tupilakosaurus - Print matters!

TEMASEKTION 5: SCORESBYSUNDHISTORIER
Denne sektion kredser – med udgangspunkt
i Pia Arkes hovedværk, bogen
Scoresbysundhistorier – om metodens
udsagnskraft: Hvad er det Arkes
kunstneriske forskning får sagt noget
afgørende om?
Sektionen er lige ud talt spækket med
hovedværker: Dummy (1995-2003) –
det omfattende billede- og tekstværk,
der som titlen peger på er et direkte
forlæg til Scoresbysundhistorier og
et kunstværk i sin egen ret – den
fotografiske serie Telegrafi (1996) og
“kaffe-genbrugsværket” Jord til Scoresbysund
(1998).
Om sidstnævnte fortæller Arke i et
brev til sin medforfatter på Scoresbysundhistorier,
Stefan Jonsson: “Man
kan sige værket er anekdotisk, fordi det
hænger sammen med mit Scoresbysundophold,
hvor min svigerinde opdagede
jeg smed den brugte kaffe ud.”
Ud skulle kaffen, men gennem
vinduet – for at kompostere på stedets
ellers ufrugtbare stengrund. “Det
syntes jeg på forskellige måder var interessant.
Scoresbysund blev på grund
af en misforståelse anlagt der hvor det
ligger i dag. Og med hele idéen omkring
Danmarks rettigheder til Grønlands
undergrund osv. har værket historisk
en del dybde. Men det kan også ses
uden at vide disse ting.”
Med 151 snoromvundne gamle kaffefiltre
lagt ud i et kvadrat praktiserer
Arke det umuliges kunst: Hun får fat i
en potentialitet, et mulighedsrum uden
forudbestemte mål. Et rum, hvor der
ikke skrives lineær historie, men hvor
der forhandles og skabes midlertidige
historier, der bryder med den konventionelle
tids logik, for at favne den
subjektive oplevelse.
Hun får italesat den tavshed, der
omgærder båndet mellem Grønland
og Danmark. Dette ses tydeligt i et
værk som Telegrafi, der handler om,
hvordan mødet mellem modsætninger
og kommunikationen hen over afstande
og afgrunde for altid forandrer dem, der
mødes og det, der kommunikeres. Og
hun får italesat fortielsen af, at båndet
mellem fortid og fremtid – historiens
gang og det som holder nu’et oppe –
slår knuder på sig selv, når det skal
rumme den individualiserede, subjektive
tid.
Arke forbliver cool og forsøger ikke
at hugge knuden over med et heroisk
sværdslag. Det sværd, der hed postcolonial
studies bød sig ellers til fra det
store udland. I stedet asede og masede
hun i det ene værk efter det andet for
at løsne knuden lidt og arrangere den
om muligt lidt mere humant.
Scoresbysundhistorier er på mange
måder kronen på værket – på et personligt
og kollektivt arbejde. Anledningen
til værket var, at hun i 1995 havde
fundet fire fotoalbums hos sønnen af
38
Ejnar Mikkelsen, som hun lakonisk
kaldte for “opfinderen af Scoresbysund
by”, da det var ham, der forestod
koloniseringen af Ittoqqortoormiit med
indbyggere fra Angmagssalik (i dag
Tasiilaq). De satte hende ikke bare på
sporet af den tabte tid, men også på
sporet af et de facto historieunderskud.
I omegnen af den danske metropol
opstøver Arke tusindvis af arkiv- og
amatørfotos taget af kolonister og
tilkaldt arbejdskraft fra Danmark og
befolket af uidentificerede grønlandske
subjekter. Da de ikke var forsynet med
oplysninger hverken om person- eller
stednavne, “var fotografierne i princippet
værdiløse”, fortæller hun.
Så hun sætter sig for at identificere
dem. I første omgang interesserer hun
sig for fotos fra perioden 1924-32, dvs.
fra koloniseringen og de første formative
år – lang tid før grønlænderne
i Ittoqqortoormiit selv begynder at
fotografere. Det er ikke blot æstetiske
og sociale interesser, der får hende til
at undersøge, dels hvad der blev af de
grønlændere, som blev lovet fede tider
(fangstområder), hvis de ville forlade
Angmagssalik/Tasiilaq og slå sig ned
i den danske koloni, og dels hvordan
mødet mellem de forflyttede og de tilrejsende
grønlænderne og europæerne
spændte af. Det er tillige en etisk
interesse for mødet mellem biopolitik
og geopolitik, der driver værket.
I 1933 afgør domstolen i Haag en
tvist mellem Danmark og Norge om
Scoresbysundområdet. Med afgørelsen
kunne Danmark, der ikke bare havde
plantet sit flag, men også sine koloniserede
på pletten, lægge sidste brik i et
spil, der gav nationen overhøjhed over
hele Grønland. Der kan man tale om
fede tider – i videnskabelig, militær og
æstetisk forstand.
I tråd med kolonialismens transport
af resurser fra koloni til metropol,
blev Ittoqqortoormiits historie i vid
udstrækning flyttet til danske lofts- og
kælderrum, der hvor gamle fotoalbums
havner og går i glemsel. Det giver derfor
god mening, når Arke undersøger
den mobile og den stedfaste historie.
Med Scoresbysundhistorier findes
der nu en måde at bringe dem tættere
på hinanden. Bogen er et decideret
engagement med den postkoloniale tilstand,
som vi alle er i på den ene eller
anden måde. I den skabes et egentligt
postkolonialt rum, hvor disse klassiske
modsætningspolers enten-eller sættes
ud af drift; hvor modsætninger ikke
længere kan anskues hver for sig, men
altid er tilstede samtidig.
Som Carsten Juhl pointerer: “Mens
den vestlige selvforståelse kun kan
[fejre] sig selv som civilisation i fredstid
og må fortrænge verden i alle andre
tider, så er den postkoloniale situation i
overensstemmelse med tiden.”
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 5:
Uuma immikkoortortap sammivaa – Pia Arkep
suliaasa pingaarnersaaniit aallaavilik atuagaq
Ittoqqortoormiiniit Oqaluttuat – periaatsip kiminga
pillugu: Sunaana Pia Arkep eqqumiitsuliornermik
ilisimatusarfiginerata ilisarnaataalluinnartumik
oqaatiginiagarigaa?
Immikkoortortaq oqaatigilluaannarlugu
sulianik pingaarnernik qammippoq: Dummy
(1995-2003) – assilianik allakkanillu imaqarluartoq
qulequtaata paasitippaa Ittoqqortoormiiniit
Oqaluttuat-nut toqqaannartumik attuumassuteqartoq
immikkullu eqqumiitsuliaalluni
– assit tulleriiaartut Nalunaarasuartaateqarneq
(1996) aamma “kaffe-genbrugsværket” Ittoqqortoormiit
saanngutissaannut (1998).
Kingullermut atatillugu Arkep Stefan Jonssonimut
Ittoqqortoormiiniit Oqaluttuat-mik
atuakkioqatiminut allakkamini oqaluttuaraa:
“Suliaq oqaatigineqarsinnaavoq oqalungusiarpalaartuusoq,
pissutigalugu Scoresbysundimiinninnut
attuumassuteqarmat, ukuama paasimmagu
kaffit atoreernikut igittarakkit.”
Kaffilu igittariaqarpoq, igalaakkut avammut
– nuna qaarsuinnaasoq issuninniassammat.
“Tamanna assigiinngitsutigut soqutiginartikkakku.
Scoresbysund paatsoornikkut ullumikkut
inissisimaffimmini tunngavilerneqarpoq.
Eqqarsaat Danmarkip Kalaallit Nunaata
pisuussutaanik uumaatsunik piginnittuusutut
imminut isiginera il.il. eqqumiitsuliaq oqaluttuarisaanerup
ilorpiaanik takutitsisuuvoq.
Kisianni, tamanna takuneqarsinnaavoq oqaluttuarisaaneqsianigisaqarfiginngikkaluarluguluunniit.”
Kaffiliorfiup aqajarukui 151-it qilersukkat isoqqaarissunngorlugu
iliorakkat eqqumiitsulioriaatsip
sapernartua Arkep atorpaa: Sunniussinnaassuseqartumik
immini pissaaneqartoq,
periarfissaq siunertaleriigaanngitsorlu takutippaa.
Piffik aalajangeriigaasumik oqaluttuaqanngitsoq
kisiannili isumaqatigiinniarfiusoq
oqaluttuaagallartunillu pilersitsisoq, qallikkut
pissusissamut naapertuuttup piffissaata tunngaveqarluartumik
eqqarsartaasilik imminuinnaq
tunngasoq angutserlugu misigisassaq.
Qilerut Kalaallit Nunaata Danmarkillu
akornaniittoq nipangiussaagaluartoq
oqariar-tuuteqalersippaa. Tamanna ersarissumik
takuneqarsinnaavoq Nalunaarasuartaateqarneq-mi
tassani pineqarmat akerleriit
naapinnerat attaveqatigiinneq ungasissuseq
qunnerillu naapiffianni attaveqaqatigiinneq.
Aammattaaq qanga siunissallu qilerutaa
oqalutsilerpai – oqaluttuarisaanerup ingerlarnga
massakkorpiaallu napatinneqarnerisa
tiggunnerat namminiussuseq imminuinnaq
tunngasumik piffissaliussaa.
Arkep manngertitaarluni sapiissuseqartumillu
qilerut panamik kipinianngilaa. Sakkoq pana
taaguutilik postcolonial studies – nunasiaataanerup
siornanik misissuineq, avataaniit imminut
neqeroorutigigaluartoq, eqqumiitsuliorluni
sulerulunnermigut qilerut qilerussaariartuaarpaa
inuppalaarnerusumik aaqqissorlugu.
Ittoqqortoormiiniit Oqaluttuat pingaarnertut
suliatut oqaatigineqarsinnaavoq – inuttut
ataatsimoorussatullu suliaq. Suliamut peqqutitut
taaneqarsinnaavoq 1995-imi Ejnar Mikkelsenip
ernerata angerlarsimaffiani assiisiviit