En indledning - Dansk.dk

More documents

Recommendations

Info

Illusion og forførelse fra Kierkegaard til Blixen Lina Haahr Andersen, januar 2010 -eller fra Blixen til Kierkegaard? Ehrengard læst som replik til ”Forførerens Dagbog.” Et væv af tekster Først et par indledende bemærkninger om begrebet intertekstualitet. Ordet ”Tekst” kommer af ”Textus” som betyder væv. En tekst kan altså betegnes som et væv af ord. Inden for den nyere intertekstualitetsforskning 4 beskæftiger man sig netop med tekster ud fra den forudsætning, at en tekst er et væv, bestående ikke bare af sine egne, men andre teksters ord. Tekster står altså i vid udstrækning i relation til andre tekster, eller går i dialog med dem. Når en tekst taler med en anden tekst, sker der en transponering, en intertekstuel bevægelse fra et betydningssystem til et andet 5 . Ehrengard læst overfor ”Forførerens Dagbog” er netop et eksempel på en tekst, der ikke bare går i dialog med, men direkte mimer en anden tekst. For at forstå denne tekst, er man altså nødt til at kende begge tekster. Derfor først en analyse af ”Forførerens Dagbog”. Herefter vil Ehrengard blive læst ud fra dens intertekstuelle forbindelse til ”Forførerens Dagbog”, med fokus på, hvordan den inkorporerer elementer, personer og sprogbrug fra denne. Forførerens Dagbog ”Forførerens Dagbog” blev, som en del af Enten-Eller, 1, udgivet i 1843 af pseudonymet Victor Eremita. Genren er en roman i dagbogsform med indlagte breve. Denne genre var populær i tiden, og ses bl.a. hos B.S. Ingemann i Varners pöetiske Vandringer(1813), og ikke mindst J.W. Goethe, der allerede i 1774 skrev Den unge Werthers lidelser. Fiktionen omkring dagbogen oprulles i fortalen, der er skrevet af A, personen der har samlet og redigeret Johannes’ dagbog og indsat Cordelias breve. Rammen for fortællingen er en kompliceret kinesisk æskeform i fem led. Johannes lader dagbogen ligge og flyde, A finder den og tager en flygtig afskrift, og senere tager han en omhyggelig afskrift og indsætter Cordelias breve. Victor 4 Julia Kristeva er den første til at bruge begrebet ”intertekstualitet” i Critique nr. 239, 1967. 5 Allen 2000, s. 54 2
Illusion og forførelse fra Kierkegaard til Blixen Lina Haahr Andersen, januar 2010 -eller fra Blixen til Kierkegaard? Ehrengard læst som replik til ”Forførerens Dagbog.” Eremita finder siden A og B’s 6 papirer i et gammelt skab, og lader dem trykke til Enten-Eller. Tre år efter 7 afslører Kierkegaard imidlertid pseudonymerne, og står frem som forfatteren til Enten-Eller. Den fortalte tid i dagbogsforløbet strækker sig fra 4. april til 25. september, altså ca. et halvt år, som er den tid, det, ifølge Johannes, tager at forføre en pige. Dagbogens første tre afsnit 8 er en beskrivelse af piger Johannes ser inden Cordelia, som han møder første gang den 9. april 9 . Helt fra begyndelsen slås det altså fast, at Johannes er en forfører, der er på jagt, og byttet, objektet for hans forførelse, bliver Cordelia. Disse karaktertræk kendetegner bl.a. æstetikeren. Enten-Ellers første del giver et indblik i det æstetiske stadium 10 , og de forskellige æstetiker-typer. Repræsentanten for dette stadiums laveste trin er Don Juan-figuren 11 , som lever i øjeblikket, i umiddelbarheden, og kun tænker på at få sine lyster opfyldt. I ”Forførerens Dagbog” har æstetikeren fået en mere fortvivlet karakter. Hvor Don Juan repræsenterer naturkraften, og er ureflekteret, er nydelsen med Johannes blevet bragt op på et højere plan. Malantschuck 12 mener, at Johannes har en Faustnatur. Som i myten om Faust, der sælger sin sjæl til Mefisto 13 , tager Johannes djævelen i sin tjeneste for at gennemføre forførelsen. Det er ikke mængden af forførte, der har 6 I Enten-Eller, del 1 optræder A som æstetikeren, og B som etikeren. Siden afsløres de som to sider af samme person, nemlig Victor Eremita. 7 I Tillægget til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosofiske Smuler. 8 Den 4., 5. og 7. april. 9 Enten-Eller, del 1, s. 313. 10 Kierkegaard skelner mellem ”det Æstetiske”, ”det Ethiske” og ”det Religiøse” stadium. De to sidstnævnte behandles bl.a. i hhv. Enten-Eller’s anden del, og Avsluttende uvidenskabelig Efterskrift. (Se bl. andre Malantschuck 1953). 11 Enten-Eller, det 1 s. 53 12 Malantschuk 1953, s. 28 13 Det er værd at bemærke, at Goethe står bag en af de litterære udgaver af Faust, hvor 1. del kom i 1808, og 2. del i 1832. 3
Page 1: Illusion og forførelse fra Kierkeg
Page 5 and 6: Illusion og forførelse fra Kierkeg
Page 15 and 16: ”Hun skal være den Rose som lade
Page 17 and 18: Blixen holder ord, i denne fortæll
Page 19 and 20: Der foreligger flere feministiske l
Page 21: De teoretiske bud på replikkens ud

En indledning - Dansk.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?