tupilakosaurus - Print matters!

More documents

Recommendations

Info

putuinnalimmik assilisat. 1988- galluni assilisatoqqani isiginnaarpaa. Kamillaangarpasippoq, kisiannili arnat kalaallisuuisa kamisaat nasaliussimavaa! Assi killornerullugu aviisimi Sermitsiami (nr. 5, 1994) naqinneqarpoq, assillu allagartaa aallartippoq: “Kamik nasaliuguk, taava tamarmik takusinnaassavaat suminngaanneersuunersutit.” Tassa Arkep sunniutilimmik takutitsiniutaa Kalaallit Nunaanni aviisit annersaanni eqqumiitsuliornermik politikkip oqallisigineqarnerani eqqarsaatissiisumik akuliunnermigut, qisuariarfigisaami tassaavoq kalaallit eqqumiitsuliaasa itsarnitsanut akuliullugit saqqummersinneqartarnerat. Kalaallit eqqumiitsuliortut ataasiakkaat namminneerlutik kingoqqiffitik isummerfigisariaqarpaat. Kamimmik nasaqartoqarneq ajorpoq, Arkellumi isummernini takutissimasinnaagaluarpaa soorlu kalaallisoornermigut, kisianni taava taama uumisaarutaasimatiginavianngikkaluarpoq. Assiliivittaaq putuinnalik atorlugu Nuugaarsummi assilisami tassuma assiliarujussuanngortinnera tunuliaqutaraa assilissanut arlalinnut nammineq arnallu inuusuttut allat, namminermisulli Tunumi inunngorsimasut, Danmarkimilu maanna najugaqartut, ilagalugit. Assit ilagaat arnat pingasut qerattaffaarillutik annoqalutillu tallitik ammut tikkortillugit assilisissimasut. Soorluuna tigummiaminnit avissaarusuppasissut, ingerlaannarlu Kalaallit Nunaannik eqqaasitsillutik: qilaammik katuamillu, kiinarpammik inuusamillu kalaallisoortumik. Assi suliat sisamat De tre Gratier-imiittut (1993) ilagaat, kisiannili arnanik kusanartunik qitittunik takorluuisarnermit allaaqaaq. Arnat nutaaliat timiminnik ilusiliinerat kalaallillu sanaavinik tigummiariaasiisa ersersinngilaat siuaasat kulturiannut qamanngavik attaveqarneq, taamaattorli Arkep suliaasa tamarmik pisarnerattut qanoq paasineqarsinnaanerat ammavoq. Inge Kleivan Pia Arke. The camera obscura photographs. 1988- In 1988, the year after Pia Arke had started at the School of Painting at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen, she began to experiment with pinhole cameras. The special thing about the pinhole camera is that it does not have a lens, but instead a very small hole, which is covered until the picture is to be taken. When the light pours in through the hole, it hits a film on the opposite side of the camera. In 1990, after having tried out the technique in Denmark, Arke had her big pinhole camera sent by ship to Narsaq. Like some of the old users of the camera obscura technique, she chose to use a box that was large enough for her to be inside it. It was made of plywood and laths and had a floor area of 165 cm x 140 cm and a height of 170 cm. The light entered through a 1.43 mm hole bored through a thin metal plate on one wall, while the film on the opposite wall was a 6 ASA black-and-white lithfil 50 cm x 60 cm. From Narsaq she had the camera brought to Nuugaarsuk close to where she had lived for some years in her childhood. The house had been pulled down, but Arke had her camera set up so that it could catch the view that the family had once had: mountains, water and ice. The outcome was beautiful, slightly blurred landscape photos. When she sat inside the box, she could watch the picture forming, and it was also possible for her to shadow it with her body, so that less light fell on the film. The exposure time was from 15 min. and upwards, and because of the size of the film it had to be developed in a big tub, which made it difficult to control the process. Arke said later of her “mistakes” that the 25 years that had passed since then “were in a way registered in the picture” (Weekendavisen, April 29 – May 6, 1999). In 1993 Pia Arke went a step further by having one of her Greenland pinhole photos form part of new photographs containing a strong element of contrast. In one of them Arke herself is sitting with her back to the camera and looking at the old photo. She doesn’t seem to have anything on her feet, but to make up for that she has a long, decorated woman’s kamik on her head! In a cut form the picture was printed in the bilingual weekly Sermitsiaq (no. 5, 1994), where the caption began with the words: “Put your kamik on your head, so everyone can see where you come from.” It was an effective eye-catcher for Arke’s thought-provoking contribution to the art-political debate in Greenland’s biggest newspaper; her reaction to the fact that Greenlandic art was being exhibited together with ethnographical objects. It was up to the individual Greenlandic artist to relate to her or his roots. Nobody walks around with a kamik on their head, and Arke could also have communicated her message by, for instance, being clad in the Greenlandic national costume, but that would not have had an immediately provocative effect. Arke also used the same big photostat of the pinhole photo from Nuugaarsuk as the background for a series of photos of herself together with two other young women, who like herself had been born in East Greenland and now lived in Denmark. On one of the photos the three women are standing, stiff and deadly serious, with their arms stretched down along their sides. It seems that they wish to distance themselves from what they have in their hands, objects that one immediately associates with Greenland: a drum, a drumstick, a wooden mask and a doll in the costume worn by Greenlandic women at celebrations. The photo is one of four in the work The Three Graces (1993), but it is far from representing three gracefully dancing women. The modern body language and the way in which the women are holding the Greenlandic objects does not indicate a living connection with the culture of the past, although, like all Arke’s works, this one too is open to interpretation. Inge Kleivan 17
TEMASEKTION 2: TUPILAKOSAURUS Temasektionen Tupilakosaurus kredser om Pia Arkes kunstneriske metode og belyser nogle af de centrale problemstillinger og greb, som hun arbejdede med. Den viser og gengiver hovedsageligt værker, der stammer fra en udstilling, som fandt sted i 1999 på Museet for Samtidskunst i Roskilde, til hvilken Arke bidrog med en veritabel udstilling i udstillingen. Men den rummer også et par tematisk beslægtede sort-hvide sølvgelatine tryk fra serien Perlustrationer 1-10 (1994) (nogle gange også refereret til som Nature Morte) og en vitrine med researchmateriale, der ligeledes peger på afgørende træk i Arkes kunstneriske forskning. Alle værkerne i En installation der handler om historier, som hendes bidrag til udstillingen i Roskilde hed, bearbejder et givent nummer af den videnskabelige monografiserie Meddelelser om Grønland, der siden 1878 og med 2-3 bind årligt har publiceret international grønlandsforskning og ekspeditionsberetninger fra Grønland. Værkerne tilegner sig nærmere bestemt billeddelen af geolog Eigil Nielsens skrift Tupilakosaurus heilmani n. g. et n. sp. fra 1954 og løfter illustrationerne ud af deres kontekst – videnskabstraditionen og i videre forstand de koloniale fremstød ind i fremmede territorier, som i århundreder har muliggjort den – for at sætte dem ind i museets hvide kube. At Arke trækker videnskaben ind i kunstens rum er ikke noget lune, men en nøje overvejet metode, som skal afdække, hvorvidt de to instanser kunne tænkes at have trukket på samme koloniale hammel; hvordan deres indbyrdes forhold (historisk og aktuelt) ser ud; og i hvilken udstrækning man kan pille de to instanser fra hinanden og sætte udvalgte dele sammen til en ny og mere brugbar praksis, som man kunne kalde kunstnerisk forskning. Styrken ved kunstnerisk forskning er, ifølge Carsten Juhl, at der forskes inden i emnet, der bliver undersøgt, og ikke henover det, sådan som det er tilfældet med vanlig forskning. Det var netop en sådan forskning inde i emnet, der var på færde i En installation der handler om historier. Elementerne og måden, de var installeret på, var enkel, stram og af en betragtelig museal coolness. Dog over indgangen til installationen hænger der med ét en stor afpillet lårbensknogle og gør sig ud til bens midt i illusionen om det entydigt museale. Knoglen peger på Arkes ambivalens: På den ene side forventes man at praktisere i henhold til de gældende normer. Men på den anden side kan man som “etnisk” ikke transcendere kategorien “etnisk kunstner” og blive “kunstner” slet og ret. Man kan med andre ord mime europæerne, men i sagens natur aldrig blive helt som dem. For, som litteraturkritiker Kirsten Thisted 18 pointerer: “…samtidig med at den koloniserede mimer autoritetens former, ‘af-autoriserer’ han/hun i en vis forstand disse former: fratager dem deres monumentale magt. Den koloniale autoritet kan ikke gardere sig mod denne spot og trussel: at de koloniserede fylder teksten ud med deres eget indhold.” Arke havde altså ikke blot et ben i hver lejr – et i sin grønlandske og et andet i sin danske livsverden. Hun havde også et ben i siden på videnskabens og museets autoritet. Med sit valg af et kanoniseret formsprog og med truslen om at gå over gevind (eller rette gå piblokto – men herom senere) og fylde det med “etnisk” indhold, afmonterer hun museet som et stykke europæisk historie og siger i stedet, at det handler om flere historier – ikke om én rå sandhed, men om rå mængder af menings- og modsætningsfylde, som den store historie slet ikke kan rumme. “Truslen” kommer måske tydeligst til udtryk i videoværket Tupilakosaurus (1999), som i øvrigt har givet nærværende udstilling sit navn. Videoen er struktureret omkring en lang række modsætningspar: tupilakken overfor øglen (-saurus), mytefiguren overfor den præhistoriske videnskab, kunstneren overfor videnskabsmanden, kvinden overfor manden, den oprindelige overfor den civiliserede, den farvede overfor den hvide, det udagerende overfor det nøgterne, kroppen overfor kundskaben, objektet overfor subjektet, og så fremdeles. Det er naturligvis ikke polariseringer, som Arke har opfundet. Hun iscenesætter blot et nøglebegreb i vores kontinentale filosofi, som siger, at al ting har en modsætning, og at modsætningerne er gensidigt udelukkende. De kan tilsammen udgøre en enhed, og de kan være i indbyrdes kamp, men de er og forbliver uforenelige. Som modspil til denne tankegang udviklede Arke en “rodet” praksis, i hvilken hun helt bevidst indlemmede traditionelt “uvidenskabelige” og “uæstetiske” størrelser i sin kunstneriske forskning: følelserne, kitschen, det “etniske”, politikken og det traumatiske. Og netop fordi hendes praksis så stort på videnskabens krav om værdifrihed og inddrog anfægtelsen og det personlige, blev hun i stand til at opstille en – for endnu engang at trække på Juhls indsigter – “grønlandsk vidensarkæologi”. Det personlige skal vel at mærke forstås i en udvidet forstand, for som kritiker Erik Gant præciserer så, har “meningen med hendes billeder har vistnok aldrig været, at de skulle tale for sig selv. Tværtimod skal de fungere netop som medie for alskens intentioner, budskaber og engagementer i forholdet mellem hende selv og andre.” SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 2: Sammisap Tupilakosaurus-ip sammivaa Pia Arkep eqqumiitsiliortutut periaasia nassuiarlugillu qitiusumik apeqqutit paasinninnerillu ilaat, nammineq suliarisani. Annerusumik takutippaat takuteqqillugillu suliat, Museet for Samtidskunstimi Roskildemiittumi 1999-imi saqqummersitsinermeersut, saqqumersitsinermimi tassani Arke peqataavoq saqqummersitsivissuarluni. Ilagaattaarli sølvimik issortitamik naqitat imminnut qanittut marlussuit tulleriiaani Perlustrationer 1-10 (1994) (ilaatigut taaneqartartoq Nature Morte) ilaasut, kiisalu misissuinermi atortut igalaaminermik puukkat, Arkep pingaartumik eqqumiitsuliornermik ilisimatusarnermini periaasianik tikkuussisuttaaq. Roskildemi saqqummersitsinermi taaneqartumi En installation der handler om historier, suliat ilanngussai tamarmik ilisimatusarnikkut allaatigisanik saqqummersitsiviusartumi Meddelelser om Grønland-imi, nunat tamalaat Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerminnik tassungalu ilisimasassarsiortarnernik allaatiginninnernik 1878-imiilli ukiumut marluk-pingasoriarluni saqqummersinneqartartut, normuisa ilaannik aalajangersimasumik suliareqqiinnerupput. Erseqqinnerusumik oqaatigalugu ujarassiuup Eigil Nielsenip allaatigisaata Tupilakosaurus n. g. et n. sp.-p 1954-imeersup assitaanik, taamalu assitaliussat ataqatigiinnerannit kaanngartillugit – ilisimatusarnermi periaasitoqqat ingerlateqqikkaannilu nunanik takornartanik nunasianngortitsiortornernik ukiuni untritilinni arlalinni periarfissiisut – suliareqqiinermigut katersugaasiviup qaqortumik issoqqaarissuliaanut inissinniarlugit. Arkep ilisimatuussutsip eqqumiitsuliornerup silarsuaanut nuutsinera nalaatsornerinnaanngilaq, periaasiullunili eqqarsaatigilluagaq, qulaarsiniartussaq eqqarsaatigineqarsinnaanersoq taakku nunasiaateqarnerup sannerutaanik nutsueqatigiissimanerat, akunnerminni pissusii (oqaluttuarisaanermi ullumikkullu) qanoq isikkoqarnersut, qanorlu annertutigisumik taakku marluk avissaartuutitinneqarsinnaanersut, immikkoortuisalu qinikkat katiteqqinnerisigut qanoq nutaamik atorsinnaanerusumillu periaaseqartoqarsinnaanersoq, taaneqarsinnaasumik eqqumiitsuliornikkut ilisimatusarneq. Carsten Juhl malillugu eqqumiitsiliornikkut ilisimatusarnerup nukittoqutigaa misissukkamut pulalluni ilisimatusarneq, qaatsialaaginnarani, soorlu nalinginnaasumik ilisimatusarnerit pisartut. Misissukkanullumi pulalluni ilisimatusarneq tassarpiaavoq En installation der handler om historier-mi atorneqartoq. Atortut periaatsillu ikkussuinermi atorneqartut pisariitsuupput, maleqqissaagaqarluni katersugaasiveqarnermullu assut ajattuerpalaarluni. Taamaattoq ikkussuinermut isaariaata qulaaniippoq quttoqqap saanikua pisuutaasutut, katersugaasiveqarnerup ataasiinnarmik sammiveqarneranik sinnattup qeqqani. Saanikoq Arkep arlariinnik isumaqarneranik tikkuussivoq. Illuatungaani naatsorsuutigineqarpoq periaatsit atuuttut malinneqassasut. Kisianni aappaatigut “inuiannut ataneqrup” suussutsimigut qaangersinnaanngilaa “inuiannut atasutut eqqumiitsuliortoq” oqaatigilluaannarlugu “eqqumiitsuliortunngorluni”. Allatut oqaatigalugu europamiut issuarneqarsinnaapput, pissusiviusulli pissutigalugit taamaattuinn-
Page 2 and 3: Kurateret af Kuratorisk Aktion i sa
Page 4 and 5: 7 12 12 14 18 18 20 22 22 24 30 30
Page 6 and 7: At skubbe til historien: En introdu
Page 8 and 9: ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsul
Page 10 and 11: Arke’s Issue with Art, Ethnicity,
Page 12 and 13: OQALUTTUAP IMASSAANUT TOQQAMMAVISSA
Page 14 and 15: 1966-imut qiviarneq. 1989 sumiiffiu
Page 18 and 19: TUPILAKOSAURUS gunngisaannassaaq. S
Page 20 and 21: Itsarujussuarnisamik Kap Stosch-ime
Page 22 and 23: ISSITTUMI SILAARUT- TUTUT KAMANNEQ
Page 24 and 25: 1997 lugu, taamaattumik silatusaart
Page 26 and 27: uttutut kamanneq. 1997 sigiinngitsi
Page 28 and 29: Countryside - Naasunik nunamillu ik
Page 30 and 31: “ETNOÆSTETIK” suuppai, eqqumii
Page 32 and 33: 1981-2006 limanngitsunik isiginninn
Page 34 and 35: 1993 misigitippaatigut soorlu saqqu
Page 36 and 37: 1995 (eqqumiitsuliortunngorsinnaane
Page 38 and 39: ITTOQQORTOORMIINIIT OQALUTTUAT sisa
Page 40 and 41: 1995-2003 reersut illoqarfimmut 199
Page 42 and 43: Jord til Scoresbysund. 1998 Ittoqqo
Page 44 and 45: artaateqarneq. 1996 Kisianni assit
Page 46 and 47: LegeNde lugu, ajornanngippallu alla
Page 48 and 49: gata pissaanera erseqqissaqqippaa.
Page 50 and 51: silisat nalunaarsorneqanngitsut).19
Page 52 and 53: NIAQQUP SAARNgI SAANI- KULLU QALLOR
Page 54 and 55: gitsut. 1990 tassalu assiliiviup sa
Page 56 and 57: taaneqartartoq Perlustrationer 1-10
Page 58 and 59: Assit, inulerneqarnerat nunap assil
Page 60 and 61: eSKIMUU SILANNgA- JAARTOg luni. Taa
Page 62 and 63: ISIKKIVIK SKANdINAVIAMIIT Polar Cen
Page 64 and 65: pineqaatissinneqarsimasut suleqatig
Page 66 and 67:
suiffik, Emil, Ole aamma Asger. 199
Page 68 and 69:
Skandinaviamiit. 1998 vik Skandinav
Page 70 and 71:
uttutut kamanneq. 1996 “Issittumi
Page 72 and 73:
31 x 25,5 cm, 26,3 x 32,5 cm og 31
Page 74 and 75:
Untitled. C. 1992 4 x b/w photograp
Page 76 and 77:
og Kulturvidenskabimi immikkoortort
Page 78 and 79:
historier. Udsmykning for Danmarks
Page 80 and 81:
Kayak - Contemporary Art from Green
Page 82 and 83:
Poems (Fisker & Shou, 1997). I de s
Page 84 and 85:
pimoorullugu akuliusimasuuvoq eqqum
Page 86 and 87:
METTE JØRgENSEN is a teacher and w
Page 88 and 89:
Sara Olsvigs korrekturlæsning af s
Page 90 and 91:
who have generously lent us works f
Page 92 and 93:
Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqar
Page 94 and 95:
Udstillingslokaliteter & Entré / i
show all

tupilakosaurus - Print matters!

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?