Konfliktløsning og konfliktopløsning - MacMann Berg

More documents

Recommendations

Info

Konfliktløsning og konfliktopløsning | Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen | www.macmannberg.dk | 86761344 | side 2 af 15 Nedenfor er beskrevet en række dilemmaer ved konfliktfyldte situationer – set med en systemisk optik. Dernæst bliver praktisk håndtering af konflikter præsenteret gennem to cases. I den første anvendes Cronen og Pearce’s CMM teori (Coordinated Management of Meaning Theory), som analyseredskab, i den anden case anvendes domænerne og Appreciative Inquiry. Når vi vælger at anvende autopoiese/domæner og CMM er det fordi konfliktsituationer ofte er kendetegnet ved fravær af koordinerede meninger (forståelser, antagelser og holdninger). Vi vil illustrere at man ved, at anvende autopoiese/domæner og CMM, som både analyse- og interventionsværktøj, får vi mulighed for at gå fra problemløsning til problemopløsning 3 . Først kan det være nyttigt at se lidt på nogle af de fundamentale antagelser bag domænerne og CMM-teorien og den måde vi forstår og arbejder med konflikter på. Vi ser konflikter, som et udtryk for nogle ’naturlige’ dilemmaer – der ofte er med til at skabe fundamentet for en konflikt. Dilemmaerne: 1. Vi er autopoietiske – selvrefererende systemer (Maturana 1998) 2. Sprogets grænser er (den fælles) verdens grænse (Wittgenstein 1953) 3. I konfliktsituationer har vi en tendens til at dyrke den ’tynde historie’ (Lang 2003) 4. I konfliktsituationer bruger vi oftest et ’underskudssprog’ (Lang 2003) Det første dilemma kan illustreres ved Maturanas tanker om autopoiese og domæner – at vi alle har vores eget individuelle billede (ud fra vores eget æstetikkens domæne) af hvad, der er vigtigt og rigtigt i en given situation. Et billede (vores meninger, holdninger eller værdier) der eksisterer i vores eget lukkede autopoietiske univers. Disse billeder eller grundantagelser er konstrueret i samspil med vore omgivelser gennem hele vores liv. De bygger således på en lang række tolkninger af episoder, personmøder, etc. Tolkninger, som er unikke for hver enkelt person. Det første dilemma er således, at vi lever i hver vores univers – og tolker herfra det, vi mener at se i omgivelserne. Dette dilemma kommer bl.a. til udtryk ved, at der er en tendens til at danne stereotyper – man får en fastlåst mental position, og man låser sit billede af andre fast (Campbell 2000). Et andet element i Maturanas tanker om autopoiese er, at vi, ud over at eksistere i vores eget ’meningsunivers’, altid er i kommunikativ forbindelse med omgivelserne. Vi kan så at sige ikke ’ikke kommunikerer’, men her kommer et andet dilemma ind, et dilemma, der kan illustreres 2 Læs mere om CMM og domæner i bl.a. Hornstrup m.fl. 2004, Cronen og Lang og om Appreciative Inquiry i Hornstrup & Loehr- Petersen 2003.
Konfliktløsning og konfliktopløsning | Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen | www.macmannberg.dk | 86761344 | side 3 af 15 ved Wittgensteins pointe om at: ”Mit sprogs grænse er min verdens grænse” (Wittgenstein 1953). Når vi skal koordinere vores billeder/antagelser med andre, sker det via vores kommunikation – sprog, kropssprog, etc. Vi kan således kun kommunikere det, vi har et sprog til at formidle. Det betyder, at der i enhver kommunikation vil være mange udeladelser eller mange ’tolkningsmæssige huller’, hvor modtageren af budskabet selv tilføjer elementer for at give mening til det kommunikerede. Er der, hvad der ofte er tale om i konfliktsituationer, en del følelser på spil, bliver afstanden mellem de forskellige (autopoietiske) oplevelser og tolkninger ofte større. Vi kan således helt bogstaveligt tage Wittgensteins pointe som det andet dilemma. Der hvor sproget stopper, stopper muligheden for at skabe fælles forståelser i en given sag. Et tredje dilemma, som også er et sprogligt dilemma, er det Peter Lang benævner ”den tynde historie” (The thin story) (Lang 2003). Hermed sætter han fokus på, at den enkeltes historie kun er et lille element i alt det der kunne være relevant i en given sammenhæng. Desuden fremhæver Lang, at vi i konfliktsituationer ofte har en tendens til at forenkle vores historie, så de bliver endnu tyndere og ofte med et ensidigt fokus. Det kan være flertallets men ofte vil det være et mindretal af dominerende stemmer (personer), som sætter dagsordenen i tilspidsede situationer (Weick 19). Et andet kendetegn ved sproget i de historier der fortælles i konfliktfyldte situationer er, at de er bagudrettede – rettet mod fortiden (Opcit.). De fremhæver bestemte (ofte få jvf. ovenfor) elementer fra fortiden, som er med til at understøtte en bestemt tolkning. Et fjerde dilemma er, at jo stærkere konflikt, jo større tendens er der til, at historierne om konflikten trives i hver sit ’rum’. De fortælles og genfortælles, hver for sig, i sammenhænge, hvor vi kan være nogenlunde sikre på at hente støtte til vores version. Dermed får de forskellige versioner deres eget ’liv’ i hver deres univers. Dette dilemma kunne man kalde udbygning af den tynde historie, men på en måde, som understøtter forskelligheder frem for at åbne op for nye forståelser. Det sidste dilemma vi vil fokusere på, er at konfliktsituationer ofte er kendetegnet ved at man anvender et underskudssprog – et negativt sprog, som sætter fokus på fejl og mangler. Igen kan vi bruge en af Peter Langs mange pointer: ”Ethvert problem er en frustreret drøm” (Lang 2003). Når vi har et negativt fokus på en given situation, dvs. når noget ikke fungerer, vil det ofte, uanset om vi siger det eller ej, opleves som: ”der er nogen, der har skylden”. Og netop det negative fokus er med til at give de øvrige dilemmaer en yderligere negativ effekt. Det medfører, at vi bliver mere fokuserede på vores egen sandhed, at vi bliver mindre tilbøjelige til at koble os sprogligt på andre og at de historier vi ’vælger’ at fortælle typisk er en meget tynd version.
Page 1: Konfliktløsning og konfliktopløsn
Page 5 and 6: Konfliktløsning og konfliktopløsn
Page 15: Konfliktløsning og konfliktopløsn

Konfliktløsning og konfliktopløsning - MacMann Berg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?