Festskrift (pdf) - willy stolarczyk

E. Stalorkrok, Holstebro
I midten af 60-erne boede Willy og hans første kone,
Marianne, i Hammel hvor Willy var ansat i kommunen –
vist nok i skattevæsnet!!! En dag mødte Marianne en af mine
elever på konservatoriet, Inger Margrethe Wyke, og spurgte
hende, om hun ikke kendte en god klaverlærer for Willy var
ved at springe i luften over det han gik og lavede – han ville
være musiker! Det mente Inger Margrethe nok, hun gjorde
– sødt, og heldigt for mig!
Og dermed var begyndelsen gjort til et venskab som foreløbig
har holdt i 45 år! Det viste sig, at vi kunne ualmindelig godt
sammen – jeg tror ikke der var megen uoverensstemmelse
i de 5 – 6 år, vi spillede sammen. Dels var – og er – vi bidt
af at spille klaver, dels har vi altid været på bølgelængde i
vores forhold til musikken, en afstandtagen til det pæne og
nydelige og en søgen mod alvoren, dramaet og dæmonien.
Derfor er det også de samme kunstnere, vi sætter højest,
Arrau, Serkin, Richter – og vores fælles lærer Vásárhelyi,
som vi begge havde et nært forhold til lige til det sidste.
Willy er en virkelig igangsætter og en inspirator – en ildsjæl,
der med kompromisløshed og energi får noget op at stå, - et
er at få ideerne, noget andet er at få dem realiseret – og her
er Willy i særklasse!
Det viste sig allerede på konservatoriet, hvor han fik sparket
lærere og studerende, så vi fik klørene i tangenterne. Senere
i Holstebro, hvor Willy i høj grad var medvirkende til, at
musikskolen fik en enestående opblomstring og en årrække
forsynede konservatorierne med gode folk, og sidst men ikke
mindst har her i Vejle, hvor han og hans kone Lise virkelig
har gjort det utrolige – skabt et frodigt levende miljø i sin
egenskab af ”musiklivsudvikler” – den titel er typisk Willy!
– Det groteske og fanden i voldske er aldrig langt væk. –
Jørgen Thomsen
Mesterstykket her er nok den legendariske koncert på
Koldinghus med hans kæmpeværk om elementerne –
(det skal jeg love for, regnen væltede ned hele dagen) for
100 flygler! Alene tanken er jo helt ude i hampen, – men
projektet blev realiseret med stor succes!
En anden grotesk situation; til sin debut koncert spillede
Willy efter et stort og tungt program – ”Frölicher Landmann”
af Schumann – han havde vist nok væddet en kasse øl med
Anders Riber om, at han turde.
Selv har jeg to situationer som for mig er Willy i en
nøddeskal, den ene er om hans efternavn, som selvfølgelig
har givet visse problemer gennem tidrene – en dag kom der
er brev til E. Stalorkrok, Holstebro! – Særlig E’et var Willy
meget optaget af.
Den anden skete meget tidlig i vores bekendtskab – vi
spillede altid hjemme hos os, og min kone spurgte ved
12-tiden om Willy ville spise med, gerne svarede han, bare
14 halve stykker mad. Mihályka troede det var for sjov, men
tog ham på ordet og serverede 14 halve med forskellig pålæg
og alt blev spist. Det fik han så denne og mange efterfølgende
gange.
Desværre ses vi for sjældent da Lise er total allergisk over for
katte, et husdyr vi altid har haft i huset, men det er altid en
fornøjelse at besøge dem i Vejle; de er virkelig et par herlige
mennesker, generøse og festlige og meget meget trofaste;
denne trofasthed er guld værd – pludselig møder man gamle
venner, man ikke har set i årevis – det er noget der varmer.
Jørgen Thomsen, pianist og fhv. docent ved Det Jyske
Musikkonservatorium
Willy Stolarczyk som ca. 16-årig I 1961.
5