tupilakosaurus - Print matters!

More documents

Recommendations

Info

Skandinaviamiit. 1998 vik Skandinaviamiit suliarigamiuk qeqqanit isikkiveqarneq avammut killinganut inissippaa taamaalilluni pisinnaasai tamakkerlugit. Una tikillugu tamaat isigisinnaanera malugitillugu misissorsinnaalerlugulu, isikkivimmiit tamakkiisumik takusaqarsinnaaneq isikkivimmit assiliinikkut qanoq pilersitaanera. Illoqarfik naammaannartutut isikkulik assilissani tallimani qalipaateqanngitsuni takutinneqaraluartoq sunniunnera tammanngilaq, immaqa nuiapiluit illoqarfiullu avammut ersikkunnaalernerata killingani malunnarnerpaajulluni. Killingusaap titarneraniit tamanik takunninnermik takorluugaq siammartarpoq, tigullutit illoqarfiullu avataata tungaannut pulatillutit. Ullutsinni assiliisutit digitalit amerlanerit isikkivimmik assiliisinnaapput, isikkivinnillu assilisat nittartakkami angalallutik, taama assilisat tamani tamaanersut takuneqarsinnallutik. Tamanna taama annertutiginngilaq, Arkep 1998-mi Isikkivik Skandinaviamiit assiligamiuk, taamaalilluni assilialiornikkut nutaalioriaatsip takkutilerneranik aamma malussaataasinnaalluni, tassa kinaluunniit sumiluunniit imminut qitiusutut takorloorluni saqqummersitsisinnaalerluni, ulluinnarni inuunerup illoqarfinnilu pingaannginnerusuni nalunaajaatit nittartakkani allaaseriffinni, Facebook-imi aamma Twitter-imi amerlaqisut ikkussuunneqartarlutik. Søren Bro Pold Pia Arke. Scandinavian Panorama. 1998 In his The Arcades Project the German philosopher-sociologist Walter Benjamin describes how the panoramas of the 19th century are an attempt at bringing the country into the city – to see the city as a landscape. The panoramas began to appear from the beginning of the 19th century at a time when cities like Paris, Berlin and London had become so large that one could no longer get an overview of them. The major cities had lost their locus and were spreading out more and more and faster and faster as a result of industrialisation and the development of the infrastructure. The panoramas were therefore established in response to this increasing complexity, in which it became increasingly difficult to actually see the city. As a medium for obtaining an overview at a time when the overview had been lost. As a way of capturing the intoxication and dizziness of the overview and bringing it to the mass audiences of the city. Pia Arke’s Scandinavian Panorama consists of five black-andwhite photographs, which were reproduced on five front pages of the Danish Literary Magazine Standart during 1998, so that the entire volume formed the panorama. Arke’s panorama, however, is different from the original panoramas, which established symbolic, mediated overviews of the city. Where the original panoramas denied the overflow of the city into the neither-nor of the suburbs, she chose precisely to focus on a suburban space of this kind. Instead of taking her picture from a wellknown and established point of vantage, she takes it from a random rooftop in the Scandinavian periphery. Rather than endowing the urban space with a centre, her picture demonstrates the artificiality of the centre and of the overview. In her work Arke often reflected critically on the technology of photography and the making of pictures in such a way that she opened up the technology at the same time as she confronted the camera with new motifs. An example that comes to mind is her “pinhole” pictures, for which she built a camera casing so large that she could be inside it herself and thus obtain a print of her body on the picture. With Scandinavian Panorama she places the panorama’s overview in the periphery and thereby challenges it to the utmost. To the point where one can both sense the overview and investigate how the overview is created as a product of the panorama. In spite of the at first sight uninteresting urban space depicted in the five blackand-white photographs there is an effect, perhaps most closely localised in the area between the dramatic clouds and the suburb’s disappearance. From the line of the horizon the illusion of overview will unfold, grip you and draw you into the suburb’s urban space. Today most digital cameras have panorama functions, and the panorama photograph flourishes on the Internet, where you can find panorama pictures of just about any small town or suburb. This wasn’t so much the case in 1998 when Arke photographed Scandinavian Panorama, which can therefore also be seen as foreshadowing an era of the media in which any-where and any-body can form an illusory centre in their own medium bubble, and in which testimony from everyday life and the provinces is posted on a large scale in blogs, Facebook and Twitter. Søren Bro Pold 69
Pia Arke. Arktisk hysteri. 1996 Kameraet zoomer ind på en fotostat af et grønlandsk landskab, udlagt på et sort klæde på gulvet. Ind i billedet kommer nu en kvinde (kunstneren) kravlende oven på fotostaten. Hun klapper på landskabet, stryger over det med hænderne, snuser til det, forsøger at indsuge det. Hun lægger sig på ryggen, prøver ligesom at være til stede i landskabet, hun presser sig mod det, forsøger at komme i kontakt med det, blive til et med det – men ender med at rive billedet i stykker. Langsomt og metodisk nedbrydes fotostaten til en samling af strimler, som kunstneren skraber sammen om sig. Omsider synes hun at opnå en smule fysisk kontakt, ikke med det afbildede landskab, men med det materiale, landskabet var trykt på. Hun kravler ud af billedet igen – en samling hvide papirstrimler ligger tilbage på det sorte underlag. Billedet på fotostaten er et af de landskabsbilleder, Pia Arke optog med sit hulkamera; en kæmpestor kasse, som hun slæbte med sig rundt i Grønland, og som hun kunne kravle ind i og på den måde både komme landskabet nært og distancere sig fra det, betragte det, belure det og fastfryse det. På sin vis var der tale om en længsel efter et erindret landskab i barndommens Grønland, men mere alment handlede det om menneskets længsel efter den så meget omtalte natur, som grønlændere formodes at have et særligt tilknytningsforhold til. Videoen bliver således først og fremmest en kommentar til forestillinger om menneskets forhold til 70 naturen – og mere specifikt til forestillinger om grønlænderes forhold til naturen. Heraf titlen Arktisk hysteri. “Arktisk hysteri” er først og fremmest en klinisk term, som ekspeditionsfolk og videnskabsmænd har hæftet på den arktiske befolkning; en særlig patologi til at rubricere dem og adskille dem fra andre folk. Nøgenhed skulle være et af de særlige kendetegn ved denne lidelse, hvor den person, som midlertidigt blev ramt af det såkaldte arktiske hysteri, efter sigende skulle flå tøjet af og løbe nøgen rundt på isen, rulle sig i sneen og skrige som et vildt dyr, besat af overmenneskelige kræfter – for så til slut at falde kraftesløs sammen. Frem for at være besat er kvinden i Arkes video næsten uhyggeligt behersket i sin bestræbelse på at træde i relation til det i bogstavelig forstand udlagte, og snart ødelagte, landskab. På trods af den sanselige, i særdeleshed kødelige tilstedeværelse, bliver projektet køligt, intellektuelt. Uanset det etniske tilhørsforhold består der ikke nogen udvalgt relation mellem netop dette subjekt og netop dette landskab, som er set og betragtet fra en kunstners synsvinkel. Der bliver derfor tale om en ny og omfortolket version af begrebet “arktisk hysteri” – en omfortolkning, der i sidste instans stiller spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har lidt af denne sygdom. De arktiske folk – eller de tilrejsende, som stillede diagnosen? Kirsten Thisted Pia Arke. Issittumi silaar- Assiliiviup isitaata qanilliartorpaa Kalaallit Nunaanni pinngortitamik assiliarujussuaq, annoraaminermut qernertumut nivinngarneqarsimasoq. Assilisamut ilannguppoq arnaq (eqqumiitsuliortoq nammineq) paarmorluni. Pinngortitap assinga pattalaarpaa, assamminik tagiartorpaa, naamaniarpaa, imminerminut pulatinniarsaraa. Nallarpoq, soorlulusooq nunami tassaniikkusuttoq, assilissamut qerlertoruuppoq, attaveqarfiginiarsaraa, peqatigiumavaa – naggataatigulli assiliaq aserorterpaa. Asserujussuaq kigaatsumik peqqissaartumillu aserorterneqarpoq amitsunik agguganngorlugu, eqqumiitsuliortup katersugaanik. Kiisami soorlu timimigut atassuteqalersoq, pinngortitamutassilineqarsimasumuunngitsoq, kisiannili atortunut pinngortitap assilineqarnermini naqinneqarfianut. Paarmorluni assilissamit tammaqqippoq – pappialat qaqortut amitsunngorlugit aggukkat qernertumik allequtaqarlutik kiserngorupput. Assiliarujussuarmi assi tassaavoq pinngortitamik Pia Arkep putuaranngualimmik assiliiveqarluni assilisaasa ilaat; karserujussuaq Kalaallit Nunaanni angallattaqattaagaa, pulaffigisinnaallugu taamalu pinngortitaq qanillisinnaallugulu ungasillisinnaallugu, isiginnaarsinnaallugu, alapernaasersinnaallugu nikittussaajunnaarsillugulu. Arlaatigut tassaavoq Kalaallit Nunaanni meeraanermit eqqaamasanut kipisaneq, nalinginnaanerusumilli tassaalluni pinngortitamut oqaluttuarineqartaqisumut, kalaallinut immikkut attaveqarfigissangatinneqartartumut, kipisaneq. Taamaalilluni video tassaanerulerpoq inuup pinngortitamut isiginninnerminik takorluuinerinut oqaaseqaat – erseqqinnerusumik oqaatigalugu kalaallit pinngortitamut isiginninnerannik takorluuinernut. Taamaattuminguna qulequtaqartoq Issittumi silaaruttutut kamanneq.
Page 2 and 3:
Kurateret af Kuratorisk Aktion i sa
Page 4 and 5:
7 12 12 14 18 18 20 22 22 24 30 30
Page 6 and 7:
At skubbe til historien: En introdu
Page 8 and 9:
ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsul
Page 10 and 11:
Arke’s Issue with Art, Ethnicity,
Page 12 and 13:
OQALUTTUAP IMASSAANUT TOQQAMMAVISSA
Page 14 and 15:
1966-imut qiviarneq. 1989 sumiiffiu
Page 16 and 17:
putuinnalimmik assilisat. 1988- gal
Page 18 and 19: TUPILAKOSAURUS gunngisaannassaaq. S
Page 20 and 21: Itsarujussuarnisamik Kap Stosch-ime
Page 22 and 23: ISSITTUMI SILAARUT- TUTUT KAMANNEQ
Page 24 and 25: 1997 lugu, taamaattumik silatusaart
Page 26 and 27: uttutut kamanneq. 1997 sigiinngitsi
Page 28 and 29: Countryside - Naasunik nunamillu ik
Page 30 and 31: “ETNOÆSTETIK” suuppai, eqqumii
Page 32 and 33: 1981-2006 limanngitsunik isiginninn
Page 34 and 35: 1993 misigitippaatigut soorlu saqqu
Page 36 and 37: 1995 (eqqumiitsuliortunngorsinnaane
Page 38 and 39: ITTOQQORTOORMIINIIT OQALUTTUAT sisa
Page 40 and 41: 1995-2003 reersut illoqarfimmut 199
Page 42 and 43: Jord til Scoresbysund. 1998 Ittoqqo
Page 44 and 45: artaateqarneq. 1996 Kisianni assit
Page 46 and 47: LegeNde lugu, ajornanngippallu alla
Page 48 and 49: gata pissaanera erseqqissaqqippaa.
Page 50 and 51: silisat nalunaarsorneqanngitsut).19
Page 52 and 53: NIAQQUP SAARNgI SAANI- KULLU QALLOR
Page 54 and 55: gitsut. 1990 tassalu assiliiviup sa
Page 56 and 57: taaneqartartoq Perlustrationer 1-10
Page 58 and 59: Assit, inulerneqarnerat nunap assil
Page 60 and 61: eSKIMUU SILANNgA- JAARTOg luni. Taa
Page 62 and 63: ISIKKIVIK SKANdINAVIAMIIT Polar Cen
Page 64 and 65: pineqaatissinneqarsimasut suleqatig
Page 66 and 67: suiffik, Emil, Ole aamma Asger. 199
Page 70 and 71: uttutut kamanneq. 1996 “Issittumi
Page 72 and 73: 31 x 25,5 cm, 26,3 x 32,5 cm og 31
Page 74 and 75: Untitled. C. 1992 4 x b/w photograp
Page 76 and 77: og Kulturvidenskabimi immikkoortort
Page 78 and 79: historier. Udsmykning for Danmarks
Page 80 and 81: Kayak - Contemporary Art from Green
Page 82 and 83: Poems (Fisker & Shou, 1997). I de s
Page 84 and 85: pimoorullugu akuliusimasuuvoq eqqum
Page 86 and 87: METTE JØRgENSEN is a teacher and w
Page 88 and 89: Sara Olsvigs korrekturlæsning af s
Page 90 and 91: who have generously lent us works f
Page 92 and 93: Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqar
Page 94 and 95: Udstillingslokaliteter & Entré / i
show all

tupilakosaurus - Print matters!

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?