tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Pia Arke. Nature Morte alias Perlustrationer 1-10. 1994<br />
Den, der i 1994 forudsætningsløs og<br />
for første gang konfronteredes med<br />
Pia Arkes serie af sort-hvid optagelser,<br />
fik hverken hjælp af fotografen<br />
eller de titler, hun jonglerede med til<br />
værket: Nature Morte eller Perlustrationer.<br />
Men serien udvider sig ved<br />
dem og leger drilsk med betydningerne.<br />
Som en hårdt klippet film<br />
springer den skånselsløst mellem det<br />
private og det officielle, mellem lyst<br />
og mørkt, mellem nutid og fortid og<br />
mellem fiktion og dokumentation.<br />
Gennem disse tilsyneladende uforligelige<br />
bestanddele og fortællemåder<br />
placerer værket sig løfterigt, for Arke<br />
blev som kunstner aldrig bekvem.<br />
Serien er som hele hendes oeuvre et<br />
uforskrækket opgør med det billede<br />
af Grønland, hun tog med sig fra sine<br />
barndomsår i det store arktiske land,<br />
og ikke mindst med de fortolkninger<br />
af landet og dets befolkning, som hun<br />
som voksen stødte på, når hun via<br />
folkebiblioteket eller videnskabelige<br />
annaler søgte oplysninger om den<br />
nære eller fjerne grønlandske fortid.<br />
Ved en nærlæsning af serien kan man<br />
skelne mellem fortælletid og fortalt<br />
tid. Således anbringes vi af autor i<br />
fortælletiden, når Arke åbner serien<br />
med højrehåndens velkomst-gestus og<br />
i slutbilledet afrunder den med venstrehåndens<br />
signal om, at rammen<br />
på ny er lukket. I de mellemliggende<br />
otte billeder udforsker vi den fortalte<br />
tids forskellige nicher; først gennem<br />
et møde med tøjhunden, som antyder<br />
barndommens ureflekterede uskyld,<br />
siden ved mødet med hundredårige<br />
skrifter i skindbind og læder, som<br />
bl.a. bærer 1700-tals-prædikanten<br />
Hans Egedes navn, og senere ved den<br />
stiliserede illustration og de vedlagte<br />
utensilier, som foregriber videnskabens<br />
målbarhedsregler og etnologens<br />
reduktive undersøgelsesmetodik.<br />
Men mens disse motiver objektgøres<br />
som museale studiegenstande (hund<br />
og bøger er anbragt mellem bogstøtter,<br />
etiketteklare og til distant<br />
beskuelse), så er vi med de resterende<br />
billeder på besøg i en kvindeverden,<br />
der angiveligt tangerer fortælletiden<br />
og fra denne position leverer seriens<br />
passionerede eksistentielle kontrapunkt.<br />
I klinisk hvidt lys får vi kræftens<br />
trussel kastet i hovedet. Tilskueren<br />
tvinges til at dele blik med den kræftramte,<br />
men hjælpes til at finde hvile<br />
ved det diskrete glimt af den attrap,<br />
som kan skaffe illusionen om intakt<br />
kvindelighed tilbage. Man aner, at<br />
såret og sårhelingen har perspektiver<br />
56<br />
til grunde hinsides den medicinske<br />
diagnose, måske som metafor for det<br />
traume, som rammer den, der står<br />
mellem to kulturer. Men Arke lader<br />
ikke sine tilskuere slippe så billigt.<br />
Tilbage i rækken blandt de otte<br />
billeder findes seriens mest gådefulde<br />
billede; portrættet som nægter at<br />
være portræt, men med sine lukkede<br />
øjne i stedet bliver autors alter ego,<br />
indadvendt, tænksom og uden synlige<br />
sygdomstegn. I ophøjet ro, hvilende i<br />
drømmens mørke, vokser ansigtet til<br />
et billede, betydningsladet som grønlandsk<br />
maske og inuitens arketype, et<br />
tidløst sandhedsvidne og en brobygger<br />
midt blandt de øvrige nøgternt ironiske<br />
statements.<br />
Denne måske vel håndfaste tolkning<br />
af serien henter kommentarer fra<br />
kunstneren selv via dialogen mellem<br />
de to titler, hun har benyttet sig af.<br />
Med Nature Morte (som etymologisk<br />
jo betyder “død natur”) kommenterer<br />
hun ikke blot seriens række<br />
af stilleben, men får også trukket<br />
linjer op til de to former for død, der<br />
lurer: den faktiske såvel som den<br />
overførte, nemlig at blive balsameret<br />
i levende live, blive eskimoisk attrap<br />
eller fremmedgjort grønlænder.<br />
Med alternativet Perlustrationer<br />
får Arke trukket linjen op fra den<br />
tidlige kolonitid, nærmere bestemt<br />
det opdagelsesskrift, som Hans Egede<br />
udgav i 1741 under titlen Det gamle<br />
Grønlands nye Perlustration eller<br />
Naturel-Historie. Fremmedordbogen,<br />
Meyers gamle, leverer den strikte<br />
oversættelse: “Gennemsyn, mønstring”.<br />
Men lurer man også her lidt<br />
på etymologien, så giver den verbale<br />
form “perlustrere” adgang til oversættelsen<br />
“drøfte”. Og cirklen åbner<br />
sig endnu mere, når det prefix-løse<br />
“lustrere’” foreslår oversættelsen “give<br />
glans, forherlige”.<br />
Om Arke har leget med etymologi<br />
og konnotationer, som jeg her har<br />
antydet, er ikke til at vide. Men at<br />
hun med de to titler har arbejdet på<br />
et ønsket sammenfald mellem hendes<br />
kritiske og kunstneriske arbejdsfelt<br />
kan næppe betvivles. Hendes senere<br />
produktion leverer det stærke bevis.<br />
Finn Thrane<br />
Pia Arke. Nature Morte aamma<br />
Inuk 1994-imi sunik ilisimasaqareerani aatsaallu<br />
siullerpaamik Pia Arkep qalipaateqanngitsunik<br />
assilisaanik saqqummersitseqataasussaq assiliisumit<br />
ikiorneqanngilaq, qulequttanilluunniit,<br />
oqaatsinik atueriaqattaarluarluni atuakkiaanut:<br />
Nature Morte imaluuniit Perlustrationer.<br />
Kisianni saqqummersitat taamaaliornikkut<br />
tarparput isumaallu uumisaarisumillusooq<br />
pinnguarineqalerlutik. Filmimi killugarujussuarmi<br />
naakkittaaqalutik saqqummerarput inuit<br />
ataasiakkaat pisortallu akornanni, qaamasut<br />
taartullu akornanni, ullumikkut pissusisut<br />
siornatigullu pissusiusut akornanni kiisalu piviusuusaartitat<br />
uppernarsaatissallillu akornanni<br />
pisut. Immikkoortualuit katigunneqarsinnaanngitsorisatut<br />
isigisorinartut oqaluttuariaatsillu<br />
taakku atorlugit suliaq neriulluarnartunngorpoq,<br />
Arkemi eqqumiitsuliortunngorpoq ilorrisimaarnartuaannartuunngitsoq.<br />
Suliaq arnap taassuma<br />
periaasiatulli qunusuitsigaluni illuatungiliunneruvoq<br />
Kalaallit Nunaannik, meeraaffigisaminit<br />
issittumit angeqisumit kingornussaminik,<br />
eqqarsaatiginnittartunut, minnerunngitsumillu<br />
nunamik inuinillu nassuiaaniartartunut, inersimasunngorluni<br />
naapitaminut, atuakkanik atorniartarfiit<br />
ilisimatuutullu suliat paasiniakkani<br />
atorlugit Kalaallit Nunaata nutaanerusumik<br />
qanganisaanerusumilu ingerlaasianik oqaluttuatigut<br />
paasisamigut.<br />
Suliaq atuarluaraanni immikkoortinneqarsinnaalersarput<br />
oqaluttuarnerup sivisussusia<br />
aamma oqaluttuap sivisussusia. Taamaalilluta<br />
piviusunngortitsisumit oqaluttuarnerup<br />
sivisussusianut inissinneqarpugut, Arkemmi<br />
suliamini talerpini tikilluaqqussutitut isaappaa<br />
naggaserlugulu saamimminik kalerrinniarlutalusooq<br />
sinaakkutit matuneqaqqissimasut.<br />
Assilissani taakku akornanniittuni arfineq<br />
pingasuni misissueqqissaartinneqarpugut piffissap<br />
oqaluttuarfiusup pulariarfigisinnaasaanik<br />
assigiinngitsunik, siullermik annoraaminernik<br />
qimmiliamik, paasisitsiniaasumik meeraanerup<br />
ajortuliornertaqanngitsup qisuariarfigineqannginneranik,<br />
kingornatigullu allakkianik<br />
amernik ungalulinnik untritilinnik arlalinnik<br />
pisoqaassusilinnik ilisimasaqalerneq, ilaatigut<br />
1700-kkunni ajoqersuisup Hans Egedep aqqanik<br />
atsiorneqarsimasunik titartapallappasissutullu<br />
ilusilikkanik assiliartalersorneqarsimasutigut,<br />
atortullu ilanngunneqarsimasut ilisimatuut naliliinerinik<br />
ingiaasut kiisalu inuiaat kulturiinik<br />
pissusiinillu ilisimatusartut pisariillisakkamik<br />
misissueriaasiinik. Taama eqqarsartaaseqarluni<br />
takutitsinerit saqqummersitatut ilinniutissiat<br />
(qimmeq atuakkallu inissinneqarsimapput akunneri<br />
qerattaqqusersorlugit, allagartalersorlugit<br />
ungasianiillu qimerloorneqarsinnasunngorlugit),<br />
taavalu assilissat sinnerini alakkartersinnaalerparput<br />
arnat silarsuaat, qularnanngitsumik<br />
oqaluttuarnerup sivisussusianik qanillattuisoq,<br />
tassanngaanniillu tunniunneqarpoq suliap qamannga<br />
pisumik naalliuuteqarnerup nammineq<br />
inuunerisamut illuatungiliinera.<br />
Napparsimmaviup qulliata qaammaarissup
Change language