tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
tupilakosaurus - Print matters!
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TEMASEKTION 1: SKITSE TIL EN HISTORIEFORTÆLLING<br />
Den franske idéhistoriker Michel Foucault<br />
må have skæmtet bare lidt, da han<br />
for at besvare sit eget spørgsmål: “Hvad<br />
er en forfatter?” forestillede sig følgende<br />
scenarie. En stor forfatter – eksempelvis<br />
den tyske filosof Friedrich Nietzsche –<br />
afgår ved døden, og det samlede værk<br />
skal nu udgives. Idet vi allerede forstår<br />
Nietzsche som forfatter, stilles vi overfor<br />
spørgsmålet om alt, hvad filosoffen havde<br />
skrevet, sagt og efterladt sig skal betragtes<br />
som et værk. Hvor stopper man?<br />
Alt hvad Nietzsche selv fik udgivet<br />
skal selvfølgelig med. Og udkastene til<br />
hans værker? Klart. De slettede passager<br />
og noterne på bunden af papiret? Jo da.<br />
Og hvis man blandt noterne finder<br />
henvisninger til et vigtigt møde, en vigtig<br />
adresse eller måske en dosmerseddel? Er<br />
det et værk?<br />
Vores situation i en nøddeskal. Vi<br />
vidste fra starten, at vi ville lave en<br />
retrospektiv udstilling med Pia Arke,<br />
som ikke skulle være et endegyldigt<br />
udsagn om kunstnerens værk og virke.<br />
Den skulle derfor ikke følge det lineære<br />
udviklingsperspektiv, der er så typisk<br />
for retrospektive satsninger, og som ofte<br />
ender med at lukke et oeuvre for fortolkning<br />
i forsøget på udtømmende at<br />
forklare det. Og skulle den være<br />
monografisk, så skulle den i hvert fald<br />
være flerstemmig.<br />
Det skyldtes dels, at Arke, som vi<br />
oplevede det, aldrig ville lægge sig helt<br />
fast på et standpunkt. Så hvordan kunne<br />
vi? Men det skyldes også, at hun allerede<br />
i mere end 20 år havde beskæftiget sig<br />
med at undersøge Grønland, Danmark<br />
og de historiske forhold, der knytter<br />
dem sammen, da hun gik bort. Og med<br />
al sandsynlighed ville hun have fortsat<br />
undersøgelserne i lige så mange år frem i<br />
tiden. Hvem ved, hvor de ville have taget<br />
hende hen?<br />
Hvad vi til at begynde med ikke havde<br />
gjort os klart var, at Arke havde opløst<br />
mange af sine værker, og at dette efter<br />
alt at dømme hang sammen med et værkbegreb,<br />
som i sig selv ville negere idéen<br />
om at vise hendes oeuvre. Efter nogen<br />
tids research måtte vi også konstatere,<br />
at nogle af de værker, som har været i<br />
privateje simpelthen er forsvundet.<br />
Arkes manglende og efterladte ting<br />
strittede samlet set i alle retninger<br />
og konfronterede os med Foucaults<br />
dilemma. For at være sandfærdige har vi<br />
derfor valgt at indlede denne første sektion<br />
med at italesætte vores dilemma. Vi<br />
håber dermed at kunne begrunde andre<br />
valg, som vi har foretaget i udstillingen.<br />
For eksempel at vi ikke har rekonstrueret<br />
Arkes opløste eller forsvundne<br />
værker undtagen i nogle få tilfælde, hvor<br />
der ikke kunne være tvivl om, hvordan<br />
det skulle gøres, eller hvor fristelsen var<br />
for stor.<br />
Vores forlegenhed begrænser sig dog<br />
ikke blot til at skulle afgøre, om noget<br />
skal betragtes som et værk eller ej.<br />
Spørgsmålet er snarere, hvordan vi som<br />
udelt danske overhovedet er i stand til<br />
12<br />
at kuratere en Arke retrospektiv? Det<br />
mener vi, at vi trods alt kan, fordi vi<br />
også er rundet af kolonihistorien, om end<br />
med omvendt fortegn. Vores kuratoriske<br />
drive består i en etisk forlegenhed og en<br />
længsel efter at forstå sammenhængen<br />
mellem den historiske kolonialisme og de<br />
aktuelle fobier og dertil knyttede idéer<br />
om kulturel overlegenhed og større ret til<br />
at regere.<br />
Derfor var det nærliggende at koble<br />
vidnesbyrdet om vores arbejdsproces,<br />
som man møder i indgangen til udstillingen,<br />
med værker af Arke, der peger på<br />
spørgsmålet om, hvor man taler fra – som<br />
i grafikken Længsel (1981) og Arkes kort<br />
over Rigsfællesskabet, hvor hun har trukket<br />
sine personlige tilknytningspunkter<br />
og -linjer mellem Danmark og Grønland<br />
op. På den måde kommer de symbolsk til<br />
at stå for det sted, hvor vores interesser<br />
og praksisser mødes, og hvor det bliver<br />
muligt for os at kuratere Arkes værk.<br />
Ingen, der har beskæftiget sig med<br />
Arke, har kunne undgå at lægge mærke<br />
til hendes hulkamera. Hun byggede det<br />
selv og sørgede for, at det var stort nok<br />
til, at hun kunne være og overnatte i det,<br />
om hun ville. Det fylder med andre ord<br />
godt i landskabet; alligevel var det terrængående<br />
og nåede til så fjerntliggende<br />
pynter som Kronborg, Lønstrup Klint i<br />
Vendsyssel og Narssaq point i Sydgrønland.<br />
Kameraet spiller da også en væsentlig<br />
rolle i vores forestillinger om Arke og<br />
er derfor centralt placeret i En skitse<br />
til en historiefortælling et sted mellem<br />
tese og empiri, mellem det vi tror, og det<br />
vi ser. Sektionen rummer således både<br />
kameraet set udefra – en rekonstruktion<br />
af selve kameraet (der er gået tabt),<br />
beretninger om dets tilblivelse og rejser<br />
samt en række af de billeder, der kom ud<br />
af det – og så rummer den aspekter af<br />
mere indvendig karakter.<br />
Arke så fotografiet som en slags<br />
kunstarternes bastard. Og hun opfattede<br />
desuden sig selv som netop dét, en bastard.<br />
Hulkameraet for sin del betragtes<br />
gerne som den mest primitive form for<br />
fotoapparat, kort sagt en prototype. Og<br />
grønlandsk kunst opfattes også gerne<br />
som primitiv i den romantiske forstand af<br />
prototype på skabertrang og det oprindelige<br />
symbiotiske forhold til Naturen. Som<br />
når den danske autoritet på området,<br />
Bodil Kaalund, skriver værket Grønlands<br />
Kunst og ikke – mindre besiddende i<br />
både grammatisk og overført forstand<br />
– fritstiller kunstneren fra landet og<br />
forfatter et værk om grønlandsk kunst.<br />
Bag den lille forskel – det er jo bare et<br />
“k” mere eller mindre – lurer store opgør.<br />
Opgør med identitet og essentialisering,<br />
med tavshed og historieskrivning, med<br />
sentimentalitet og videnskab.<br />
I de efterfølgende sektioner er ønskemålet,<br />
at disse opgør ikke længere<br />
lurer, men at de derimod udfoldes og<br />
undersøges i lys lue.<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 1:<br />
Isumaliortaatsip oqaluttuarisaaneranik<br />
ilisimatuup franskiusup Michel Foucault<br />
apeqqutini nammineq akinialeramiuk quiasaarilaarsimassaaq:<br />
“Atuakkiortoq sunaava?” imalu<br />
takorluugaqarsimassaaq. Atuakkiortorsuaq<br />
– soorlu noorleq Friedrich Nietzsche – toquvoq,<br />
suliarisimasaalu tamaasa maanna saqqummersinneqassallutik.<br />
Nietzsche atuakkiortutut<br />
ilisarereersimagatsigu, apeqqusertariaqalerparput,<br />
isumaliortartup allassimasai, oqaatigisimasai<br />
qimassimasaallu tamarmik suliarisimasaatut<br />
isigisariaqarnersut. Qanoq killiliisaagut?<br />
Nietzschep nammineq saqqummersissimasai<br />
soorunami ilaasapput. Allaqqitassiaammi? Ilumut.<br />
Allatamini piiarsimasai pappilissap naqqani<br />
allattugai? Soorunami. Allattugaasalu akornanni<br />
innersuutinik ataatsimiisimanermut pingaarutilimmut,<br />
najukkamut iml. eqqaamassutissiaanik<br />
nassaaraanni? Nammineq taakku suliatut ilivitsutut<br />
isigineqassappat?<br />
Tassa taamatorpiaq inissisimavugut. Aallaqqaataaniit<br />
ilisimavarput, Pia Arke pillugu<br />
suliarisimasaannik saqqummersitsiniarnitsinni,<br />
eqqumiitsuliortup suliarisimasaanik iliuuserisimasaanillu<br />
tamakkiisumik takutitsisinnaanata.<br />
Taamaammat inuup suliarisimasaasa eqqartorneqartarnerini<br />
nalinginnaasartoq malinniarsimanngilarput,<br />
tassa ineriartornera malittaralugu<br />
suliaasa isummersorneqarnerini periarfissaasut<br />
tamakkerniarneqartarneri. Inullu ataasiinnaq<br />
eqqartorneqassappat, taava arlalinnik erinalerlugu<br />
saqqummersittariaqassavarput.<br />
Tassunga pissutaasut ilagaat, Arke, misigisimagatsigu,<br />
isummani aalajanginngisaannaraa.<br />
Taama pissuseqarpat aamma sooq uagut taamaaliussanngilagut?<br />
Pissutsit aamma ilagaat, ukiut<br />
20-it sinnerlugit toqussi tikillugu Kalaallit Nunaat,<br />
Danmark oqaluttuarisaanikkullu pissutsit suuneri<br />
imminnullu qanoq attaveqalersimaneri misissorsimammagu.<br />
Ilimanarporlu ukiuni suli taama<br />
amerlatigisuni tamanna misissorsimassagaluaraa.<br />
Sunalu tikissimassaneraa takorlooruminaappoq?<br />
Aallaqqaataannit arajutsisimavarput, Arkep<br />
suliarisimasani amerlasuut isatersimammagit,<br />
tassungalu qularnanngitsumik isumaliortaaseq<br />
una pissutaagunarluni nammineq suliarisimasani<br />
isummatut kingusinnerusukkut nalilersuinissami<br />
pingaartissimannginnamigit. Misissuereerluta<br />
paasilerparput, suliaasa inunnik pigineqalersimasut<br />
ilaat tammaannartarsimasut.<br />
Arkep suliarisimasai amigaataasut amiakkuilu<br />
suni tamaani tikkuussisutut ipput taamaalillunilu<br />
Foucaultip akunnattoorneratut inissisimalluta<br />
paasivarput. Ilumuussuseq qimakkumanagu<br />
takutitsivissani immikkoortut aallartinnerini<br />
akunnartoornerput oqaasertaliinnassallugu<br />
aalajangersimavugut. Neriulluta saqqummersitsiniarnitsinni<br />
aalajangertarnivut taamaalilluta<br />
tunngavilersorsinnaallutigit. Soorlu Arkep suliarisimasai<br />
isaterneqarsimasut tammarsimasulluunniit<br />
pinngortinniarsimanngilavut, ilaannaalli<br />
qanoq suliarineqarnissaannik nalorngissutigisimanngisavut,<br />
iml. ussernartorsiorfigisimasavut<br />
pinngorteqqissimallutigik.<br />
Ajuusaarnittali killerinngilaa eqqumiitsuliatut<br />
suliat arlaat isigineqarsinnaanerinik aalajangerniartarnerput.<br />
Taakkunanili apeqqutaanerulluni,<br />
uagut qallunaajusugut Arkep suliarisimasaanik<br />
saqqummersitsiniarnitsinni qanoq illersorneqarsinnaasumik<br />
isumaginnissinnaanersugut?<br />
Sapersorinngilavulli, tassami aamma uagut<br />
nunasiaateqarnerup oqaluttuassartaanik<br />
aqqusaarneqarsimagatta, naak killormut pis-
Change language