Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen ... - Elbo

farmaci
Nr. 02 01 – – Februar Januar 2011
Skal regeringen ha’ lov til at lukke 44 apoteker i udkantsdanmark?
Regeringen har et lovforslag på vej om, at
stort set alle må drive apotek i Danmark.
Forslaget vil betyde en kraftig forringelse
vores-apotek.dk
af rådgivningen og lukning af et stort antal
apoteker landet over. Apotekerne siger nej.
Hvad siger du?
Lydhørhed Lydhø og gode
argumenter bremsede liberaliseringen
Side 6 - 9
Sikkerhedsnet på apoteket
Side 10 - 14

Blærebetændelse?
Undgå ubehag og besvær - forebyg med Vitabutin ®
Vitabutin® er et naturlægemiddel, der forebygger
og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.
Vitabutin® er baseret på tranebær, der i århundreder
har været anvendt som naturens middel
mod urinvejsinfektioner. Tranebær indeholder stoffer,
fruktose og proanthocyanidiner, der forhindrer
bakterier i at sætte sig fast på indersiden af blæren.
Bakterierne bliver skyllet ud med urinen i stedet for
at udvikle sig til en infektion.
Med Vitabutin® får du nemt en effektiv dosis af de
aktive stoffer i tranebær. Seks kapsler om dagen
både forebygger og behandler. Indeholder ikke
sukker.
Læs mere om Vitabutin på www.jemo-pharm.dk
Læs indlægssedlen omhyggeligt.
100 stk. kr. 154,-
- det naturlige valg
Jemo-pharm A/S . DK-4780 Stege . Tlf. 55 81 16 10 . www-jemo-pharm.dk

FARMACI 02 – 2011
ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI
118. bind – 168. årgang – Nr. 2
Udgivet den 4. februar 2011
af Danmarks Apotekerforening
FARMACI
Danmarks Apotekerforening
Kanonbådsvej 10
DK - 1437 København K
Tlf.: 33 76 76 00
Fax - midlertidig: 31 73 28 04
E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk
Redaktion
Ansv. redaktør: Erik Harr (eha)
Redaktionssekretær og journalist:
Anders Høj Eggers (ahe)
Journalister:
Lise Møller Aarup (lma)
Peter Starup (pst)
Anna Skovmand Jakobsen (asj)
Freelancejournalist: Signe Groot Terkelsen
Redaktionelle
medarbejdere
Lise Alfelt (la)
Redaktionsudvalg
Erik Meldgaard Andersen
Lise Larsen
Susanne Normann
Hans Christian Thorstensen
Jacob Grønne
Grafisk produktion
Layout: Merete Warming Heldt
Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S
6000 Kolding
Forside
Foto: Polfoto
Grafik af annonce: Bates for Danmarks
Apotekerforening
Annoncesalg
DG Media
Gammeltorv 18
1457 København K
Tlf.: 70 27 11 55
Fax: 70 27 11 56
www.dgmedia.dk
Medlem af
Kontrolleret af
Kontrolleret oplag 1.384
i perioden 1.7.2009 - 30.6.2010
ISSN 0903-9198
FARMACI nr. 3 - 2011
udkommer
den 4. marts 2011.
www.farmaci.dk
AKTUEL KOMMENTAR
5 Fornuften der sejrede
AFBLÆST LIBERALISERING
I N D H O L D
6 Lydhørhed og gode argumenter bremsede liberaliseringen
PATIENTSIKKERHEDSKAMPAGNE
10 Sikkerhedsnet på apoteket
13 Spørg dig til en bedre sikkerhedskultur
MÅLING AF KUNDETILFREDSHED
15 Tilfredse kunder på mange sprog
ÅRGANG 10
18 Den Vardensiske skranke drager og skræmmer
APOTEKSFARMACEUTKONGRES 2011
21 Farmaceuter i front
23 Medicingennemgang og liberalisering til debat
RYGESTOP
25 Røgfrit liv med elektronisk hjælp
26 Smid også ”krykkerne”
APOTEKSBESØG I PARIS
28 Et super apotek
NYT FRA MEDLEMSNETTET
30 Medlemsnetsnyheder
UGENS CASE
31 Skift til losartan
RUBRIKSTOF
32 – 34
farmaci 02 – 2011
3

NYHED
Nicorette ® Freshdrops sugetablet
Med den nye sugetablet er Nicorette ® sortimentet helt
komplet og dækkende på alle 6 formater
Hver ryger og hver cigaret er forskellig. Derfor har Nicorette et sortiment, som gør det
muligt at sammensætte en løsning, der kan tilpasses alle rygere uanset afhængighed,
tidligere rygemønster og livsstil.
Vi ved, at mange søger diskrete rygestopprodukter. Nu kan du anbefale en hurtig, nem
og diskret måde at begynde et rygestop: Nicorette ® Freshdrops sugetablet – markedets
seneste nyhed!
Nicorette ® Freshdrops
• Styrke: 2 mg
• Smag: Mint
• Pakning: Blister med et smart beskyttelsesetui til hhv.
24 og 96 tabletter
• Anbefales ved et forbrug på op til 20 cigaretter dagligt
( 5 i rygeafhængighedstesten)
Nicorette Freshdrops lanceres med en
massiv mediekampagne. Vi har også
udviklet en lang række materialer
til apotekerne.
Bestil materialerne hos salgsassistent
Berit Larsen på telefon 45 94 83 72
eller mail: blarsen1@its.jnj.com
Få gode råd på nicorette.dk
For every cigarette, there´s a nicorette ®

Siden regeringen nedsatte Vækstforum,
primært bestående af topfolk fra erhvervslivet,
har apotekerne levet livet
farligt. Endnu engang.
Ligesom Konkurrencestyrelsen har haft
det for vane, var Vækstforum hurtig til
at udpege apotekssektoren som et af de områder,
man kunne liberalisere.
I november blev situationen yderligere tilspidset,
efter statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde
gjorde klart, at Vækstforums politik også
var regeringens politik.
Heldigvis blev Konservative og Venstre klogere
vinteren over. Kort før et regeringsseminar meldte
begge partier ud, at en liberalisering af apotekerne
alligevel ikke ville indgå i forhandlingerne om regeringens
vækstplan.
Det er godt, at de to partier har lyttet til fornuften.
I skrivende stund kan man kun håbe på, at regeringen
ikke igen lader sig besnære af Vækstforums
liberaliseringsiver. I øjeblikket er det udelukkende
Liberal Alliance, der i Folketinget blindt forfølger et
ideologisk ønske om at liberalisere apotekerne.
Der er ikke nogen gode argumenter for at liberalisere
en meget effektiv apotekssektor, der er gennemreguleret
af det offentlige, hvor apoteksavancen er
lav og priserne på lægemidler i forvejen ligger under
de lande i EU, vi normalt sammenligner os med.
Jeg vil gerne rose apotekerne for i pressen og i andre
sammenhænge ikke mindst i den seneste tid at
have været med til at forklare både politikere og befolkningen,
hvorfor det vil være en rigtig dårlig idé
at følge Vækstforums tanker om en liberalisering af
apotekerne.
A K T U E L K O M M E N T A R
Fornuften der sejrede
Lad mig blot nævne tre af de faktorer,
som vi apotekere har fremhævet som
nogle af styrkerne ved den nuværende
apotekssektor:
For det første er det den solidariske udligningsordning,
som sikrer den høje
tilstedeværelse af apoteker overalt i landet. Hvis
Vækstforum fik held med sin anbefaling om, at ordningen
skal skrottes, vil det lukke 44 apoteker landet
over, ikke mindst i udkants-Danmark. Det vil
især gå ud over de ældre og de svage.
For det andet er der de lave priser på medicin. Priserne
på receptmedicin er faldet med 33 procent siden
2000 og er nu blandt de laveste i Europa. Til gengæld
er priserne på de liberaliserede håndkøbslægemidler
steget med 18 procent siden håndkøbsliberaliseringen
i 2001. Apotekerne er i kraft af de nye priser på
medicin hver 14. dag med til at sikre, at forbrugerne
altid bliver tilbudt det billigste lægemiddel. Det sikrer
ens og lave priser over hele landet.
Og endelig er der det allervigtigste: Den sundhedsfaglige
rådgivning, som apotekerne udøver fra dag
til dag og som er garanteret ved farmaceutejerskabet,
der sikrer uvildighed. Apotekerne i Danmark
ekspederer på hver åbningsdag cirka 200.000 pakninger
receptmedicin, og kunderne sætter pris på
den rådgivning, vi kan give. Dertil kommer apotekernes
sundhedsfaglige ydelser, som eksempelvis
medicingennemgang, rygestop og Tjek på Inhalation,
som også er med til at cementere vores rolle
i sundhedsvæsenet. En rolle, som apotekerne med
vores nye strategi ”Medicin og sundhed med omtanke”
vil styrke i de kommende år.
Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening
farmaci 02 – 2011
5

farmaci 02 – 2011
6
A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G
Lydhørhed og gode
argumenter bremsede
liberaliseringen
Venstre og Konservative har meddelt, at
de alligevel ikke påtænker at liberalisere
apotekerne. Det er til fordel for fagligheden,
medicinsikkerheden og apotekerne i de
tyndt befolkede egne af Danmark, påpeger
Danmarks Apotekerforening
Af Peter Starup. Foto baggrund: Polfoto
Onsdag den 19. januar om eftermiddagen sendte en
nyhed et sus gennem lokalerne på Kanonbådsvej på
Holmen i København. Meldingen lød, at Konservative
havde forhindret, at forslaget om en liberalisering
af apotekssektoren i Danmark blev en del af regeringens
vækstplan.
”Det glæder os, at vores betænkeligheder om en
liberalisering af apotekerloven har båret frugt, og at
regeringen har skrinlagt planerne i den forbindelse,”
udtalte erhvervsordfører Carina Christensen og sundhedsordfører
Vivi Kier på Konservatives hjemmeside.
Kort efter kom meddelelsen også på Ritzau, og så var
meldingen fra Konservative verificeret: Den bebudede
liberalisering af apotekerne var skrinlagt.
Til fordel for borgerne
”Det er en enormt vigtig beslutning, fordi der reelt
ville være tale om afviklingen af den danske apoteksmodel,
som kombinerer hensynet til forbrugerne og
hensynet til medicinsikkerheden,” siger Apotekerforeningens
formand, Niels Kristensen.
Formanden fremhæver, at både Venstre og Konservative
har været lydhøre i en situation, hvor det kunne
have været fristende at gå efter en ideologisk sejr
ved at gennemføre en liberalisering, som i hvert fald
dele af erhvervslivet gerne ville have gennemført.
”Vi har meget klart gjort opmærksom på, at apotekerne
ikke bør betragtes som en del af detailhande-
Skal regeringen ha’ lov til at lukke 44 apoteker i udkantsdanmark?
Regeringen har et lovforslag på vej om, at
stort set alle må drive apotek i Danmark.
Forslaget vil betyde en kraftig forringelse
Grafik af annonce:
Bates for Danmarks Apotekerforening
vores-apotek.dk
af rådgivningen og lukning af et stort antal
apoteker landet over. Apotekerne siger nej.
Hvad siger du?
len, men som en del af sundhedssektoren, og at man
derfor bør have øjnene solidt fæstet på patientsikkerheden
og de sundhedsfaglige hensyn. Det har partierne
lyttet til, og det fortjener de stor ros for,” siger
Niels Kristensen.
Han er ikke i tvivl om, at især den meget store aktivitet
blandt apotekerne ude i landet har haft en betydning
for, at budskabet er nået frem til politikerne
på Christiansborg. Mange apotekere har blandet sig i
debatten i lokale og regionale medier, ligesom der har
været mange kontakter til lokale politikere. Det har
haft en betydelig effekt, vurderer Niels Kristensen.
”Der er ingen tvivl om, at de mange tilbagemeldinger
om, hvordan en liberalisering helt konkret vil påvirke
især apotekerne i de tyndt befolkede områder
og de lokalsamfund, som de er en del af, gør indtryk.
Man skal selvfølgelig ikke undervurdere, at lydhørheden
hos politikerne nok er lidt større i et valgår,

men det er langt fra hele forklaringen. Jeg tror, at
budskaberne fra de mange apotekere har givet folketingspolitikerne
et billede af virkeligheden, som de
ikke havde, før debatten for alvor rullede,” siger Niels
Kristensen.
En blandet modtagelse
Det er imidlertid ikke alle, der deler apotekernes glæde
over regeringens beslutning. Materialistkæden
Matas ville gerne have haft mulighed for at få adgang
til en bredere kundekreds ved at kunne drive apotek
i deres butikker.
”Vi har i forvejen alle landets familier inde i Matas
og vil også gerne kunne give dem den service, at de
kan få indløst deres recept hos os på fuld forsvarlig
vis,” sagde informationschef Henrik Engberg Johannsen
til Ritzau.
Skal supermarkeder ha’ lov til at drive apotek i Danmark?
Regeringen har et lovforslag på vej om, at
stort set alle må drive apotek i Danmark.
Forslaget vil betyde en kraftig forringelse
af rådgivningen og lukning af et stort antal
apoteker landet over. Apotekerne siger nej.
Hvad siger du?
vores-apotek.dk
Grafik af annonce:
Bates for Danmarks Apotekerforening
A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G
Matas får opbakning fra Dansk Erhverv, som også
gerne havde set, at regeringen gik videre med planerne
om en liberalisering. Det overrasker ikke Niels
Kristensen. Han ser det som et helt naturligt ønske,
fordi en liberalisering ville betyde flere penge i kassen
hos Matas eller for den sags skyld andre medlemmer
af Dansk Erhverv.
”De skal fokusere på bundlinjen, og derfor vil de
gerne have muligheden for at få flere kunder i butikken.
Det har Matas jo heller ikke lagt skjul på. Men
det er lige præcis det hensyn, som er et af de største
problemer ved at tage livet af den danske apoteksmodel.
Hvis man går væk fra princippet om, at ejeren af
et apotek skal have en sundhedsfaglig baggrund, så
ender vi i en situation, hvor kunderne ikke kan føle
sig helt sikre på, om rådgivningen sker ud fra et hensyn
til at få penge i kassen eller ud fra et hensyn til
patientsikkerheden,” siger Niels Kristensen.
Grunden til, at Matas gerne vil sælge apoteksvarer,
er for at lokke kunderne ind i butikkerne.
”Selve avancen på apotekervarer er meget lav, så for
os ligger incitamentet i, at vi kan tilbyde kunderne
flere produkter og et håb om, at de vil frekventere vores
butikker hyppigere, end de gør i dag,” sagde Terje
List, som er administrerende direktør for Matas-ejeren
Mholding, i et interview i DR.
Det er i Niels Kristensens øjne en helt naturlig
måde at se verden på som forretningsmand. Men det
er samtidig den logik, som i hans øjne betyder, at det
er nærmest umuligt at gennemføre en liberalisering,
uden det går ud over fagligheden og patientsikkerheden.
”Det ville blive nødvendigt med en regeljungle af
krav til ejere uden sundhedsfaglig baggrund, hvis
man skal sikre bare et minimum af den sundhedsfaglige
standard, som apotekerne står for i dag. Så har vi
slet ikke set på de mange måder, apotekerne derudover
er involveret i sundhedssystemet på,” siger han.
Niels Kristensen nævner blandt andet de mange
projekter, hvor apoteker indgår i et samarbejde med
kommunen om at skabe overblik og orden i den medicin,
som de ældre på plejehjemmene bruger, og ikke
mindst udligningsordningen, som betyder, at der er
apoteker i alle egne af landet, også der, hvor der ikke
er et økonomisk grundlag for at drive et apotek.
farmaci 02 – 2011
7

farmaci 02 – 2011
8
A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G
”Vi hører fra mange af de samarbejder, vi har med
det offentlige, at apotekerne er en vigtig samarbejdspartner
og et vigtigt element i sundhedsvæsenets bestræbelser
på at højne patientsikkerheden og sundhedsfagligheden.
Det ville blive sat over styr, hvis en
liberalisering blev gennemført,” siger han.
Vi skal se fremad
Signalerne fra Dansk Erhverv og Matas skal imidlertid
fortsat tages alvorligt, mener Niels Kristensen.
Udmeldingerne i forbindelse med Venstre og Konservatives
melding om at skrinlægge liberaliseringsplanerne
viser med al tydelighed, at der fortsat vil blive
arbejdet for, at en liberalisering kan blive gennemført
på et senere tidspunkt.
”Dansk Erhverv og Matas har en helt naturlig interesse
i, at der på et eller andet tidspunkt bliver gennemført
en liberalisering. Det skal apotekerne tage
meget alvorligt,” siger han.
Formandens advarsel bygger også på den politiske
interesse, der ikke mindst hos Liberal Alliance fortsat
er for liberaliseringen. Partiet reagerede prompte,
da nyheden om, at regeringen vil bevare den danske
apoteksmodel, blev offentliggjort. Deres ønske om en
liberalisering er tydeligvis ikke blevet mindre.
”Apotekerne er den mest gennemregulerede sektor
i Danmark, og det betyder, at forbrugerne er tvunget
til at stå og spilde deres tid i alenlange køer, når
de skal bruge en pakke Panodil,” siger Liberal Alliances
erhvervsordfører, Villum Christensen, på partiets
hjemmeside.
Den udtalelse er interessant i mere end en forstand,
mener Niels Kristensen.
Fordrejet billede af apotekerne
”Liberal Alliance holder fast i et fordrejet billede af apotekerne
for at skabe så negativt et indtryk som muligt.
Denne lidt lemfældige omgang med fakta siger meget
om, hvor forhippet partiet er på at få gennemført en
liberalisering,” siger formanden, der mener, at apotekerne
har en udfordring med at blive ved med at fortælle
danskerne, hvor vigtig en rolle apotekerne spiller
i sundhedssystemet, og hvor vigtigt det er at holde kapitalinteresser
og patientsikkerhed adskilt.
”Den danske apoteksmodel er skruet sammen på
en måde, hvor danskerne både får billig medicin, høj
sikkerhed og ikke mindst en helt nødvendig rådgivning
om den medicin, de bruger. Jeg er ikke sikker på,
at det står helt klart for alle, at meget af dette ville gå
fløjten, hvis målet med apotekernes drift med ét slag
blev ændret til at være så stor en profit som muligt,”
siger Niels Kristensen.
Der findes allerede et eksempel på, at liberalisering
går ud over patientsikkerheden. I 2001 blev en række
præparater frigivet til handel i for eksempel kiosker
og supermarkeder. Et af produkterne var nikotinerstatning,
altså blandt andet nikotintyggegummi. For
nylig beskrev avisen 24timer udviklingen siden denne
delvise liberalisering, og det er bestemt ikke forbrugerne,
der har haft glæde af liberaliseringen.
Salget af nikotinerstatning er steget ganske betragteligt
siden liberaliseringen, men det er ikke slået
igennem i forhold til antallet af rygere. Så selv om der
bliver stadigt færre rygere, kan faldet slet ikke holde
samme tempo som stigningen i salget af nikotinerstatning.
I stedet bliver stadigt flere danskere afhængige
af nikotinerstatning. En udvikling, som blandt
andre Kræftens Bekæmpelse advarer imod.
Niels Kristensen klædt på til kamp mod liberalisering. Læs mere på
side 23-24
Foto: Anders Høj Eggers

En anden effekt af liberaliseringen af håndkøbslægemidlerne
i 2001 har været, at priserne har udviklet
sig ganske dramatisk. Priserne på de præparater, som
blev liberaliseret, så de nu kan købes i fri handel, er
steget med 18 procent. I samme periode er priserne
på de præparater, som kun sælges på apotekerne, faldet
med 33 procent.
Apotekerne i udvikling
”Jeg tror ikke, at den almindelige dansker er klar over
omfanget af apotekernes rolle. Det skal vi synliggøre.
Hvis man spørger meget præcist, så tror jeg, at de fleste
gerne vil vente fem minutter i kø, hvis det betyder,
at de får den rådgivning, som sikrer, at for eksempel
nikotinerstatningen har den effekt, borgeren
ønsker, og at der ikke opstår uventede problemer,”
siger Niels Kristensen.
Desuden mener formanden, at der fortsat skal være
et stærkt fokus på at levere bedre service på apotekerne.
”Vi gør det allerede rigtig godt, men vi skal blive
endnu bedre. Et godt eksempel er ventetiden. Vi har
brugt megen energi på at få ventetiden ned, og det
Apoteker Jørgen Nørretranders, Stoholm Apotek.
A F B L Æ S T L I B E R A L I S E R I N G
Foto: Brian Rasmussen, Fotografhuset
Gertsen Ib
Apoteker Lone Hilden,
Nysted Apotek Foto:
Foto: Ib Gertsen
Nysted Apotek
er også lykkedes. I gennemsnit er ventetiden på apotekerne
acceptabel. Gennemsnittet dækker imidlertid
over, at der er særlige situationer, hvor ventetiden
fortsat er for lang. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan
skære ned på den længste ventetid”, siger han.
Formanden peger på, at den strategi, som apotekerne
for nylig lancerede, svarer på disse udfordringer,
ligesom den svarer på de forventninger, der er i befolkningen
og blandt politikerne om, at apotekerne
skal blive ved med at udvikle sig. Derfor er han optimistisk
på apotekernes vegne, selv om der er et hårdt
arbejde forude.
”Den beslutning, som Venstre og Konservative har
truffet om at bevare den danske apoteksmodel, er ikke
en tilfældighed. Hvis ikke vi gjorde vores arbejde godt,
ville liberaliseringen helt givet blive gennemført. Men
det hårde og gode arbejde ude på landets apoteker betaler
sig. Det har været svært at svare på, hvordan en
liberalisering ville medføre forbedringer. Vores opgave
er at sikre, at det bliver sværere og sværere at svare på
det spørgsmål,” siger Niels Kristensen.
farmaci 02 – 2011
9

farmaci 02 – 2011
10
P A T I E N T S I K K E R H E D S K A M P A G N E
Sikkerhedsnet
på apoteket
Sikkerhed og kontrol er nøgleord hos apo-
tekerne, og arbejdet med sikkerhedsnet-
tet under medicinudlevering er et arbejde,
der aldrig slutter. Derfor sættes der i en ny
kampagne igen særlig fokus på sikkerheden
omkring medicin
Af Lise Møller Aarup
Apoteket hjælper med sikker medicin til borgerne.
Bag skranken sker det sidste tjek før udlevering, og
i gennemsnit fanger hvert apotek hver dag én recept
med fejl. Personalet snakker med borgerne og giver
den nødvendige faglige rådgivning, som sikrer, at de
er trygge og kan tage medicinen korrekt.
Alligevel sætter alle landets apoteker i en ny kampagne,
der løber fra 31. januar og frem til den 5.
marts, lup på medicinsikkerhed og sikkerhedskultur.
”Vi har i forvejen et højt niveau på landets apoteker,
men derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene. Med
denne kampagne viser vi, at sikkerhed altid er vigtig
for os, og apotekerne går gerne i front for at øge patientsikkerheden
i sundhedssektoren,” siger Helle Jacobsgaard,
farmaceut i Danmarks Apotekerforening.
Apoteket spiller en vigtig rolle, når det gælder sikker
medicin til borgerne. Farmaceuten eller farmakonomen
på apoteket er det sidste led i kæden, efter
borgerne har været i kontakt med læge eller hospital.
Den lægemiddelfaglige ekspertise kan være netop
den brik, der gør forskellen på korrekt behandling og
fejlmedicinering, fremhæver Helle Jacobsgaard.
”Op til 14 procent af alle indlæggelser skyldes lægemidler,
og samtidig ved vi, at sektorovergange giver
fejl i næsten halvdelen af ordinationerne. Det må vi
kunne gøre bedre, så vi forsøger at tage et fælles ansvar
ved at gå forrest i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel,
hvor apotekerne er med – og snart også
resten af sundhedsvæsenet,” siger hun.
Sund fejl-kultur
Danske apoteker ekspederer dagligt over 100.000 recepter
fra lægerne. I gennemsnit redder det dagligt
syv patienter fra en potentiel hospitalsindlæggelse,
viser en undersøgelse, som Apotekerforeningen og
Lægeforeningen offentliggjorde i 2009.
”På apoteket har vi en sund kultur for at arbejde
med fejl. Vi opfatter fokus på fejl som en måde at blive
bedre, og vi er ikke bange for at blive klogere, for vi
ved, at en god sikkerhedskultur forebygger utilsigtede
hændelser,” siger Helle Jacobsgaard.
Det betyder blandt andet, at al personale op til
kampagnen er blevet undervist i emnet. Og i undervisningen
har der været fokus på udlevering af medicin,
som kræver særlig opmærksomhed, fortæller
farmaceuten og nævner insulin, blodfortyndende
midler og medicin med opiumsstoffer som de tre lægemiddelgrupper,
der i kampagneperioden vil være
særlig fokus på.
Arkivfoto / Frank Godsk Hansen

Så sikker er udleveringen
Efter kontrol af recepten skal apotekets
personale ekspedere de lægemidler, som
er angivet. Det kontrolleres, at medicinbrugerens
og lægens data er korrekte. Der
sikres sammenhæng mellem indikation,
dosering og styrke. Apoteket vælger derefter
det billigste lægemiddel fra dagens
prisliste af generisk substituerbare læge-
P A T I E N T S I K K E R H E D S K A M P A G N E
midler. Tilskuddet til medicinbrugerens køb af
lægemidlet beregnes ved et elektronisk opkald
til det Centrale Tilskudsregister. På samme tid
indberettes købet til registret. Apoteket laver en
etiket med angivelse af navn på medicinbrugeren,
indikation samt dosering af lægemidlet.
Når lægemidlet udleveres, skal personalet i dialog
med kunden rådgive om brug af medicinen
og eventuelle bivirkninger
Foto: Thomas Lekfeldt
farmaci 02 – 2011
11

farmaci 02 – 2011
12
P A T I E N T S I K K E R H E D
Særlig fokus på tre lægemidler
• Insulin:
Det er vigtigt, at insulinbrugeren:
– kender symptomerne på for lavt blodsukker:
sveden, sitren, slingren, sludren, sur, sløret
syn, svimmel og snurren
– ved, hvordan for lavt blodsukker kan opstå og
forebygges
– kender den rette injektionsteknik
• Stærke opioider:
Depottabletterne Oxycontin og Contalgin skal
synkes hele. Hvis de knuses eller tygges, ødelægges
depoteffekten, og der er risiko for overdosering.
Ved smerteplastre er det vigtigt at have
styr på, hvornår plastret skal skiftes, og huske at
tage det gamle plaster af, når det nye skal på
Cases:
• En mand i 60'erne kommer ind på apoteket
med en recept på både langtidsvirkende og
hurtigvirkende insulin til behandling af type-
2 diabetes. Efter en dialog opdager apotekets
personale, at manden ikke ved, hvornår han
bør tage mere eller mindre af det korttidsvirkende
insulin, og hvilke symptomer for
lavt blodsukker giver. Forkert dosis insulin
kan forårsage for lavt blodsukker, og det kan
blandt andet medføre bevidstløshed
• En kvinde i 50'erne kommer ind på apoteket
og beder om slankemidlet Alli. Under apotekets
rådgivning kommer det frem, at kvinden
er i behandling med det blodfortyndende lægemiddel
Marevan. Alli kan påvirke den blod-
• Blodfortyndende midler:
Vitamin K-antagonist
Behandlingen kan give blødninger, for eksempel
næseblod, blødning fra tandkød/læber.
Ved større blødninger skal der omgående
tages kontakt til læge/hospital
Grønne grøntsager med rigt indhold af Kvitamin
(spinat, broccoli, rosenkål, grønkål
m.m.) kan mindske effekten af medicinen
Naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke
den blodfortyndende behandling. For eksempel
bør perikon og tranebær undgås
Trombocytfunktionshæmmende
midler
fortyndende virkning af Marevan, og kombinationen
kunne have medført blødning. Derfor
er det vigtigt, at lægen kontaktes inden
opstart af Alli og kan regulere den blodfortyndende
behandling
• En ældre dame i 70'erne indleverer en recept
på morfin-tabletter. Apotekets rådgivning afdækker,
at ”hendes mave er gået i stå”, og at
hun uden held har forsøgt at klare det med
sveskegrød. Den ældre dame ved ikke, at det
er morfinen, som giver hende forstoppelse, og
at dette skal behandles med afføringsmidler.
Vedvarende forstoppelse kan være en meget
alvorlig sag og kræve indlæggelse. Det kan påvirke
centralnervesystemet, og især ældre kan
blive svimle og falde

Spørg dig til en bedre
sikkerhedskultur
Kan en simpel række spørgsmål være med
til at fremme patientsikkerheden på apote-
ket? Ja. Danmarks Apotekerforening har i
samarbejde med Pharmakon undersøgt og
testet et nyt spørgeskema, som kan bruges
til at måle apotekets niveau for sikkerheds-
kultur. Og dermed være med til at forbedre
patienternes sikkerhed
Af Signe Terkelsen, freelancejournalist
”Når vi ser fejl, retter vi op på dem. Og vi forsøger at
undgå, at de sker igen.”
Sådan beskriver apoteker Kurt Høj, apoteker i Bramminge,
Brørup og Holsted i Vestjylland, sikkerhedskulturen
på sin arbejdsplads.
Men fremover får han og alle landets andre apotekere
endnu bedre mulighed for at beskrive og fremme
den kultur og dermed fremme sikkerheden for patienterne
på apoteket.
Sammen med Pharmakon har Danmarks Apotekerforening
testet et redskab i form af et spørgeskema,
som kan bruges til at måle apotekets niveau i patientsikkerhedsarbejdet.
God sikkerhedskultur
Kurt Høj og hans personale har været med både i pi-
P A T I E N T S I K K E R H E D
lotprojektet, hvor spørgsmål, forklaringer og instruktioner
blev justeret og finpudset, og i den efterfølgende
landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som
har godtgjort, at spørgeskemaet kan bruges til at måle
niveauet af sikkerhedskulturen på apoteket.
Resultatet af undersøgelsen, der langt overvejende
er positivt – 94 procent beskriver deres apoteks sikkerhedskultur
som enten ’god’ eller ’særdeles god’
– overrasker ikke Kurt Høj.
”Vi har en høj uddannelsesstandard i Danmark, og
det er en indgroet opfattelse i hele personalet nærmest
fra den første dag, de træder ind på apoteket, at
man skal gøre tingene rigtigt,” forklarer han.
Et værdifuldt værktøj
Alligevel er spørgeskemaet et værdifuldt værktøj. Kurt
Høj ser et potentiale i at arbejde med niveauer for
organisationernes sikkerhedskultur og hen imod et
proaktivt niveau for sikkerhedskulturen, hvor medarbejderen
’altid er opmærksom og tænker på risici,
som kunne opstå’.
”Prøv noget nyt, og del dine erfaringer med andre.
Det er én af de værdier, vi arbejder med her på apoteket.
Det er en kulturbærende værdi, vi prøver at lægge
ind i folk – at forholde sig kritisk til det, de gør, frem
for bare at slå op i en instruktionsmanual. For det må
endelig ikke blive en statisk organisation, det kunne
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
farmaci 02 – 2011
13

farmaci 02 – 2011
14
P A T I E N T S I K K E R H E D
jo være, at der var nogle muligheder i at gøre tingene
anderledes. Det kan også være, at det ikke virker, men
folk har i det mindste prøvet noget nyt, og det skal
de have ros for. Jeg tror på, at det bringer vores organisation
et langt stykke ad vejen, for hvis man løsner
rammerne lidt, så bobler der pludselig noget op,” forklarer
Kurt Høj.
Sikkerheden skal ud over skranken
Udfordringen i fremtiden bliver ifølge Kurt Høj at løfte
arbejdet med patientsikkerheden ud på den anden
side af skranken og forebygge fejl, når patienten står
derhjemme med sin medicin.
”Alt det, vi gør for at fremme sikkerheden, er jo lige
meget, hvis patienten kommer pillerne i øret derhjemme.
Dét er i virkeligheden den fremtidige udfordring,”
siger Kurt Høj.
I den forbindelse er blandt andet medicingennemgang
og en mere aktiv påvirkning af brugerne til at
tage deres medicin korrekt vigtig, mener Kurt Høj.
Fakta:
Undersøgelsen:
• Undersøgelsen af apotekernes sikkerhedskultur
er gennemført af Pharmakon og Danmarks
Apotekerforening som en del af en international
undersøgelse i fem europæiske lande (Storbritannien,
Tyskland, Holland, Portugal og
Danmark)
• Formålet med undersøgelsen var at undersøge,
om spørgeskemaet er et værktøj, der kan bruges
til at måle niveauet for sikkerhedskulturen på
det enkelte apotek og dermed fremme arbejdet
med at forbedre sikkerheden for patienterne
• Det er University of Manchester, som har udviklet
spørgeskemaet. Undersøgelsens konklusion
er, at spørgeskemaet er egnet til måling
af sikkerhedskultur på danske apoteker
• De danske resultater ligger på det højeste niveau
blandt de fem europæiske lande, der deltog i
undersøgelsen (undersøgelsen er dog gennemført
forskelligt i de enkelte lande, hvilket gør, at
resultaterne ikke er direkte sammenlignelige)
”Alt det, vi gør for at fremme sikkerheden,
er jo lige meget, hvis patienten
kommer pillerne i øret derhjemme.
Dét er i virkeligheden den fremtidige
udfordring”
Apoteker Kurt Høj, Bramminge Apotek, mener,
at sikkerhedsarbejdet på apoteket skal række
ud på den anden side af skranken.
Og det skal Kurt Højs apoteker arbejde med i den
kommende tid. For det gode resultat af undersøgelsen
skal ikke være nogen sovepude, fortæller apotekeren.
• Deltagerne skulle i undersøgelsen give deres
apotek en samlet karakter for patientsikkerheden:
• 34 procent vurderede den som 'særdeles god'
• 60 procent vurderede den som 'god'
• 6 procent vurderede den som 'acceptabel'
• ingen vurderede den som 'dårlig'
• ingen vurderede den som 'utilstrækkelig'
• Selv om der generelt er et højt sikkerhedsniveau
på de danske apoteker, er der også plads
til forbedring, viste undersøgelsen. De forhold,
som indkredsedes i undersøgelsen, var:
• at utilsigtede hændelser gentager sig
• at der indimellem gives køb på patientsikkerheden
• at medarbejderne ses som årsagen til utilsigtede
hændelser og løsningen som sanktioner
• at effekten af ændringer ikke evalueres
• at der ikke er nok medarbejdere til at håndtere
arbejdsbyrden

Tilfredse kunder på
mange sprog
Når man skal måle kundernes tilfredshed,
kan man lige så godt gøre det elektronisk
og på mange af bydelens sprog. Det gjorde
København Sct. Stefans Apotek, der hører
hjemme på Nørrebro
Af Anders Høj Eggers
”Vi kan næsten ikke få armene ned, for kunderne var
så glade og positive. Det var en utrolig dejlig undersøgelse,”
lyder det fra apoteker Merete Christensen, København
Sct. Stefans Apotek. Som en del af arbejdet
med den danske kvalitetsmodel gennemførte Sct. Ste-
M Å L I N G A F K U N D E T I L F R E D S H E D
fans Apotek en kundetilfredshedsmåling i perioden
mellem den 14. og 30. november 2010 med tre forskellige
respondentgrupper: skrankekunder, private
forsendelseskunder og professionelle forsendelseskunder.
Måling på nettet
Ved apotekets sidste kundetilfredshedsmåling foregik
det hele på papir via udleverede spørgeskemaer
i skranken, men denne måling var meget mere digital.
Faktisk var den i det store hele netbaseret, forklarer
Merete Christensen. ”Vi havde i samarbejde
med konsulentfirmaet VILEN udarbejdet en webbaseret
måling, som kunderne fik udleveret koder til i
skranke og med forsendelsesvarerne. Samtidig havde
Merete Christensen
Foto: Anders Høj Eggers
farmaci 02 – 2011
15

farmaci 02 – 2011
16
M Å L I N G A F K U N D E T I L F R E D S H E D
vi en computer til det i skranken – med lås på – og
den var populær. Det var også populært at udfylde
spørgeskemaet hjemmefra,” siger hun. Undersøgelsen
spillede på flere tangenter end blot de elektroniske.
Den var nemlig ikke kun på dansk, men også på
engelsk, fransk, tyrkisk og arabisk. Det handler om
at møde kunderne på hjemmebane, forklarer Merete
Christensen. ”Der er jo mange forskellige sprog på
Nørrebro,” siger hun.
Stor tilfredshed
Det samlede resultat for kundernes tilfredshed med
apoteket var på 4,54 på en skala fra 1-5, hvor 5 var
høj tilfredshed. Det glæder apotekeren. ”Man ved jo,
at alle ikke kan være tilfredse, og derfor er det flotte
resultater i mine øjne,” siger hun. Resultaterne er
da unægtelig også i den høje ende af skalaen, viser
en gennemgang af resultaterne. Eksempelvis ligger
enigheden på 4,43 til udsagnet ”Jeg får tilstrækkelig
rådgivning om, hvordan min receptmedicin skal
Udvalgte resultater fra kundetilfredshedsmålingen
”Jeg får tilstrækkelig rådgivning om, hvordan
min receptmedicin skal bruges” enighed
4,43 (gennemsnitlig betydning for kunderne
4,06)
Jeg får tilstrækkelig rådgivning, når apoteket
foreslår et billigere lægemiddel (substitu-
bruges”. I samme boldgade ligger enigheden til udsagnet
”Jeg får tilstrækkelig rådgivning, når apoteket
foreslår et billigere lægemiddel (substitution)” også
på 4,43.
Vigtigt for kunderne
Målingen giver ikke kun et her og nu-billede af, hvordan
respondenterne oplever servicen på apoteket.
Den giver også apoteket et indblik i, hvilken betydning
de forskellige ting har for kunderne. Det kan
blandt andet ses på spørgsmålet om antal stole på
apoteket. Her er den gennemsnitlige enighed på 2,79,
lidt over middel. Til gengæld viser resultaterne også,
at det ikke har den store betydning for kunderne. De
har nemlig også svaret på, hvilken betydning det har
for dem, og den ligger kun på 2,95. ”Så selvom målingen
viser, at der måske ikke helt er nok stole, så kan
man også se, at det ikke betyder så meget for kunderne.
Det er godt, at man kan måle på, hvad kunderne
går op i,” siger Merete Christensen.
tion)” enighed 4,43 (gennemsnitlig betydning
for kunderne 4,15)
”Jeg får tilstrækkelig rådgivning om, hvordan
min håndkøbsmedicin skal bruges” enighed
4,32 (gennemsnitlig betydning for kunderne
4,12)
Foto: Anders Høj Eggers

Hedrin® - mod lus!
92 % effekt allerede efter 1 time
Hedrin ® er fri for insektgifte og
allergifremkaldende stoffer
Hedrin ® kan anvendes af gravide,
ammende, astmatikere og børn
over 6 måneder
DK201101.hed.ann.far.ndk
norpharma a/s · Slotsmarken 15 · 2970 Hørsholm
Tlf. 45 17 48 00 · www.hedrin.dk

farmaci 02 – 2011
18
Å R G A N G 1 0
Den vardensiske
skranke drager
og skræmmer
I Varde har Peter Eli Bolther taget de første
livtag med rådgivning og ekspedition ved
skranken. Heldigvis står kollegerne tæt på
og kan kaste en redningskrans ud, hvis der
bliver for dybt
Af Lise Møller Aarup
Der er store smil og mange rosende ord til apotekets i
alt fire elever, da Farmaci tager temperaturen på elevklimaet
på Varde Apotek. Ingen af dem er til stede i
frokoststuen, men det gør ikke snakken anderledes,
forsikrer kollegerne. Omkring bordet sidder blandt
andet farmaceut Anne Marie Harborg, uddannelsesansvarlig
farmakonom Tina Christensen og farmakonom
Henriette Christensen. Og alle har bemærket, at
der både for Peter Eli Bolther – og alle andre elever
– sker et ryk, når de vender tilbage fra andet Pharmakon-ophold.
”Det er ret tydeligt, at der er hældt på fagligt, og
man kan godt mærke, at det er ret hårdt for eleverne.
De arbejder hårdt i mange timer, og der er mange udfordringer
lige nu, hvor det er skranken, der drager,
– og måske skræmmer lidt,” siger Anne Marie Harborg.
Eleverne klør på
Tina Christensen er som uddannelsesansvarlig en af
dem, der har meget hånd i hanke med både eleverne
og deres opgaver – og hun nikker til indtrykket af, at
elevlivet lige for øjeblikket ikke ubetinget er en dans
på roser.
”De klør på og gør det rigtig godt. Men man kan
Anne Marie Harborg, Tina Christensen, Henriette Clemmensen
godt mærke, at det kræver en del af dem med skranken
og rådgivningen. De er meget bevidste om det
ansvar, de har ved at rådgive om medicin. Og så er
det selvfølgelig frustrerende for dem hele tiden at nå
kanten af deres faglighed, fordi de er så nye,” siger
Tina Christensen.
I det hele taget ser Peters kolleger for øjeblikket deres
største opgave i at støtte og ruste eleverne til ansvaret.
”Vi skal bygge dem op og guide dem. Det er også
vores ansvar at skabe en kultur og en stemning, hvor
det er legitimt at spørge meget. For det skal de, når
man skoles til en apoteksverden med en udpræget
nul-fejls kultur,” siger Tina Christensen.
Plads til det sjove
Varde Apotek har derfor valgt at lave en føl-ordning
fra elevtidens begyndelse, så eleverne hurtigere kan
komme i gang med de ”sjove” opgaver; altså den
type opgaver som er selvstændige som for eksempel
at hjælpe til i leverancen eller at finde metadon frem,
forklarer Anne Marie Harborg.
”Det er nu, de træder i karakter. De skal have selvstændige
opgaver, men samtidig kende deres faglige
begrænsninger. Der er det vigtigt, at vi møder dem,

Efter første Pharmakon-ophold er de tre farmakonomelever
nu tilbage på apoteket. Her
er de nu alle så småt begyndt at arbejde
ved skranken, og det er en stor udfordring –
hvor de er – at vi har føling med deres forskelligheder,”
siger farmaceuten.
Omkring frokostbordet bliver der nikket, og hurtigt
er der også enighed om, at det såmænd også er
glimrende med en ekstra mand på holdet på Varde
Apotek.
”Det er virkelig rart for os alle at have elever. Vi bliver
holdt til ilden fagligt, og så er det jo også rart med
nye impulser og unge, som kan og vil noget med vores
fag,” siger farmakonom Henriette Christensen.
Peter Eli Bolther, 21 år, Varde Apotek
Selvtilliden stiger
Peter Eli Bolther kan på mange måder nikke genkendende
til den beskrivelse, som hans kolleger giver
af livet som elev. Som den tydeligste forskel oplever
han, at der efter Pharmakon er langt flere spændende
opgaver at give sig i kast med. Og ganske som gættet
af kollegaerne, er det skranken og rådgivningen, der
drager og skræmmer.
”Det er rigtigt sjovt, og det er lige det, som jeg hele
tiden har drømt om. Når man så møder en kunde,
som for eksempel skal have rådgivning om vitaminer,
så kan det næsten være svært at begrænse og lukke
samtalen ned. Når vi rammer emner, jeg kender, så
falder det mig nemt, og det er dejligt,” siger Peter Eli
Bolther.
I det hele taget oplever han, at selvtilliden stiger
i takt med den faglige viden. Og så bliver det nemmere
at få de sjove, selvstændige opgaver, hvor man
ikke føler, at man går i vejen for de erfarne kollegaer,
fortæller han.
Å R G A N G 1 0
både for dem og for kollegaerne. Farmaci
er denne gang taget til Varde til en snak
med farmakonomelev Peter Eli Bolthers
kollegaer.
Anna Brasen, 22 år, København Steno Apotek
Hvordan er det at være tilbage på apoteket
efter Pharmakon?
”Jeg synes virkelig, at det er rart. Jeg nyder, at jeg ikke
skal i skolen og lave opgaver, men derimod skal lave
noget lidt praktisk. Og så nyder jeg, at jeg nu kan stå
i skranken.”
Hvordan er det at stå ved skranken?
”Det er skægt og spændende. Jeg kan af flere grunde
virkelig godt lide det. Dels møder jeg mange forskellige
typer mennesker, og dels føles det godt at kunne
hjælpe nogle. I begyndelsen stod jeg fast sammen
med nogle af farmaceuterne, men nu må jeg stå alene.
Det går fint, selvom jeg selvfølgelig er afhængig af
den hjælp, jeg kan få fra kollegaerne.”
Hvad er svært lige nu?
”Det er svært, at der er så meget nyt – og så meget,
jeg endnu ikke ved. Faktisk er den største udfordring
nok, at jeg skal acceptere, at jeg ikke ved det hele og
derfor må spørge de andre meget. Jeg har lyst til, at
det gerne må hurtigere.”
Hvad glæder du dig til?
”Jeg glæder mig til at blive endnu bedre, og det kræver
jo, at jeg får læst og lavet de opgaver, jeg efterhånden
skal til og i gang med. Derfor ser jeg frem
til næste Pharmakon-ophold. Og samtidig bliver det
hyggeligt at gense de andre elever fra sidst.”
farmaci 02 – 2011
19

farmaci 02 – 2011
20
Å R G A N G 1 0
Mette Vennegaard, 25 år, Skive Løve Apotek
Hvordan er det at være tilbage på apoteket
efter Pharmakon?
”Det er virkelig dejligt at være tilbage på apoteket og
tilbage i en hverdagsrytme med job på apoteket. Jeg
synes også, at det var dejligt at få hældt meget viden
på på Pharmakon, men jeg er nok mere praktisk end
teoretisk indrettet, og jeg kan godt lide, at en del af
arbejdet på apoteket er meget konkret.”
Hvordan er det at stå ved skranken?
”Det er jo først og fremmest noget helt nyt. Jeg var
meget nervøs ved første kunde og rådgivningssituation,
men det gik godt. Det var lidt stressende, men
efter at have taget hul på den del af arbejdet, kan jeg
virkelig mærke, at det bare er den helt rigtige uddannelse,
jeg har valgt. Kunderne er søde og tålmodige,
og jeg er tryg ved situationen, for resten af personalet
er gode til at støtte og hjælp undervejs. For eksempel
sørgede de for at stå lige i nærheden, da jeg rådgav
de første kunder. Det var trygt, og selv om jeg nu er
sluppet mere løs, så er det stadig rart, at der hele tiden
er kolleger i nærheden, man kan spørge til råds.
Og så bruger jeg også apotekets 2. års elev en del som
støtte.”
Hvad er svært lige nu?
”Jeg er meget ”på” – og det kan jeg virkelig mærke,
når jeg kommer hjem, for så er jeg træt. Man skal hele
dagen lang kunne hente smil frem og bevare overblikket,
for man ved jo aldrig nogensinde, hvilken
rådgivning og dialog, man skal i, når en ny kunde
træder frem til skranken. Det er jo virkelig en meget
bred viden, jeg skal trække på.”
Hvad glæder du dig til?
”Lige nu og her glæder jeg mig til marts, hvor jeg skal
mødes med Farmakonomforeningens elevforening
i Fredericia en hel weekend. Det bliver sikkert både
sjovt og lærerigt. Og med lidt længere horisont er jeg
ret spændt på forårets eksaminer og den skriftlige opgave,
jeg så småt skal til at begynde på.”
Sund
knoglestruktur
med vitamin K2...
NYHED
...sørger for at
kalk aflejres i
knoglerne.
Når du tager kosttilskud er det vigtigt, at
kalken aflejres i knoglerne, hvor den kan
gøre gavn og holde knoglerne sunde og
stærke.
Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige
former for naturligt vitamin K2,
aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt
for at binde calcium-salte til knoglerne.
Dermed udnytter du kalken optimalt.
Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et
traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne
har spist i århundreder pga. dets sundhedsfremmende
egenskaber, og indeholder
menaquinon-7, som sørger for, at kalken
aflejres i knoglerne, så man derved opbygger
en sund knoglestruktur.
Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100%
vegetabilsk produkt med 22,5 mcg vitamin
K2 (menaquinon-7) pr. kapsel. Daglig dosis
2 kapsler. Vejl. udsalgspris for 60 kapsler til
en måneds forbrug: kr. 229,00
Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på
udvalgte apoteker.
Læs mere på www.dkpharma.dk
dansk farmaceutisk industri a-s

A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1
Farmaceuter i front
En stor del af Danmarks samlede farmaceu-
tiske ekspertise var midt i januar samlet til
apoteksfarmaceutkongres i Vejle
Betina Kjær Hansen
Tekst og fotos af Anders Høj Eggers
”Farmaceuten i front – vejen til apotekets succes.”
Det var titlen på den nationale kongres for
apoteksfarmaceuter, som Danmarks farmaceutiske
Selskab, Sektionen for Samfundsfarmaci, for anden
gang havde arrangeret, også denne gang med
et meget fagligt program. Næsten 250 apoteksfarmaceuter
og en række apotekere var blandt de 250
fremmødte til kongressen for blandt andet at se ud
over skranken og sætte fokus på sektorovergange
og samarbejde på tværs af sektorer og faggrænser.
Farmaceuteventyr
Betina Kjær Hansen, der ud over at være apoteker på
Nykøbing Falster Svane Apotek også er bestyrelsesmedlem
i sektionen for samfundsfarmaci, fortalte
i sin velkomst til kongressen et eventyr om en ung
apoteksfarmaceut, som egentlig ville have været cel-
leforsker. Men efter et vikariat som apoteksfarmaceut,
hvor især skranken og dialogen med kunderne
var spændende, men krævende, fik hun en dag tilbudt
sin forskerstilling og var glad. Hun skulle bare
lige afslutte sit vikariat og så til Apoteksfarmaceutkongressen
2009, som hendes apoteker havde meldt
hende til. Det ændrede hendes karriere for altid, og i
dag er hun souschef på Nærum Apotek. ”Hun valgte
dialogen med mennesker frem for dialogen med
celler,” sluttede Betina Kjær Hansen det lille eventyr.
Apotek i Australien
Charlie Benrimoj, professor of Pharmacy Practice, The
University of Sydney, som nogle måske har stiftet bekendtskab
med på FIP, holdt et veloplagt oplæg om
apotekerne i Australien i almindelighed og deres forskellige
forretningsstrategier i særdeleshed. Det store
land har 22 millioner indbyggere og 4.900 apoteker
af meget forskellig art. Apotekssektoren er kendetegnet
ved, at der er farmaceutejerskab, og netop apotekets
ejerforhold skulle blive genstand for debat
farmaci 02 – 2011
21

farmaci 02 – 2011
22
A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1
senere på kongressen. Charlie Benrimoj fortalte om
de forskellige typer apoteker, som er fremherskende
i Australien: Det klassiske med fokus på medicinudlevering,
det meget detailhandelsagtige apotek, som
kun nødigt ansætter farmaceuter, fordi det ikke kan
betale sig, det fagligt betonede apotek med fokus på
medicinbrugeren og god tid til at rådgive den enkelte
i dybden – og så en form for kombination af disse tre.
Apotekerne kan eje fire enheder i Australien.
Stærkt program
Ud over Charlie Benrimoj, der var fløjet ind til Apoteksfarmaceutkongressen
fra Australien, var der også
en række andre oplægsholdere. Blandt andet praktiserende
læge Torben Hellebek, der i sit oplæg fokuserede
på, hvordan apoteksfarmaceuterne og apoteket
generelt kan samarbejde med de praktiserende læger
i forbindelse med sektorovergange. Blandt andet kom
han ind på fem risikoområder: Ordinationsfejl, takse-
Torben Hellebek
Charlie Benrimoj
ring, dispenseringsfejl, administrationsfejl og monitoreringsfejl.
Torben Hellebæk mener, at der billedligt
talt er mange kokke inde over medicineringsprocessen,
og at det kan være til stor fare. Det illustrerede
Torben Hellebek klart og tydeligt ved at vise et slide
med filmplakaten fra filmen The Bermuda Triangle,
med blandt andet dødningehoveder og rumvæsener,
med teksten ”sektorskifte” stående på slidet. Torben
Hellebek opfordrede til samarbejde om patientsikkerhed
lokalt mellem apotek og praktiserende læge. Det
kunne blandt andet ske ved en medicinafstemning,
hvor farmaceuten finder ud af, hvad der er ordineret
til patienten, og hvad patienten tager af medicin. Farmaceuten
skal så vurdere medicineringen og derefter
mødes med lægen. Torben Hellebek var meget indstillet
på samarbejde, meget sigende illustreret ved at
slutte sit oplæg af med at vise plakaten fra Bogart-filmen
Casablanca og skrive ”I think this is the beginning
of a beautiful friendship.”

Medicingennemgang og
liberalisering til debat
Under paneldebatten på Apoteksfarmaceut-
kongressen var hovedemnet, hvor svært det
kan være at bruge apoteksfarmaceuten i
forbindelse med sektorovergange. Men også
regeringens på det tidspunkt meget aktuelle
liberaliseringsplaner fik bølgerne til at gå
højt i debatten
A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1
Af Anders Høj Eggers
En række forskellige professioner og organisationer
var repræsenteret til paneldebatten, som blev styret
af den tidligere DR-journalist Lene Johansen. Panelet
omfattede både Apotekerforeningens formand, Niels
Kristensen, formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg,
Yves Sales, næstformand i Pharmadanmark,
Ole Holm Iversen, apoteksfarmaceut Lene Just
fra Ikast Apotek og næstformand i Danske Regioners
Sundhedsudvalg, Anne V. Kristensen (V). Apoteksfarmaceutens
rolle og kompetencer blev debatteret.
Yves Sales slog fast, at lægerne gerne ser et større samarbejde
med apoteksfarmaceuterne, gerne i form af
en medicinafstemning af, hvad patienten har fået ordineret,
hvad patienten tager, og hvordan patienten
tager den. Så kan farmaceuten og lægen bagefter dis-
kutere behovet for en egentlig medicingennemgang.
Dog mente han, at en decideret medicingennemgang
er en lægeopgave, men han ville gerne reklamere for
farmaceuternes medicingennemgang over for lægestanden
som et supplement til lægernes egen.
”Farmaceutisk omsorg redder liv”
Lene Just fra Ikast Apotek slog fast, at der er klar evidens
for virkningen af den farmaceutiske omsorg. ”Vi
redder liv, vi hindrer genindlæggelser, og ikke mindst
så forbedrer vi livskvaliteten for patienterne,” sagde
hun. Ole Holm Iversen mente, at det er, når det kommer
til spørgsmålet om finansiering af medicingennemgang,
at det hele falder på gulvet. Niels Kristensen
understregede, at der næppe findes nogen, der
har talt lige så meget om medicingennemgang, plejehjemsydelser
og sektorovergange som ham. ”Desværre
falder finansieringen ned i den berømte Bermudatrekant
mellem staten, kommunerne og regionerne:
Folketingets sundhedsordførere siger, at apotekernes
ydelser på det her felt er noget af det bedste, de nogensinde
har hørt om. Kommunerne vil gerne gå i
gang, men de har ikke nogen penge. Samtidig er det
regionerne, der får besparelsen, når folk ikke bliver
indlagt. De stakkels ældre falder ned i Bermuda-trekanten
mellem staten, kommunerne og regionerne.
Den eneste løsning, jeg ser, er, at politikerne på Christiansborg
siger til kommunerne, at de skal få lavet
farmaci 02 – 2011
23

farmaci 02 – 2011
24
A P O T E K S F A R M A C E U T K O N G R E S 2 0 1 1
de medicingennemgange og plejehjemsydelser,”
sagde Niels Kristensen. Anne V. Kristensen erklærede
sig enig i, at der skal være en medicingennemgang
ved sektorovergange. ”Det mest logiske vil være, hvis
der kommer et lovkrav om, at der skal være en medicingennemgang
ved sektorovergange. Betalingen
skulle komme fra en delt kasse mellem kommuner
og regioner,” slog hun fast. Desuden sagde hun, at
apoteket bør have adgang til Det Fælles Medicinkort.
Yves Sales, Niels Kristensen og Ole Holm Iversen blev
i løbet af debatten enige om, i regi af PLO, Apotekerforeningen
og Pharmadanmark, at gå sammen om et
fælles brev til regionernes Anne V. Kristensen med et
forslag til en model for medicingennemgange, som
hun ville slå til lyd for i det politiske system.
Liberalisering på dagsordenen
Efter en indholdsrig debat om medicingennemgang
skiftede ordstyrer Lene Johansen emne, nemlig til debatten
om regeringens liberaliseringsplaner, der på
det tidspunkt stadig var aktuelle. Lene Johansen gav
ordet videre til Niels Kristensen. Han konstaterede, at
man skulle være ordentligt klædt på, når man skulle
diskutere en liberalisering, hvorefter han tog en Tshirt
på med teksten: ”Er jeg den eneste, der ikke har
lyst til at tale fodsvamp med en tankpasser? Nej tak
til liberalisering af apotekerne i Danmark.” Det initiativ
vandt stort gehør og klapsalver i forsamlingen (Tshirten
var tænkt som en del af den politiske kampagne
mod liberaliseringen – læs om det andetsteds i Farmaci).
Niels Kristensen slog fast, at en liberalisering
vil medføre 40-45 lukkede apoteker i udkants-Danmark
og en udvanding af farmaceutarbejdspladserne.
”Det bliver alene-farmaceuter uden tid til at rådgive
og uden tid til at ringe til lægen med receptkorrektioner.
Det bliver en detailhandelsmodel a la den,
Charlie Benrimoj talte om i sit oplæg,” sagde Niels
Kristensen med reference til oplægget om apoteksvæsenet
i Australien. Yves Sales tilkendegav sin støtte til
Apotekerforeningens kamp. ”I er lidt længere i kampen,
end vi er, men vi er også klart bekymrede over de
trusler om overgreb. At forestille sig, at internationale
kapitalkæder skal drive lægegerning i Danmark, fy for
pokker,” sagde han. Ole Holm Iversen understregede,
at det vigtigste for Pharmadanmark er fagligheden.
”Farmaceutjobbet vil blive fagligt mere udvandet,
end vi kender i dag. Selvom der bliver flere stillinger,
vil der blive færre farmaceuttimer til gavn for
patientsikkerheden. Der skal være en farmaceut med
det faglige ansvar. Den letteste måde at sikre det på er
det farmaceutejerskab, som vi har i dag,” sagde han.
Lene Just slog på, at selvom hun er en jubelfarmaceut,
havde hun svært ved at se, hvordan man skulle
sikre dem, der havde allermest brug for rådgivning
om lægemidler, hvis der kom en liberalisering.
Læs om den afblæste liberalisering på side 5-9
Yves Sales og Lene Just

Mange danskere har siden oktober fundet hjælp
til rygestop hos DDSP – Dit Digitale Stopprogram,
som er et unikt tilbud om hjælp til rygestop
og nikotinafvænning på nettet. På www.
ddsp.dk kan rygerne få personlig og målrettet
rådgivning, når de har behov for det, og ryge-
Røgfrit liv med
elektronisk hjælp
Med hjælp fra Dit Digitale Stopprogram
har Vibeke Kristensen fra Kastrup efter
39 år kvittet smøgerne. Særligt de dag-
lige sms-beskeder har hjulpet hende
Af Lise Møller Aarup. Foto: Polfoto
Traditionelt er det nytårsaften, der for mange danskere
er startskuddet til et røgfrit liv. Men ikke for
den 60-årige VUC-lærer Vibeke Kristensen. Hun valgte
i stedet den 10.10.10 som startdagen for sit nye liv
som ikke-ryger.
Gennem længere tid havde hun varmet op til et
kommende rygestop, og da hun en dag på nettet faldt
over Dit Digitale Stopprogram, vidste hun, at nu skulle
det være.
”Jeg så hjemmesiden, og der var mange ting, der
umiddelbart appellerede til mig. Blandt andet tænkte
jeg, at det ville være rart med daglige sms’er,” siger
Vibeke Kristensen.
Brug for ekstra hjælp
Og den formodning viste sig at holde stik. For det
var som forudset yderst motiverende for Vibeke Kristensen
undervejs i forløbet med at kvitte de daglige
ti cigaretter. Gennem næsten 40 år har hun røget, så
hun vidste med sig selv, at der skulle lidt ekstra til for
at blive røgfri.
D I G I T A L T R Y G E S T O P
stopdelen tilbyder desuden en profiltest, der
giver et billede af den enkeltes rygemønster
og målretter rygestoppet. Det gratis program
er udviklet af Danmarks Apotekerforening,
Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen
”Ud over de daglige sms’er har jeg set filmene, hvor
det virkede godt for mig at vide, at andre var i samme
båd – og samtidig få gode råd til at komme videre. Og
så har det været virkelig rart at vide, at der hele tiden
var mere hjælp at hente på hjemmesiden; altså jeg
vidste, hvor jeg kunne søge yderligere information eller
få lavet et aftrapningsprogram,” siger hun.
Det er ikke første gang, hun forsøger at komme rygevanen
til livs. Men det er første gang, at Vibeke Kristensen
har holdt det i så lang tid, og det er første
gang i lang tid, at hun har haft så let ved at trække
vejret.
”Jeg har fået meget ros af min mand for at have
holdt rygestoppet. Men jeg er ærlig talt også selv ret
stolt over, at jeg kom igennem den første periode
uden cigaretterne. Jeg kan mærke, at det er virkelig
godt for min krop, og jeg har fået et fysisk overskud,”
siger hun.
farmaci 02 – 2011
25

farmaci 02 – 2011
26
D I G I T A L T R Y G E S T O P
Som et bud på sin succes peger hun blandt andet på
de mange støttemuligheder, der findes på Dit Digitale
Stopprogram (DDST). Og skulle hun give råd til andre
rygere på kanten af et rygestop, så vil hun stærkt
anbefale sitets sms-service, foruden de mange artikler
som næsten dagligt motiverede, fordi de ”perspektiverede”.
Det er Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse
og Sundhedsstyrelsen, der i samarbejde har
stået for udviklingen af programmet: www.ddsp.dk
Anden hjælp til rygeafvænning
Undersøgelser viser, at chancen for at blive
røgfri er størst, når man får professionel rådgivning
i forbindelse med et rygestopforløb.
Apotekets ydelse er kvalitetssikret efter nationale
standarder, og de uddannede rygestopinstruktører
kan dokumentere en solid
erfaring og høj succesrate. Mange af landets
kommuner tilbyder rygestop via apoteket,
og her er der mulighed for både individuelog
gruppeforløb.
Smid også
”krykkerne”
Mange vælger at supplere den nye status
som røgfri med støttekrykker som tygge-
gummi, plastre eller spray med nikotin.
Også de kan få hjælp på www.ddsp.dk
Af Lise Møller Aarup
Op mod 43 procent af alle nikotinbrugerne bruger
nikotin-præparater mere end et år, og det er ganske
enkelt for længe. Anbefalingen er nemlig, at man
som eksryger kun bruger hjælpemidlerne i op til seks
måneder, og derfor er der også tilbud på DDSP målrettet
netop denne gruppe, fortæller sundhedsfaglig
direktør Birthe Søndergaard fra Danmarks Apotekerforening,
som er en af parterne bag rygestopprogrammet.
”Vi ved, at mange bruger nikotinprodukter i længere
tid, end det er hensigtsmæssigt. Selvom det virker
ufarligt, så er nikotin stadig et stærkt vanedannende
stof, som man ikke skal bruge for meget af. Det er
ikke bare »slik«, som man kan erstatte cigaretterne
med. Præparaterne kan være gode hjælpemidler i en
periode, men altså kun op til et halvt år,” siger Birthe
Søndergaard.
Lav udtrapningsplan
Nikotin er et stærkt vanedannende stof, og hvis man
er vant til at få nikotin, vil man få abstinenser den
dag, man stopper. Så har man en plan om at bruge
nikotinerstatningsprodukter til at holde op med at
ryge, skal man også have en plan for at holde op med
at bruge nikotinproduktet. Ellers bliver man ved med
at være afhængig, lyder rådet fra den sundhedsfaglige
direktør.
Hjemmesiden indeholder blandt andet en nedtrapningskalender,
der kan hjælpe i stopforløbet. Der er
desuden mulighed for at oprette blog, et bibliotek
med information om rygning og rygestop og videoer

med personer, der fortæller om deres rygestopforløb.
Brugerne kan desuden lægge deres egne videoer på
siden og få ”Her-og-nu-hjælp” – en række redskaber,
der kan hjælpe brugeren, når trangen til nikotin bliver
særlig slem.
”Rygere er forskellige med forskellige behov, og derfor
er det vigtigt, at hjælpen til rygestop er individuel.
Nogle vil for eksempel ikke bruge lægemidler med nikotin,
når de stopper, fordi de er bange for at blive
afhængige af dem. Andre ser dem til gengæld som
vigtige krykker, og med det nye program er der også
hjælp til udtrapning af nikotinsubstitution. For i det
nye digitale stopprogram er der hjælp til alle – både
rygere og ’tyggere’,” siger sundhedsfaglig direktør Birthe
Søndergaard, Danmarks Apotekerforening.
powerhoop®
Husker du hulahop bølgen
i 1950- og 60-erne?
Børnering
2B (730 gr, Ø90 cm.)
VEJL. PRIS KR. 250,-
DIN PRIS: 125,-
Din pris er ekskl. moms og levering.
D I G I T A L T R Y G E S T O P
Modelfoto / Polfoto
Hvad er det der gør Powerhoops
anderledes...
Voksen ring
3B (1,5 kg, Ø104 cm.)
4B (1,7 kg, Ø102 cm.)
5B (2,2 kg, Ø105 cm.)
VEJL. PRIS KR. 450,-
DIN PRIS: 250,-
DIN PRIS V/8 STK. 225,-
farmaci 02 – 2011
27

farmaci 02 – 2011
28
A P O T E K S B E S Ø G I P A R I S
Et super
apotek
Farmaci besøger et stort pariserapotek, der
ligesom de danske apoteker har fokus på
faglighed
Tekst og fotos: Lise Alfelt, farmaceut
I hjertet af Paris på Saint-Germain des Prés, kun et
stenkast fra den berømte cafe Les Deux Margots, ligger
et hyperapotek. Apoteket er kendt af mange parisere,
omtalt i utallige turistguider, og det er Internetsurfernes
favorit, når der skal handles apotekervarer.
Ved første øjekast ligner det et supermarked med
dørmænd, der sørger for ro og orden, røde plastikindkøbskurve,
hylder proppet med varer og et mylder af
kunder. Men det er meget mere end et apotekersupermarked
eller apotek i størrelse XXL.
Det er Frankrigs næststørste apotek ud af landets i
alt 22.462 apoteker. Apoteket er med en omsætning
på 33 millioner euro årligt Paris’ største apotek, og
der er langt til nummer to. Det næststørste apotek i
Paris omsætter for godt 10 millioner euro. Gennemsnitsomsætningen
for et apotek i Frankrig er i dag 1,4
millioner euro.
Apoteket er i to etager og ligger på hjørnet af Rue
Four og Rue Bonaparte, omgivet af alskens modebutikker.
I stueetagen er der et kæmpe udvalg af parafarmaci:
Hudpleje, skønhedspleje, hygiejneprodukter og
kosttilskud, der ligesom lægemidler sælges med særlig
rådgivning. På 1. sal findes lægemidler og receptekspeditionen,
og der er også en diætafdeling.
Der er informationsskærme og kasseterminaler
overalt. Umiddelbart kan tælles 23 kasseterminaler:
Ved trappen, der fører op til 1. sal, står der, at der er
17 kasser på første sal. I stueetagen er der yderligere
seks kasser.
Fire apotekere
”Vi er fire apotekere her,” fortæller apoteker Sdika.
Det er ham og hans storebror, som også er apoteker
her, der tager imod mig. De er begge i slutningen af
30´erne, dynamiske og lyser af entusiasme for deres
fag. De kender Paris, er begge uddannet her, og de
har tidligere ejet et andet apotek i byen. De to andre
medejere, apoteker Elalouf og apoteker Knafo, har
haft henholdsvis 5-6 apoteker og to apoteker før. Om
grunden til at vælge netop dette apotek, svarer de:
”Vi havde lyst til at lave noget stort og at vise, at man
kan sælge medicin som i de store hypermarkeder og
bibeholde det faglige. Apoteket var allerede berygtet
for sine favorable priser på parafarmaci, da de overtog
det i 2002. Apoteket blev kendt som Pharmacie Fouhety
engang i 90´erne, og mange kollegaer har kigget
misundeligt til udviklingen på dette gadehjørne. Vores
vision var, at ved at drive et apotek med stor faglig
bemanding, kunne vi koncentrere os om ledelse og
organisation,” fortæller apotekerne.
Konceptet
Apotekets koncept er: Lave priser, stort udvalg og fokus
på faglighed og etik. Personalet, der ekspederer
her, er farmaceuter. ”Vi har farmaceuter ved alle 17
kasseterminaler til lægemidler og ved de to terminaler
i stueetagen til parafarmaci.” Personalet tæller i alt 47
medarbejdere, og heraf er 28 farmaceuter. Af andet faglært
personale er der to apoteksmedhjælpere, og der er
hudplejeeksperter, skønhedseksperter og diætister.
Rådgivning er i fokus på apoteket. ”Der skal meget

ekspertise til at sælge apotekervarer og parafarmaci
i dag,” fortæller apotekerne. ”Forbrugerne vil vide
mere og mere, og der er så mange varianter. Tænk
blot på en elektrisk tandbørste. Der er mange modeller,
og det kræver virkelig vejledning til kunderne,”
fortsætter apoteker Sdika.
Personale foran skranken
Apoteket modtager dagligt omkring 3.000 kunder.
Men det er ikke kun kunder, der fylder i apoteket.
Det unikke i konceptet er nemlig, at der også er fagpersonale
foran skranken og mellem reolerne klar til
at hjælpe og vejlede. Apoteket lagerfører over 10.000
forskellige artikler. Personalet er som receptionister,
der tager imod. De har alle korte hvide kitler og skilte
med for eksempel ”vejleder, hudpleje”. Farmaceuterne
har skilte med fornavn og titel. Ikke-faguddannet
personale, der eksempelvis kan være i færd med at
sætte varer på plads, har grønne eller mørke kitler.
Pseudokunder
Med lidt stolthed fortæller apotekerne, at de jo bliver
testet løbende, hvor der kommer en anonym kunde
ind. En forbrugerorganisation, der udgiver bladet ”60
millions de consommateurs” (60 millioner forbrugere),
har sendt pseudokunder med recepter, hvori der
var fejl, og apoteket faldt godt ud i testene, fordi de
handlede korrekt, opdagede fejlene og kontaktede
lægen.
Alle handler her
Omsætningen fordeler sig med 30 procent på lægemidler
og 70 procent til parafarmaci.
Apoteket har et bredt udvalg af kunder. Der er de
lokale bourgeois parisere, der er businesskvinder, der
køber cremer og skønhedsprodukter til spotpriser i
frokostpausen, der er turister fra nær og fjern, og der
er studerende. Kort sagt folk fra hele Paris og omegn
som valfarter hertil. ”Der er også mange ældre, som
kommer, fordi de ved, at der er farmaceuter overalt, og
at man her kan spørge til råds,” fortæller apotekerne.
A P O T E K S B E S Ø G I P A R I S
Der er elevator til 1. sal for dem, som har svært ved at
tage trappen. Apoteket tiltrækker kunder, for de ved,
at i City-Pharma, som apoteket hedder, finder man det
man vil have, til lave priser, og rådgivningen er i top.
Lægemidler i priskonkurrence
Fransk sundhedspolitik har i de senere år fjernet sygesikringstilskuddet
fra en lang række lægemidler. Hermed
er de kommet under fri prisfastsættelse og konkurrence.
Så her kan apoteket sætte ind og komme
med lave priser. Omsætningen har været dynamisk,
siden de fire apotekere overtog stedet, og den udvikling
fortsætter. Pladsen er blevet lidt trang, der er 270
m2 . Receptmedicin findes selvfølgelig frem via en robot,
det sparer både tid og plads.
Personalepleje
De største udfordringer for apotekerne er personalet
og organisationen. ”Vi prøver at skabe et apotek med
et godt arbejdsklima, hvor man for eksempel ikke er
så formel. Vi siger du til hinanden, og vi omgås hinanden
lidt, som var vi en familie. Det er vigtigt, at
vi også kan grine sammen. Vi satser på efteruddannelse,
men vi har stadig meget at skulle indhente,
hvad personalepleje og -udvikling angår. Personalet
er i alle aldre, og her er jævn fordeling mellem mænd
og kvinder.”
De fire apotekere er alle på samme niveau, der er
ingen defineret fordeling af opgaver eller ansvar mellem
dem. Apotekerne arbejder selv mange timer og
er meget til stede i apoteket. ”Det er vigtigt for os at
være med for at kunne udvikle apoteket,” er begge
brødre Sdika enige om.
Unik model
Forretningskonceptet er unikt. Det er ikke et supermarkedsapotek,
ej heller en amerikansk drugstore eller
engelske Boots. Men sammenligningen med et supermarked
er oplagt, for her handles der i volumen. Kunder,
der ”glemte” at tage en kurv, da de kom ind, kan
man se stå i kø til kassen med hænderne fulde.
City-Pharma
26, Rue Four, Paris 6
farmaci 02 – 2011
29

farmaci 02 – 2011
30
N Y T O M M E D L E M S N E T T E T
Nyt fra medlemsnettet
Statistik - de 10 mest sete sider:
(målingen er taget fra 13-12-2010 til
13-01-2011)
1. Forsiden af medlemsnettet
2. Nyheder
3. Løn og Personale (under Apotek)
4. Falske recepter (under Apotek -
Driftsrådgivning)
5. Nyt Lønsystem (under Apotek -
Løn og Personale)
6. Ugens case (under Apotek -
Skrankerådgivning)
7. Det fælles Temaår 2011
(under Apotek - Markedsføring)
8. Regeringens liberaliseringsplaner
(under Foreningen)
9. Nyheden ”Ny bruttoavanceaftale for
2011/2012” fra 22-12-2010 (kan søges
frem via Nyhedsarkiv under Nyheder)
10. Apotek (forsiden af fanebladet Apotek)
Vidste du at..
.. du på medlemsnettet under Apotek
- Kvalitetsudvikling kan finde svar på
rigtig mange spørgsmål omkring Den
Danske Kvalitetsmodel? Spørgsmålene
er overskueligt inddelt efter de overordnede
temaer i DDKM og dækker både
faglige og juridiske spørgsmål.
Kampagnemateriale til
Det fælles Temaår:
Fra banner på forsiden af medlemsnettet
er der direkte adgang til alt kampagnemateriale
for den aktuelle kampagne,
der kører inden for Det fælles
Temaår. Materiale til kampagnerne
bliver lagt på medlemsnettet seks uger
før kampagnestart. Banneret finder du
øverst til venstre på forsiden af medlemsnettet.

UGENS CASE
Uge 6 - 2011
Emne: Skift til losartan
Skrankerådgivning
Basisniveau
Case om
• Ugens case sætter i denne uge fokus på de kunder,
som skiftede til præparater med det aktive
indholdsstof losartan, som følge af de nye tilskudsregler,
som trådte i kraft den 15. november
2010
• Det betyder, at opbygningen af casen er anderledes
end de tidligere. Der er udelukkende
fokus på opfølgning og resultatet af behandlingen
Baggrund
• En mand i 60’erne indleverer en recept i skranken
på
– Ancozan ® 50 mg, 30 stk.
• 1 tablet daglig
• For blodtrykket
• Du kan se på recepten, at den er blevet udleveret
én gang før
• Diskutér hvordan du vil ekspedere denne kunde
Danmarks Apotekerforening
U G E N S C A S E
Farmaci bringer fremover i hvert nummer
den nyeste udgave af ugens case fra
medlemsnettet. Ugens case skrives på
skift af farmaceuterne Pernille Prip Beier
(tv.) og Tina Hoby Andersen og kan findes
på medlemsnettet. Har du spørgsmål
til casen eller forslag til nye case,
så skriv til ppb@apotekerforeningen.dk
eller tan@apotekerforeningen.dk.
Mulige fokusområder:
• Manden skiftede i januar over til Ancozan ® 50
mg på grund af de nye tilskudsregler
• Han har taget lægemidlet i 4 uger og skal nu
hente medicin til den næste måned
• Han har ingen gener af skiftet (bivirkninger,
symptomer)
• Han har ikke været til kontrol hos lægen, men
har en tid hos lægen om 14 dage.
• Skift af præparat pga. nye tilskudsregler
– Har kunden fået tjekket sit blodtryk hos lægen.
Ved skift til et nyt præparat er det hensigtsmæssigt,
at kunden får tjekket sit blodtryk for at
sikre at blodtrykket stadig er velbehandlet
– Oplever kunden nogle bivirkninger efter
skiftet til Ancozan ®
• Almindelige bivirkninger er f.eks. svimmelhed
• Ikke almindelige er f.eks. træthed, forstoppelse,
søvnforstyrrelser, hovedpine, hududslæt
farmaci 02 – 2011
31

farmaci 02 – 2011
32
R U B R I K S T O F
Nyt råd samler viden om sundhed
Informationsjunglen på sundhedsområdet er så
massiv, at mange danskere har svært ved at navigere
i vejen til det sunde liv. Det vil TrygFonden
og Lægeforeningen nu ændre. De har doneret henholdsvis
17 millioner og to millioner kroner til et
nyt råd - Vidensråd for Forebyggelse, skriver Dagens
Medicin. I en foreløbig treårig periode skal rådet,
der bliver placeret i Lægeforeningen, indsamle og
formidle al den eksisterende forskningsbaserede viden
til sundhedsfremme. lma
Placebo gør dig rask
Mange læger bruger snydemedicin, der klarer smerter
og depressioner, skriver B.T. Ny forskning beviser,
at placebomedicin i mange tilfælde kan være
lige så effektiv som godkendt medicin. I USA har
56 pct. af alle huslæger nu taget konsekvensen af
denne nye viden: De udskriver jævnligt snydepiller
til en del af deres patienter.
”Forventninger, man har til behandlingen, tankerne
og følelserne og forholdet til behandleren spiller
her en rolle. De skaber ændringer i hjerneaktiviteten
og udløser fysiologiske processer, som har en lindrende
virkning på for eksempel smerter, depressioner
og Parkinson,” siger placebo-forsker Lene Vase
Toft, Aarhus Universitet. lma
Kvinders medicin er testet på mænd
Lægemidler er fortrinsvis testet på mandlige forsøgspersoner,
og det resulterer i en helbredstrussel for
kvinderne. Sådan lyder konklusionen i nyere amerikansk
forskning, og flere danske eksperter mener, at
problemet også gør sig gældende herhjemme, skriver
Kristeligt Dagblad. Hos GlaxoSmithKline forklarer
medicinsk direktør Ebbe Englev, at det skyldes
frygten for kvindernes helbred, at man ikke bruger
lige dele mænd og kvinder.” Vi kræver ikke internt,
at man i vores forsøg bruger lige så mange mænd
som kvinder. Det ville simpelthen betyde, at man
skulle rekruttere flere forsøgspersoner, tage andre
hensyn, lave større og dermed også dyrere forsøg.
Og i sidste ende står der altså forbrugere, der gerne
vil have ny og ikke for dyr medicin på markedet,”
siger han. lma
Nyt patientklagesystem
Det har hidtil været svært at skelne mellem Patientklagenævnet,
Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet
og Embedslægen, hvis
man som patient skulle klage over behandlingen i
sundhedsvæsenet. Men med etableringen af Patientombuddet
fra 1. januar 2011 er det blevet lettere.
Fremover skal en patient, som er utilfreds med sin
behandling og vil klage eller have erstatning, kun
henvende sig ét sted: hos Patientombuddet, skriver
Ugeskrift for Læger. Desuden er det muligt at klage
over forløb og systemfejl som for eksempel dårlig
kommunikation mellem læger eller afdelinger.
lma
Svinebønder har
skruet ned for medicinen
Antibiotikaforbruget er faldet blandt svineavlere
herhjemme. I tredje kvartal 2010 gik forbruget ned
med syv procent i forhold til samme kvartal året før,
viser tal fra DTU Veterinærinstituttet, skriver Politiken.
Spørger man svineavlerne selv mener tre ud
af ti, at antibiotikaforbruget ”overordnet set er for
højt”, mens knap otte ud af ti mener, at forbruget ”i
min egen svineavl er passende”. Det viser en rundspørge
foretaget af Politiken Research blandt tilfældigt
udvalgte svineavlere landet over.
lma

Dettol Protects
BRYD SMITTEKÆDEN
Hjælp dine kunder med at beskytte sig mod skadelige
bakterier og vira - både ude og hjemme!
Dettols antibakterielle og desinfi cerende produkter:
• dækker alle forbrugerbehov: sund krop - sundt hjem
• er omhyggeligt afprøvede og veldokumenterede i henhold til de nyeste europæiske standarder
• dræber 99,9% af alle bakterier og vira
• støtter ”Rådet for Bedre Hygiejne”
Produkt
Dettol Antibakteriel Hand Wash Gel
Dettol Antibakteriel
Hand Sanitizer Gel
Dettol Disinfectant
Spray til overfl ader
DettolMed Antiseptisk Sårrens
Hænder I køkkenet
Læs mere på www.dettol.dk
På
badeværelset På farten
NYHED
kun på apoteket!
Småsår og
hudafskrabninger
DK-DTT-2010-006
Lysholm.dk

farmaci 02 – 2011
34
R U B R I K S T O F
Bevillinger
Apoteksovertagelser
Apoteker Michael Bobak overtager
Ferritslev Apotek den 1. april
2011.
Apoteker Helle Abildgaard Rasmussen
har 1. januar 2011 overtaget
Løgumkloster Apotek som
en filial af Tønder Løve Apotek.
Apoteksindstilling
Vojens Apotek: Jacob Grønne og
Shahpour Sobhani. Der var indkommet
to ansøgninger.
Dødsfald
Tidligere apoteker Helge Tovborg-
Jensen er død den 1. januar 2011.
Helge Tovborg-Jensen var født i
Helsingør den 7. august 1931.
Han blev farmaceutisk kandidat
i 1954 og fik i 1977 bevilling til
Fredensborg Apotek, som han
overtog i 1978. I 1982 flyttede
apoteket til Humlebæk, som åbnedes
under samme navn. Fredensborg
Apotek blev samtidig
omdannet til en filial. Helge
Tovborg-Jensen drev apoteket
indtil 31.8.2001.
Fødselsdage
95 år
20. februar 2011: Apoteker Else
Mygind, Frederiksberg, tidligere
Karup Apotek.
75 år
14. februar 2011: Apoteker Hellmuth
Mouthio Fabricius, Sandvika;
Norge, tidligere Aars Apotek.
14. februar 2011: Apoteker Preben
Rejnhold Jørgensen, Næstved,
tidligere Næstved Løve Apotek.
70 år
10. februar 2011: Apoteker Marianne
Balslev, Nykøbing F. Svane
Apotek.
60 år
18. februar 2011: Apoteker Kirsten
Susanne Norman, København
Sydhavnsapoteket.
50 år
24. februar 2011: Apoteker Niels
Kristensen, Lyngby Svane Apotek.
Tidligere apoteker Johannes
Køge Apotek / Arkivfoto
Juncker-Mikkelsen er død den 5.
januar 2011. Johannes Juncker-Mikkelsen
var født i Esbjerg
den 4. januar 1919. Han blev
farmaceutisk kandidat i 1944 og
fik i 1965 bevilling til Næstved
Svane Apotek, som han overtog
1.7.1965. Johannes Juncker-
Mikkelsen drev apoteket indtil
31.1.1990.
Sønderborg Løve Apotek/ Arkivfoto

®
Husk fibre - go’ fordøjelse!
Det nye Husk ® fibre kosttilskud er nemt at drikke og har en frisk smag af solbær
eller lemon. Husk ® fibre består af pulveriserede Psyllium frøskaller, der hurtigt
opløses i et glas vand. En nem måde at holde maven i gang hver dag.
Husk ® fibre kan købes på apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger og mange dagligvareforretninger.
HUSK PRODUCTS · www.huskfibre.dk
ipsen-partners.com

dine kunder
på at yellowe
hvis deres næse
stopper
farmaci 02 – 2011 Husk
36
Nu med op til
3 års
holdbarhed
fra åbning
Klarigen ®
næsespray
Et enkelt pust
- så er de klar igen
Afs: Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437 København K
Maskinel Magasinpost MMP
Id nr: 46446