Festskrift (pdf) - willy stolarczyk

Musikalsk fundamentalist
Nu skal man ikke tro, at Willy er nogen let samarbejdspartner.
Han har selv i en mailveksling med mig engang udnævnt
sig til musikalsk fundamentalist. Så inspirerende jeg end
har oplevet mit samarbejde med Willy, har der også været
stunder, hvor vi virkelig har været oppe og markere, talt
med større decibel end normalt og måske også lukket én og
anden dør ekstra hårdt. Selv om vi måske ikke har forladt
vore positioner, er stemmestyrkerne alligevel hurtigt blevet
diminuendo og dørene er blevet åbnet igen. Nogle gange
har Lise spillet en rolle åbenlyst – men jeg tror også i det
skjulte. Lises og Willys parløb er eminent. Sagen er jo, at
Willy nok på visse områder har meget markante holdninger,
som han fremfører helt uden omsvøb, samtidig er han også i
ordets bedste forstand et meget stort menneske og en meget
oprigtig og aldrig svigtende ven. Det gælder i forhold til min
hustru Maria og mig, som det gælder i forhold til mange af
de folk, der kommer i hjemmet på Toftekæret – og tidligere
i Vedelsgade – eller i campingvognen, som i sin tid i flere
perioder også har udgjort deres hjem, hvor de levede ganske
normalt, hvilket vil sige, at de ofte også dér husede større
gæstebud.
Willy sammen med Nanna,
det første barnebarn.
– og ven
Jeg har lært rigtig meget af Willy og det er et stort privilegium
at kende ham og få lov til at arbejde sammen med ham. Den
kulturelle partisan, der har sine profilerede meninger er én
side, men den nære, støttende og lyttende ven er en anden.
Da min kone, vores datter og jeg i 2008 konverterede til den
katolske kirke, som også er Willys kirke, havde jeg faktisk
udset mig ham som min fadder ved den firmelse, der går
forud for selve optagelsen i Kirkens fulde fællesskab. Da
datoen omsider kunne fastlægges, viste det sig, at Lise og
Willy ville befinde sig i Rom – eller var det Wien? I hvert
fald i én af deres andre ”hjembyer” i Europa på dagen, så jeg
måtte finde en anden og også udmærket løsning. Men det
ville have passet mig fint, at have haft Willy som fadder. Nu
har det i stedet ført til, at Willy aldrig besøger Rom, uden
at have én eller anden katolsk gimmick med hjem til mig.
Og det er på sin vis også et meget fint billede på venskabet
mellem Willy og mig.
Flemming Meng Sørensen
musikskolehcef, Vejle
Willy og jeg flytter musiklivsudvikleren ind på
musikskolen, januar 1999.
25