tupilakosaurus - Print matters!

More documents

Recommendations

Info

silisat nalunaarsorneqanngitsut).1990-ikkut-2000ikkut Taamatorpiarlumi sunniuteqarput. Tassa, inuit tassani najugaqareersut. Ilami taakku nuna nassaare-reersimavaat assip sinaani nassuiaasup naalagaaniarpaluni nakkutilliiniarpalullunilu oqaasissaqartitaalluni tutsiuteqqajannginnera sioqqullugu. Taamaattoq pingaaruteqanngitsuunngilaq tikiummata, amerikamiut, naalagaaffissuartut politikkikkut soqutigisatik pissutigalugit, danskillu aningaasarsiornikkut isumalluartut nunap iluani uuliamik aatsitassanillu iluanaaru-teqarnissaminnik. Immaqa assersuutissat pitsaanersaraat Uummannap, Thule Air Basemik pilersitsiniarluni inumminit pinngitsaaliisumik qimatsinneqartup, qaqqaa. Pisimasoq Danmarkimi eqqartuussivinni 1985-imiilli suliarineqalersoq. Kisianni tamaaniinneq, assilissatigut uppernarsarneqartoq, sinnikuinnanngorpoq, qanga sulerusussuseqarnermut uumassuseqanngitsumik eqqaassutissatut, maannalu tassaaginnalersunut Issittup tikikkuminaatsup pisuussutaanik kinguneqanngitsumik pissarsiniaraluarnerup sinnikui. Qulleq petruuliutortoq ujaqqat qaanniippoq, sivisuumillu tassaniissimalluni. Assip sinaani allaatigineqarsimapput barakkit, aaqqissuinerit kiisalu “sumiiffinnik pilerigisaqarluni iliuutsit” (“desirable arrangement for locations”). Maanna tamakku tamarmik qaangiussimapput. Sumiiffimmi tassani “pilerigisaqarneq” qaangiutereerpoq: Apeqqut tassaavoq inuit tamatuma nalaani eqqorneqartut ukiut ingerlanerini qanoq pisimanersut? Tamanna ilungersorsimanernut tulluuppa? Inuttaat takunngilavut, tassaniissimaneralli takusinnaallugu, qimataasigut. Oqaluttuarujussuaq taanna inuunerannut qanoq sunniuteqarpa? Suut pilliutaappat? Ilumoortoq tassaavoq kalaallit ilaqutariit amerlaqisut inuunerat alianartortaqartoq, ilaqutaasullu ilaat Københavnimi nakkaassimasuusimasut. Oqaluttuarujussuaq, Arkep (inunnut, sumiiffinni taakkunani oqaluttuarisaanerminnik allagaannut) ataqqinnilluni (eqqumiitsuliornermillu suliffeqarfiit kusanartuliornissamik inassutaannik) ataqqinninnani assit namminneq oqalussinnaanngitsut, siniinut allappaa najugaq inunnut taakkununnga, assini isigeqqissinnaanngisatsinnut, qanoq tunngavissalimmik pingaaruteqarsimallunilu suli qanoq pingaaruteqartigisoq. Søren Jønsson Granat Pia Arke. Untitled (annotated photo series from Thule and Scoresbysund). 1990s-2000s We see a number of photos from different places in Greenland. These are places that both in Pia Arke’s own personal history and in the history of Greenland as such have been of importance. Some photos are historical photos that Arke appropriates as part of her strategy for bringing history to play a role in her work, and others she took herself. There is, despite the differences between them, a single common feature in all the series. They function as documentation. They are analog photographs that have as their premise that that is how it really looked at that place and at that time. Perhaps one can say that the places have been registered with these photographs. Most of them are black-andwhite, a little dry in their expression, which fits very well with their function as photographic documents. There are photos from Umanaq (Thule) in North West Greenland and from Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) in North East Greenland. Thule Air Base is a name that is synonymous with the American military presence in Greenland, and it brings associations with the Cold War, B-52s carrying nuclear bombs and the unpleasant matter of the compulsory relocation of the inhabitants of Umanaq to Quaanaaq further to the north. Ittoqqortoormiit is the present name of Scoresbysund, the place in North East Greenland where Arke grew up. There are also pictures of the family’s house. With her customary lack of respect for the conventions dictated by the art institution – for instance that one doesn’t write on the picture frame … and certainly not on the picture itself – Arke has given some of her photos a special dimension. On the frames of the pictures there are descriptions that could be from logbooks or diaries, with texts that briefly and precisely reproduce information about the places depicted. The style is almost militant as of an explorer reporting his first meeting with new country. But Arke’s documentation of her own history tones down the drama of the events quite a bit. She has, as already mentioned, even written what is what on certain of the pictures. As if the dramatic landscape was a postcard from Majorca with a “this is where we’re staying” marked with a cross! And that’s just what they were doing, that is the people who already lived there. They had, so to say, discovered the country long before the dominating and controlling commentator’s voice on the frames had anything to say. But it was not without importance that they came, the Americans with their Great Power interests and the Danes with their economic hopes in the form of oil or minerals. Perhaps the best example is the picture of the striking promontory in Umanaq, from which the local inhabitants were compulsorily relocated to make room for Thule Airbase. A case that was tried before the Danish courts between 1985 and 2003. But the presence documented by the pictures ends nevertheless as a remnant, a dead memory of bygone enterprise that has now become the remainders of fruitless attempts at wresting wealth from the refractory Arctic. There is a paraffin lamp lying on the stony ground, and it has been lying there for a long time. The text at the edge of the picture speaks of barracks, operations and “desirable arrangement for locations.” It’s all over now. There is no longer anything “desirable” about this location. The question is what happened in the meantime to the people who were involved? Was it worth all the effort? We don’t see the people but we feel their presence through the things that have been left behind. How did the broader history impact on their lives. What were the costs? It is a fact that there are tragedies in many Greenlandic families, and that many count members whose lives have foundered in Copenhagen. So the broader history that Arke respectfully (in relation to the people who inscribed their histories in these places) and disrespectfully (in relation to art institutional aesthetic norms) writes on the frames of the speechless photos has had and still has a very real and concrete importance for the people who we no longer see on the photos. Søren Jønsson Granat 51
TEMASEKTION 7: JEG FISKER KRANIER OG KNOGLER OP Med sine værker kredsede Pia Arke vedholdende “om Grønland som kolonihistorie, kortlægning, tid, erindring, rum, tavshed, identitet og myte”, som hun selv formulerede det. Lidt forenklet sagt udsiger hendes kunstneriske forskning dog mindst lige så meget om Danmark og den danske psyke. Danmarks 250 års tilstedeværelse i Grønland som kolonimagt har sat sine dybe spor i begge lande. Der vil for altid være bånd mellem de to steder og deres folk og kulturer, også selvom båndet af forskellige grunde kan være umuligt at begribe i alle dets facetter. Og det gælder også, selvom visse facetter er så traumatiserende eller måske belagt med så megen skyldfølelse, at de bliver fortrængt, projiceret over på nogen eller noget andet, eller forskudt til et billede, som er mere tåleligt. Denne sektion undersøger, hvad det er for traumer, som kolonialismen har efterladt i os, hvordan det fortrængte virker – og spøger – fra dets underbevidste dyb, og endelig hvilken rolle kunsten kan spille, når det skete skal genkaldes, når traumerne skal bringes til udtryk, og sårene skal heles. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række af Arkes værker og deres samspil med de etnografiske museale rammer og genstande, som vi har installeret dem op ad (nogle gange harmonisk, andre gange skingrende falsk). Sædvanligvis betragtes den kolonialistiske tilstand som ovre, når kolonimagten forlader kolonien og afgiver den økonomiske og politiske kontrol over landet til dets oprindelige beboere – hvad enten det sker ad forhandlingens eller revoltens veje. Men postkolonial erfaring, som den især er kommet til udtryk i den litteratur og teori opstået i efterdønningerne af den store afkoloniseringsbølge efter 2. Verdenskrig, viser, at der ikke findes sådan noget som et rent historisk brud mellem koloni og metropol. Og de personlige og nationalromantiske forhåbninger om, at man kan “svuppe” tilbage til en førkolonial identitet, når den koloniale undertrykker forsvinder, er også blevet gjort til skamme. Tavlen er ikke visket ren for den fremmedgørelse og skam, der følger med at være have været koloniseret. Man kunne fristes til at sige, at kolonimagten slet ikke er forsvundet. Eller at den er korporligt forsvundet, mens (hele eller i hvert fald) dele af dens væsen, dens vaner og værdier lever videre i kolonien som inderliggjorte bestanddele i den koloniseredes psyke og i de sociale strukturer og politiske og administrative organer, der binder de koloniserede sammen som kultur og land. Arke fordømmer på ingen måde dette forhold. Men hendes opskrift på en egentlig mental afkolonisering er ikke just for sarte sjæle. Således forsyner hun et diptykon bestående af to modsat- 52 stillede og -rettede Grønlandsmotiver (et isfjordlandskab og et ubestemmeligt rum af industriel karakter) med dette fyndige kvad: “Jeg fisker kranier og knogler op stiller dem på rad og række – side by side – det er ikke populært men det ser underholdende ud.” Opskrift er selvfølgelig at tage munden for fuld, for afkolonisering kan i sagens natur ikke dikteres fra oven. Derudover taler vi om fortrængninger og fortrængningsmekanismer, der har været på færde i gennem så mange generationer i både den grønlandske og den danske lejr, at de ikke opgiver ånden så let. Og er det overhovedet tilrådeligt at følge opskriften på noget, der virker ufordøjeligt for andre? Lektor i postkoloniale studier ved Goldsmiths i London, Françoise Vergès, skelner mellem to former for fortrængning, der opererer i den koloniserede psyke: den konservative og den konstitutive. Den konservative fortrængning behersker historien på en måde, der vedholdende benægter visse dele af fortiden, som af den grund bliver ved med at hjemsøge os i nu’et som genfærd fra graven. I stedet for at fornægte det uudsigelige i, at koloniseringen har fundet sted, af ren og skær angst for at genoplive fortidens rædsler – eller modsat at blæse de mere heroiske aspekter af den op og fortrænge resten – kan man ty til konstitutiv fortrængning. Den fungerer sådan, at man kan tage fortiden tilstrækkeligt ind til at kunne se det smertefulde i øjnene og vedkende sig, at der har været uretfærdige og uhensigtsmæssige elementer, som ikke vil forsvinde, med mindre de bliver erindret. Og det er her Arke sætter ind og tegner konturerne af et alternativ. “Eksempelvis ved at skære det historiske i dele uden særlig kildestatus, men som takket være det biografiske snit får åbenbaret en underliggende tydelighed”, for at citere historiker Carsten Juhl. Intetsteds kommer det tydeligere til udtryk end i billedserien Nature Morte (nogle gange også refereret til som Perlustrationer 1-10) fra 1994. På et forskningsbibliotek under Forsvarsakademiet – i blandt læderindbundne førsteudgaver af de tidlige missionærer, videnskabsmænd og kolonisters værker om Grønland – skyder Arke “fremmedlegemer” ind i sprækkerne mellem bøgerne, som de står der på rad og række. Ved at pege på alle de andre sprækker (i den store fortælling, i ideologierne der skal holde den oppe, i skodderne som skal holde minderne ude, osv.) skaber hun et æstetisk rum, hvor de ufordøjede traumer kan komme op til overfladen, og vi kan begynde en anamnese, en redegørelse for vore egne kolonihistorier. SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 7: Pia Arkep suliamini uteqqiaffigiuarpai “Kalaallit Nunaata nunasiatut oqaluttuassartaa, nunap assiliorneq, piffissaq, initussuseq, nipaanneq, kinaassuseq oqaluttuaatillu”, soorlu nammineq allattoq. Naatsumik oqaatigalugu eqqumiitsuliortutut misissuinerata, minnerunngitsumik akerlilerpai Danmark danskillu eqqarsartaasiat. Danmarkip ukiuni 250-ini nunasiaatilittut Kalaallit Nunaanniissimanera nunani marlunni taakkunani takussutissaliisorujussuuvoq. Nunat taakku marluk aamma inuiaat kulturiisaalu akornanni ataqatigiittuartoqartussaavoq, aamma naak ataqatigiinnerisa pissusai arlalinnit isigalugit, assigiinngitsut pissutigalugit, paasineqarsinnaassanngikkaluartoq. Taamaapportaaq pissutsit ilaat ima kingunerlutsitsisimasinnaatigisut, imaluunniit pisussuteqarnermik ima misigisimatitsitigisut, puigortuusineqarlutik, arlaannut allamulluunniit nuullugit, assilianngortillugilluunniit, atussaasunngortinnerujumallugit. Sammisami uani paasiniarneqarpoq kingunerlutsitsinernik sunik nunasiaasimanerup qimatsivigisimaneraatigut, puigukkat qanoq sunniuteqarnersut – aliortukkatullu saqqummertarlutik – eqqarsaatit itinerpaartaanniit, kiisalu eqqumiitsuliorneq sukkut sunniuteqarsinnaanersoq puigugaq erseseqqinniarneqassappat, kingunerlutitsitinerit saqqummissapata, ikillu mamissappata. Paasiniaanerup aallaavigai Arkep suliai arlallit taakkulu katersugaasivittut nassaatullu sinaakkuserlugit sanilliunneqarsimasut qanoq imminnut sunniivigeqatigiinnersut (ilaatigut tulluartumik, allatigulli piviunngilluinnartumik). Nunasiaataasimaneq qaangiuttutut isigineqarajuttarpoq nunasiaateqartup nunasiaatini qimakkaangagu, taamalu aningaasaqarnermut politikkimullu tunngasut nunap inoqqaavinut tunniullugit – tamanna isumaqatigiinniarnikkut pikitsitsinikkulluunniit pigaluarpat. Kisianni nunasiaareersimanerup kingorna ilisimalikkat, pingaartumik atuakkiatigut isummersuutitigullu sorsunnersuup kingulliup kingornagut nunasiaateqarunnaarnerpassuit kingunerisaannik saqqummerartut, takutippaat nunasiaatip nunasiaatillillu akornanni oqaluttuarisaanikkut taamaaliinnarluni avissaartoqarsinnaanngitsoq. Inuttullu namminertut inuiattullu kusatsisaaraluni neriuutit, nunasiaatilik qimaguppat nunasiaataalernerup siornagut kinaassusermut “utertoqarsinnaanera”, pakatsininngorportaaq. Takornartanngortitaasimaneq kanngusunnerlu, nunasiaataanerup kingunerisai, piiarneqarsinnaanngillat. Oqarusunnarsinnaavoq nunasiaateqarsimasoq qimagutinngivissoq. Imaluunniit najuukkunnaarsimasoq pissusaasali (tamarmik imaluunniit) ilaat, ileqqui naleqartitaallu nunasiaataasimasumi ingerlaqqiinnartut nunasiaataasimasup tarninganut inooqatigiinnermi pissusaanut aamma politikkikkut ingerlatsinikkullu pissutsinut ikkutivissimallutik, nunasiaataasimasut kulturikkut nunatullu ataqatigiissilerlugit. Pissutsit tamakku Arkep assuarliutiginngilluinnarpai. Kisianni eqqarsartaatsikkut nunasiaajunnaarnermut malitassiaa tarninut malussajasunut imaannaanngilaq. Soorlu allattarfiliani patittartoq imminnut akerleriittutik sammiveqartunillu Kalaallit Nunaanneersunik marlunnik assitalik (kangerluk iluliarasaartoq suliffissuarpasissorlu suugaluarnersoq) taallamik
Page 2 and 3: Kurateret af Kuratorisk Aktion i sa
Page 4 and 5: 7 12 12 14 18 18 20 22 22 24 30 30
Page 6 and 7: At skubbe til historien: En introdu
Page 8 and 9: ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsul
Page 10 and 11: Arke’s Issue with Art, Ethnicity,
Page 12 and 13: OQALUTTUAP IMASSAANUT TOQQAMMAVISSA
Page 14 and 15: 1966-imut qiviarneq. 1989 sumiiffiu
Page 16 and 17: putuinnalimmik assilisat. 1988- gal
Page 18 and 19: TUPILAKOSAURUS gunngisaannassaaq. S
Page 20 and 21: Itsarujussuarnisamik Kap Stosch-ime
Page 22 and 23: ISSITTUMI SILAARUT- TUTUT KAMANNEQ
Page 24 and 25: 1997 lugu, taamaattumik silatusaart
Page 26 and 27: uttutut kamanneq. 1997 sigiinngitsi
Page 28 and 29: Countryside - Naasunik nunamillu ik
Page 30 and 31: “ETNOÆSTETIK” suuppai, eqqumii
Page 32 and 33: 1981-2006 limanngitsunik isiginninn
Page 34 and 35: 1993 misigitippaatigut soorlu saqqu
Page 36 and 37: 1995 (eqqumiitsuliortunngorsinnaane
Page 38 and 39: ITTOQQORTOORMIINIIT OQALUTTUAT sisa
Page 40 and 41: 1995-2003 reersut illoqarfimmut 199
Page 42 and 43: Jord til Scoresbysund. 1998 Ittoqqo
Page 44 and 45: artaateqarneq. 1996 Kisianni assit
Page 46 and 47: LegeNde lugu, ajornanngippallu alla
Page 48 and 49: gata pissaanera erseqqissaqqippaa.
Page 52 and 53: NIAQQUP SAARNgI SAANI- KULLU QALLOR
Page 54 and 55: gitsut. 1990 tassalu assiliiviup sa
Page 56 and 57: taaneqartartoq Perlustrationer 1-10
Page 58 and 59: Assit, inulerneqarnerat nunap assil
Page 60 and 61: eSKIMUU SILANNgA- JAARTOg luni. Taa
Page 62 and 63: ISIKKIVIK SKANdINAVIAMIIT Polar Cen
Page 64 and 65: pineqaatissinneqarsimasut suleqatig
Page 66 and 67: suiffik, Emil, Ole aamma Asger. 199
Page 68 and 69: Skandinaviamiit. 1998 vik Skandinav
Page 70 and 71: uttutut kamanneq. 1996 “Issittumi
Page 72 and 73: 31 x 25,5 cm, 26,3 x 32,5 cm og 31
Page 74 and 75: Untitled. C. 1992 4 x b/w photograp
Page 76 and 77: og Kulturvidenskabimi immikkoortort
Page 78 and 79: historier. Udsmykning for Danmarks
Page 80 and 81: Kayak - Contemporary Art from Green
Page 82 and 83: Poems (Fisker & Shou, 1997). I de s
Page 84 and 85: pimoorullugu akuliusimasuuvoq eqqum
Page 86 and 87: METTE JØRgENSEN is a teacher and w
Page 88 and 89: Sara Olsvigs korrekturlæsning af s
Page 90 and 91: who have generously lent us works f
Page 92 and 93: Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqar
Page 94 and 95: Udstillingslokaliteter & Entré / i

tupilakosaurus - Print matters!

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?