En indledning - Dansk.dk

Illusion og forførelse fra Kierkegaard til Blixen Lina Haahr Andersen, januar 2010
-eller fra Blixen til Kierkegaard?
Ehrengard læst som replik til ”Forførerens Dagbog.”
secret of Rosenbad. 29 Først i 1963, efter hendes død, forelå den på dansk, oversat af Clara Selborn.
Oprindeligt skulle romanen have indgået som en del af Skæbne-anekdoter (1958), men blev udeladt
af Blixen, der ikke synes den var på niveau med de andre fortællinger.
Generisk peger romanen i forskellige retninger. Allerede i begyndelsen forbereder den gamle dame
læserne på, at de nu skal høre en ”Komedie eller Tragedie 30 ”. Hvor tragedien dog aldrig rigtig
indtræffer, kan komedie-træk til gengæld findes, især i romanens tredje del, på kroen ”Det Blaa
Vildsvin”. Her sammenlignes situationen med en teaterscene 31 , hvor Ehrengards revsen af Matthias,
og Kurt von Blittersdorfs pludselige indtræden, minder om komiske elementer i et absurdteater.
Samtidig refereres der til musikkens verden ved, at hvert af romanens tre afsnit er navngivet efter
musikudtryk, en Optakt, en Pastorale og sidste sats: en Rondo. Romanen bliver en slags musical,
eller opera, og dette er med til at understøtte den næsten eventyragtige verden, som udfolder sig i
romanen. Disse musiske referencer er nemlig med til at skabe fortællingens atmosfære, der både er
rosenrød som en musical, og til tider svulstig som en pastorale.
Endelig er det en rammefortælling, hvor rammen er den gamle dame, der er oldemor til Grevinde
von Gassner, Johan Wolfgang Cazottes brevveninde i romanen. Indenfor rammen fortælles
Ehrengards historie, der falder i tre dele. Henover del 1 og 2 kommer de i alt ni breve mellem
Cazotte og veninden. Denne rammefortælling gør, at man som læsere bliver bevidste om fiktionen,
og med sikkerhed ved, at ansvaret her ligger hos den gamle dame, der er storytelleren, og
medskaber af den parfumerede atmosfære. Disse utroværdighedsmarkører gør, at rammen i en
forstand kan sprænges, og fantasien kan slippes løs i den lyserøde eventyrverden, der her afbildes.
Den eksakte tid for fortællingen er vanskelig at klarlægge. Romanen indledes med, at denne historie
har fundet sted for 120 år siden, men hvornår den fortælles er uklart. Det kan dog konkluderes, at vi
befinder os i 1800-tallet, før 1870, hvor Tyskland blev samlet som nationalstat. Et bud er i
1820’erne eller 30’erne, hvilket kunne være samtidigt med ”Forførerens Dagbog”.
Den fortalte tid strækker sig over en længere årrække, men kernehandlingen varer et lille års tid, fra
Ludmilla bliver gravid i september og til barnedåben i slutningen af juli. Det fortælles, at
29 Langbaum 1964, s. 299
30 Ehrengard s. 7
31 Ibid. s. 113
8