kunne komme der uden at være tilmeldt
klub
Ikke debatteret.
Mere overvågning i byerne så også hærværk kan
identificeres men generelt trygt
Bag ved Politistationen – sidder nogen og sælger ting.
Ahlgade – Holbæk station – fjorden: utrygt –
mennesketomt, men fredag og lørdag er de unge i byen
= tryghed
Mere belysning i bymidten
Mangler lidt mere liv i de mellemstore byer
Dårligt indtryk med ukrudt, affald savner en bedre
kommunalindsats til renholdelse
Holbæk skal satse på at vi ligger ved fjorden, pas på at vi
ikke mister muligheden for at kunne komme til fjorden
pas på den sidste del– mangler en grønkile – bringe
solskin ind i folks bevidsthed men husk på at sikre gode
tilbud til børnepasninger.
Butikscentret vil være gift for de små byer – mange
tomme butikker – kan ikke forestille sig hvor
butikkerne/kunder skal komme fra.
De byer hvor der er mulighed for at kunne handle har
modsat skabt vækst men er det Ros torv der har skabt
væksten eller er det omvendt?
73

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvordan får vi flere til at bruge
byens pladser og grønne
områder? Hvad skal der til for,
at du vil bruge byens uderum?
Bedre vejr
Sydlands tankegang
Jyderup har bevidst fravalgt en overdækning af et
butikscenter
Berlin – tingene er vedligeholdt, folk har et job i at holde
tingene ved lige.
I 70érne ingen cafeer – behovene har ændret sig – det er
svært at sige hvad behovene er.
Brug for at kunne ånder nogen steder, enten fysisk eller at
sjælen skal have ro
Synliggøre de ting vi har – teglværket, men mange ting dør
ud. Vil gerne se de lokale særpræg – synliggøre samt penge
til at vedligeholde tingene
Oplagt at lave et miljø på havnen – miljøet er ikke kommet
så hurtigt som vi har håbet på – visionsplan for
havneområdet
Borgergården, Kvickly er begge eks. på døde steder
Markedspladsen er nyt og ikke spoleret endnu,
byparken fuld af hundelort samt narkomaner – kan
man lave nogle erfaringer på de nye ting.
Holbæk by præget af noget småtteri – tror at Rosen vil
komme til at betyde/ændre det som de andre centre ikke
har kunnet fordi de er for små.
Liv på Smedelundsgade pga. Føtex åbning – et stort
butikscenter i Smedelundsgade vil kunne ændre en
udvikling.
Rette fokus på hvem er målgruppen
Bange for at center i byen skaber lukning for de andre
butikker i bymidten. Lav torvedage som fx i Jyderup så
der kommer mennesker. Net- virksomhederne medfører
mindre liv i bymidterne.
Kommunen kan skabe rammerne - handelsforeningen har
en afgørende rolle i at udfylde rammerne.
Arrangementer fx åbningen af parkeringspladsen ved
havnene giver liv, flere arrangementer – at man slutter af
med et arrangement efter man har handlet.
Hvad gør man med de små centre – der skal træffes nogle
valg – fravalg være klar til at gå hele vejen – lad være med at
fedtspille og husk at sige det højt.
Talt med ostehandleren der er 2 dage om ugen i Køge – her
er der liv.
74

Kan du udpege særlige
områder i kommunen, hvor
nuværende områder eller
bygninger kan omdannes
og gives nyt liv og indhold?
Kan du pege på områder, hvor
vi kan bygge højere og
tættere?
Hvad skal der til for, at du er
mere tryg, når du færdes i
byen? Er der steder, hvor du
føler dig særligt utryg?
Hvad er vigtigt, når du vælger,
hvor du skal bosætte dig - i
forhold til dit valg af by,
boligområde og de bynære
omgivelser?
De erhvervsdrivende skal hele tiden skabe nyheder.
Torvedage – fjern vandrenderne, luk gaden af – så kan der
drives torvedag.
Hvor skal de blødetrafikanter være – Holbæk er ikke en god by
at være en af ”de bløde trafikanter” i.
Sociale samlingssteder – uorganiserede
Gerne steder hvor man kan holde fester for familie o.lign.
Hver by bør have individuelle løsninger – dvs. hvis der kommer
en investor som ønsker noget andet, skal kommunen være
aktiv medspiller. Ser gerne at kommunen skaffer fx arealer til
erhvervsudvikling så kan/vil lokalsamfundet gerne være aktiv
medspiller i salg af arealerne – Jyderup mangler
erhvervsarealer – hyldevarer.
Havnen
Bymidten i Holbæk – torve dage se ovenfor stående
Jyderup vil gerne have bynært byggeri – tæt og højt en god
blanding.
Ikke debatteret.
Storparceller
Ønske om status quo på arealudlæg
Husk at analysere på konsekvenser af at fjerne arealudlæg
hvad ville vi gerne have, hvad skete der så og har vi så fået
det vil gerne ville – hvad er konsekvenserne så på det vi har
fået. Det mangler kommunen at give svar på.
75

Opsamling af debat: 2. Gode byer at leve i
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvordan får vi flere til at bruge
byens pladser og grønne
områder? Hvad skal der til for, at
du vil bruge byens uderum?
Kan du udpege særlige områder
i kommunen, hvor nuværende
områder eller bygninger kan
omdannes og gives nyt liv og
indhold?
Kan du pege på områder, hvor
vi kan bygge højere og
tættere?
Hvad skal der til for, at du er
mere tryg, når du færdes i byen?
Er der steder, hvor du føler dig
særligt utryg?
Hvad er vigtigt, når du vælger,
hvor du skal bosætte dig - i
forhold til dit valg af by,
boligområde og de bynære
omgivelser?
De klassiske gamle gadeforløb er vigtige og skal bevares. Er
også byens rum.
Ikke debatteret.
Ikke debatteret.
Ikke debatteret.
Indkøb er vigtigt. Derudover er transport (pendling)
og uddannelsesmuligheder vigtige faktorer.
For unge: Plads til at være sammen med vennerne.
Skabe pladser i byen som kan anvendes spontant af de
unge.
Byen (Holbæk) mangler kulturtilbud og koncerter.
Havnen er overset. Man mangler adgangen til fjorden og
havnen. Den gamle del af haven kan anvendes kreativt.
Ikke private boliger, men mere offentligt – og åbent.
Bygge en ’landsby på havnen’. På Silvangrunden. Som
Dragør. Tæt-lav bebyggelse, fri for institutioner og
offentlige bygninger. Småbyliv midt i centrum.
Mere grønt på havnen.
En ordentlig svømmehal.
Den by man bor i behøver ikke rumme alle faciliteter.
Svømmebad, golfbane, indkøb, skole mv. kan fordeles inden
for nærområdet, så man alligevel har adgang til det hele.
Måske bliver lokalsamfundene så små at de skal ’slås
sammen’.
Infrastrukturen betyder meget for bosætning. Mere
busdrift eller en ’taxa-ordning’.
Udvikling ud fra lokalsamfundet. En politisk udmelding
om ikke mere vækst/boligudvikling vil starte en afvikling
af lokalsamfundet.
76

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvad er vigtigt at tage hensyn til, når
der skal udlægges arealer til store
vindmøller, bygges biogasanlæg og
placeres store solenergianlæg?
Hvad skal vi tage hensyn til, når
større landbrug skal indplaceres?
Hvordan kan vi skabe bedre
sammenhæng mellem
naturområderne i kommunen?
Hvilke kulturmiljøer på landet og i
byerne sætter du særligt pris på?
Og hvilken natur og hvilket
landskab sætter du særlig pris
på?
Hvordan kan vi understøtte muligheden
for, at de nuværende landbrug fortsat
kan udvikle sig?
Solceller:Ikke spilde land – indarbejdes i byen, lokalt
Vindmøller skæmmer, biogas og solceller er der
bedre plads til.
Tænk lokalt
Transport gir problemer i små byer.
Lugt kan give gener, men det må man ta’ med.
Landbruget er blevet for stort
Landbruget må tage hensyn de bliver ikke mindre.
Små giver bedre afkast
Udviklingen gir større brug
Samme regler for landbrug som for industri
Tage hensyn til omgivelser
Ikke Morten Korch land må vi tænke på
Forskellige typer af store landbrug skal tage forskellige
hensyn, værst er svin.
Bedre sammenhæng med stier.
Skabe flere natur/vådområder
Genskabe gamle stier.
Naturlegeplads hvor man kan bruge landskabet,
Økoland.
Udnytte Brorfelde og Maglesø-området, som alle kan
opleve
Erstat Kr. Eskilstrup Kro med en park
Ikke debatteret.
77

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvad er vigtigt at tage hensyn til,
når der skal udlægges arealer til
store vindmøller, bygges
biogasanlæg og placeres store
solenergianlæg?
Hvad skal vi tage hensyn til,
når større landbrug skal
indplaceres?
Hvordan kan vi skabe bedre
sammenhæng mellem
naturområderne i
kommunen?
Hvilke kulturmiljøer på landet
og i byerne sætter du særligt
pris på? Og hvilken natur og
hvilket landskab sætter du
særlig pris på?
Hvordan kan vi understøtte
muligheden for, at de nuværende
landbrug fortsat kan udvikle sig?
Placer dem, hvor ingen bor.
Tage hensyn til at naturen ikke taber værdi, så gerne i
industriområder
Hegn områder fra
Placer husene så solfangerne er effektive på huset.
Småt i stedet for stort.
Gerne alternativ energi, så ikke krav om fjernvarme
Fjernvarme kan også være godt
Store vindmøller ud i vandet
Læg mere vægt på biogas og solceller.
Ikke debatteret.
Ikke debatteret.
Bevar landbrugslandet. Giv mulighed for, at nedlagte
landbrug kan overgå til nye beboelser
Forskelligheder skal bevares
Kunne opleve landskabet også det nye
Mere vand i landskabet
Bevar det varierede landskab
Man skal kunne opleve tæt ved sit hjem med cykelstier
Svinebrug kan godt ligge i byerne i etagebrug.
Understøt dem med biogasanlæg, men så de ikke generer
landskabet med tilknytning til landbrugene.
Mere differencierede brug i stedet for storbrug
Økologisk er bedre og skaber mere arbejde
Hold op med at producere grise. De spiser de fattiges
mad.
78

Opsamling af debat: 3. Naturen og livet på landet
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Politikere: Pernille, Jørgen, Søren.
Planlægger: Rikke
Borgere: 6, 5 mænd, 1 kvinde.
Spørgsmål Noter
Hvad er vigtigt at tage
hensyn til, når der skal
udlægges arealer til
store vindmøller,
bygges biogasanlæg og
placeres store
solenergianlæg?
Hvad skal vi tage
hensyn til, når større
landbrug skal
indplaceres?
Decentralisering af energiforsyning giver nye udfordringer.
Vedvarende energikilder en god ide, Om det er vind, biogas,
solceller skal diskuteres.
Hvad, hvis der er nedbrud i energiforsyningen, Man skal kunne
overleve lokalt. Hvorfor skal de ud i at være fælles, og ikke
husstande.
Fokus på individet (husstanden) og ikke stordrift.
Plads til solceller hvor der er plads. Eller biogasanlæg.
Husstandsmøller en dårlig ide – manglende effektivitet i
forhold til store møller.
Støj og visuel uro.
Selvom man SKAL udlægge arealer, kan man jo sige nej til at
opstille vindmøller.
Biogas – lugtgener skal vurderes.
Solceller – solmark på Tuse næs?
Biogas – der er jo store svinefarme allerede.
Store landbrug skal ikke nødvendigvis være med grise.
Miljømæssige problemer ift. Svineproduktionen.
Kunne jo være økologisk landbrug.
Biogas ikke fordelagtigt miljømæssigt pga. at der skal være
store dyrehold.
Intensivering af landbruget og ikke nødvendigvis mere areal.
Store landbrug over store arealer forskellige steder giver
uhensigtsmæssige gener for resten af befolkningen fx med trafik
af tungt maskineri på vejene.
Store svinefarme kræver meget soja, som dyrkes i områder,
som tidligere var regnskov. Uhensigtsmæssigt. Holder det i
dag…
Hvedemarker i Tyskland overgår til ørken – uhensigtsmæssigt
for miljøet som helhed.
Kan de store landbrug i det hele taget lade sig gøre – brændstof
bliver dyrere og dyrere. Optimal udnyttelse af jorden kræver at
den får hvile perioder, måske landbrugene vil blive mindre og
mindre.
Økologisk landbrug er vejen frem.
Hvorfor er det vi ikke vil have udvikling i landbruget?
Vi skal passe på de landbrug vi har i dag. Hvis de forsvinder,
hvad kommer så i stedet? Der er arbejdspladser i landbruget.
Kommunen kan stille forureningskrav i stedet for at
dispensere for udledningen. Øko- landbrug.
Rådgivning og dialog.
Krav til industrien.
79

Hvordan kan vi skabe
bedre sammenhæng
mellem
naturområderne i
kommunen?
Hvilke kulturmiljøer på landet
og i byerne sætter du særligt
pris på? Og hvilken natur og
hvilket landskab sætter du
særlig pris på?
Hvordan kan vi understøtte
muligheden for, at de
nuværende landbrug fortsat
kan udvikle sig?
Fjordstien
Det skal være let at komme ud i naturen og bevæge sig
omkring og på arbejde på cykel.
Fjordstien stopper ved Mårsø – tanken var at den skulle til
Audebo.
Mange muligheder på Tuse Næs – men der mangler
tilgængelighed. Cykel og bus.
Odsherred er ikke tilgængeligt for folk fra Holbæk.
Nye områder der kan laves til kulturområder/naturområder
eks. Brorfelde, Maglesø, Mørkøv mv.
Cykelstier!
Fjorden/fjordene
Skove
Økoland ved Mørkøv – nemt at komme til i tog. Man kan lære
folk om økologi.
Se ovenstående (punkt 2)
80

Opsamling af debat: 4. Et sundt og aktivt liv
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvordan kan det blive
lettere og mere attraktivt at
bruge kommunens
naturområder?
Har du kendskab til
attraktive besøgsmål, hvor
man kan øge antallet af
besøgende – og hvordan?
Hvad skal der til for at
forbedre dine muligheder
for et sundere og mere
aktivt fritidsliv?
Kender du til aktiviteter, der
ikke er plads til i dag, men
som kunne være
interessante for borgere og
besøgende?
Ikke debatteret.
Det, at bo tæt på naturen. Der er ikke så mange, der kommer ud over dem der
bor der.
Vi er begyndt gennem lokalforum at arbejde med trampestier og
vandrestier
Cyklistforbundet: Jeg ser på kortet og ser de mange forslag til stier. Stiplanen er
ikke fuldført, ikke kun på grund af manglende økonomi, der mangler også vilje.
Man kan ikke cykle mellem lokalområderne, det er vigtigt hvis aktiviteterne
fordeler sig. Det er mange lodsejere der skal laves aftaler med
Jeg er aktiv på flere fronter, idræt og kultur.. Det sunde er også ’åndelig føde’
ikke kun idrætsaktiviteterne.
Der kunne måske laves en struktur så det frivillige kan blomstre. Fx kan et
værested kun etableres hvis der er et fysisk sted, det koster også penge at
fylde de rammer ud.
Ligegyldigt hvor man bor eller hvor gammel man er, er det vigtigt at have et
grønt område, men kan færdes i.
Stierne benyttes nogle gange uhensigtsmæssigt af fx ryttere
Kulturarrangementer er ofte vel besøgt
Information om hvad der tilbydes af aktiviteter kunne blive meget bedre
Der mangler svømmehaller
Der skulle ligge en svømmehal på havnen, som det en gang var planlagt.
Kan vi anlægge et område til knallerter, så de ikke kører rundt på vejene.
De unge vi har i Holbæk er dem der ikke har behov for uddannelsesmæssigt at
flytte. Der skal også være aktiviteter for de 20-40 årige, så det er attraktivt at
flytte tilbage til Holbæk
Hvad er det for nogle mennesker der bor her?
Det aktive liv skal også findes helt lokalt. Der skal være resurser til at
understøtte.
Skovområde tæt ved byen kunne være et stort attraktiv. Alle byer skulle udlægge
skov tæt ved byen.
Vi mangler ridestier. En færdselspolitik om hvordan man færdes til hest.
Rideheste på skolestierne er ikke et ønske.
Mange af rytterne er ikke i forening, derfor skal reglerne komme fra
kommunen.
Kunne vi få ridestier med i stiplanen?
Generel kommentar: Hvor meget af budgettet er afsat til disse tiltag i debatoplægget?
Lokalområderne kan selv gøre noget. Kan fundraisere gøre opsøgende arbejde.
81

Opsamling af debat: 4. Et sundt og aktivt liv
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Hvordan kan det blive
lettere og mere attraktivt at
bruge kommunens
naturområder?
Har du kendskab til
attraktive besøgsmål, hvor
man kan øge antallet af
besøgende – og hvordan?
Hvad skal der til for at
forbedre dine muligheder
for et sundere og mere
aktivt fritidsliv?
Kender du til aktiviteter, der
ikke er plads til i dag, men
som kunne være
interessante for borgere og
besøgende?
Ikke debatteret.
Ikke debatteret.
Odsherred kommune har et godt stinet, men også fortalt folk om de her stier,
via pjecer mm. Det kunne vi lære noget af i Holbæk. Folk skal vide hvor de er,
der er for lidt oplysning
Der skal også være noget at gå efter. Den historie skal også fortælles.
Stier er ikke bare noget man går på, man kunne fx supplere med
motionsmaskiner. Det kunne være næste skridt
Sundheden på skoler og hvordan man er aktiv på skolerne. Der er adgang til
usund kost. Der mangler en politik på det område. Eleverne skulle være
med til at bestemme
En times leg og bevægelse i starten af skoledagen ville være rigtig
godt.
Skabe synergi mellem de aktiviteter der er i forvejen.
Vi vil gerne arbejde på at tilbageføre penge til kommunens kulturhuse,
borgerhuse, forsamlingshuse, fælleshuse. For at der skal være et socialt liv,
skal der være steder at samles. Hvilke aktiviteter lukker vi op for i de huse?
Der må gerne være kriterier for det. Det er et ønske til budget 13.
De fælles oplevelser, store og små.
Det var rigtigt, det Pernille Steensgaard sagde i oplægget. Man skal ikke lave
noget folk ikke har behov for. Vi laver et spørgeskema i Hagested for at finde
ud af hvad folk egentlig har brug for.
Når man er aktiv, det kan både være job, sport og ungdomsklub.
I Tølløse er vi meget generet af unge mennesker der gasser rundt med
bilerne? Måske mangler vi aktiviteter for de unge mennesker.
Måske skal man tilbyde dem andre ting end ’motorsport’ på vejene. Måske skal
der tilbydes gode ungdomsjob
Der skal være flere aktiviteter på fjorden. Der er mangfoldige muligheder. Det
tiltrækker folk, børn og unge. Det vil få havnen om byen til at blomstre
I Ungdomsbyrådet skriver vi til kommunen om havnens muligheder
82

Opsamling af debat: 5. Ansvar for fremtiden
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Har du konkrete forslag til,
hvordan vi kan indrette os
mere bæredygtigt,
eksempelvis ved at benytte
alternativ energi,
energilandsbyer eller andet?
Har du oplevet problemer i
forbindelse med kraftigere
regnskyl? Hvilke problemer
og hvor?
Alternativt byggeri Økoship –danmark – en forening…
Energiforsyning se – Samsø. Hvordan klarer vi os på næsset?
Evt 2 områder til bæredygtigt byggeri gerne tæt på transport
Mørkøv og økoland som fremvisningsområde for bæredygtigt
byudvikling
Jyderyp er langt fremme
Vi skal finde nye decentrale
energiforsyningsområder
Holbæk som grøn kommune
Vi har et godt miljø
Stil større energikrav til byggeri
2020 krav
St. Merløse også en mulighed
Fjordvarme
Bølgeenergi
Miljøkrav fremmer erhvervslivet
Udvikling i jordvame
Solceller
Permaøkologi – inddrag skoven i jordbruget, evt som
forsøg
Bæredygtig energi ifbm erhvervsrådet – men mangler projekter
Biogas bør udnyttes
Ser gerne solmarker hvis det kan lade sig gøre
De store landbrug – svinebrugene må ikke blive for store –
sundhedsaspektet
Vi skal producere for at eksportere
Vi kan ikke undværre landbruget, der vil være plads til flere
arbejdspladser
Stil krav til landbruget
Projektudvalg for bæredygtighed
Earthsships kan samle regnvandet i husholdning
Genbrug af regnvand er et stort potentiale
Regnvand er en stor resurse
83

Hvordan får vi flere til at
vælge cykel, bus eller tog
frem for bilen?
København, tog eller motorvej, bliver banen nedprioriteret
fra Jyderup
Elektrificering fra Kalundborg til København
Billigere priser
Styrk togforbindelse til Kalundborg
Transport fra næsset, evt. tog, samme for Undløse. For lidt
busforbindelse til næsset udløser behov for bil nr. 2
Fjordstien er for dårlig på næsset – for farlig
Færgeforbindelse til næsset
Farlig skolecykelvej
El-cykel et godt alternativ
Benzinpriserne vil stige, så pas på det kollektive – bevar
baneforbindelserne
Stor pendlerflok fra Kalundborg til København, skal have
togforbindelse hele vejen
Mange farlige skolecykelveje – giver øget biltrafik
84

Opsamling af debat: 5. Ansvar for fremtiden
Kommuneplan 2013 - møde for borgere og byråd d. 26. marts 2012
Spørgsmål Noter
Har du konkrete forslag til,
hvordan vi kan indrette os mere
bæredygtigt, eksempelvis ved
at benytte alternativ energi,
energilandsbyer eller andet?
Har du oplevet problemer i
forbindelse med kraftigere
regnskyl? Hvilke problemer og
hvor?
Hvordan får vi flere til at vælge
cykel, bus eller tog frem for
bilen?
Er vores lokalplaner for stramme, hvor kan vi udfolde os
Gerne miljørigtigt i Mørkøv, earthship principperne, alle
funktioner vand, varme osv, integreret i byggeriet
Stabil energi forsyning, vindmøller kan ikke det hele,
energilagring, varmeakkumulering i boligen, alene solvarme
som varmekilde
Husene har eksisteret i 30 år i andre lande
Vugge til vugge princip
Mere end et sted til økobyggeri – store arealer incl.
selvforsyning
Få igangsættere i gang, kommunen skal skabe rammerne
Sats på flere ting
Forskellighed er vigtigt
Jyderup vil gerne være med, del af udviklingsplan
Saml vindmøllerne i koncentrerede områder gerne 10 –
15 i grupper
Solenergi en glimrende kilde
Solceller på offentlige bygninger
Genbrug vand, kræver afgiftsændring
Kraftvarmeværk med biomasse, og solcellemarker i
nærheden af Holbæk, incl affaldsforbrænding
De store vindmøller er ødelæggende for folk, store
økonomiske interesser
Vindmøller skal ud på havet
Vindmøller langs jernbaner og motorveje
Varmeledning til Roskilde, se Århus
Lad folk selv gøre noget
Lav solceller
Individuelle løsninger blokerer for kollektive løsninger
eller forringer kollektive løsninger
Derfor bliver det dyrere for naboen
Kommunen bør sige nej til individuelle løsninger
Sats på mange forskellige energiløsninger
Benyt husstandsvindmøller
Fælles løsning med elpatroner, vindmøller, biogas osv.
Solvarme i St. Merløse
Parkeringskældre skal kunne bruges til opsamling af
regnvand, græstage osv
Ikke debatteret.
85

Del 3
Skriftlige høringssvar
86

From:
To: Kommuneplan
Subject: Rosen center
Date: 27. marts 2012 20:05:39
Jeg synes det er en ualmindelig dårlig idé at nedlægge Rosen som gade og
Smedelundsgade skal ikke blive til gågade! Hvad tænker man på!
Jeg undrer mig over at man kan være så fræk til at præsentere et privat projekt som
indrager byens offentlige veje.
Jeg foreslår at:
Rosen forbliver som gade, overdækket som foreslået i planen for centret. Der
kan laves en flot port, f.eks. en bue af med glas, i begge ender (ved
Smedelundsgade og Markedspladsen) som biler kører igennem.
I første sals højde laves en forbindelse for gående imellem begge sider af Rosen.
Et eksempel uden port, med overdækket gangbro er ved Slots Centret i Hillerød. Der
findes mange andre eksempler for en løsning med port til gennemkørsel rundt om i
verdenen. En gammel løsning ses ved passagen ved Det Nye Teater i København.
Det er ikke nødvendig at lukke Rosen som gade og en dårlig idé i en by med så få
veje i forvejen til at komme rundt på.
"Projektet forudsætter nedrivning af to bevaringsværdige bygninger, henholdsvis
Rosen 5 og Rosen 6."
Selvfølgelig skal man ikke fjerne endnu flere af Holbæks ældre endda
"bevaringsværdige bygninger".
Renovere dem, bruge dem, men rive ned, nej.
Hvad med at kikke på hvad man gøre i mange mange andre lande med
historiske\bevaringsværdige bygninger. Den ene ting man sjældent gøre er rive dem
ned!
Man fjerner hele byens historie, kultur og sjæl og gør det til en Clone af tusinder andre
steder med "Et Center"
så ikke engang beboerne i en by kan kende forskel imellem deres by og andre man
besøger. Det som gør forskellen er lige det, forskellene man bevarer.
Hvis man fortsætter sådan i Holbæk kan man snart læse at det gamle rådhus skal
rives ned og erstattes af en McDonalds og Møllen i Strandparken skal vel også snart
væk?!
Ellers kan næsten hvad som helst forbedre byen i stedet for ruinen fra den gamle
Brugs og området bag den og ved siden af.
Venlig hilsen
xxxxxxxxxxxxx
Lergravsvej xxxxxxxxxxxxxxxxx 22
4300
87

Holbæk ungdomsbyråds plan for Holbæk havn
I Holbæk ungdomsbyråd har vi valgt at skrive et høringssvar til kommunen omkring Holbæk havn. Vi har
valgt Holbæk havn fordi vi ser et stort potentiale i havnen, bl.a. for unge. Som fokusområde har vi valgt den
vestlige del af havneområdet.
Vores første indtryk af havnen er:
at området er meget dødt og uden liv.
At havnens potentiale ikke bliver udnyttet til fulde.
At der ikke bliver reklameret nok for havnens aktiviteter, f.eks. skaterhallen.
Vi er derfor kommet op med en række mulige tiltag på havnen, som kan forbedre den som et offentligt rum i
Holbæk Kommune. For at skabe mere liv på havnen mener vi at flere sports- og fritidsaktiviteter vil kunne
trække flere folk til og gøre havnen til et attraktivt byrum:
1. Vi er bl.a. kommet op med forslag som vandcykler Et klatretårn, hvorfra udspring i havnebassinet vil
være muligt. For at dette kan muliggøres vil vi forslå at lystbådene flyttes til den anden ende af
havnebassinet. Se vedlagte bilag. Det vil gøre at man vil kunne få et stort område i havnen som
vandcykler, badegæster og andre aktiviteter vil kunne benytte uden forstyrrelser. Vi har også tænkt
os en iskiosk ved strandområdet. Se vedlagte bilag. Dog vil det være vigtigt i forbindelse med en
eventuel isbod at overveje hvad Holbæk kommune har tænkt sig at etablere i de allerede
eksisterende bygninger i forhold til cafe/restaurant-type.
En af det ting vi synes fungerer rigtig godt på haven er vandpolo-området. Dette har vi oplevet
skaber liv på havnen og vi mener derfor at det skal bibeholdes.
I forhold til selve stranden mener vi at der efter en nytænkning af strandens muligheder, vil bliver et
forøget antal af gæster. Derfor mener vi at det vil være en nødvendighed at gøre stranden bredere,
da den i forvejen hurtigt bliver fyldt op. Vi mener også at stranden bør flades ud da vanddybden
meget hurtigt stiger og på den måde gør stranden ”ikke attraktiv” for familier med mindre børn og
utrænede svømmere.
2. For at vores tiltag skal fungere, mener vi at der skal være bedre mulighed for at komme ud til
stranden på gå ben. Bl.a. fra klatretårnet til isboden, stranden og vandpolo-området. Dette kunne
være i form af et fortov, da det ikke er optimalt at gå på bare tæer på grus.
Vi mener at havnens potentiale vil blive fuldt udnyttet ved en opgradering af de allerede eksisterende
faciliteter, bl.a. de tilgængelige haller der i øjeblikket bliver brugt til forskellige skater-arrangementer.
Vi mener at der også bliver mulighed for andre arrangementer ved en renovering. Dette kunne f.eks.
være kommunalt arrangerede fester og andre arrangementer .
3. Vi mener at hvis mange af disse ting bliver realiserede, er det også vigtigt at de bliver brugt
efterfølgende. Vi har oplevet at andre aktiviteter ikke bliver brugt, da der ikke er viden nok blandt de
unge, om at de eksisterer. Derfor mener vi at en vigtig faktor er reklamer. For dem der ikke kender
Holbæk særlig godt (f.eks. turister), vil det være oplagt at få opsat skilte på stationspladsen og andre
steder, der gør opmærksom på Holbæks aktivitetsområder. Vi mener også at det er vigtigt ved
lanceringen af Holbæk havn som et nyt samlingssted, at specielt de unge bliver informeret om de
mange nye muligheder.
Med venlig hilsen
Holbæk Ungdomsbyråd
Bilag: tegning
88

Fra: Egon Fruelund [mailto:egon@fruelund.com]
Sendt: 6. marts 2012 15:14
Til: Plan og Byg (Afdelingspostkasse)
Emne: Ny kommuneplan
Til Planchef Kristian Nabe Nielsen
Jeg sender hermed på vegne ejeren af Rishøjgård vores bidrag til den nye kommuneplan.
Som det fremgår af vedhæftede brev, deltager vi gerne i såvel mødeaktivitet som det mere
konkrete planlægningsarbejde med Rishøjgård.
Her du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Venlig hilsen
Egon Fruelund
Arkitekt MAA
Direkte Telefon 22 91 00 53
Mail egon@fruelund.com
---------------------------------------------------------------------------------
90

Holbæk kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Att.:
Plan og Byg
Sagsnr. 2797 Holbæk, den 06.03.2012
FORSLAG
Vedr.: Rishøjgård-området
På vegne ejerkredsen af Rishøjgård søgte vi ultimo 2010 om udarbejdelse af et tillæg til
Kommuneplan for Holbæk Kommune omfattende Rishøjgård-området.
Ved aflevering af ansøgningen og Byudviklingsplanen for Rishøjgård-området, indvilgede vi i
at vores Byudviklingsplan skulle indarbejdes i den forestående kommuneplanrevision.
Vi har fulgt revisionsarbejdet med kommuneplanen med interesse og ser nu frem til det
egentlige forslag til Kommuneplan 2013.
Vores ansøgning om at få Rishøjgård-området med i kommuneplanen har i den indledende
fase med Udviklingsstrategien og Debatoplægget ikke fundet nogen mere konkret udformning.
I det videre arbejde med kommuneplanrevisionen hvor der vil blive udformet et konkret forslag
til Kommuneplan 2013, forventer vi at vores byudviklingsplan for Rishøjgård-området må
finde en konkret udformning.
Vi ser frem til Forslag til Kommuneplan 2013 hvor vi forventer Rishøjgård-området indarbejdet.
Gennem en kontakt fra planlægningsafdelingen er vi blevet orienteret om, at vi vil blive inddraget
i mødeaktivitet og evt. mere konkrete planlægningsbidrag.
Idet vi takker for den positive orientering, imødeser vi gerne forslag til mødedatoer.
Med venlig hilsen
Egon Fruelund
Arkitekt MAA
91

Byudviklingsplan for Lille Frydendal, Rishøjgård m.fl. i
Holbæk Kommune
(Fremtidig kaldet: ”Rishøjgård- området”)
Indledning
Byudviklingsplanen for Rishøjgård-området er grundejernes opfølgning på det tidligere Forslag til
Planstrategi og Forslag til Holbæk Kommuneplan 2007-2018, hvor Rishøjgård-området var med
som nyt byudviklingsområde.
Grundejerne for Rishøjgård-området ønsker med nærværende byudviklingsplan, at begrunde de
planlægningsmæssige forudsætninger for områdets byudvikling og således optagelse i
Kommuneplanen i form af et kommuneplantillæg.
Rishøjgård-området set mod øst
Holbæk by har en attraktiv beliggenhed ved Holbæk Fjord, men det betyder også, at Holbæk by og
de fleste af de tilgrænsende arealer er omfattet af Planlovens kystnærhedszone (§ 5a stk.1 og § 5b).
Kystnærhedszonen har ofte været opfattet som en forbudszone, men kystnærhedszonen skal i stedet
opfattes som en planlægningszone, hvor der skal foretages en særlig grundig og sammenhængende
planlægning og tages specielle hensyn til de kystnære værdier.
Kystnærhedszonen kræver en grundig og sammenhængende planlægning, hvor der formuleres en
”særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering” af den
planlagte byudvikling.
Da Holbæk by stort set ligger omsluttet af kystnærhedszone og overordnede veje/motorvej, må det
være en funktionel begrundelse at byudvikle inden for kystnærhedszonen.
Den planlægningsmæssige begrundelse må ligge i en interesseafvejning mellem byvækst og
bevaringen af åbne kyststrækninger.
92

Afvejningen og begrundelsen for Rishøjgård-området må ligge i: Den hensigtsmæssig bystruktur,
udnyttelsen af infrastrukturen og hensynet til landskabet og dets natur- og kulturværdier.
Præsentation af området
Rishøjgård-området er et ca. 100 ha. stort område umiddelbart vest for Holbæk og beliggende i
Tuse – Allerup området.
Områdets størrelse på 100 ha. betyder, at der kan komme til at ligge op mod 1.000 boliger og 3.000
beboere inden for området.
Området har en geografisk form som en trekant mellem Kalundborgvej mod syd, Tuse Lågevej mod
vest og Nykøbingvej/Odsherredbanen mod nordøst.
Topografisk ligger området som en del af landskabet omkring Holbæk Fjord. Området afgrænses
mod syd af en højderyg, hvorfra områdets terræn skråner svagt ned mod nordøst hvor Holbæk Fjord
slutter.
Rishøjgård-området består af nogle få større landbrugsejendomme herunder frugtplantager. Langs
Kalundborgvej og Tuse Lågevej er der enkelte spredte erhvervsejendomme og boliger.
Holbæk by ved Holbæk fjord med Rishøjgård-området mod vest (skraveret)
93

Rishøjgård-området set fra vest med motorvejen og Tuse Lågevej i forgrunden
Status for området
Rishøjgård-området er i overvejende landbrugsmæssig drift herunder frugtavl. De øvrige
ejendomme er boliger, liberalt erhverv, en tankstation og et bygefirma.
Områdets status er landzone.
Forhold til anden planlægning
Kommuneplanen / regionplanen (Regionplanen er indarbejdet i kommuneplanen)
Værdifulde landskaber
I kommuneplanen under afsnittet om værdifulde landskaber er kommunen opdelt i 3 typer landskab:
Jordbrugsområde, Landskabsområde og Beskyttelsesområde. Beskyttelsesområde er den mest
følsomme kategori, hvor der skal tages flest hensyn til de landskabelige værdier, og hvor
jordbrugsområde er den mindst følsomme kategori, som er udlagt til landbrug.
94

Værdifulde landskaber Rishøjgård-området med blå linie
Rishøjgård-området er karakteriseret som Jordbrugsområde, hvilket betyder, at områdets isolerede
betydning som værdifuldt landskab, er uden større betydning.
Områdets omgivelser – landskabet omkring Holbæk Fjord – er karakteriseret som
Landskabsområde og Beskyttelsesområde hvilket betyder, at udsigten fra området er særlig
værdifuld, da det drejer sig om Holbæk Fjord og det omkringliggende landskab.
Beskyttede naturtyper
Inden for området findes ingen beskyttede naturtyper, ud over en mindre sø i haven ved Lille
Frydendal.
Kulturhistorie
Inden for området findes nogle beskyttede jord- og stendiger.
I områdets sydlige del ud mod Kalundborgvej, inde på en privat grund, findes gravhøjen Rishøj,
som har en 100 m beskyttelseslinie. En gravhøj uden for området, syd for Kalundborgvej har en
beskyttelsesline som går ind på området.
Kystnærhedszonen
Holbæk by er omgivet af Planlovens kystnærhedszone på alle sider og byen er yderligere afgrænset
af Holbækmotorvejen og Omfartsvejen.
Kystnærhedszonen er en 3 km. beskuttelseszone omkring kysterne uden for de egentlige byområder.
95

Byområder er vist med rød signatur.
Kystnærhedszonen er vist med grøn skravering og rød linie.
Rishøjgård-området er vist med blå streg.
Rishøjgård-området er omfattet af kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er opdelt i en zone A og
en zone B. Zone A er de mest følsomme områder direkte ned til fjorden. Zone B er de mindre
følsomme områder i baglandet.
På nedenstående kort er de mørkegrønne farve zone A – mellem fjorden og Nykøbingvej, som løber
umiddelbart nordøst for Rishøjgård-området.
Rishøjgård-områdets vestlige og midterste del ligger i zone B. Den østlige del er ikke omfattet af
kystnærhedszonen.
96

Rishøjgård-området – blå streg
Kystnærhedszone A – mørk grøn skravering
Kystnærhedszone B – lys grøn skravering
Miljø / støj
Støjkortlægning
Med henblik på byudvikling af Rishøjgård-området er der foretaget en støjkortlægning af området.
Rishøjgård-området ligger omgivet af veje og jernbaner. Kalundborgvej mod syd, Tuse
Lågevej/Holbæk motorvej mod vest og Nykøbingvej og jernbanen til Nykøbing mod nordøest.
Der er foretaget en foreløbig støjkortlægning af disse støjkilder, for at afdække støjkildernes
påvirkning på afgrænsningen af det kommende boligområde.
Støjkortlægningen fremgår bl.a. af nedenstående kortbilag, der viser henholdsvis biltrafikkens og
togtrafikkens støjbelastning.
Boligområdet kan etableres med en mindre begrænsning af området mod vest og nordvest eller en
begrænset støjafskærmning i form af volde eller støjskærme.
Erhvervsbebyggelsen mod vest vil, evt. suppleret med mindre støjskærme, kunne danne den
nødvendige støjbarriere.
97

Støjbelastningen fra biltrafik
Støjbelastningen fra togtrafik
98

Den planlægningsmæssige begrundelse for byudviklingen
Byudviklingsplanen er det egentlige grundlag for at søge om kommuneplantillægget. Det vil sige, at
byudviklingsplanen indeholder forslag til den planlægningsmæssige begrundelse for byudvikling af
Rishøjgård-området.
Den planlægningsmæssige begrundelse for Rishøjgård-området er behandlet i følgende afsnit:
1. Områdets status i forhold til de landskabelige- og naturmæssige værdier i området, samt den
tidligere planlægningsmæssige vurdering (jordbrugsområde).
2. Områdets indpasning i udbygningstakten af Holbæk by
3. Områdets nødvendige prioritering i forhold til Holbæks udbygningsmuligheder.
4. Områdets hoveddisponering.
5. Områdets landskabelige udformning og forandring.
6. Områdets by- arkitektoniske udformning.
7. Områdets forhold til infrastrukturen.
8. Offentlighedens adgang til kysten.
9. Områdets forhold til lokalområdet Tuse/Allerup og Holbæk by.
Ad. 1 Områdets status i forhold til de landskabelige- og naturmæssige værdier i området,
samt den tidligere planlægningsmæssige vurdering (jordbrugsområde).
Rishøjgård-området ligger ved bunden af Holbæk Fjord, og er således en del af fjordlandskabet.
Afstanden til fjorden er 5 – 700 m og den landskabelige karakter på Rishøjgård-områdets arealer,
som er let skrånende moræneflader, adskiller sig fra arealer ned mod fjorden således, at der her er
tale om lavtliggende flade arealer hvor vegetation og dyrkning bærer præg af den fjordnære
beliggenhed i modsætning til Rishøjgård-områdets højere beliggenhed og med mere intensiv drift
på arealerne.
Beskyttelsesområde ved Tuse å Jordbrugsområde ved Rishøjgård-området
I kommuneplanen er de værdifulde landskaber opdelt i tre kategorier: Beskyttelsesområder, hvor
der skal tages mest vidtgående hensyn til bevaringen af de landskabelige værdier.
Landskabsområder, hvor landskabernes naturværdier har nogen vægt, og Jordbrugsområeder, er
forbeholdt landbrugsdrift og områderne har lav status med hensyn til naturværdier
99

Vurderingen af Rishøjgård-områdets arealer i kommuneplanen er overensstemmende med
ovennævnte beskrivelse således, at Rishøjgåed-området er udlagt som jordbrugsområde og
arealerne ned mod fjorden er udlagt som beskyttelsesområde.
Rishøjgård-området har således lav status med hensyn til naturværdier og således mindre sårbar
over for byudvikling.
Ad 2 Områdets indpasning i udbygningstakten af Holbæk by
Udbygningstakten i Holbæk by fremgår af Kommuneplan 2007 – 2018 Hovedstruktur. Her angiver
man en boligudbygning i Holbæk by på ca. 3000 boliger i planperioden på 12 år. Eller i gennemsnit
250 boliger om året.
I Kommuneplanens opgørelse over udviklingen af boligbyggeriet i Holbæk, deler man byen op i
vestbyen, bymidten og østbyen. (se skemaet nedenfor).
Side 5 i Kommuneplan 2007-2018 Holbæk
100

I den skematiske opgørelse over det kommende boligbyggeri i den 12 årige planperiode, er der
planlagt følgende antal boliger i de respektive områder:
Vestbyen 627 boliger
Bymidten 782 boliger
Østbyen 1592 boliger
Denne fordeling virker påfaldende set i lyset af den store tilvækst der tilskrives østbyen.
Boligudbygningen finder sted inden for to område kategorier: Den ene kategori er eksisterende
byområder der ændre anvendelse til boligformål, byfornyelse, fortætning af eksisterende
boligområder eller andre forandringer. Den anden kategori er nye byområder til boligformål.
Knap halvdelen (ca.1.400) af den samlede boligudbygning på ca. 3.000 boliger i planperioden,
finder sted inden for eksisterende byområder fordelt ligeligt mellem de tre bydele.
Godt halvdelen (ca.1.600) af den samlede boligudbygning på ca. 3.000 boliger i planperioden,
finder sted inden for nye byområder til boligformål, og der er her kun tale om en boligudbygning i
østbyen.
Side 98 og 99 i Planstrategi for Holbæk.
101

Denne fordeling af boligtilvæksten på nye boligområder gør boligudbygningen af Holbæk by meget
skæv, som det fremgår af ovennævnte. Dette skal sammenholdes med udsagnet i samme afsnit om
Planer for boligudbygningen ”....I tilrettelæggelsen af en jævn udbygningstakt, at tilgodese behovet
for at kunne afbalancere væksten i vest-og østbyen med hinanden” (side 6 i Kommuneplan 2007-
2018 Holbæk).
Befolkningssammensætningen i Holbæks tre bydele - vestbyen, bymidten og østbyen – vil blive
påvirket af, at der i vestbyen kun opføres 82 parcelhuse (åben-lav) og i østbyen opføres 961
parcelhuse.
Parcelhuse er typisk bosat af familier med relativt mange børn. Den skæve fordeling af
parcelhusbyggeriet mellem vestbyen og østbyen vil betyde at befolkningssammensætningen i
vestbyen vil få forholdsvis færre børn end østbyen, som vil få forholdsvis flere børn. Dette kan have
uheldig indvirkning på udvikling af børnetallet i både skoler og institutioner.
Ser vi på byudviklingen inden for de sidste 10 år, har fordelingen af nye boligbyggeri haft en
tilsvarende skæv fordeling, som den beskrevet ovenfor. Østbyen har haft nye boligområder ved
Sofiesminde Allé, Bangs Allé, Skelbæk vej og Wegnersminde vej. Vestbyen har kun haft nyt
boligområde ved Stenhusvej.
Ad 3 Områdets nødvendige prioritering i forhold til Holbæks udbygningsmuligheder.
Udbygningsmulighederne ved Holbæk by med nye byudviklingsområder er ved at være begrænsede
på grund af infrastruktur i form af omfartsvejen og motorvejen.
Byens udviklingsmuligheder inden for de store veje er, med undtagelse af et mindre område ved
lille Grandløse og ved Nyvang, beliggende inden for kystnærhedszonen.
Byudviklingen af Holbæk by er således påvirket af beliggenheden inden for kystnærhedszonen og
der skal stort set i alle tilfælde gøres rede for beliggenheden i forhold til kysten.
Da Rishøjgård-området ligger forholdsvis tæt ved bunden af Holbæk fjord, er der her særligt behov
for en grundig planlægning af de kystnære arealer.
Byens udviklingsmuligheder er også påvirket af andre planlægningsmæssige forhold, hvor østbyens
potentielle byudviklingsmuligheder er pålagt flere restriktioner end vestbyens/Ridhøjgård-områdets
tilsvarende byudviklingsmuligheder.
Østbyens potentielle byudviklingsarealer er udlagt som landskabsområder hvor
vestbyen/Rishøjgård-området er udlagt som Jordbrugsområde. Landskabsområde karakteriseres
som mere værdifuld landskab, hvor der bør tages større hensyn til forandringer end ved
Landbrugsområde.
Endvidere er østbyens potentielle byudviklingsområde også omfattet af udlagte kulturmiljøer og
besøgsområder.
I prioriteringen af byens potentielle byudviklingsområder bør disse arealkategoriseringer af
værdifulde landskaber indgå i vægtning af arealernes anvendelse til byformål.
I en sådan vægtning vil vestbyen/Rishøjgård-områdets arealer være de mest velegnede til
byudvikling da der er færrest restriktioner her.
I kommuneplanen er der foretaget en opdeling af kystnærhedszonen i zone A og zone B, som der er
redegjort for ovenfor. Rishøjgård-området, som ligger i zone B, grænser op til zone A. Adskillelsen
mellem Rishøjgård-området og zone A er den markante Ohsherredbane og Nykøbingvejen.
102

Rishøjgård-området er fysiske og landskabelige adskilt fra kystzone A. Rishøjgård-området vil
bebyggelsesmæssigt komme til at virke som en naturlig og organisk videreudvikling af Holbæk by.
På denne baggrund, og med Rishøjgård-områdets lave landskabelige status (jordbrugsområde) kan
det begrundes at ophæve kystnærhedszonen for Rishøjgård-området.
Set mod syd. Kystnærhedszone A i forgrunden, adskilt af
jernbanen og Nykøbingvej fra Rishøjgård-området, midt i
billedet.
Ad 4 Områdets hoveddisponering.
Set mod nord. Rishøjgård-området som en kile mellem
bebyggelsen nederst i billedet og kystnærhedszonen ned
mod Holbæk fjord.
Rishøjgård-området ønskes disponeret således, at den altovervejende del af arealet udlægges til
boligformål. Det drejer sig om den centrale- og østlige del af området.
Da Rishøjgård-området har en størrelse på op mod 100 ha. og op mod 1.000 boliger, vil der være
behov for en vis institutionsforsyning som f.eks. børnehave. Evt. institutioner tænkes lokaliseret i
områdets vestlige del med nem adgang til trafikbetjening.
Områdets vestligste del tænkes udlagt til erhvervsformål. Denne del af området vil få en gunstig
trafikbetjening fra Motorvejen og Kalundborgvejen.
Ved at regulere erhvervsområdets bebyggelse, kan området også få betydning som støjafskærmning
over for boligområderne mod øst.
103

Rishøjgård-områdets hoveddisponering
Ad 5 Områdets landskabelige udformning og forandring.
Rishøjgård-områdets landskabelige udformning er præget af et jævnt og svagt skrånende terræn
mod nordøst. Området er en del af afslutningen på landskabet omkring bunden af Holbæk fjord.
Fjordlandskabet har en meget varieret karakter fra stor dramatiske moræneflader med spredte
skovpartier til mere udramatiske og flade landskaber med større og mindre præg af levende hegn.
Set mod syd. Rishøjgård-områdets rolige landskab syd for
fjorden.
Set mod nord. Det mere kuperede morænelandskab nord
for fjorden.
104

Rishøjgård-området repræsenterer det fladere og mere rolige landskab med levende hegn.
Rishøjgård-områdets landskabsudtryk er meget præget af områdets afgrænsning med veje og
jernbane. Bebyggelsen og beplantningen langs vejene og beplantningen langs jernbanen fastholdes.
Set mod øst. Rishøjgård-områdets levende hegn. Udsigtsmuligheder fra Rishøjgård-området.
Den landskabelige karakter inde i Rishøjgård-området er præget af landbrugsdrift herunder
frugtplantager og enkelte levende hegn og diger.
Den overordnede landskabelige karakter af Rishøjgård-området ønskes ændret efter to principper.
Det ene princip er at bevare områdets karakter med levende hegn, men i en anden struktur der
tilgodeser det andet princip om at sikre gode udsigtskiler mod fjorden og fjordlandskabet i øvrigt.
Området opdeles med levnende hegn/beplantningsbælter, som internt giver en overordnet opdeling
af hele området. Opdelingen sikrer samtidig udsigten mod fjorden og fjordlandskabet mod nord og
øst.
Denne landskabelige opdeling af området vil få en visuel betydning for oplevelsen af Rishøjgård-
området set ude fra således, at den nye bydel vil få en overordnet landskabelig karakter svarende til
den skala det tilgrænsende åbne land har. Området vil således få karakter af en sammensmeltning af
en ny bydel med boliger, og det åbne land.
I områdets efterfølgende detaljerede planlægning vil der blive lokale landskabelige elementer der
understøtter det overordnede princip.
105

Rishøjgård-området med overordnet landskabstræk og udsigtskiler
Eksempel – overordnet opdeling af landskabet Eksempel – intern opdeling af landskabet
106

Rishøjgård-områdets overordnede beplantningsstruktur set mod øst
Eksempel – interne landskabelig rumdannelse. Udsigten skal bevares i videst mulig udstrækning.
107

Ad 6 Områdets by- arkitektoniske udformning.
Rishøjgård-områdets by-arkitektoniske udformning vil blive reguleret i bebyggelsens overordnede
struktur, de enkelte lokalområders udformning herunder huses placering.
Der påregnes overvejende parcelhusbebyggelse, hvor udformning af det enkelte lokalområde
reguleres inden for visse rammer, som giver hvert lokalområde sin egen karakter og identitet.
Der påregnes en vis del af området bebygget med tæt-lav bebyggelse og evt. lavere
etageboligbebyggelse.
Bebyggelsen af hele Rishøjgård-området ønskes reguleret således, at der lokalområderne imellem er
visse muligheder for variationer, og dog således at der i bebyggelsens udtryk herunder bebyggelsens
størrelsesforhold og materialevalg tilstræbes en overordnet karakter.
Rishøjgård-områdets forsyning med institutioner og andre fælles funktioner søges tilpasset
karakteren i boligområderne, så der opnås en god helhedsvirkning.
Eksempel – rolige og afdæmpede materialer.
Eksempel – variation i materialevalg.
Eksempel – gadeforløb med bypræg. Eksempel – beplantning på byens pladser.
108

Ad 7 Områdets forhold til infrastrukturen.
Rishøjgård-området ligger afgrænset af veje som dels virker som barrierer for området og dels
virker som optimale transport muligheder for området.
Kalundborgvej og Tuse Lågevej er de mest direkte vejforbindelser til betjening af området. Der er
herfra direkte forbindelse til Holbæk, Odsherred Kommune herunder Nykøbing Sj, Svinninge og
Kalundborg, og direkte forbindelse til Holbæk motorvejen, som giver forbindelse til Roskilde og
København og det øvrige Sjælland.
For pendlere fra Rishøjgård-området er der nem adgang til de overordnede veje og fra
erhvervsområdet giver de overordnede veje nem vare transport og pendling.
109

Rishøjgård-området grænser op til såvel mere lokale veje som overordnede veje herunder Holbækmotorvejen.
Det bør også nævnes, at der ved Holbæk-Kalundborg banen umiddelbart syd for Rishøjgård-
området, hvor banen krydser Omfartsvejen, vil være optimale forudsætninger for etablering af en
mindre togstation, til betjening af det vestlige Holbæk- og Tuse området herunder Rishøjgård-
områdets ca. 1.000 boliger. Der vil her også være mulighed for at opsamle pendlere, som via
Motorvejen kommer fra hele Nordvestsjælland.
Rishøjgård-området med blå linie, og ny jernbanestation hvor Kalundborgbanen krydser Omfartsvejen
110

Ad 8 Offentlighedens adgang til kysten.
Rishøjgård-området har ikke direkte adgang til kysten ved Holbæk Fjord, men med op mod 3.000
beboere inden for området, vil det være naturligt, og en kvalitet for området, at der etableres en eller
to stiforbindelse til Isefjordsstien og Holbæk Fjord.
Holbæk fjord Borgerne skal sikres nem adgang til vandet
Fra Rishøjgård-området via en eller to underføringer ved Odsherredbanen og Nykøbingvejen kan
der blive en eller to udmærkede stiforbindelser til Isefjordsstien og Holbæk Fjord.
Ad 9 Rishøjgård-områdets forhold til lokalområderne Tuse/Allerup og Holbæk by.
Rishøjgård-området virker umiddelbart som en del af Holbæk by, men området ligger faktisk i
Allerup ejerlav, som er en del af Tuse sogn.
Planlægningen i Holbæk kommune finder sted i forhold til hele kommunen og samtidig finder
planlægningen sted i forhold til de lokale fora.
I den nugældende kommuneplan - Kommuneplan 2007-2018 – herunder forslaget til Kommuneplan
2007-2018 – blev Rishøjgård-området og Allerup behandlet i kommuneplanrapporten for Holbæk
by og ikke kommuneplanrapporten for Tuse.
Selvom Rishøjgård-området ser ud til at vokse sammen med Holbæk, vil en udbygning af området
naturligvis have stor betydning for skolen og børneinstitutionen i Tuse, og endvidere vil det have
stor betydning for Brugsen.
Da Rishøjgård-området fysisk vokser sammen med Holbæk by, men kulturelt hører sammen med
Tuse området, vil vi foreslå, at området behandles i begge kommuneplanrapporter – Tuse
Kommuneplan og Holbæk Kommuneplan.
111

Rishøjgård-området ligger i Tuse området men vokser sammen med Holbæk
Afslutning.
Rishøjgård-området har tidligere været med i Forslag til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk
kommune. Begrundelserne for at genindføre området i kommuneplane er til stede, som det fremgår
af ovennævnte forslag.
Begrundelsens hovedpunkter er:
Holbæks udbygningsmuligheder øst og vest for byen: Der bør være en bedre balance mellem øst-
og vestbyen, hvorfor Rishøjgård-området bør byudvikles.
Byudviklingsområdernes følsomhed og prioritering: I forholdet mellem øst- og vestbyen er
vestbyen (Rishøjgård-området) det mindst følsomme og således det mest velegnede til byvækst.
Infrastrukturen: Rishøjgård-området er meget velbeliggende i forhold til infrastrukturen, herunder
Motorvejen og en evt. kommende togstation.
Den landskabelige bearbejdning og udformning: Forslaget til landskabelig bearbejdning af området
vil give Rishøjgård-området en nænsom karakter og samtidig tilføje nye oplevelsesmuligheder.
Den arkitektoniske udformning: Det arkitektoniske udtryk gives en regulering inden for afgrænsede
rammer, så der både opnås en afbalanceret og varieret karakter.
Offentlighedens adgang til fjorden: Rishøjgård-områdets mange nye beboere sikres op til to
stiforbindelser til Holbæk Fjord.
Byudviklingen af Rishøjgård-området ønskes indpasset i en tidsfølgeplanlægning for udbygningen
af Holbæk by, hvor vi forestiller os området udbygget i 2 – 3 etaper.
KULLEGAARD ARKITEKTER A/S Den 04. 11. 2010
112

113

114

115

116

Holbæk Kommunes Byråd
Orø den 9. april 2012
I forbindelse med Holbæk Kommunes debatoplæg vedrørende Kommuneplan 2013 skal jeg hermed
tillade mig at komme med følgende indlæg i debatten.
Jeg har som borger på Orø erfaret, at der arbejdes på at udvide bebyggelsen på Orø havn i en eller
anden nærmere fremtid. Jeg har ligeledes erfaret, at der i den anledning er udarbejdet to forslag til
denne udvidelse.
Jeg er ikke så meget inde i selve historikken og den proces, der ligger forud for udarbejdelsen af
forslagene, men ved et nærmere eftersyn af dem kan jeg konstatere, at der er meget store forskelle
på dem på mange væsentlige punkter.
Det mest vidtgående er udarbejdet af Orø Bådelaug og vil herefter blive kaldt forslag A.
A: Forslaget er formentlig allerede bekendt af Holbæk kommune, da det tilsyneladende har
eksisteret i nogle år og har været fremsendt til Kommunen. Det indebærer, at der skal bygges fem
store bygninger ud til Brøndevej på det område, der i dag fremstår som en grønning, hvor der er
tumleplads for kajakroere og andet godtfolk. Ifølge de tegninger, jeg er blevet præsenteret for skal
bygningerne anvendes til mange formål, blandt andet et forsamlingssted !?
Bygningerne fremstår ifølge tegningerne noget voldsomme i forhold til den øvrige bebyggelse på
havnen og passer slet ikke æstetisk ind i havnemiljøet. Taghældningen er helt forkert i forhold til
brandstationen, og bygningerne kommer til at dominere et i forvejen skrøbeligt område. Det kan
undre, at der synes behov for en sådan bygningsmasse i en så forholdsvis lille havn
I øvrigt kan jeg henlede opmærksomheden på, at der i forvejen findes adskillige forsamlingssteder
på Orø, som frit kan anvendes af øens borgere i det omfang, de har behov for det. Alene i
nuværende bådelaug findes to meget fine lokaler, der kan anvendes til både møder og sociale
sammenkomster.
.
Det andet forsalg – B - er så vidt jeg er orienteret udarbejdet på eget initiativ og finansiering af
LasseBusk-Clausen.Også dette forslag er fremsendt til Holbæk Kommune.
Forslag B er noget mindre ambitiøst, men tager til gengæld meget mere hensyn til miljø og
eksistrende bygninger, ligesom det må formodes, at være betydelig mindre kostbart.
Så vidt jeg kan skønne vil forslag B kunne dække de behov, der måtte være for at kunne danne
rammen for en levedygtig lille havn. Her er både taget hensyn til Orø Havns størrelse og til det
omgivende natur, ligesom der er også er lægges op til, at at der kan skabes et levende miljø på selve
havneområdet, som i dag fremstår noget dødt uden for færgens ankomst og afgangstider.
Jeg vil i forbindelse med Holbæk Kommunes fremtidsplanlægning opfordre til, at man nøje
vurderer de to forslag, så det bliver sikret, at Orø havn fremover kan være en levedygtigt og smuk
ramme om et aktivt fritidsliv for såvel sejlere, kajakroere, søspejdere, turister og øens beboere i
øvrigt.
Med venlig hilsen
Jens Bloch (Orøborger)
Brøndevej 54, Orø
117

From: Lasse Busk-Clausen
To: Kommuneplan
Cc: Kira Maria Svankjær
Subject: Forskønnelse af Orø Havn til gavn for Ø - turismen.
Date: 9. april 2012 23:30:34
Attachments: ORØ
HHAVN_10x15_100.pdf
Landanlæg, Lasses
forslag.pdf
Havnefaciliteter..docx
Emne til Kommuneplan 2013
Da jeg i egenskab af at være Brandstationsleder og Bestyrelsesformand for Søspejderne Børre Klan
på Orø samt fritidssejler og derved har min daglige gang på Orø Havn, tillader jeg mig at fremkomme
med nedenstående forslag til;
Forskønnelse af Orø Havn og dens havnemiljø til glæde for Ø-boere og ikke mindst Ø- turister som
kommer med Færgen eller selv kommer sejlende.
Jeg kan forestille mig at når Ø- boere og turisterne ankommer med færgen til Orø, så skal de have
noget smukt og samtidig funktionelt at se på.
På Orø Havn har vi behov for at få molen ved Færgen til igen at blive samlingssted evt. med Røgeri
/ Kiosk og venterum i en og samme bygning som kan fremstå som 3 eller 4 små sammenhængende
fiskerhuse med gavle ud mod vandet gerne lidt forskudt så det samme udtryk som Bådelauget
huse og Brandstationen går igen.
Der kan beboere eller turister så lige få købt et eller andet medens de venter på færgen, eller bare
dem der slår et slav ud på molen.
Lidt inde på land i forbindelse med Brandstationen ser jeg en udbygning med toilet og
badefaciliteter som der også er behov for, på den måde tilgodeses en moderne familie på
sejltur i de skønne fjorde. Jeg har forsøgt at få det illustreret via tegninger og manipuleret foto, samt
en række af de ting som jeg mener skal danne baggrund for byggeplaner på Orø Havn
som bilag.
På denne måde vil der komme en helhed et ensartet og roligt udtryk i bebyggelsen på Orø
Havn og der vil stadig være god vinterplads til bådene når de skal på land for også på den måde at
bevare havnemiljøet.
Dette tror jeg vil gøre Ø- turismen særlig attraktivt således at sejlerne og andre bliver her
længere for at opleve Orø’s andre gode tilbud.
Med venlig hilsen
Tømreren På Orø
Lasse Busk-Clausen
Bygaden 17, Orø
4300 Holbæk
busk-clausen@mail.tele.dk
Mobil 21429005
Medlem af Dansk Byggeri
118

119

120

121

122

123

Holbæk Kommune
Arkitekt og Byplanlægger
Kira Maria Svankjær
Orø d. 1/6 2010
Jeg tillader mig at tilsende dem et alternativ til landanlæg på Orø Havn.
Dette alternativ tilgodeser de behov der er for toilet og badeforhold mm..
Fordele ved denne model er;
1. Gl. bygning renoveres og gøres pænere og mere harmonisk set fra vandet sammenholdt med
Orø Bådelaug’s bygning og mere funktionel med renoveret kedelcentral med deraf mindre
CO2 udslip, der kan monteres solfangere på mitter bygning således at helhedsindtrykket fra
vandet ikke ændres.
2. Eksisterende Havne Miljøstation renoveres til samme stil med ekstra rum til Kajak udstyr
( u opvarmet)
3. Skur til Kajak opbevaring langs nordvæg under vinduer til Spejderne, opføres i samme stil
( u opvarmet).
4. Overdækket og integreret gril og hyggeplads i samme stil.
5. Ingen ændring af de bagved liggende ejendommes vandudsigt ( ingen klager over byggeriet).
6. Tilkørselsforhold for udrykningspersonel ændres ikke.
Vedlagt tegninger revideret 15 + 16/5 2010 samt manipoleret foto.
Det er mit håb at ovennævnte vil danne grundlag for et fremadrettet og godt havnemiljø.
Med venlig hilsen
Lasse Busk-Clausen
124

Tuse Næs
Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune
Plan & Byg
0899 Kommuneservice
Att: Kommuneplan 2013
Tuse Næs en omvej værd
udby.holbaeknettet.dk
Udby den 10. april 2012
Høringssvar vedrørende Holbæk Kommunes Kommuneplan 2013 fra
Tuse Næs Lokalforum.
Tuse Næs Lokalforum fremsender hermed høringssvar med ideer, bemærkninger og forslag til
Kommuneplan 2013. Som et lille lokalområde er Tuse Næs bliver særligt udfordret, da den
fremlagte udviklingsstrategi ikke indeholder nogen elementer eller tiltag, som sikrer at de mindre
lokalområder og landsby samfund bliver udviklet i en fornuftig takt, som giver en helhed i
kommunen.
Tuse Næs Lokalforum havde af tidsmæssige årsager ikke mulighed for at prioritere Kommuneplan
2013 på forårets dialogmøde. Tuse Næs Lokalforum takkede derfor ja til at deltage i møde
med Plan & Byg i Vipperød den 15. marts 2012, hvor vi fik god mulighed for at fremlægge ideer
og komme med kommentarer til den nuværende lokalplan.
Tuse Næs Lokalforum forventer at Plan & Byg medtager de inputs, ideer og kommentarer, som
vi kom ved dette møde i deres videre arbejde med Kommuneplan 2013.
Vi vil dog prøve at opsummere de allerede givne inputs lidt nærmere i dette høringssvar og
eventuelt uddybe dem lidt under de 5 hovedområder som findes i det fremlagte debatoplæg.
En samlet kommune med by og land
Tuse Næs Lokalforum ønsker at Kommuneplan 2013 tilgodeser at de små lokalsamfund og små
byer også får plads til at udvikle sig og indgå i den strategiske udvikling af Holbæk Kommune.
Kommuneplan 2013 skal skabe bedre rammer for erhvervslivet og landbrugsvirksomhederne i
kommunen. Dette betyder at rammevilkårene for etablering og udbygning af virksomheder i
Lokalområder skal begunstiges af en effektiv og hurtig sagsbehandling i kommunen.
Tuse Næs er et nærområde til Holbæk by, hvis man ser det i et luftlinje perspektiv. Der er dog
langt rundt om fjorden, så Kommuneplan 2013 skal for Tuse Næs området indeholde væsentlige
elementer om styrkelse af indsatsen fra kommunen til at etablere, fastholde og udvikling af
landbrug og mindre erhvervsvirksomheder udtrykt i følgende punkter:
Understøtte en stærk udvikling i landbrugserhvervet med hurtige og effektive beslutninger.
Understøtte mulighederne for at etablere mindre erhvervsvirksomheder og liberalt erhverv
i nedlagte landbrugsbygninger og huse i de små landsbyer, så der opretholdes et
attraktivt liv i disse byer og de tilhørende institutioner.
125

Tuse Næs
Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.
Kommuneplan 2013 skal tiltrække virksomheder og arbejdspladser udefra til de små lokalsamfund
som Tuse Næs ved at understøtte hurtige og effektive beslutningsveje i administrationen
og en vilje til at udnytte alle muligheder for at folk kan etablere deres virksomhed.
I dag opleves dele af kommunens administration som erhvervsfjendsk med manglende handle-
og beslutningskraft, som at folk som vil investere og etablere erhvervsvirksomheder i lokalområder
finder andre kommuner eller sågar andre lande, hvor de flytter til fremfor at blive i det
lokalområde, som de kommer fra.
Kommuneplan 2013 skal derfor sikre at den tekniske administration formindsker sin behandlingstid
og beslutningstid med flere hundrede procent, så aktive erhvervsdrivende, landmænd
og borgere ikke skal vente år på at få en sag behandlet og besvaret.
Gode byer at leve i
Tuse Næs Lokalforum ønsker at Udby udvikler sig harmonisk, med de bygningselementer, som
byen har i dag og de afsatte områder til byudvikling, som er i den nuværende Kommuneplan,
dog med den ændring at området nord for Udby Kirkevej nedgraderes til et interesseområde
for byudvikling på længere sigt.
Tuse Næs Lokalforum ønsker at Udby fastholdes med egen Skole og kulturliv fx vores kultur-
og forsamlingshuse samt Hallerne.
Kommuneplan 2013 kunne godt indeholde et forslag om etablering af en cykel-/gangbro fra
Hørby til Holbæk for at sikre vores mulighed for at udvikle os som et attraktivt sted at bo og
leve. Herudover skal Kommuneplan 2013 understøtte en pendlervenlig transportinfrastruktur
både omkring offentligtransport og bil transport, ved gode busforbindelser og veje.
Naturen og livet på landet
Tuse Næs har en meget forskelligartet natur med flere store skovområder, hvor der er offentlig
adgang og gode muligheder for at opleve Naturen på bedste vis.
Kommuneplan 2013 skal tillade lokalområder som fx Tuse Næs både alene og sammen med
andre Lokalområder at foretage forsøg med andre alternative energiformer fremfor vindenergi,
da det ikke kan anvendes her. Her tænkes på solenergi både på huse, stalde og i stor skala
modeller på åbne marker, biogas, fyring med rapsolie og halm samt jordvarme.
Kommuneplan 2013 skal indeholde etablering af et stærkt udviklingskontor med beslutnings-
og handlekraft som sikrer de nødvendige beslutninger hurtigt og effektivt, som også kan støtte
de lokale initiativer med penge og søgning af midler fra EU og fonde.
Et sundt og aktivt liv
Som omtalt under tidligere punkt, så har Tuse Næs mange naturområderne, som man kan
besøge og et rigt kulturliv, som man gerne vil udbrede til andre i større skala. Kommuneplan
2013 skal indeholde en plan for at markedsføre kommunen og lokalområdet, som et attraktivt
sted at bo og leve.
Kommuneplan 2013 skal skabe nogle bedre rammer for frivillige ved bedre dialog mellem borgere
og kommune, styrke foreningslivet og de organiserede fælleskaber, hvor man vil skabe et
større engagement og deltagelse fra frivillige i mange typer af opgaver.
Tuse Næs en omvej værd
udby.holbaeknettet.dk
126

Tuse Næs
Et lokalsamfund i Holbæk Kommune.
Kommuneplan 2013 skal sikre at beslutningskraften og driftsopgaverne bliver i det aktive foreningsliv
de små områder som vores. Der sker i øjeblikket en stærk centralisering af opgaver
og beslutninger i kommunens centrale administration fx projekt ”Teknisk Service”, som er
stærkt ødelæggende for det lokale engagement og deltagelse i dette arbejde.
Ansvar for fremtiden
Tuse Næs Lokalforum ønsker at Kommuneplan 2013 indeholder konkrete tiltag for kommunen
som helhed og for vores lokalområde omkring etablering alternative energiformer, som allerede
beskrevet under området Naturen og livet på landet.
Kommuneplan 2013 skal indeholde en plan for færdiggørelse af cykelstien fra Markeslev til
Mårsø, som er beskrevet og plansat i den allerede vedtagne stiplan for Holbæk Kommune. Det
er blevet meget aktuelt nu, da den skal fungere som skolevej til Tuse Skole. Derudover vil den
skabe grundlag for bedre og mere miljørigtig transport ved at man kan cykle og løbe til og fra
Holbæk.
Stien vil skabe større mulighed for at opleve Tuse Næs både som motionsområde for et bedre
liv til borgere i Holbæk by og borgere på Tuse Næs. Stien vil også øge Tuse Næs værdi som et
dejligt turistområde, hvilket også forøger Holbæks værdi som en spændende by at besøge og
en god kommune at flytte til.
Tuse Næs Lokalforum ser frem til et godt og spændende samarbejde om Kommuneplan 2013
og udmøntningen af de enkelte områder i planen til konkrete handlingsplaner for området.
På vegne af Tuse Næs Lokalforum
Henning Olsen
Talsmand for Tuse Næs Lokalforum
Tuse Næs en omvej værd
udby.holbaeknettet.dk
127

128

129

130

131

132

133

134

From: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/s
To: Kommuneplan
Subject: matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge - ansøgning om at arealet indgår som boligområde i den
nye kommuneplan.
Date: 10. april 2012 15:23:31
Attachments: image001.gif image002.jpg
SKMBT_C45212041013540.
pdf
Goddag!
Undertegnede foreslår i forbindelse med den nye kommuneplan 2013 – 2025, at matr. nr. 22 i
Gislinge by, Gislinge indgår som nyt boligområde.
Arealet ligger i naturlig forlængelse af det eksisterende parcelhusområde tæt ved skole, station
og indkøbsmulighed. Der er vedhæftet et forslag med 9 byggegrunde.
Det er min opfattelse, at det er vigtigt at have byggemuligheder især i de mindre landsbyer,
således at man sikrer sig, at det lokale liv kan fungere mht. børnehave, skole, idrætsforeninger,
station og indkøbsmulighed. Typisk er det unge børnefamilier, der køber en byggegrund og bliver
boende i mange år – også efter børnene er flyttet hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at der hele
tiden er byggegrunde til dem, som ønsker at bygge et parcelhus, idet de vil være leverandør af
nye elever til den lokale skole og idrætsforening m.v.
Jeg har sendt nedenstående mail til Plan og Byg.
Med venlig hilsen
Henrik Larsen
Statsaut. ejendomsmægler & Valuar
danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Ahlgade 24
4300 Holbæk
Tlf.:59441112
Mobil: 20 30 60 50
henrik.larsen@danbolig.
dk www.danbolig.dk
Fra: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Sendt: 10. april 2012 15:02
Til: 'Planogbyg@holb.dk'
Cc: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Emne: matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge - ansøgning om at arealet indgår som boligområde i
den nye kommuneplan.
Goddag!
Jeg skal hermed på vegne af ejeren af matr. nr. 22 i Gislinge by, Gislinge anmode om, at
førnævnte grundreal indgår i den nye kommuneplan som nyt boligområde.
Jeg har vedlagt en udstykningsplan, som udelukkende er et forslag, hvor der er indtegnet 9
byggegrunde.
Med venlig hilsen
Henrik Larsen
Statsaut. ejendomsmægler & Valuar
danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Ahlgade 24
4300 Holbæk
Tlf.:59441112
Mobil: 20 30 60 50
henrik.larsen@danbolig.dk
www.danbolig.dk 135

136

From: Ingrid Munkholm Lund
To: Kommuneplan
Subject: ideer til kommuneplan2013
Date: 24. marts 2012 18:05:58
Attachments: kommuneplan dræn.doc
kommuneplan permakultur.doc
kommuneplan biograf.doc
Der opfordres til, at borgerne indsender forslag og ideer til den ny kommuneplan.
Det gør jeg hermed. Det er muligt, at de forhold, som jeg skriver om ikke hører
til i en kommuneplan. Jeg har tillid til, at I i så fald videresender det til de
relevante personer.
Jeg vil foreslå, at kommunen støtter bæredygtig , økologisk byggeri og udnævner
arealer til formålet.
Derudover drejer det sig om drænafledning, permakultur og formiddagsbiograf.
Se vedhæftede filer.
--
Venlig hilsen Ingrid Munkholm Lund
137

Afklaring af placering af samt vedligeholdelse af dræn i kommunen.
Hermed foreslås, at det afklares, hvor kommunen har forpligtigelser i forbindelse
med vedligeholdelse af vandafledning fra dræning.
Vi bor meget lavt og har i flere år haft oversvømmelser og vand helt op ad huset.
Vi har været nødt til at renovere en del af huset og er fortsat i gang med omlægning af
haven.
Det var ikke så nemt, men vi fik en god hjælp af Anne Sofie Olsen fra kommunen.
Jeg tror, at der ved kommunesammenlægningen forsvandt en viden om placering af
brønde og afvandingsforløb. Det er vigtigt at få den viden samlet ind igen, før alle de
gamle mænd, der husker det, forsvinder.
Og så ved jeg, at der gennem mange år har været problemer ved Lundemarksløbet her
i Gislinge. Der skal graves op omkring udmundingen hver sommer for at det kan
klare afvandingen. Muligvis skal den sidste strækning fornys.
Sådan er det muligvis også andre steder i kommunen.
Derfor en klar plan for kommunens forpligtelser vedrørende vedligehold af afledning
af dræningsvand
Kommunen bør som grøn kommune interessere sig for permakulturens
principper.
Jeg opfordrer hermed til at der i kommuneplan 1213 medtages permakulturens
principper.
I løbet af de seneste år har jeg læst en del om permakultur. Jeg ved endnu ikke så
meget om den, men jeg er overbevist om, at der i den er nogle overordentlige
interessante perspektiver for en grøn kommune.
Der findes en permakulturforening, som kan give yderlige informationer.
Den del af permakulturen, som optager mig mest lige i øjeblikket er de principper,
som jeg kan bruge i min have.
Og jeg vil foreslå, at Holbæk kommune fremover anlægger skove og parker som
skovhaver. For mig er det hyldebærtræer, nøddehegn, valnøddetræer, ægte kastanjer,
138

kirsebærtræer etc. i højden og bærbuske i midte og skovjordbær, ramsløg etc, i
bunden. Udelukkende flerårige vækster.
Når permakulturen først er etableret er der ingen sprøjtning, ingen lugning . Så er der
balance
Sådanne skovhaver kunne etableres i forbindelse med nybebyggelse, og der kunne
supleres med vandløb og søer, der skulle aftage regnvandet fra bebyggelsen.
Holbæk kommune kunne også afsætte beløb til at støtte eventuelle projekter, hvor
der eksperimenteres med permakulturens principper og videregives erfaringer og
viden på området.
Formiddagsbiograf
Hvor ville det være dejligt, hvis jeg kunne tage i biografen om formiddagen og se alle
de gode film. Så er jeg fri for at skulle køre om aftenen.
Jeg tror, at der er opland nok til, at der kunne samles nok tilskuere.
I Skørping har de en formiddagsbiograf, hvor frivillige serverer morgenkaffe, og hvor
der somme tider er arrangeret møder med folk, der fortæller om filmen eller emner i
relevans til filmen. Der kommer masser af både pensionister og andre folk.
139

From: sorennybro@ofir.dk
To: Kommuneplan
Subject: Ændring af byudvikling i Kundby
Date: 9. april 2012 12:25:20
Attachments: kundby.jpg
Til Holbæk Kommune
I forbindelse med den offentlige debat om indhold af Kommuneplan 2013, vil jeg
hermed fremsende ændingsforslag vedr. fremtidig byudvikling af Kundby.
Ændringen går ud på, som angivet i medsendte fil, at tilbageføre byudvikling i
Kundby, til den oprindeligt af Svinninge kommmune planlagte udvikling.
Således at det, i nuværende kommuneplan, udlagte område ved Trønningevej øst
for Kundby skole, udlagt til offentligt formål, tilbageføres til boligområde,
begrundet som anført i medsendte fil.
Med venlig hilsen
Søren Christensen
Trønningevej 14 A
Kundby
4520 Svinninge
140

141

From: Birgit & Ivan
To: Kommuneplan
Subject: Forslag til sikre skoleveje i Svinninge. Fra Dialogmøådet den 22/03-2012.
Date: 2. april 2012 15:23:11
FORSLAG TIL BEDRE SKOLEVEJE I SVINNINGE.
PUNKT: 1
lyskryds og fodgængerfelt på Strandvejen ved skolestigen.
med Appelsiner der blinker når skolepatrulien arbejder.
Punkt: 2
Lysregulering ved fodgængerfeltet på hovedgaden ved skolen, og ligeledes med
Appelsiner der blinker når skolepatrulien arbejder.
Der udover opsætning af stærekasser ved indkørslen til byen i bekke ænder, og en
stærekasse placeret på et Centralt stæd i mitten af hovedgaden, således at de biler
der køre rundt i bymetten, også får respekt for de bløde trafikanter, der også færtes i
byen.
Det med at lave trafik schener er ikke godt, da det øger de unges lyst til, at sætte
farten op, for at se hovrstærkt de kan køre igennem trafikcikanerne.
Der udover at lave bump på vejnettet, gør det mere besværligt for busser og lastbiler
at køre rundt i byen, Charførenes helbred bliver sat på sådan en prøve, at det gør at
de ikke kan køre i lige så mange år, eller også skal de gennemgå oprationer, som gør
at de bliver sygemelte, og dette belaster kommunekassen udnødvendigt, og de
enkelte Chuførere bliver moske overført til arbejdsløshedskøgen, udnødvendigt, da
det kan afhjælpe trafikale problemer, med opsætning af stærekasser og lyscinaler, og
dette vil efter min mening, være det bedste, da vi ikke mister arbejdsduglige personer
fra arbejdsmarket.
Jeg vil godt stille op, til et møde, for at forsvare mine sygnspunkter, og bedre
skolevejene i svinninge, da det er nødvendigt grundet de trafikale forehold, der er på
hovegaden i Svinninge, den situation gør nemlig at belisterne køre alt forstærkt, og
dette kan give alt formange dødsulykker, dette er godtnok ikke fore kommet endnu,
men sker der ikke noget, ænder det sådan er jeg ganske sikker på.
Med venlig hilsen
Ivan N. brøndel
ps. Skulle i finde intresse i, at få et møde med mig, kan jeg kontaktes på E-mail, og jeg
besvare hurtigst muligt.
jeg har i skrivende stånd kontakt med Jeppe Søndergård, fra Teknink og milliø i
HOlbæk kommune, der under har jeg også kontakt til økonomiudvalget således at
pingene moske findes til projegt Skoleveje i Svinninge.
E-mail : nygaard1415@live.dk
142

From: Jørgen Knudsen
To: Kommuneplan
Cc: Agnete Dreier; Jesper H. Nielsen
Subject: SVAR: Indhold af Kommuneplan 2013
Date: 9. april 2012 19:09:21
Attachments: image001.gif
Til Holbæk Kommune
Svinninge Lokalforum har to områder, hvor vi gerne vil komme med forslag.
Rammer.
Vi vil gerne have de nuværende rammer i Svinninge for boliger osv. videreført i den nye
kommuneplan. Vi vurderer, at det dækker planperiodens 12 år. Lokalplanen for 10.B04 ved
Ringstedvej giver mulighed for nye boliger, så vi undgår situationen for ca. tre år siden, hvor
der var udækket efterspørgsel på byggegrunde. Det kommer i bølger.
Centerområdet i rummer mulighed for genetablering af café- og restaurantsvirksomhed. Denne
aktivitet kunne gøre bymidten mere attraktiv.
Trafiksikkerhed.
I marts 2010 blev der præsenteret et gennemarbejdet projekt for Svinninge – Bygennemfart,
som en løsning til forbedring af trafiksikkerheden. Vi vil gerne have denne løsning indarbejdet i
rammerne for Svinninge by. Det vil så indebære, at de tiltag, der måtte blive behov for, trækker i
retning af en samlet optimal løsning for trafiksikkerheden.
Undertegnede er til rådighed for spørgsmål og uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jørgen Knudsen
Svinninge Lokalforum
143

From: Preben Gajhede
To: Kommuneplan
Cc: Bo Basbøll; Ebbe Nordal; Gert Mortensen; Gitte Kragshave; Jyderup Lokalforum; Otto Bro-Jørgensen; Erik
Madsen
Subject: Bemærkninger fra Jyderup Lokalforum
Date: 2. april 2012 17:23:02
Attachments: Jyderup Udviklingsplan 2012.pdf
Holbæk kommune
Bemærkninger til kommuneplan 2013
Jyderup Lokalforum har i godt et halvt år arbejdet med en udviklingsplan for Jyderup.
Planen er tænkt som inspiration til os selv som borgere i Jyderup og som et
gennemarbejdet indspark til den kommende kommuneplan.
Vi har gjort os nogle tanker om vores bys udvikling, og vi håber meget, at disse tanker
vil komme til at præge de afsnit af kommuneplanen, som vedrører vor by.
Mange af planens emner vil vi arbejde videre med f.eks.:
Vi har fået politisk tilsagn om, at arbejdet med udvikling af vor bymidte vil kunne
ske i et samarbejde med kommunens planafdeling, det ser vi meget frem til.
Vi ser også et stort behov for et samarbejde med kommunens planlæggere
omkring byens infrastruktur ikke mindst, hvis Skovvejen bliver udvidet til
motorvej.
Vore tanker om en bæredygtig byudvikling indebærer et brud med tidligere
planer omkring udlægning af arealer til boliger, og giver også anledning til ønsker
om en revurdering af gældende lokalplaner.
Vi har stadig arbejdstøjet på og er villige sparringspartnere, hvis planlæggerne har brug
for os i det videre arbejde med kommuneplanen, og vi er også parate, hvis her og nu
opgaver omkring planlægningen i vor by presser sig på.
Venlig hilsen
på vegne af kontaktgruppen for Jyderup lokalforum
Preben Gajhede
kontaktperson vedrørende “Udviklingsplan for Jyderup”
144

Udviklingsplan
for
Lokalforum Jyderup
Marts 2012
145

INDLEDNING 3
JYDERUP – EN PRÆSENTATION 3
EN BÆREDYGTIG UDVIKLING 4
Principper for bæredygtig byudvikling
Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by
Holbæk kommunes Udviklingsstrategi 2012
NATUREN – DET UMISTELIGE GODE 6
SØLYST MED NATURAKSEN LANGS SKARRIDSØ 6
JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG SERVICE 7
Beskrivelse af nuværende bymidte
Bymidtevision
TURISME 9
BOLIGUDBYGNING 10
Placering og indretning af nye boligområder
Byfortætning
Byomdannelse
Eksperimenter med bæredygtigt byggeri
Energieffektivitet og energiforsyning m.m.
ERHVERVSUDVIKLING 12
INFRASTRUKTUR 13
Infrastrukturen i Jyderup
Det overordnede vejnet – nye veje
Den lokale trafik – problemstillinger og forslag til forbedringer
FRITID OG SUNDHED 16
Alsidig og sund motion for alle
KULTUR 18
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 19
146

INDLEDNING.
I 2007 udarbejdede en gruppe borgere i Jyde-
rup en udviklingsplan for Jyderup som oplæg
til den nysammenlagte Holbæk Kommunes
arbejde med Kommuneplanen for vores om-
råde.
I dag – 5 år senere – står vi igen i en kommu-
neplanproces for Holbæk Kommune, og situa-
tionen er på flere områder ændret i forhold til
dengang.
Vi er kommet ind i en lavkonjunktur, hvor
kommunen ikke længere kan regne med auto-
matisk at tiltrække erhvervsliv og bosætning.
Det kan blive nødvendigt at tænke langsigtet
og vurdere, hvor i kommunen udviklingen
skal finde sted, og her er det vigtigt, at Jyde-
rup finder sin rolle i det samlede bymønster.
Endvidere er der for os her i Jyderup det nye i
situationen, at vi skal forholde os til den op-
gradering af Skovvejen til motorvej, som er i
gang. Dette vil få en afgørende indflydelse på
vores infrastruktur.
Byforskønnelsesgruppen og Lokalforums
kontaktgruppe har derfor besluttet at opfordre
borgerne til at deltage i arbejdet med at skabe
et fælles oplæg for Jyderup til den kommende
kommuneplan. Der har været stor interesse
for sagen, og ca. 35 borgere har været aktive i
forskellige arbejdsgrupper. Vi har forsøgt at
tænke så langt frem som muligt. Resultatet,
som beskrives i denne rapport, har været
fremlagt og drøftet ved borgermøde, formøde
og dialogmøde foråret 2012.
Udviklingsplanen er som nævnt tænkt til at
kunne indgå i Holbæks kommuneplan 2013 -
2025, som skal udarbejdes og besluttes i
2013. Men vi mener, at store dele af planen
kan bruges af borgere, borgergrupper, er-
hvervsforening m.fl., som ønsker at tager ini-
tiativer på de pågældende områder, natur-
ligvis altid i overensstemmelse og samarbejde
med Holbæk kommune.
JYDERUP – EN PRÆSENTATION
I beskrivelsen af Jyderup, udformet i forbin-
delse med arbejdet med den sidste kommune-
plan for Holbæk, hedder det om Jyderup:
”Jyderup er beliggende ved bredden af
Skarridsø i et meget naturskønt område,
hvor et kuperet landskab veksler med
søer og udstrakte skove, der støder helt
op til byen. Det bynære og meget smuk-
ke landskab forærer byen og dens ind-
byggere fantastiske muligheder, der er
meget unikke for Jyderup. Tanken om
det udbytterige fællesskab mellem by og
landskab må bæres frem i den videre
boligplanlægning”.
Byen består af 2 bydele – Kirkebyen og Sta-
tionsbyen – som ligger henholdsvis mod
nordøst og mod sydvest. Bydelene forbindes
af Holbækvej.
Kirkebyen er den ældste del, og kirkens og
kirkeomgivelsernes betydning for landskabs-
oplevelsen er beskyttet i den gældende kom-
muneplan.
Stationsbyen er opstået omkring Jyderup
Station på jernbanen København-Roskilde-
Holbæk-Kalundborg, den såkaldte Nordvest-
bane, som blev indviet i 1874, og Jyderup
147

skylder i høj grad jernbanen sin udvikling og
sit nuværende stade. Byen bærer præg af den
periode, hvor den var en ung stationsby i ri-
vende udvikling. Herfra stammer mange
smukke ældre bygninger, og hele området
omkring stationen og langs med Skarridsø er
udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.
Jyderup har gennem de sidste 25 år haft en
god befolkningsudvikling og har i dag godt
4000 indbyggere. Indbyggertallet er i perio-
den steget med ca. 700 borgere, svarende til
en vækst på 20 %. Boligmassen består for-
trinsvis af parcelhuse. De senere år er der
bygget et antal andelsboliger og udlejnings-
boliger, og desuden findes en del almen-
nyttige boliger.
Jyderup er den næststørste by i Holbæk
kommune og udmærker sig som en god
handelsby med et naturligt opland, da
afstanden til de nærmeste købstæder –
Kalundborg, Holbæk og Slagelse – er hen-
holdsvis 21 km., 27 km. og 29 km.
Endvidere er Jyderup et trafikknudepunkt,
idet motorvejen København-Holbæk fortsæt-
ter til Kalundborg i form af en motortrafikvej
- rute 23 - (som er i gang med at blive opgra-
deret til at være en motorvej).
Motortrafikvejen passerer igennem Jyderup.
Jyderup ligger endvidere på nord-syd-vejen
Nykøbing Sj. – Slagelse, den såkaldte rute
225. Foruden togene passerer der også en hel
del buslinier gennem Jyderup.
For en uddybende præsentation af Jyderup
med en skildring af byens historie ledsaget af
et stort billedmateriale kan der henvises til
Anders Hjorth-Jørgensens bog ”Stationsbyen
Jyderup – et signalement med tilbageblik til
tiden før”, som udkom i 2011.
EN BÆREDYGTIG UDVIKLING
I den borgergruppe, der står bag arbejdet med
Udviklingsplanen for Jyderup har vi været
enige om, at vi ønsker en bæredygtig udvik-
ling af vores by. Det handler om at være med
til at tage ansvar for fremtiden og aflevere de
nuværende livsbetingelser til kommende ge-
nerationer, men vi mener også, at en bæredyg-
tig udvikling vil bidrage til at gøre det attrak-
tivt at bo i Jyderup eller vælge at flytte hertil.
Vi har set på, hvad en ”ekspert” har at sige
om bæredygtig byudvikling, og så har vi sat
os ind i Sjællandsprojektet og Holbæk Kom-
munes Udviklingsstrategi.
Principper for bæredygtig byudvikling
I 2011 blev der afholdt en temaaften i Jyderup
ved arkitekt, m.a.a. Rie Øhlenschlæger, hvor
emnet var bæredygtig byudvikling. Her blev
vi gjort bekendt med de principper, som mo-
derne arkitekter og byplanlæggere arbejder ud
fra i dag. Her følger en oversigt:
148

Minimum arealforbrug ved nybyggeri:
Byen skal ”fortættes”
Mindre biltransport – mere kollektiv
transport, cykling og gang
Blandede funktioner – erhverv, institu-
tioner og boliger
Bevaring af historiske spor ved
byudvikling
Sundhed - ude- og indeklima skal
være sundt, muligheder for at bruge
kroppen prioriteres
Bynatur prioriteres – beplantning,
grønne omgivelser
Cradle-to-cradle (vugge til vugge) er
en virksomhedsmodel, hvor man
allerede i designfasen af et produkt
interesserer sig for hele produktets
livscyklus. Man tilstræber at produ-
cere i lukkede ressource-kredsløb,
hvor alt skal kunne genbruges.
Energineutralitet tilstræbes ved ny-
byggeri og boligrenovering
Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by
Sjællandsprojektet er et løbende frivilligt
samarbejde mellem Region Sjælland, de 17
kommuner, der ligger i Region Sjælland, og
Staten om at fremme en bæredygtig udvikling
i regionen med høj tilgængelighed og levende
byer.
Sjællandsprojektet vurderer, hvor fremtidig
bosætning og erhvervsudvikling bør placeres,
og her opererer man med tre transportkorri-
dorer, hvor Jyderup er placeret i den såkaldte
Nordvestkorridor. Det gælder om at opnå
størst mulig transporteffektivitet, og det opnår
man bedst ved at placere såvel arbejdspladser
som boliger stationsnært i de større stations-
byer. Så vil der være basis for at udbygge den
kollektive trafik, og mange mennesker vil
kunne klare deres transport-behov ved at cyk-
le eller gå og bruge de offentlige transport-
midler. Det vil reducere udslip af CO2 væ-
sentligt.
Byerne i transportkorridorerne inddeles efter
størrelse og transporteffektivitet, og Jyderup
er udnævnt til at være en B-by, dvs. at byen
først og fremmest skal være en attraktiv og
transporteffektiv bosætningsby. Hertil hører
en bred dækning med de mest almindelige
former for service-, indkøbs-, og kulturtilbud,
ligesom der bør udvikles et bredt boligmarked
med valgmuligheder mellem forskellige bo-
ligformer. Erhvervsudvikling i større måle-
stok tænkes placeret i såkaldte A-byer som
f.eks. Holbæk, Kalundborg og Slagelse.
Holbæk kommunes Udviklingsstrategi
2012
Også i Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi
er man optaget af en bæredygtig udvikling.
Man vil forvalte den kommunale planlæg-
ningsmyndighed således, at energi- og res-
sourceforbrug kan reduceres. Vi skal værne
om kommunens natur- og landskabsværdier –
herunder den biologiske mangfoldighed, så
naturen bliver mere robust og tilpasningsdyg-
tig over for klimaændringer. Og kommu-nen
vil vejlede og støtte private grundejere med
naturplejeprojekter, der kan bidrage til frem-
me af biologisk mangfoldighed.
Holbæk Kommune har besluttet sig for en
gennemgribende revision af den gældende
kommuneplan. Intentionen er at styrke udvik-
lingen af Holbæk by og de mellemstore byer,
som i kraft af deres størrelse og trafikale be-
liggenhed spiller en rolle ud over deres eget
lokalområde. Klimaindsatsen skal prioriteres
bl.a. ved at begrænse omfanget af nye areal-
udlæg til fordel for byomdannelse og stations-
nær byfortætning. Der skal gennem-føres en
drøftelse af bymidternes byrum og handelsliv,
og bymidteafgræns-ninger skal revurderes
149

med henblik på at skabe levende og attraktive
bymidter med et bredt handels-miljø.
NATUREN – DET UMISTELIGT GODE
Jyderup ligger i et unikt naturområde. Det
skal være en kvalitet ved Jyderup, at naturen
bevares som den ressource den er, og at bor-
gere fra nær og fjern kan benytte sig af den.
Det er vigtigt, at der gøres en indsats for at
beskytte eksisterende og generobre tabt bio-
diversitet.
Implementering af vandmiljøplan, Natura
2000 og § 3-områder skal sikres. God natur
indebærer muligheder for at opleve
- Fred og stilhed
- Biologisk mangfoldighed og levende
vekselvirkning
- Naturskabt skønhed
- Fravær af teknologi
- Gå-venlighed
Det skal sikres, at færdselen i naturen sker i
overensstemmelse med gældende regler.
Lodsejerne, såvel private som offentlige, skal
beskytte og om nødvendigt pleje natur- og
landskabelige værdier.
Der skal med udgangspunkt i ovenstående
arbejdes på en udvikling af naturformidlingen
i området med henblik på borgeroplevelser,
turisme, undervisning og uddannelse. Der kan
med fordel udpeges lokaliteter, herunder by-
nære, som kan indebære større natur- og ople-
velsesglæde. Sølyst, evt. suppleret med et fug-
letårn/-skjul i søkanten, kan inddrages som et
vandrerhjem, café o.lign. Man kan tænke sig,
at naturområderne kan danne ramme om land-
art.
I selve byen, og hvor der er bebyggelser, skal
området præges af ”natur” dvs. beplantninger
– træer, buske, hække, blomster. I forbindelse
med større byggerier er det vigtigt, at der re-
serveres god plads til grønne områder, hvor
alle har adgang.
SØLYST MED NATURAKSEN VED
SKARRIDSØ
Langs bredden af Skarridsø løber et grønt
bånd med flere smukke og markante bygnin-
ger fra 1800- tallet og med en natur, som i sin
karakter varierer fra skov til park. Hele områ-
det har en udpræget herlighedsværdi.
Nordligst ligger det gamle jagtslot Sølyst og
Drivsåtskoven, så følger det tidligere rekon-
valescenthjem Lerchehuset, og længst mod
syd ligger den campingplads, som hører til
Skarridsø Camping. Denne Naturakse græn-
ser op til Bymidten ved Sølystvej mod øst og
mod vest direkte til Skarridsø, hvor der løber
en natursti, som er en del af den regio-nale
vandre- og cykelsti Jyderupstien.
Holbæk Kommune ejer både Sølyst, Drivsåt-
skoven og campingpladsen. Kun Lerchehuset
er privatejet, men med de aktu-elle planer om-
kring Lerchehuset vil også parken ved Ler-
chehuset blive åbnet for offentligheden. Hele
søbredden med sti, skov og parkområder vil
dermed være offentligt tilgængelig, bortset fra
en håndfuld mindre private parceller langs
150

den del af Jyderup-stien, som ligger sydligst
ned mod camping-pladsen.
Byens borgere ser gerne, at Naturaksen
fremover anvendes til formål, der tilgodeser
byens interesser - det være sig kulturelt, na-
turmæssigt, turistmæssigt og handelsmæs-
sigt.
Her spiller Sølyst en nøglerolle, og en gruppe
borgere under Lokalforum Jyderup arbejder i
øjeblikket på at undersøge, hvorledes Sølyst
og Naturaksen - som det bynære område det
er - kan komme til at danne rammen om
mangfoldige natur-, kultur- og friluftstilbud.
Det handler selvsagt ikke kun om at komme
med ideer, men også om at finde en økono-
misk konstruktion, som kan dække en fornuf-
tig husleje til Holbæk Kommune.
JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG
SERVICE
Beskrivelse af nuværende bymidte
Jyderup er i dag velforsynet med dagligvare-
forretninger, samt et antal andre butikstyper.
Men med den nuværende finanskrise er der
indtrådt nogen stagnation i udviklingen, såle-
des at man nu kan registrere en vis tilbage-
gang i forretningslivet med 'tomme' forret-
ningsruder til følge.
Jyderups bymidte afgrænses i det væsentlige
af Skarridsøgade, Drivsåtvej og Sølystvej.
De fleste detailforretninger i ”stationsbyen” er
i dag placeret inden for dette område. Der fin-
des et antal større og mindre detailforretnin-
ger, bl.a. 1 større supermarked og 3 discount-
forretninger. Inden for området findes desu-
den nogle mindre cafeer samt 3 pengeinsti-
tutter og 3 ejendomsmæglere. I Bymidten fin-
des også Bibliotek med forsamlingssal, Apo-
tek og Lægehus / Sundhedscenter.
Desuden er der Trafikknudepunkt med jern-
banestation og busholdeplads. Jernbanen
ligger i ”Nordvestkorridoren” med timedrift
mod øst til København og mod vest til Ka-
lundborg. Fra busholdepladsen, der ligger tæt
151

ved stationen, udgår der busruter med forbin-
delse til oplandet og nabobyerne.
Skarridsøgade er i dag den største handels-
gade i Jyderup. I 2011 er anlagt en ”sivevej”
syd for Skarridsøgade, som aflaster trafikken
på Skarridsøgade og forbinder 3 parkerings-
pladser. Der findes i alt 550 parkeringspladser
i bymidteområdet. En del af disse bliver dog
også brugt til langtidsparkering for togpendle-
re. Problematikken omkring pendlerparke-
ring vil blive behandlet i afsnittet om infra-
struktur.
På østsiden af Drivsåtvej findes en tømmer-
handel med et større byggemarked.
I østbyen (Kirkebyen) findes en del spredte
forretninger, der ikke er placeret i centerlig-
nende forhold.
Bymidtevision
Udviklingsplanens vision er, at ”Jyderup skal
være en by i bevægelse,” stilstand er ikke en
mulighed!
Jyderup er og skal være en god handelsby.
Med Udviklingsplanens realisering får detail-
handlen gode muligheder for udvikling samti-
dig med, at Jyderups store fremtidige styrke -
det koncentrerede indkøbsmiljø - udvikles.
Vi ønsker med Jyderups Udviklingsplan at
medvirke til, at byen kan udvikle sin position
som hovedby i Holbæk kommunes vestlige
del og være et attraktivt alternativ til Kalund-
borg og Slagelse for tilflyttere, nye virksom-
heder og kulturlivet. Vi vil imødekomme
fremtidige behov for et rigt og varieret udbud
af forretninger i Bymidten og ser det som en
afgørende faktor, at borgerne og kunderne fra
oplandet oplever bymidten som et spændende
indkøbssted.
Jyderups bymidte skal over tid udvikles til et
sted, som skal opleves. Der skal værnes om
de bevaringsværdige bygninger, som hører til
det udpegede kulturmiljø ”Jyderup Stations-
by”. Eksisterende bygninger ifører sig en ny
identitet eller afløses af noget helt andet. F.
eks. ved mellem facaderne at skabe varieren-
de beklædninger, lys og beplantninger, der
binder midtbyen sammen på en ny måde. De
nye rammer skal afspejle og stimulere vores
bevægelser og sanser gennem varierende for-
løb af oplevelser, udfoldelser og pauser.
I forbindelse med fornyelse af bymidten skal
der tænkes på beplantning og grønne omgi-
velser. Det kan være hække, buske og blom-
ster, men også egentlige træer, hvor det kan
lade sig gøre.
Når børnefamilierne er ude at handle, savnes
et centralt beliggende anlæg med offentlig
legeplads, hvor børnene kan få lov at bruge
deres krop, mens de voksne kan få sig et hvil
på en bænk.
Målsætningen er at skabe udviklingen mod en
egentlig bymidte som centrum for Jyderups
handelsliv.
Udfordringen består i at bibeholde og udbyg-
ge - en god bymidte:
med udbygning af nye forskellige for-
retningstyper, hvor forretningerne lig-
ger tæt med minimalt arealforbrug
området indrettes med flere små torve
og markedsplads med caféer i et grønt
oplevelsesmiljø, hvor folk har lyst til
at komme og handle
med nærhed til station, bibliotek, apo-
tek og lægehus / sundhedscenter.
et tilfredsstillende antal parkerings-
pladser, samt pendlerparkeringsplads.
der etableres et ”multitorv”, som kan
bruges til flere ting, bl.a. ”torvedage”,
evt. med mulighed for overdækning
og afskærmning.
152

Sølyst
Sølysts unikke placering er af stor værdi for
byen – handelsmæssigt og turistmæssigt.
Derfor anser vi Sølyst som omdrejnings-
punktet” i vores forslag til ny bymidte.
.
Byen åbner sig mod vest, så der bliver
kig til Skarridsø og eventuelt til Sø-
lyst.
At der skabes et parklignende område
mellem Sølystvej og søen.
At Sølyst indrettes som Kulturcenter
med restaurant/café o.l., som et tilbud
for byen og dens oplands borgere,
turister og naturelskere.
De grønne områder, naturen og nær-
heden til vidtstrakte skove er en stor
kvalitet med Sølyst som byens grønne
midtpunkt.
Et nyt netværk af bevægelsesstier og
aktivitetssteder skal gøre det endnu
sundere og sjovere at bo i Jyderup.
Dette rekreative område kan med
grønne korridorer bringes i kontakt
med bymidten og blive en del af Jyde-
rup Bymidtes grønne image, hvilket vi
ser som et meget væsentligt udvik-
lingspotentiale.
Det er ønsket at Udviklingsplanen skal med-
virke til at inspirere og give borgere, inve-
storer og virksomheder, et fingerpeg om,
hvordan Jyderup vil udvikle sig, og at byen
også fremover vil være et godt sted at bosætte
sig i.
Vi foreslår, at der snarest udarbejdes en ny
plan for bymidten, på fundamentet af Lokal-
plan nr. 50 – 48 af 1996, til en 'Jyderup By-
midteplan'. Planen skal tilgodese vores ønske
om en fortætning af butiksarealet i bymidte-
området. Vi foreslår, at alle nye butikker skal
placeres inden for dette område. Ejendomme
og forretninger, der blive ledige og som ligger
inden for et kommende butiks-område, må
kun bruges til butiksformål.
Jyderup Erhvervsforening vil være en aktiv
medspiller i tilblivelsen af en kommende
bymidteplan. Vi forudsætter, at der ved
udarbejdelse af planen skabes mulighed for
etablering af et varehus/større supermarked,
og at private investorer vil medvirke ved
realisering af planen.
Lokalforum har haft møde med detailhandels-
konsulent Bruno Christensen fra firmaet
Detailhandels Promotion International Aps
for at få kendskab til udviklingen inden for
detailhandelen. På den baggrund er det vores
overbevisning, at der snarest skal udarbejdes
en bymidteplan, der understøtter en udvikling
af butikslivet i byen, og hvor nærheden til
Sølyst og Skarridsø skal være et bærende ele-
ment.
TURISME
Den smukke natur omkring Jyderup, den så-
kaldte 'Vestsjællands Naturpark', tiltrækker
allerede nu en del turister, hvilket giver mu-
lighed for handelslivet i byen. For at fastholde
og udvikle turisterhvervet i Jyderup, mener vi,
at fokus på følgende tiltag er vigtig:
153

Jyderupstien
Stien går fra Kongskilde Friluftsgård i syd til
landsbyen Hjembæk i nord og er en væsentlig
del af det overordnede stisystem i Nordvest-
sjælland. Naturstien løber igennem Jyderups
bedste naturområde. Den kommer til byen,
hvor Skarridsø Camping ligger, fortsætter for-
bi Sølyst og bymidten, inden den fortsætter
mod nord. Denne del af stien er den stræk-
ning, der bruges mest af lokalbefolkningen og
af turister. Det foreslås, at stien på dette om-
råde forbedres afgørende og efterfølgende
vedligeholdes.
Desuden foreslås det, at der etableres cykel-
og gangsti fra Sølyst til Stokkebjergskoven
(500-600 m), hvor cyklister og gående i dag
er henvist til den ret trafikerede Kalund-
borgvej.
Campingpladsen
Skarridsø Camping, i byens sydlige udkant, er
en særdeles veldrevet campingplads, som vi
ser som et vigtigt element i udvikling af tu-
risterhvervet i Jyderup.
I forbindelse med et forestående forpagter-
skifte foreslås det, at en ny forpagtningsaftale
giver forpagteren muligheder for at opgradere
pladsen til de nyeste standarder og dermed
muliggøre en fornuftig indtjening.
Sølyst
Der er behov for, at Sølyst åbner sig mod
turisme og byen, i form af f.eks. cafe', turist-
information, besøgscenter med plancher o.l.
om områdets naturværdier i form af bl.a.
”Naturpark Åmosen”
Naturpark mellem Sølyst og Skarridsø
Som beskrevet under plan for bymidtens
udvikling foreslås det, at Drivsåtskoven og
parken ved Sølyst forbindes med bymidten,
ved hjælp af 'grønne korridorer', således at det
grønne parkområde føres ind i bymidten.
Skarresholm Voldsted
Ved Skarridsøs nordbred findes ruinerne fra
et tidligere borg- og voldsted fra Dronning
Margrethe den I’s regeringstid.
Det foreslås, at skiltningen til området forbed-
res, og at der ved ruinerne opsættes en tavle,
der viser og beskriver det oprindelige byg-
ningsværk.
Andre attraktioner:
Kongens Møller ved Hallebyå, Sankt Sørens
Kilde ved Holmstrup Kirke, Egnens godser,
bl.a. Kattrup, Dønnerup og Aggersvold
Naturpark Åmosen
BOLIGUDBYGNING
Placering og indretning af nye boligområder.
Vi skal til at tænke anderledes, når vi vil ska-
be nye boligområder. Fremfor at bebygge det
åbne land med flere parcelhuse langt fra cen-
trum skal vi til at lave byfortætning og byom-
dannelse tæt på stationen og bymidten. Vi
mener, der er behov for at gennemgå mulige
byggegrunde i eller tæt på bymidten og even-
tuelt ændre lokalplanerne, så det bliver muligt
at udstykke små grunde og bygge i højden. (2-
3 etager)
154

I forbindelse med renovering af bymidten
foreslås det, at der etableres beboelseslejlig-
heder på 1. sal af nybyggeri i bymidteom-
rådet.
Bæredygtigt boligbyggeri i de gamle dele af
Jyderup vil indebære et hensyn til de beva-
ringsværdige huse og kvarterer, som er en del
af det udpegede kulturmiljø Jyderup Stations-
by.
Med hensyn til opførelse af nye boliger er der
adskillige mulige boligbyggegrunde i Jyde-
rup. Der er allerede en del områder, som enten
er ved at blive bebyggede, eller som er udlagt
til boligbyggeri iflg. lokalplanerne i den gæl-
dende kommuneplan.
Byfortætning
Her vil vi først og fremmest pege på Søbæks-
grunden (areal langs østsiden af Søbæksvej)
som et centralt byområde, hvor der kan ud-
stykkes små grunde og bygges lidt i højden.
Arealet er privatejet, og der eksisterer en lo-
kalplan, som måske skal tilrettes. Vi forestil-
ler os byggeri i to, højst tre etager, og det en-
kelte boligområde skal have varierende byg-
gehøjde og være udstyret med fællesfaciliteter
som legepladser, gårdhaver, fælleshuse og
grønne arealer. Udformningen bør muliggøre
fællesløsninger på dagligdagens problemer.
Måske kunne man også forestille sig et ele-
ment af erhvervsliv: Institutioner? Liberale
erhverv? Kontorhus med hjemmearbejds-
pladser?
På længere sigt vil også arealerne syd for
Lynggårdsvej, hvor der tidligere har ligget
Cementvarefabrik og Skarridsø Savværk,
kunne egne sig til lignende bebyggelse, idet
det også er centralt beliggende grunde.
Arealerne er privatejede, og der eksisterer
lokalplaner for boligbyggeri, som måske også
bør tilrettes.
Byomdannelse
Der ligger en del gamle industribygninger
ubenyttede hen. Det er ofte centralt beliggen-
de arealer, som må kunne genbruges enten til
boligområde eller til blandet bolig og erhverv
på en tidssvarende måde, f.eks. målrettet
iværksættere. Konkret foreslår vi, at Lyngvej-
en nedlægges som erhvervs- område og ud-
flyttes til de ”nye” områder ved Bødkervej.
Eksperimenter med bæredygtigt byggeri
I Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi næv-
nes det, at kommunen ønsker at planlægge
med nogle få områder, hvor der kan ekspe-
rimenteres med alternative og bæredygtige
bygge- og boformer.
Vi vil foreslå, at der i Jyderup tilbydes et så-
dant stykke jord, hvor det er muligt at eks-
perimentere med bæredygtigt byggeri. Det
kunne tiltrække borgere med ressourcer og
nye ideer og blive et udstillingsvindue i bære-
dygtighed for byen og i øvrigt for kommunen.
Men de rammer, som afstikkes i lokalplanen,
skal være vel gennemtænkte.
I kommunens strategiplan siges det, at der kan
udpeges kommunale byggerier, der skal opfø-
res som CO2 neutralt byggeri, som kan virke
som læringsprojekter og give inspiration –
også til private bygherrer. I den forbindelse
kan der peges på det planlagte byggeri af
155

ældreboliger i Jyderup, som kunne bygges, så
det blive energineutralt.
Energieffektivitet og energiforsyning m. m.
Byggeriets energiklasse.
Der sker i disse år en stadig stramning af
Bygningsreglementets krav til energieffek-
tivitet i nybyggeri. I Holbæk Kommune har
man truffet en principbeslutning om, at alt
nybyggeri skal være opført efter en standard,
som først bliver lovpligtig i 2015. Men udvik-
lingen er så hurtig, at der i august 2011 er
indført en endnu mere energieffektiv frivillig
bygningsklasse, nemlig bygningsklasse 2020.
Vi mener, at vi i almindelighed skal være til-
fredse med Holbæk Kommunes krav til ny-
byggeri, men for særlige boligbyggerier vil vi
gerne kunne stille mere ambitiøse og fremsy-
nede krav om Bygningsklasse 2020. Vi vil i
den forbindelse pege på, at fællesanlæg af ka-
tegorien Vedvarende Energi til opvarmning af
boligerne kan indgå i den energiramme, der
skal opfyldes i Bygningsklasse 2020.
Ved energirenovering af den bestående bolig-
masse bør der kunne stilles arkitektoniske
krav. Udskiftning af vinduer, tage, tilbygnin-
ger og isolering m.v. bør tage hensyn til byg-
ningernes egenart. Det er vigtigt at bevare de
historiske spor. Et godt (negativt!) eksempel
er forkerte vinduer, som kan ødelægge udse-
endet af smukke, gamle huse.
Energiforsyning.
Andelen af vedvarende energi i Jyderups
energiforsyning skal fremmes generelt. Det
kan ske i forbindelse med etablering af fælles
varmeanlæg eller individuelle energianlæg i
nye boligområder, og det kan ske ved renove-
ring af den bestående boligmasse i Jyderup.
Der har været fremsat forslag om at etablere et
biogasanlæg ved Tornved Bjerg (til be-
handling af gylle). Værket skulle kunne forsy-
ne Mørkøv og Jyderup med varme.
Man kunne også forestille sig at udnytte bio-
masse, idet vi er beliggende i et skovområde,
hvor der bliver produceret flis, der ofte må
køres langt.
En anden mulighed er at etablere et solvarme-
anlæg til supplering af varmeforsyningen i
fjernvarmen. Et sådant anlæg kunne måske
forsyne såvel fjernvarmeværket i Jyderup som
i Mørkøv med varme fra vedvarende energi-
anlæg.
Klimatilpasning
De senere år har der periodevis været stærkt
forøgede regnmængder, og der er udsigt til, at
disse nye klimaforhold er kommet for at bli-
ve. Vi vil derfor anbefale, at fremtidige lokal-
planer sikrer nedsivning af regnvand, eventu-
elt udformning af egentlige regnvandsbassi-
ner. På den måde kan vi medvirke til, at
kloaksystemet ikke bliver overbelastet i tilfæl-
de af kraftig nedbør.
ERHVERVSUDVIKLING
Jyderup har en bred vifte af mindre virksom-
heder. Desuden findes nogle få større virk-
somheder så som lagerhoteller, kolonialfor-
delingslager, Nordeuropas største stenhuggeri
og virksomheder, der er baseret på internet-
156

salg. Endvidere ligger der et stort statsfængsel
i Jyderup.
Selv om Jyderup klassificeres som B-by, me-
ner vi, at den særlige placering direkte til
kommende motorvej vil give store muligheder
for nye virksomheder. Vi vil også pege på den
korte afstand til Kalundborg Havn og en
eventuelt kommende fast forbindelse til Jyl-
land, hvorfor vi foreslår, at Holbæk kommune
aktivt markedsfører det nye industriområde,
med attraktive erhvervsgrunde med motorvejs
nærhed. Markedsføringen kan eventuelt ske i
samarbejde med Holbæk Erhvervsforum og
Jyderup Erhvervsforening.
Vi foreslår, at Jyderup markedsføres som
”byen, der har rigeligt og rent drikkevand”,
idet vi derved kan tiltrække virksomheder,
som har brug for dette i deres produktion.
Virksomhederne er lokaliseret på to erhvervs-
områder øst for byen. Områderne er i dag
adskilt af jernbanen. Erhvervslivet finder det
helt afgørende, at virksomhederne får ind- og
udkørsel til motorvejen til begge industriom-
råder, da adgangen til den kommende motor-
vej er væsentlig.
Vi foreslår, at kommende virksomheder pla-
ceres mellem Bødkervej mod øst og Lyng-
gårdsvej mod vest. Området har en unik pla-
cering i forhold til Skovvejen og den senere
motorvej, og det bør i kommuneplanen ud-
lægges til erhvervsformål.
Vi foreslår at Bødkervej forlænges mod vest
til Industriparken med underføring under
jernbanen, således at der fra industriområ-
derne kommer en direkte adgang til motor-
vejen. Der gøres opmærksom på, at kommu-
nen ejer et erhvervsareal øst for Lynggårds-
vej, som ligger i byzone, og som kan forbin-
des med Bødkervej.
INFRASTRUKTUR
Infrastrukturen i Jyderup
Som noget helt særligt i vores region har vi en
motortrafikvej direkte igennem vores by (rute
23), og den krydser den nord-sydlige regio-
nalvej fra Skælskør-Slagelse til Odsherred,
Nykøbing-Rørvig (rute 225). Endvidere løber
den oprindelige Skovvej, nu kaldet Holbæk-
vej, gennem hele Jyderup som en slags by-
hovedvej. Byen har derudover 5 små ind-
faldsveje, nemlig Stokkebjergvej, Aggers-
voldvej, Høedvej, Køllevej og Rådbjergvej,
alle med karakter af sogneveje.
Jernbanen, den såkaldte Nordvestbane, gen-
nemskærer ligeledes Jyderup by, og stations-
området tjener samtidig som busstation. Alt i
alt må man således betegne Jyderup som et
trafikknudepunkt.
Stationsområdet grænser op til Skarridsøgade,
som er byens vigtigste handelsgade, og lige
overfor Stationen på den anden side af Skar-
ridsøgade ligger Bymidten med alle dens bu-
tikker og servicefunktioner. Her er der for
kort tid siden etableret en sivevej, som forbin-
der Bymidtens parkeringspladser. Sivevejen
øger Bymidtens tilgængelighed for de hand-
lende og aflaster Skarridsøgade for unødig
trafik.
Vi ønsker at fastholde Skarridsøgades cen-
trale rolle som det trafikknudepunkt, hvor
busser, tog og privatbiler kan mødes med
bløde trafikanter. Vi ønsker ligeledes at fast-
holde busstationens beliggenhed helt tæt på
toget.
Infrastrukturen er ikke rigtig fulgt med udvik-
lingen i byen, og den fremstår i dag som u-
tidssvarende i forhold til det stedse stigende
og meget blandede trafikmønster, som vi dag-
ligt oplever. Således har vi fået nogle meget
befærdede veje, hvor skolebørn og mange
cyklister og fodgængere, herunder handicap-
pede ældre medborgere, må færdes blandt
biler, busser og lastbiler.
157

Hertil kommer, at motortrafikvejen er ved at
blive opgraderet til motorvej, og det vil - efter
den erfaring, man har gjort andre steder - øge
trafikmønstret i og omkring Jyderup; derved
vil alle typer af trafikanter komme til at ople-
ve en endnu tættere trafik.
Endelig forventer vi, at der på sigt vil komme
en udbygning af jernbanenettet til 2 spor med
flere og hurtigere tog end i dag, og det vil
nødvendiggøre en regulering af byens 3 jern-
baneoverskæringer, således at de af Bane-
danmark formentlig omdannes til underførsler
eller forlægges /nedlægges.
Der er således al mulig grund til at tage infra-
strukturen op til revision.
Det overordnede vejnet – nye veje Rute 23 –
den kommende motorvej Infrastrukturgruppen
ønsker i udgangspunktet
at pege på 3 fulde tilslutningsanlæg til den
kommende motorvej (Et fuldt tilslutnings-
anlæg betyder, at der er til-og frakørsler i
begge sider):
Et i den østlige ende af byen ved den nuvæ-
rende rundkørsel – primært til industriområ-
derne, et i den vestlige ende af byen ved det
nuværende lyskryds mellem rute 225 og rute
23, og så vil vi gerne beholde det nuværende
anlæg ved Holbækvej.
Vejdirektoratet har imidlertid kun skitseret to
tilslutningsanlæg, nemlig et i den østlige del
af byen ved det nye industrikvarter og et i
vest, hvor lyskrydset er i dag. Det nuværende
rampeanlæg midt i byen på Holbækvej ønsker
Vejdirektoratet at nedlægge under henvisning
til, at afstanden mellem anlæggene er for kort
til tre fulde anlæg.
Hvis Vejdirektoratet fastholder sit oplæg,
ønsker vi alternativt, at der etableres en helt
ny vejforbindelse langs med motorvejen fra
det nuværende rampeanlæg midt på Holbæk-
vej og derfra ud til det påtænkte anlæg ved
lyskrydset. I øvrigt vil tilslutningsanlægget
mod vest ved lyskrydset kræve, at der ned-
lægges en del skov.
Når motorvejen kommer, bliver det nødven-
digt at lukke de to udkørsler fra hhv. Industri-
vej og Holbækvej ved Englevaad-området.
Jyderups oprindelige industrikvarter bliver
derved ”lukket inde”; det betyder, at der skal
arbejdes med en ny vejforbindelse mellem de
to industrikvarterer. Vi foreslår at forlænge
Bødkervej frem til jernbanen og føre den un-
der banen og ind i det ældre industrikvarter.
Herved vil vi kunne undgå, at lastbiltrafik til
virksomhederne i industriområdet kommer
ind i Bymidten. Det vil samtidig være natur-
ligt at forbinde Søbæksparken, hvor jo bl. a.
Statsfængslet ligger, til Rådbjergvej.
Rute 225
I øjeblikket forløber rute 225 igennem Jyde-
rup By i et forløb, der hedder Slagelsevej-
Sølystvej-Kalundborgvej. Placeringen er
central i byen og ligger lige der, hvor vi
ønsker, at Bymidten skal åbne sig mod det
grønne område med Sølyst og Skarridsø, som
det er beskrevet i afsnittet Bymidtevision.
Eftersom det er en regionalrute, er der en
massiv strøm af gennemkørende biler, ifølge
aktuel trafiktælling mere end 4000 biler i
døgnet. Vi ønsker, at den gennemkørende
trafik ledes uden om byen ved en omlægning
af rute 225 til omfartsvej uden om byen. Den
158

nye vej kan starte på Cementvej ved Aksel-
holm syd for byen og føres til det kommende
tilslutningsanlæg til motorvej (nuværende
rundkørsel) nordøst for byen og fortsætte
nord for byen gennem skoven, til den igen
forenes med nuværende forløb af rute 225.
Den lokale trafik – problemstillinger og
forslag til forbedringer
Trafikfarlige steder
- Holbækvej, byens hovedfærdselsåre er
stærkt trafikeret, p.t. 8000 biler i døgnet
målt på broen ved opkørselsramperne
fra motortrafikvejen. Her færdes blandt
mange andre dagligt børn på vej til og
fra skole, og der er i dag en række tra-
fikfarlige udkørsler, nemlig ved Tegl-
værksvej og ved Jernbanevej, ved
Lyngvej og Lindevej samt ved Elle-
bjergvej, Kommuneskolen og ved
Høedvej/Aggersvoldvej. Efter ensret-
ningen af Teglværksvej er Lyngvej ble-
vet mere trafikeret, og problemerne ved
ind- og udkørsel til Lyngvej er vokset.
- Vejkrydset ved Ellebjergvej- Stokke-
bjergvej bør sikres, ikke mindst af hen-
syn til mængden af sportsud-øvende
børn, der færdes her, både fra Præste-
marksbebyggelsen, men i høj grad også
fra Svømmehal og Stadion og fodbold-
banerne på nordsiden
- Aggersvoldvej fungerer nu som stamvej
til det nyeste boligkvarter Jyderup
Nord, og den er i sin nuværende skik-
kelse ikke egnet til denne rolle, idet den
er for smal og for kuperet og udkørslen
fra boligområdet for uoverskuelig.
- Cementvejens tilslutning til Slagelse-
vej (rute 225) i Akselholm; hverken T-
krydset eller Cementvejen er beregnet
til den (lastbil)trafik, der allerede nu
foregår til det nye industrikvarter og
Cykelstier
slet ikke til den lastbilkørsel, der må
formodes at komme med motorvejs-
tilslutning. Vi foreslår dels en moder-
nisering af ovennævnte T-kryds, dels
en forbedring og udvidelse af den ret
smalle og kuperede Cementvej frem til
det påtænkte østlige rampeanlæg.
Der er mange cyklister i Jyderup, og vi vil
gerne bidrage til, at byen bliver mere cykel-
venlig. Der er ganske vist nogle cykelstier,
men også mange ”huller”, hvor der mangler
stier. Visionen er at der skabes eet stort sam-
menhængende net af cykelstier, således at
cyklister og ikke mindst skolebørn kan færdes
overalt uden at komme for tæt på biler.
Endvidere bør stisystemet bindes sammen
med det regionale og nationale stisystem.
Specielt kan nævnes
- markerede cykelbaner på hele
Holbækvej frem til skoleområdet
- Jyderupstien fra Hjembæk til
Kongskilde mangler cykelsti på
Kalundborgvej
- der mangler dele af cykelstien i
Søbækskvarteret
159

- på Industrivej frem til tunellen skal
den kombinerede fortovscykelsti
igen markeres.
Fodgængere og handicapfærdsel.
Vi er opmærksomme på et kommende stort
plejecenter med mange plejeboliger på Dyr-
skuepladsen ved Elmelunden. Vi må i den
anledning påregne øget trafik på Holbækvej -
ikke blot af ansatte og servicefolk og besø-
gende, men også af fodgængere og handi-
cappede; det betyder, at fortovenes tilstand
bør gennemgås og eventuelt forbedres på
strækningen mellem Skarridsøgade og det
nuværende rampeanlæg.
Pendler- og parkeringsforhold.
Vi har i Bymidten mere end 500 parkerings-
pladser, hvoraf mange er korttids P-pladser
beregnet på de handlende. Kun 24 P-pladser
vest for Netto er beregnet på vore togpend-
lere, men de forslår langtfra og ville gøre
større fyldest som korttids parkeringspladser
til folk på indkøb.
I Jyderup bor der mange pendlere, et forhold
som vi forventer vil øges i fremtiden; det be-
grunder vi med den viden, vi har, men også
med de foreliggende planer, der peger på Jy-
derup som en B-by, og det er både rimeligt og
vigtigt, at alle pendlere og andre rejsende har
let adgang til parkeringspladser, når de ønsker
at benytte offentlige transportmidler eller køre
flere i samme bil.
Vi foreslår at inddrage det tidligere bane-
terræn nord og vest for stationen til pendler-
parkeringsplads, hvorved antallet af pendler-
parkeringspladser kan øges dramatisk.
Arealet ejes af Banedanmark, men ligger ube-
nyttet og tilgroet hen. Hvis arealet inddrages,
skal der stilles et nyt areal til rådighed til
skovrejsning. Vi er vidende om, at Holbæk
Kommunes planafdeling er positiv overfor
ideen.
Det er også vigtigt, at cykler kan parkeres ved
Stationen under betryggende forhold, specielt
er der behov for at udvide kapaciteten af over-
dækkede cykel parkeringspladser.
FRITID OG SUNDHED
Alsidig og sund motion for alle
I Jyderup har vi et levende idrætsliv med for-
skellige sports- og idrætsforeninger og en stor
svømmeklub. Der er også adgang til gode fa-
ciliteter såsom
- et stort stadion
- en nyrenoveret hal
- en god og meget brugt svømmehal
Men vi vil gerne nå ud til flere og gøre mo-
tion til en mere naturlig del af hverdagslivet.
Motion for sundheden
I udviklingen af Jyderup skal der bl.a. tænkes i
sundhed. I de senere år er der kommet øget
opmærksomhed på, at byer og landsbyer skal
indrettes, så der gives maksimal mulighed for,
at borgerne kan fremme deres sundhed gen-
nem aktiviteter i byrummet – og dermed fore-
bygge sygdomme. Sundhed er en af forudsæt-
ningerne for livskvalitet. I Danmark bruger vi
stadig langt flere ressourcer på at helbrede
end på at forebygge.
Jyderup skal være kendt for at have et fore-
ningsliv, der i samarbejde med kommunen
tilbyder aktiviteter, der forebygger sygdom-
me. Men også aktiviteter til dem, der oplever
sygdom eller har behov for genoptræning.
Motion for alle aldre.
Motion forebygger sygdomme, skaber glæde
for den enkelte og giver mulighed for at skabe
sociale netværk på tværs.
Jyderup skal have et bredt udbud af idræts-
aktiviteter, der henvender sig til alle alders-
grupper.
Motionen skal kunne foregå i inspirerende
omgivelser, hvad enten det foregår ude eller
inde.
160

Mulighederne for motion skal være synlige i
dagligdagen, således at man som borger bliver
fristet og motiveret til at dyrke (daglig) mo-
tion.
Motion i byen.
En forudsætning for at få borgerne til at dyrke
motion dagligt i byen er, at der er et godt for-
bundet stisystem, hvor motion er tænkt ind i
stisystemet. Der bør etableres motionsaktivi-
teter på steder, hvor det er naturligt, at folk
færdes og således, at idrætsforeningerne kan
anvende aktivitetsstederne som et element i
deres træning.
Aktivitetsstederne skal udformes, så de falder
naturligt ind i de steder, hvor de placeres.
Desuden skal de kunne anvendes til både leg
for børn og voksne og til mere seriøs træning.
Aktiviteter som styrketræning, Cross Fit og
parkour vil være naturlige at kunne gennem-
føre på aktivitetsstederne.
De steder, hvor det ville være naurligt at ska-
be aktivitetssteder, er:
1. Det grønne område i Elmegården
2. Ved svømmehallen/stadion
3. Ved Sølyst
4. I bymidten
Motion i ét med naturen.
Sti- og vejsystemet i skovene omkring Jyde-
rup appellerer til at dyrke gang, løb og cyk-
ling. De mange sti- og vejsystemer skal syn-
liggøres, således at de, der har lyst til at mo-
tionere i naturen, har let ved at få et overblik
over, hvor man kan færdes og hvordan og så-
ledes, at der både er plads til motionister og
dyrelivet på en gang.
Lige som der laves aktivitetssteder i byen, vil
der kunne laves aktivitetssteder på udvalgte
steder langs sti- og vejsystemerne. Disse akti-
vitetssteder skal placeres på steder, hvor de
ikke generer dyrelivet.
Motion i tidssvarende faciliteter
En forudsætning for at få borgene til at dyrke
motion er, at det kan ske i moderne og inspi-
rerende lokaliteter. Jyderuphallen er en af de
haller i kommunen, som har størst belægning
og flest aktive i løbet af en uge.
Jyderup skal have et bredt udbud af idrætter,
og da der allerede nu er pres på lokaler og fa-
ciliteter, vil der være behov for at udbygge
disse, f.eks. med multirum, der kan anvendes
til flere forskellige sportsgrene. Når lokalerne
anvendes til mange forskellige aktiviteter, er
der mange rekvisitter, udstyr og redskaber.
Alt dette fylder. Pladsen til dette i Jyderup-
hallen er meget trang, hvorfor der allerede nu
er behov for en tilbygning.
En anden forudsætning for at få folk til at dyr-
ke motion er, at det er muligt at komme til og
fra lokalerne samt, at det er muligt at parkere
biler. Parkeringsforholdene omkring hallen er
langt fra optimale med det antal aktiviteter,
der er. Hele parkeringsområdet omkring hal-
len bør udbygges og ændres, således at det
udnyttes bedre.
Motion for børn og unge.
Jyderup skal understøtte strategien i Holbæk
kommune ”Sunde børn med sunde vaner”.
Foreningerne skal i samarbejde med insti-
tutioner og skoler udarbejde tilbud, der kan
hjælpe til at udvikle børn og unges:
- Motorik og brug af kroppen
161

- Mulighed for at indgå i sociale
netværk og i foreningslivet
- Sundhed for krop og sjæl
Desuden vil foreningerne kunne indgå i det at
få børn, unge og familier med særligt vanske-
lige forhold til at dyrke motion.
Jyderup - en by der fremmer motion.
Ud over at Jyderup skal være kendt for at ha-
ve borgere, der dyrker motion, vil der også
være mulighed for at tiltrække besøgende, der
kunne tænke sig at dyrke motion i deres fritid.
En af mulighederne er at gøre Skarridsø Cam-
ping til en motionscampingplads, hvor der på
og omkring campingpladsen er aktiviteter for
campisterne.
En anden mulighed er at lave Sølyst til et
”natur- og motionsvandrerhjem”.
KULTUR
I Jyderup findes en hel del foreninger og
grupper, som laver åbne kulturarrangementer:
- En årlig harmonikafestival, som har
internationalt format.
- Gymnastik- og idrætsforeninger, der
foruden deres kerneopgaver arrangerer
foredrags- og debatarrangementer.
- Ældresagen laver sammenkomster og
forskellige foredrags- og debatar-
rangementer for deres medlemmer.
- En Kulturgruppe i byen er nedsat for
at lave åbne kulturarrangementer, om-
talt ovenfor. Derudover har gruppen
arrangeret ”Borgernes billeder i byens
vinduer”, hvor lokale kunstnere havde
udstillinger i butikker i byen i en peri-
ode på 3 uger. Der har været arrange-
ret ”Kulturdage” på Sølyst, biblioteket
og rådhussalen.
- På Sølyst har der i en del år været
professionelle kunstnere fra ind- og
udland på kortvarige ophold. De
arbejdede med deres kunstværker og
holdt udstilling på Sølyst og andre
steder i landet.
- Vestsjællands Arbejdende Kunstværk-
steder (VAK) har værksteder, hvor
professionelle kunstnere fortrinsvis fra
Sjælland får håndværksmæssig hjælp
til deres arbejde med kunstværker –
f.eks. bronzestøbning.
-
I Holbæk kommunes kultur- og fritidspolitik
opstilles en række målsætninger for borgernes
kulturelle udfoldelse. I det følgende søges
disse målsætninger omsat til lokale mulighe-
der i Jyderup.
”Kulturinstitutioner skal være aktive med-
skabere af kulturtilbud for og med alle bor-
gere”.
Her kan peges på Jyderup Bibliotek, hvor der
kunne foregå en hel række aktiviteter for
børn, unge og voksne.
Sølyst kunne bruges til foredrags- og andre
arrangementer foruden cafédrift.
”Lokaler og faciliteter anvendes og udvikles,
så flest muligt får gavn heraf”.
Her kan nævnes, at biblioteket, skolen, ”den
gamle byrådssal” og Sølyst kan åbnes langt
mere, end det sker nu.
162

Af arrangementer, der allerede foregår/er
foregået kan nævnes ”Syng-dansk-aften”,
litteraturaftener, ”høre om Jyderup-aften”,
debatarrangementer, teater for børn. Andre
arrangementer kunne være: ung opera, teater
også for voksne, lokale billedkunstnere for-
tæller om deres kunst.
Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i
højere grad nå gruppen af ”ikke-deltagere”
Kunsten i det offentlige rum:
Idé: En konkurrence blandt børnehavebørn,
skoleelever, ungdomsskolen/unge, voksne og
ældre – 5 steder i byen (hallen, biblioteket,
skolen, gamle rådhussal og på pladsen ved
centret) – billeder eller en ting der udstilles i x
antal måneder.
¤¤¤¤¤¤
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER.
Med denne redegørelse har vi skildret, hvor-
ledes en gruppe aktive borgere i Jyderup øn-
sker, at Jyderup skal udvikle sig i årene frem-
over. Vi har forsøgt at involvere så man-ge
borgere som muligt gennem offentlige mø-der
og lokal pressedækning, og vi har tilstræbt at
beskrive en udvikling, som vi mener, vil være
til gavn både for byens egne indbyggere og
for folk, der kommer hertil for at handle
og/eller for at opleve vores naturværdier.
Vi har især fokuseret på de problemstillinger i
vores lokalsamfund, som er relevante i forbin-
delse med kommuneplanlægning, og derfor
kan der meget vel være væsentlige emner i
borgernes dagligdag, som ikke er dækket af
vores fremstilling.
Som det fremgår af indledningen mener vi
dog, at store dele af planen kan forsøges rea-
liseret gennem initiativer fra borgere og bor-
gergrupper i Jyderup, naturligvis altid i over-
ensstemmelse og samarbejde med Holbæk
Kommune.
Når vi ser på indholdet af Holbæk Kommunes
Udviklingsstrategi og sammenligner det med
indholdet af vores Udviklingsplan, synes vi,
der er mange fællestræk og ingen åbenlyse
modsætninger. Derfor forestiller vi os, at Hol-
bæk Kommune vil tage godt imod vores Ud-
viklingsplan og støtte os i at gøre den til vir-
kelighed.
De arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig
med udvikling af Bymidten og med udvikling
af vores infrastruktur er selvsagt ikke færdige
med deres opgave, idet der stadig er mange
uafklarede spørgsmål. Det er besluttet, at dis-
se grupper skal fortsætte deres arbejde, og vi
håber på velvillig assistance fra Kommunens
planafdeling.
163

v c:::l
9
I
A ·- -I
B
c ••--
Bilag til infrastruktur Jyderup 2012.
Rute 225 gennem Jyderup by. En kommende Skovvejmotorvej giver en unik mulighed for en omlregning af
rute 225 0st om Jyderup(nord) til det konm1ende motorvejstilslutningsanlreg ved Skovvejen/ Cementvejen og
via CementvtCien til Slagelsevej ved Akselholm.
Teje:
BOOkervej forlrenges til det ganue industrimmade ved h1dustrivej. Lokalplanen 50-75 Erhvervsomradet ved
BOOkersvej bilag B skitsere delvis en forlrengelse af vejen.
Tmtikvej fra SolvrengeU S0brekparken til Radbjergvej.
Cementvejen udbygges til 0gede tunge traflk til hldustrioll1Iildet ved Frode Laursen og Skovvejen. T-kryds
ved rute 225 Slagelsevej trafiksikres.
National cykelrute 4 pa Cementvejen flyttes. Se trafikstier E
0 Ringvej fraAggersvoldvej til Holbrekvej syd for Elmegarden, som vejforsyning for de eks.- og
plailiagte boligomrader omkring Aggersvoldvej.
Trafikstier:
D - - - - Kalundborgvej med regional sti (Jyderupstien) og cykelvej til Kalundborg.
Der mangler gang- og cykelsti sa de bl0de trafikanter ma ga pa selve vejen, som i forvejen er meget smal. I
lyskrydset pa Skovvejen er ingen ga eller cykelfelter og signallys kan ikke skiftes manuelt.
E - - - - Holbrekvej er skolevej og opmrerket cykelrute. Bla cykelbaner i begge sider.
F National cykelrute 4 har et skiltet forl0b pa Cementvejen. Vejen er med meget hmg trafik pa en smal vej ikke
egnet til cykelhrrisme og mten skal rendres eller der skal oprettes cykelbaner.
OKKfBv
("'KOV.
- -
164
"
' • .

From: Karla Frydenvang
To: Kommuneplan
Cc: "Mørkøv Møbelindustri"; Søren Harboe Rasmussen; "Karla frydenvang"
Subject: Kommentarer til den kommende Kommuneplan 2013-2025
Date: 9. april 2012 21:44:36
Til Holbæk Kommune.
Høringssvar på basis af udviklingsstrategiplanen og debathæftet i forbindelse med
udarbejdelse af den kommende kommuneplan 2013
Kommentarer og opfordringer til den kommende proces fra lokalområdet Mørkøv, Skamstrup
og Stigs Bjergby.
AFVIKLING eller UDVIKLING?
Holbæk kommune består af Holbæk, som er hoved byen, Tølløse og Jyderup, som er de
næststørste byer, men derudover skal vores kommune have så meget kraft, at alle 18
lokalområder kan se og mærke, at de er en del af den store struktur. Alle skal ikke have alt,
men der skal være mulighed for alle til at være med til at udvikle det, som de er gode til, og
det, som passer ind i lokalområdet og borgerne, som bor der.
Boligområdet
I den indeværende periode har der været en meget langsom udvikling af boligområdet, men
der blev dog solgt mindst 30 grunde (kun 6-8 ledige byggemodnede grunde tilbage). Det
skyldes den økonomiske nedtur, som ramte Danmark og verden for ca. 4 år siden. Hvor længe
nedturen vil holde, kan ingen vide.
I den nye kommuneplan vil vi derfor opfordre til at bibeholde de områder til boligudbygning,
som er udlagt til boligudbygning i den nuværende plan, ligesom vi opfordrer til at fastholde
muligheden for hul-udfyldning i hele området.
Erhvervsområdet
Der findes ikke ret meget ledig erhvervsjord i området omkring Mørkøv, Jyderup og Knabstrup,
og derfor vil vi opfordre til, at der udlægges mere til udbygning af erhverv i området.
Transport og lager:
Det skal være i forbindelse med erhvervsområdet ved Cementvejen, hvor rundkørslen allerede
er dimensioneret til modulvogntog. Det betyder, at området vil være oplagt til transportindusti
med deraf følgende industriarbejdspladser. Vi vil få meget mere transport med opgraderingen
af rute 23, Kalundborgs Containerhavn, samt den kommende Kattegat-forbindelse.
Kommunen skal markedsføre området som transportcenter med plads til tankstation,
lastvognsværksted, vaskeanlæg, indhegnet nat-hvile parkering med gode forhold til
chaufførerne.
Uddannelse til transport og lager:
Ved at udvide erhvervsområdet ved Cementvejen kan vi skabe mange arbejdspladser indenfor
transport og lager, der kræver højt specialiserede specialarbejderuddannelser. Transport og
lager virksomhederne i området skal bruges som lokkeduer og visitkort til de kommende
virksomheder.
165

Håndværksområde.
En anden nødvendig erhvervsudvikling er mulighed for håndværksområder i dette lokalområde.
Det kan være i Mørkøv, Skamstrup, Stigs Bjergby eller i Knabstrup. Det vil altså være et område
med blandet bolig og erhverv. Vi bør opfordre flere til at bruge landbrugsbygninger til små
håndsværks virksomheder, eller anden iværksætteri.
Der er hårdt brug for at styrke begge disse områder i et lokalområde, hvor de fleste borgere
ikke har en lang eller middellang uddannelse.
IT – Bredbånd forbindelse til eksportmarkederne
Holbæk kommune bør være mere aktiv i forbedringen af Vestsjællands muligheder for at få
vores erhvervsliv ud på data-motorvejen, eller få nødvendig data ind og viderebearbejde dem
til ny salg.
Holbæk kommunes digitaliseringsstrategi gælder både vore borgere samt vore skoler. Alle kan
få glæde af nye forbedrede dataforbindelser. Det er jo vedtaget, at en del af den nye
skolestruktur handler om bedre og moderne dataforbindelser.
Aktivt lokalområde med skole, dagligvarebutikker og et aktivt fritidsliv
Det er utrolig vigtigt at bibeholde udvikling af lokalområderne, både med hensyn til boliger og
arbejdspladser, da det skal sikre bevarelse af skolen til 9.klasse og bevare dagligvarebutikker og
enkelte specialbutikker i området. Kun på denne måde kan kommunen opretholde et aktivt
lokalområde med et aktivt fritidsliv omkring skole, kultur (musik, Mørkøv Kino) og idræt, hvor
der lægges rigtigt mange frivillige timer til glæde for borgere i alle aldersklasser.
Venlig hilsen
Karla Frydenvang og Søren H. Rasmussen
Borgere i lokalområdet Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby
166

From: katrine@rankenbergfrey.dk
To: Kommuneplan; Ditte Galsgård
Subject: Høringssvar, Skovhave på Økoland
Date: 9. april 2012 19:24:46
Ønske om en Skovhave på Økoland i Mørkøv.
En skovhave (food forest) er et flere tusind år gammelt koncept, der findes flere
forskellige steder på Jorden.
I Danmark er man begyndt at få øjnene op for idéen og mulighederne i denne. Der er
allerede anlagt skovhaver bla. i NordSjælland og på SydFyn.
Konceptet er en udtænkt planlægning og opbygning af en skov, med høje træer, lave
træer, buske og andre vækster, der alle arbejder sammen med fx. at tiltrække nyttedyr,
skærme for hinanden og ligeså give næring til hinanden.
Skoven producerer mad i rå mængder (fx. æbler, pærer, kastanjer, bær, nødder, osv.) og
vil, typisk 5 år efter anlægning, være vedligeholdelsesfri. Man kan også vælge at anlægge
den over en periode på 5 år, så processen bliver nemmere. Under hele forløbet vil der
være afgrøder.
Vi tænker, at Skovhaven kunne fylde 1-2 ha ud af Økolands 16 ha. Besøgende kunne så
frit gå tur i skoven og høste de afgrøder, de har brug for og lyst til.
Og ud af det, kunne der skabes mange aktiviteter; Man kunne lære om grundprincipperne
for denne form for gartneri, lære om nyttedyr, lære om afgrøderne og måske endda kunne
der være opskrifter tilgængeligt, så børn og voksne kunne gå hjem og lave dagens ret af
dagens høst. Mulighederne er mange!
Dertil kommer andre fordele ved at anlægge skov - og det er naturligvis hele historien om
fotosyntesen! Og så ser det tilmed pænt ud og vil passe perfekt på Økoland.
I modsætning til den form for landbrug vi har idag (fx. med pløjning)
ligger skovhavens jord aldrig nøgen og derfor er der intet tab af "Top soil" (jord og
mikroorganismer) og samtidig bliver jorden kontinuerligt forbedret! Man kan plante fx.
kulsukker, som tilfører jorden kvælstof og derved eliminerer behovet for kunstgødning.
Dette er altså en gennemtænkt form for gartneri/landbrug, der bruger naturens egne
principper og stort set gør menneskets indgriben overflødig.
En færdigetableret Skovhave kræver ca. 50 dages arbejde om året, hvoraf hovedparten
går med at høste. -Og det vil de besøgende i høj grad sørge for.
At lave skovhave-projektet til en workshop for skovhave-interesserede, vil være en oplagt
idé. Vi kender flere, der allerede har meldt sig på banen - bla. en mand, der er
igangsætter for skovhaver i Gambia.
Hvad det kommer til at koste, afhænger naturligvis af størrelsen og derved hvor mange
planter, der skal indkøbes.
Donationer og sponsorater fra private og/eller lokale planteskoler er en oplagt mulighed -
også for at få lokalmiljøet inddraget i processen.
Her er en video af konceptet, der viser, at det kan lade sig gøre
ncermest hvorsomhelst:
http://www.youtube.com/watch?v=sohi6vnWZmk
Mange venlige hilsner,
Katrine Rankenberg Frey
Soren Rankenberg Frey
Tlf: 61886252 I 42567895
167

From: katrine@rankenbergfrey.dk
To: Kommuneplan; Ditte Galsgård
Subject: Høringssvar, Earthship på Økoland
Date: 9. april 2012 19:43:25
Ønske om at bygge et Earthship på Økoland.
Foreningen Earthship Danmark har øjnet chancen for at hjælpe både Holbæk kommune og
foreningen selv! Økoland i Mørkøv har i flere år ligget mere eller mindre uberørt hen, selvom
ønskerne for anvendelse er mange. Bl.a. naturlegeplads, bålsted og en offentlig bygning lavet af
natur- og genbrugsmaterialer, som kunne fungere som videncenter for økologi og bæredygtighed.
Sidstnævnte kan vi i foreningen Earthship Danmark hjælpe med. Foreningen har som formål at
bygge et demohus, der kan demonstrere fordelene ved et Earthship frem for konventionelt byggeri.
Vi vil derfor tilbyde vores hjælp til opførsel af en offentlig Earthship bygning på Økoland.
Earthships bygges af jordfyldte bildæk, tømmer, genbrugsglas og - plast samt andre
genbrugsmaterialer, som er i overskud i lokalsamfundet. Der foruden benyttes jord, ler, sten og
andre lokale naturmaterialer. Vores mål er at huset i sig selv skal være selvforsynende. Det betyder
ingen varme, el eller vand udefra. Alt dette klarer huset selv, ved hjælp af sollys, regnvandscisterner,
solpaneler og evt. en lille husstandsvindmølle. Husets spildevandsrensning varetages gennem to
separate rodzoneanlæg, implementeret i bygningskonstruktionen, hvor planterne kan være både
prydplanter og spiselige vækster i det ene, mens det andet anlæg der aftager toiletvandet, ikke er
egnet til spiselige urter. Et af de oprindelige lokale ønsker for Økoland var et pileanlæg. Vi foreslår at
dette etableres som slutfase på spildevandsnettet for Earthship'et. Herved bliver pilen gødet samtidig
med at offentlig kloaktilslutning for Earthship'et overflødiggøres.
Et Earthship kræver stort set ingen vedligeholdelse, men skal blot benyttes indimellem, hvorved de
naturlige processer omkring planterne, regnvandscisterner mv. holdes i gang.
Foreningen anbefaler en bygning baseret på earthship-typen 'Simpel Survival Model'. En kort video
om typen kan ses her: http://youtu.be/wTqSpx0Vgv4. Af faciliteter foreslår vi et konferencelokale og
et mindre mødelokale, samt handikapvenligt toilet, depot og rummelig entre, med et samlet
brugsareal på 60m². Dette for at sikre den bredest mulige anvendelighed for den lokale befolkning.
Har kommunen eller lokalsamfundet andre ønsker til størrelse, faciliteter mv. så indgår vi naturligvis i
en konstruktiv dialog! Entréen vil vi indrette som vækstlokale med både lave og høje bede. Vi
forestiller os, at beplantningen vil være varierende, med både prydplanter, spiselige urter og tropiske
frugter. Byggeriet vil blive opført under størst mulig hensyntagen til den omkringliggende natur og vil
udelukkende påvirke miljøet positivt.
Earthship Danmark har folk med uddannelse i earthship-byggeri, og med kompetence til at oplære
frivillige og håndværkere i de relevante byggeteknikker. Foreningen vil inddrage lokale frivillige i hele
byggeprocessen, og hvor der er behov for fagfolk vil lokale håndværkere blive foretrukket. Desuden
vil Foreningens medlemmer og earthship-interesserede fra andre egne blive inviteret til at bygge
med.
Omkostningerne afhænger naturligvis af bygningens størrelse og faciliteter. Vi har valgt at regne med
ca. 200.000kr, hvoraf 50% ville udgøres af fonde og donationer/sponsorater og det resterende beløb
vil vi søge fra Kommunen's penge-pulje, der blev nævnt på mødet i Mørkøv d.28.marts 2012.
Dette Earthship vil, hvis det opføres snarest, blive det første i Danmark! Udover at gøre Økoland
mere interessant for lokalbefolkningen, vil byggeriet være med til at markedsføre Holbæk kommune
som en innovativ og klimabevidst forgangskommune. Desuden vil lokale håndværkere få fordel af at
være de første i landet til at opbygge kompetence i earthship-byggeri.
Foreningen Earthship Danmark har besluttet at udarbejde en dokumentar om earthship-konceptet og
dette byggeri vil blive et naturligt omdrejningspunkt. Dette vil være endnu et bidrag til
markedsføringen af Holbæk og omegn.
Bæredygtige hilsner
Foreningen Earthship Danmark
www.earthship.dk
168

From: Lars Fjord Mølby
To: Kommuneplan
Subject: Makvärket - Et kultur og miljøcenter
Date: 9. april 2012 23:59:09
Attachments: Makvärket - Et kultur og miljøcenter.docx
Til Holbæk Kommune.
Vi ønsker at give dette input til kommuneplan 2013-25.
Mvh.
Lars Fjord Mølby – København
Line Gringhmuth - København
Lasse Kofoed Nielsen – København
Victoria Møller Hansen- København
Nanna Kathrine Hansen – København
Tue Olsen – København
Jacob Brauner – København
Thomas Bo Larsen - Teglværksvej
Gitte Olin Larsen - Teglværksvej
Stine Welent Andersen - Teglværksvej
Cathrine Steppuhn– Teglværksvej
Ove Christensen – Knabstrup
Siri Reiter – Mørkøv
Jonas Smedegaard - Mørkøv
Niels Emil Stoltz - Mørkøv
Alan Rapson - Regstrup
Gitte Larsen – Regstrup
Toke Larsen – Nr.Jernløse
Karen Abrahamson – Stenlille
Flemming Abrahamson – Stenlille
Bjarne Lytger Larsen Hage – Gislinge
Martin Vollmer - Slangerup
Mette Petersen – Egebjerg
Claus Jørgensen - Orø
Lars Kofoed Jørgensen – Ringsted
Petter Myndal - Ringsted
Emil Thorhauge Theijl - Århus
My Lambertsen - Malmø
Caroline Elz – Berlin
Stella Beagrich – Berlin
Sonja Zell – Berlin
169

Makvärket – Et center for kultur og miljø
(Gårdmiljø 2008) (Gårdmiljø med udekøkken 2011)
Foreningens visioner
At omdanne 2000m 2 af Knabstrup keramikfabriks 10.000m 2 til et center for kultur og miljø med en
række åbne og helårsanvendelige værksteder til kulturproduktion.
At de gamle bygninger bevares ved en spændende og bæredygtig bygge- og istandsættelsesproces,
drevet af frivillighed og samarbejde.
At keramikfabrikken bliver et nyt centrum for aktiviteter og udvekslinger imellem folk fra nær og
fjern.
At afholde arrangementer af kortere og længere varighed som forestillinger, seminarer, kursus
weekender, praktiske og teoretiske workshops, bygge festivaler og koncerter på den gamle fabrik.
At tilbyde gode og billige rammer for kunstnere og iværksættere.
At centret dagligt bruges og udvikles af kunstnere, håndværkere, artister, børn og unge, artists-inresidence,
iværksættere samt af deltagere og gæster til midlertidige arrangementer.
At udbredes praksis og teori om bæredygtige tiltag, der kan gøre enhver husholdning stærkere
overfor ændringer i priser på energi og fødevarer, samt give et sundt og aktivt liv.
170

Udvikling og Drift
Kultur og miljøcentret udvikles konkret ved at efterisolere og indrette en multisal med 9m til loftet,
et storkøkken/foyer-område, et seminarhus med gæstehus, værksteder til kunstproduktion, keramik,
træarbejde, metalarbejde, musik og multimedie samt et økologisk eksperimentarium og
videnscenter.
Centret udvikles med fondsstøtte og frivillige kræfter, hvilket vil resultere i en lav husleje, der gør
det muligt for folk fra alle indkomstlag at leje og benytte det. Driften og udviklingen af centret
varetages af foreningens medlemmer. Værelser i gæstehuset og værkstedspladser i kulturcentret vil
kunne lejes i kortere eller længere perioder. Til folk der ønsker at fordybe sig i et projekt, en
udstilling eller en udgivelse; i skønne naturomgivelser og i et miljø med masser af tværfaglig
inspiration. Foreningen vil skabe rum og muligheder for lokale brugere ved at tilbyde faciliteter og
erfaringer indenfor iværksætteri, børn og unge, kulturproduktion og promovering af events.
Dermed skabes et konstant aktivitetsniveau hvor brugere både kan arbejde sammen og hvert for sig.
I etableringen og i driften af centret anvendes og udvikles bæredygtige løsninger indenfor byggeri,
energi og fødevarer.
Alt bygningsmæssigt arbejde vil blive udført med størst muligt hensyn til økologi, miljø og
bygningernes særegne industrihistoriske præg. Det betyder bl.a. at der kun vil blive anvendt
materialer, som er miljømæssigt uproblematiske i produktionen, for indeklima, arbejdsmiljø og ved
bortskaffelsen. Blandt andet anvendes ubrændte, pressede lersten og lerpuds, hør og papirisolering.
Desuden er der stort fokus på at indsamle, sortere og benytte genbrugsmaterialer.
Centrets driftsforbrug minimeres og effektiveres ved bl.a. efterisolering, masse- og flex-ovne,
passiv solvarme, varme-genvinding, solfangere, tagvindmøller, komposttoiletter, havebrug med
permakultur-design, genanvendelse af regnvand, kompostering, genbrug og andre lokale
affaldsløsninger.
Den gamle keramikfabrik er samtidig en rummelig og unik scene for midlertidige aktiviteter som
seminarer, forestillinger og festivaler af næsten enhver størrelse og karakter.
FØBs visioner for keramikfabrikken.
Keramikfabrikken ejes af den almennyttige fond Fonden til fremme af blivende Økologisk Balance
- FØB, via datterselskabet EVD Ejendomme A/S. Fonden har i 27 år arbejdet for udbredelse af
bæredygtige løsninger, primært indenfor sociale virksomheder, byggeri og fremstilling af
bæredygtige byggematerialer. Makvärket har lejet sig ind i bygningerne ved en 10-årig lejekontrakt,
med mulighed for forlængelse. FØB ønsker at udvikle den gamle keramikfabrik til et vækstcenter
for lokale kunst- og erhvervsvirksomheder, og til boligformål til den tilflytning kulturcentret vil
tiltrække, til de viceværtsfunktioner der vil komme, og til gæstehus til artists-in-residence og
overnattende deltagere ved midlertidige arrangementer.
171

Foreningen
Makvärket er en frivillig og non-profit drevet forening der har eksisteret i 4 år.
Netværket er under konstant udvikling og spænder i dag fra specialiserede håndværkere til
kulturarrangører, cirkusartister og interesserede borgere. Samarbejdet er både lokalt, nationalt og
internationalt.
Status
Vi har revet en sammenstyrtet bygning ned og sorteret materialerne med håndkraft, kørt 800m2
hårde hvidevarer i to lag væk, ryddet størstedelen af fabrikken op, repareret et utal af tilstoppede
afløb, anlagt nye tagrender og bygget 1100m2 gipsvægge og 370m2 gipslofter.
Vi holder i samarbejde med udlejer vedvarende de 2000m2 tegltag og de mange vinduer og døre
ved lige.
Vi har fundraiset 340.000 kr til byggefestivaler og 1.500.000 kr til etablering af multisal og
storkøkken/foyer område.
Kommune- og lokalplan
Vi håber at kommunen vil indgå i et konstruktivt samarbejde om at skabe gode betingelser for at
den gamle fabrik kan blive et nyt centrum for kunst, bæredygtighed og iværksætteri.
Bolig og gæstehus funktioner – Nabomatriklen, som var tiltænkt bolig, bruges i dag til savværk, og
er ikke en del af Makvärket. Det er essentielt at gæster og deltagere til midlertidige arrangementer
kan overnatte på fabrikken. Kulturcentret vil producere viceværtsfunktioner og tilflytning, at
indrette fabrikken dertil er en måde at sikre et langsigtet, konstant aktivitetsniveau. Mulighed for
overnatning i kortere og længere perioder på keramikfabrikken, vil muliggøre et konstant
aktivitetsniveau for de folk, der udfører frivilligt arbejde til fordel for projektets gennemførelse,
ligesom det vil mindske forurening fra en ellers nødvendig transport til og fra projektet. På denne
måde vil muligheden for overnatning på Keramikfabrikken understøtte en miljømæssig bæredygtig
udvikling.
Bæredygtigt eksperimentarium – Vi vil bygge mange midlertidige installationer, teste dem over tid
og forbedre dem. For at udvikle et godt produkt er det vigtigt at gøre denne proces så fri som mulig.
Det er det færdige produkt der skal vurderes. At få en ny idé passet ind i gældende lovgivning kan
desværre tage modet fra mange. Vi vil gerne indgå i et gensidigt læringsforhold med kommunen om
energi, fødevarer og byggeri.
172

Midlertidige arrangementer – Den gamle fabrik er en fantastisk scene til en bred og stor vifte af
forestillinger, koncerter, festivaler mm. Disse vil i tilfælde kræve tilladelse til højere støjgrænse,
ændrede parkeringsforhold mm.
(Multisal og foyer/storkøkken projekt. Dette første projekt bliver finansieret gennem Udvikling
Nordvestsjælland (LAG), Realdania puljen Byggeriets Ildsjæle, husejeren EVD Ejendomme og titusindvis
af frivillige arbejdstimer)
173

From: ditte jensen
To: Kommuneplan
Subject: Ugerløse
Date: 9. april 2012 11:22:55
Henvendelse angående ideer til Holbæk kommuneplan 2013, med fokus på
Ugerløse.
Kære Holbæk kommune
Jeg skriver for at rette jeres opmærksomhed, på et fantastisk lokalsamfund i
Holbæk kommune, Ugerløse!
Jeg er vokset op i denne by, men bor nu i Gentofte for at uddanne mig. Når jeg er
færdigt med dette agter jeg at flytte tilbage, sammen med min mand og vores
datter på 2år, da det er et dejligt lokalsamfund.
Jeg skriver især for at fremhæve et projekt, som lokale engageret borgere er i gang
med. Det er opførselen af en Multihal. Byen mangler faciliteterne til at rumme de
mange forskellige foreninger der findes i lokalsamfundet. Der er en stor
idrætsforening, som desværre må låne faciliteter store dele af året i andre byer.
Ydermere er der mange andre foreninger som ville kunne få glæde af sådan en
Multihal, og ikke mindst vores lokale skole. Der arbejdes meget seriøst med projektet,
og de er nået langt med forslaget, der er blevet tegnet af Kullegaard Arkitekter. Det
ville være en stor gevinst for Ugerløse med sådanne en Multihal, og der er i byen stor
opbakning til den.
Tilslut vil jeg nævne, at der er et stort behov for at forbedre trafikforbindelserne tilfra
og gennem Ugerløse. Forhåbentlig bliver omfartsvejen rundt om Ugerløse til noget,
den ville forbedre forholdene på vores hovedgade meget.
Ydermere mangler der at blive færdig gjort cykelsti til Tølløse langs Tølløsevej. Den er
etableret fra Tølløse frem til Nr. Vallenrød ca. halvvejs til Ugerløse, men sidste etape
mangler. Ved etablering af denne ville det blive muligt at cykle til Tølløse uden at
blive generet af den megen trafik. Det er ikke en vej, man cykler på uden det er
stærkt nødvendigt. Dette er ærgerligt, da det ellers er en mulighed for både pendlere
der skal med toget fra Tølløse, og de større skolebørn der fra 7 klasse skal skifte
skole som oftest til Tølløse.
Håber i kan bruge min henvendelse til noget.
Venlig Hilsen
Ditte Trinderup
Ellebækvej 54 st.th
2820 Gentofte
TLF: 22 63 49 99
174

Henvendelse til Holbæk kommune angående kommuneplan 2013, med fokus på
Ugerløse - Sjællands navle. Alle veje fører til Ugerløse.
Vi ønsker et bæredygtigt lokalsamfund, altså en by hvor folk har lyst til at blive boende, men også at flytte til.
Ugerløse skal være et godt sted at bo og leve.
Jeg skriver først og fremmest for at fremhæve byens nyeste projekt, Multihallen, der er blevet fremlagt for
kommunens kultur og fritidsudvalg.
Et samlet lokalområde – Et samlet projekt
Tankerne bag og funktionere for projekt Multihallen er overvejende :
Ugerløse Multihal
- At skabe et sted, der tilgodeser varieret interesse i lokalsamfundet.
- Kan benyttes af vores mange forskellige foreninger, som fodbold.
- Skabe et sted hvor også enkelt personer og familier har mulighed for at lave aktiviteter.
- Skabe et samlingspunkt for vores lokalsamfund.
175

Multihallen skal være med til at udvikle Ugerløse
by, så vi får et bæredygtigt lokalsamfund. En by
der er værd at blive boende i, er værd at flytte til,
eller tilbage til. Fremtiden for Ugerløse by er at
have lokale faciliteter, der kan opfylde de krav
som en moderne familie har behov for.
Tilflytning af børnefamilier er vigtig for en by som
vores og der har været øget tilflytning i de senere
år. Dette har vist sig ved at børneinstitutionerne i
Ugerløse by har været nød til at udvide, og de
kommende årgange til vores lokale skole er store.
Gennem etablering af en multihal, vil vi kunne
imødekomme og fortsætte den gode udvikling, så
vi sikre Ugerløses bæredygtighed i fremtiden.
Ugerløse er en by med meget engagement, samt mange borgere der involvere sig og har lyst til at bidrage.
Et lokalsamfund med et stærkt sammenhold/netværk og identitet, altså en stærk selvstændighedskultur.
Der er tradition for projekter og arrangement i Ugerløse by og det har været med til at sikre udvikling og
sammenhold i lokalsamfundet.
Udsagn fra Holbæk kommunes udviklingsstrategi, der understøtter dette projekt som værende af lokal og
kommunal interesse.
- Styrke foreningslivet og de organiserede fællesskaber.
- Et godt børneliv
- Levende byer
- Understøtte lokale borgerdrevne projekter, der bygger videre på de lokale kvaliteter.
(Kilde; Holbæk kommunes hjemmeside)
”Et sundt og aktivt liv er med til at give livskvalitet. Et sundt liv er også et socialt liv, hvor man for eksempel deltager
aktivt i forenings og kulturlivet. Muligheden for at leve et sundt og aktivt liv kan også være afgørende for, hvor vi
vælger at bosætte os.” (Kilde Holbæk kommune, Debatoplæg til kommuneplan S. 11)
”Vores sundhed og trivsel kan forbedres gennem konkrete ændringer i kommunens byer og nære landlige
omgivelser. Det betyder, at byrådet med kommuneplanen ønsker at sætte øget fokus på et sundt og indholdsrigt
fritidsliv for borgerne. Et liv hvor sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men i høj grad også øger vores
generelle livskvalitet.” (Kilde Holbæk kommune, Debatoplæg til kommuneplan S. 11)
Jeg håber at denne henvendelse har vækket jeres interesse, og at Multihallen derfor bliver en del af den kommende
kommuneplan 2013.
Med venlig hilsen
Jørn Jensen, Ugerløse borger
Tlf: 41 38 47 06
E-mail: jp@cotg.dk
176

From: Jørn Palle S. Jensen
To: Kommuneplan
Subject: Holbæk, omfartsvej Ugerløse, Kommuneplan 2013
Date: 9. april 2012 10:25:00
Attachments: image001.png
Omfartsvej rundt om Ugerløse.
Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at
der etableres en omfartsvej omkring Ugerløse by
Der er siden 2007 kommet mere trafik specielt morgen og aften myldertrafik, lange køer
på
Tølløsevej, Bonderupvej og Hovedgaden.
Så det er stadigt et stort ønske fra os Ugerløse borger at der på rådhuset i Holbæk
arbejdes aktivt for at vi i og omkring Ugerløse får en acceptabel trafikal løsning på vores
trafikale problemer, der er en utrolig stor trafik belastning i gemmen byen og der bør
absolut snart gøres noget!
Med Venlig Hilsen
Jørn Jensen
Tlf: +45 41384706
Mail: JP@cotg.dk
Nedenstående er taget fra kommuneplanen 2007.
Omfartsvej
Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at der etableres en
omfartsvej omkring byen. Lokalforum har nedsat en arbejdsgruppe, der
har arbejdet med forskellige løsningsmuligheder. Vejen, der skal føres
udenom byen, er en statsvej og lokalforum har derfor også taget kontakt
til folketinget, for at øve indflydelse på beslutningerne om de
kommende års statslige investeringer i infrastruktur.
Holbæk Byråd støtter ideen om anlæg af en omfartsvej omkring
Ugerløse. Forbindelsen Holbæk-Sorø er en befærdet strækning og
hovedgaden i Ugerløse er hårdt belastet af den megen tunge trafik.
Indtil videre udlægger kommuneplanen areal til omfartsvej øst om byen
efter regionplanens udlæg, der er bindende for kommunens
planarbejde. Der har i arbejdet med kommuneplanen været taget
kontakt til Vejdirektoratet, der oplyser, at arealudlægget til omfartsvej
ved Ugerløse er reserveret uden forudgående undersøgelser, men ikke
prioriteret. Prioriteringen afhænger bl.a. af Infrastrukturkommissionens
udmelding, der forventes offentliggjort ultimo 2007. Såfremt
omfartsvejen prioriteres i statsligt regi, vil første skridt i arbejdet være
udarbejdelse af en VVMundersøgelse, der vil danne grundlag for
beslutningen om den endelige vejføring. Byrådet vil arbejde for at
skabe fremdrift i arbejdet med omfartsvejen.
177

178

From: Jørn Palle S. Jensen
To: Kommuneplan
Subject: Holbæk, cykelstier Ugerløse, Kommuneplan 2013
Date: 9. april 2012 10:51:28
Med Venlig Hilsen
Jørn Jensen
Tlf: +45 41384706
Mail: JP@cotg.dk
Fra: Jørn Palle S. Jensen [mailto:JP@cotg.dk]
Sendt: 9. april 2012 10:23
Til: 'kommuneplan@holb.dk'
Emne: Holbæk, omfartsvej Ugerløse, Kommuneplan 2013
Cykelstier omkring Ugerløse.
Det er fortsat et stort ønske fra borgerne i Ugerløse, at der etableres en cykelsti fra ugerløse
til Nørre Vallenderød.
Der er siden 2007 kommet mere trafik på Tølløsevej specielt morgen og aften myldertrafik,
og da Tølløsevej er meget smal så er det meget usikkert at cykel på Tølløsevej og der er
ingen der tør at lade deres børn og unge cykle på Tølløsevej, der er for farligt…
Så det er stadigt et stort ønske fra os Ugerløse borger at der på rådhuset i Holbæk arbejdes
aktivt for at der snarest etableres en cykelsti fra ugerløse til Nørre Vallenderød.
Med Venlig Hilsen
Jørn Jensen
Tlf: +45 41384706
Mail: JP@cotg.dk
Det nedenstående er taget fra kommuneplan 2007
Stier
Der er på borgermøder og i bemærkninger til planstrategien
fremsat ønsker om etablering af cykelstier
på forskellige strækninger omkring Ugerløse, bl.a. på
strækningen fra Ugerløse til Nørre Vallenderød. Der
er afsat 2007-midler til fælles forundersøgelse og projektudarbejdelse
om stier mellem Ugerløse, Undløse,
Kr. Eskilstrup og Tølløse. Anlægsprojekterne vil blive
prioriteret i den kommende infrastrukturplan.
179

180

181

182

From: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/s
To: Kommuneplan
Cc: "Torben Drewsen"
Subject: VS: Søstrupvej 1, 4300 Holbæk - matr. 2 a Langerød, Holbæk jorder
Date: 10. april 2012 15:25:58
Attachments: image001.gif image002.jpg
SKMBT_C45212041012560.pdf
Goddag!
Nedenfor er kopi af mail til Plan og Byg, idet jeg anmoder om, at indholdet af nedenstående mail
indgår i den nye kommuneplan 2013 – 2025.
Med venlig hilsen
Henrik Larsen
Statsaut. ejendomsmægler & Valuar
danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Ahlgade 24
4300 Holbæk
Tlf.:59441112
Mobil: 20 30 60 50
henrik.larsen@danbolig.dk
www.danbolig.dk
Fra: Henrik Larsen - danbolig holbæk - henrik larsen a/s
Sendt: 10. april 2012 14:27
Til: 'Planogbyg@holb.dk'
Cc: 'mansc@holb.dk'; 'Torben Drewsen'
Emne: Søstrupvej 1, 4300 Holbæk - matr. 2 a Langerød, Holbæk jorder
I forbindelse med kommende kommuneplan og planlægning af rammeområde for Megacenter II vil
vi på vegne af ejeren af Søstrupvej 1 foreslå følgende:
Med venlig hilsen
- Ejendommen Søstrupvej 1, 4300 Holbæk matr. nr. 2 a Langerød, Holbæk jorder
indgår i rammeområdet for Megacenter II, således at der er mulighed for
etablering af pladskrævende varegrupper og andre anvendelsesmuligheder på
lige fod med planerne, der skal gælde for Megacenter II. I den forbindelse har vi
vedlagt et kort, hvor vi har skraveret et trekantet areal vest for Søstrupvej, som
evt. kunne udgå af planlægningen, således at der rent arealmæssigt ikke sker
udvidelse af Megacenter II.
- Alternativt har vi skraveret et areal ud mod omfartsvejen, som vi foreslår indgår i
planlægningen af Megacenter II sammen med matr. 2 a Langerød, Holbæk
jorder, således at man kan opnå mest mulig synlig facade ud mod omfartsvejen.
- Ejendommen Søstrupvej 1, 4300 Holbæk matr. nr. 2 a Langerød, Holbæk indgår
pga. den synlige placering i planlægningen som et areal, der kan anvendes til
dagligvarebutik med tilhørende benzintankanlæg.
Henrik Larsen
Statsaut. ejendomsmægler & Valuar
183

184

From: Kim Tolstrup
To: Kommuneplan
Subject: Høringssvar til kommuneplan 2013 og frem
Date: 10. april 2012 16:21:18
Høringssvar til kommunalplanen for 2013 og frem:
Forslag der primært angår Jyderup
Lokalplan 50-48 bør revideres med henblik på at muliggøre opførelse af bygninger i 3 sals højde
med fuld udnyttelse – uden taglejligheder.
Lokalplan 50-48 bør åbne muligheder for opkøb af flere grunde med henblik på nedrivning og
sammenlægning til nye tidssvarende forretninger der:
- Er i niveaufri plan.
- Er energieffiktive.
- Er placeret med facaderne korrekt, af hensyn til strøgkunde-oplevelsen. Bygherre der bygger nye
supermarkeder i 50-48 bør forpligtes til at bygge
lejligheder på første og anden sal, for at skabe flere indbyggere i centrum og dermed stationsnært byliv.
Forslag der angår stationsbyerne:
Der bør udlægges areal til parkeringsområder/ladestationer til de kommende elbiler, nær stationsbyerne
Jyderup, Mørkøv, Regstrup, Holbæk, Vipperød, Tølløse. Parkeringsområderne bør være sikrede mod
hærværk og indbrud.
Der bør indtænkes opvarmede p-huse, af hensyn til elbilernes batteries levetid.
Forslag der angår erhvervsarealer.
Der bør udlægges erhvervsarealer og disse bør markedsføres mere aktivt end blot på lokalebasen.
Virksomheder i miljøklasse gruppe 1-3 samt 3 til 5 kan placeres i Jyderup, og Tølløse.
Virksomheder i miljøklasse 1-4 i den øvrige del af kommunen.
Miljøklasse 1-5 i og nær Holbæk by,
Miljøklasse 6-7 et særligt sted.
En koncentrering af virksomheder kan synliggøre Holbæk Kommune som en erhvervs kommune. Hvor
flere er flytter flere til.
Dobbelt spor fra Holbæk til Kalundborg.
Det bør indtænkes at vi får en fast forbindelse fra Kalundborg til Jylland inden for
12-18 år og en opgradering til følge. Særligt i Jyderup er der trafikale problemer som skal løses. Derfor bør
man analysere på konsekvenserne ved at give byggetilladelser tilfældige steder, uden at der medfølger
infrastruktur, såsom veje med kapacitet.
Held og lykke med arbejdet :-)
Med venlig hilsen
Kim Tolstrup
--
Kim Tolstrup
Sølystvej 5a
4450 Jyderup Tlf. 30912616
kim.tolstrup@gmail.com
185

From: Erik Heyn Olsen
To: Kommuneplan
Cc: historie@tollose.dk
Subject: kommuneplan2013
Date: 22. marts 2012 15:02:49
Attachments: Brev om kommuneplan 2013.doc
Bidrag til debatten om KOMMUNEPLAN 2013.doc
Importance: High
186

Til
Holbæk Kommune – Plan & Byg
0899 Kommuneservice
Re: Kommuneplan 2013
Temaplaner – Bymønster og byudvikling
Det er glædeligt, at der i idefasen til kommuneplan2013 lægges op til nye retningslinjer for
bevaringsværdige bygninger. Det er imidlertid ikke kun kulturarv i ordets snævre forstand
(bevaringsværdige = gamle bygninger i landskabet og i landsbyerne), som har betydning for
borgernes livskvalitet. Der må også fokuseres på stationsbyernes bymiljøer. Gode karakteristiske
bygninger bør søges bevaret, selv om de måske ikke altid opfylder fredningslovens kriterier.
Byomdannelse og byfortætning kan være en god ting, da de skåner det åbne landskab. Det bør
imidlertid ske med respekt for de ældre miljøer, både hvad angår byggelinjer, tilladte materialer og
bygningers højde. Samtidig bør der være plads til grønne arealer og beplantning for at bevare en
landsbys/stationsbys landlige karakter.
Foreningen lægger i den forbindelse stor vægt på, at kommunen følger sine egne intentioner, nemlig
lokal dialog omkring kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.
En gennemførelse af den bebudede kortlægning af bevaringsværdige bygninger og
kulturmiljøer i kommunen er afgørende i den sammenhæng. Det er beklageligt, når landsbyerne
og stationsbyerne i kriseår får lov til at forfalde og at byplanlægning overlades til tilfældige private
initiativer, ’der ikke koster kommunen en krone!’ En sådan fremgangsmåde kan anrette mange
uoprettelige skader og gode miljøer kan nå at blive ødelagt som følge af ad hoc-planlægning uden
hensyn til de lokalhistoriske værdier, som ellers er med til at præge byen. Nok står den økonomiske
krise i øjeblikket i vejen for initiativer fra kommunal side, men i strategien bør politikerne se udover
de magre år, og planlægge fremtidsorienteret. Da der i de kommende fire år fortsat vil herske
kommunal smalhans, må den periode udnyttes til sammenhængende undersøgelser af bymiljøer i
samarbejde med borgerne hhv. de relevante foreninger og bylaug.
Kultur og landskab – let adgang til naturoplevelser er en vigtig del af en bys attraktivitet. Der er gjort
en indsats for at reetablere historiske stier, men det er ikke nok med blot reetablering. Der skal også
en vis vedligeholdelse til. Hvis buske og beplantning får overtaget, opgiver folk hurtigt at benytte en
sådan sti, og den forsvinder igen. Her kan desværre henvises til Hovstien fra Kvarmløse til Åstrup.
Desuden savnes der flere steder en sammenhæng i stisystemet. Hvad angår cykelstier, er der
stadigvæk sorte områder på kommunens kort. Herunder cykelstien fra Gl. Tølløse til Ugerløse, som
har været projekteret i mange år, og som ville kunne give adgang til Brorfeldeskoven og skoven ved
Nyrup.
Med venlig hilsen,
På Lokalhistorisk Forenings vegne
Marina Wijngaard
(næstformand)
187

Bidrag til debatten om KOMMUNEPLAN 2013 – 2025
”Gode byer er byer, der med oplevelser, variation og gode levevilkår danner
rammen om det liv, vi lever. Byernes arkitektur og opbygning har indflydelse på,
hvordan vi bruger byerne, og om vi føler os hjemme.” (- citat fra DEBATOPLÆGGET)
Har Tølløse et attraktivt miljø?
Karakteristik: Tølløse er ikke og har ingen grund til at blive en ’blomstrende landsby’ eller
stokroseidyl. Som kommunens tredjestørste by vil den også fremover spille en vigtig rolle som
pendlerby og som indkøbscenter for et større opland. Placering af flere skoler, en planlagt integreret
børneinstitution og et stort ældrecenter vil kunne skabe nye arbejdspladser. Byen har et meget aktivt
og omfattende foreningsliv, som er ved at finde fælles fodslag i Foreningernes Dag 2012 under
Tølløse Lokalforum.
Byen mangler en aktiv erhvervsforening til at løfte visse fælles opgaver såsom juleudsmykning og
byens juletræ. Dette skyldes muligvis, at erhvervslivet er flyttet til Tølløse Nord, og derfor ikke føler
tilknytning til selve stationsbyen.
Udvikling
Tølløse er en ’nybyggerby’ på trods af sit gamle navn, som det har overtaget fra den oprindelige
landsbykerne ved Tølløse slot, nu Gammel Tølløse.
Med sin placering uden direkte tilknytning til en landsby adskiller Tølløse station sig fra de fleste
andre på Nordvestbanen og lokalbanerne (Høng-Tølløsebanen og Odsherredsbanen). I 1874 blev der
opført en station på åben mark og et ledvogterhus, der hvor banen krydser vejen fra Kvarmløse til
Tølløse by (nu Gl. Tølløse). Både stationen og ledvogterhuset er såkaldte ’englænder-bygninger’ 1 . De
blev bygget af danske håndværkere efter engelske tegninger, hvilket måske forklarer deres lidt
’anderledes’ udseende. 2 Ved overskæringen opførtes også Tølløses første købmandsgård – på den
grund, hvor Fakta har ligget. Ud over stationen lå der yderligere lidt spredt tre huse langs med vejen
og selvfølgelig længere ude flere gårde (Sejergården og Lidtgodtgården, som begge er revet ned, og
Goldkærgård og Ottos Sted på Sønderstrupvej).
Kvarmløse var ligesom Gl. Tølløse en selvstændig landsby med gadekær og flere gårde.
Stationsbyens bebyggelse startede langs med Jernbanevej og Tølløse/Kvarmløsevej. Samtidig med
stationen opførtes Hotel ’Haabet’, som nu er nedbrændt, og som har efterladt et hul i husrækken på
Jernbanevej. Længere ned ad vejen ligger et par fine villaer og der lå også den gamle remise, som
blev revet ned i november. Lige overfor stationen ligger en lang bygning (nu isenkræmmer og
lejligheder – tidligere flere små forretninger), som oprindeligt blev opført som ’Afholdshotel’ med
forretninger og en stor rejselade. Sammen med håndkøbsudsalget/herrefrisøren er denne bygning
med til at danne et lille torv. Bygningerne er på trods af modernisering (store butiksvinduer) noget af
de mest oprindelige, der er bevaret på Jernbanevej. Sammen med det fine posthus fra 1906 (tegnet
1 Banehuset blev nedrevet i 1970 – på stedet ligger nu Danske Bank.
2 Det var i høj grad engelske ingeniører, som stod for de første jernbaneanlæg i Danmark.
188

af kgl. bygningsinspektør Andreas Clemmensen) udgør de resten af det gamle jernbanemiljø fra
pionertiden.
Tølløse har fulgt den udvikling, som er typisk for de nye stationsbyer, som opstod i forbindelse med
industrialiseringen i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Først var
der pionererne og nybyggernes tid, hvor der opstod en kerne med erhverv og handel og aktivitet i
tilknytning til jernbanen. Med jernbanen fulgte tilflyttere med nye ideer og krav til et bysamfund med
skoler, læge, missionshus og kirker, tennisklub og brugsforening, handelsstandsforening,
idrætsområde, biograf og kulturelle aktiviteter. Baptisterne satte deres præg på byen med den store
skolebygning og senere kirken 3 .
Meget, der gjorde stationsbyen hyggelig og skabte miljø, er revet ned i de senere årtier, men
en del er endnu bevaret, og er med til at give byen sit særpræg.
Jernbanevej 1906 – Lokalhistorisk Arkiv
Tølløse Station ligger nu midt i bebyggelsen. Dens betydning er
siden 1970’erne svundet ind: alle tilhørende bygninger er revet
ned og sporene på læssevejen er fjernet med henblik på
etablering af parkering til pendlere. Pladsen foran stationen
minder efter den seneste hårdhændede omlægning mest af alt om
en stenørken. De to lindetræer, som blev plantet for en række år
siden, blev fjernet i forbindelse med den nye (triste) brolægning.
Indvendigt er stationen heller ikke ligefrem en æstetisk oplevelse.
Ventesalen er steril og blottet for den mindste udsmykning.
Udvendigt har stationsbygningen i Tølløse imidlertid bevaret visse
særtræk, som bør påskønnes. DSB har ved ombygningerne
respekteret bygningens udvendige karakter. Sidste gang maleren
havde fat i bygningens nye døre, blev det en ’ommer’.
Bygningsinspektøren mente ikke, at maleren havde ramt den
rigtige mørkegrønne nuance! Den nye indgang til kiosken følger i
dimension og farve de oprindelige vinduer og døre. 4
3 Opført i hhv. 1928 og 1943 efter tegninger af arkitekt Charles K. Gjerrild.
4 Billederne viser Tølløse station - bygningsdetaljer: et fint udhæng i svenskrødt og hvidt (foto MAW)
189

Pladsen foran stationen og det gamle posthus fra 1906 t.v. 2011 (foto MAW)
Fra Hotel Haabet og tilbage til jernbaneoverskæringen opstod der en sammenhængende
række af købmænd, håndværkerhuse og forretninger. Der var tale om mindre huse, hvor
der var forretning til gaden og beboelse på første sal og værksted bagved. I et par af
bygningerne er der fortsat forretninger, ellers nu forskellige tjenesteydelser (f.eks.
kiropraktor, lægehus). På nær en enkel undtagelse gør bebyggelsen et homogent indtryk
(bygningers højde, anvendte materialer m.m.). Flere af disse huse på Jernbanevej startede
som enetageshuse, men de fik med tiden en eller flere ekstra etager, f. eks. Kaffe-Karens.
hus, for ikke at glemme Svendsens imponerende bygning (nu boghandel). Små gyder førte
ind til baghuse, stalde og værksteder. Og et par af disse gyder eksisterer fortsat og kan
anvendes som smutveje til Nytorv og Bymidten. De gamle bagbygninger på Jernbanevej er
forsvundet, men bag husene på Kvarmløsevej og Tølløsevej findes der endnu et par steder
sådanne gamle værkstedsbygninger 5 .
Smutvej- og stisystemet fortsætter i de senere udstykninger og stierne (smutvejene) bør
fremhæves som en særlig kvalitet og vedligeholdes.
Tølløse har fulgt den udvikling, som er typisk for de nye stationsbyer, som opstod i
forbindelse med industrialiseringen i slutningen af det nittende og begyndelsen af det
5
Illustrationerne viser bagbygninger bag ’Smedens hus’ på Tølløsevej set fra Sofievej og tømrerværkstedet på
Møllevej- tidligere savværk. (foto MAW)
190

tyvende århundrede. Først var der pionererne og nybyggernes tid, hvor der opstod en
kerne med erhverv og handel og aktivitet i tilknytning til jernbanen. Med jernbanen fulgte
tilflyttere med nye ideer og krav til et bysamfund med skoler, læge, missionshus og kirker,
tennisklub og brugsforening, handelsstandsforening, idrætsområde, biograf og kulturelle
aktiviteter. Baptisterne har sat deres præg på byen med den store skolebygning og senere
kirken 6 . I den anden ende af byen er der plejehjemmet og den gamle skolebygning, som
sætter præg på bybilledet.
De senere udstykninger har ingen særtræk, der adskiller dem fra lignende udstykninger ved
mindre byer.
Hvordan kan vi bevare stationsbyens særlige kendetegn?
Meget af Tølløses karakteristik som stationsby er fortsat bevaret og fortjener at blive plejet.
Stationsbyens ældste huse på Jernbanevej, Kvarmløsevej og Tølløsevej giver et ensartet
indtryk trods modernisering og gradvis istandsættelse. Disse tre veje fremstår som bygader
med nogle forretninger og uden navneværdige forhaver, men på Tølløsevej brydes billedet
af nogle villaer (f.eks. Villa Rosen og Domus Medici), som er trukket lidt tilbage fra vejen,
hvilket gør, at Tølløsevej om sommeren stadigvæk gør et grønt indtryk. På Kvarmløsevej er
det navnlig Baptisternes skolebygning med den store græsplæne og Baptistkirken, der er
med til at give vejen en særlig karakter.
De fleste forretninger på Kvarmløsevej er nu nedlagt, og med Fakta-løsningen bliver denne
bydel afskåret fra hovedparten af forretningerne. Der er dog på de forskellige sideveje et
landligt miljø og en række gode murermesterhuse fra de første pionerår, som gør at
området fortsat er attraktivt.
Generelt bør forretningslivet i den gamle bydel bevares og styrkes. Eksempler fra mindre
byer i Tyskland viser, at store supermarkeder trafikmæssigt bedst placeres i udkanten af
byen, mens der i det gamle centrum bevares et bredt udvalg af specialforretninger, en
dagligvarebutik og en café eller to. Det giver liv og miljø, som vi nyder, når vi kommer
sydpå.
Maskinfabrikken og Elværket på Sofievej (foto MAW)
Bygningerne var oprindeligt forbundet.
Disse to bygninger på Sofievej bør erklæres bevaringsværdige. De repræsenterer nu efter
nedrivningen af remisen de sidste gamle industribygninger i stationsbyen.
6 Opført i hhv. 1928 og 1943 efter tegninger af arkitekt Charles K. Gjerrild.
191

Bygninger som Posthuset overfor stationen, og det gamle elværk og maskinfabrikken på
Sofievej har indtil videre overlevet og er i god hhv. rimelig stand. Navnlig for Posthusets
vedkommende bør der overvejes en bevaringsværdighedserklæring og en alternativ
anvendelse, som sikrer bygningens bevarelse. Det ville være logisk, at kommunen overtog
posthusbygningerne og knyttede deres fremtidige anvendelse sammen med
Aktivitetshuset. Tilbygningen fik i sin tid en arkitektpris, og det er tvivlsomt, om det vil
pynte på den at føre den op i toetagers højde. Miljøet omkring stationen bør forbedres.
Den gamle stationsforstandershave ved siden af posthuset er en integreret del af miljøet og
bør gøres til grønt område.
Bymidten med bagsiden af Håndkøbsudsalget og isenkræmmerens bygning
Hvordan kan man afbøde de uheldige konsekvenser ved
Faktaløsningen?
Bymidten kan gøres mere attraktiv
f.eks. ved noget beplantning. Blot et
par træer eller en trægruppe ville
gøre en stor forskel. (Bytræer eller
parktræer.)
Det er stationsbyens skæbne, at banen kommer i første række og med dobbeltsporet bliver
stationsbyen trafikmæssigt skåret over. Den valgte Fakta-løsning er trafikmæssig akavet og
byplanmæssig uskøn. Taget i betragtning at dobbeltsporet allerede optræder i de ældste
planer fra 1874, er det trist at måtte fastslå, at man byplanmæssigt ikke har forberedt en
bedre projektering.
Med nedrivning af Fakta har beboerne på den ’forkerte’ side af banen og ved bymidten og i
ældreboligerne for enden af Østergade fået langt til en dagligvarebutik. Eksemplet fra
Gelsted på Fyn, hvor det er sket en tilsvarende bydeling, viser, at beboerne på den forkerte
side af banen oplever en forringet bykvalitet. Der bør gøres en fornyet indsats for at få en
dagligvarebutik/købmand placeret i det gamle centrum.
(De nuværende billetpriser vil let kunne friste de ældre borgere til at ty til Hvalsø eller sågar Roskilde,
hvor der ligger en Fakta lige ved stationen. Det er af uforklarlige grunde billigere at rejse med en
seniorbillet tur/retur til Hvalsø eller Roskilde end til Holbæk! Hvis byen ikke skal miste sin position
som attraktiv pendlerby bør disse mærkelige forhold undersøges. )
Det bør sikres, at Lindevej ikke bliver til en permanent færdselsvej til pendlerparkeringen –
dette både af hensyn til beboerne og af hensyn til trafikforholdene på Kvarmløsevej. Dette
kunne evt. klares med et par bomme.
192

En yderligere konsekvens af Faktaløsningen er planerne for Industrivej. Det er beklageligt at
måtte konstatere, at den sidste gamle gård på Sønderstrupvej er udset til at skulle vige for
en rundkørsel. Her ville en bevarelsesplan kunne bidrage til at mildne det indtryk af
københavnerforstadsmiljø, for ikke at sige industrikvarter, som man ellers igen er ved at
etablere i forbindelse med Brugsens udvidelse og Faktas overtagelse af Bilforum.
Hvad angår beplantning generelt: vejtræerne langs med Tølløsevej og Kvarmløsevej
vantrives og flere træer er forsvundet efter de omfattende gravearbejder. Da der er tale om
gennemkørselsveje, kan det vel ikke være anderledes. Der er ikke plads til større
forgrenede træer. Men ved valg af beplantning fremover, (især den projekterede
beplantning ved Sønderstrupvej) bør man i et vist omfang satse på bytræer, som forstærker
indtrykket af stationsby i stedet for skovtræer. Træer, der blomstrer om foråret, med gode
efterårsfarver og evt. bær/frugt til fuglene vil kunne oplive bybilledet.
Tølløse kan godt blive mere grønt uden derved at miste sin karakter af stationsby!
Tølløsevej 1906 (bemærk vejtræerne) – Lokalhistorisk Arkiv …. og nu (foto MAW)
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
Marina Wijngaard
Marts 2012
193

Holbæk kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Vedrørende:
Høringssvar.
Kommuneplan 2013.
Indkaldelse af høringssvar.
Byrådet i Holbæk kommune har i et oplæg til den kommende kommuneplan 2013 inviteret kommunens
borgere, erhvervslivet, interesseorganisationer og alle andre til at deltage i debatten om Holbæk
Kommunes fremtidige udvikling.
Ældrerådets høringssvar.
Ældrerådet har på sit møde den 20. marts 2012 bemyndiget formandskabet til at udtale sig om det
fremlagte oplæg til en ny kommuneplan 2013 for Holbæk Kommune.
Ældrerådet i Holbæk kommune har vurderet det fremlagte oplæg, som vi finder er både spændende og
interessant, samtidig med, at det berører en række væsentlige problemstillinger .
Ny kommuneplan 2013.
Kommuneplanen består af strategiske overvejelser over og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker,
og hvad der skal gøres, for at dette kan ske
Ældrerådet finder ikke, at oplægget til en ny kommuneplan 2013 fuldgyldigt beskriver, hvorledes man
agter at løse en række af de udfordringer fremtiden vil bringe og proaktivt agere i forhold til de
udviklingstendenser , der er beskrevet i oplægget - og som relaterer sig til de ældre medborgere.
Ældrerådet skal derfor henstille til byrådet, at ma n i den ny kommuneplan tilkendegiver og nærmere
beskriver overvejelser omkring blandt andet følgende temaer, der i særlig grad har relation til den fysiske
planlægning i planperioden.
194

Den demografiske og sociale udfordring
I de kommende år vil der i Holbæk kommune blive flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.
Dette vil sætte velfærden under pres.
Det stiller krav om, at der udformes planer for vilkårene og mulighederne for især de svage ældre, de
socialt udsatte og de handicappede i et fremtidigt Holbæk.
Herunder vil det især være vigtig at sætte fokus på livskvaliteten for disse grupper i Holbæk kommune.
Den digitale udfordring.
Fremtiden vil byde på store udfordringer omkring nye digitale vilkår samt indførelse og anvendelse af
velfærdsteknologiske hjælpemidler.
Det betyder, at der skal udformes en plan for den elektroniske infrastruktur og etableres et
velfungerende, brugervenligt og robust digitalt net i hele Holbæk kommune.
Samtidig skal det sikres, at alle ældre får mulighed for at anvende de velfærdsteknologiske hjælpemidler og
håndtere den nye digitale virkelighed.
Den sundhedspolitiske udfordring,
Holbæk kommune vil opleve en stigning i antallet af ældre borgere hvoraf mange ikke vil kunne klare sig
selv .
Det betyder, at en væsentlig del af Holbæk kommunes økonomi og udviklingsmuligheder – som følge af
den forventede udvikling - vil blive bundet i løsning af denne opgave, hvis ikke man ikke på et tidligt
tidspunkt arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme.
Den sundhedspolitiske udfordring vil endvidere bestå i at gennemføres en sammenhængende og
koordineret sundhedsindsats i et samarbejde med det regionale sundhedsvæsen og andre relevante
sundhedsaktører.
Den boligpolitiske udfordring.
Flere af Holbæk Kommunes plejeboliger er utidssvarende med behov for renovering og/eller ombygning af
de fysiske rammer.
Et af målene i Holbæk Kommunes ældrepolitik vil derfor blive, at garantere tidssvarende plejeboliger, der
dækker de ældres behov
Det betyder, at der skal sikres et kvalitetsløft på plejeboligområdet, samtidig med, at der etableres et
tilstrækkeligt antal nye tidssvarende plejeboliger til at dække behovet i hele planperioden.
Den samlede udfordring bliver
dels at sikre en fortsat udbygning af moderne institutioner og plejeboliger til de svageste ældre,
men også at bidrage til en øget fleksibilitet og mangfoldighed på boligområdet.
Ældrerådet finder, at det vil være nødvendigt, at den stigende andel af ældre medborgere i kommunen får
stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boligområder og bopælsenheder, og at man konsekvent
inddrager de ældre i udformningen, så de ældres særlige ønsker og behov kommer til udtryk i
udformningen af boligstrategien og udformningen af fremtidens boliger for ældre..
195

Andre udfordringer.
Ældrerådet skal pege på , at vi ser en række andre udfordringer i planperioden, der har betydning for den
ældre del af befolkningen i Holbæk kommune.
Det drejer sig omkring en bedre tilgængelighed og udbygning af den kollektive trafik indenfor og udenfor
kommunen, en mere ældreegnet indretning af og tilgængelighed til butikker, idræts- og kulturfaciliteter,
plejecentre samt offentlige bygninger.
Men det drejer sig også om, at de ældre opnår bedre vilkår for at opleve landskabet og kulturen .
Den generelle udfordring
Ældreområdet udgør en vigtig del af Holbæk kommunes tilbud til borgerne.
Derfor skal servicetilbuddene på dette område l ses i sammenhæng med den øvrige udvikling i kommunen.
Der skal skabes velfungerende rammer med henblik på at give ældre borgere en god og tryg tilværelse.
Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år.
Flere ældre medborgere vil i de kommende år få brug for pleje og omsorg, og ønskerne til god ældreservice
opleves ikke så ensartet som tidligere.
Den største del af de ældre er stærke og selvhjulpne, men for den resterende og svageste gruppe af ældre
skal der gives særlige tilbud og gøres en særlig indsats.
Mange ældre vil have behov for trygge rammer i deres hverdag og tilmed være afhængige af betydelig
hjælp i form af pleje, støtte og praktisk hjælp til de daglige gøremål.
Fremtidens kommunale opgave består derfor i høj grad i at afstemme ressourcerne efter de målsætninger,
der politisk udmeldes på Ældreområdet.
Borgeren skal være i centrum I pleje- og omsorgsarbejdet i Holbæk Kommune. Værdighed og respekt skal
kendetegne mødet med borgeren .
Og I pleje- og omsorgsarbejdet skal der være fokus på dialog med borgeren.
Et omdrejningspunkt for ældreområdet i planperioden vil være evnen til at mobilisere ressourcer hos de
ældre selv, således at målet om en god individuel ældreservice kan fastholdes - især overfor de svageste
brugere.
Aktiviteter er en vigtig del af ældreservicen, og en stor del af den samlede mængde aktiviteter bygger på
frivilligt arbejde. Værdien af denne frivillige indsats er stor og Holbæk Kommunes rolle er derfor at yde
rådgivning, informere og understøtte på bedste vis, så traditionen for frivilligt arbejde bevares.
196

Høringssvar om udviklingsplanen for Holbæk kommune en del af dette høringssvar,
Ældrerådet har tidligere fremsendt høringssvar til en ny udviklingsplanen for Holbæk kommune under
titlen En god fremtid for Holbæk kommune.
Imidlertid har Ældrerådet ikke modtaget nogen tilbagemelding omkring modtagelsen af høringssvaret.
Og da en ny udviklingsstrategien efter oplægget vil indgå som en del af den nye kommuneplan 2013 for
Holbæk kommune fremsendes dette høringssvar for god ordens skyld samtidig med nærværende
høringssvar.
Hvilket meddeles til venlig orientering.
På vegne af Ældrerådet i Holbæk kommune.
Steen-Kristian Eriksen Kirsten Thomasen
Formand for Ældrerådet i Holbæk kommune næstformand for Ældrerådet i Holbæk
kommune.
Mørkøv den 09.04.2012
197

Ældrerådet i Holbæk kommune.
Høringssvar omkring oplægget ”En god fremtid for Holbæk kommune.”
Baggrund.
Holbæk kommune har inviteret til en bred debat om en ny udviklingsstrategi for Holbæk
kommune, og bedt interesserede parter om tilbagemeldinger og synspunkter på en god fremtid
for Holbæk kommune.
Udtalelse fra Ældrerådet i Holbæk kommune.
Ældrerådet har på sit møde den 18. januar 2012 bemyndiget formandskabet til at udtale sig om
det fremlagte oplæg til en ny udviklingsstrategi for Holbæk Kommune.
Ældrerådet i Holbæk kommune har vurderet det fremlagte oplæg, som vi finder er både
spændende og interessant, samtidig med, at det berører en række væsentlige problemstillinger.
Manglende bemærkninger om de ældre, de socialt udsatte og de handicappede.
Ældrerådet har dog noteret sig, at man i oplægget til en udviklingsstrategi undlader at beskrive de
ældres, de socialt udsattes og de handicappedes vilkår og muligheder i et fremtidigt Holbæk, da
argumentet er, at Byrådet har eller er ved at lave politikker på disse områder.
Det finder vi særdeles beklageligt
1. fordi det kan sende et signal om, at disse grupper ikke umiddelbart er eller skal se sig selv
som en del af Holbæk kommunes fremtid
2. fordi der er udarbejdet og besluttet en kompetent og kvalificeret ældrepolitik for Holbæk
kommune under titlen: Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov.
Efterfølgende er der endvidere udarbejdet udviklingsstrategier på området.
Henstilling
Ældrerådet skal derfor henstille,
at der for de ældre, de socialt udsatte og de handicappede indføjes et afsnit i udviklingsplanen, der
positivt beskriver, hvorledes man forestiller sig en inklusion af disse grupper, og hvilke muligheder
man ser for at disse kan medvirke til en god fremtid for Holbæk kommune.
198

Vi kunne ønske at der i oplægget blev tydeliggjort og tilkendegivet et ønske om at inddrage den
store og brede erfaring og det engagement, der ligger hos de ældre omkring udviklingen af en god
fremtid for Holbæk kommune.
Ældrerådet skal, såfremt det ikke er muligt at indskrive disse gruppers vilkår og muligheder
ved en uændret vedtagelse af det fremlagte forslag til en udviklingsplan anbefale,
at der tilføres klare bemærkninger om, at der er vedtaget en ældrepolitik i Holbæk kommune og at
den er omfattet af den nye udviklingsstrategi for Holbæk kommune.
Det skyldes, at Udviklingsstrategien ifølge oplægget,
”vil blive afspejlet i de kommende budgetter og i de mange beslutninger, der løbende træffes i
byråd og udvalg ”
men ”også vil lægge spor ud for de fremtidige politikker.”
Ikke beskrevne udfordringer og udviklingstendenser.
Endvidere har Ældrerådet noteret sig, at oplægget til en ny udviklingsstrategi for Holbæk
kommune ikke indeholder bemærkninger om de udfordringer og udviklingstendenser, der
afgørende vil komme til at præge fremtiden for borgerne i Holbæk kommune.
Dette finder vi både uhensigtsmæssigt og forkert.
Det drejer sig blandt andet om,
1. at man i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af ældre borgere og at disse
generelt er mindre svækkede end tidligere. Dette vil indtræffe samtidig med at nogle
ældre ikke kan klare sig selv og dermed bliver dybt afhængige af andres hjælp. En hjælp,
der skal ydes med respekt, indlevelse og faglighed.
Og det drejer sig om
2. at fremtiden vil byde på store udfordringer ved gennemførelse af nye digitale vilkår,
men også om
3. at velfærdsteknologiske hjælpemidler vil blive mere almindelige og overtage dele af vores
hverdag.
Medborgerskab og ejerskab.
Ældrerådet i Holbæk kommune skal endelig bemærke,
at vi kan tilslutte os en billedtekst i det fremlagte oplæg, som beskriver, at et aktivt
medborgerskab også betyder, at man er med til at skabe rammerne om sit liv – hele livet.
Det indebærer for os at se:
1. at fællesskabet tillægger de ældre og deres erfaringer, ønsker og behov en grundlæggende
vægt , og
2. at fællesskabet behandler de ældre med respekt og værdighed. Men også
3. at de ældre involveres og inddrages i den udstrækning, det er muligt.
Vi må ikke glemme, at vi har forpligtelser overfor hverandre. Det er afhængigheden af andre
mennesker, ikke friheden fra dem, der gør os til mennesker.
199

For ældrerådet vil det være en af historierne om en god fremtid for Holbæk kommune.
Vi ser gerne, at det billede kan tegnes klart og tydeligt i en kommende udviklingsstrategi for
Holbæk kommune.
Med venlig hilsen
På vegne af Ældrerådet i Holbæk kommune
Steen-Kristian Eriksen Kirsten Thomasen
Formand næstformand
Mørkøv den 20.02.2012
200

From: Niels Henrik Hansen
To: Kommuneplan
Subject: Prioritering af hovedvejstrafik fra St. Merløse mod Holbæk
Date: 3. april 2012 14:01:56
Til Holbæk kommune / kommuneplan
I forbindelse med den igangværende ide-fase for kommuneplanen vil jeg gerne gøre
opmærksom på behovet for at prioritere hovedvej Ringsted – St. Merløse – Ugerløse – Holbæk
for den nordgående trafik i Holbæk.
Igennem mange år var denne hovedvej den primære forbindelse og som trak tung trafik mm. I
de senere år ses, at mere trafik herunder megen tung trafik vælger at køre igennem byen St.
Merløse, Kirke Eskilstrup og Tølløse. Dette giver en uplanlægt stor mængde trafik – herunder
megen tung trafik. Der er ikke plads til denne trafik og samtidig er det i konflikt med hensyn til
bymiljøerne og trafiksikkerheden. Det kan således bemærkes, at der er få cyklende skoleelever
igennem Kirke Eskilstrup – det er meget forståeligt pga. manglede trafiksikkerhed.
Konkret anbefales at Merløse – Ugerløse- Holbæk vejen prioriteres ved at implementere
omfartsvej ved Ugerløse. Endvidere kan trafiksikkerhed højnes gennem byerne St. Merløse,
Kirke Eskilstrup og Tølløse ved at sænke hastigheden til maks. 40 km / t og ved udbygge
vejchikaner mm.
Med venlig hilsen
Niels Henrik Hansen
201

From: DN Holbæk
To: Kommuneplan
Cc: Carsten Lambrecht; Peter Steen Henriksen
Subject: Bemærkninger til debatoplægget om kommuneplanen
Date: 9. april 2012 19:08:48
Attachments: DN brev debatoplæg kommuneplan 2013.doc
Til Holbæk kommune.
Vedføjet sendes nogle af de bemærkninger, vi har samlet vedr. debatoplægget. Andre
bemærkninger er fremført på mødet om oplægget d. 26. marts.
På grund af Påsken og afleveringsfristen inden 10/4, har vi haft visse interne
kommunikationsvanskeligheder. Hvis vi i bestyrelsen skulle modtage yderligere forslag, vil de blive
tilsendt som supplement til vedføjede.
Venlig hilsen
Finn Bjerregaard, næstformand DN Holbæk
202

Dato: 9. april 2012.
Holbæk Byråd
Fremsendt via mail til:
kommuneplan@holb.dk
Holbæk lokalafdeling
Formand: Carsten Lambrecht
Jagtvej17, 4300 Holbæk
Tlf.: 2712 5549
E-mail: holbaek@dn.dk
Bemærkninger og forslag til debatoplægget: Kommuneplan 2013-2025.
DN Holbæk fremsender hermed en række bemærkninger og forslag på baggrund af byrådets debatoplæg forud for det
konkrete arbejde med at tilvejebringe en ny kommuneplan.
Det er foreningens håb, at processen må ske med fortsat respekt for de planforudsætninger, den alsidige viden og den
afbalancerede afvejning af interesser, som kommer til udtryk i den regionplan, kommunen arvede fra Vestsjællands
amt, og som i høj grad har dannet baggrund for den nu gældende kommuneplan.
Det er samtidig vores håb, at processen vil forløbe som en åben, demokratisk proces, hvor interessegrupper inddrages
indenfor hver deres arbejdsfelter. DN Holbæk indgår gerne som dialogpartner, når det gælder natur og landskab,
befolkningens friluftsliv og miljø og bæredygtighed.
Venlig hilsen
Carsten Lambrecht
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk
Forslag og bemærkninger til debatoplægget:
Overordnede bemærkninger:
Da amterne eksisterende, var der en rækkefølge der hed Regionplan, Kommuneplan, Lokalplan. I regionplanen indgik
den overordnede naturplanlægning bl. a. skovrejsning, fastlæggelse af byzone og landzone, hensyn til vandløb mm. Og
så måtte kommuneplanerne underordne sig regionplanens retningslinjer.
Nu kan man opleve, at det foregår i næsten omvendt rækkefølge: Nogle får en ide til en lokalplan. Den er ikke i over-
ensstemmelse med kommuneplanen, men får flertal i udvalget. Der udarbejdes så blot et kommuneplantillæg, der
vedtages sideløbende med lokalplanen. Eventuelle natur- og landskabshensyn bliver taget, hvis man husker det, og
der er plads.
Kommuneplantillæg var for blot få år siden et sjældent forekommende fænomen. Bliver det normal praksis, undergra-
ves respekten for planlovgivningen.
Vi tror, at flertallet i Klima- og miljøudvalget er åbne for en planlægning, hvor der skabes sammenhængende natur i
kommunen først og fremmest ved hjælp af udpegning af naturnetsområder og skovrejsningsområder. Det vil på sigt få
betydning for kommunens samlede CO2-udledning og kommunens grønne identitet. Så må bebyggelsen indrette sig
efter naturens krav.
På samme måde må planlægning af ny bebyggelse indledes med en bæredygtighedsanalyse af pågældende områdes
mulighed for bl.a. bæredygtig energi og Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Det vil sige, hvordan er jordbundsforhol-
dene, er der vandløb i nærheden der kan tilgodeses, er der mulighed for at etablere mange små eller enkelte store
nedsivningsområder? Kan nedsivningsområder udvikles til ny natur?
203

I den gældende kommuneplan opfattes natur som noget der er på tilbagetog og som må beskyttes – så vidt muligt.
Kan man i planlægningen i stedet se på natur som noget der skal udvikles og som en ressource, så har boligboblen haft
en positiv effekt.
Bemærkninger til debatoplæggets temaer:
Tema 1: En samlet kommune-- Bemærkninger, idéer og forslag:
------
1a. Generelt til temaet: En samlet kommune betyder også en naturmæssigt sammenhængende kommune.
Det giver en synergieffekt, men kræver en langsigtet planlægning.
DN har i forbindelse med kommunalreformen udarbejdet et forslag/vision (Fremtidens
natur i Holbæk Kommune) for kommunens naturnet. Et kort med forslaget kan
downloades på: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=167
1b. Til sp. Hvordan fremmer vi
et attraktivt handelsmiljø i
Holbæk bykerne?”
1c. Til sp. Hvordan kan vi un-
derstøtte udviklingen af stærke
mellemstore byer med aktive
bymidter?
1d. Til sp. Har du kendskab til
typer af erhverv som den nu-
værende kommuneplan ikke
tilgodeser?
1e. Til sp. Hvordan kan vi understøtte
udviklingen af Holbæk
som hele kommunes hovedby?”
1f. Til sp. Hvilke lokale kvaliteter
rummer de mindre byer og
landsbyer – og hvordan kan
planlægningen støtte op om
disse?
De fleste vil nok svare: ved at skaffe flere parkeringspladser, oven i købet gratis
parkeringspladser.
Det er måske bedre at satse på et attraktivt miljø. Og der er man kommet langt i
Holbæk: Strandarealet i havnen bliver flittigt brugt på gode dage, og skøjtebanen på
Markedspladsen har masser af brugere. Det er attraktioner, hvor man kan udfolde
sig og ikke bare se på udstillingsvinduer. Om de så også har en værdi for et attrak-
tivt handelsmiljø i Holbæk bykerne, kan man kun gisne om. De har i hvert fald værdi
for miljøet i Holbæk bykerne og sikkert afledt værdi for handelsmiljøet.
En tænkning, som kan udvikles til at omhandle bl.a. havneområdets fremtid, Fjord-
stiens placering, cykelstinettets udbygning, Ahlgades struktur og benyttelse mm.
Sikre tilgængeligheden for især de bløde trafikanter og udvikle attraktive bymidte-
miljøer.
Der er et voldsomt misforhold mellem Holbæk kommunes attraktive natur og potentialet
som attraktiv turistkommune og den faktiske udvikling af turisterhvervet.
Mulighederne for bæredygtig naturturisme bør udvikles m. bl.a. flere rekreative
stier, naturformidling, besøgscentre i robust natur og generelt bedre adgangsmuligheder
til natur og oplevelser. Fjordstiens videreførelse over Tuse Næs kunne f.eks.
fremme cykel- og vandreturismen.
Udvikle havneområderne som attraktive turistmål for sejlere. Etablere Holbæk Byferie
(inspiration: Rudkøbing Skudehavn, Ribe Byferie). Udvikle kommunens fælles
idræts-, event- og arenaområde ved Omfarsvejen/Ladegårdsskoven.
De mindre byers forskellighed bør danne udgangspunkt for udviklingsmulighederne.
Diversitet i kommunen har værdi frem for ensartethed. Nogle mindre byer har ene-
stående beliggenhed og store turistpotentialer, andre kulturhistoriske kvaliteter og
kunsthåndværkertraditioner. Lad lokalfora bestemme byernes udviklingsprofiler.
Tema 2: Gode byer at leve i Bemærkninger, idéer og forslag:
2a. Generelt til temaet: Byfortætning er et sundt alternativ til en by der karakterløst breder sig ud over
landskabet og effektivt sætter en stopper for potentiel naturetablering. Men by-
fortætning behøver ikke betyde højhusbyggeri. I vores område vil tæt/lav boligbe-
byggelse være alternativet.
München besluttede for mange år siden ikke at gå i højden. Dejlig by!! Rigtig dejlig
by!!!
2b. Til sp. Hvordan får vi flere til
at bruge byens pladser og grøn-
At få flere til at bruge byens pladser og grønne område bør ikke være succeskrite-
riet. Men at bevidstgøre om de eksisterende områders kvaliteter og muligheder er
204

ne områder? Hvad skal der til
for, at du vil bruge byens uderum?”
2c. Til sp. Kan du udpege særlige
områder i kommunen, hvor
nuværende områder eller bygninger
kan omdannes og gives
nyt liv og indhold?
2d. Til sp. Kan du pege på områder,
hvor vi kan bygge højere og
tættere?
2e. Til sp. Hvad skal der til for, at
du er mere tryg, når du færdes i
byen? Er der steder, hvor du
føler dig særligt utryg?
2f. Til sp. Hvad er vigtigt, når du
vælger, hvor du skal bosætte dig
– i forhold til dit valg af by, boligområde
og de bynære omgivelser?
vigtigt. For mange har disse områder enorm mental værdi – også selvom de ikke
bruges dagligt, men er til stede som netop muligheder.
---
---
Sikre cykelstinet.
Adgang til skovnatur og grønne kiler tæt ved boligområder har stor betydning for
de fleste. Adgangsmulighederne bør fremmes med flere og bedre rekreative stier. I
Holbæk østby bør f.eks. etableres en rekreativ stiforbindelse fra Fælleden til
Eriksholmskoven. I vestbyen bør Fjordstien suppleres med Stiplanens Hørby Skov-
sti og dermed give bedre adgang til Hørby skov.
Tema 3: Naturen og livet på Bemærkninger, idéer og forslag:
landet
3a. Generelt til temaet: Ikke af ideologiske grunde, men af saglige grunde bør naturtemaet behandles
først. Indholdet af de andre temaer kan ændres med kort varsel, men natur kræver
en langsigtet planlægning og stor tålmodighed ved realiseringen. Strategien
for en kommuneplan bør derfor tage udgangspunkt i den overordnede naturplanlægning
bl. a. skovrejsning, hensyn til vandløb mm. - og derpå fastlæggelse af
byzone og landzone.
3b. Til sp. Hvad er vigtigt at tage I alle tre tilfælde (etablering af vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg) skal
hensyn til, når der skal udlægges tilladelsen til byggeri være midlertidig. Om anlæggene skal stå i 20, 30 eller 50 år,
arealer til store vindmøller, byg- skal der være garanti for at de fjernes, når funktionstiden er udløbet.
ges biogasanlæg og placeres For biogasanlæggenes vedkommende er det tillige vigtigt, at de lokaliseres ud fra
store solenergianlæg?
bæredygtighedskriterier, både når det gælder trafikal beliggenhed og hensyn til
landskab.
3c. Til sp. Hvad skal vi tage hen- Mulighederne for at minimere belastningen med NH3 miljøpåvirkninger og lugtsyn
til, når større landbrug skal scener. Sårbare naturtyper bør helt friholdes for negative miljøpåvirkninger.
indplaceres?
Større landbrug med animalsk produktion bør forpligtes på gylleseparering og
biogasproduktion.
3d. Til sp. Hvordan kan vi skabe Naturområder er ikke noget der bare skal beskyttes. Med den politik vil naturbedre
sammenhæng mellem områder i det lange løb være i tilbagegang. Der skal en mere progressiv politik til.
naturområderne i kommunen? Det kommer udmærket til udtryk i Udviklingsstrategi 2012: Der skal ske en
revidering af udpegningen af naturområder således, at der skelnes mellem eksisterende
natur/økologiske forbindelser og potentiel natur/økologiske forbindelser.
Det drejer sig for eksempel om etablering og restaurering af vådområder, om
genåbning af vandløb/sikring af vandløbsomgivelser og ikke mindst om skovrejsning
(bynær).
Se i øvrigt DN Holbæks forslag til naturnet (link under 1a).
Mulighederne for at udvikle Åmoseområdet til Naturpark Åmosen bør fremmes.
Måske endog videretænkes som Nationalpark Åmosen med integration af bl.a.
Brorfeldeområdets fredede natur og formidlingscentre både i det østlige (Observatoriebakkens
bygninger) og vestlige område (f. eks. v. Skarresø). Fugledegdr.
205

3e. Til sp. Hvilke kulturmiljøer på
landet og i byerne sætter du
særlig pris på? Og hvilken natur
og hvilket landskab sætter du
særlig pris på?
3f. Til sp. Hvordan kan vi under-
støtte muligheden for at de nu-
værende landbrug fortsat kan
udvikle sig?
Tema 4: Naturen og livet på
landet
Bemærkninger, idéer og forslag:
4a. Generelt til temaet: ---
4b. Til sp. Hvordan kan det blive
lettere og mere attraktivt at
bruge kommunens naturområ-
der?
4c. Til sp. Har du kendskab til
attraktive besøgsmål, hvor man
kan øge antallet af besøgende
4d. Til sp. Hvad skal der til for at
forbedre dine muligheder for et
sundere og mere aktivt fritidsliv?
4e. Til sp. Kender du til aktiviteter,
der ikke er plads til i dag, men
som kunne være interes- sante
for borgere og besøgende?
ved Tissø dækker allerede den sydlige del.
Vil være individuelt meget forskelligt. I Jyderup vil vi f.eks. pege på stationsbyens
fine gamle murermesterhuse og Sølystparken sammen med Drivsåtskoven (hvor
undervæksten bør renses op).
Stor landskabsvariation og biologisk diversitet giver generelt mange naturoplevelsesmuligheder.
Ved at stille krav om, at industrilandbrug fremover ligestilles miljømæssigt med
andre industriproduktioner. Især princippet ”forureneren betaler” bør anerkendes.
Spørgsmålet er kontroversielt. DN’s holdning er, at kun bæredygtig landbrugsproduktion
er en realistisk fremtidsmulighed.
En realisering af kommunens rekreative stiplanlægning vil fremme adgangen til
naturområder.
Stier bør flere steder målrettes og evt. forbeholdes specifikke brugergrupper.
Ryttere, mountainbikere og konkurrenceløbere kan f.eks. let skabe konflikter med
”stillebrugere”. ”Løshunde”-luftere ligeså. Flere arealer bør udlægges som ”hundeskov”.
Til gengæld bør de almindelige regler for almenhedens færdsel håndhæves
mere konsekvent.
Spørgsmålet åbner for et dilemma. DN’s holdning er, at man skal passe på tivolisering
af naturen! Naturen skal ikke være gymnastiksal eller eventmanege.
Brorfeldeområdet er oplagt. Det samme gælder Åmoseområdet og Jyderupskovene.
Bedre formidling om offentlighedens adgangsmuligheder. Konkrete turguides med
forslag til oplevelser. Flere og bedre stier med oplevelseskvaliteter.
Flere og bedre kommunale tilbud (gerne i samarbejde med grønne organisationer)
med f.eks. guidede turarrangementer. En fælles kommunal naturarrangementska-
lender?
Tema 5: Ansvar for fremtiden Bemærkninger, idéer og forslag:
5a. Generelt til temaet: Omstilling af energiforbruget fra fossile energikilder til CO2-neutral energianven-
delse er uundgåelig. Kommunen bør gå forrest både med gode og for borgerne
synlige tiltag og med servicetilbud om vejledning for borgere, der ønsker en mere
uvildig vejledning (f.eks. som i Det grønne hus i Køge).
5b. Til sp. Har du konkrete for-
slag til, hvordan vi kan indrette os
mere bæredygtigt? Eksempelvis
ved at benytte alternativ energi,
energilandsbyer eller andet?
5c. Til sp. Har du oplevet proble-
mer i forbindelse med kraftigere
regnskyl? Hvilke problemer og
Holbæk er en pendlerkommune. Den nuværende overordnede trafikstruktur
stammer fra en tid, hvor veje og jernbaner blev placeret uden hensyntagen til
energiforbruget. Strukturen kræver et serviceeftersyn.
F.eks. er Holbæk station i dag ganske uhensigtsmæssigt placeret for de fleste.
Pendlere spilder unødvendigt mange kilometers kørsel og timers transport. En ny
Holbæk station med dobbeltspor og pendler P-pladser placeret ved Omfartsvejen
(Grandløse) tæt ved motorvej og jernbane kunne reducere transporttiden mar-
kant og motivere mange flere til at tage toget.
Når DSB-strækningen Kbh.-Kalundborg elektrificeres bør linjeføringen juste-
res/forkortes og Holbæk Midtby kan i fremtiden betjenes af Odsherredsbanen.
De fleste forventer, at fremtiden bringer højere globale temperaturer, havstig-
ninger og større nedbørsmængder.
Der er god grund til at medtænke de mulige problemer i den nye kommuneplan.
206

hvor? FN forudser officielt en havstigning på 59 cm inder år 2100. Den nyeste forskning
tyder imidlertid på, at det går langt hurtigere og man forventer en stigning på
mere end en meter inden 2100. Kombinationen mere nedbør og højere havniveau
vil gøre vandafledningsbehovene større end i dag. Effektive nedsivningsløsninger,
betydelige forsinkelsesarealer (nye søer) og bevidst brug af oversvømmede
vandløbsnære engarealer kan mindske problemerne.
5d. Til sp. Hvordan får vi flere til
at vælge cykel, bus eller tog frem
for bilen?
Det umiddelbare svar er: flere, bedre og mere sikre cykelstier. Og priser på of-
fentlig transport, der gør privatbilismen til en endnu dyrere luksus.
Så enkelt er det næppe. El- og hybridbiler kan blive CO2-neutrale indenfor plan-
perioden, men vil næppe være aleneløsningen for pendlerne. Ovennævnte for-
slag om en ny Holbæk station med stor PendlerP-plads kunne åbne muligheder
for nye bæredygtige transportløsninger. El-bil på kortdistancen kombineret med
el-tog på de større afstande er en sandsynlig og fornuftig fremtidsløsning for
pendlerne i Holbæk kommune.
207

Grønt Råd Holbæk's kommentarer til debatoplæg vedr. Kommuneplan for Holbæk
Kommune
1. En samlet kommune med by og land
Bystruktur
En af Holbæks styrker er den variation de mange store og små bysamfund repræsenterer, de
mange forskellige typer natur i kommunen, og nærheden mellem by og land. Den nye
kommuneplan bør støtte en udvikling af Holbæk Kommune, hvor disse kvaliteter forsat findes.
9. april 2012
Det kan bl.a. ske ved, sikre at den fremtidige tilvækst i boliger, detailhandel og erhverv primært sker
uden for Holbæk by i kommunenes øvrige stationsbyer. Der bør således ikke udlægges nye arealer til
boliger og erhverv i Holbæk by. Man bør tværtimod overveje om nogle af de planlagte boligområder i
”østbyen” skal udtages, og i stedet anvendes til bynære grønne områder. Det evt. overvejes at
klassificere områderne som skovrejsningsområder.
Desuden bør der udarbejdes en samlet strategi og plan for bevaring (og evt. genskabelse) af
sammenhængende natur og grønne området i og omkring Holbæk by, og i de øvrige større
bysamfund i kommunen. Denne strategi skal også rumme retningslinjer, der sikrer at der ikke
bygges tæt ved skov, vandløb og andre værdifulde biotoper.
Endelig skal det sikres, at der opretholdes tilstrækkelig offentlig service (skoler og institutioner) og
erhverv i de øvrige bysamfund uden for Holbæk by. Det stiller krav til kommunens fremtidige skole og
institutionsstruktur og forudsætter reservation af de nødvendige arealer til fremtidige
undervisningsinstitutioner, erhverv mv. på stationsnære arealer.
Trafik
God og miljøvenlig trafikbetjening af hele kommunen er også nødvendig. Let adgang til kollektiv
transport og gode muligheder for at anvende cykel er en af forudsætningerne for at dække
transportbehovet på en miljøvenlig og sund måde.
Derfor bør arbejdet med en samlet stiplan prioriteres i den nye kommuneplan, og i den forbindelse bør
cyklerne ses som et et vigtigt transportmiddel, der kan flytte transport fra biler, og som et middel til at
opnå større sundhed, oplevelser og bedre adgang til naturen.
Der bør også udarbejdes en plan for bedre og mere miljøvenlig dækning af kommunen med kollektiv
transport. I den forbindelse bør man undersøge alternativer til den nuværende løsning med støre
dieseldrevne busser, som ofte kører rundt halvtomme. Dette kunne f.eks. omfatte brug af mindre
208

usser drevet af el eller biogas. Gratis busforbindelser kan også være en relevant løsning, som kan
flytte trafikanter og gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for selve Holbæk by.
En stort del af kommunens borgere er pendlere. Der bør gennemføres en række tiltag for at
forbedre pendlernes muligheder for at løse deres transportbehov på en miljøvenlig måde.
Det bør overvejes om Holbæk skal have en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som kunne gøre
det lettere og mere attraktivt for folk at vælge toget. Der bør desuden arbejdes på at få dobbeltspor
hele vejen fra København til Kalundborg. I den forbindelse bør det overvejes, hvilken betydning en
evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk kommune ift. bymønster og byudvikling og kommunes
position på Sjælland. Det er dog vigtigt at usikkerheden om en evt. Kattegatforbindelse ikke standser
arbejdet med de øvrige forbedringer.
En del af de foreslåede tiltag kræver investeringer eller medfører løbende driftsudgifter. En del af
finansieringen kunne evt. skaffes via betalingsparkering i det centrale Holbæk. Dette ville desuden
skabe et incitament til at benytte andre transportmidler end biler.
Det foreslås at Holbæk Kommunen går foran på transportområdet ved at opfordre sine medarbejdere
til at bruge cykel eller kollettiv transport til og fra arbejde, man kunne evt. supplere med incitamenter
der belønner miljøvenlig adfærd.
2. Gode byer at leve i
Holbæk by og de øvrige bysamfund Holbæk Kommune rummer både natur og vigtige kulturmiljøer, som
bør beskyttes og danne udgangspunkt for den fremtidige udvikling.
Holbæk havn
Det gælder bl.a. Holbæk havn, hvor der er behov for en ny strategi for udvikling af de resterende dele af
havnen. De høje blokke i de gamle industrihavn har ikke skabt nyt liv eller oplevelsesmuligheder i det
centrale byområde. Udviklingen af de resterende områder, bør ske med respekt for historien, miljøet og
arkitekturen, og rumme aktiviteter der i højere grad skaber liv i havneområdet. Blandt de elementer der
kunne indgå er ”maritim” byggestil, bevarelse af miljøet omkring bedingerne og træskibene, etablering
af hotel og restauranter, ferieboliger, undervisnings- og konferencefacilitete o.lign. Det ville også være
ønskværdigt at (resterne af) det gamle havnespor blev bevaret.
Grøn og bæredygtige bymiljøer
Et af målene for den kommende kommuneplan bør være, at udvikle Holbæk by og alle de andre
bysamfund i kommunen til grønne og bæredygtige bymiljøer.
Begrænsning af støj og forurening fra gennemkørende trafik, etablering af torve og pladser til oplevelse
og mennesker, sikring af flere træer i byerne og grønne områder mellem boligområderne,
sammenhængende stisystemer med naturlegepladser i byområder, grønne tage og lokal afledning
af regnvand er blot eksempler på de mange emner, der er at tage fat på.
Af mere konkrete tiltag kunne man pege på etablering af gågade med overdækkede stadepladser i
Algade (Holbæk by), etablering af den såkaldte ringsti omkring Holbæk og indførelse mimimumskrav,
der sikrer beplantning og grønne områder ved udlægning af nye byggegrunde.
Uden for holbæk by kan man bl.a. pege på behovet for at reducere generne fra gennemkørende
209

trafik i Ugerløse, og behovet for sikre offentligheden bedre adgang til Skarresø ved Jyderup og
behovet for at beskytte området ved Sølyst mod skæmmende bebyggelse.
Der er generelt behov for, at forbedre overblikket over kulturværdierne i kommunen, evt. via
etablering af et ”kulturatlas”, som kan benyttes som en del af grundlaget ved behandling af
enkeltsager og ved overordnet planlægning og prioritering.
3. Naturen og livet på landet
Interesserne i det åbne land i Holbæk Kommune er mangeartede, og derfor er det også positivt at
naturen og livet på landet har fået sin egen plads i oplægget til den kommende kommuneplan.
Naturbeskyttelse og rekreation
Kommuneplanens afsnit om det åbne land bør sikre at de værdifulde natur- og landskabsværdier, som
findes i Holbæk Kommune, bevares og, at enestående områder som Åmosen genoprettes. Desuden
bør planen generelt sikre gode betingelser for biologisk mangfoldighed i det åbne land.
Samtidig bør planen også sikre børn og voksne gode muligheder for at få adgang til naturen og det
åbne land, på en sund og bæredygtig måde. Det er vigtigt, at børn og voksne kan komme ud og opleve
naturen, da det skaber forståelse og glæde for vores naturværdier. I nogle tilfælde bør
særlig følsom natur dog helt friholdes for anden anvendelse, herunder også anvendelse til
rekreative formål. Planen bør suppleres med oplysning til kommunens borgere om natur og
sundhed, og støtte til borgere, institutioner og erhverv, der ønsker at gøre en ekstra indsats for
naturbeskyttelse.
Overblikket over kommunens store natur- og landskabsværdier, og de rekreative værdier i det åbne land
er begrænset. Meget viden er ”forsvundet” i forbindelse med nedlæggelsen af amterne og
ved kommunesammenlægningen. Samtidig ”forsvinder” væsentlige værdier løbende ved
opfyldning af små vandhuller, pløjning af markveje mv. Derfor bør der afsættes ekstra ressourcer til
indsamling af viden på dette område. En del af opgaven kan løses via samarbejde med borgere og
organisationerne inden for naturområdet, som har et stor lokalkendskab.
Skovrejsning
Skovrejsning bør være et særlig fokusområde i planen. Der er relativt lidt skov i Holbæk Kommune,
samtidig med at der flere steder er ”opstået” mindre skove, hvor det ikke er ønsket. Det sker bl.a. ved at
læhegn vokser sig til skov, ved ”ulovlige” plantninger der ikke fjernes og ved,
at ”juletræsmarker” bliver permanente og højere end tilladt.
Derfor er det positive, at der lægges op en dynamisk skovrejsningsplan, som alt andet lige øger
mulighederne for at få øget skovarealet. Dette bør dog suppleres med udpegnng af områder, hvor
skovrejsning uønsket, samt bedre/skrappere indgreb over for overtrædelser.
Landbruget
Den største andel af det åbne land anvendes til landbrug. Derfor bør den kommende
kommuneplan også rumme principper for dyrkning og adgang til landbrugsområderne.
Disse principper skal sikre, landbrugsproduktionen sker på et bæredygtigt grundlag, der også
omfatter miljømæssig bæredygtighed. Det langsigtede mål bør være at hele landbrugsarealet i
Holbæk Kommune blev dyrket økologisk. Det vil både medføre naturmæssige gevinster og være en
210

gevinst i forhold til de store grundvandsressourcer i kommunen. Endelig kunne det danne grundlag for
profilering af kommunen og for samlet markedsføring af lokale/regionale fødevarer af høj kvalitet.
Stier i det åbne land
De mange gode forslag til stier i det åbne land, som er udarbejdet og fremsendt ifm. arbejdet med
kommunens stiplan bør indarbejdes i den kommende kommuneplan. Der bør bl.a. gøres en indsats for
at skabe sammenhængende stiforløb, som den tidligere omtalte ”grønne ringsti”, da det generelt øger
stiernes anvendelighed.
I takt med udviklingen i landbrugets struktur og dyrkningsmetoder forsvinder flere og flere markveje
og stier, hvorfor kommunens planlægning på området får stadig større betydning i forhold til
borgernes muligheder for at få adgang til det åbne land. Lignende problemstillinger gør sig gældende i
forhold til de man privat ejede skoven i kommunen.
5. Ansvar for fremtiden
Energieffektivisering og klimatilpasning af kommunale bygninger
Holbæk Kommune har sat sig som mål at reducere sin CO2-udledningen med 3 % pr. år. Det er hidtil
lykkedes at opfylde dette mål, og målet bør også fastholdes i de kommende år. Der er sansynligvis
stadig mange ”lavt hængende frugter” som kan høstes, og de kommende års stigende energipriser og
ny teknologi vil løbende skabe nye muligheder for energieffektiviseringer.
Målet om at gøre Danmarks energiforyning fossilfri kan dog kun opfyldes, hvis der samtidig
gennemføres energibesparelser, som ligger ud over de ”lavt hængende frugter”. Det vil bl.a. være
nødvendig at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger med i størrelsesordenen 50% over
de næste 30-40 år. Så store energibesparelser opnås bedst og billigst via energirenovering gennemført
sammen med anden renovering. Da større renoveringer kun gennemføres med mange års mellemrum,
er det vigtigt at gribe chanchen for at gennemføre en fremtidssikret energirenovering, når den er der.
Derfor og for at forebygge fejlinvesteringer i små kortsigtede energibesparelser, bør Holbæk Kommune
supplere målet om en 3 % årlig CO2-reduktion med et mål for energirenovering ifm. større
renoveringssager. Målet forslås fastlagt til 50 % energibesparelse ved alle større renoveringer.
Tilsvarende forslås, at Holbæk Kommune systematisk indarbejder klimatilpasning ved alle større
renoveringer, bl.a. via etablering af lokal afledning af regnvand.
Målene for eksistende bygninger foreslås suppleret med ambitiøse energikrav til nybyggeri, så
kommunalt nybyggeri altid lever op til det gældende bygningsreglements krav til lavenergibyggeri, pt.
lavenergienergiklasse 2015 eller 2020.
Energieffektiviseringer i Holbæk
Debatoplæggets forslag om at etablere ”energilandsbyer” eller udpege områder, hvor der kan
eksperimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boligformer, er positivt.
Det er dog langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at de langsigtede mål på området opfyldes, herunder også
målene i regeringens klimastrategi for 2050. Disse mål kan kun opfyldes ved en indsats, der omfatter alle
boliger, erhverv og transport i kommunen. Derfor bør det omtalte forslag suppleres med andre bredere
rettede aktiviteter, der fremmer energieffektiviseringer.
211

Det kan bl.a. ske ved at kommunen stiller krav om at alt nybyggeri i kommunen opføres som
lavenergibyggeri.
Kommunen kan også påvirke via information af borgere og virksomheder, der skal bygge nyt eller
renovere. Det kan f.eks. ske i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det foreslås at kommunen
samarbejder med energiselskaberne og de lokale finansielle institutioner om dette.
Endelig kan kommunens egen klimaindsats komme til at fungere som inspiration for andre. Ved at gå
foran med sine krav kan kommunen desuden medvirke til at lokale virksomheder får nyttige erfaringer
med byggeri, der opfylder fremtidens krav. For at øge denne effekt foreslås, at kommunen gør en aktiv
indsats for at dele sine erfaringerne med lokale virksomheder og borgere. Der kan evt. etableres
samarbejde lokale virksomheder, erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om
erfaringsudveksling om energibesparelser og klimatilpasning.
Klimaplan for Holbæk
I de kommende år skabes grundlaget for fremtidens energiforsyning uden brug af fossille brændsler. I
Holbæk Kommune vil der være behov for store investeringer i ny energiforsyning, der erstatter olie og
naturgas, som er de domminerede varmekilder i dag. På den anden side, rummer Holbæk Kommunes
komination af bysamfund og landdistriker særligt gode muligheder for at skabe en robust og effektiv
energiforsyning baseret på et bredt spektrum af vedvarende energikilder. Holbæk har således mulighed
for at blive et ekempel for andre.
For at sikre en effektiv omstilling og forebygge fejlinvesteringer hos de mange borgere og virksomheder,
der skal finde erstatninger for de eksisterende olie og naturgasfyrede anlæg, forslås, at der udarbejdes
en samlet plan for omstilling af energiforsyningen i Holbæk Kommune.
Planen skal vise, hvordan Holbæk kommune som helhed kan blive CO2-neutral inden 2050. Den
skal bl.a. fortælle, hvor store energibesparelser det vil være nødvendigt at gennemføre og hvor stor
(vedvarende) energiproduktion, der skal etableres. Planen skal desuden fortælle, hvor og på hvilke vilkår
de nødvendige vedvarende energinlæg kan etableres. Planen bør baseres på et bredt spektrum af
energikilder, da det skaber den bedste forsyningssikkerhed, sikrer en robust plan og stor udnyttelse af
lokale ressourcer. Planen skal således både omhandle store vindmøller, biogasanlæg, store og små
solvarme- og solcelleanlæg, husstandsmøller mv. Placeringen og udformningen af disse anlæg bør ske
med respekt for de lokale natur og kulturværdier, og efter en offentlig debat der behandler emnet som
en samlet problemstilling.
Planen for energibesparelser og -forsyning kunne suppleres med en plan for klimatilpasning af
kommunen, så Holbæk Kommunen får en samlet klimaplan.
Det forslås desuden, at Holbæk kommune selv går foran i indsatsen for energibesparelser og
omstillinge til vedvarende energi, ved etablering af solvarme og solceller på egne bygninger og
grunde. Målene for energibesparelser er omtalt tidligere i dette notat. Målet for energiforsyning
kunne være, at 25 % af kommunens eget el og varmeforbrug leveres CO2-frit fra anlæg på egne
ejendomme inden 2025.
Niels-Arne Jensen
den 9. april 2012
f. Grønt Råd Holbæk
212

Holbæk Kommune
Kanalstræde
4300 Holbæk
Kommentarer til ny kommuneplan i Holbæk
Foreningen Brorfelde Centeret er en forening der arbejder for at det tidligere observatorium med
bygninger og tilhørende jord arealer kan blive til et oplevelsescenter, med udstillinger, brug af de
stjernekikkerter der er, lave overnatningsfaciliteter og restaurant / cafe i de bygninger der er på stedet. Det
omgivende landskab vil vi gerne give offentligheden en mulighed for at bruge.
Derfor vil vi gerne over for en kommende revision af kommuneplanen for Holbæk Kommune fremkomme
med følgende ønsker for Brorfelde området således at planlægningen er i overensstemmelse med de
tanker og ønsker der er for fremtidig brug af området.
- Sikre at hele brorfeldeområdet fortsat er udpeget til et område, hvor natur og rekreative aktiviteter er
prioriteret højt.
- Tage højde for den nødvendige infrastruktur til et oplevelsescenter, veje, frakørsler på landevejen og
busholdepladser
- Revidere stiplanen så den i endnu højere grad sikrer et net af naturstier i området, med observatoriet i et
af knudepunkterne.
- Sikre mulighed for at bevare og beskytte nattemørket som en del af et uforstyrret landskab og som en
forudsætning for et stjerneobservatorium.
- Sikre mulighed for indretning af bygninger til brug for et oplevelsescenter
Med Venlig Hilsen
Flemming Larsen
Formand
Foreningen Brorfelde Centeret
Raklev Skillevej 61
4400 Kalundborg
5131 6456
213

Brorfelde – Porten til stjernerne
August 2011
Udviklingsplan for Brorfelde:
Koncept, handlingsplan og
bygningsvurdering
214

Udarbejdet af Peter Tom-Petersen, Maja Svane,
Esben Dannermand Frost og Albert Algreen-Petersen
© Dansk Bygningsarv, 2011
215

Intro
Brorfelde Observatoriums fokusområde er
formidling af astronomi og nattemørke med
udgangspunkt i stedets særlige historie,
autenticitet og bygninger samt det
omkringliggende landskab.
216

217

Indhold
1. Indledning 7
2. Sammenfatning 9
2.1 Vision og koncept 9
2.2 Bygningerne 9
2.3 Fremtidig organisation 10
2.4 Økonomi 11
2.5 Den videre proces 12
3. Brorfelde – Porten til stjernerne 14
3.1 Vision og koncept 14
3.2 Astronomi og nattemørke 15
3.3 Naturformidling 16
3.4 Overnatning, café/restaurant og kurser 16
4. Bygninger 18
4.1 Fredning 19
4.2 Vedligeholdelsestilstand 19
4.3 Anbefalinger - ny anvendelse 20
4.4 Udvikling med fredning 21
5. Fremtidig organisation og ejerskab 22
6. Økonomi 23
6.1 Erhvervelse af ejendommen 23
6.2 Anlægsøkonomi 23
6.3 Driftsøkonomi 24
7. Bilag 25
218

Hovedrapport
Brorfelde – Porten til stjernerne
6
219

Udviklingsplan for Brorfelde
1. Indledning
Brorfelde Observatorium er foreløbigt sidste led i den danske videnskabshistoriske fortælling
om interessen for og fascinationen af himmelrummet. Brorfelde knytter sig til rækken
af observatorier i Danmark fra Tycho Brahes Stjerneborg på Hven, over Christian den
Fjerdes Rundetårn, Københavns Universitets observatorium på Nørrevold, Ole Rømers
Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagle og endelig Brorfelde ca. 10 km. syd for Holbæk.
Brorfelde Observatorium blev indviet i 1953 som en filial af Astronomisk Observatorium i
København. Frem til 1996 fungerede ejendommen som astronomisk forskningscenter,
derefter som feltstation fra 1996-2008. Ejendommen, der indtil da havde været ejet af Københavns
Universitet, blev i juni 2009 solgt til Freja Ejendomme A/S med henblik på videresalg
til en eller flere fremtidige brugere. Grundlaget for bebyggelsens opståen og eksistens
er med andre ord forsvundet. Rammerne er intakte men funktionstømte, og bygningerne
står derfor tomme og venter på nye funktioner og nyt liv.
På den baggrund ønsker foreningen Brorfelde Centeret, og de parter der står bag foreningen
at købe og udvikle området til at være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til
turister og feriegæster i Vestsjælland. Med udgangspunkt i stedets særlige historie, autenticitet
og bygninger samt det omkringliggende landskab skal stedet i fremtiden formidle
astronomi og nattemørke.
Nærværende rapport er udarbejdet af Dansk Bygningsarv som en del af foreningen Brorfelde
Centerets forberedelse til at kunne realisere dette ønske. Konkret indgår rapporten
som del af et inspirationsoplæg, som Kvorning Design & Kommunikation udarbejder for
foreningen Brorfelde Centret.
Rapporten er finansieret af den Lokale Aktions Gruppe 'Udvikling Nordvestsjælland' og
Region Sjælland.
7 Dansk Bygningsarv A/S
220

RAPPORTENS OPBYGNING
Rapporten består af 5 dele:
1. Sammenfatning, der præsenterer de vigtigste konklusioner og overvejelser fra rapporten
2. Brorfelde – Porten til stjernerne, der præsenterer visionen og konceptet for fremtidens
brorfelde.
3. Bygninger, der præsenterer bygningsanlægget, dets bevaringsværdier og de rammer,
der er for udvikling af bygningerne.
4. Fremtidig organisation og ejerskab, der beskriver den fremtidige organisation for
Brorfelde.
5. Økonomi med en vurdering af den samlede erhvervelses og anlægsøkonomi.
BAGGRUNDSMATERIALE FOR RAPPORTEN
Rapporten bygger på skriftligt materiale fra foreningen Brorfelde Centeret, Brorfeldes
Vennekreds, Kulturarvsstyrelsen samt fra Freja Ejendomme m.fl.
Udover det skriftlige materiale er der i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten gennemført
interviews med Frejas arkitekter om bygningernes tilstand, gennemført workshop
med styregruppen for projektet og afholdt møde med præsidiet for foreningen Brorfelde
Centeret om ønsker til vision, koncept og fremtidige aktiviteter. Der er også gennemført
research af nattemørke-attraktioner og observatorier i Portugal, Ungarn, Skotland og Australien
samt nogle af de bedste naturformidlingssteder i Danmark til inspiration for Brorfeldes
fremtidige koncept og aktiviteter.
8 Dansk Bygningsarv A/S
221

2. Sammenfatning
2.1 VISION OG KONCEPT
Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af astronomi og nattemørke med
udgangspunkt i stedets særlige historie, autenticitet og bygninger samt det omkringliggende
landskab.
Under overskriften 'Brorfelde – Porten til stjernerne' opbygges en attraktion, hvor man
kan se, lære om og bruge observatoriets kupler og kikkerter, hvor man kan se udstillinger
deltage i kurser og foredrag og andre aktiviteter om historisk og moderne astronomi, hvor
man kan opleve rigtigt nattemørke og de specielle oplevelsesmuligheder det giver, hvor
man kan bygge sin egen kikkert, modelraket eller -komet, hvor man kan opleve natur og få
naturvejledning i international klasse, hvor der er gode overnatnings- og kursusfaciliteter
og hvor man spiser godt til en rimelig pris.
I fremtiden vil Brorfelde således være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til turister
og feriegæster i Vestsjælland og fra hovedstadsområdet, resten af landet og udlandet. Som
natur- og kulturcenter vil Brorfelde Observatorium være en stor ressource for lokalbefolkningen
og vil dermed være med til at styrke den lokale udvikling.
Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skabes dels en
meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forretningskonceptet,
dels åbnes muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der normalt
betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.
2.2 BYGNINGERNE
Brorfelde Observatorium er opført 1953-1964 og består af 11 bygninger, der grupperer sig i
fire bygningstyper og beliggenheder: Værkstedsbygning (1 bygning), hovedbygning (1 bygning),
tjenesteboliger (5 bygninger) samt observatoriebygninger (4 bygninger). Til ejen-
9 Dansk Bygningsarv A/S
222

dommen hører også en gulstensvilla fra 1927, fire træpavilloner fra 1978-84 samt garager,
carporte og småhuse af træ foruden en lille vandværksbygning og et luftmeldetårn. Det
bebyggede areal er i alt 2.291 m 2 , og det samlede etageareal er i alt 2.752 m 2 .
Brorfelde Observatorium er et markant arkitektonisk værk med stort potentiale, der baserer
sig på anlæggets stærke kulturhistoriske fortælling, markante placering og bearbejdning
i landskabet samt bygningernes tydelige kvaliteter og særpræg.
Det er afgørende for realiseringen af et kommende projekt, at de nye funktioner kan udspille
sig inden for de rammer, som stedets bygninger, de væsentlige bevarings- og fredningsværdier
og landskab stikker ud.
Den overordnede plan for udviklingen er, at hoved- og værkstedsbygninger bevares og
moderniseres til kulturelle og formidlingsmæssige formål, mens de fem boliger moderniseres
til brug for fx overnatninger. Endvidere placeres astronomiske aktiviteter i observatorie-bygningerne,
herunder udstillinger, muligheder for at gennemføre astronomiske
iagttagelser, offentlig formidling af forskning m.v. Grundlæggende egner bygningerne sig
hver især godt til disse formål.
2.3 FREMTIDIG ORGANISATION
Brorfelde skal i fremtiden ejes og administreres af en erhvervsdrivende fond, der er etableret
af, og erstatter, Foreningen Brorfelde Centret. Bestyrelsen for fonden sammensættes af
10 Dansk Bygningsarv A/S
223

epræsentanter for de organisationer mv. der i dag kan optages som medlemmer af præsidiet
for Foreningen Brorfelde Centret. Fonden udlåner, bortforpagter eller udlejer bygningerne,
retten til aktiviteter i landskabet mv. til virksomheder og foreninger m.v., der arbejder
indenfor områder, der er sammenfaldende med fondens interesser. Der etableres evt.
en almennyttig fond, der kan støtte aktiviteter i området.
Forpagterne/lejerne forpligtes til at udvikle og drive aktiviteter inden for visionens og
konceptets retningslinjer som en markant del af deres drift på Brorfelde. Forpagterne/lejerne
vil derved hver for sig og i fællesskab medvirke til at realisere visionen og konceptet
for Brorfelde.
Den erhvervsdrivende fond har til formål at bevare og udvikle området som beskrevet i
visionen for projektet. Et evt. overskud geninvesteres i udviklingen af området.
2.4 ØKONOMI
Freja Ejendomme har tilbudt foreningen Brorfelde Centeret at købe Brorfelde for 13 mio.
kr. og det anslås, at anlægsudgifter vedr. vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder på
Brorfeldes bygninger beløber sig til i alt ca. 19,3 mio. kr. ex moms.
Det anbefales, at der gennemføres en bæredygtighedsvurdering, der kan kvalitetssikre
konceptet og dermed investeringerne i erhvervelse og anlæg af det nærværende koncept vil
koste. En sådan vurdering kan gennemføres for ca. 0,5 mio. kr.
Umiddelbart skal der med andre ord til erhvervelses og anlægsudgifter vedr. vedligeholdelses-
og istandsættelsesarbejder rejses ca. 33 mio. kr.
Udgifter til tilpasninger og bygningsændringer og nybygninger ift. koncept, møblering og
indretning, it/av-installationer vurderes separat af Kvorning Design & Kommunikation.
Udgifter til kloak, afløb og brønde, udskiftning eller supplering af varmeanlæg, istandsættelse
af sekundære bygninger og udhuse på ejendommen, der ligger udover observatoriets
11 primære bygninger er ikke taget med i nærværende vurdering af projektets økonomi.
Vurdering af disse omkostninger kan først foretages efter en mere tilbundsgående undersøgelse.
11 Dansk Bygningsarv A/S
224

SWOT
Det vurderes at konceptet rummer følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler:
STYRKER
Brorfelde er Danmarks bedst tilgængelige
observatorium
Nat-attraktion / Off season-attraktion
”Ikke en 4-stjernet forlystelsespark,
men en 5-stjernet naturvidenskabelig
oplevelse”
Fascinerende historie – også i sammenhæng
med anden Dansk astronomihistorie
Unikt kulturmiljø og bevaringsværdige
bygninger
Mørke, stilhed, autenticitet, fordybelse
Tæt på hovedstadsregionen og flere
større byer
Bredt ’ejerskab’ og mange om at løfte
opgaven
MULIGHEDER
Samfundsmæssigt fokus på naturvidenskab
Efterspørgsel på aktiv naturformidling
for børn og voksne
Samarbejde med andre lokale turismeaktører
om pakketilbud og markedsføring
Samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelser
og universiteter
Efterspørgsel efter autenticitet og unikke
oplevelser
Der mangler et godt spisested i området
SVAGHEDER
Isoleret/ukendt beliggenhed
Utidssvarende bygninger: Teknisk og
indretningsmæssigt startes fra bunden
Ingen nuværende forretningsaktiviteter
af betydning
Mangler afklaring af fremtidig organisation,
herunder anlægs-, udviklings- og
driftsorganisationen samt ejerforhold
efter køb
Kikkerterne skal på et tidspunkt sættes i
stand, hvilket er bekosteligt
Bus 420R (Holbæk-Slagelse) kører til
midnat, men stoppestedet er 1,5-2 km
fra Brorfelde
TRUSLER
Fredningsforholdene er begrænsende i
et vist omfang, men tager i nogen grad
hensyn til stedets udviklingspotentiale
Ingen strøgkunder
Manglende vilje til at betale for naturoplevelser
Stort udbud af gratis el. billige naturoplevelser
Der er nedgang i brugen af betalte, eksterne
undervisningstilbud i såvel børnehaver,
folkeskole som ungdomsuddannelser
og universiteter
2.5 DEN VIDERE PROCES
Der er flere punkter, der skal afklares før det bliver muligt at realisere ønsket om at erhverve
Brorfelde og implementere det ønskede koncept Brorfelde – Porten til stjernerne.
Freja Ejendomme har meldt ud, at det aktive salg af Brorfelde påbegyndes efter nytår
2011/2012, såfremt det ikke lykkes parterne bag nærværende koncept at skabe et sandsynligt
scenarie for erhvervelse af ejendommen snarest.
12 Dansk Bygningsarv A/S
225

Derfor er det i første omgang nødvendigt at afdække mulige bidragsydere, der kan tænkes
at ville finansiere dele af erhvervelsen, de nødvendige anlægsarbejder samt yderligere udvikling
og implementering af konceptet. Udover kommunen, regionen, og den Lokale Aktions
gruppe vil det være oplagt at rette henvendelse til følgende fonde for at vække deres
interesse for projektet:
• A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
• Arbejdsmarkedets Feriefond
• Nordea Fonden
• Velux Fonden
• Egmont Fonden
• Bikuben Fonden
I forbindelse med henvendelser til mulige bidragydere er det vigtigt at skaffe støtteerklæringer
fra centrale samarbejdsparter som fx kommunen, nærtliggende attraktioner og
samarbejdspartnere, den lokale turistorganisation m.fl. Støtteerklæringerne bør indeholde
konkrete bud på hvordan den enkelte støtter projektet, økonomisk, med timer eller på anden
måde.
Der bør laves en vurdering af konceptets bæredygtighed, som kan bidrage til at præcisere
og kvalificere konceptet. En bæredygtighedsvurdering indeholder typisk, for hver af konceptets
hoveddele, en kunde- og markedsvurdering, en organisationsanalyse, en analyse af
den foreslåede forretningsmodel, en præcis vurdering af den fremtidige drift og udvikling
for en 5-10-årig periode, en risikoanalyse samt en plan for realisering og en bygningsanalyse,
der yderligere kvalificerer behovet for bygningsistandsættelse og –ændringer. Der er
på nuværende tidspunkt ikke skaffet finansiering til at lave en sådan vurdering af konceptets
bæredygtighed. Det kræver således, at foreningen Brorfelde Centeret kan skaffe finansiering
til en sådan vurdering, enten fra fonde forud for tilsagn om støtte til realisering af
projektet eller fra andre finansieringskilder.
13 Dansk Bygningsarv A/S
226

3. Brorfelde – Porten til stjernerne
Brorfelde Observatoriums fokusområde er formidling af astronomi og nattemørke med
udgangspunkt i stedets særlige historie, autenticitet og bygninger samt det omkringliggende
landskab.
Under overskriften 'Brorfelde – Porten til stjernerne' opbygges en attraktion, hvor man
kan se, lære om og bruge observatoriets kupler og kikkerter, hvor man kan se udstillinger
deltage i kurser og foredrag og andre aktiviteter om historisk og moderne astronomi, hvor
man kan opleve rigtigt nattemørke og de specielle oplevelsesmuligheder det giver, hvor
man kan bygge sin egen kikkert, modelraket eller -komet, hvor man kan opleve natur og få
naturvejledning i international klasse, hvor der er gode overnatnings- og kursusfaciliteter
og hvor man spiser godt til en rimelig pris.
I fremtiden vil Brorfelde således være en hjørnesten i et samlet og styrket tilbud til turister
og feriegæster i Vestsjælland og fra hovedstadsområdet, resten af landet og udlandet. Som
natur- og kulturcenter vil Brorfelde Observatorium være en stor ressource for lokalbefolkningen
og vil dermed være med til at styrke den lokale udvikling.
Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skabes dels en
meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forretningskonceptet,
dels åbnes muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der normalt
betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.
3.1 VISION OG KONCEPT
Vision er at bevare og udvikle Brorfelde med det formål at:
Fastholde det nattemørke, som i dag er bevaret på stedet og formidle det som en særlig
attraktion.
Videreføre og formidle historien om de astronomiske aktiviteter på stedet.
14 Dansk Bygningsarv A/S
227

Sikre og udvikle de landskabelige og bygningsmæssige værdier på Brorfelde og inddrage
og formidle de omkringliggende naturområder.
Skabe en forretningsmæssig udvikling baseret på formidling og oplevelser til lokalbefolkningen,
turister og feriegæster samt undervisningsforløb fra børnehave- til bachelor-niveau
med fokus på astronomi, geologi, meteorologi og biologi.
Styrke den lokale udvikling
Visionen søges opfyldt af et koncept med tre hovedelementer, der præsenteres herunder.
3.2 ASTRONOMI OG NATTEMØRKE
Brorfelde Observatorium bliver Danmarks bedste sted at opleve nattehimlen og en stor del
af publikumsaktiviteterne foregår om natten. På samme måde som mange turister og ferie-gæster
rejser til Skagen efter det særlig lys, vil mange turister og feriegæster tage til
Brorfelde Observatorium for at opleve det helt særlige nattemørke man finder her. Nattemørket
er en attraktion i sig selv og giver mulighed for en lang række aktiviteter hele året.
Det er en ressource, der særligt kan udnyttes de nætter det ikke er stjerneklart og i de
mange mørke timer i vinterhalvåret hvor der ikke findes mange naturtilbud.
Brorfelde vil også tilbyde en lang række aktiviteter som stjernekiggervandringer (med kikkert
eller med der blotte øje), udstillinger, kurser, foredrag og live "video feeds" fra stjerneobservatorier
i hele verden, der alle knytter sig til formidlingen af astronomien og universets
historie og brug af moderne teknoogi og stjernekiggerudstyr. Desuden bliver observatoriets
Schmidt-kikkert en stor attraktion og bidrager til en nærværende formidling
af stjernekikkerter og som inspiration til et værksted hvor man selv kan bygge en stjernkikkert.
Kuplerne bevares med de store kikkerter og udgør autentiske stjernekiggerbastioner
og anderledes udstillingsrum i landskabet.
Ved at gøre astronomi og nattemørke til bærende elementer i konceptet skaber man dels
en meget stærk og troværdigt sammenhæng mellem stedets historie, bygninger og forretningskoncept,
dels åbner man for muligheden for flere aktiviteter i de dele af året, der
normalt betragtes som skulder- og lavsæson for andre attraktioner.
15 Dansk Bygningsarv A/S
228

3.3 NATURFORMIDLING
De fine botaniske, entomologiske og geologiske værdier i overdrevslandskabet ved Brorfelde
Observatorium og i de omkringliggende naturområder, kommer til at udgøre en turistmæssig
attraktion og ressource for hele lokalområdet. Brorfelde Observatorium tilbyder
et af Danmarks bedste naturformidlingstilbud og tiltrækker såvel lokalbefolkningen
som turister og elever/studerende. Tilbuddene spænder over udstillinger til vandreture i
både dagslys og nattemørke og udstillinger'i og om naturen, fx formidlet via de besøgendes
egne smartphones.
Brorfelde tilbyder flere alternative naturformidlingstilbud og formidlingsteknologier. Herudover
er der undervisningstilbud på et højt fagligt niveau for børnehaver, folkeskoler,
gymnasier og bachelorstuderende. Blandt andet uddannes folkeskoleelever til naturvejledere,
og de engageres efterfølgende til at viser andre besøgende rundt i området i weekenderne.
Undervisningstilbuddene bliver en integreret del af lokale og regionale uddannelsesinstitutionernes
uddannelsesforløb og kan suppleres med undervisningsforløb rettet
mod faglærerne.
Ved at koble et stærkt naturformidlingskoncept med Brorfeldes fokus på astronomi og
nattemørke opnår man en række muligheder for naturformidling som man ikke finde noget
andet sted i Danmark. Naturformidlingen i Brorfelde kan med andre ord i bogstavelig
forstand blive enestående.
3.4 OVERNATNING, CAFÉ/RESTAURANT OG KURSER
Brorfelde Observatorium skal have et godt, bæredygtigt køkken, baseret på regionale og
lokale råvarer. Madens kvalitet er høj og findes i flere prisniveauer. Alle, fra børnefamilier
og lokale til turister og virksomhedsbestyrelser, vil være velkomne i Brorfeldes café og restaurant
– og de føler sig alle godt behandlet. Køkkenet vil kunne betjene alle områdets
bygninger, aktiviteter, ikke kun i det designerede restaurant-/cafélokale. Det vil også være
muligt at købe en madpakke som man kan have med på tur i landskabet. Køkkenet vil udover
den daglige drift tilbyde særlige (g)astronomiske arrangementer, der ikke alene tiltrækker
lokalbefolkningen men også publikum fra et større område, ligesom man vil betjene
virksomheder der afholder kurser på stedet, private arrangementer som bryllupper,
og i forbindelse med kulturelle events som natkoncerter, opera m.m.
Brorfelde Observatorium vil tilbyde overnatningsmuligheder til fx virksomhedskurser,
børnefamilier, bryllupper m.m. Desuden bliver overnatningsmulighederne ofte aktuelle at
inddrage i forbindelse med stedets nataktiviteter. Overnatningsmulighederne lever op til
nutidige komfortkrav og til virksomheders krav til et kursussted. Der etableres evt. shelters
i landskabet, der gør det muligt at overnatte mere primitivt.
16 Dansk Bygningsarv A/S
229

Kursus-, overnatnings- og spisemulighederne bliver attraktive såvel i kraft af deres egne
kvaliteter som i kraft af stedets særlige karakter og tilbud og de unikke aktivitetsmuligheder
det giver.
17 Dansk Bygningsarv A/S
230

4. Bygninger
Brorfelde Observatorium ligger i landskabet Brorfelde Bakker, der er et interessant og
oplevelsesrigt område hvad angår såvel landskab, geologisk historie og botanik som naturhistorie
i øvrigt. 1
Observatoriet er beliggende Observator Gyldenkernes vej 3-15 ca. 10 km. syd for Holbæk,
og er med de fire observatoriebygninger, værkstedsbygning, hovedbygning, de fem tjenesteboliger
og det omgivende landskab et samlet anlæg med store kulturhistoriske og arkitektoniske
værdier.
Anlægget er opført 1953-1964 af arkitekt Kaj Gottlob (1887-1976) og professor og havearkitekt
Georg Georgsen (1873-1976). Det fremtræder som et markant arkitektonisk værk,
hvor den landskabelige bearbejdning fremhæver de enkle bygningsvolumener. Kaj Gottlobs
murede bygninger er baseret på en funktionel, dansk byggetradition, hvor teglet og
sadeltagene er i fokus. Mens boligerne er beskedne og afdæmpede i udtrykket, er der i hovedbygningen
og værkstedsbygningen en ekspressivitet i såvel sammensætningen af klare
bygningsformer i hovedgrebene som i bygningsdele og detaljering af. Alle teglbygningerne
trykker sig ned i landskabet, og deres røde tage underlægger sig de halvrunde og buede
observatoriebygninger i kampesten og metal øverst på bakken.
1 Danmarks Naturfredningsforening, Fredningsforslag, 2009, s. 3
18 Dansk Bygningsarv A/S
231

For en mere detaljeret præsentation af de enkelte bygninger se bilag 1
4.1 FREDNING
Bygningerne på Brorfelde Observatorium blev med omgivelser fredet 3. marts 2011. Fredningen
omfatter de fire stjernekikkertbygninger, værkstedsbygningen, hovedbygningen
med overdækket parkering, de fem tjenesteboliger samt det tilhørende vejanlæg og de arkitektonisk
bearbejdede cirkulære jordvolde med dobbelte hæk-rækker omkring boligerne 2
Danmarks Naturfredningsforening har i november 2009 stillet forslag til en landskabsfredning
af Observatoriebakken på Brorfelde. Forslaget behandles ved Fredningsnævnet
for Vestsjælland og forventes afgjort i september 2011. Den foreslåede fredning grænser op
til eksisterende fredede landskaber næsten hele vejen omkring grunden, og gennemføres
fredningen vil Brorfelde ligge i et stort fredet landskabsbånd.
Bygningsfredningen og den eventuelle forestående landskabsfredning vil samlet gøre
Brorfelde til et eksempel på en fredning af en helhed, og det bliver en grundlæggende
præmis for brugen og udviklingen af Brorfelde, at landskabet og bygningerne bevares og
sikres i det nuværende udtryk. Samtidig er fredningerne med til at beskytte de markante
kulturhistoriske fortællinger i områdets bygninger og i landskabet, der giver stedet en tydelig
og stærk identitet, som kan bruges til gavn for kommende aktiviteter i området.
4.2 VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND
Grundlæggende er alle bygningerne sunde og uden tegn på større skader og genopretningsbehov.
De senere år er bygningerne imidlertid kun vedligeholdt nødtørftigt, sådan at
de er tætte på tag og fag. Derfor er der tegn på slitage af overfladisk karakter og et almindeligt
opretningsbehov på fx udvendigt træværk, tagrender og nedløb. Understrygningen
af tegltagene forekommer at være intakt, men bør efterses.
2 Fredningssag fra FBB
19 Dansk Bygningsarv A/S
232

I interiører er slitagen også primært af overfladisk karakter – dog er der et behov for
istandsættelse af køkkener og udskiftning af wc/baderum/vådrum. Elektricitets- og varmeinstallationer
er efter alt at dømme forældede og nedslidte.
I observatoriebygningerne er der partielt problemer med indtrængende vand i kældre med
betonvægge. Freja Ejendomme er i gang med at finde årsagen til problemet.
For en mere detaljeret præsentation af de enkelte bygningers bevaringsværdier se bilag 2.
4.3 ANBEFALINGER - NY ANVENDELSE
Det er afgørende for realiseringen af et kommende projekt, at de nye funktioner kan udspille
sig inden for de rammer, som stedets bygninger, de væsentlige bevarings- og fredningsværdier
og landskab stikker ud.
Den overordnede plan for udviklingen er, at hoved- og værkstedsbygninger bevares og
moderniseres til kulturelle og formidlingsmæssige formål, mens de fem boliger moderniseres
til brug for fx overnatninger. Endvidere placeres astronomiske aktiviteter i observatorie-bygningerne,
herunder udstillinger, muligheder for at gennemføre astronomiske
iagttagelser, offentlig formidling af forskning m.v. Grundlæggende egner bygningerne sig
hver især godt til disse formål.
Værkstedsbygning
Bygningen kan med sin rumlige disposition og få, mindre ændringer bruges til fx information/reception,
udstilling, foredrag og café – funktioner, der harmonerer med
bevaring af bygningens nuværende materialer såvel ude som inde, så det nøgterne
værkstedmiljø bevares.
Hovedbygning
Bygningen kan med få ændringer bruges til undervisning, sociale formål og administration.
Tjenesteboliger
Boligerne kan i fremtiden individuelt eller samlet anvendes til boliger, overnatnings-
eller kursusfaciliteter o.l. med større eller mindre tilknytning til områdets bærende
koncept.
Observatoriebygninger
Der kan i bygningernes kikkertrum etableres astronomiske aktiviteter og udstillinger,
uden at interiørets uisolerede og nøgterne karakter ændres.
20 Dansk Bygningsarv A/S
233

4.4 UDVIKLING MED FREDNING
Når bygningerne skal tilpasses et nyt koncept for anvendelsen af Brorfelde, vil der efter alt
at dømme gælde særlige forhold pga. bygningsfredning. I det følgende gives en række anbefalinger,
der bør indgå i overvejelserne omkring udviklingen mod en ny anvendelse.
Arbejdet med fredede bygninger kræver i særlig grad specialiseret bygningskompetence
og en grundig bearbejdning af projekter. Alle arbejder forventes at have en høj kvalitet,
der kan stå mål med bevaringsværdierne på stedet.
Istandsættelsesarbejderne må aldrig føre til en forringelse af bevaringsværdierne på
stedet. Tværtimod skal der holdes et fokus på, at værdierne understøttes og accentueres.
Dette gælder også i arbejder, der berører samspillet mellem bygninger og landskab.
Det er sjældent muligt at benytte sig af standardløsninger og standardbygningskomponenter
i arbejdet med fredede bygninger. Det kan være et fordyrende faktum, men det
kan også være besparende, idet man kun gennemfører nødvendige arbejder og ikke udskifter
bygningsdele, før de er udtjente.
Alle forandringer af bygninger og fredede haveanlæg, der ligger udover almindelig vedligeholdelse,
skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen.
Grundlæggende omdisponeringer og udvikling af større tiltag - så som tilbygninger,
nyopførelser af bygninger, ændringer af skillevægges placeringer mv. – bør foregå i tæt
dialog med Kulturarvsstyrelsen.
Dialogen skal indledes på et tidligt stadie i projektudviklingen, så man undgår fordyrende
disponeringer i processen, der eventuelt ikke kan realiseres.
Jf. konceptet vil behovet for tilpasning af værkstedsbygningen og hovedbygningen være
størst. For en gennemgang af anbefalinger vedr. udvikling til ny anvendelse af værkstedsbygningen
og hovedbygningen se bilag 4.
21 Dansk Bygningsarv A/S
234

5. Fremtidig organisation og ejerskab
Det fremtidige ejerskab af Brorfelde organiseres således:
Ejerskab
Brorfelde ejes og administreres af en erhvervsdrivende fond, der er etableret af, og erstatter,
Foreningen Brorfelde Centret.
Bestyrelsen for fonden sammensættes af repræsentanter for de organisationer mv. der i
dag kan optages som medlemmer af præsidiet for Foreningen Brorfelde Centret.
Fonden udlåner, bortforpagter eller udlejer bygningerne, retten til aktiviteter i landskabet
mv. til virksomheder og foreninger m.v., der arbejder indenfor områder, der er
sammenfaldende med fondens interesser.
Almennyttig fond
Der etableres evt. en almennyttig fond, der kan støtte aktiviteter i området.
Forpagtere/lejere/brugere
Forpagterne/lejerne forpligtes til at udvikle og drive aktiviteter inden for visionens og
konceptets retningslinjer som en markant del af deres drift på Brorfelde. Forpagterne/lejerne
vil derved hver for sig og i fællesskab medvirke til at realisere visionen og
konceptet for Brorfelde.
Den erhvervsdrivende fond har til formål at bevare og udvikle området som beskrevet i
visionen for projektet. Et evt. overskud geninvesteres i udviklingen af området.
En vurdering af organisationsformens bæredygtighed bør indgår i en fremtidig bæredygtighedsvurdering
af hele konceptet.
22 Dansk Bygningsarv A/S
235

6. Økonomi
6.1 ERHVERVELSE AF EJENDOMMEN
Freja Ejendomme er villig til at sælge Brorfelde til foreningen Brorfelde Centret for 13 mio.
kr. Den annoncerede salgspris er 15 mio. kr.
6.2 ANLÆGSØKONOMI
Det anslås, at anlægsudgifter vedr. vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder på Brorfeldes
bygninger beløber sig til i alt ca. 19,3 mio. kr. ex moms. Beløbet er baseret på:
Håndværkerudgifter: ca. 14,2 mio. kr.
Værkstedsbygning (415 m2 á ca. 9.000 kr.) ca. 3,7 mio. kr.
Hovedbygning (633 m2 á ca. 9.000 kr.) ca. 5,7 mio. kr.
Boliger (814 m2 á ca. 4.900 kr. / 800.000 kr. pr. bolig) ca. 4,0 mio. kr.
Observatorier (252 m2 á ca. 3.000 kr.) ca. 0,8 mio. kr.
Nødvendige posteringer i anlægsbudgettet for ca. 5,1 mio. kr.
Stillads- og byggepladsomkostninger ca. 0,8 mio. kr.
Rådgiverhonorar (12 % af 14,2 mio. + 800.000 kr.) ca. 1,8 mio. kr.
Uforudsete udgifter (15 % af 15 mio. + 1,8 mio. kr.) ca. 2,5 mio. kr.
Anlægsbudgettet vedrører alene vedligeholdelse og istandsættelse af bygningerne i deres
nuværende form.
Udgifter til tilpasninger og bygningsændringer og nybygninger ift. koncept, møblering og
indretning, it/av-installationer vurderes separat af Kvorning Design & Kommunikation,
Udgifter til kloak, afløb og brønde, udskiftning eller supplering af varmeanlæg, istandsættelse
af sekundære bygninger og udhuse på ejendommen, der ligger udover observatoriets
23 Dansk Bygningsarv A/S
236

11 primære bygninger er ikke taget med i nærværende vurdering af projektets økonomi.
Vurdering af disse omkostninger kan først foretages efter en mere tilbundsgående undersøgelse.
6.3 DRIFTSØKONOMI
Det er på det nuværende grundlag ikke muligt at give et bud på Brorfeldes driftsøkonomi.
Analysen af den fremtidige driftsøkonomi bør indgår som en central del af i en egentlig
bæredygtighedsvurdering af hele konceptet.
Ejeren af ejendommen vil dog have en række faste omkostninger, der skal dækkes af driften.
Det vurderes på baggrund af oplysninger fra Freja Ejendomme samt erfaringstal, at de
årlige faste udgifter vil være ca. 1,5-2 mio. kr. Omkostningerne vedr. fx løn til en deltidsleder
og en heltids pedel, vedligehold af bygninger, el, vand og varme, renovation, sikring og
alarmer, bygningsforsikring, revisor, advokat, ejendomsskat, pleje af grønne arealer samt
snerydning.
En mere detaljeret vurdering af de faste omkostninger bør indgår i en fremtidig bæredygtighedsvurdering
af hele konceptet.
Man kan dog på det nuværende grundlag, og under forudsætning af, at erhvervelse, anlægsarbejde
og implementering gennemføres for fondsbevillinger, gaver o.l. påpege, at der
skal skabes indtægter på mindst ca. 1,5-2 mio. kr. for at konceptet forretningsmæssigt kan
løbe rundt.
Det er vigtigt i denne forbindelse at pointere, at der ikke lægges op til at der skal være private
investorer involveret i konceptet, hvorfor der ikke vil være krav om økonomisk afkast
til eksterne parter.
24 Dansk Bygningsarv A/S
237

7. Bilag
Bilag 1: Præsentation af Brorfeldes bygninger
Bilag 2: Bygningernes bevaringsværdier
Bilag 3: Anbefalinger om vedligeholdelse og istandsættelse
Bilag 4: Anbefalinger vedr. udviklingen mod en ny anvendelse af de enkelte bygninger
25 Dansk Bygningsarv A/S
238

BILAG 1: PRÆSENTATION AF BRORFELDES BYGNINGER
I dette bilag præsenteres bygningerne i den rækkefølge, man ankommer til dem.
Værkstedsbygning
Den første bygning, der møder en ved ankomsten til Brorfelde Observatorium, er Værkstedsbygningen.
Bygningen er - i modsætning til de andre bygninger - blotlagt i landskabet,
og markerer ankomsten til området. Bygningen er opført med facader i røde mursten
og med rødt tegltag, og den 'vokser op af' det græsklædte bakkelandskab uden markeret
sokkel.
Bygningen består af en nord-syd vendt bygningskrop, der udgør værkstedshallen. Den
slutter mod syd i en rund/ottekantet tårnbygning. Vinkelret på denne nord-syd akse er en
østvendt, kort værkstedsbygning og en vestvendt bygning, der udgør mandskabsrum og
laboratorium. 3
Bygningen fremtræder meget velbevaret. De primære arkitekturværdier er bygningens
ydre fremtræden, samt en række karakteristiske detaljer: Brugen af birketræsfiner i gangarealerne,
hallens åbne loftkonstruktion, traverskranen i montagerummet og stålvinduerne.
3 Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 18
26 Dansk Bygningsarv A/S
239

Hovedbygning
Hovedbygningen er den anden bebyggelse, der afsløres på ruten til observatorierne på
bakketoppen. Hovedbygningen består af tre øst-vest liggende teglbygninger med tværgående
forbindelsesbygninger. Hvert bygningsafsnit har sin funktion: en arbejdsfløj, en studenterfløj
og en professorfløj. 4
Oprindeligt blev hovedbygningen indrettet med bibliotek, fire større og to mindre arbejdsværelser,
spisestue og tre gæsteværelser samt bolig til observatoriets bestyrer. 5 Siden har
dele af bygningen skiftet funktion, men altid indenfor kategorierne værelser, opholdsrum
og kontorer. Selvom funktionerne er ændrede, er ruminddelingen dermed relativ intakt.
Bevaringsværdierne i hovedbygningen er blandt andet den sammensatte, ydre fremtræden
og i det indre den høje samlingsstue med kaminkrogen, kaminen i professorboligen og
overalt den udstrakte brug af træbeklædning på såvel vægge som lofter. 6
Tjenesteboliger
I 1954 opførtes de 5 tjenesteboliger til Brorfelde Observatorium. Boligerne blev bygget
som relativt uprætentiøse, men funktionelt meget veludnyttede boliger - helt i tidens ånd.
Boligerne er præget af askese, men er samtidigt meget gennemarbejdede i detaljer og i
materialemæssige samspil.
4
Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 20
5
Sagsrapport fra FBB
6
Sagsrapport fra FBB
27 Dansk Bygningsarv A/S
240

De fem tjenesteboliger er helt ens i det arkitektoniske udtryk og er lave, enkle længehuse
med en tværstillet udhusfløj. De er dog forskellige i størrelse, og hierarkiet på arbejdspladsen
er afspejlet i husenes størrelse: Øverst på bakken ligger det største hus til observatoriebestyreren,
dernæst ned ad bakken tre observatorboliger og nederst forvalterbolig. Endelig
er boligerne blevet forsynet med hver sin farve på vinduesrammer, døre og lignende:
Gul, rød, blå, lilla og grøn. Karakteristisk for alle boligerne er den udstrakte brug af træbeklædning
indvendig. 7
Udenom hver bolig er der en jordvold, anlagt som et cirkelslag med en udvendig diameter
på 40 m. Voldens sider er beplantet med tjørnehække. Hækkene giver læ for blæsten her
på bakketoppen, hvor der ikke måtte plantes træer. Samtidig slører hækkene lyspåvirkningerne
fra boligerne. Hvert sæt hække er afbrudt to steder, dels ved en smal indgangspassage
mod nord og dels mod syd i samme længde som huset. På denne måde sikres udsigten
over landskabet. 8
For boligernes vedkommende er de bærende bevaringsværdier den ydre fremtræden og
jordvoldene med de dobbelte hæk-rækker, samt i det indre kaminen i bestyrerboligen og
overalt træbeklædningen.
Observatoriebygninger
Brorfeldes profil mod omverdenen tegnes markant og karakterfuldt af de fire observatoriebygninger
med kupler og hvælv, der alle ligger højt placeret på bakkedraget. De 4 observatoriebygninger
benævnes; Meridiankredsbygningen, Schmidt-kuplen, Kikkertbygning
1 og Kikkertbygning 2. Med deres helt særegne former er observatoriebygningerne
unikke i fortællingen om stedet og den oprindelige funktion. 9
Materialemæssigt adskiller observatoriebygningerne sig klart fra den resterende bebyggelse,
især i kraft af den bastion-lignende forankring i landskabet, som den tunge granitmurede
underdel og jordvoldene skaber. Men også i kraft af de skinnede tøndehvælvede tage
og kuppeltage i metal, der lyser i landskabet. 10
7
Sagsrapport fra FBB
8
Sagsrapport fra FBB
9
Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 16
10
Pilotprojekt, Freja Ejendomme, s. 16
28 Dansk Bygningsarv A/S
241

De væsentligste værdier er det ydre udtryk med den bastante sokkel og kuplerne, ligesom
kuplernes muligheder for åbning har stor betydning for bygningens æstetik og anvendelse.
29 Dansk Bygningsarv A/S
242

BILAG 2: BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER
Bygningerne på Brorfelde Observatorium og det omgivende landskab indeholder en række
fysiske værdier, der tilsammen gør anlægget til et markant arkitektonisk, kulturhistorisk
værk. De primære bevaringsværdier for de fire bygningstyper og landskabet er forudsætninger
i udviklingen, som man skal tage højde for i planlægningen. Overordnet bør nedenstående
anbefalinger som minimum følges:
Værkstedsbygning
Det er vigtigt at bevare den sammensatte bygningsform og de ubrudte tagflader, der
bygger op til den markante tårnbygning. En række karakteristiske detaljer og konstruktioner
fra den tidligere funktion skal beholdes: Synlige stålspær i værkstedshal, Traverskran,
grubegrav og balkon i montagesalen. Brugen af birketræsfiner i gangarealerne.
Hovedbygning
Det er vigtigt at bevare bygningens overordnede struktur med øst-vest vendte bygningskroppe
med sekundære forbindelsesbygninger, der alle har ubrudte tagflader og
røde teglmure, hvor karakteristiske vindueskarnapper skyder sig ud. De indre værdier
er kaminen i professorboligen, den høje samlingsstue med kamin, og den udstrakte
brug af træbeklædning på vægge og lofter.
Tjenesteboliger
Det er vigtigt at bevare boligernes samspil med haver og hække omkring og deres indbyrdes
placering. Det er ligeledes væsentligt at fastholde forholdet mellem den primære
bygningskrop, der er opført i røde tegl, og de sekundære bygningskroppe i tjæret træ. I
bygningernes indre er det vigtigt at bibeholde rummenes disponering, hvor primære
opholdsrum er placeret mod syd og sekundære funktioner mod nord. Også i boligerne
skal den gennemgående træbeklædning bevares samt de tilbageværende originale interiørelementer.
Observatoriebygninger
Det er vigtigt at bevare observatoriebygningernes karakteristiske udformning, der skaber
en genkendelig profil i landskabet. Derfor bør man fastholde det ydre udtryk med
den bastante sokkel og de lyse kupler, samt deres mulighed for at åbne. I det indre skal
trapperummenes træbeklædning bevares.
Landskab
Det er vigtigt at bevare de bearbejdede volde og hække omkring boligerne, der sammen
med den snoede vej gennem anlægget bidrager til oplevelsen af en skulpturel bebyggelse
i landskabet. Hækkene er med til at opretholde mørket på stedet, og det er vigtigt at
bevare denne klare overgang mellem den kultiverede have/beplantning og den vilde
30 Dansk Bygningsarv A/S
243

eplantning på bakken.
Det er vigtigt, at det storslåede og stærkt kuperede landskab holdes åbent, så landskabsformerne
fremtræder klart og ikke sløres af byggeri og udsigtshæmmende beplantning.
Det er desuden væsentligt, at den frie adgang til området også fremover sikres,
og at eksisterende stier kan udvikles, så de knytter an til de omkringliggende, fredede
landskaber. En særlig bevaringsværdi i Brorfelde er nattemørket, som skal beskyttes
mod kunstig nattebelysning i området.
31 Dansk Bygningsarv A/S
244

BILAG 3: ANBEFALINGER OM VEDLIGEHOLDELSE OG ISTANDSÆTTELSE
Bygningerne på Brorfelde er tidstypiske og opført i materialer og håndværksteknikker, der
er kendetegnende for opførelsestidspunktet. De nuværende byggematerialer bør derfor
fastholdes eller udskiftes med tilsvarende kvaliteter og former. Så mange af de oprindelige
materialer som muligt bevares.
Generelt for alle teglbygningerne gælder følgende anbefalinger ved vedligeholdelses- og
istandsættelsesarbejder:
Tagene bør sikres:
Alle tegltagene er i god stand og bør ikke udskiftes. Dog bør alle tages understrygning
eftergås og eventuelt udbedres.
Træværk langs tegltagene skal eftergås og udbedres, herunder sternbrædder og tagfødder.
Alle tagrender og nedløb skal eftergås og størsteparten sandsynligvis udskiftes
Alle trævinduer bevares, eftergås og udbedres med nænsom istandsættes
Alle køkkener bør istandsættes og wc/baderum/vådrum bør udskiftes
Tekniske installationer bør eftergås for eventuelle skader, udbedres og suppleres. Det
gælder såvel varme-, afløbs- som elektricitetsinstallationer
Der gennemføres energibesparende foranstaltninger som en del af fornyelsen:
Nye, energibesparende forsatsrammer til alle bygningernes vinduer
Tætning af døre/vinduer
Eftergang, udbedring og supplering af VVS installationer
Eftergang, udbedring og supplering af el installationer
Eftergang og udbedring af efterisolering af tage og etageadskillelser, hvor det er
æstetisk, teknisk og bevaringsværdimæssigt muligt
Værkstedsbygning
Der etableres en efterisolering af stålvinduerne i tårnrummet i form af en forsatsløsning
Brugen af få materialer i interiøret bør fastholdes.
Hovedbygning
Ved renovering og fornyelse af hovedbygningen bør de originale interiørbestanddele i
vid udstrækning genanvendes, herunder træbeklædninger.
32 Dansk Bygningsarv A/S
245

De senere udførte tilføjelser, fx skillevæg i spisesalen, bør fjernes
Tjenesteboliger
Det anbefales, at man i en istandsættelse og modernisering af tjenesteboligerne bl.a. tager
udgangspunkt i at opretholde følgende:
Haveplanen, der sikrer det tætte samspil mellem beplantning, hække og boliger.
Bygningernes hierarkiske placering i opbygningen på ruten mod observatorierne.
Boligernes sluttede udtryk og relativt tilknappede ydre, og de ret lukkede tagfladers
rytme, der har samhørighed med den øvrige, murede bebyggelse.
Boligplanernes nuværende disponering med opholdsrum mod syd og sekundære rum
mod nord.
Brugen af få og gennemgående, materialer. Stofligheden og samspillet mellem de ubehandlede
brædder og de pudsede skillevægge
Bislagene/udhusene som karaktergivende for husene.
Desuden bør man gennemføre følgende:
En nænsom opgradering med en kontrolleret balance mellem etablering af moderne
komfort og bevaring af oprindelig enkelhed.
Modernisering af boligerne, så de bliver attraktive, nutidssvarende boliger, herunder
en markant modernisering af køkken- og badeværelsesfaciliteter – dog sådan at forrammekøkkener
med palisanderlåger kan fastholdes.
Observatoriebygninger
Kupler, hvælv og mure eftergås og eventuelle utætheder tætnes.
Elektriske installationer eftergås, udbedres og suppleres.
33 Dansk Bygningsarv A/S
246

BILAG 4: ANBEFALINGER VEDR. UDVIKLING TIL NY ANVENDELSE I VÆRK-
STEDSBYGNINGEN OG HOVEDBYGNINGENR
Værkstedsbygning
Udefra betragtet er værkstedsbygningen en meget sluttet bygning. Den er opført med
begrænsede muligheder for at føje nyt til det oprindelige, og det er således ikke oplagt
at overveje tilbygninger. Et behov for øget areal kan eventuelt foreslås realiseret som
indskudte dæk inde i bygningen i meget begrænset omfang.
Bygningens ydre fastholdes, men der kan eventuelt i forbindelse med nye funktioner
foreslås mindre facadejusteringer, der tager højde for den eventuelle bygningsfredning.
Værkstedsbygningen er funktionelt indrettet og bør uden væsentlige indgreb kunne
tilpasses flere forskellige slags nye funktioner. Det skal dog undersøges, om der kan laves
ændringer i bygningens rumforløb, da den nuværende indretning eventuelt kan vise
sig at være begrænsende for udvalgte, nye funktioner.
Der skal tilstræbes en opgradering af komfort i bygningen i nøje overensstemmelse
med en fastholdelse af et enkelt bygningsudtryk. Særligt komfort i form af installationer,
sanitære forhold, mv. vil være påtrængende.
Brugen af det store værkstedslokale bør sigte mod, at tagets stålkonstruktioner kan
fremstå synlige i fremtiden
Hovedbygning
Bygningens ydre fastholdes, men der kan eventuelt i forbindelse med nye funktioner
foreslås mindre facadejusteringer, der tager højde for den eventuelle bygningsfredning.
Den kommende anvendelse bør tage højde for, at den høje samlingsstue med kaminkrogen
skal anvendes i en uændret form.
Ved et eventuelt behov for udvidelse, skal det undersøges, om det er muligt at udvide i
form af en tilbygning eller på en ny, fritliggende placering.
Såfremt det er muligt at udvide den eksisterende bygningsstruktur, vurderes det, at
følgende skal efterleves:
der bygges i fortsættelse af det grundlæggende princip med parallelle fløje, der forbindes
af tværgående gangforbindelser
34 Dansk Bygningsarv A/S
247

enten forlænges de tre øst-vest vendte fløje så vidt muligt - landskabet er den begrænsende
faktor -, eller nye bygningsstrukturer lægges parallelt i forlængelse af det
nuværende princip for bygningen.
Såfremt en eller flere udvidelsesmuligheder skal realiseres, anbefales følgende:
Tagbeklædninger bør fortsat være vingetegl. Man kan overveje, at eventuelle nye
bygningskroppe markeres som adskilte fra den eksisterende bygningsmasse, fx med
brug af pap, zink eller stål som tagbeklædning.
Ligeledes kan det overvejes, om nye ydervægsfacader skal udføres af nye materialer
for at tydeliggøre de dele af bygningen, der ikke er originale. Alternativt kan brugen
af rød tegl fortsættes i en tilføjelse.
Det kan overvejes at inddrage det overdækkede udeareal ved ankomsten til bygningen,
ligesom den smalle bygning med garage/gartnerrum kan anvendes mere intensivt.
Ved en eventuel inddragelse af det overdækkede areal kræves en bearbejdet og velovervejet
løsning i forhold til den stjerneformede belægning, så den ikke forsvinder
fra bygningen.
35 Dansk Bygningsarv A/S
248

From: steen.parkel@gmail.com on behalf of Steen Parkel
To: Kommuneplan
Subject: Turister til Holbæk
Date: 2. marts 2012 10:44:53
Flere og flere byer i Danmark har fået øjnene op for muligheden for
øgning af turister til byen og øgning af omsætning i byens
forretninger.
Bynære autocamperpladser er nøgleordet. Holbæk har gode
muligheder for at oprette sådanne pladser på eller ved havnen, og
derved tiltrække flere turister. Både danske og udenlandske.
Alle de nuværende byer med autocamperpladser kan ses på
www.stellplatz-danmark.dk , og en af dem kan ses her:
http://www.stellplatz-danmark.dk/409.html
DACF - Dansk Autocamper Forening - www.dacf.dk har stor viden og
erfaring i oprettelse af pladser. Og vi står gerne til rådighed med
hjælp og yderligere oplysninger. Læs evt. her:
http://www.camperstuff.dk/viden-om-ac-pladser.html
Med venlig hilsen
Steen Parkel
Nørrestængevej 25 Orø
4300 Holbæk
249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

From: Erik Abraham
To: Kommuneplan
Cc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm Jensen
Subject: Foreløbig screening af potentielle vindmølleområder i Holbæk Kommune
Date: 4. april 2012 13:33:20
Attachments: image001.jpg
ATT00001.htm
Bilag 1. Oversigt over potentielle vindmølle områder i Holbæk Kommune.pdf
ATT00002.htm
Holbæk Komune - Potentielle vindmølleområder.pdf
ATT00003.htm
Hej Lindy;
Med henvisning til det af kommunen udsendte debatoplæg til en ny
kommuneplan med frist for idéer og forslag til projekter, har vi foretaget en
screening af mulighederne for at opstille vindmøller i kommunen. Resultatet
fremgår af vedlagte. Egentlige forslag til vindmølleprojekter vil blive fremsendt i
separate mails.
Vi ser frem til en yderligere dialog med kommunen om den fremtidige
planlægning af vindmøller i kommunen.
265

266

Screening af vindmølleområder i Holbæk kommune
Wind Estate A/S har foretaget en screening af potentielle vindmølleområder i Holbæk
kommune med henblik på at fremlægge egentlige projektforslag til Holbæk kommunes
debatoplæg med frist den 10. april 2012. Konklusionen er, at der reelt kun er ganske få
umiddelbare projektmuligheder i kommunen, medmindre kommunen åbner op for
planlægning af vindmøller i de hidtidigt beskyttede områder, såsom særligt landskabelige
beskyttelseszoner, kulturlandskaber, flysikkerhedszoner mv.
Vi har delt områderne op i to område bestående af potentielle vindmølleområder udenfor
og indenfor beskyttelsesområde som er defineret af Holbæk kommune, se bilag 1. Efter
ønske fra kommunen er der lavet en dybdegående screening af potentielle
vindmølleområder udenfor beskyttelsesområdet langs jernbaner, motortrafikveje,
motorveje samt planlagte motorveje.
Potentielle vindmølleområder udenfor beskyttelsesområde
De potentielle vindmølleområder udenfor det definerede beskyttelsesområde er bestående
af otte mulige områder; Sandby, Kundby, Store Merløse, Merløsegård. Algestrup,
Eriksholm, vest for Hagested og Tornved. Områderne ved Kundby, Store Merløse og
Merløsegård er der plads til store vindmøller, men efter dialog med lodsejerne kan det
konkluderes at de ikke er interesseret i vindmøller på deres jord. Ved Eriksholm er
området er klassificeret som kulturmiljøområde og det vil derfor være en politisk
beslutning om man ønsker at opføre vindmøller i et kulturmiljøområde. Øst for Hagested
ligger det potentielle område indenfor kystnærhedsområdet og det vil derfor også være en
politisk beslutning om man vil opføre vindmøller. Tornved er et udlagt vindmølleområde
hvor der skal bortsaneres 3 stk. 600 kW som er opført i år 2000. Ved Algestrup er der ingen
konflikter med områdets beliggenhed, men grundet kombinationen af områdets mindre
attraktive vindprofil og kun begrænset plads til mindre vindmøller er området ikke gået
videre med. Ved Sandby er der ingen umiddelbare konflikter med områdets beliggenhed,
og da samtidigt lodsejerne er interesseret i at opstille vindmøller, er området et af de få
reelt tilgængeligt områder. De otte områder er nærmere beskrevet nedenfor. Det kan
efter en dybdegående screening af områder udenfor beskyttelsesområderne konkluderes at
mulighederne for at opstille vindmøller langs jernbaner, motortrafikveje, motorveje samt
planlagte motorveje ikke er eksisterende.
267

1. Sandby
Antal Møller
Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m.
Beskrivelse
Området ved Sandby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om
opstilling af vindmøller, men området er af kommunalbestyrelsen blevet udpeget
som et potentielt vindmølleområde, hvor der kan udarbejdes kommuneplantillæg.
Området er bestående af jordbrugsområde af stor skala med højspændingsledning
gennem området.
Lodsejerne
Sandby projektet forbeholder, at 3 lodsejere er interesseret i at planlægge for
vindmøller på deres ejendomme. Lodsejerne har allerede givet os fuldmagt til at
ansøge om vindmøller på deres jorde.
2. Kundby
Antal Møller
Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt kan der står 3
vindmøller med en totalhøjde på 125 m.
Beskrivelse
Området ved Kundby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om
opstilling af vindmøller. Er beliggende i jordbrugsområde forholdsvis tæt på
Kundby. Området har tidligere været udlagt, men blevet udtaget af planlægningen,
da lodsejeren i området ikke var og fortsat ikke er interesseret i at få vindmøller på
sin jord.
Lodsejerne
Kundby projektet forbeholder, at lodsejeren er interesseret i at planlægge for
vindmøller på sin ejendom.
3. Store Merløse
Antal Møller
Der er plads til 2-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m.
Beskrivelse
Området ved Store Merløse har været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er bestående af jordbrugsområde hvor der
løber højspændingsledninger syd for området. Ellers forekommer området
forholdsvis uforstyrret. Området er dog blevet fravalgt grundet luftpladsen nord for
268

Kirke Eskilstrup. Afhængig af antallet af vindmøller, der opstilles, vil afstanden
svinge ved 2 møller til 4 møller fra 4100 m til 3500 m fra den nordligste mølle til
luftpladsen.
Lodsejerne
Store Merløse projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at
planlægge for vindmøller på sin ejendom.
4. Merløsegård
Antal Møller
Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 140 m. Alternativt 3 vindmøller
med en totalhøjde på 125 m.
Beskrivelse
Området ved Merløsegård har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes
debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområde
vest for Merløsegård.
Lodsejerne
Merløsegård projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at
planlægge for vindmøller på sin ejendom.
5. Algestrup
Antal Møller
Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 125 m.
Beskrivelse
Området ved Algestrup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområder som ligger
øst for Grøntved Overdrev som er beskyttelsesområde midt i kommunen. Områdets
har en mindre attraktive vindprofil og der er kun plads til to mindre vindmøller.
Lodsejerne
Algestrup projektet forbeholder, at en lodsejer er interesseret i at planlægge for
vindmøller på hans ejendom. Vi har ikke været I dialog med lodsejer.
6. Eriksholm
Antal Møller
Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 140 m, eller alternativt 3
vindmøller med en totalhøjde på 125 m.
269

Beskrivelse
Området ved Eriksholm har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er bestående af landskabsområde i
kulturmiljøområde hvor en mindre højspændingsledning løber gennem området.
Lodsejerne
Eriksholm projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at
planlægge for vindmøller på sin ejendom. Vi er i dialog med lodsejeren, som indtil
videre er åben overfor yderligere dialog omkring et eventuelt projekt på hans
ejendom.
7. Øst for Hagested
Antal Møller
Der er plads til 3 vindmøller med en totalhøjde på 140 m, eller alternativt 4
vindmøller med en totalhøjde på 140 m.
Beskrivelse
Området ved øst for Hagested har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes
debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er bestående af
landskabsområder som ligger i kystnærhedszonen. Holbæk flyveplads ligger 2500-
3000 m fra området.
Lodsejerne
Hagested projektet forbeholder, at lodsejeren i området er interesseret i at
planlægge for vindmøller på sin ejendom. Vi er i dialog med lodsejeren, som indtil
videre er åben overfor yderligere dialog omkring et eventuelt projekt på hans
ejendom.
8. Tornved
Antal Møller
Der er plads til 2 vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Alternativt 3 vindmøller
med en totalhøjde på 125 m.
Beskrivelse
Området ved Tornved er medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling
af vindmøller. Området er bestående af jordbrugsområde tæt ved jernbanen. Der
skal bortsaneres 3 stk. 660 kW vindmøller som er opstillet i år 2000.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
270

Potentielle vindmølleområder indenfor beskyttelsesområde
De potentielle vindmølleområder indenfor det definerede beskyttelsesområde er
bestående af syv mulige områder; Svinninge, Brokøb, Mørkøv, Knabstrup, Vognserup,
Knabstrup Enge og Ubberup. De syv områder har alle plads til store vindmøller med en
totalhøjde på 130-140 m. Områderne er ikke undersøgt i mindste detalje da de alle er
beliggende i beskyttelsesområdet. De syv områder er medtaget for at skabe et overblik
over mulige vindmølleområder såfremt kommunen ønsker at opsætte vindmøller i
beskyttelsesområdet.
De syv områder er nærmere beskrevet nedenfor. Det kan efter en dybdegående screening
af områder udenfor beskyttelsesområderne også konkluderes at mulighederne for at
opstille vindmøller langs jernbaner, motortrafikveje, motorveje samt planlagte motorveje
i disse områder heller ikke er eksisterende.
9. Svinninge
Antal Møller
Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m.
Beskrivelse
Området ved Svinninge har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Svinninge ved
kommunegrænsen til Kalundborg kommune i beskyttelsesområde med
højspændingsledning tværs gennem området. Området er klassificeret som
potentielt vådområde.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
10. Brokøb
Antal Møller
Der er plads til 4-5 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt 3
vindmøller med en totalhøjde på 125 m.
Beskrivelse
Området ved Brokøb har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om
opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Brokøb og ved
kommunegrænsen til Kalundborg kommune og er bestående af beskyttelsesområde
klassificeret som potentielt vådområde hvor dele af området langs Åmose Å er
271

internationalt naturbeskyttelsesområde. Der løber en højspændingsledning syd for
området.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
11. Mørkøv
Antal Møller
Der er plads til 4-6 vindmøller med en totalhøjde på 150 m.
Beskrivelse
Området ved Mørkøv/Torbenfeld har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes
debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende vest for Torbenfeld
i skovåbningen mellem Orekrog, Nylænge og Hellede skov i beskyttelsesområde
klassificeret som kulturmiljøområde hvor en del af området er potentielt
vådområde.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
12. Knabstrup
Antal Møller
Der er plads til 4 vindmøller med en totalhøjde på 130 m.
Beskrivelse
Området ved Knabstrup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er beliggende sydøst for Knabstrup mellem
Helleskov og Krøjerup og er bestående af beskyttelsesområde klassificeret som
kulturmiljøområde.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
13. Vongserup
Antal Møller
Der er plads til 3-6 vindmøller med en totalhøjde på 140 m.
Beskrivelse
Området ved Vognserup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er beliggende sydøst fro Kundby og er
bestående af beskyttelsesområde som er klassificeres som potentielt vådområde
272

samt dele af området er mose og åbeskyttelsesområde. Der løber to
højspændingsledninger gennem områder.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
14. Knabstrup Enge
Antal Møller
Der er plads til 3-4 vindmøller med en totalhøjde på 150 m.
Beskrivelse
Området ved Knabstrup Enge har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes
debatoplæg om opstilling af vindmøller. Området er beliggende nordøst fro
Knabstrup og er bestående af beskyttelsesområde som er klassificeres som
potentielt vådområde samt dele af området er åbeskyttelsesområde og
kulturmiljøområde. Der løber to højspændingsledninger gennem områder.
Lodsejerne
Ikke kontaktet
15. Ubberup
Antal Møller
Der er plads til 3 vindmøller med en totalhøjde på 150 m. Alternativt flere
vindmøller med en totalhøjde på 130 m.
Beskrivelse
Området ved Ubberup har ikke været medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg
om opstilling af vindmøller. Området er bestående af beskyttelsesområde som
klassificeres som skovrejsningsområde. Området er dog ikke nærmere undersøgt
pga. luftpladsen nord for Kirke Eskilstrup.
Lodsejerne
Ikke kontaktet.
273

From: Erik Abraham
To: Kommuneplan
Cc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm Jensen
Subject: Projektforslag til vindmøller ved Sandby
Date: 4. april 2012 13:45:48
Attachments: image001.jpg
ATT00001.htm
Projektforslag - Vindmølleprojekt ved Sandby.pdf
ATT00002.htm
Bilag 1a. Projekt illustration.pdf
ATT00003.htm
Bilag 1b. Visualisering.pdf
ATT00004.htm
Bilag 2, Skyggekort.pdf
ATT00005.htm
Bilag 3a, Støjkort.pdf
ATT00006.htm
Bilag 3b, Støjkort med Hagesholm.pdf
ATT00007.htm
Bilag 4. Skyggekast.pdf
ATT00008.htm
Bilag 5. Støjkort.pdf
ATT00009.htm
Bilag 6. Afstand til eksisterende Vindmøller.pdf
ATT00010.htm
Bilag 7. Kortbilag over Arealinfo.pdf
ATT00011.htm
Bilag 8. Kortbilag fra arealinfo.pdf
ATT00012.htm
Hej Lindy;
Under henvisning til vores tidligere fremsendte forslag til et vindmølleprojekt ved
Sandby fremsender vi forslaget påny som et indlæg til kommunens debatoplæg til
en ny kommuneplan. Som det fremgår af vores screenings proces, er Sandby
vindmølleprojektet et af de reelt få projekter, som der umiddelbart kan
planlægges for i Holbæk kommune. Vi anmoder derfor kommune om at overveje
enkeltsagsbehandling af projektet, når og efter der foreligger en afklaring på
klagesagen over vindmølleprojektet ved Hagesholm.
Vi ser frem til en yderligere dialog om projektet med kommunen.
274

PROJEKTFORSLAG
- VINDMØLLEPROJEKT VED SANDBY
April 2012
275

1. Baggrund
Wind Estate A/S påtænker at opstille tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter
umiddelbart vest for Sandby og nord for Svinninge, alternativt påtænkes fire vindmøller med en
totalhøjde på op til 140 meter. Vi har valgt at lave visualisering på det første alternativ eftersom at
der ved alternativet med fire vindmøller vil forekomme vingeoverslag over åbeskyttelseslinjer. Der er
dog ikke bemærkelsesværdigt forskel i den visuelle oplevelse af vindmøllerne i landskabet ved de to
placeringer.
Området ved Sandby er ikke medtaget i Holbæks Kommunes debatoplæg om opstilling af vindmøller,
men området er af kommunalbestyrelsen blevet udpeget som et potentielt vindmølleområde, hvor
der kan udarbejdes kommuneplantillæg. Dette såfremt at det kan godtgøres, at opstillingen af
vindmøller i området fremstår harmonisk, og at det samtidig opfattes som et adskilt anlæg i forhold
til de eksisterende møller i området. Sandby er således ikke med i vindmølleplanen, men fremstår
vindmølleprojektet i fotovisualiseringer harmonisk, er det opfattelsen, at området kan blive
enkeltsagsbehandlet eller medtaget i kommende kommuneplan.
Det er vores vurdering at landskabet kan bære de store møller, og der er generelt ingen steder, hvor
landskabs-opfattelsen overordnet set vil blive forstyrret. Dog vil udsigten langs landkanalen
forandres, ligesom at møllerne i et vist omfang vil være dominerende i udsigten, men de ødelægger
ikke opfattelsen af landskabet. Der er ikke fundet steder hvor det umiddelbart vil være kritisk for
landskabet at opstille de tre vindmøller
I forhold til områdets skærpede grænseværdier for støj til Sandby og nærmeste beboelse, samt
afstand til åbeskyttelseslinjer og sammenspil med eksisterende vindmølleparker, har vi vurderet, at
projektet overholder alle gældende krav på det definerede område. Det er lavet visualiseringer på
projektet med 3 vindmøller eftersom opstillingen af fire møller vil have vingeoverslag over
åbeskyttelseslinjer og derfor kræver dispensation til dette, såfremt visualiseringer for fire møller
efterspørges udføres disse. Projektet og visualiseringer er illustreret i vedlagt bilag 1a og 1b.
Projektet vedrører følgende ejendomme og lodsejere, som alle har givet os fuldmagt til at anmelde
projektet.
Matr. 7a, Lammefjorden, Kundby, Maja Birch Olsen, Maglebjerg 3, 4520 Svinninge.
Matr. 27, Lammefjorden, Kundby, Karsten Skærbæk Andersen, Strandlystvej 10, 4520 Svinninge.
Matr. 19a, Lammefjorden, Kundby, Karsten Skærbæk Andersen, Strandlystvej 10, 4520 Svinninge.
Matr. 11, Lammefjorden, Kundby, Niels Nordal Nielsen, Sandby, 4520 Svinninge.
276

2. Vindmølletype
Anmeldelsen gælder for 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 meter, en maksimal
rotordiameter på 113 meter, og en maksimal navhøjde på 90 meter. Følgende vindmølletyper kan
blive aktuelle på den givne placering:
Fabrikant Type Kapacitet Rotordiameter Navhøjde Totalhøjde
Siemens S113-3.000 3.000 kW 113 m 83,5 m 140 m
Siemens S113-2.300 2.300 kW 113 m 83,5 m 140 m
Vestas V112-3.075 3.075 kW 112 m 84,0 m 140 m
Siemens S101-3.000 3.000 kW 101 m 89,5 m 140 m
Vestas V100-2.600 2.600 kW 100 m 90,0 m 140 m
I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at de større Siemens S113-2.300/3.000 kW vindmøller
er en videreudvikling af deres S101-3.000 kW vindmølle, men den endelige konfiguration er endnu
ikke bekræftet. Derfor anmoder vi i første gang om, at et eventuelt plangrundlag for projektet
indeholder rammerne til de større vindmøller fra Siemens, om end det ikke nødvendigvis er en af
disse mølletyper, som bliver rejst i området.
Denne anmeldelse tager udgangspunkt i tre alternativt fire Vestas V112-3,075 kW vindmøller med en
navhøjde på 84 meter.
3. Produktion
De tre vindmøller vil estimeret kunne producere mere end 28 MWh årligt, hvilket svarer til godt
6.500 husstandes årlige elforbrug. De fire vindmøller vil estimeret kunne producere mere end 37
MWh årligt, hvilket svarer til knap 9.000 husstandes årlige elforbrug.
Velvidende at tilstrækkeligt vedligeholdte vindmøller har en væsentlig længere levetid, er
vindmøllernes produktionstid forudsat til 20 år, hvilket betyder, at udledningen af drivhusgasser i
denne periode vil blive reduceret med ca. 370.000 – 480.000 tons Co2-ækvivalenter, sammenlignet
med energi produceret fra en blanding af fossile og vedvarende energikilder, leveret til forbrug i
Vestdanmark.
4. Planlægning for vindmøller
Vindmølleprojektet er designet, så det lever op til samtlige af vindmøllecirkulærets bestemmelser og
retningslinjer for så vidt angår opstillingsmønstre, største totalhøjde, afstand til beboelse, grænseværdier
for støj samt placering i forhold til vejanlæg. Cirkulærets anbefaling af, at der ved
planlægning for vindmøller sikres, at nabobebyggelse ikke påføres mere end 10 timers skyggekast om
277

året, bliver ligeledes overholdt, idet beboelsesejendommen som påføres flest skyggekasttimer ligger
på 9 timer og de resterende beboelsesejendomme ligger omkring eller under 5 timer. Vedlagt i bilag
2, 3a og 3b fremgår henholdsvis skyggekort og støjkort. Alternativet med fire vindmøller lever også
op til samtlige af vindmøllecirkulærets bestemmelser. Vedlagt i bilag 4 og 5 fremgår henholdsvis
skyggekort og støjkort.
Området omkring det foreslået vindmølleprojekt er præget af tre mindre vindmølleparker og en stor
vindmøllepark. De fire vindmølleparker er som følger.
Øst for det planlagte vindmølleprojekt, sydøst for Sandby, er der etableret en mindre
vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Bonus 600 kW. Nærmeste afstand mellem
det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 1.900 meter.
Vest for det planlagte vindmølleprojekt, nord for Svinninge, er der etableret en mindre
vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Bonus 450 kW. Nærmeste afstand mellem
det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 2.250 meter.
Nord for det planlagte vindmølleprojekt, sydøst for Fårevejle Stationsby, er der etableret en
mindre vindmøllepark bestående af tre vindmøller af typen Nordtank 550 kW. Nærmeste
afstand mellem det eksisterende og det planlagte projekt er ca. 3.000 meter.
Nordøst for det planlagte vindmølleprojekt, ved Hagesholm i Lammefjorden, er der etableret
en stor vindmøllepark bestående af 6 vindmøller af typen NEG Micon 2.000 kW samt 10
vindmøller af typen Siemens 2.300 kW. Nærmeste afstand mellem det eksisterende og det
planlagte projekt er ca. 3.750 meter.
Eftersom afstanden mellem det planlagte projekt og de eksisterende vindmøller vil være mindre end
28 gange totalhøjden på de nye møller (svarende til 3.920 meter), skal der i henhold til
vindmøllecirkulæret redegøres for, hvorvidt den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét
anses for ubetænkelig. Afstand til de eksisterende projekter er vedlagt i bilag 6.
Den umiddelbare konklusion på samspillet mellem vindmølleanlæggene er, at det foreslået
vindmølleprojekt naturligt og intuitivt vil blive opfatte som et separat og adskilt anlæg, idet det
adskiller væsentligt sig fra de tre mindre anlæg i størrelse og det større anlæg i opstillingsmønster,
hvorfor anlæggene efter vores vurdering ikke er i konflikt med hinanden.
Dertil skal i øvrigt peges på, at det foreslået projekt er placeret i et teknisk storskala landskab, som i
forvejen er påvirket af krydsende elmaster og de øvrige vindmølleanlæg, hvorfor anlægget ikke får en
væsentlig negativ effekt på området.
278

5. Indbyrdes afstand mellem vindmøllerne
Vindmøllerne er planlagt til at stå med ca. 420 meters afstand, hvorved den samlede længde af
møllerækken vil blive på ca. 840 meter. På grund af forskellige arealmæssige begrænsninger i
området, er det vanskeligt at ændre væsentligt på denne afstand – dette såvel opad som nedad i
afstand.
6. Arealmæssige interesser
Af vedlagte kortbilag fra arealinfo.dk (bilag 7) fremgår det, at der er forskellige arealmæssige
interesser i området, som vi i designet af projektet har forsøgt at indrette os efter. Projektet
overholder alle arealmæssige bindinger, idet der dog skal påpeges følgende forhold:
De tre vindmøller er placeret, så der ikke forekommer vingeoverslag indenfor åbeskyttelseslinjerne.
Alternativ med de fire vindmøller vil derimod have vingeoverslag ind over åbeskyttelseslinjerne,
vedlagt bilag 8.
Matrikelnr. 32 Lammefjorden, Kundby, beliggenhed Kanalvej 10, 4520 Svinninge er ikke
medtaget som beboelse.
7. Planlægnings-procedure og opfølgning
Wind Estate og de involverede lodsejere anmoder Holbæk Kommune om, at det ovenfor beskrevne
vindmølleprojekt rent planlægningsmæssigt kan blive enkeltsagsbehandlet hurtigst muligt, idet
projektet, som et af de få af potentielle vindmøllerområder, overholder alle arealmæssige bindinger
og vindmøllecirkulærets bestemmelser. I finder, som sagt, området meget velegnet til formålet.
Med venlig hilsen
Wind Estate A/S
Peter Dueholm Jensen
Projektleder
Mobil 23 98 20 42
peter@windestate.com
Vedlagt:
- Bilag 1a: Projektillustration
- Bilag 1b: Visualiseringer
- Bilag 2: Skyggekort
- Bilag 3a: Støjkort
- Bilag 3b: Støjkort med Hagesholm
279

- Bilag 4: Skyggekort
- Bilag 5: Støjkort
- Bilag 6: Afstand til eksisterende projekter
- Bilag 7: Kortbilag fra arealinfo
- Bilag 8: Kortbilag fra arealinfo
280

Bilag 1a. Projekt illustration.
281

Foto 1. Taget øst for Svinninge Station på Lammefjordsvej.
282

Foto 2. Set vest fra Svinninge station ved jernbaneoverskæring for enden af Solholmsvej.
283

Foto 3. Set vest for projektets placering på Arnakke.
284

Foto 4. Set fra Gislinge på Vibevej.
285

Foto 5. Set øst for projektet fra Nordvej.
286

Foto 6. Set fra Sandby på Sandby/Sandbyvej.
287

Foto 7. Set fra Sandby
288

Foto 8. Set nord for projektet fra Adelers Alle ved Dragsholm Renseanlæg.
289

Foto 9. Set fra Hørve ved jernbaneoverskæring på Nygårdsvej.
290

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
SHADOW - Map
Calculation: 3 V112 3,075 (84)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
12-03-2012 12:58 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
07-03-2012 20:27/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_640 6180_640, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 656.332 North: 6.179.924
New WTG Shadow receptor
Isolines showing shadow in Hours per year, real case
0 5 10 25
291

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
12-03-2012 13:01 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
12-03-2012 13:00/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
32,0 d ( ) 37,0 d ( ) 42,0 d ( ) 47,0 d ( ) 52,0 d ( )
292

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
12-03-2012 13:01 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
12-03-2012 13:00/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
34,0 d ( ) 39,0 d ( ) 44,0 d ( ) 49,0 d ( ) 54,0 d ( )
293

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
12-03-2012 12:48 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
09-03-2012 15:53/2.7.490
0 1 2 3 4 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:70.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 658.193 North: 6.181.058
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
32,0 d ( ) 37,0 d ( ) 42,0 d ( ) 47,0 d ( ) 52,0 d ( )
294

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
12-03-2012 12:48 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
09-03-2012 15:53/2.7.490
0 1 2 3 4 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:70.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 658.193 North: 6.181.058
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
34,0 d ( ) 39,0 d ( ) 44,0 d ( ) 49,0 d ( ) 54,0 d ( )
295

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
SHADOW - Map
Calculation: 4 V112 3,075 (84)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 13:25 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
07-03-2012 20:38/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_640 6180_640, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 656.392 North: 6.179.864
New WTG Shadow receptor
Isolines showing shadow in Hours per year, real case
0 5 10 25
296

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 13:30 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 13:28/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
32,0 d ( ) 37,0 d ( ) 42,0 d ( ) 47,0 d ( ) 52,0 d ( )
297

Project:
Holbæk - Sandby(opdateret) - Windpro - PDJ
DEC E - Map /s
Calculation: 3 V112 3,075 (84) med re erence møller
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 13:30 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 13:28/2.7.490
0 500 1000 1500 2000 m
Map: Kort25-0107_6200_640 6200_640, Print scale 1:40.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 655.809 North: 6.181.004
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG E isting WTG
Height a ove sea level rom active line o ject
34,0 d ( ) 39,0 d ( ) 44,0 d ( ) 49,0 d ( ) 54,0 d ( )
298

Bilag 6. Afstand til eksisterende vindmøller.
299

Bilag 7. Kortbilag fra Arealinfo.
Kanalvej 10
300

Bilag 8. Kortbilag fra Arealinfo.
301

From: Erik Abraham
To: Kommuneplan
Cc: Lindy Tanvig; Peter Dueholm Jensen
Subject: Projektforslag til vindmøller ved Eriksholm
Date: 4. april 2012 16:25:46
Attachments: image001.jpg
ATT00001.htm
Forslag til vindmølleprojekt ved Eriksholm.pdf
ATT00002.htm
Bilag 1. Projektet.pdf
ATT00003.htm
Bilag 2. Støjkort 3 V90.pdf
ATT00004.htm
Bilag 3. Skyggekort 3 V90.pdf
ATT00005.htm
Bilag 4. Støjkort. Alternativ 3 V90.pdf
ATT00006.htm
Bilag 5. Skyggekort. Alternativ 3 V90.pdf
ATT00007.htm
Bilag 6. Støjkort. Alternativ V112.pdf
ATT00008.htm
Bilag 7. Skyggekort. Alternativ 2 V112.pdf
ATT00009.htm
Bilag 8. Kortbilag fra Arealinfo 3 V90.pdf
ATT00010.htm
Bilag 9. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 3 V90.pdf
ATT00011.htm
Bilag 10. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 2 V112.pdf
ATT00012.htm
Hej Lindy;
Under henvisning til vores tidligere fremsendte screening proces, er der mulighed
for et vindmølleprojekt ved Eriksholm. Vedlagt er et projektforslag som et indlæg
til kommunens debatoplæg til en ny kommuneplan.
Vi ser frem til en yderligere dialog om projektet med kommunen.
302

303

304

305

•
•
306

307

Bilag 1. Projektet
308

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map 6,0 m/s
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:48 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:40/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.505 North: 6.174.838
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)
309

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map ,0 m/s
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:48 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:40/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.505 North: 6.174.838
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)
310

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
SHAD W - Map
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:49 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:48/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.550 North: 6.174.952
New WTG Shadow receptor
solines showing shadow in Hours per ear, real case
0 5 10 25
311

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map 6,0 m/s
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:54 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:53/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.338 North: 6.174.817
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)
312

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map ,0 m/s
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:54 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:53/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.338 North: 6.174.817
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)
313

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
SHAD W - Map
Calculation: 3 V90 2,0 (80)
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 16:55 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 16:54/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.550 North: 6.174.952
New WTG Shadow receptor
solines showing shadow in Hours per ear, real case
0 5 10 25
314

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map 6,0 m/s
Calculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n t boligomr de
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 17:03 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 17:03/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.585 North: 6.174.667
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 6,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
32,0 dB(A) 37,0 dB(A) 42,0 dB(A) 47,0 dB(A) 52,0 dB(A)
315

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
DECIBEL - Map ,0 m/s
Calculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n t boligomr de
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 17:03 / 2
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 17:03/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.585 North: 6.174.667
Noise calculation model: Danish 2007. Wind speed: 8,0 m/s
New WTG Noise sensitive area
Height above sea level from active line object
34,0 dB(A) 39,0 dB(A) 44,0 dB(A) 49,0 dB(A) 54,0 dB(A)
316

Project:
Holbæk - Ny Eriksholm mark - Windpro - PDJ
SHAD W - Map
Calculation: 2 V112 3,075 (84) Ved omfartsvej og n t boligomr de
WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk
WindPRO version 2.7.490 Sep 2011
Printed/Page
29-03-2012 17:07 / 1
Licensed user:
Wind Estate A/S
Læsøvej 1
DK-8940 Randers SV
+45 87 61 11 44
Peter Dueholm / peter@windestate.com
Calculated:
29-03-2012 17:05/2.7.490
0 250 500 750 1000 m
Map: Kort25-0107_6180_660 6180_660, Print scale 1:25.000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 674.520 North: 6.174.982
New WTG Shadow receptor
solines showing shadow in Hours per ear, real case
0 5 10 25
317

Bilag 8. Kortbilag fra Arealinfo 3 V90
318

Bilag 9. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 3 V90
319

Bilag 10. Kortbilag fra Arealinfo. Alternativ 2 V112
320

Fra: vesterdal@mail.dk [mailto:vesterdal@mail.dk]
Sendt: 9. april 2012 17:17
Til: Kira Maria Svankjær
Emne: Kommuneplan 2013
Att.: John Harpøth
Vedr. Kommuneplan 2013
Forslag: Seniorlandsbyen i Tjebberup som forsøgslandsby med
vedvarende energi.
På borgermødet den 26. marts om kommuneplanen nævnte du at der var mulighed
for at søge statstilskud i forbindelse med etablering af vedvarende energi i en landsby -
jeg forstod det som en forsøgsordning. Jeg foreslog at man kigger på Seniorlandsbyen i
Tjebberup, som er en lille, velafgrænset landsby med tæt bebyggelse. Du nævnte at
andre landsbyer havde vist interesse, men at de var for store.
Du bad mig om at skrive til dig, og det gør jeg hermed.
Fra min tidligere henvendelse har jeg klippet følgende: (resten ses nedenfor)
"Jeg bor i Holbæk Seniorlandsby ved Tjebberup, og med inspiration fra hvad der sker
på Samsø har jeg tænkt på, at vi herude med fordel kunne lave en form for kollektiv
varmeplan, der måske kunne indeholde både solceller i det åbne land og nedborede
jordvarmeanlæg til de enkelte boliger.
Vores huse er mellem 6 og 8 år gamle. Landsbyen rummer 46 boliger plus nogle
fællesbygninger. Indenfor en kortere årrække vil de fleste af os få behov for at
foretage nogle investeringer i vores varmeanlæg (gasfyr i hver bolig). "
Jeg håber I vil kigge lidt på os, og meget gerne gå i dialog med os om hvordan
det kunne realiseres.
Venlig hilsen
Karen Sylvest Vesterdal
Fra: vesterdal@mail.dk [mailto:vesterdal@mail.dk]
Sendt: 10. marts 2012 17:44
Til: Anders Asmind
Emne: Fremtidig Varmeforsyningsplan for Holbæk
Hej Anders Asmind
Jeg har for nylig læst at Holbæk Kommune er gået i gang med at lave en ny
varmeforsyningsplan for Holbæk Kommune. Planen skulle omfatte forskellige overvejelser
vedr. fjernvarmeanlæg, geothermi og andre spændende ting med henblik på en mere
bæredygtig varmeforsyning.
Jeg bor i Holbæk Seniorlandsby ved Tjebberup, og med inspiration fra hvad der sker på
Samsø har jeg tænkt på, at vi herude med fordel kunne lave en form for kollektiv
varmeplan, der måske kunne indeholde både solceller i det åbne land og nedborede
jordvarmeanlæg til de enkelte boliger.
Jeg har tænkt på om det ville være muligt at få jer til at komme her og holde et lille oplæg
på et beboermøde til efteråret, og evt. give os nogle bud på andre interessante mennesker
at tale med på området. Jeg har tidligere læst at VAB i Svinninge har fået installeret
nedboret jordvarmeanlæg. Det kunne være interessant at høre om deres erfaringer, og der
findes måske også nogen, der har brugererfaring med solceller eller andre energiformer.
321

Vores huse er mellem 6 og 8 år gamle. Landsbyen rummer 46 boliger plus nogle
fællesbygninger. Indenfor en kortere årrække vil de fleste af os få behov for at foretage
nogle investeringer i vores varmeanlæg (gasfyr i hver bolig).
Det ville være interessant for os at høre hvad I har at sige, og ikke mindst at vise vores
område frem og måske få lejlighed til at påvirke varmeforsyningsplanen, så den også
tilgodeser vores interesser.
Jeg ved at jeres planer nok ligger lidt ude i fremtiden, men det vil være interessant for os i
det mindste at få mulighed for at koordinere vores kommende investeringer med en
kommende varmeforsyningsplan, så vi ikke kommer til at smide penge ud ad vinduet.
Der er ikke planlagt et beboermøde om emnet endnu. Jeg starter her med at forsøge at
samle lidt information sammen, inden jeg går videre med tankerne til et større forum. Jeg
er interesseret i alle former for "gode råd" i den anledning.
Venlig hilsen
Karen Vesterdal
Karen Sylvest Vesterdal
Thorskær 36
Tjebberup
4300 Holbæk
59 46 33 23
26 99 56 22
322

Del 4
Tidligere ansøgninger
henvist til Kommuneplan 2013
323

324

325

326

327

328

329

use Næs
Et lokalsam und i Holbæk ommune
Holbæk Kommune
Att.: Teknik- og miljøafdelingen
Gl. Skovvej 158,
Nr. Jernløse
4420 Jernløse Udby den 2. juli 2010
Udstykning af en byggegrund i landsbymiljø
Tuse Næs Lokalforum ønsker med denne udtalelse at støtte ansøgning fra Pia Varkil og John T.
Pedersen om udstykning af en byggegrund i Løserup by som huludfyldning i den eksisterende
husrække på den lille sidegren til Løserupvej i henhold til tegning, som er vedlagt deres ansøgning.
Tuse Næs Lokalforum mener ikke at denne huludfyldelse vil ødelægge helhedsbilledet af Løserup
som en del af det åbne land, som er det argument man har anvendt i kommuneplanen for
ikke at give mulighed for huludfyldelse i Løserup. Løserup vil med denne udvidelse komme til
at bestå af 6 gårde og 9 huse frem for 8 huse, som det er i dag.
Vi fremsatte den 16. marts 2008 ønske om muligheden for huludfyldelse i Løserup, i forbindelse
med vores kommentarer/indsigelser til Kommuneplanen, hvilket imidlertid ikke blev imødekommet
i den vedtagne udgave af kommuneplanen for Tuse Næs, så derfor genfremsætter vi
hermed dette ønske igen, for at støtte denne ansøgning om huludfyldse.
Tuse Næs Lo alforum s al med udgangspun t i ovenst ende anmode Holbæ Kommune om at
etablere de nødvendige ommuneplanrammer, s det bliver muligt at gennemføre denne huludf ldelse
i Løserup, da det i e vil ødelægge den nuværende landsb afgrænsning.
På vegne af Tuse Næs Lokalforum
Henning Olsen
Talsmand for Tuse Næs Lokalforum
use Næs en om e ærd
udby.holbaeknettet.dk
330

From: Martin Knudsen
To: Lotte Højgaard
Subject: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlæg
Date: 30. januar 2012 20:08:22
Hej Lotte
Det lyder som en god ide at tage det i samme proces.
Vi skal helst op på 10m i højden. Det er både for at kunne springe på hoppene og pga. indeklimaet, da
der jo kommer udstødnings røg fra motorcyklerne.
Lad mig høre når du ved mere.
Venlig hilsen
Martin Wigh Knudsen
Tlf. 59463036
Mobil: 31799134
Den 26. jan. 2012 14.50 skrev Lotte Højgaard :
Med venlig hilsen
Lotte Højgaard
Planlægger / lokalforumkonsulent
Telefon: 72367322
Holbæk Kommune
Plan & Byg
Plan
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Fra: Martin Knudsen [mailto:mwk.mail@gmail.com]
Sendt: 3. januar 2012 21:15
Til: Lotte Højgaard
Emne: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlæg
331

Hej Lotte
Det er rammet ind på vedhæftede med blåt.
Vi har faktisk været lidt inde på stedet før, men jeg kan ikke rigtigt huske hvorfor vi gik videre...
--
Venlig hilsen
Martin Wigh Knudsen
Den 2. jan. 2012 14.25 skrev Lotte Højgaard :
Hej Martin
Vil du ramme placeringen ind på et kort, så undersøger vi nærmere? Heldigvis kommer der jo en
prioritering igen i juni (frist 1. april), så må det være den vi går efter.
Med venlig hilsen
Lotte Højgaard
Planlægger / lokalforumkonsulent
Telefon: 72367322
Holbæk Kommune
Plan & Byg Plan
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Fra: Martin Knudsen [mailto:mwk.mail@gmail.com]
Sendt: 2. november 2011 14:42
Til: Lotte Højgaard
Cc: Kristian Nabe-Nielsen; Kirsten Grunnet; Dorte Harbo Jensen
Emne: Re: Placeringsmulighed for indendørs motorcrossanlæg
Hej Lotte
Vedr. placering af den indendørs Motocross-hal, som vi tidligere har snakket om, så nåede jeg ikke
at komme tilbage med nye muligheder inden den 1. oktober, men nu er der måske dukket en
mulighed op.
Jeg har snakket med ejeren af jorden på vest siden af Go-cart banen (dvs. modsat den side vi tidligere
har snakket om), og han kunne godt være interesseret i at sælge et mindre stykke jord til formålet.
Tror du, at der er en ide i, at arbejde videre med den placering i forhold til kommunens
ønsker om en evt. placering.
Venlig hilsen
Martin Knudsen
Den 2. maj 2011 13.19 skrev Lotte Højgaard :
332

Hej Martin
Sidst vi talte sammen i telefonen fortalte du, at I ikke kunne nå at finde et sted til Motorcross-
hallen til denne planprioritering med frist i april.
Vi har talt om tre steder, hvor vi mener, at kunne planlægge for anvendelsen til støjende
fritidsaktiviteter. Ved gokartbanen, ved skydebanen og sidst ved Børstenbindervej, hvor arealet dog
skulle strække sig over 2 matrikler - både den kommunalt ejede, men også matriklen nord for grundet
behov for plads til parkering mm.
Jeg forstår på dig, at det er økonomiske årsager, der hindrer jer i at gå videre med disse placeringer.
Jeg har forhørt mig i ejendomscenteret og de udarbejder ikke lejeaftaler med mindre, der er
indgået særlige aftaler og derfor er prisen på kommunal jord, som er udlagt i kommuneplanen
fortsat
150 kr./m2.
I kommuneplanens retningslinjer for støjende fritidsanlæg skal anlæggende placeres i jordbrugsområder,
undtagelsesvist i landskabsområder (landzone). Læs evt. mere her:
http://www.holbaeknettet.dk/dokumenter/2_detaabnelandhaefte_vedtaget.pdf
. Vi ser selvfølgelig også på andre placeringer, hvis de ligger i naturlig forlængelse af
eksisterende lignende anlæg, eller at det vurderes at anlægget ikke vil være til gene for
omkringliggende virksomheder mv. samt, at der ikke er boliger i nærheden.
Vores næste prioriteringsfrist er 1. oktober 2011. Du er meget velkommen til at tage kontakt til mig for
nye placeringsforslag eller vende tilbage omkring
de allerede foreslåede, hvis der bliver ændringer vedr. økonomien.
Kopi til:
Kristian Nabe Nielsen, Plan- og Bygchef Kirsten
Grunnet, Ejendomscenteret Dorte Harbo, Landzone
Med venlig hilsen
Lotte Højgaard
Planlægger / lokalforumkonsulent
Telefon: 72367322
mail: loho holb dk
Holbæk Kommune
Plan & Byg
Plan
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
holbaek dk
333

Del 5
Referater fra møder med Erhvervsforum,
Grønt Råd og Ungdomsbyrådet
334

29. marts 2012
Linta
Referat af møde med erhvervslivet arrangeret i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum
29. marts 2012 15:00 – 17:00, Holbæk Erhvervsforum, Auditoriet, Ved Fourgården 7, Holbæk
8 deltagere udefra
Velkomst v Niels Nielsen – Holbæk Erhvervsforum
Luise du Plessis de Richelieu – 1. viceborgmester præsenterer og fungerede som ordstyrer
Bemærkninger fra salen:
Vi skal ikke diskutere de blå felter (kommuneplanrammer udlagt til erhverv), derimod skal vi drøfte
vores drømme
Hvad med varmeplan
Den fysiske planlægning er vigtig
Sammenhæng med US – uddannelse og sundhed
US forholder sig nogle steder konkret til nogle emner, ex. Holbæk som hovedby
Prisværdig med debatfase, de 8 pejlemærker indeholder meget luft og for ukonkret, hvor er
erhvervslivet hende i processen. Jobbene kommer gennem de eksisterende og nye virksomheder.
Kommunen skal skabe rammer og muligheder. Det meste er banaliteter i US. Hvad landbrug og
turisme. Vi har for nyligt mistet 2 virksomheder. Hvordan sætter vi ind i tide. Sæt fokus på
erhvervslivet, resten er flødeskum.
Alle punkterne er luft. Vi har brug for arbejdspladser her – altså ingen pendling.
Vi skal prioritere mellem byerne.
Oplevelsesøkonomi vigtigt for konerne, hvor er det sjovt at være – en god bymidte. Erhvervslivet
skal reklamere med at vi er en tilflytterkommune. Vi har kvalificeret arbejdskraft og
motorvejsadgang. Sats på kvalitet i det offentlige rum, udsigt til vandet osv.
Behov for kvalificerede arbejdspladser til både mand og kone, børnepasning osv. Folk kender ikke
Holbæk. Afstanden til kbhn er ikke så stor. Fortæl om den gode historie – kultur.
Tilflytning kræver job til begge ægtefælder. Det er svært at nå at komme hjem og hente børnene.
Bedre børnepasning.
Hold koordinerede åbningstider i butikkerne.
Det er svært at brande, det skal være troværdigt.
Vedtagelse af kommuneplanen samtidigt med valget.
Vi skal følge lovgivning og det tager tid.
Ok at centralisere omkring Holbæk, men infrastrukturen skal også være god i resten af kommunen.
Vi mangler et guldæg, vi har i for mange år været en pendler by, vi har behov for lokale
arbejdspladser. Kedeligt med de erhverv pletter langs indfaldsveje. Hvad kan vi gøre for Ugerløse
mv
Koncentrer erhvervsområderne.
Trafikken skal også med, er der nye planer.
Erhvervsliv og kommune skal tale sammen. Vi skal fastholde det vi har. På sigt skal vi have vækst,
vi har talt for meget bolig.
Behov for en vækstkommune, det har kostet dyrt. Skift kurs fra bolig til vækst. Handel er vægtig for
handel.
335

Få virksomheder til fra kbhn til Holbæk.
Hvad sker med erhvervshavnen?
Detailhandel er alfa og omega, befolkningen er ikke positive overfor erhvervslivet – det må ikke
være grimt. Hvad vil vi have?
Vi skal anse erhvervslivet som noget positivt.
Motorveje skal give mulighed for erhvervslivet.
Hvad skal havnen bruges til fremadrettet.
Lytter vi til de nye virksomheder?
Vi skal også have et seminarium i Holbæk fremover.
Det vi kan tilbyde er rammebetingelserne – livet.
Skæmmende erhvervsvirksomheder. Vil vi skjule eller fremvise virksomheder.
Vi har brug for flagstænger, hvorfor ikke salg her og hvorfor ikke tømrervirksomheder her. Lav
ikke rammerne mere åbne, større miljøklasser. Tillad salg i erhvervsområder.
Det handler om holdning til erhvervet i kommunen og i befolkningen.
Dækningsafgift er høj i Holbæk.
Se på Kalundborgs virksomheder, samarbejd med nabokommunerne.
Vi leverer vand til Kalundborg.
Vi samarbejder med nabokommunerne.
Holbæk Megacenter en succes bl.a. fordi beliggenhed på vejen til sommerhuset.
Der er ikke behov for flere blå arealer på Valdemars Sejrsvej.
Megacenter er helt utroligt grimt – der skal være bestemmelsen for byggeriet.
Megacentret ser rædselsfuldt ud. Det er et koncept.
Køge har et bedre megacenter – en ensartethed.
Hvem hjælper skrothandleren.
Pænere plankeværk i Ahlgade.
Behov for bedre muligheder for virksomheder i landområderne.
Fjern dækningsafgiften.
Handelsstandsforeningen har godt samarbejdet med kommunen, vi har ingen problemer – det går
lidt for langsomt. Godt samarbejde med KMU.
Giver Rosen tomme butikker?
Politisk vil vi ikke bygge til tomme butikker.
Folk kan godt lide at handle i centre. Slagelse og Roskilde er konkurrenter.
Vi har en unik hovedgade – men hvis der bliver bygget mange kvadratmeter i et center, så afgør
markedskræfterne, hvor meget plankeværk vi skal have i Ahlgade?
Kan kommunen købe grunden med plankeværket? – til fx et grønt område
Hvad skal vi med havnen?
Værftet og AP. Møller med ind. De skal selv skaffe finansiering.
Det skal ikke være kommunen betale plankeværk i Ahlgade, det må ejeren klare.
Kommunen skal sætte rammerne, men ikke betale.
Parkering er et problem i Holbæk Kommune.
Hvor er midlerne, der er indbetalt til parkeringsfonden blevet af?
Vi har parkeringspladser nok, men tiderne er måske forkerte. Der sker hele tiden gode ting pga det
gode samarbejde mellem kommunen og handelsstandsforeningen.
Luise (viceborgmester): Brug jeres netværk og indsend kommentarer.
336

Holbæk Kommune · 0 Kommuneservi e · Tlf 72 36 36 36
ost holb dk · holbaek dk
ato:30 03 2
agsb :kst
agsnr :
ir tlf : 72 36 62 2
mail: kst holb dk
Referat fra møde med Grønt råd – Idefase Kommuneplan 2013
Fremmødte
Grønt råd: 9
Planlægger fra Holbæk Kommune: Kira Maria Svankjær
Præsentation
Kira Maria Svankjær var inviteret af Grønt råd til at fortælle om arbejdet med implementering af klima og
Lokalagenda 21 Kommuneplan 2013, herunder
områder med særlig politisk fokus, hvad mener du/I er vigtige prioriteringer på området, barrierer ud over
de økonomiske, og Grønt råds bidrag til Kommuneplan 2013.
Input til Kommuneplan 2013
Bymønster, byudvikling og trafik
Der bør overvejes en ny pendler station evt. ved Holbæk syd, som gør det lettere og mere
attraktivt for folk at vælge toget.
Det bør overvejes hvilken betydning en evt. Kattegatforbindelse kan få for Holbæk kommune
ift. bymønster og byudvikling og kommunes position på Sjælland. Det bør også ses i
sammenhæng med overvejelserne om en ny station.
Der bør arbejdes på et dobbeltspor fra Kbh til Kalundborg. Evt. rette banen ud …
Der er stadig store trafikale udfordringer særligt for dem der skal til hovedstandsområdet.
Gratis busser kunne få flere til at tage bussen frem for bilen.
Der anbefales betalingsparkering i Holbæk by, pengene kan bruges til stier
Gode byer at leve i
Udviklingen af Holbæk havn bør ske med respekt for historien, miljøet og arkitekturen –
’ikke flere kasser på havnen’. Det gamle havnespor ønskes bebevaret.
Satse på kultur, adgang til det grønne, stier, trafik og sammenhæng i familielivet
Husk at trække det grønne ind i byen i byudviklingen – eks. grønne områder mellem boligområderne.
Efterspørger mål for stier og naturlegepladser i byerne.
337

Naturen og livet på landet
Det er vigtigt, at børn og voksne kan komme ud og opleve naturen, for at skabe forståelse
og glæde for vores naturværdier.
Flere, sammenhængende stier og bedre muligheder for at komme ud og opleve landskabet
er en forudsætning. Gerne en grøn ringsti.
Der skal også være plads til naturområder, som ikke er besøgsmål.
Det er positivt, at ’det åbne land’ fylder i denne plan. Pas på ikke at skylde babyen ud med
badevandet. Pas på det gode vi allerede har eks. amtets udpegninger.
Positive ift. en dynamisk skovrejsningsplan. Områder der er udpeget til skovrejsning uønsket
skal bevares.
Pas på selvopståede skove eks. læhegn der vokser sig til skov, eller juletræsmarker der bliver
permanente.
Grønt råd vil gerne bruges som sparringspart på landskabsplanen, kan bidrage med lokalkendskab
Landbrug i Holbæk kommune bør udelukkende være skånelandbrug
Ansvar for fremtiden
Husk at satse på flere energiformer – solceller, vindmøller, biogas mm.
Opfordrer til at der bliver udarbejdet en energiplan
Den nye LA21 strategi opleves mere ugennemskuelig fordi den er integreret i Udviklingsstrategien.
Der er delte meninger om det er godt eller skidt, men enighed om at handlingsplanerne
får en central rolle. Opmærksomhed på at der kan være områder der falder udenfor
eks. Holbæk kommunes egen indsats.
Vigtigt at man fortsætter sine forpligtigelser ift. Borgmesterpagten.
Holbæk Kommune · 0 Kommuneservi e · Tlf 72 36 36 36
ost holb dk · holbaek dk
338

Henrik Hyldgaard Schmidt
Holbæk Kommunes Ungdomsbyråd har været på byvandring med to planlæggere fra Holbæk Kommune og
borgmester Søren Kjærsgaard for blandt andet at give sit input til Holbæk Kommunes arbejde med
Kommuneplan 2013-2025
Nedenfor gives et referat af de input til Kommuneplan 2013-2025, Ungdomsbyrådet kom med i forbindelse
med byvandringen. Disse input skal inddrages i den hvidbog, der udformes efter borgerinddragelsesfasen til
brug for Holbæk Kommunes videre arbejde med Kommuneplan 2013-2025.
Byvandringens rute gik forbi tre centrale byrum i Holbæk by. Nedenfor behandles de enkeltvis. Det drejer
sig om:
1. Havnen
2. Ahlgade
3. Stationspladsen.
Under hvert byrum er opsamlingen struktureret efter følgende temaer:
• Konkrete ideer til udvikling
• Problematikker
• Generelt indtryk af byrummets funktion
Ad 1: Havnen
Konkrete ideer til udvikling
Havnens potentiale kom til udtryk i en række ideer til den fremtidige brug af byrummet og dets udvikling
generelt.
• Det blev foreslået at bygge fortøjringspladser ud fra selve kajen midt i selve havneområdet for
derved at flytte skibene fra bystranden. Herved skabes der bedre muligheder for at udnytte selve
havnen til forskellige former for aktiviteter såsom svømning, kajakpolo og et udspringstårn.
• Det blev foreslået at gøre det muligt for eksempel at svømme eller tage en pram mellem spidserne
på de to hager, for herved at binde byrummet sammen.
• Det blev konstateret, at der ikke var meget for børn og unge på havnen. Aktiviteter for disse to
grupper på havnen vil være med til at skabe liv og gøre det til et af de store samlingspunkter i byen.
• Efter at have besigtiget Starkhallerne, der lige nu benyttes som skaterpark (noget ikke mange af
medlemmerne af Ungdomsbyrådet vidste) efterspurgtes der en bedre kommunikation om de
339

allerede eksisterende muligheder.
• Med henblik på at skabe mere liv blev det foreslået at tage initiativer til, at eksempelvis
vandsporten trækkes tæt på havnen, så man kan betragte eksempelvis kite-surferne fra
havneområdet.
• Det blev foreslået at lave et udspringstårn i havnebassinet, så man her fik en ekstra attraktion til
bystranden og samtidig kunne afholde opvisninger og konkurrencer.
• Det blev foreslået, at bystranden i højere grad blev en strand til både fjordsiden og ind mod
havnebassinet. Som det er nu, er der bare et traditionelt havnebassin med store sten på vejen ud mod
selve bystranden.
Problematikker
• Havnen er nordvendt og det fik flere af medlemmerne til at bemærke, at selve kajarealet i bunden
af havnen vil ligge i skygge i store dele af dagen. Dermed indbyder det ikke til ophold på de trapper,
der er lavet foran bygningerne på havnefronten.
Generelt indtryk af byrummets funktion
Medlemmerne af Ungdomsbyrådet var generelt enige om, at havnen har et stort potentiale for brug til
mange forskellige formål. Der var dog også enighed om, at potentialet langt fra er opnået.
Særligt mangler der de aktiviteter, restauranter og tilbud, som kan skabe liv på havnen. Medlemmerne var
desuden enige om, at havnen generelt ikke er et sted, man bruger, hvis ikke man har et ærinde på stedet.
Herudover nævnte flere, at det var nødvendigt at indtænke løsninger for afstanden mellem bystranden på
den ene side og xxx-hagen på den anden side. For at få en samlet havn skulle arealerne bindes sammen.
Det kunne blandt andet ske ved aktiviteter mellem de to hager.
Ahlgade
Konkrete ideer til udvikling
• Det blev foreslået, at der kunne laves et torv cirka midt på Ahlgade, hvor der var bilfrit.
• I forhold til et spørgsmål om, hvorvidt Ahlgade kunne være helt bilfri var der blandt flere
medlemmer en frygt for, at Ahlgade med sin bredde ville virke tom.
Problematikker
• I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Ahlgade skulle være bilfri blev det nævnt, at
parkeringspladser var et problem. Parkeringspladserne ved havnen er ikke nødvendigvis kendt af
alle besøgende i byen, hvilket skaber større trafik i bymidten.
Generelt indtryk af byrummets funktion
Flere af medlemmerne havde forståelse for behovet for at skabe mere plads og ro til gående på Ahlgade,
men en helt bilfri Ahlgade ville måske virke tom på grund af den store bredde.
Der var dog ikke tvivl om, at Ahlgade fortsat er Holbæks hjerte, og at det er et af de byrum, hvor der er
allermest liv.
Et af medlemmerne af Ungdomsbyrådet, der ikke var fra Holbæk, nævnte, at han i forbindelse med indkøb
ofte tog til Ro’s Torv i Roskilde, hvor der var god forbindelse fra stationen til centret og hvor udvalget af
340

utikker var i hvert fald ligeså stort som i Ahlgade.
Et andet medlem ytrede behovet for, at fastholde og udvikle detailhandlen i byen.
Stationspladsen
Konkrete ideer til udvikling
• Forbindelsen fra stationen til Nygade via tunnelen skæmmes af cykelskurene til venstre når man
kommer ud af stationsbygningen. Det blev foreslået enten at skilte bedre eller mere drastisk at
flytte cykelskurene for at skabe en mere intuitiv forbindelse til gågaderne.
• Cykelskurene kunne eventuelt flyttes over til den anden side af vejen.
• Cyklerne kunne eventuelt også samles i en cykelkælder
• Det blev foreslået at skabe en stor plads og lade bilerne køre under for derved at byde besøgende
velkomne til byen og skabe en bedre passage fra stationen til Ahlgade og havnen.
Problematikker
• For de gående er det meget forvirrende, hvor man skal gå henne på stationspladsen. Det blev
bemærket, at der ikke er en intuitiv vej til Ahlgade og resten af byen, idet tunellen til Nygade ligger
skjult på siden af stationsbygningen og bag cykelskurene.
Generelt indtryk af byrummets funktion
Der blev gjort opmærksom på det sørgelige i, at et af de mest travle steder i byen og for mange det første
indtryk af Holbæk, samtidig er et af de mest kedelige i byen.
Området fungerer på bilernes betingelser, bygningerne er kedelige, og der lugter i stationsbygningen. Som
et af medlemmerne af Ungdomsbyrådet udtrykker det: Det er dårlig reklame for byen.
341

342