En indledning - Dansk.dk

Illusion og forførelse fra Kierkegaard til Blixen Lina Haahr Andersen, januar 2010
-eller fra Blixen til Kierkegaard?
Ehrengard læst som replik til ”Forførerens Dagbog.”
Ehrengard, og ser processen som kunst. Jeg mener, at man kan se Cazotte som en reflekteret Don
Juan-figur, der, i modsætning til musikalitetens umiddelbare Don Juan, har en bevidsthed og lægger
en plan. Alligevel adskiller Cazotte sig på flere måder fra Johannes. Igennem dagbogen bliver det
klart, hvor kold og nærmest dæmonisk Johannes er. Overfor dette gør Cazotte en noget blødere og
mere komisk figur. Det største brist hos ham, er da han rødmer, hvilket aldrig ville være sket for
Johannes.
De to herrer har dog det samme motiv, at forføre en pige, og begge forførelsesprocesser følger den
samme dobbeltbevægelse; at ville besidde og dernæst undslippe. Og denne besiddelse skal være
æstetisk. Men hvor Johannes’ er en fysisk besiddelse, er Cazottes kunstnerisk, han vil binde
Ehrengard til sig i kunsten. For ham handler det om at fange det inderste væsen hos kvinden, og for
at gøre det må han betragte objektet og herigennem finde den rette metode. Med Ehrengard bliver
det maleriet, inspireret af Johannes’ ord om, at kunstneren besidder en pige ved at male hende 41 .
Idéen får han, da han ser Ehrengard bade i en skovsø.
”Paa hvilken tænkelig Maade kunde han mere fuldt og gennemgribende gøre Pigen til sin end ved at indfange, fastholde
og fæstne paa sit Lærred hver Linie og Farvetone i hendes unge Legeme(..). 42 ”
Når Ehrengard ser billedet vil hun få følgende erkendelse:
”At hun var smuk. At hun var nøgen –og allerede i tredje Kapitel af Genesis berettes det at en saadan Erkendelse er
skæbnesvanger. Og endelig at hun således ved at være smuk og nøgen, havde overgivet sig til Venusbjerget. Og til
ham. 43 ”
41 Enten-Eller, del 1, s. 366
42 Ehrengard s. 73
43 Ibid. s. 74
12