tupilakosaurus - Print matters!

More documents

Recommendations

Info

Assit, inulerneqarnerat nunap assiliornerlu. 2003 paasisaminik ingerlatitseqqinnissaminik piginnaaneqarneranik. Arke nammineq inuit taama nuutsitaanerannit pilersitaavoq, naak sarfaq majoraluarlugu. Meeraanermini Kalaallit Nunaanni arlalinni najugaqarsimavoq inoqarfissuarmilu Danmarkimi. Taamaattumik atuagaq qamuunavik misigisaajutigaluni nuannersunik oqaluttuarpoq, atuakkiorfigineqartoq inummit pisunik siullermeerluni takunnillunilu tusagalimmit, arlaatigut takorlooreersimasaminik,taamaattussaasinnaasutut misigisimasaminik. Takusaminik allaatigisai inuttut paasinninneranik tupigusunneranillu ulikkaarput. Qularnanngitsumik isumassuinerup ersoqatiginninnerullu akornanni, soorlu Arkep oqaluttuarigaangagit assigiinngitsunik nagguillit aappariilerneri meerariligaallu, aappaatigullu aamma quianartumik isornartorsiuinertalimmillu. Atuakkap saqqaata assitaa takuinnaruk! Ittoqqortoormiit tassaavoq “suitsoq”: eqqaamasaqarfiunngilaq, itsaq pisimasunik oqaluttuaqanngilaq, eqqaamasassartaqanngilaq, iluatsitsisimanngilaq. Tamanna “suinneq” unammillerlugu taalliatullusooq oqaluttuarnermini takinngikkaluami Arkep saqqummersikkusuppaa assilissat oqaluttuarineqartullu atorlugit. Oqaluttuamut tassunga Jonsson pingaarutilinnik ilanngussivoq sinaakkusiisumik allatamigullu – aamma sarmiilluni, imaluunniit “imarpissuarni pigisatsinnik” Danmarkip oqaluttuarinnittarnerata sarfaa majorlugu. Atuagaq una aqqutigalugu oqaluttuarujussuup isertuartumik akunniffia oqaluttuarineqarpoq, tamatumalu kingorna kalaallit danskilluunniit nunasiaataanerup nalaani peqatigiillutik atorsimasatik toqqortersinnaajunnaarpaat, 1900-kkunni pisimasut, inuuneq pissaaneqarnerlu. Italiamiu eqqarsarnikkaaq Giorgio Agamben ungaserujussuanngitsukkut allappoq nunat killiit nunarsuullu sinnerata akornanni pissutsit paasiumagaanni uninngaarfii paasisariaqartut. Københavnip Nuullu akornanni tassunga assingusumik qitiusoqarpoq: Taanna ateqarpoq Ittoqqortoormiit. Carsten Juhl Pia Arke. Stories from Scoresbysund. Photographs, Colonisation and Mapping. 2003 Pia Arke’s book Stories from Scoresbysund is a literary object that it is difficult to place in one particular genre. The book carries the subtitle Photographs, Colonisation and Mapping, and these are designations that are both precise and also a little too neutral. For the book first and foremost contains Arke’s personal attempt at finding a more or less coherent account of the genesis of a quite special place and the life lived there: the place is on Greenland’s east coast, and it was populated with hunter families from Angmassalik, but the purpose of establishing the settlement was Danish and conceived as a geopolitical solution to the question as to what country – Denmark or Norway – had “dominion” over the north-eastern part of Greenland. The Swedish writer and cultural critic Stefan Jonsson has therefore furnished the book with “cartographical sections” that describe the typical connection between voyages of exploration, anthropology, mapmaking and political objectives characteristic of a colonial power in the age of imperialism. The book is the result of a visual artist’s work, but instead of using her talent to create vivid depictions of an isolated settlement in a wilderness, Arke has allowed the isolated and distant to exhibit itself: the pictures are therefore – with the exception of a number of portraits – other people’s photographs, and the reader also has the opportunity to listen to many Greenlandic voices in the account of life in Scoresbysund (in East Greenlandic: Ittoqqortoormiit) over three generations. But the approach to the subject and the presentation of the many investigations Arke carried out during her study trips to Scoresbysund are all characterised by the ability of the impartial artist to pass on insights. Arke herself was a product of this transfer of population albeit in a cross-cutting way. As a child she had lived in a number of places in Greenland and in the metropole Denmark. The book is therefore both deeply empathic and cheerfully narrative, written by a person who sees and hears things for the first time as she had somehow imagined, felt that they might be. The observations form a text full of human understanding and wonder. Undoubtedly between care and solidarity as when Arke tells of the mixed marriages and the children who were born in them, but also between humour and criticism. Just look at the picture on the front cover of the book! Scoresbysund was a place “without”: without memory, without stories from the past, without recollections, without success. This “without” was the big challenge for the little epos that Arke sought to conjure up with the help of pictures and accounts. Jonsson provided the crucial framework and texture for this epos – again from the side, or cutting across the broader history of Denmark and “our overseas possessions”. This book illuminated the discreet centre of that broader history so that it is no longer possible for Greenlanders and Danes to repress the facts of their shared colonial past, the events, the life and the power, in the preceding century. The Italian philosopher Giorgio Agamben wrote recently that in order to understand relations between the West and the rest of the world, one must first understand the camps. Between Copenhagen and Godthåb there was a similar nexus: It was called Scoresbysund. Carsten Juhl 59
TEMASEKTION 8: DEN EXCENTRISKE ESKIMO Denne sektion stikker lidt ud fra de andre. Den indeholder kun ét værk af Pia Arke, nemlig en serie på otte farvefotografier fra 1990’erne der nøgternt registrerer aflejringer og aftryk, som i al deres okkerfarvede skønhed vidner om europæiske patruljer og udposter. Stedet er Østgrønland, og aflejringerne stammer fra genstande – skrottede olietønder, blikplader, lamper osv. – som med tiden er eroderet og blevet til ét med netop den stenede grund, som deres oprindelige ejermænd så ihærdigt studerede og bearbejdede. Seriens henvisninger til polarekspeditioner på fjerne udposter spejles i sektionens telt, som er skueplads for et filmprogram kurateret af Selskabet for Dårlig Etnografisk Film (SfDEF) indeholdende to klassiske etnografiske film, der vises under udstillingen. Selskabet med det usædvanlige navn blev stiftet af Arke, hendes bror Erik Gant og Anders Jørgensen i begyndelsen af 2000. Mens Gant og Jørgensen begge havde kredset om filmiske fremstillinger af grønlændere og inuitter i filmvidenskabelige universitetsafhandlinger – Gant med Ph.D.afhandlingen Eskimotid (2004-05) og Jørgensen med hovedfagsspecialet Det primitive moderne. Knud Rasmussens etnografiske ekspeditionsfilm 1917-1927 (2000) – så have Arke beskæftiget sig bredt med billedmediers betydning i kortlægningen og koloniseringen af især Østgrønland. De tre delte ikke bare en interesse i at undersøge, hvorledes oprindelige folk – således også “eskimoer” – er blevet fremstillet i den vestlige etnografi og filmindustri gennem de sidste ni årtier. De ønskede også at vende det, de så, med offentligheden og om muligt vende det etnografiske og filmiske blik om, så det kunne få øje på sig selv. De tog med andre ord de samme blikvinkler, som den etnografiske film har kastet på oprindelige folk, og anvendte dem på den etnografiske film selv. Dermed faldt blikket selvsagt også på de etnografer, arkæologer, filmmagere og TV-folk, som har lavet filmene, og i videre forstand på de biografgængere og fjernsynsseere, som har set dem og taget dem for (de helt) gode varer. Med analysen og satiren som våben drog SfDEF således i felten og arrangerede flere offentlige seancer, som de kaldte dem. De fandt sted på bl.a. Nationalmuseet, Det Grønlandske Hus og Arktisk Institut i København og var bygget op omkring et diskussionsoplæg 60 fra SfDEF, fremvisningen af et eller flere filmeksempler og en efterfølgende fælles diskussion med publikum. Filmmaterialet spændte vidt og inkluderede en tidlig stumfilm som Den store Grønlandsfilm fra 1921, instrueret af Eduard Schnedler- Sørensen & H.F. Rimmen, og optaget under første halvdel af den såkaldte “5. Thule-ekspedition” under ledelse af den navnkundige polarforsker Knud Rasmussen. Men også nyere materiale som Martin Appelt & Ole Mallings dokumentarfilm Tunit – det forsvundne folk fra 1998 (vist på DR2 i 1999) var at finde i materialet. Filmprogrammet til denne udstilling henter sin titel fra et essay af samme navn, som Erik Gant publicerede i Tidsskriftet Grønland i 1996. Med titlen henviser han både til Vestens misrepræsentationer af “eskimoen” som “excentrisk” i sin forskellighed fra den hvide mand og til sin egen “excentriske” position som nutidig “grønlænder”, der betragter disse misrepræsentationer forskudt fra dem, og som i denne forskydning må sande, at selv hvis han kunne komme bag om dem, så er der ingen vej tilbage til den oprindelige “eskimoicitet”. Den excentriske grønlænder er i denne optik på én og samme gang ved at gå under og på vej til at blive til et godt eksempel – “udrustede, som vi er, med en sikker fornemmelse for, at det at være sig selv også altid er at være noget andet”, som Gant afslutter sin tekst. Med filmprogrammet ønsker sektionen at tydeliggøre nogle af de “eskimoiske” repræsentationsmodeller, som Arke og andre postkoloniale billedkunstnere har forsøgt at gøre op med: den eskimoiske oprindelighed, naturlighed, primitivitet, barnlighed, kollektivisme, prælogik, fredsommelighed og umiddelbare livsglæde. Filmprogrammet består af de to nedenstående film, der screenes på skift hver dag i museets åbningstid: Eduard Schnedler-Sørensen & H.F. Rimmen. Den store Grønlandsfilm. 1921. Leo Hansen. Med Hundeslæde gennem Alaska. 1926. D. 23. januar og 10. marts 2010 afholdes endvidere to offentlige diskussionsseancer, hvor vi i SfDEFs ånd vil vise og diskutere sidstnævnte film. For yderligere information, se “Udstillingsarrangementer” på s. 76. SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 8: Immikkoortoq taanna ilaminit allaanerulaarpoq. Imaraa Pia Arkep suliaa ataasiinnaq, tassalu assit qalipaatillit tulleriiaat arfineq pingasut 1990-ikkunneersut unerarnikunik naqinnernillu, sungaangajallutik kusanar-tumik europamiut avungarsuaq angalasarsimanerinik uninngasarsimanerinillu takutitsisunik, peqqissaartumik nalunaarsuinerit. Pineqartoq tassa Tunu, unerarnikullu tassaapput suut tigussaasut – uuliamut nappartat igitat, savimernit saattut, qulliit il.il. – ukiut ingerlanerini nungujartorsimasut nunamullu tassungarpiaq ujaraannaasumut, taakkuninnga piginnissimasunit ilungersorluni misissorneqarsimasumut suliarineqarsimasumullu, akuliussimallutik. Assit tuleriiaat issittumut ilisimasassarsiortarnernut avungarsuaq ingerlasartunut tikkuussinerannut takussutissaavoq tupeq taakkunannga ungalungajanneqarsimasoq. Tupermi takuneqarsinnaapput filmit Inuit Kulturiinik Ileqquinillu Filmiliat Kukkussutaat pillugit Peqatigiiffimmit (SfDEF) suliareqqitat, tassaasut nunap inoqqaavinik filmiliat nalunnginneqarluartut pingasut. Peqatigiiffik nalinginnaanngitsumik taa-guusigaq Arkemit, qatanngutaanit Erik Gantimit Anders Jørgensenimillu 2000-ip aallartilaarnerani pilersinneqarpoq. Gant-ip Jørgensenillu kalaallit inuillu filmitigut takutinneqartarnerat filminik ilisimatusarnertigut universitetini nalunaarusiornermikkut sammivaat – Gant Ph.D.-nngorniarluni saqqummiussinermigut Eskimotid (2004-05), Jørgensen-illu ilinniakkaminut pingaarnermut atatillugu immikkut suliamigut Det primitive moderne. Knud Rasmussens etnografiske ekspeditionsfilm 1917-1927 (2000) – Arkellu sammivaa assitigut saqqummiussinerit pingaarutaat nunap assiliornernut nunasiaateqa-lernermullu, pingaartumik Tunumi. Pingasuullutik soqutigisariinnarsimanngilaat misissussallugu nunap inoqqaavi – taamalu aamma “eskimuut” – nunat killiit inuit kulturiinik ileqquinillu misissuisuisa filmiliortartullu qanoq takutissimaneraat paasiniassallugu. Kissaatigisimavaattaarli kikkulluunniit peqatigalugit takusamik illuatungaanut saatsinnissaat, ajornanngippallu etnografikkut filmitigullu isiginninnerit aamma iluatungaanut saatsinnissaat, taamaalillutik imminnut takusinnaalerniassagamik. Allatut oqaatigalugu isiginniffiit taakkorpiaat, etnografimik filmiliat nunap inoqqaavinik isiginniffii, atorlugit filmilianut namminernut isiginninnissaq. Taamaalilluni soorunami isigineqalerputtaaq inuit kulturiinik ileqquinillu ilisimatusartut, itsarnisarsiuut, filmiliortartut TV-liortartullu, taakkuninnga filmiliorsimasut ingerlateqqikkaannilu filminik TV-millu isiginnaartartunut, taakkuninnga takunnissimasunut ilumoorluinnartuunerinillu upperinnittunut. Paasiniaaneq quiassuarnerlu sakkugalugit SfDEF avammut ammarpoq tamanullu ammasunik arlaleriarluni aaqqissuussisar-
Page 2 and 3:
Kurateret af Kuratorisk Aktion i sa
Page 4 and 5:
7 12 12 14 18 18 20 22 22 24 30 30
Page 6 and 7:
At skubbe til historien: En introdu
Page 8 and 9: ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsul
Page 10 and 11: Arke’s Issue with Art, Ethnicity,
Page 12 and 13: OQALUTTUAP IMASSAANUT TOQQAMMAVISSA
Page 14 and 15: 1966-imut qiviarneq. 1989 sumiiffiu
Page 16 and 17: putuinnalimmik assilisat. 1988- gal
Page 18 and 19: TUPILAKOSAURUS gunngisaannassaaq. S
Page 20 and 21: Itsarujussuarnisamik Kap Stosch-ime
Page 22 and 23: ISSITTUMI SILAARUT- TUTUT KAMANNEQ
Page 24 and 25: 1997 lugu, taamaattumik silatusaart
Page 26 and 27: uttutut kamanneq. 1997 sigiinngitsi
Page 28 and 29: Countryside - Naasunik nunamillu ik
Page 30 and 31: “ETNOÆSTETIK” suuppai, eqqumii
Page 32 and 33: 1981-2006 limanngitsunik isiginninn
Page 34 and 35: 1993 misigitippaatigut soorlu saqqu
Page 36 and 37: 1995 (eqqumiitsuliortunngorsinnaane
Page 38 and 39: ITTOQQORTOORMIINIIT OQALUTTUAT sisa
Page 40 and 41: 1995-2003 reersut illoqarfimmut 199
Page 42 and 43: Jord til Scoresbysund. 1998 Ittoqqo
Page 44 and 45: artaateqarneq. 1996 Kisianni assit
Page 46 and 47: LegeNde lugu, ajornanngippallu alla
Page 48 and 49: gata pissaanera erseqqissaqqippaa.
Page 50 and 51: silisat nalunaarsorneqanngitsut).19
Page 52 and 53: NIAQQUP SAARNgI SAANI- KULLU QALLOR
Page 54 and 55: gitsut. 1990 tassalu assiliiviup sa
Page 56 and 57: taaneqartartoq Perlustrationer 1-10
Page 60 and 61: eSKIMUU SILANNgA- JAARTOg luni. Taa
Page 62 and 63: ISIKKIVIK SKANdINAVIAMIIT Polar Cen
Page 64 and 65: pineqaatissinneqarsimasut suleqatig
Page 66 and 67: suiffik, Emil, Ole aamma Asger. 199
Page 68 and 69: Skandinaviamiit. 1998 vik Skandinav
Page 70 and 71: uttutut kamanneq. 1996 “Issittumi
Page 72 and 73: 31 x 25,5 cm, 26,3 x 32,5 cm og 31
Page 74 and 75: Untitled. C. 1992 4 x b/w photograp
Page 76 and 77: og Kulturvidenskabimi immikkoortort
Page 78 and 79: historier. Udsmykning for Danmarks
Page 80 and 81: Kayak - Contemporary Art from Green
Page 82 and 83: Poems (Fisker & Shou, 1997). I de s
Page 84 and 85: pimoorullugu akuliusimasuuvoq eqqum
Page 86 and 87: METTE JØRgENSEN is a teacher and w
Page 88 and 89: Sara Olsvigs korrekturlæsning af s
Page 90 and 91: who have generously lent us works f
Page 92 and 93: Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqar
Page 94 and 95: Udstillingslokaliteter & Entré / i
show all

tupilakosaurus - Print matters!

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?