En indledning - Dansk.dk

Illusion og forførelse fra Kierkegaard til Blixen Lina Haahr Andersen, januar 2010
-eller fra Blixen til Kierkegaard?
Ehrengard læst som replik til ”Forførerens Dagbog.”
Målet for forførelsen, at Ehrengard skal rødme, som jeg vender tilbage til, er tydeligvis inspireret af
Johannes’ forskellige definitioner af rødmen. Den 3. juli taler han om, at der findes forskellige arter
af kvindelig rødme, hvor ”Den fine Rødme; det er Aandens Morgenrøde. Hos en ung Pige er den
ubetalelig. 36 ”
Romanen indlejrer også en række bibelske referencer, hvoraf den vigtigste er paradisreferencen.
Rosenbad sammenlignes med Edens have 37 , hvor Ehrengard er den bibelske Eva, men også vogteren
af paradiset. Cazotte er slangen, den reflekterede, der har en plan om at bryde idyllen.
Forførere og forførte
I de to forførelseshistorier er der én forfører og ét objekt, der er tiltænkt forførelsen. Alligevel er der
i begge historier flere end én forført. I ”Forførerens Dagbog” er Cordelia ikke den eneste forførte. A
er blevet suget ned i forførelsen, ved at han har kigget i dagbogen, der lå fremme. Ligeledes forføres
tanten og Edvard af Johannes. Johannes forfører udover disse også sig selv, gennem sine egne
intriger ved at være ”interessant for sig selv”.
I Ehrengard spredes forførelsen ligeledes ud på flere personer. Fortælleren forfører læserne, til at
tro, at en forførelse vil finde sted. Cazotte bliver forført af sine egne planer, og af Ehrengard til
sidst, da hun får ham til at rødme. Hele iscenesættelsen af Rosenbad kan ses som en stor forførelse.
Udover at forførelse er fortællingens tema og Cazottes motiv, er der også illusioner på færde. Den
forventning der skabes i sproget, gennem f.eks. brevene, bliver en illusion, et luftkastel, der aldrig
bliver til noget.
En af de vigtigste intertekstuelle referencer er ligheden mellem de litterære karakterer. Cazotte og
Ehrengard deler nemlig adskillige karaktertræk med Johannes og Cordelia.
Johan Wolfgang Cazotte er den mandlige hovedperson, der både på det åbne og skjulte plan
manipulerer begivenhedernes gang. Han er storhertugindens betroede, og iscenesætter maskespillet
på Rosenbad, og samtidig planlægger han sideløbende den hemmelige forførelse af Ehrengard.
Først skal det handle om hans besynderlige navn, der peger i flere retninger. Johan Wolfgang
Goethe (1749-1832) deler mere end bare fornavne med Cazotte. Ligesom sidstnævnte var Goethe
36 Ibid. s. 352
37 Ehrengard s. 38
10