Festskrift (pdf) - willy stolarczyk

Recommendations

Info

10 Endnu mens vi boede inde på gågaden skete der mange lystige og produktive ting i de trange forhold. En af de – også ud fra et musikpædagogisk synspunkt – mest epokegørende gøremål, som Willy (og Lise) startede, var BØRNESYMFONIORKESTRET. De første gange var navnet noget af en tilsnigelse, men meningen og målet udviklede sig hurtigt til et meget væsentligt element i skolens virke og var til enorm nytte for de deltagende elever. Det er sjovt at tænke på, at for eksempel Janne Thomsen, der nu er en kendt solist og lille Thomas Søndergaard, der i dag dirigerer store operaopførelser på Det kgl. Teater (og i Holstebro!) og som er efterspurgt ude i Europa, har siddet i nr. 5 og spillet de små stykker, som Willy skrev til hver uge. Det var bare én af de geniale ideer, som han berigede musiklivet med. I kraft af mit virke som vicepræsident i Europæisk Musikskole Union havde musikskolen mange gode kontakter i Europa – ikke mindst i Østrig. Da MGK havde 10 års jubilæum, planlagde vi derfor en koncertrejse til den smukke Ebensee og omegn. Det blev en stor oplevelse for alle deltagerne og et sandt musikalsk triumftog. Lige fra den første koncert i Ebensee, hvor Janne og Willy spillede Francis Borne’s Carmen-fantasi til den store koncert på konservatoriet i Linz, hvor konservatorielærerne nærmest var blevet tvangsindlagt til at overvære koncerten. Her spillede Janne Thomsen og Anne Egendal to store klassiske værker så de før koncerten noget arrogante professorer kom op af stolene og applauderede begejstret. Det var også på denne tur, at MGK-orgeleleven Michael Rauff fik lov at spille Messiaen på Bruckners store orgel lige over hans grav i kloster-kirken. Det var stort. Ved andre lejligheder blev Willys Concerto Azzurro opført, blandt andet på konservatoriet i Linz. Ib Planch Larsen Willy, kulturminister Niels Mathiasen og borgmester Kai K. Nielsen , Holstebro I syv år sad jeg i Statens Musikråd sammen med Tivolis musikchef Lars Grunth. Og så snakker man jo. Engang foreslog jeg, at Holstebro Musikskole, som fra nær og især fjern blev rost for sin høje musikalske standard, skulle vise sig frem en dag i Tivoli. Lars kendte os godt, så det blev en aftale, at vi skulle overtage hele Tivolis musik en fredag. Og sådan blev det. Holstebro Garden gik og spillede alle de sædvanlige rundture, Marimbaorkestret indtog Plænen til flere koncerter, harmoniorkestret spillede på den dertil indrettede friluftscene og Willy arrangerede to koncerter med vore elever i koncertsalen. Det var et meget flot program, hvor især vore grundkursuselever kom i ilden. Ved den lejlighed blev Willys værk La donna Ostinata uropført. Bemærkelsesværdigt er det i denne (men også i mange flere) sammenhænge, at den lokale presse fuldstændigt negligerede et så stort og for Holstebro vigtigt arrangement. Et læserbrev fra en ansat i kulturministeriet, der havde overværet dagen og aftenen og som ikke kunne forstå, at hun ikke kunne få den lokale omtale, var det eneste lokale skriftlige udsagn. Som det vist tydeligt fremgår har Willy Stolarczyk været en førstekraft i og inspirator til Holstebro Musikskoles store succes. Hans betydning for etableringen af det flotte ry, som musikskolen i øvrigt stadig har, kan ikke overvurderes. Til at eksemplificere dette kan jeg berette, at musikchefen for hele musiklivet i Oberösterreich, professor Heinz Preiss har fortalt mig, at han i sin undervisning ved universitetet bruger Holstebro Musikskole som model for en bred og eliteomfattende institution med en komponist ansat eller tæt knyttet til det daglige miljø. Holstebro Musikskole og by skylder Willy Stolarczyk en megastor tak for hans indsats. Ib Planch Larsen, tidl forstander for Holstebro Musikskole Stadskomponistens ”værksted”
Gå aldrig på pension! En klog mand sagde engang: ”Gå aldrig på pension. Det er det farligste man kan gøre” Han har muligvis ret, men livet er jo ret så farligt og ender altid galt. Så hvorfor ikke tage chancen og få det bedste ud af det. De fleste mennesker fortsætter i en rille, som var de lemminger, der blot ventede på kanten. Det kan man ikke beskylde Willy for. Han er for mig manden, der har taget chancer og er sluppet godt fra det. Når han måske slap mindre godt fra det, har han altid omgående kunnet indse, at når det nu gik som det gik, var det sikkert det bedste af en hel anden grund. Det man kalder et positivt livssyn. Så når han nu tager dette uhyrlige skridt, som så mange har frarådet ham (måske af misundelse?), mon så ikke også han slipper godt fra det og måske gør det til noget af det største, han har foretaget sig. Jeg tror og håber det. Initiativ er et slags nøgleord for Willy. Allerede i konservatorietiden syntes han, at der var for lidt aktivitet både blandt de studerende og blandt lærerne, hvorfor han organiserede en række offentlige koncerter som en klaverfestival. Ja han gik endog så langt i sin iver, at han som studerende fik lærerne tvangsindlagt til en årlig klaveraften. Selv fik jeg æren af at blive inviteret til at spille alle Ravels klaverværker i hans række af klaveraftener. Og det var ikke bare en almindelig elevsoiré, hvor man dasker hjem bagefter. Nej det var med blomster, vin og Nachspiel. Festligt skulle det være, og alle følte det. Flid har været et andet nøgleord. Det var man klar over allerede, da han som elev konkurrerede med Hans Jørgen Jensen – vores store cello-guru i USA. Konkurrencen gik ud på at den, der ud på aftenen først måtte indstille øvningen p.gr.a. træthed, havde tabt. Hvad vinderpræmien var, melder historien intet om, men man kan jo gætte. Men denne flid har holdt sig til i dag og forklarer lidt af de utallige værker, koncerter, jobs, festivaler o.m.m., som har været i kølvandet af Willy. Stort skulle det være. Ja det kunne næsten ikke blive for stort. End ikke Bach har nogensinde i sit vildeste mareridt haft en ide om et værk for 96 flygler. For Willy var det ikke blot en sjov tanke. Nej, det skulle være virkelighed. Og blev det. Med denne holdning må man glæde og undre sig over, at Danmark fik lov at beholde Willy. USA stod næsten altid som rejsemål for mennesker med den holdning. Fest har der altid været omkring Willy. Som det ægte renæssance-menneske Willy er, har den kulinariske side altid været af tilsvarende betydning – både den substantielle og mere flydende del. Mange gode tanker og ideer er opstået takket være Lises – og dermed Willys - madkunst. I det hele taget er jeg lidt usikker over for hvad Willy i det hel taget ville have været – var det ikke for Lise. Men vigtigst af alt er den varme, der altid har strålet ud af Willy, uanset hvad han foretog sig. Man bliver glad, når man er sammen med ham. Og glæde er katalysatoren til alt godt, svært og stort. Disse nævnte egenskaber forlader ikke en person, selv om han pensioneres, hvorfor jeg er helt fortrøstningsfuld for Vejle og omegns fremtid. John Damgaard, koncertpianist og professor. John Damgaard 11
Page 2 and 3: 2 Forord I august 2011 forlader Wil
Page 4 and 5: 4 indhold Side 5: E. Stalorkrok, Ho
Page 6 and 7: 6 Til koncert i slåbrok Mit bekend
Page 8 and 9: 8 Willy Stolarczyk - Danmark’s sv
Page 12 and 13: 12 Willy som den barokke humors mes
Page 14 and 15: 14 En tak! Visse ord bærer i sig s
Page 16 and 17: 16 Willy på dirigentpodiet. Malene
Page 18 and 19: 18 En afgang, der kommer 14 år for
Page 20 and 21: 20 Morgengale museums- og arkivfolk
Page 22 and 23: 22 Kulturekvilibristen Jeg er glad
Page 24 and 25: 24 Kulturel partisan, kompetent kol
Page 26 and 27: 26 Ein Herr mit einer bemerkenswert
Page 28 and 29: 28 - dänisches kulturforum - Dansk
Page 30 and 31: 30 68 ”Fanfare” for 12 messingb
Page 32: Händels ”Water Music” på Vejl

Festskrift (pdf) - willy stolarczyk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?