En indledning - Dansk.dk

”Netop den konkrete omfortolkningen av ord, intensjoner og hendelser er det Ehrengard ikke bare
reflekterer som tragisk innsikt, men fører ut i forløsende handling. Blixen, som selv er utpreget metaforisk i
sin framstillingsform, lar Ehrengard’s bogstavelige, og livskraftige fortolkning af Cazottes intensjoner stå
som forfatterskapets forsonende etterspill. 63 ”
Selboe mener, at Blixen ved at bytte rundt på skellene mellem mand og kvinde, sort og
hvidt, netop favner og forsoner disse modsætninger. I denne fortælling forløses Cordelia-
figuren en gang for alle, og alle personer får en lykkelig udgang, på nær Cazotte, der må
fortrække.
Uanset hvad hensigten var, så er både spøgen og illusionerne i denne lille roman
gennemførte. Blixen bruger ”Forførerens Dagbog” som afsæt til at slå et slag for kvinden,
og give Kierkegaards æstetiker og samtidens kvindesyn et rap over fingrene. Ved at lade
kroppen tage hævn, baner hun vej for den moderne kvinde, der som hende selv, ikke er
bange for at slå fra sig.
Konklusion
Om Aage Henriksen fandt Ehrengard en god spøg ved vi ikke, men flere ting tydede på,
at Karen Blixen i denne roman var ude på løjer. Illusioner handler om indbildning, bedrag
og ønsketænkning, eller fejltolkning af virkeligheden. De kan skabe en uforløst
forventning. I Blixens Ehrengard viste illusionerne sig at være mange. Cazotte har en
forventning om en forestående forførelse. Som læser har man en narrativ forventning om
det samme, og dog udebliver denne forførelse. Forførelsen bliver derved en illusion, både
for Cazotte og læseren.
En sammenlignende analyse af de to romaner viste deres intertekstuelle forbindelse,
igennem de inkorporerede elementer, som Ehrengard låner fra ”Forførerens Dagbog”. Vi
så, hvor de to fortællingers hovedpersoner lignede hinanden og adskilte sig, som forførere
og forførte. Endelig så vi, hvordan historierne deltes igennem den mislykkede
forførelsesproces.
63 Selboe 1996, s. 154