tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEMASEKTION 9: SKANDINAVISK PANORAMA<br />
Pia Arke arbejdede ud fra en metode,<br />
der bevidst sammenblandede etnologi<br />
og kunst. Her smeltede etnografens<br />
feltarbejde og den antropologiske humanisme<br />
sammen med æstetiske teorier og<br />
kunstnerens arbejde med materialet i en<br />
ny slags bastard-metode.<br />
Denne sektion sætter fokus på projekter,<br />
hvor metoden anvendes på den skandinaviske<br />
metropol og på Danmark især.<br />
Problematikken er stadig kolonihistorien<br />
og dens eftervirkninger, men hvor Arke<br />
mestendels har undersøgt den fra den<br />
grønlandske kant, vælger hun her den<br />
modsatte angrebsvinkel og nærmer sig<br />
fænomenet gennem Danmark (og den<br />
svenske vestkyst).<br />
Skandinavisk panorama henter sin<br />
titel fra en serie sort-hvide fotografier<br />
af samme navn – bragt enkeltvis på<br />
forsiden af de fem numre som Litteraturmagasinet<br />
Standart udgav i 1998<br />
– men indledes med et projekt udført<br />
af indsatte i Anstalten ved Herstedvester<br />
i København. Arke havde i en<br />
årrække sin ugentlige gang i det lukkede<br />
fængsel, hvor hun på eget initiativ kørte<br />
en kunstworkshop for de grønlandske<br />
indsatte. Udstillet her peger projektet<br />
på “den umenneskelige behandling vi<br />
accepterer ved at sende grønlændere til<br />
afsoning på ubestemt tid i Danmark”,<br />
som Tine Bryld har formuleret det.<br />
Med sin sans for det oversete<br />
forlægger Arke altså sit panorama til<br />
periferien: i kunstworkshoppen til de<br />
usynlige grønlændere i Danmark og i<br />
Skandinavisk Panorama til Göteborgs<br />
forstæder og den karakteristiske karakterløshed,<br />
som kun sovebyer opslugt af<br />
byens vækst kan opvise.<br />
Panoramaet dukkede op i 1800-tallets<br />
Europa og skabte en aldrig før set<br />
illusion af være omsluttet af og delagtig<br />
i, hvad der foregik på billedfladen. Som<br />
beskuer beherskede man scenariet<br />
stående i centrum af og med fuldt overblik<br />
over det pastorale landskab eller<br />
sejrrige militære slag, der udfoldede sig<br />
for ens blik. Scener fra dengang farfar<br />
var ung, og byen endnu ikke havde<br />
vokset sig uoverskuelig stor. Billeder fra<br />
før industrialiseringen og landboernes<br />
tilflytning til metropolen.<br />
Arke tager tråden op fra traditionen,<br />
men slår knuder på den. Fotograferet fra<br />
tilfældige hustage i lige så tilfældige beboelsesområder<br />
punkterer Skandinavisk<br />
Panorama idéen om overblikket som et<br />
suverænt og måske sublimt moment.<br />
Den viser snarere, at ethvert centrum<br />
er en myte, en konstruktion, og sår i<br />
samme åndedrag tvivl om Skandinaviens<br />
rolle som Nordens centrum i både<br />
historisk, kulturel og politisk forstand.<br />
At Danmark har været et handelscentrum<br />
for varer til og fra Grønland kan<br />
der næppe herske tvivl om, givet at Den<br />
Kongelige Grønlandske Handel (KGH)<br />
havde eneret i næsten 200 år. Under<br />
sin research i Dansk Polar Centers<br />
bogmagasin på Nordatlantens Brygge<br />
stødte Arke en dag på en af kolonitidens<br />
helt store sællerter: spækken. Gemt bag<br />
62<br />
bøgerne fandt hun nemlig helt malplaceret<br />
en gammel stige, der på lugten at<br />
dømme havde været brugt flittigt til at<br />
hænge spæk på. Dengang bygningen var<br />
pakhus og KGHs centrallager. Stigen<br />
har stået på samme plet og bevidnet<br />
alle omlægningerne af huset, indtil Arke<br />
tager den med sig.<br />
I nøgleværket Spækstigen, Emil, Ole<br />
og Asger (1998) sættes stigen i forbindelse<br />
med en række fotografier og kort – og<br />
tre navngivne mænd – og straks er vi på<br />
sporet af Østgrønlands historie, sådan<br />
set lidt fra dansk perspektiv. Med andre<br />
ord er vi på sporet af kunstneren selv, og<br />
værket er da også fyldt med referencer,<br />
der kobler det personlige med den store<br />
geopolitiske fortælling om Østgrønlands<br />
kortlægning og erobring og den noget<br />
mere kompakte geografiske beretning<br />
om de steder i det indre København,<br />
hvor danskerne forvarer deres viden om<br />
Grønland – markeret i bedste pionérstil<br />
med kulørte knappenåle i et Kraks-kort.<br />
Idéen bag det skandinaviske panorama<br />
– at man ikke kan forstå Danmark<br />
uden samtidigt at panorere over på<br />
Grønland og vice versa – får endnu en<br />
drejning i den lange række af værker,<br />
hvor Arke har omlagt hulkamerabilledet<br />
af barndomshjemmets vue over fjorden<br />
ved Narssaq point til en slags bagtæppe.<br />
Hulkameraets lange eksponeringstid<br />
og motivets naturskønhed fornægter sig<br />
ikke i dette fotografi, der da også blev<br />
genstand for megen opmærksomhed og<br />
efterspørgsel i Danmark og internationalt.<br />
Måske for at prikke hul i forestillingen<br />
om, at hun som grønlænder skulle<br />
have en speciel stærk tilknytning til<br />
naturen og stedet, blæste hun billedet op<br />
til en slags fototapet, som uanset hvad<br />
hun ville putte foran det, ville skabe illusionen<br />
af at være i Sydgrønland.<br />
Der var bare det aber dabei ved de nye<br />
værker, at der helt utilsløret ligger et<br />
gulvtæppe foran og i forlængelse af, hvad<br />
der skulle forestille at være den grønlandske<br />
granitgrund. I dette synligt konstruerede<br />
rum – der ved flere lejligheder<br />
blev “dekonstrueret” af billedredaktører,<br />
som beskar billedet og således genoprettede<br />
illusionen af at være i Grønland<br />
– kunne Arke iscenesætte sig selv som<br />
bastard, kvinde, kusine, hysteriker eller,<br />
hvad der nu måtte falde hende ind at<br />
undersøge i relation til Grønland som<br />
projektionsflade.<br />
Videoen Arktisk hysteri (1996) bliver<br />
det ultimative opgør med den form for<br />
racisme, der placerer “den grønlandske<br />
identitet” i grønlænderens hud og krop.<br />
Med sin nøgne krop undersøger Arke<br />
Grønland som billede og det umulige i at<br />
blive ét med det. Det er den sønderrivende<br />
og befriende sandhed.<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 9:<br />
Pia Arkep periaaseraa inunnik kulturiinillu ilisimatusarnerup<br />
(etnologi) eqqumiitsuliornerullu<br />
piaaraluni kattutsinnissaat. Tassani etnologimik<br />
suliaqartup misissukkaminiitilluni sulinera<br />
inuup inuiaqatigiillu pissusiinik misissuisup<br />
(antropolog) inuppalaarnera akuliunneqarput<br />
kusanartulerinermik eqqarsaatersuutinut<br />
eqqumiitsuliortullu suliaanut, taamaalillutik<br />
nutaamik akusatut periaasiulerlutik.<br />
Sammisami uani qitiutinneqarput pilersaarusiat,<br />
taakkunani periaaseq nunani avannarlerni<br />
illoqarfissuarnut pingaartumillu Danmarkimut<br />
atorneqarluni. Apeqquserneqartoq suli tassaavoq<br />
nunasiaateqarnerup oqaluttuassartaa kingunerilu,<br />
kisiannili Arkep kalaalliniit isigalugit misissungajassinnarlugit<br />
illuatungaaniit samminissaat<br />
qinersimavaa, pisullu Danmark (Sverige-llu kimmut<br />
sineriaa) aqqutigalugit qanilliartorlugit.<br />
Isikkivik Skandinaviamiit qulequtserneqarpoq<br />
tunngavigalugit assit qalipaateqanngitsut taama<br />
qulequtsikkat – atuagassiap Litteraturmagasinet<br />
Standartip ataasiakkaarlugit 1998-imi<br />
saqqaliuttagaanneersut – aallaqqaaserneqarlutilli<br />
Københavnimi parnaarussivimmi<br />
Herstedvesterimi parnaarussat pilersaarusiorlugu<br />
suliaannik. Arke ukiorpaalunni sapaatip<br />
akunneranut ataasiarluni parnaarussiviliartarsimavoq<br />
namminerlu piumassutsini malillugu<br />
kalaallit parnaarussat eqqumiitsuliornermik<br />
sammisaqartittarsimallugit. Pilersaarusiap<br />
uani saqqummersinneqarnermini uparuarpaa<br />
“inuppalaanngeqisumik pinninnerput kalaallit<br />
piffissami aalajangersimanngitsumi Danmarkimi<br />
parnaarusimaneqarnissaat akuerigatsigu”, soorlu<br />
Tine Bryldip taama oqaatigigaa.<br />
Tassa arajutsisanut malussajanini atorlugu<br />
Arkep isikkiviliinini killeqarfimmullusooq nuutippaa.<br />
Eqqumiitsuliornermik sammisaqartitsinermi<br />
kalaallinut Danmarkimiittunut takussaanngitsunut<br />
aammalu Isikkivik Skandinaviamiitmi<br />
Göteborgip immikkoortuinut avallernut<br />
ilisarnartumik ilisarnaateqanngitsunut, illoqarfiit<br />
susoqarfiunngitsut illoqarfiup alliartorneranit<br />
nungutitat kisimik takutissinnaasaat.<br />
Isikkiveqartitsineq (panorama) Europami<br />
1800-kkunni saqqumilaalerpoq misigineqarsimanngisaannartumillu<br />
takorluuisitsisalerluni<br />
soorlulusooq assimit unguneqarluni tassanilu<br />
pisunut peqataalerluni. Isiginnaartutut takusat<br />
qeqqanniilersorinartarpoq pisullu naalakkersorsinnaalerlugit<br />
suullu tamaasa, pinngortitaq alianaalluinnartoq<br />
imaluunniit sorsuffimmi akiuunnerit<br />
ajugaanertallit, tamakkerlugit isigisinnaallugit.<br />
Aataa inuusukkallarmat pisut, illoqarfillu ilisarisassaajunnaarluni<br />
allinngikkallarmat. Suliffissualiortiterneq<br />
illoqarfeeqqallu illoqarfissuarmut<br />
ilanngunneqarnerat sioqqulugu assilisat.<br />
Arkep periaasitoqaq nangippaa, paasiuminaatsunngortilluguli.<br />
Najugaqarfiit arlaanni illut<br />
arlaata qalianniit assiliinikkut Isikkivik Skandinaviamiit-up<br />
tamakkiisumik isiginninnerup<br />
naleqannginnerarneqartarneranik immaqalu<br />
inornartuuneranik eqqarsaatit pullaarpai. Ersersinneruaa<br />
qitiusoq sunaluunniit takorluugaannaasoq,<br />
sanaaq, tassanerpiarlu qulalersitsilluni<br />
Nunat Avannarliit Europap avannaani ilumut<br />
qitiunersut, oqaluttuarisaanermit, kulurimit<br />
politikkimillu isigalugit.<br />
Nioqqutissanik Kalaallit Nunaannut ingerlatitanik<br />
tassanngaanneersunillu Danmarkip<br />
qitiusimanera qularutissaagunanngilaq, tassami<br />
Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH)<br />
niuernermik ukiuni 200-ngajanni kisermaassisuusimavoq.<br />
Nordatlantens Brygge-mi Dansk
Change language