Jord til Scoresbysund. 1998 Ittoqqortoormiit saanngutissaannut. 1998 Soil for Scoresbysund. 1998 © Søren Arke 43
Pia Arke. Telegrafi. 1996 Midt i det hele står Samuel Morse (1791-1872), amerikansk portrætmaler og opfinder af morsekoden og elektrisk telegrafi – af det græske “tele” (fjern) og “grafein” (skrive); altså fjernskrivning eller kommunikation over lang afstand. Ordet minder om fotografi – af græsk “fos” (lys) – som ofte er blevet brugt som historisk dokumentation for faktiske hændelser. Det sort-hvide fotografi af Morse-statuen, der står i Central Park i New York, er det eneste Pia Arke selv har taget på en rejse til byen. Resten af fotografierne, farvet blå af kunstneren, fortæller om den rejse, manden på billederne foretog i slutningen af 1940’erne fra Danmark til Grønland for at arbejde som telegrafist. Manden er placeret ved siden af Morse; den ene på en sokkel, den anden på en klippe, fotograferet lidt nedefra. Begge poserer og skuer mod noget i det fjerne. De to fotografier er centrum i serien, som symmetrisk folder sig ud med otte fotografier på hver side, der så at sige spejler sig i hinanden. Umiddelbart er der en logisk modsætning mellem fotografierne på hver side. Særligt i første række, hvor manden på den ene side holder om to danske kvinder og på den anden side om to grønlandske kvinder. Vandets stille, skarpe spejling af landskabet. Billedet af huset set udefra, og billedet set indefra huset og ud. 44 Men jo længere man kommer ud i rækkerne, bliver de gentagne modsætninger mere og mere et spørgsmål om form snarere end betydning. Telegrafmast og skibsmast; skibsreb og telegraftråde; husmoren der bøjer sig hen over bordet, og fangeren der bøjer sig hen over sin kajak; skibsstævn og mandens siddende krop. Modsætningerne er formmæssig, noget der ligner hinanden, men det er ikke givet, hvad forbindelsen mellem dem betyder. Den givne, logiske spejling forvrænges og udvider modsætningernes rummelighed. Serien fortæller en historie om en anden, på samme måde som etnografer – fra græsk “ethnos” (folk) – har fortalt om grønlænderne. Den anden er blot her en ung, hvid mand, som traditionelt repræsenterer den position, hvorfra der er blevet set, opdaget, erobret og beskrevet. Det er ikke længere entydigt, hvem der ser på hvem. Arke har betegnet fotografiet som en vigtig del af det koloniale sprog, fordi det har været brugt som dokumentation for erobringen af fjerne egne. I Telegrafi betvivles den autoritet af fotografierne selv. Mette Jørgensen Pia Arke. Nalunaarasu- Qeqqaniippoq Samuel Morse (1791- 1872), amerikamiu inuit kiinaannik qalipaasartoq, toornerit titarnerillu atorlugit nalunaarasuarnermik (morsernermik) aamma innaallagiaq aqqutigalugu nalunaarasuarnermik nassaartoq – telegrafi – grækerit oqaasiannit “tele” (ungasissoq) aamma “grafein” (allanneq); tassa ungasissumut allanneq imaluunniit ungasikkaluaqisumut attaveqarneq. Oqaatsimut assingutinnarpoq fotografi (assiliineq) – grækerit oqaasiannit “fos” (qaamaneq) – amerlaqisutigut pisimasuinnut oqaluttuarisaanermut uppernarsaatitut atorneqarajuttoq. Morsemut eqqaassutissap, New Yorkimi Central Parkimiittup, assinga qalipaateqanngitsoq tassatuaavoq assi Pia Arkep illoqarfimmut tikeraarnermini nammineq assilisatuaa. Assit sinneri, assiliisumit namminermit tungujuartunngortinneqarsimasut, oqaluttuarput angutip assilineqarsimasup nalunaarasuartaaserisutut sulissalluni 1940-kkut naalerneranni Danmarkimiit Kalaallit Nunaaliarneranik. Morsep saniani qeqarpoq angut; aappaa eqqaassutissap sukaani aappaalu ujaqqami, atikannianniit assilisaq. Tamarmik inississimapput sumut ungasissumut isigisutut. Assini uiguleriittuni assit taakku marluk qitiupput, illugiiffaarissumik tamarmik assinik arfineq pingasunik avatangerneqarsimallutik, soorlulusooq imminnut tarrarsortut. Imaaliinnarlugu paasigaanni assit avatangiisut naleqquttumik illuatungiliipput. Pingaartumik siullerni, angutip arnat qallunaat marluk illugiissillugit eqisimaarai aappaanilu kalaallit arnat marluk eqisimaarlugit. Immap qatsungasup nunamik tarranitsitsinera. Illup silataaniit assinga, illullu iluaniit isikkiviata assinga.
- Page 2 and 3: Kurateret af Kuratorisk Aktion i sa
- Page 4 and 5: 7 12 12 14 18 18 20 22 22 24 30 30
- Page 6 and 7: At skubbe til historien: En introdu
- Page 8 and 9: ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsul
- Page 10 and 11: Arke’s Issue with Art, Ethnicity,
- Page 12 and 13: OQALUTTUAP IMASSAANUT TOQQAMMAVISSA
- Page 14 and 15: 1966-imut qiviarneq. 1989 sumiiffiu
- Page 16 and 17: putuinnalimmik assilisat. 1988- gal
- Page 18 and 19: TUPILAKOSAURUS gunngisaannassaaq. S
- Page 20 and 21: Itsarujussuarnisamik Kap Stosch-ime
- Page 22 and 23: ISSITTUMI SILAARUT- TUTUT KAMANNEQ
- Page 24 and 25: 1997 lugu, taamaattumik silatusaart
- Page 26 and 27: uttutut kamanneq. 1997 sigiinngitsi
- Page 28 and 29: Countryside - Naasunik nunamillu ik
- Page 30 and 31: “ETNOÆSTETIK” suuppai, eqqumii
- Page 32 and 33: 1981-2006 limanngitsunik isiginninn
- Page 34 and 35: 1993 misigitippaatigut soorlu saqqu
- Page 36 and 37: 1995 (eqqumiitsuliortunngorsinnaane
- Page 38 and 39: ITTOQQORTOORMIINIIT OQALUTTUAT sisa
- Page 40 and 41: 1995-2003 reersut illoqarfimmut 199
- Page 44 and 45: artaateqarneq. 1996 Kisianni assit
- Page 46 and 47: LegeNde lugu, ajornanngippallu alla
- Page 48 and 49: gata pissaanera erseqqissaqqippaa.
- Page 50 and 51: silisat nalunaarsorneqanngitsut).19
- Page 52 and 53: NIAQQUP SAARNgI SAANI- KULLU QALLOR
- Page 54 and 55: gitsut. 1990 tassalu assiliiviup sa
- Page 56 and 57: taaneqartartoq Perlustrationer 1-10
- Page 58 and 59: Assit, inulerneqarnerat nunap assil
- Page 60 and 61: eSKIMUU SILANNgA- JAARTOg luni. Taa
- Page 62 and 63: ISIKKIVIK SKANdINAVIAMIIT Polar Cen
- Page 64 and 65: pineqaatissinneqarsimasut suleqatig
- Page 66 and 67: suiffik, Emil, Ole aamma Asger. 199
- Page 68 and 69: Skandinaviamiit. 1998 vik Skandinav
- Page 70 and 71: uttutut kamanneq. 1996 “Issittumi
- Page 72 and 73: 31 x 25,5 cm, 26,3 x 32,5 cm og 31
- Page 74 and 75: Untitled. C. 1992 4 x b/w photograp
- Page 76 and 77: og Kulturvidenskabimi immikkoortort
- Page 78 and 79: historier. Udsmykning for Danmarks
- Page 80 and 81: Kayak - Contemporary Art from Green
- Page 82 and 83: Poems (Fisker & Shou, 1997). I de s
- Page 84 and 85: pimoorullugu akuliusimasuuvoq eqqum
- Page 86 and 87: METTE JØRgENSEN is a teacher and w
- Page 88 and 89: Sara Olsvigs korrekturlæsning af s
- Page 90 and 91: who have generously lent us works f
- Page 92 and 93:
Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqar
- Page 94 and 95:
Udstillingslokaliteter & Entré / i
Change language