tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TEMASEKTION 3: ARKTISK HYSTERI<br />
Denne sektion tager umiddelbart<br />
udgangspunkt i et værk fra 1997 med<br />
titlen Arktisk hysteri (nogle gange<br />
også refereret til som Arctic Hysteria<br />
IV). Den var den måske mest eksotiske<br />
af de mange frugter, som Pia<br />
Arkes undersøgelser af fænomenet<br />
– og i videre forstand af samspillet<br />
mellem køn og kolonisering – bar.<br />
Det kan undre, men denne side<br />
af hendes virke er påfaldende<br />
fraværende i de hidtidige analyser,<br />
kunstkritikker og kuratoriske<br />
koncepter, som hendes værk har<br />
givet anledning til. Ikke desto mindre<br />
er der myriader af kvinder i Arkes<br />
billedunivers – påklædte, udklædte,<br />
afklædte, gamle, unge, forstummede,<br />
forelskede. You name it. Og det myldrer<br />
med traditionelt mandligt konnoterede<br />
dyder som polarforskning,<br />
kortlægning, fangst og fotografering.<br />
Måske det har at gøre med det<br />
forhold, at etnicitet, “race” og oprindelighed<br />
er stærkere markører af<br />
“andethed” end køn? Eller rettere,<br />
at det er for meget forlangt af den<br />
vestlige tankegang, at den skal tænke<br />
begge kategorier sammen og ikke<br />
blot fokusere enten på køn eller på<br />
etnicitet.<br />
Uanset hvordan det forholder<br />
sig, så er “arktisk hysteri” et begreb<br />
inden for psykopatologien; en vestlig<br />
videnskabstradition, som beskæftiger<br />
sig med, hvordan psykiske lidelser<br />
opstår, og hvordan de kommer til<br />
udtryk i form af symptomer og personlighedstræk.<br />
Det er nærmere bestemt en<br />
betegnelse for en såkaldt kulturbetinget<br />
tilstand, der menes at kunne<br />
ses især om vinteren og mestendels<br />
hos kvinder, der er inuitter, og som<br />
bor nord for polarcirklen. Symptomerne<br />
er rædselsvækkende i sig selv:<br />
hysteri, depression, afføringsindtagelse,<br />
ufølsomhed over for stærk<br />
kulde og den tvangsprægede og<br />
meningsløse gentagelse af, hvad der<br />
netop er blevet sagt til én.<br />
Længe havde man ment, at hysteri<br />
var en psykisk tilstand, der skyldtes<br />
en lidelse i livmoderen. Lægekunstens<br />
far, Hippokrates, forklarede, at hysteri<br />
skyldtes, at livmoderen begyndte<br />
at vandre rundt i kroppen i længslen<br />
efter at blive befrugtet.<br />
Freud gjorde senere op med denne<br />
antagelse og fik placeret livmoderen<br />
der, hvor den sidder i dag. Han<br />
bestemte i stedet hysteri til at skyldes<br />
en mangelfuld fortrængning af seksuelle<br />
overgreb eller blot konflikter<br />
mellem seksuelle ønsker og indre<br />
forbud i barndommen. Overgrebet og<br />
konflikten dukker i denne forklarings-<br />
22<br />
model op igen i det voksne menneske<br />
i form af hysteriske symptomer. For<br />
så vidt er det en årsagssammenhæng,<br />
der ikke har noget med køn at gøre.<br />
Men køn og biologi sniger sig alligevel<br />
ind ad bagdøren hos Freud.<br />
For seksualitetens domæne deles<br />
her op i to udtømmende og gensidigt<br />
udelukkende kategorier: den aktive<br />
mandlige og den passive kvindelige<br />
seksualitet.<br />
Da hysterikeren ligeledes per<br />
definition oplever verden passivt, er<br />
der ikke langt til genindskrivningen<br />
af den antikke tese om, at hysteri<br />
– hvad enten det er arktisk eller af<br />
mere tempereret natur – er et typisk<br />
kvindeligt fænomen.<br />
Med sektionen håber vi at italesætte,<br />
at kolonialismens vigtigste<br />
ideologiske undertrykkelsesform<br />
ikke kun er racisme, men også den<br />
særlige form for sexisme, der ligger<br />
i at hyper-femininisere den etniske<br />
kvinde.<br />
Med andre ord har kolonialister<br />
konsekvent læst de oprindelige<br />
befolkningers kulturer som tegn på<br />
kvindagtighed, mens metropolens<br />
kultur selvsagt blev læst som mandig.<br />
I tråd hermed har man nedtonet eller<br />
fortrængt de elementer i begge kulturer,<br />
der bestred dette system.<br />
Oprindelige folks mænd var ikke<br />
mandfolk i denne optik. De var derimod<br />
både kvindagtige og passive. Dog<br />
var de mest passive af alle de indfødte<br />
kvinder.<br />
Racisme og sexisme er altså ikke<br />
blot ideologier, der bor dør om dør,<br />
men også beslægtede undertrykkelsesformer,<br />
der tjener til at skabe og<br />
vedligeholde hinanden.<br />
Uden at bekende sig til den<br />
ene eller anden kritiske tradition<br />
undersøgte Arke ikke desto mindre,<br />
hvordan magt og ulighed synes at<br />
være faste ingredienser i opskriften<br />
på identitetskategorier som køn,<br />
seksualitet, alder, klasse, funktionsduelighed<br />
(kropslig og sjælelig) og<br />
etnicitet.<br />
Karakteristisk for Arke bliver undersøgelsen<br />
af skæringspunktet mellem<br />
alle disse identiteter og ideologier<br />
i den inuitiske kvindekrop hverken<br />
tragisk, patetisk eller sentimental.<br />
Den er snarere indlevet, humoristisk<br />
og til tider ironisk.<br />
For skindet bedrager som bekendt.<br />
Og bag de overdrevent pelspåklædte<br />
polarforskermænd i Arktisk hysteri<br />
gemmer der sig lige så megen nøgen<br />
skønhed, som de arktiske modeller<br />
stående ved deres side var blevet så<br />
rigeligt begavet med fra henholdsvis<br />
naturens og kolonialismens hånd.<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 3:<br />
Immikkoortumi uani assilissat tulleriiaat<br />
1997-meersut Issittumi silaaruttutut kamanneq<br />
(ilaanni issuarneqartarneratut Arctic Hysteria<br />
IV) taaguutillit aallaavigineqarnerupput.<br />
Pia Arkep tamanna misissuiffiginerani naammassisaasa<br />
immaqa alutornarnerit ilagaat<br />
– annertunerusumik paasillugu suiaassutsip<br />
nunasiaqarnerullu imminnut ataqatigiinneri<br />
– kisimi.<br />
Eqqumiiginarsinnaavoq, suliarisimasaasa<br />
akornanni tamanna annertunerusumik ilanngunneqarsimannginnera,<br />
suliaannut allanut<br />
soorlu eqqumiitsuliornikkut isornartorsiuinerit<br />
illersukkanillu periutsinut sanilliullugu.<br />
Taamaakkaluartoq Arkep assilialiortarnermini<br />
arnat amerlaqisut takutittarsimavai<br />
– atisallit, atikkersorsimasut, mattaangasut,<br />
utoqqaat, inuusuttut, nipangeqqasut, asannittut.<br />
Killeqanngillat. Anguterpalaartunilu angutaassutsimullu<br />
eqqaasitsisunik ulikkaarpoq<br />
soorlu, issittumi ilisimasassarsiortut, nunap<br />
assiliorneri, piniarneq aamma assiliisarnerit.<br />
Pissutsit ima issinnaapput, inuiaassuseq,<br />
ammip “qalipaataa” aamma sorlaqarneq allaassuteqarnermiit<br />
“ilisarnaataanerullutik”<br />
suiaassutsimiit? Iml., nunat killiit eqqarsartaasiannut<br />
piumasarissallugu ingasappallaartoq,<br />
pissutsit taakku ataatsimoorullugit<br />
eqqarsaatiginissaat, tassa suiaassuseq aamma<br />
inuiaassuseq immikkoortillugit kisiisa aallutinnginnissaat.<br />
Pissutsit qanorluunniit ikkaluarpata, taava<br />
“issittumi silaaruttutut kamanneq” tarnip pissusaannik<br />
nappaammut taaguutaavoq; nunat<br />
killiit ilisimatusarnikkut ileqquini, tarnikkut<br />
nappaatit qanoq pinngortarnerini sammisaqartuni,<br />
qanorlu ilisarnaateqartarnersut<br />
aamma kinaassutsimut sunniuttarnersut.<br />
Erseqqinnerusumik taallugu kulturip<br />
nassataanik pisartunut taaguut, pingaartumik<br />
ukiukkut saqqummersartoq inuiaat<br />
inuit arnartaanni qaasuitsumi najugalinni<br />
takussaanerusartutut isumaqarfigineqartoq.<br />
Ilisarnaatai nammineq amiilaarnartutut<br />
isigisariaqarput: puunneq, nikallunganeq,<br />
ananik nerineq, issimut misigissuseqannginneq<br />
aamma oqarfigineqarsimatilluni oqaaseq<br />
isumaqartinnagu uteqattaartuarnera.<br />
Puuttarneq sivisuumik isumaqarfigineqarsimavoq,<br />
tarnikkut nappaat illiami nappaammit<br />
pinngortuusoq. Nakorsaasarnerup aallarniisuata<br />
Hippokrates nassuiaatigisimavaa,<br />
puuttarnerup patsisigigaa illiap kinguaassaqalerusulluni<br />
timimi angalaalersarneranik.<br />
Taama isumaliorneq kingusinnerusukkut<br />
Freud-ip akerlilerpaa illiap maanna inissisimaneranut<br />
inissikkamiuk. Aalajangiulluguli<br />
puuttarneq tassaasoq kinguaassiutitigut<br />
kannguttaatuliorfigineqarsimanermik<br />
eqqartuisimannginnerup kingunerigaa iml.<br />
kinguaassiutitigut piumassuseqarnerup<br />
meeraallunilu eqqarsaatikkut nangarneqartarsimanerup<br />
aporaannerinnaatut isigisariaqarluni.<br />
Kannguttaatssuliorneq aporaannerlu<br />
nassuiaat taanna malillugu inummi<br />
inersimasumi puunnermik ilisarnaateqarluni<br />
saqqummeqqittarpoq. Tassa taama ataqatigi-
Change language