Festskrift (pdf) - willy stolarczyk

Da Vejle blev en anden by
1991 er året, hvor Vejle kommune beslutter,
at kultur skulle være andet og mere end VB.
Ejgil Jensen (Mr. VB.), leder af kulturforvaltningen går på
pension, og for kulturudvalget er det vigtigt, at der tænkes
nyt, også fordi Vejle kommune endelig har fået snøvlet sig
sammen til at beslutte sig for at bygge et Musikteater. Her
kommer nye rammer, som kommunen har en afgørende
forpligtelse på at få fyldt ud, også selvom Musikteatret er en
usædvanlig konstruktion med en kulturkøbmand i spidsen.
Men stillingen som leder af kulturforvaltningen slås op med
vægt på, at den person der skal stå i spidsen meget gerne må
komme med bud på, hvordan en kulturprofil for kommunen
kunne udvikles.
Det suverænt bedste bud herpå kom fra noget så sjældent
som en stadskomponist i Holstebro. Det kan godt være der
var medlemmer af kulturudvalget, der var ansættelsesudvalg,
der tænkte, at noget så æterisk som en komponist da umuligt
kunne stå i spidsen for kulturforvaltningen i Vejle.
Men da først Willy havde været til samtale og rullet alle sine
visioner ud, var betænkelighederne væk, også fordi han
samtidig havde en administrativ baggrund, der indikerede,
at han kunne holde styr på det lille kulturbudget. Så i efteråret
1991 bliver Willy Stolarczyk ansat som kulturchef.
Forventninger om noget helt nyt og anderledes blev ikke kun
vakt i kulturudvalget, men også blandt de mange kulturelle
græsrødder, der anede nye tider. – Og der kom nye tider!
Eller som Poul Koch udtrykte det: Med Willy får I ikke
kun en kulturpersonlighed – men to (Lise). Vejle havde
fået en uhyre kompetent og iderig kulturpersonlighed
med en utrættelig energi og med gode evner til at engagere
mennesker på kryds og tværs, og oven i købet med evner til
at tiltrække sponsorater, så økonomien kunne strækkes og
en stor smuk blandet buket af arrangementer så dagens lys.
Vejle blev en anden by p.g.a. Willys utrættelige og dybt
professionelle tiltag. Der var et væld af highlights, såsom:
– Arrangementet for 96 klaverer på Koldinghus i forbindelse
med kulturby 96.
– En uforglemmelig nytårsaften der markerede et millenium
– Komponistjubilæer, store spektakulære arrangementer i
byparken og meget meget mere.
– Til folkekære sommerkoncerter, scenekoncerter,
kompositioner til åbning af dette og hint, cirkusforestillinger
og mange arrangementer med sikker sans for det ægte
folkelige.
Men ca. midtvejs i de 20 frugtbare og rige år i Vejle, stoppede
Willy op: – det kommunale bureaukrati med indbyggede
kampe slugte for mange ressourcer, og så kreerede han en
ny stilling til sig selv: Musikudvikler med tilknytning til
musikskolen og med ansvar for at skrive til musikskolen og
begivenheder i Vejle. Willy ville også gerne have mere tid til
at komponere og spille koncerter. Og da Sommerkoncerterne
var blevet umistelige for vejlenserne skulle Willy nok også
fortsætte med at arrangere dem.
Og hvad gør man som borgmester med sådan et forslag: Man
accepterer, når det nu ikke kan være anderledes, og venter så
i øvrigt spændt på, hvad der kommer ud af det nye job, til en
noget mere sparsom løn. Det kom der også meget mere ud
af, men det ved andre bedre end jeg.
Willy har valgt, at nu er det tid at slippe arbejdsmarkedet
med dets faste rutiner, og hellige sig det han bare har lyst til.
Det bliver næppe heller kedeligt for Vejle. Men det ændrer
ikke på, at det er mere end velfortjent – og Willy skal nok
forstå at få et spændende seniorliv.
En stor og varm tak for de 20 år, der for alvor gjorde en
forskel og ændrede kulturlivet i Vejle.
Og sidst men ikke mindst – også stor tak til jer begge for:
Hjerterum og husrum – åbenhed og gavmildhed – ægte
overskudsmennesker, man bliver rigere og klogere af at
kende og ikke mindst glad for at kende og være sammen
med.
Flemming Christensen, borgmester i Vejle Kommune 1993
– 2006, nuværende adm. direktør for epilepsihospitalet
Filadelfia i Dianalund.
Flemming Christensen
Lise og Willy øver under interimistiske
forhold i campingvognen.
19