Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000 - Erhvervsstyrelsen

Erhvervsministeriet
Erhvervslivet
og reguleringen
1999/2000

Oplag: 3.000
Pris: 100,00 inkl. moms
Sælges hos boghandleren
eller ved henvendelse til
Statens Information
Tlf.: 3337 9228
Fax: 3337 9280
e-mail: sp@si.dk
ISBN 87-6018882-0
ISSN 1398-8468
Design:
KnowHouse Reklame as
Produktion:
Litograferne i KnowHouse ApS
Trykt i november 2000 af
Kerteminde Tryk A/S
Trykt på Svanemærket papir
Erhvervsministeriet
Erhvervslivet
og reguleringen
1999/2000

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Indhold
4
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kapitel 1 Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000 9
1.1 Administrative lettelser . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.2 Nye love og regler i folketingsåret
1999/2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
1.3 Regeringens indsats for at skabe kvalitet i
reguleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kapitel 2 Udvikling i de administrative byrder i
typiske danske virksomheder . . . . . . . . . . 21
2.1 Modelvirksomheder er typiske danske
virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2.2 Metoden bag modelvirksomheder . . . . . . 24
2.3 To tilgange til analysen af udviklingen
i de faktiske administrative byrder . . . . . . 27
2.4 Udviklingen i de faktiske
administrative byrder . . . . . . . . . . . . . . . . 28
2.5 Forklaring af udviklingen i de
faktiske administrative byrder . . . . . . . . . 36
2.6 Virksomhederne er blevet bedre til
at håndtere de administrative byrder . . . . 40
Kapitel 3 Konsekvenser af nye love og
bekendtgørelser 1999/2000 . . . . . . . . . . . . 43
3.1 Opgørelsen af de erhvervsøkonomiske
og administrative konsekvenser . . . . . . . . 45
3.2 Omkostningsvirkning af love fra
folketingsåret 1999/2000 . . . . . . . . . . . . . 51
3.3 Administrative virkninger af love
og bekendtgørelser 1999/2000 . . . . . . . . . 57
3.4 Strukturelle virkninger af love
fra 1999/2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
INDHOLD
Kapitel 4 Regeringens strategi for at skabe bedre
regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
4.1 Høj kvalitet i nye love og regler . . . . . . . . 64
4.2 Administrative lettelser . . . . . . . . . . . . . . . 69
4.2.1 Regelforenkling . . . . . . . . . . . . . . . . 71
4.2.2 Fleksibel administration . . . . . . . . . 72
4.2.3 E-administration . . . . . . . . . . . . . . 75
4.2.4 Udvikling af virksomhedernes
administrative kompetencer . . . . . 81
4.2.5 ErhvervsService . . . . . . . . . . . . . . . 84
4.3 Høj kvalitet i EU-reguleringen . . . . . . . . . 85
Bilag 1 Metodeudvikling i
konsekvensvurderinger . . . . . . . . . . . . . . . 89
Bilag 2 Oversigt over virkningen af love og
bekendtgørelser vedtaget og udstedt i
folketingsåret 1999/2000 med
erhvervsøkonomiske konsekvenser . . . . 97
Bilag 3 De væsentligste love og bekendtgørelser
fra folketingsåret 1999/2000 . . . . . . . . . . . 114
5

Forord
Erhvervslivet i Danmark skal have gode vilkår. Det er regering
og Folketinget enige om. For at følge op herpå afgiver regeringen
hvert år en rapport til Folketinget, der fortæller, hvordan
love og regler fra den seneste folketingssamling har påvirket
erhvervslivet.
I februar i år fremlagde regeringen sin erhvervspolitiske strategi,
.dk 21. Her opstiller regeringen en række ambitiøse pejlemærker
for, hvordan erhvervspolitikken skal hjælpe Danmark ind i den
globale videnøkonomi. Et af pejlemærkerne handler om udviklingen
i virksomhedernes administrative byrder: Byrderne skal
falde år for år, så de er væsentligt nedbragt om ti år.
For at følge om kursen mod dette pejlemærke fastholdes, interviewer
et uafhængigt konsulentfirma hvert år et antal typiske
danske virksomheder om deres administrative arbejde. Det er
nu gjort to år i træk. Så for første gang er det muligt at få et
indtryk af, hvordan de administrative byrder udvikler sig.
Det ser ud til, at de administrative byrder er stagneret. Blandt
de mindre virksomheder er der tegn på, at byrderne falder. Det
er glædeligt, for det er de små virksomheder, der har de største
problemer med det administrative arbejde. Én af forklaringerne
på denne positive udvikling er, at virksomhederne er blevet
bedre til at bruge de muligheder, som IT og Internettet giver.
Det viser, at regeringen gør det rigtige, når den satser på at
udvikle e-administration. Vi er allerede godt i gang med at
indføre LetLøn, som snart vil fritage virksomhederne for en
meget stor del af de administrative byrder, der er forbundet
med at have ansatte. Regeringen vil fortsætte arbejdet med
e-administration, så både virksomhederne og de offentlige
myndigheder kan få fuldt udbytte af den teknologiske udvikling
på IT-området.
Samtidig arbejder regeringen på at skabe høj kvalitet i nye love
og regler og at gøre det lettere for virksomhederne at leve op til
de administrative pligter. Jeg er sikker på, at denne satsning vil
bevirke et markant fald i de administrative byrder i de kommende
år.
Pia Gjellerup
7

Erhvervslivet og
reguleringen 1999/2000
KAPITEL 1
Love og regler spiller en vigtig rolle i et moderne velfærdssamfund.
De er et vigtigt led i at skabe et holdbart samfund, hvor
miljø, social balance og gode velfærdsydelser går hånd i hånd
med økonomisk velstand. I de seneste årtier er antallet af nye
love og regler vokset betydeligt. Hvert år vedtages der omkring
100 nye love eller lovrevisioner, som direkte påvirker erhvervslivet.
Baggrunden er det stadig mere komplicerede samfund, hvor
nye muligheder og problemer hele tiden kalder på ny regulering.
Et omfattende og voksende regelsæt stiller store krav til virksomhederne.
De skal forstå og overskue regelsættet, og de skal
bruge administrative ressourcer på at efterleve det. Derfor er det
helt afgørende, at der er meget høj kvalitet i reguleringen. Høj
kvalitet i reguleringen vil bl.a. sige, at overflødige love og regler
fjernes. At lovene indrettes, så de er lette at håndtere for virksomhederne.
Og endelig at myndighederne tager hensyn til
virksomhederne, når de administrerer love og regler.
Det er en stor udfordring at skabe høj kvalitet i reguleringen.
Gennem de seneste år har alle vestlige lande sat fokus på denne
udfordring. Også Danmark, hvor regeringen i 1998 lancerede
en samlet strategi for høj kvalitet i reguleringen. Strategien er
udbygget og videreudviklet i regeringens erhvervspolitiske
oplæg - .dk21 - fra februar 2000 1 .
Regeringens strategi for at skabe høj kvalitet i reguleringen sætter
ind på to områder:
■ Administrative lettelser. Under denne overskrift arbejder
regeringen for at fjerne eller forenkle utidssvarende love og
regler og for at gøre det lettere for virksomhederne at løse de
administrative opgaver. Det sker først og fremmest ved at
udnytte de nye teknologiske muligheder til at sikre et effektivt
samspil mellem myndigheder og virksomheder.
1 Regeringen, .dk21 – En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik, København, februar
2000, side 107.
9

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
■ Høj kvalitet i nye love og regler. Arbejdet under denne overskrift
handler om at udforme nye love og regler, så de ikke
pålægger erhvervslivet unødvendige administrative byrder.
Det kræver, at de økonomiske og administrative konsekvenser
af lovforslagene belyses grundigt, at alternative former
for regulering bliver undersøgt, og at erhvervslivet bliver
inddraget og hørt, før der reguleres.
1.1 Administrative lettelser
I .dk21 har regeringen opstillet et pejlemærke for udviklingen i
virksomhedernes administrative byrder. Målet er, at de administrative
byrder skal falde år for år og være væsentligt reduceret i
løbet af de næste ti år 2 . Til at måle udviklingen i de administrative
byrder har Erhvervsministeriet udviklet en helt ny metode -
de såkaldte modelvirksomheder. I år er det muligt at præsentere
den første måling af udviklingen i virksomhedernes administrative
byrder med udgangspunkt i modelvirksomhederne.
Modelvirksomhederne er typiske danske virksomheder. Der er
udvalgt ca. 250 virksomheder, som bredt repræsenterer dansk
erhvervsliv. Virksomhederne bliver hvert år interviewet om,
hvor mange ressourcer de bruger på at opfylde de administrative
pligter, som de offentlige myndigheder pålægger dem. På
baggrund af interviewene bliver der opstillet et regnskab over
de administrative byrder for hver enkelt virksomhed.
Modelvirksomhederne blev interviewet første gang i 1999, og i
år er interviewene gentaget. Brugen af modelvirksomheder til at
måle udviklingen i virksomhedernes administrative byrder er
imidlertid en ny og uprøvet metode, og der knytter sig fortsat
en række problemer til metoden. Et problem er den korte tidshorisont.
Modelvirksomhederne er kun blevet interviewet i to
år. Meget taler for, at de administrative byrder godt kan variere
en del fra til år til år. Derfor er det også vanskeligt at sige noget
håndfast, om udviklingen i de administrative byrder på lidt
længere sigt, på baggrund af de første målinger blandt modelvirksomhederne.
Et andet problem er, at det har været nødvendigt
at udskifte ca. en femtedel af modelvirksomhederne fra det
første til det andet år. Det skyldes, at nogle af de virksomheder,
2 Regeringen, .dk21 – En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik, København, februar
2000, side 112.
10
KAPITEL 1
som indgik i interviewene det første år er ophørt med at eksistere
eller ikke længere ønskede at deltage. Derfor er de erstattet
af nye virksomheder. Det er helt normalt, at virksomheder i en
stikprøve udskiftes, når der laves analyser af udvikling over tid.
Men en nærmere analyse viser, at resultaterne påvirkes af, hvordan
de frafaldne og de nye virksomheder inddrages i undersøgelsen,
jf. kapitel 2.
Fremfor at lave ét samlet tal for udviklingen i de administrative
byrder på baggrund af modelvirksomhederne præsenteres der i
år to forskellige beregninger. I den første beregning indgår alle
virksomhederne. I den anden beregning indgår kun de virksomheder,
som både blevet interviewet i år 1 og år 2.
I begge beregninger er de administrative byrder i år 1 sat til 100.
Ifølge den første beregning - hvor alle virksomheder er med - er
de administrative byrder faldet fra 100 i år 1 til 91 i år 2. I den
anden beregning - hvor det kun er gengangerne, som indgår -
er de administrative byrder steget en smule fra 100 i år 1 til 102
i år 2.
Sammenholdes de to resultater, er et forsigtigt skøn, at de
administrative byrder er stagneret i perioden fra 1999 til 2000.
Der er sket et fald i de administrative byrder for de små virksomheder
og en stigning for de større virksomheder. Det er dog
fortsat de små virksomheder, der er mest belastede af de administrative
byrder.
Analyserne viser, at udviklingen i virksomhedernes administrative
byrder er påvirket af flere forhold. Først og fremmest synes
anvendelsen af edb og Internettet at spille en stor rolle. De små
virksomheder er traditionelt mindre IT-understøttede end de
større, men analyserne viser, at de i stigende omfang er begyndt
at bruge IT til at løse en række af de administrative opgaver.
Samtidig er der med etableringen af indberetning.dk og andre
offentlige initiativer åbnet mulighed for, at virksomhederne kan
foretage indberetninger direkte over Internettet. Analyserne af
modelvirksomhederne peger i retning af, at virksomheder, der
anvender Internettet i håndteringen af de administrative pligter,
gennemsnitligt har ca. 25 pct. lavere byrder end virksomheder,
der ikke anvender Internettet. Regeringens satsning på e-administration
synes således at rumme store muligheder for at skabe
administrative lettelser for virksomhederne 3 .
3 E-administration er den samlede overskrift for arbejdet med at udnytte informationsteknologien
til at gøre samspillet mellem myndigheder og virksomheder mere effektivt.
11

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Herudover betyder nye love og regler naturligvis også noget for,
hvor store administrative byrder virksomhederne har. Blandt de
nye regler, der ifølge modelvirksomhederne har øget de administrative
byrder, er PVC-loven, nye regler i forbindelse med
transport af farligt gods og ny indberetning af CPR-numre.
Omvendt har den mindre hyppige indberetning af moms medført
administrative lettelser for de helt små virksomheder.
1.2 Nye love og regler i folketingsåret
1999/2000
Siden 1996 har Erhvervsministeriet hvert år søgt at opgøre de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af nye love og regler. Det vil
sige de omkostningsmæssige og (fra 1997) de administrative
konsekvenser af nye love og regler. I folketingsåret 1999/2000 er
der vedtaget 89 love og lovpakker med konsekvenser for dansk
erhvervsliv 4 . Hertil kommer, at der er gennemført vurderinger af
de administrative konsekvenser af nye bekendtgørelser. De
administrative konsekvenser vurderes blandt andet af Testpanelet
og fokuspanelerne.
Opgørelserne af de erhvervsøkonomiske konsekvenser gennemføres,
før lovene fremlægges i Folketinget, eller bekendtgørelserne
udstedes. Derfor er der tale om et skøn over de forventede
konsekvenser. Men det er vigtigt at lave en foreløbig vurdering,
inden love og regler træder i kraft. Det giver Folketinget og
ministrene et fingerpeg om, hvilke konsekvenser reglerne vil få
for erhvervslivet. Hermed har de mulighed for at ændre reglerne,
hvis det ser ud til, at de medfører uforholdsmæssigt store
byrder for erhvervslivet.
Af de 89 love og lovpakker med konsekvenser for erhvervslivet
er der lidt flere love, der øger virksomhedernes omkostninger,
end love der sænker dem 5 . Samlet set vurderes lovgivningen i
1999/2000 at øge erhvervslivets omkostninger med ca. 0,6 pct.
af lønsummen i den private sektor i 2001, jf. kapitel 3. Hvis der
ses bort fra nedsættelsen af selskabsskatten sidste år, adskiller
udviklingen sig ikke fra de seneste års udvikling i de politisk
bestemte omkostninger.
4 I alt er der vedtaget 105 love med konsekvenser for erhvervslivet. En del af lovene er
vurderet samlet, fordi de indgår i lovpakker, eksempelvis lovpakken om reform af voksenefteruddannelserne.
5 Omkostningerne inkluderer både direkte og afledte omkostninger, jf. kapitel 3.
12
KAPITEL 1
Hvorvidt udviklingen i de politisk bestemte omkostninger
påvirker virksomhedernes omkostningskonkurrenceevne,
afhænger først og fremmest af, hvordan nye love og regler i
andre lande påvirker deres virksomheder. Der er stor sandsynlighed
for, at andre lande også gennemfører nye love og regler,
som øger virksomhedernes omkostninger. Men i dag er det kun
Danmark, som opgør omkostningsvirkningen af nye love. Derfor
er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt nye love og
regler har påvirket danske virksomheders omkostningskonkurrenceevne.
Udover omkostningerne ved nye love og regler forsøger man
også at opgøre, hvordan ny lovgivning påvirker virksomhedernes
konkurrenceevne på lidt længere sigt. Det kaldes den strukturelle
konkurrenceevne. Et godt eksempel på forskellen mellem
omkostningskonkurrenceevnen og den strukturelle konkurrenceevne
er lov om elektroniske signaturer. På kort sigt betyder
loven, at de virksomheder, som udsteder elektroniske signaturer,
kan få omkostninger i forbindelse med Telestyrelsens tilsyn.
Dermed øges virksomhedernes omkostninger på kort sigt. På
lidt længere sigt medfører loven imidlertid rationaliseringsgevinster
i den enkelte virksomhed, fordi adgangen til sikker elektronisk
kommunikation bliver forbedret. Det medfører igen, at
konkurrenceevnen forbedres. På kort sigt kan en lov således
medføre omkostninger, mens den på lidt længere sigt forbedrer
konkurrenceevnen.
Det er naturligvis yderst vanskeligt at skønne over, hvordan den
enkelte lov påvirker erhvervslivets strukturelle konkurrenceevne.
I år er det derfor også kun muligt at bestemme retningen,
men ikke størrelsen af ændringerne i virksomhedernes strukturelle
konkurrencevene. Samlet set vurderes lovgivningen i folketingsåret
1999/2000 at bidrage til en mindre forbedring af virksomhedernes
strukturelle konkurrenceevne.
Af de 89 love og lovpakker, som er vedtaget i folketingsåret, forventes
62 at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Hertil kommer 112 bekendtgørelser, som også forventes at have
administrative konsekvenser. Ved vurderingen af de administrative
konsekvenser skelnes der mellem omstillingsbyrder og
løbende byrder eller lettelser. Mange love og bekendtgørelser
medfører omstillingsbyrder, fordi virksomhederne skal forberede
sig på administration af de nye regler.
13

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Af de love og bekendtgørelser, som er vedtaget i folketingsåret
1999/2000, forventes 106 at medføre omstillingsbyrder for
erhvervslivet. Det er dog kun et mindre antal, der forventes at
medføre større omstillingsbyrder.
De nye love og regler påvirker også virksomhedernes løbende
administrative arbejde. I år er der flere love og bekendtgørelser,
der forventes at medføre byrder end lettelser. Nye love og regler
fra folketingsåret 1999/2000 skønnes derfor isoleret set at medføre
nye administrative byrder for virksomhederne, men det
betyder ikke i sig selv, at virksomhedernes samlede administrative
byrder vil stige til næste år.
Laves der fx forenklinger i eksisterende love og regler eller gennemføres
nye initiativer, som giver virksomhederne mulighed
for at lave indberetninger via Internettet, kan de samlede administrative
byrder sagtens falde, fordi virksomhederne får mulighed
for at håndtere de administrative pligter mere effektivt.
Således bliver virksomhedernes administrative byrder påvirket
af en række andre forhold end vedtagelsen af nye love og regler.
1.3 Regeringens indsats for at skabe
kvalitet i reguleringen
Siden lanceringen af regeringens strategi for kvalitet i reguleringen
er der taget en lang række initiativer inden for de to områder
nævnt ovenfor administrative lettelser og høj kvalitet i nye
love og regler. Med regeringens nye erhvervsstrategi - .dk21 - er
det planen at sætte yderligere fart på arbejdet, som det fremgår
af kapitel 4.
Administrative lettelser
Resultaterne fra modelvirksomhederne viser, at mange virksomheder
er gode til at drage nytte af IT, og at IT spiller en afgørende
rolle for omfanget af det administrative arbejde. Danmark
har i flere år været førende i internationale sammenligninger,
når det gælder om at udvikle tilbud til virksomhederne, så de
kan opnå administrative lettelser ved at anvende IT. Med .dk21
14
KAPITEL 1
har regeringen besluttet at styrke indsatsen for at gøre den
offentlige administration elektronisk. Arbejdet - der sker under
overskriften e-administration - skal sikre, at virksomhederne
kan få fuldt udbytte af deres IT-investeringer, også på det administrative
område.
Et af de initiativer, der bringer Danmark i front på området, er
regeringens beslutning om at oprette LetLøn. LetLøn bygger på
den mest avancerede form for elektronisk indberetning, og skal
gøre det lettere for virksomhederne at foretage de indberetninger,
der er knyttet til lønområdet. Oplysningerne til myndighederne
samles automatisk i virksomhedernes lønsystem. Herefter
skal virksomhederne blot godkende, at oplysningerne sendes til
et modtagecenter, som sørger for at sende dem videre til de rette
myndigheder i rette tid. Fra 2003 vil modtagecenteret også kunne
foretage beregninger af A-skat, ATP, lønindeholdelse mv. for
de virksomheder, der ønsker det. På den måde kan virksomhederne
blive fri for en stor del af de administrative opgaver, der
belaster dem på lønområdet.
Et andet eksempel er internetsiden www.indberetning.dk,der
ikke alene giver overblik over mulighederne for at hente blanketter,
vejledninger mv. ned fra Internettet. Ved hjælp af siden
kan virksomhederne også indberette og indbetale til myndighederne
elektronisk. Tjenesten er åben døgnet rundt, og er hele
tiden under udvikling. Myndighederne vil også blive bedre til at
dele de oplysninger, som virksomhederne indsender. På den
måde kan det sikres, at virksomhederne kun skal indberette
oplysningerne én gang.
Regeringen har også arbejdet med en række initiativer for at
forenkle eksisterende love og regler og for at tage større hensyn
til virksomhederne ved myndighedernes administration af reglerne.
Endelig arbejder regeringen for at udvikle nye måder at
hjælpe virksomhederne til at løse de administrative opgaver, jf.
kapitel 4. Nogle af de vigtigste resultater af regeringens indsats
for at skabe administrative lettelser er beskrevet i boks 1.1.
15

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Boks 1.1 Resultater af arbejdet for at skabe
administrative lettelser
■ En række myndigheder har forenklet deres administration
af reglerne, så det bliver lettere for virksomhederne at
udføre det administrative arbejde. Blandt de vigtigste
forenklingsinitiativer er:
16
- Fødevareministeriet har indført et fælles ansøgningsskema
for økologi- og hektarstøtte. Tidligere skulle der
indsendes separate ansøgningsskemaer til forskellige
myndigheder. Da landbrugerne ofte indsender begge
disse blanketter, er det en administrativ lettelse, at blanketterne
nu er samlet.
- Det er blevet nemmere at søge om tilskud til energibesparelser.
Ansøgningsskemaerne er blevet mere overskuelige
og kan hentes på Internettet.
- Lov om virksomhedsservice forpligter kommunerene
til at yde gratis administrativ bistand til virksomheder,
der ansætter personer på særlige vilkår (fx flexjob).
Dette gør det lettere for virksomhederne at overskue og
anvende de forskellige ordninger.
■ E-administration: Regeringen har besluttet at forbedre
kommunikationen mellem virksomheder og myndigheder
ved at udnytte de muligheder, som informationsteknologien
giver. Regeringen har allerede iværksat udviklingen
af LetLøn, der vil gøre virksomhedernes indberetninger
af lønoplysninger væsentligt lettere fra 2002. Desuden
er Indberetning.dk blevet udbygget, og der er skabt
en ny søgefunktion.
■ Administrative konsulenter: Der er gennemført et forsøg
med at udvikle virksomhedernes administrative kompetencer.
Forsøget har givet positive resultater, idet mange
virksomheder har oplevet, at det administrative arbejde
er blevet lettere, efter at en konsulent har gennemgået
virksomhedens arbejdsgange og foreslået forbedringer.
■ Fra 1. januar 2000 er det blevet muligt for virksomhederne
at bruge ErhvervsService - dvs. at overlade deres
administrative arbejde til en serviceleverandør. Den 1.
oktober 2000 gjorde mere end 10.000 virksomheder brug
af ErhvervsService.
Høj kvalitet i nye love og regler
I .dk21 har regeringen opstillet et pejlemærke for arbejdet med
at skabe høj kvalitet i nye love og regler. Målet er, at Danmark
inden 2010 skal blive blandt de fem bedste lande i OECD til at
skabe høj kvalitet i nye love og regler 6 .
Det kræver en indsats på flere områder. Først og fremmest er
det afgørende at opbygge et godt og konstruktivt samarbejde
mellem erhvervslivet og myndighederne om udformningen af
nye love og regler. Erhvervslivet skal inddrages aktivt, når nye
love og regler bliver til. Herudover er det naturligvis vigtigt, at
fordele og ulemper ved nye love og regler altid analyseres grundigt.
I den sammenhæng skal alternative former for regulering -
som fx frivillige aftaler - vurderes.
På alle disse områder har regeringen taget en række initiativer.
Der er skabt en fast procedure for, hvordan de administrative
konsekvenser af nye love og regler skal vurderes. Det sker bl.a. i
Testpanelet og fokuspanelerne. Regeringen har besluttet, at
alternativ regulering skal bruges i større omfang, så det bliver
lettere for virksomhederne at leve op til myndighedernes krav.
Endelig er der lavet forskellige vejledninger, som skal sikre, at
nye love og regler har en høj kvalitet. De forskellige initiativer
har allerede ført til en række konkrete resultater, som er beskrevet
i boks 1.2.
Boks 1.2 Resultater af arbejdet for at skabe høj
kvalitet i nye love og regler
KAPITEL 1
■ Erhvervsministeriet har etableret en enhed for erhvervsregulering
med henblik på at koordinere kompetencerne
indenfor alternativ regulering og vurdering af nye reglers
administrative og økonomiske konsekvenser. Det er også
her, det løbende arbejde med at forenkle de eksisterende
love og regler finder sted. Herved bliver det lettere for de
øvrige myndigheder at få målrettet rådgivning om, hvordan
der skabes høj kvalitet i nye love og regler.
■ Erhvervsministeriet har udgivet en manual om vurdering
af administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Erhvervsministeriet har desuden udgivet en vejledning om,
hvornår og hvordan alternativ regulering kan benyttes.
6 Regeringen, .dk21 – En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik, København, februar
2000, side 110.
17

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
■ En række nye love gør det lettere for virksomhederne at
udføre det administrative arbejde. Blandt de vigtigste
kan nævnes:
18
- Lov om visse betalingsmidler betyder en forenkling for
udstedere af betalingskort. Fremover bliver det lettere
at anmelde og ændre et betalingssystem, og udstedere
har større frihed, når de skal udarbejde det informationsmateriale,
forbrugerne modtager, når de tilmelder
sig et betalingssystem.
- Ny lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske
forhold betyder en forenklet procedure for
virksomheder, der ønsker at få godkendt radio- og teleterminaludstyr.
■ I flere tilfælde er der sket forbedringer af nye love som
følge af høringssvar fra erhvervslivet og de konsekvensvurderinger,
som er foretaget af Testpanelet og fokuspanelerne.
Blandt eksemplerne kan nævnes:
- Forslaget om ændring af markedsføringsloven blev
ændret, så virksomheder, der vil benytte sig af direkte
markedsføring, får lettere ved at leve op til de krav om
forbrugerbeskyttelse, som blev indført i loven. Det endelige
forslag betyder, at virksomhederne kan få en færdig
liste fra CPR-registret over kunder, der har frabedt sig
direkte henvendelser. Oprindeligt skulle virksomhederne
i hvert enkelt tilfælde meddele CPR-registret, hvem de
planlagde at rette henvendelse til. Virksomhederne kan
dog fortsat vælge at rette henvendelse til CPR-registret
og få oplyst, om en bestemt kreds af personer har frabedt
sig direkte markedsføring.
- I forslaget til PVC-loven blev et krav om lageropgørelse
fjernet for en gruppe virksomheder. Desuden træder
loven i kraft et halvt år senere end oprindeligt planlagt,
så virksomhederne får bedre tid til at ændre deres regnskabsprogrammer.
KAPITEL 1
Regeringens strategi for at skabe kvalitet i reguleringen er hele
tiden under udvikling. Regeringen vil bruge sine pejlemærker til
at vurdere, om udviklingen har den ønskede kraft og retning.
Sammen med erhvervslivet vil regeringen løbende føje nye initiativer
til strategien for at sikre, at målsætningerne bliver opfyldt.
Resultaterne fra modelvirksomhederne viser, at de administrative
byrder er stagnerende. Det er regeringens mål, at byrderne
skal begynde at falde i de kommende år. Initiativerne inden for
e-administration vil hjælpe med at give såvel virksomhederne
som det offentlige større udbytte af den teknologiske udvikling
på IT-området. Arbejdet med at skabe administrative lettelser
for virksomhederne og høj kvalitet i nye love og regler vil føre
til, at det bliver lettere for virksomhederne at leve op til de
administrative pligter, som myndighederne pålægger dem.
19

Udviklingen i de
administrative byrder i
typiske danske
virksomheder
Regeringen har hvert år siden 1997 opgjort virksomhedernes
forventninger til de administrative konsekvenser af nye forslag
til love og regler. Opgørelserne udarbejdes på baggrund af
målinger foretaget i Erhvervsministeriets Testpanel og fokuspaneler.
I nogle tilfælde vurderer ministerierne selv de administrative
konsekvenser for virksomhederne. Metoden kaldes ekspertvurderinger
1 .
Målingerne i Testpanelet og fokuspanelerne er vigtige redskaber
i det lovforberedende arbejde. Panelerne er en del af regeringens
strategi om høj kvalitet i nye love og regler. Målingerne er med
til at gøre politikere og embedsmænd opmærksomme på, hvordan
lovforslag eller udkast til bekendtgørelser forventes at
påvirke virksomhedernes administrative arbejde. Målingerne
fører i nogle tilfælde til, at et lovforslag eller en bekendtgørelse
ændres.
De administrative byrder og lettelser, der hvert år måles i Testpanelet
og fokuspanelerne, er imidlertid ikke udtryk for udviklingen
i de faktiske administrative byrder i virksomhederne.
Det skyldes bl.a., at det naturligvis er vanskeligt at vurdere,
hvordan en lov eller bekendtgørelse påvirker virksomhedernes
administrative arbejde, før den rent faktisk er ført ud i livet. Og
det skyldes, at udviklingen i de administrative byrder ikke kun
afhænger af de nye love og regler, der hvert år vedtages. Udviklingen
i de faktiske administrative byrder afhænger også af en
række andre forhold.
1 Testpanelet, fokuspanelerne og ekspertvurderinger er beskrevet i kapitel 3.
KAPITEL 2
21

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
For det første påvirkes udviklingen i de administrative byrder
af, i hvilket omfang de love og regler, der har eksisteret i flere år,
bliver forenklet og forbedret. Love og regler, der ikke længere er
tidssvarende, skal ændres eller fjernes, og når det sker, påvirkes
det administrative arbejde i virksomhederne 2 .
For det andet har ændringer i de offentlige myndigheders administration
af love og regler også betydning for udviklingen i de
administrative byrder. Administrationen kan variere mellem
såvel lovområder som mellem myndigheder. Der kan eksempelvis
være forskel i måden, som forskellige kommuner administrerer
en bestemt regel på. Udviklingen i de administrative byrder
påvirkes således af, om administrationen af love og regler
med tiden gøres mere effektiv, fleksibel og i sidste ende mere
hensynsfuld over for virksomhederne.
For det tredje kan ændringer i virksomhedernes måde at håndtere
lovgivningen på påvirke udviklingen i de administrative
byrder. En virksomhed kan for eksempel vælge at overlade sine
administrative opgaver til en revisor eller at ansætte administrativt
personale. Det kan også være, at det administrative arbejde
før blev udført med papir og kuglepen og nu udføres på computer.
Håndteringen siger med andre ord noget om den administrative
effektivitet i virksomheden. Analyser viser, at den stigende
brug af edb og Internet betyder, at virksomhederne bliver
bedre til at håndtere love og regler, og dermed bruger mindre
tid på det 3 .
Der er med andre ord en lang række forhold, der påvirker
udviklingen i de faktiske administrative byrder – og de behøver
ikke alle pege i samme retning. Nye love og regler for erhvervslivet
vil ofte på kort sigt betyde nye administrative byrder, fordi
virksomhederne skal omstille sig til de nye forhold. Ændringer i
virksomhedernes håndtering af de administrative opgaver vil
omvendt typisk gå i retning af mere effektiv håndtering –
eksempelvis på grund af større administrativ erfaring og brug
af IT.
For at få et billede af udviklingen i de faktiske administrative
byrder for erhvervslivet har Erhvervsministeriet udviklet en helt
ny metode, modelvirksomheder.
2 Der foretages hvert år ændringer i love og regler. Disse ændringer giver sig udslag i nye
love og regler. Nogle af ændringerne har specifikt til formål at forenkle eller forbedre
reglerne.
3 PLS Consult, Administrative byrder for erhvervslivet i Danmark – år 1, marts 2000.
22
KAPITEL 2
I figur 2.1 illustreres forskellen mellem målingerne i modelvirksomheder,
Testpanelet og fokuspanelerne.
Figur 2.1 Målinger i modelvirksomheder, Testpanelet
og fokuspanelerne
Virksomhedernes
håndtering af
love og regler
Offentlig
administration af
love og regler
Andre forhold
(måles ikke)
Det måler
modelvirksomhederne
Nye love
og regler
Det måler
Testpanelet og fokuspanelerne
Eksisterende
love og regler
Forventninger til
nye forslag til
love og regler
(måles)
2.1 Modelvirksomheder er typiske
danske virksomheder
Modelvirksomhederne er typiske danske virksomheder. Der er
lagt vægt på at analysere flest mulige virksomhedstyper og dermed
flest mulige måder at håndtere love og regler på.
I modelvirksomhederne bliver det analyseret, hvordan det samlede
sæt af love og regler, som virksomhederne er underlagt,
påvirker de administrative byrder. Samtidig belyses både det
offentliges måde at administrere love og regler på samt virksomhedernes
måde at håndtere de administrative pligter på.
23

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Analysen af modelvirksomheder omfatter ca. 250 danske virksomheder.
Modelvirksomhederne tegner et bredt billede af
dansk erhvervsliv. Da modelvirksomhederne kun udgør et forholdsvis
lille antal virksomheder, er de statistiske usikkerheder
for store til, at resultaterne fra modelvirksomheder kan opregnes
til et samlet tal for de administrative byrder for hele
erhvervslivet.
Målingerne i modelvirksomhederne kan dog med tiden give et
fingerpeg om tendensen på samfundsniveau. Modelvirksomhederne
kan indikere, i hvilken retning udviklingen i de administrative
byrder bevæger sig for erhvervslivet som helhed.
2.2 Metoden bag modelvirksomheder
Modelvirksomhederne er udvalgt på baggrund af en større
undersøgelse af, hvilke forhold der har betydning for de administrative
byrder i danske virksomheder 4 . Foruden branchetilhørsforhold
og størrelse drejer det sig bl.a. om, i hvilket omfang
virksomheden bruger edb, har administrativt personale og bruger
rådgivning fra revisorer og brancheorganisationer.
Modelvirksomhederne interviewes én gang om året. På baggrund
af interviewene opstilles hvert år et regnskab over virksomhedernes
administrative byrder. Ved at sammenligne byrderegnskaberne
fra år til år kan man få et indtryk af udviklingen i
de faktiske administrative byrder. Indsamlingen af data i modelvirksomhederne
er beskrevet i boks 2.1.
Boks 2.1 Dataindsamlingen i modelvirksomheder
Dataindsamlingen i modelvirksomheder foregår på to måder:
Byrderegnskaber: For alle modelvirksomhederne opstilles
hvert år et regnskab over de faktiske administrative byrder i
de enkelte virksomheder.
■ I byrderegnskabet sondres der for det første mellem
administrative opgaver og byrder. Først opgøres de administrative
opgaver, dvs. virksomhedens samlede administrative
aktiviteter. Dernæst udregnes de administrative
byrder ud fra virksomhedernes skøn over den andel af
de administrative opgaver, som følger af krav fra det
offentlige.
4 Udvælgelsesmetoden er beskrevet i bilag 3 i ”Erhvervslivet og reguleringen 1998/99”.
24
KAPITEL 2
■ For det andet opgøres regnskabet ud fra internt og eksternt
forbrug af ressourcer. Internt forbrug er den tid,
som virksomheden selv anvender på løsningen af de
administrative opgaver. Dette forbrug omregnes til kroner
ved at gange det anslåede timetal med den gennemsnitlige
timeløn for de administrative medarbejdere i
virksomheden. Eksternt forbrug er i stedet de udgifter,
som virksomheden har til ekstern bistand (fx revisor) i
forbindelse med løsningen af de administrative opgaver.
■ For det tredje sondres der inden for opdelingen i administrative
opgaver/byrder mellem fem forskellige administrative
hovedposter: løn og personale, regnskab, produktion,
omsætning og andre ad hoc byrder.
Formålet med byrderegnskaberne er at kunne følge udviklingen
i de administrative byrder over tid. For ca. 200 af
modelvirksomhederne opstilles byrderegnskabet på baggrund
af et telefoninterview. For de resterende ca. 50
modelvirksomheder opstilles byrderegnskabet i forbindelse
med et personligt interview.
Casebeskrivelser: For ca. 50 modelvirksomheder gennemføres
hvert år et to timer langt personligt interview. På baggrund
af interviewet udarbejdes en casebeskrivelse af virksomheden.
Casebeskrivelsen handler om virksomhedens
håndtering af de administrative opgaver – og hvilke administrative
ændringer, der er sket i virksomheden siden sidste
år. Formålet med casebeskrivelsen er at få mere kvalitative
forklaringer på udviklingen i de faktiske administrative byrder.
Casebeskrivelsen sendes efterfølgende til godkendelse i
virksomheden.
25

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Det primære fokus i analysen af modelvirksomhederne er de
faktiske administrative byrder. De faktiske administrative byrder
må ikke forveksles med de oplevede administrative byrder. Dvs.
om virksomhederne føler sig belastede af krav fra det offentlige.
En analyse af modelvirksomhederne viser, at sammenhængen
mellem de faktiske og de oplevede administrative byrder ikke er
entydig. Overordnet er sammenhængen, at jo større de faktiske
byrder er i en virksomhed, jo mere føler virksomheden sig belastet.
Men blandt virksomhederne er der adskillige eksempler på,
at en virksomhed med lave faktiske byrder godt kan opleve byrderne
som meget belastende, mens andre virksomheder med
høje faktiske administrative byrder ikke oplever håndteringen af
byrderne som belastende 5 .
Brugen af modelvirksomheder til at måle udviklingen i virksomhedernes
administrative byrder er en ny og uprøvet metode.
Derfor er der også en række usikkerhedselementer, som
betyder, at man skal være forsigtig med at drage alt for håndfaste
konklusioner på baggrund af undersøgelsen.
Et usikkerhedselement er, at det ikke er muligt helt at udelukke
et vist subjektivt element i byrderegnskaberne. Virksomhedernes
holdninger til det offentlige kan påvirke angivelsen af, hvor
store administrative byrder de siger, at de har. Det betyder, at de
faktiske administrative byrder – som begrebet anvendes i rapporten
– alene må betragtes som en tilnærmelse af de byrder,
som virksomhederne objektivt set er pålagt af det offentlige. Et
fuldkommen objektivt billede af de faktiske byrder vil man formentlig
aldrig kunne opnå.
Et andet usikkerhedselement er, at modelvirksomhederne kun
er blevet interviewet i to år. En tidsserie på kun to år er meget
kort. Det kan fx ikke udelukkes, at de faktiske administrative
byrder i et år kan være påvirket af nogle specielle omstændigheder,
fx omstillingsbyrder som følge af nye love og regler. De
administrative byrder kan således godt vise en faldende tendens
over en længere årrække, men være stigende mellem to år.
5 PLS Consult, Administrative byrder for erhvervslivet i Danmark – år 1, marts 2000.
26
KAPITEL 2
Hertil kommer, at der mellem det første og andet år er sket en
større udskiftning blandt modelvirksomhederne. 59 af modelvirksomhederne
fra år 1 har – af forskellige årsager – valgt at
forlade undersøgelsen 6 . Disse er blevet udskiftet med 56 nye
modelvirksomheder i år 2 7 .
Udskiftning blandt modelvirksomhederne er ikke i sig selv problematisk.
Frafald er et naturligt element i analyser af udvikling
over tid. En nærmere analyse af de frafaldne og nytilkomne
virksomheder viser imidlertid, at resultaterne afhænger af, hvordan
virksomhederne inddrages i undersøgelsen.
Fremfor at drage alt for håndfaste konklusioner på baggrund af
data, der fortsat indeholder visse usikkerhedsmomenter, har
Erhvervsministeriet i år valgt at præsentere to forskellige måder
at analysere modelvirksomhederne.
2.3 To tilgange til analysen af
udviklingen i de faktiske
administrative byrder
En måde at analysere udviklingen i de faktiske administrative
byrder er at se på udviklingen i de administrative byrder blandt
alle modelvirksomhederne. Dvs. inklusive de 59 frafaldne virksomheder
i år 1 og de 56 nye virksomheder i år 2. Denne tilgang
kaldes i det følgende ’tilgang I’. En anden måde er at se på
udviklingen i de faktiske administrative byrder hos de virksomheder,
der er blevet interviewet i begge år (gengangerne).Dvs.
eksklusive de 59 frafaldne virksomheder i år 1 og de 56 nye virksomheder
i år 2. Denne måde kaldes i det følgende ’tilgang II’.
6 Årsagen til at virksomhederne har valgt ikke at deltage i undersøgelsen igen i år er bl.a.,
at de er ophørt med at eksistere eller mangler tid.
7 År 1 dækker over perioden august 1998 – august 1999, og år 2 dækker over perioden
august 1999 - august 2000.
27

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Fordelen ved at fokusere på alle modelvirksomhederne (tilgang
I) er, at stikprøven fortsat er repræsentativ for dansk erhvervsliv.
Det skyldes, at de virksomheder, der er faldet fra, er udskiftet
med virksomheder, der generelt ligner dem med hensyn til de
forhold, der har en betydning for de faktiske administrative
byrder, bl.a. antal ansatte, administrative kompetencer og brug
af IT. Ulempen er, at udskiftningen var karakteriseret af, at de
frafaldne virksomheder generelt havde højere administrative
byrder end gennemsnittet af virksomheder i år 1. Omvendt havde
de nye virksomheder generelt lavere administrative byrder
end gennemsnittet af virksomhederne i år 2.
Fordelen ved alene at fokusere på gengangerne af modelvirksomhederne
(tilgang II) er, at de har deltaget i undersøgelsen i
begge år. Ulempen er derimod, at frafaldet af virksomheder
påvirker stikprøvens repræsentativitet.
Usikkerhederne i målemetoderne illustrerer, at der er behov for
yderligere at udvikle metoderne til at analysere udviklingen i de
faktiske administrative byrder.
Ambitionen er at præsentere et mere sikkert mål for udviklingen
i de faktiske administrative byrder til næste år. Styrkerne og
svaghederne ved metoden vil i det kommende år blive overvejet
nærmere med henblik på at vælge en af tilgangene.
2.4 Udviklingen i de faktiske
administrative byrder
Udviklingen i de faktiske administrative byrder præsenteres i
det følgende som indekstal. Indekstallene er beregnet på baggrund
af de faktiske administrative byrder i kroner pr. ansat i
virksomhederne 8 . De administrative byrder er i det første år sat
til indeks 100, hvorefter udviklingen i de administrative byrder
beregnes som den procentvise ændring i år 2 set i forhold til det
første år. Et tal under 100 betyder således, at de administrative
byrder er faldet, mens et tal over 100 betyder, at byrderne er
steget.
8 Beregningerne er foretaget for den gennemsnitlige virksomhed. Der er i beregningerne
også korrigeret for udviklingen i lønninger og priser mellem år 1 og 2. Lønindekset for
den private sektor er ifølge Danmarks Statistik steget med 3,6 pct. mellem 1999 og 2000.
Forbrugerprisindekset er i samme periode steget med 3,3 pct. Førstnævnte bruges i forhold
til modelvirksomhedernes interne timepris. Sidstnævnte bruges i forhold til virksomhedernes
udgifter til ekstern bistand.
28
KAPITEL 2
Hvis der fokuseres på alle modelvirksomhederne (tilgang I)
tyder det på, at de administrative byrder er faldet fra indeks 100
i år 1 til 91 i år 2. Hvis der derimod alene fokuseres på de
modelvirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen i begge år
(tilgang II) tyder det på, at de administrative byrder er steget en
smule fra indeks 100 i år 1 til 102 i år 2.
Udskiftningen blandt modelvirksomhederne betyder dog, at der
bør tages forbehold for begge resultater. De frafaldne virksomheder
havde større administrative byrder end de øvrige virksomheder
i år 1. Modsat havde de nye virksomheder, der er
kommet til i år 2, lavere administrative byrder end de øvrige i
år 2.
Hvis de frafaldne virksomheder var blevet i undersøgelsen, ville
resultatet efter al sandsynlighed være blevet lavere end indekstal
102 i år 2. Det skyldes, at de frafaldne virksomheder havde investeret
betydeligt mere i IT end de øvrige virksomheder i år 1,
med henblik på at håndtere administrative krav fra det offentlige.
Disse investeringer afskrives ikke, men indregnes fuldt i byrderegnskabet
i det år, hvor de foretages. De frafaldne virksomheder
ville efter al sandsynlighed ikke have haft tilsvarende ITinvesteringer
i år 2, hvorved deres byrdeniveau ville være faldet.
Samtidig ville de formentlig være blevet mere effektive i det
administrative arbejde som følge af IT-investeringerne.
Omvendt ville de administrative byrder antagelig ikke være faldet
til indeks 91 i år 2, hvis de frafaldne virksomheder også havde
deltaget i undersøgelsen i det andet år. Det skyldes, at byrderne
i de frafaldne virksomheder næppe ville være faldet til det
samme lave niveau som hos de nye virksomheder.
Sammenholdes resultaterne fra de to forskellige måder at analysere
udviklingen i de administrative byrder på, er en forsigtig
konklusion, at de administrative byrder er stagneret i perioden
fra 1999 til 2000.
Det er ikke i sig selv problematisk, at de to tilgange viser to forskellige
udviklingstræk, blot resultaterne nuanceres og – som
ovenfor – tolkes varsomt. Begge tilgange er påvirket af måleusikkerhederne,
udskiftningen blandt modelvirksomhederne, og
af at de kun omfatter to år.
Udviklingen i de faktiske administrative byrder kan nuanceres i
forhold til en række faktorer, der har betydning for udviklingen.
Det sker i det følgende.
29

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Modelvirksomhedernes placering i fire byrdeintervaller
Den overordnede udvikling i de faktiske administrative byrder
fra år 1 til år 2 kan være påvirket af mange ting. Den kan fx
dække over, at nogle få virksomheder har fået meget store
administrative byrder eller lettelser siden sidste år. For at undersøge
dette har Erhvervsministeriet opdelt modelvirksomhederne
i fire byrdeintervaller efter størrelsen af deres faktiske administrative
byrder i kr. pr. ansat i år 1 9 .
I hvert af de fire intervaller er der i år 1 placeret 25 pct. af
modelvirksomhederne. Ved at placere modelvirksomhederne ud
fra deres faktiske administrative byrder i år 2 i de samme fire
intervaller, fås et indtryk af udviklingen i byrderne for de enkelte
virksomheder.
Hvis en virksomheds faktiske administrative byrder eksempelvis
er faldet fra 10.000 kr. pr. ansat i år 1 til 8.000 kr. pr. ansat i år 2,
vil virksomheden i år 2 være placeret i et lavere byrdeinterval.
Af nedenstående figur 2.2 og 2.3 fremgår det, at der i år 2 er
relativt flere virksomheder, der placerer sig i det laveste byrdeinterval
end i år 1 10 . Ved tilgang I (figur 2.2) placerer 32 pct. af
virksomhederne sig i år 2 i det laveste byrdeinterval, mens det
ved tilgang II (figur 2.3) er tilfældet for 29 pct. af virksomhederne.
På samme tid er der relativt færre af virksomhederne,
der befinder sig i de højere byrdeintervaller.
9 Da modelvirksomhederne kun udgør et forholdsvist lille antal virksomheder (ca. 250),
er de statistiske usikkerheder for store til, at der på baggrund af intervalinddelingen kan
opregnes til et samlet tal for de administrative byrder for hele erhvervslivet.
10 Intervallerne for år 1 er forskellige i figur 2.2 og 2.3, idet de hhv. er opgjort for alle
modelvirksomhederne i år 1 (tilgang I) og gengangerne af modelvirksomhederne
(tilgang II).
30
Figur 2.2 Tilgang I: Alle modelvirksomhedernes
placering i de fire faste byrdeintervaller fra år 1
over 16.092 kr.
9.267-16.092 kr.
5.000-9.266 kr.
mindre end
4.999 kr.
Faktiske administrative byrder pr. ansat
År 2
År 1
Figur 2.3 Tilgang II: Gengangerne af
modelvirksomhedernes placering i de fire faste
byrdeintervaller fra år 1
over 15.237 kr.
8.501-15.237 kr.
4.665-8.500 kr.
mindre end
4.664 kr.
KAPITEL 2
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Faktiske administrative byrder pr. ansat
År 1
Pct. af virksomhederne
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
Pct. af virksomhederne
År 2
31

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Da den generelle udvikling i de administrative byrder på den
ene side tyder på en stagnation i byrderne, og da figur 2.2 og 2.3
på den anden side viser, at flere modelvirksomheder befinder
sig i det laveste byrdeinterval i år 2 end i år 1, kan det tyde på, at
byrderne er steget meget i nogle få virksomheder og faldet en
smule i mange virksomheder. Der er således noget, der taler for,
at udviklingen i de faktiske administrative byrder ikke er ens for
alle typer af virksomheder.
I det følgende beskrives det derfor, hvordan udviklingen i de
faktiske administrative byrder hænger sammen med bl.a. virksomhedsstørrelse
og branche.
Selvom modelvirksomhederne kun består af ca. 250 virksomheder
i tilgang I (dvs. alle virksomhederne) og ca. 200 virksomheder
i tilgang II (dvs. gengangerne) er det dog alligevel muligt at
opnå en vis forståelse for de administrative byrders fordeling
inden for bl.a. forskellige brancher og virksomhedsstørrelser.
Resultaterne skal dog også her tolkes varsomt.
Virksomhedsstørrelse
Det er relevant at se på virksomhedsstørrelse, da der er meget
stor variation i de administrative byrder på tværs af virksomhedsstørrelser.
Der er knyttet administrative stordriftsfordele til
virksomheders håndtering af de administrative byrder. Små
virksomheder har derfor typisk større administrative byrder pr.
ansat end de store virksomheder 11 .
Hvis der fokuseres på alle modelvirksomhederne (tilgang I)
tyder det på, at de administrative byrder er faldet i de små virksomheder
(indekstal 100 i år 1 og 88 i år 2) og stagneret i de
store virksomheder (indekstal 100 i år 1 og 99 i år 2).
Gengangerne af modelvirksomhederne (tilgang II) antyder derimod,
at de faktiske administrative byrder er stagneret i de små
virksomheder (indekstal 100 i år 1 og indekstal 100 i år 2) og
steget i de store virksomheder (indekstal 100 i år 1 og indekstal
109 i år 2).
På baggrund af de to tilgange – og i erkendelse af måleusikkerhederne
– vurderes det, at de faktiske administrative byrder er
faldet for de små virksomheder og steget for de store virksomheder.
11 Små virksomheder er her defineret som virksomheder med mellem 0 og 9 ansatte, mens
store virksomheder har mere end 10 ansatte.
32
KAPITEL 2
Det er dog fortsat tilfældet, at de små virksomheder har markant
større administrative byrder end gennemsnittet af modelvirksomhederne,
mens de store virksomheder har markant
mindre byrder.
Branche
De faktiske administrative byrder er desuden analyseret i forhold
til virksomhedernes branche. På grund af det relativt lille
antal modelvirksomheder er det for usikkert at sige noget om
udviklingen i de faktiske administrative byrder mellem brancherne.
Det er dog muligt at sammenligne brancherne inden for
hvert af de to år.
Analyserne viser, at landbrug, gartneri og fiskeri i både år 1 og 2
ligger ca. 40 pct. over gennemsnittet, og således er betydeligt
mere belastede af administrative byrder end de øvrige brancher.
Resultatet skal ses i forhold til, at der i landbruget er forholdsvis
mange små virksomheder, som generelt har højere administrative
byrder pr. ansat end de større virksomheder. Virksomheder
inden for handel, service og reparation ligger derimod tæt på
gennemsnittet i begge år. Omvendt ligger fremstillingsvirksomheder
(fx slagterier, møbelindustri, trykkerier mv.) i begge år ca.
25 pct. under gennemsnittet, og er således mindre belastede end
gennemsnittet af modelvirksomheder.
De administrative hovedposter
I virksomhedernes byrderegnskaber er byrderne opdelt i nogle
administrative hovedposter. Det drejer sig om løn og personale,
regnskab, produktion, omsætning og andre ad hoc byrder. De
administrative hovedposter er uddybet i boks 2.2.
33

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Boks 2.2 Eksempler på administrative byrder inden for
de fem administrative hovedposter
■ Løn og personale: fx håndtering af kildeskat, skattekontrolloven,
ATP, ferieloven, arbejdsmarkedsfonde, sygedagpenge
og arbejdsskader.
■ Regnskab: fx håndtering af moms, afgifter, årsregnskab,
skatteregnskab og indberetninger til Danmarks Statistik.
■ Produktion: fx indberetning af produktionsstatistikker,
lagerbeholdning mv. til Danmarks Statistik, indberetninger
og ansøgninger til diverse myndigheder om produktionsudstyr
og processer, farlige stoffer, affald mv.
■ Omsætning: fx indberetninger og indbetalinger i forbindelse
med import/eksport af varer fra lande uden for EU
(Toldloven) og indberetning af udveksling af varer mellem
Danmark og andre EU-lande (Intrastat).
■ Andre ad hoc byrder: fx håndtering af arbejdsmiljøgodkendelse,
investeringer i IT-systemer, arbejdspladsvurderinger,
medarbejderoptioner og sikkerhedsudvalg.
Virksomhedernes byrderegnskaber omfatter både de administrative
opgaver og de administrative byrder inden for disse
hovedposter. I det følgende fokuseres der dog kun på udviklingen
mellem hovedposterne for så vidt angår de administrative
byrder.
Som det fremgår af figur 2.4, er der sket nogle små ændringer
mellem de administrative hovedposter inden for de sidste to år.
Regnskab udgør i begge år en forholdsvis stor del af de faktiske
administrative byrder (henholdsvis 64 pct. i år 1 og 65 pct. i år
2). Hvis regnskabsområdet analyseres nærmere, viser det sig, at
der er sket en ændring i virksomhedernes brug af ekstern
bistand (fx revisor), som er faldet fra 32 pct. til 29 pct. Derimod
er den tid, som virksomhederne selv bruger på administrative
byrder inden for regnskabsområdet, steget fra 32 pct. til 36 pct.
34
KAPITEL 2
Løn og personale udgør i både år 1 og 2 en forholdsvis lille
andel af de faktiske administrative byrder – om end større end
de administrative byrder i forbindelse med omsætning og produktion.
En af årsagerne hertil er bl.a., at en stor del af de administrative
opgaver, der knytter sig til løn- og personaleområdet,
og som er et krav fra det offentlige, i dag er udlagt til forskellige
lønservicebureauer. Analyser viser, at brugen af lønservicebureauer
typisk har en positiv effekt på virksomhedernes administrative
byrder 12 .
Det fremgår også af figur 2.4, at virksomhedernes ad hoc byrder
er en smule mindre i år 2 end i år 1. En af årsagerne kan være,
at der i år 2 er foretaget færre IT-investeringer som følge af krav
fra det offentlige end i år 1. En anden årsag kan være, at flere af
virksomhederne måtte udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
(APV) i år 1 end i år 2.
Figur 2.4 Udviklingen i de administrative hovedposter
for gengangerne af modelvirksomhederne (Tilgang II)
100%
80%
60%
40%
20%
0%
15%
6%
6%
64%
9%
12%
8%
6%
65%
Andre aktiviteter
Omsætning
Produktion
Regnskab
Løn og personale
Note: Hvis der i stedet fokuseres på alle modelvirksomhederne ændres tendensen kun i
ubetydeligt omfang. Kategorien ’andre aktiviteter’ adskiller sig dog en smule fra ovenstående,
da der blandt de frafaldne modelvirksomheder var meget store IT-investeringer
i år 1, der var byrderelaterede.
12 PLS Consult, Administrative byrder for erhvervslivet i Danmark – År 1, marts 2000.
9%
1999 2000
35

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Efter denne kortlægning af udviklingen i de faktiske administrative
byrder vil der i det følgende blive undersøgt, hvad der
kan være med til at forklare udviklingen.
2.5 Forklaring af udviklingen i de
faktiske administrative byrder
Udviklingen i de faktiske administrative byrder afhænger af
mange forskellige forhold: vedtagelse af nye love og regler, forenkling
og forbedring af love og regler, der har eksisteret i flere
år, ændringer i det offentliges administration af love og regler
og ændringer i virksomhedernes håndtering af love og regler, jf.
figur 2.1 i dette kapitel.
I det følgende bliver der fokuseret på disse områder med henblik
på at forklare udviklingen i de administrative byrder 13 .Forklaringerne
peger i forskellige retninger. Nye love og regler vil
ofte betyde nye byrder for virksomhederne. Omvendt vil
ændringer i virksomhedernes håndtering af de administrative
opgaver typisk gå i retning af en mere effektiv håndtering – fx
pga. større administrativ erfaring og brug af IT.
Vedtagelse af nye love og regler
Der er i opstillingen af byrderegnskaberne for modelvirksomhederne
i år 2 blevet spurgt direkte til betydningen af visse nye
love og regler. Det drejer sig om PVC-loven (L 69), lov om visse
betalingsmidler (L 63) og lov om ændring af forskellige skattelove
(justering af pinsepakken) (L 85) 14 . Af disse er det specielt
PVC-loven, som har betydet større administrative byrder for
modelvirksomhederne.
Derudover har virksomhederne også selv peget på, at bl.a.
ændringer i reglerne om rejsegodtgørelse, nye regler om kørselsregnskaber,
nye regler i forbindelse med transport af farlig
gods, ny indberetning af cpr.nr. til Told- og Skattestyrelsen og
ændring i gødningsreglerne har påført dem nye administrative
byrder i år 2.
13 Betydningen af den offentlige administration af love og regler samt betydningen af forenklinger
og forbedringer af love og regler for virksomhedernes faktiske administrative
byrder er indeholdt i byrderegnskaberne. Datamaterialet fra modelvirksomhederne
giver dog desværre ikke i år mulighed for direkte at analysere, i hvilket omfang disse forhold
har påvirket de faktiske administrative byrder.
14 For en nærmere gennemgang af PVC-loven og lov om visse betalingsmidler, se kapitel 3.
36
Ændringen af hyppigheden i indberetningen af moms, der trådte
i kraft den 1. januar 1999, har også i år 2 påvirket udviklingen
i de faktiske administrative byrder. Betydningen af ændringen
er dog ikke entydig. Tendensen er, at primært de små virksomheder
har fået administrative lettelser i form af færre indberetninger,
mens de store virksomheder har fået flere administrative
byrder i form af hyppigere indberetning af moms.
Boks 2.3 Ændringer i indberetningen af moms
Tømrermesteren udtaler: ”Den tid jeg anvender på moms er
faldet. Det skyldes dels de ændrede momsregler, dels at flere
opgaver i forbindelse med moms er blevet lagt over på computeren”.
Sportsforhandleren udtaler: ”Som følge af de ændrede momsregler
er vi gået over til at indberette moms hver måned.
Belastningen består ikke så meget i den tid, der bruges på indberetningen,
da edb-systemet let kan give de nødvendige tal.
Det byrdefulde består i, at man hele tiden skal gå og huske på
at få bogført regnskabet og få udfyldt girokortet. Specielt i
ferieperioder kræver det, at man planlægger det hele forinden
for at opfylde indberetningsfristen”.
Kilde: Interview med modelvirksomhederne.
KAPITEL 2
Den skriftlige arbejdspladsvurdering (APV), der blev lovpligtig i
1999 for virksomheder med mere end fem ansatte, og som var
relativ byrdefyld for nogle af modelvirksomhederne i år 1, spiller
ikke samme rolle i år 2 som i år 1. Det skyldes, at de virksomheder,
der lavede en APV sidste år, ikke skal gentage den i
år. Derfor har de mindre administrative byrder i år.
Virksomhedernes håndtering af love og regler
Håndteringen er udtryk for virksomhedernes konkrete måder at
efterleve det offentliges krav på. Ændringer i måden at håndtere
de administrative opgaver påvirker udviklingen i de faktiske
administrative byrder. Ændringer i virksomhedernes håndtering
af de administrative opgaver vil ofte gå i retning af en mere
effektiv håndtering.
Der er imellem år 1 og 2 sket en række ændringer i modelvirksomhedernes
måde at håndtere love og regler på. Disse ændringer
sammenfattes i boks 2.4.
37

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
Boks 2.4 Ændringer i modelvirksomhedernes
håndtering af love og regler
Modelvirksomhederne generelt:
■ Øget edb- og Internetanvendelse til håndtering af de
administrative opgaver.
■ Større administrativ erfaring.
■ Mindre sårbarhed over for udskiftning af det administrative
personale.
■ Overgang til lønservicebureau.
■ Ændret brug af revisor.
Særligt for de små virksomheder:
■ En stigning i andelen af kontoruddannet personale.
■ Markant større stigning i brugen af edb til håndtering af
de administrative opgaver.
Særligt for de store virksomheder:
■ Markant større stigning i brug af Internettet til håndtering
af de administrative opgaver.
Virksomhedernes brug af edb og Internettet har en betydning
for udviklingen i byrderne. Blandt modelvirksomhederne kan
der spores en tendens til, at virksomhederne generelt har øget
brugen af edb og Internettet inden for det sidste år. Hovedparten
af de modelvirksomheder, der i stigende grad benytter edb og
Internettet i forbindelse med håndteringen af de administrative
byrder, har opnået et fald i de faktiske administrative byrder.
Mange modelvirksomheder havde i år 1 forholdsvis store ITinvesteringer,
der relaterede sig til håndteringen af administrative
byrder. Alene det forhold, at disse investeringer ikke er med i
byrderegnskabet for virksomhederne i år 2, bidrager til et fald i
de faktiske administrative byrder i disse virksomheder. Dertil
kommer, at det må forventes, at hvis IT-investeringerne endnu
ikke har haft en konkret betydning for håndteringen af de
administrative opgaver, så vil de slå igennem i de kommende år.
Modelvirksomhederne er desuden blevet mere administrativt
erfarne, ligesom de giver udtryk for, at de også føler sig mindre
sårbare overfor udskiftninger i det administrative personale.
Den større administrative erfaring bidrager også til faldet i de
faktiske administrative byrder.
38
Samtidig har en stigende andel af især de små virksomheder
ansat kontoruddannet personale, hvilket også kan være med til
at forklare faldet i de faktiske administrative byrder for de små
virksomheder.
Ændringerne i modelvirksomhedernes håndtering af de administrative
byrder trækker således i retning af en større administrativ
effektivitet i virksomhederne. Boks 2.5 gengiver nogle af
modelvirksomhedernes forklaringer på udviklingen i de administrative
byrder.
Boks 2.5 Ændringer i virksomhedernes håndtering af
de administrative byrder
Møbelfabrikanten udtaler: ”Vi har i år investeret i nye edbsystemer,
der kan bidrage til løsning af de administrative
opgaver i forbindelse med import og eksport af varer. Det er
derfor lettere og hurtigere i dag. Tidligere kunne en indberetning
tage et par dage – nu tager en indberetning kun ca. 30
minutter”.
Emballageproducenten udtaler: ”Vores administrative byrder
i forbindelse med løn er faldet markant. En del af forklaringen
er, at vi er blevet bedre til lønadministration, idet vi har fået
større erfaring med løsning af opgaverne og derfor ikke længere
laver graverende fejl”.
Betalingssystemleverandøren udtaler: ”Vi har fået en kontorassistent.
Hun har overtaget nogle af mine opgaver, hvilket
ikke betyder, at omfanget af byrderne er blevet mindre, men at
de nu løses til en lavere timepris”.
Tømrermesteren udtaler: ”Vores udgift til revisor er faldet.
Det skyldes primært, at vi nu bruger et nyt regnskabssystem,
som gør det lettere for revisoren at få de rigtige tal over.
Samtidig er praksis ændret således, at revisoren kommer forbi
og henter tallene elektronisk. Jeg er kun hos ham én gang om
året nu”.
IT-konsulenten udtaler: ”Vi har udvidet vores brug af revisor
i år. Normalt laver vi selv den primære del af årsregnskabet,
men i år har revisoren lavet det for os. Samtidig tager han sig i
højere grad også af skatteregnskabet. Vi vil også fremover i
højere grad betale os fra håndtering af de administrative byrder
i forbindelse med skatte- og årsregnskab”.
Kilde: Interview med modelvirksomhederne.
KAPITEL 2
39

UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER I TYPISKE DANSKE VIRKSOMHEDER
2.6 Virksomhederne er blevet bedre til at
håndtere de administrative byrder
Som det fremgår af dette kapitel er der en række forhold, som
har betydning for virksomhedernes faktiske administrative byrder.
På kort sigt påvirkes de administrative byrder især af de nye
love og regler, som vedtages i Folketinget. På længere sigt tyder
meget på, at det især er virksomhedernes håndtering af det
administrative arbejde, og herunder ikke mindst anvendelsen af
edb og Internettet, som har betydning for omfanget af de administrative
byrder.
Samlet peger analysen af modelvirksomhederne i retning af en
stagnation i de faktiske administrative byrder. Noget tyder på, at
dette især skyldes, at virksomhederne med øget brug af IT
løbende bliver bedre til at håndtere det administrative arbejde. I
den sammenhæng har det derfor også stor betydning, hvordan
det offentlige i de kommende år planlægger og udvikler mulighederne
for at anvende IT i forbindelse med de administrative
pligter, som pålægges virksomhederne.
Derfor har regeringen udviklet en samlet strategi for implementeringen
og anvendelsen af IT til indberetninger og indbetalinger
til det offentlige. Herudover vil regeringen fortsætte arbejdet
med høj kvalitet i reguleringen, som på den ene side skal sikre,
at overflødige love og regler revideres eller fjernes og på den
anden side sikre, at love og regler forberedes så grundigt, at
de administrative byrder står i forhold til lovenes formål, jf.
kapitel 4.
40
KAPITEL 2
41

KAPITEL 3
Konsekvenser af nye love
og bekendtgørelser
1999/2000
Regeringen ønsker at sikre, at der er høj kvalitet i nye love.
Derfor bliver de administrative og økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet vurderet, inden lovforslag bliver fremsat for
Folketinget. Vurderingerne er med til at give politikerne et godt
beslutningsgrundlag. Formålet med konsekvensvurderingerne
er at sikre, at en lov – eller en bekendtgørelse – er den løsning,
der fører til det ønskede mål, med færrest mulige omkostninger
for erhvervslivet.
Vurderingerne bliver altså lavet i den lovforberedende proces.
Derfor er der tale om et skøn over konsekvenserne. De faktiske
konsekvenser, når lovene er vedtaget og gennemført, kan godt
adskille sig fra forventningen.
I folketingsåret 1999/2000 blev der vedtaget 263 love i alt.
Heraf har 89 love eller lovpakker konsekvenser for
erhvervslivet 1 . Ca. 25 pct. af dem betyder en økonomisk lettelse
for erhvervslivet, mens ca. 35 pct. øger erhvervslivets omkostninger.
Nettovirkningen skønnes at være en forøgelse af
erhvervslivets omkostninger med ca. 0,6 pct. af lønsummen i
den private sektor i 2001.
Af de 89 love og lovpakker indebærer ca. 40 pct., at virksomhederne
skal bruge tid på at omstille deres administration til de
nye regler. Ca. 20 pct. betyder, at virksomhederne sparer tid på
det administrative arbejde fremover, mens ca. 30 pct. øger det
administrative arbejde i fremtiden.
Antallet af love og regler med henholdsvis positive og negative
konsekvenser for virksomhedernes administrative arbejde fortæller
ikke, hvordan nettovirkningen vil være. Der kan godt
være vedtaget én lov med så store lettelser, at den opvejer flere
love med byrder. Desuden er der nogle love, hvor det ikke er
muligt at sætte tal på konsekvenserne.
1 I alt påvirker 105 enkeltlove erhvervslivet, men heraf kan de 22 deles op i fem lovpakker.
Det drejer sig om ændring af skatteopkrævningen (L 19 og L 20), ændring af G-dage
(L 57 A og B), ændring af realkreditloven (L 113 A og B), Lånegarantiordning (L 194 A
og B), VEU-reformen (L 250-L260) og ændring i lovgivning omkring væddemål i bl.a.
hesteløb (L 269, L 270 og L 271).
43

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1999/2000
Endelig kan konsekvensvurderingerne være forbundet med stor
usikkerhed. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad nettovirkningen
af årets lovgivning er for virksomhedernes administrative
arbejde.
Det er dog givet, at virksomhederne får administrative byrder
ved at tilpasse sig folketingsårets nye lovgivning. For erhvervslivet
som helhed vil lovgivningen i 1999/2000 antageligt også
medføre løbende byrder. Den enkelte virksomhed kan dog godt
opleve administrative lettelser, idet forskellige brancher og virksomhedstyper
påvirkes forskelligt af lovgivningen.
De administrative konsekvenser af bekendtgørelser er også
opgjort. I 1999/2000 blev der udstedt 906 bekendtgørelser,
hvoraf de 112 har administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Ca. 60 pct. af dem forventes at indebære, at virksomhederne
skal bruge tid på at omstille sig til de nye regler. Ca. 15 pct.
skønnes at gøre det løbende administrative arbejde lettere, mens
knap 60 pct. vurderes at betyde mere løbende administrativt
arbejde for virksomhederne.
Udviklingen i virksomhedernes samlede administrative byrder
afhænger dog ikke kun af den nye lovgivning. Det er også vigtigt
at se på regelforenklinger, om den offentlige administration
er blevet mere fleksibel, og om det er blevet lettere for virksomhederne
at håndtere de administrative pligter, jf. kapitel 2.
20 pct. af de 89 love og lovpakker, der påvirker erhvervslivet,
forventes at forbedre den langsigtede konkurrenceevne for
erhvervslivet. Der skønnes ikke at være vedtaget love eller
lovpakker, som på langt sigt forringer konkurrenceevnen. Årets
lovgivning vil altså styrke de danske virksomheder i den internationale
konkurrence på længere sigt.
I dette kapitel beskrives de konsekvenser, lovgivningen har for
erhvervslivet, ligesom metoderne til at opgøre konsekvenserne
bliver beskrevet. Derefter giver kapitlet et overblik over hvilke
økonomiske og administrative konsekvenser, der forventes af
love og bekendtgørelser vedtaget og udstedt i folketingsåret
1999/2000 2 .
2 For bekendtgørelser dækkes perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni 2000.
44
I forbindelse med de årlige rapporter om konsekvenserne af nye
love har Erhvervsministeriet udviklet metoderne til at opgøre
effekterne. Metoderne har løbende været drøftet med erhvervslivets
organisationer. Ny lovgivnings virkning for erhvervslivet
kan inddeles i tre typer af effekter 3 :
■ omkostninger: direkte og afledte omkostninger
■ administrative konsekvenser
■ strukturelle virkninger
KAPITEL 3
3.1 Opgørelsen af de erhvervsøkonomiske
og administrative konsekvenser
Direkte og afledte omkostninger
På kort sigt kan lovgivningen påvirke virksomhedernes omkostninger.
Omkostningerne kan opdeles i direkte og afledte
omkostninger4 . Når de direkte omkostninger for erhvervslivet
skal beregnes, sker det med udgangspunkt i, hvordan loven
påvirker det offentliges udgifter eller indtægter5 . Et provenutab
for det offentlige er derfor som udgangspunkt lig med en
omkostningslettelse for erhvervslivet og omvendt. De direkte
omkostninger opgøres før skat. Ved at opgøre virkningen før
skat vil opgørelsen i nogen grad overvurdere belastningen på
erhvervene, da udgifterne i et vist omfang er fradragsberettigede
for virksomhederne. Når nye love påvirker virksomhedernes
likviditet, bruges rentevirkningen som udtryk for den direkte
omkostning for virksomhederne6 . Boks 3.1 viser to eksempler
på love, der påvirker virksomhedernes direkte omkostninger7 .
3 Loves virkninger på virksomhedernes afsætning er ikke opgjort i år. Det er sket for at
forenkle opgørelsen. I det omfang en lov på længere sigt vil øge virksomhedernes afsætningsmuligheder,
eksempelvis gennem en liberalisering af et marked, opgøres det som
en positiv strukturel effekt. Øgede indtjeningsmuligheder på kort sigt opgøres som en
positiv afledt virkning.
4 Både de direkte og afledte omkostningsvirkninger er opgjort før overvæltning i lønninger
og priser, og er derfor udtryk for den umiddelbare omkostningsbelastning på
erhvervene.
5 ”Det offentlige” omfatter i opgørelsen hele den offentlige sektor, dvs. både stat, amter og
kommuner.
6 For at sikre en sammenlignelig opgørelse med andre omkostninger benyttes en før-skat
rente på 6 pct. ved opgørelsen. Der kan argumenteres for, at denne opgørelsesmetode
overvurderer virkningen for virksomhederne. Den øgede renteudgift er en omkostning
for virksomhederne og er dermed fradragsberettiget. Virksomhederne skal derfor kun
afholde (1-0,32) af renteudgifterne.
7 Lovene i dette og de følgende eksempler er nærmere beskrevet i bilag 3.
45

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1999/2000
Boks 3.1 To eksempler på love med direkte
omkostninger
Et eksempel på en lov med direkte omkostninger for virksomhederne
er ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(L 126). Loven nedsætter arbejdsgivernes ATPkompensation
og betyder, at erhvervslivets omkostninger
stiger med 350 mio. kr.
Et eksempel på en lov med likviditetsvirkning for virksomhederne
er afkortningen af kredittiden på moms for virksomheder
med en omsætning på mere end 10 mio. kr.
(L 120). En afkortning af kredittiden (dvs. den periode, som
virksomhederne har, fra afgiftsperioden udløber, til momsen
skal angives og betales) betyder et likviditetstab for
virksomhederne. Den skyldige moms kan sammenlignes
med et afdragsfrit lån til virksomhederne fra staten, som
virksomhederne kan disponere over, indtil momsen skal
betales. Når man skal opgøre virkningen af stramningen, er
det derfor mest rimeligt at se på, hvad omkostningerne er
for virksomhederne ved at finansiere den kortere kredittid.
Disse omkostninger svarer til renteudgiften ved lån i den
afkortede kredittid.
Note: Lovene er angivet med lovforslagsnummer.
De afledte omkostninger af love omfatter alle andre umiddelbare
omkostningsvirkninger, som ikke direkte påvirker den offentlige
sektors provenu. En afledt virkning er fx, hvis en ny lov
pålægger virksomheder at indføre et kvalitetsstyringssystem.
Hvis virksomhedernes afsætningsmuligheder på kort sigt påvirkes
af en ny lov, er der også tale om en afledt virkning. Metoden
til at opgøre de afledte virkninger varierer fra lov til lov. Det er
som regel muligt at vurdere, i hvilken retning de afledte virkninger
påvirker virksomhedernes omkostninger, men det er
ikke alle love, hvor der kan sættes præcise tal på virkningen.
I boks 3.2 er et eksempel på en lov med afledte omkostninger.
46
KAPITEL 3
Boks 3.2 Eksempel på lov med afledte omkostninger
Lov om betalingskort (L 63) betyder, at erhvervslivet får
afledte omkostninger. De nye regler medfører bl.a., at
erhvervslivet må bære tabet ved misbrug af betalingskort.
Virksomhederne kan derfor forvente at opleve omkostninger,
der ellers kunne være pålagt forbrugerne.
Administrative konsekvenser
Ud over at have betydning for virksomhedernes omkostninger
kan ny lovgivning også have administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Virksomhederne kan blive pålagt nye administrative
pligter, og eksisterende pligter kan fjernes eller gøres nemmere
at håndtere for virksomhederne8 .
Der skelnes mellem to typer af administrative konsekvenser:
■ Omstillingsbyrder.
Ny lovgivning kan betyde, at virksomhederne skal bruge tid
på at omstille sig til reglerne, fx ændre i deres edb- eller bogføringssystemer.
Der er således tale om byrder, som ikke er
permanente.
■ Løbende konsekvenser.
Nye love og regler kan også medføre, at virksomhederne skal
lave mere administrativt arbejde med jævne mellemrum, fx
hvis der indføres en årlig indberetning. Det betegnes løbende
byrder.
Når pligter fjernes, eller de gøres nemmere at håndtere, er
der tale om løbende lettelser. Det kan fx være ophævelse af
krav om registrering.
Nye love og regler kan også betyde, at virksomhedernes behov
for ekstern bistand (fx fra revisor) ændres.
Boks 3.3 viser et eksempel på en lov med administrative konsekvenser.
8 Se bilag 1 for en nærmere gennemgang af virksomhedernes administrative aktiviteter.
47

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1999/2000
Boks 3.3 Eksempel på lov med administrative
konsekvenser
PVC-loven (L 69) er et eksempel på en lov med administrative
konsekvenser. Der forventes bl.a. administrative byrder i
forbindelse med, at virksomheder, der producerer varer,
som indeholder pvc, skal registreres hos Told- og Skattestyrelsen.
Det vil sige, at virksomhederne skal udfylde og indsende
et skema. Det betyder, at virksomhederne får løbende
administrative byrder. Skemaet vil dog være tilgængeligt
via Internettet, hvilket gør den administrative pligt mere
fleksibel.
En del virksomheder skal ændre deres edb-programmer til
regnskab som konsekvens af PVC-loven. Der er således en
omstillingsbyrde ved at tilpasse sig til de ændrede regler.
Når de administrative konsekvenser af ny lovgivning opgøres,
bruges der tre forskellige metoder, jf. boks 3.4. Alle metoderne
bruges i den lovforberedende proces. Det vil sige, at målingerne
bygger på forventninger om, hvilke administrative konsekvenser
virksomhederne vil opleve. De faktiske konsekvenser for virksomhederne
kan først måles, efter at de nye love og regler har
virket et stykke tid 9 . Formålet med at opgøre konsekvenserne,
inden loven bliver vedtaget, er at sikre, at hensynet til erhvervslivets
administrative byrder indgår i behandlingen af lovforslaget.
Boks 3.4 Metoder til opgørelse af administrative
konsekvenser
Testpanelet består af 500 virksomheder. Virksomhederne
bliver bedt om at vurdere, hvilke administrative konsekvenser
de forventer af et konkret lovforslag. Da Testpanelet er
repræsentativt, er det muligt at beregne de forventede konsekvenser
for hele det danske erhvervsliv. Testpanelet er velegnet,
når der er tale om ny lovgivning, der påvirker
erhvervslivet bredt.
9 For en gennemgang af udviklingen i de administrative byrder se kapitel 2.
48
Fokuspaneler består, som Testpanelet, af konkrete virksomheder,
men i stedet for at være permanente paneler udtages
fokuspaneler fra gang til gang. Fokuspaneler er hensigtsmæssige,
når lovgivningen retter sig mod en bestemt målgruppe,
fx virksomheder af en vis størrelse eller indenfor en
bestemt branche. Fokuspanelerne bliver sammensat, så de
består af den type virksomheder, der bliver påvirket af den
lov, der skal vurderes.
Ekspertvurderinger er fagministeriets egen vurdering af de
forventede administrative konsekvenser. Ekspertvurderinger
er fx velegnede, hvis lovgivningen medfører helt nye pligter,
som ingen virksomheder har erfaringer med, eller hvis kun
meget få virksomheder bliver berørt af en ny lov. Endvidere
kan der være eksempler på hastelovgivning eller lovgivning,
det er nødvendigt at hemmeligholde helt frem til fremsættelsen.
Her vil ekspertvurderinger være den eneste mulige
metode.
I 1999/2000 blev Testpanelet brugt til at vurdere otte love, jf.
tabel 3.1. Fokuspaneler blev brugt 16 gange, mens de resterende
65 love blev ekspertvurderet. Ud af de 112 bekendtgørelser med
administrative konsekvenser vurderede fokuspaneler seks
bekendtgørelser, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1 Brugen af Testpanelet, fokuspaneler og
ekspertvurderinger i 1999/2000
KAPITEL 3
Love og lovpakker Bekendtgørelser
Testpanel 8 0
Fokuspanel 16 6
Ekspertvurderinger 65 106
I alt 89 112
49

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1999/2000
Konkurrenceevnen
De direkte og afledte omkostninger kan påvirke virksomhedernes
omkostningskonkurrenceevne. Omkostningskonkurrenceevnen
er erhvervslivets konkurrenceevne på kort sigt. Hvis det
danske omkostningsniveau øges hurtigere end i udlandet, uden
at det kompenseres af en øget produktivitet, vil danske virksomheders
konkurrenceevne forringes. På samme måde kan de
administrative byrder påvirke erhvervslivets konkurrenceevne,
hvis de er på et højere niveau end udlandets.
På længere sigt kan lovgivningen påvirke virksomhedernes
strukturelle konkurrenceevne. Den strukturelle konkurrenceevne
siger noget om virksomhedernes mulighed for at have en relativ
høj indtjening og beskæftigelse i konkurrence med udenlandske
virksomheder. Et land med en god strukturel konkurrenceevne
er i stand til at sikre en høj beskæftigelse og høj aflønning til
arbejdskraft og realkapital og dermed velstand. Samtidig er
virksomhederne i stand til at konkurrere på de internationale
markeder. Der er mange ting, der har betydning for virksomhedernes
strukturelle konkurrenceevne, fx uddannelsesniveau,
infrastruktur, adgang til risikovillig kapital, lovgivningsmæssige
rammer osv.
Betydningen for virksomhederne af disse faktorer er vanskelig
at sætte tal på, og det vil ofte kræve større økonomiske analyser.
Ikke desto mindre kan de langsigtede konsekvenser være store
og langt overskygge de kortsigtede virkninger. Når man liberaliserer
et marked, vil det eksempelvis ofte være nødvendigt lovgivningsmæssigt
at fastlægge de spilleregler, som skal gælde på
markedet. Fx krav til forbrugerbeskyttelse, regulering som sikrer
fri og fair konkurrence mv. Disse krav vil ofte pålægge virksomhederne
i branchen nogle omkostninger på kort sigt. Men i det
omfang liberaliseringen fører til lavere priser, et større udbud af
produkter eller mere forskning og udvikling i branchen, kan de
langsigtede positive konsekvenser for samfundet langt overstige
de kortsigtede omkostninger for virksomhederne i branchen.
Boks 3.5 viser et eksempel på en lov med konsekvenser for den
strukturelle konkurrenceevne.
50
Boks 3.5 Eksempel på lov med strukturelle virkninger
Voksenuddannelsesreformen (L 250-260) påvirker erhvervslivets
strukturelle konkurrenceevne positivt. Reformen styrker
videreuddannelserne for voksne. Der tilbydes uddannelser
på alle niveauer fra grunduddannelser op til uddannelser
svarende til videregående uddannelser. Reformen betyder på
sigt, at virksomhederne vil få lettere adgang til uddannet
arbejdskraft.
Det er ikke i dag muligt at sætte tal på de langsigtede virkninger
af lovgivningen. Erhvervsministeriet foretager derfor kun en
vurdering af, om de enkelte love forventes at forbedre eller forværre
virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne.
I afsnit 3.2 til 3.4 bliver konsekvenserne af lovgivningen i folketingsåret
1999/2000 gennemgået.
3.2 Omkostningsvirkning af love fra
folketingsåret 1999/2000
Af de 89 love og lovpakker med økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet vil 53 love påvirke virksomhedernes
direkte eller afledte omkostninger. 31 love (ca. 35 pct.)
øger omkostningerne, mens 22 love (ca. 25 pct.) mindsker dem,
jf. figur 3.1.
Figur 3.1 Omkostningsvirkning af love vedtaget i
folketingsåret 1999/2000
22 36 31
0 20 40 60 80 100
Omkostningslettelse
Omkostningsneutral
Omkostningsforøgelse
Love
KAPITEL 3
51

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØ RELSER 1999/2000
For at kunne vurdere den samlede virkning må man sætte tal på
virkningen af hver enkelt lov. Det er ikke muligt for alle love.
Det kan skyldes, at kravene til virksomhederne ikke er endeligt
fastlagt, når loven bliver vedtaget, eller at der er usikkerhed om,
hvor mange virksomheder der helt præcist vil blive berørt af
loven.
I år er der sat tal på virkningen af 29 love. For de resterende 24
love har det ikke været muligt at skønne over virkningen, eller
virkningen har været under bagatelgrænsen på fem mio. kr. Det
er som regel de afledte virkninger, som er vanskeligst at opgøre.
Den del af lovgivningen, det har været muligt at sætte tal på,
øger virksomhedernes omkostninger med omkring 0,6 pct. af
lønsummen i den private sektor 10 . Det svarer nogenlunde til
udviklingen de seneste to år, hvis der ses bort fra nedsættelsen
af selskabsskatten sidste år. Den betød i sig selv en omkostningslettelse
for erhvervslivet på 0,5 pct. af lønsummen.
Når man skal vurdere, hvordan lovgivningen påvirker virksomhedernes
omkostninger, får man det bedste billede ved at se på
den samlede virkning over en årrække. Virkningerne af ny lovgivning
ændrer sig fra år til år. I nogle år kan virksomhedernes
omkostninger blive forøget, mens de kan formindskes i andre
år. Desuden kan omkostningerne blive påvirket af lovgivning,
der indfases over en årrække.
I foråret 1999 opgjorde Erhvervsministeriet virkningen af ny
lovgivning vedtaget siden 1993. Det skete i forbindelse med
arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe 11 . I tabel 3.2 er opgørelsen
blevet opdateret med virkningen af ny lovgivning fra folketingssamlingen
1998/99 og 1999/2000.
10 Der er udarbejdet et baggrundsnotat, Gennemgang af lovforslag med erhvervsøkonomiske
konsekvenser vedtaget i folketingsåret 1999/2000, som nærmere redegør for de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovgivning fra folketingsåret 1999/2000. Notatet
kan hentes på web-adressen www.eogs.dk, klik på ”Adm. lettelser”, herefter ”Enhed for
erhvervsregulering” og ”Erhvervslivet og reguleringen 1999/2000”.
11 Industriens Udviklingsgruppe blev nedsat i foråret 1999, og bestod af en række
erhvervsledere med erhvervsministeren som formand. Gruppen havde bl.a. til formål at
studere, hvorfor dansk industri tabte markedsandele i 90’erne. Notatet om virkningen af
lovgivning siden 1993, Politisk bestemte omkostninger for erhvervene og industrien 1993-
2000, og andre notater udarbejdet i forbindelse med arbejdet kan hentes på hjemmesiden
for Industriens Udviklingsgruppe, www.iug.dk.
52
Tabel 3.2 Umiddelbare omkostninger som følge af
lovgivningen 1993-2001
1 1998-priser mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Skattereformen 90 190 450 1.360 3.270 5.340 5.720 5.910 5.910
Øvrige Folketingsåret 1992/1993 80 340 310 290 340 320 330 330 330
Folketingsåret 1993/1994 0 -10 40 30 30 30 30 30 30
Folketingsåret 1994/1995 0 0 -120 -320 -300 -290 -440 -710 -520
Folketingsåret 1995/1996 0 0 0 440 580 590 590 590 590
Folketingsåret 1996/1997 0 0 0 0 320 680 1.130 960 960
Folketingsåret 1997/1998 0 0 0 0 0 610 1.690 1.930 2.110
Folketingsåret 1998/1999 0 0 0 0 0 0 -2.150 -2.430 -2.160
Folketingsåret 1999/2000 0 0 0 0 0 0 0 1.890 2.660
Erhvervsfremmebevillinger -750 470 80 -140 -160 -980 -320 -320
Direkte omkost. i alt 170 -230 1.160 1.890 4.100 7.140 5.930 8.180 9.590
I pct. af lønsum 0,0 -0,1 0,3 0,5 1,0 1,6 1,3 1,8 2,1
Ejerbeskatning 220 350 20 -430 -880 -310 -50 -800 -800
Note: Tabellen viser de umiddelbare omkostningsvirkninger af lovgivning vedtaget
siden 1993. Ændringen i erhvervsfremmebevillingerne er opgjort som de akkumulerede
ændringer fra 1993 - 2000, dog korrigeret for omlægningen af elproduktionstilskuddet.
Erhvervsfremmebevillingerne er opdateret til og med 2000 på baggrund af Finanslovsforslaget
2001. For 2001 er de fastholdt uændret på 2000-niveau, da der sker et databrud
fra 2000 til 2001 som følge af overgang til tilsagnsbudgettering på finansloven. “I alt”
kan afvige fra søjlesummen som følge af afrunding.
Kilde: Erhvervsministeriet.
KAPITEL 3
Opgørelsen viser, at love vedtaget i de sidste otte folketingsår vil
belaste erhvervenes omkostninger i 2001 med ca. 2,1 pct. af lønsummen
i den private sektor, jf. tabel 3.2. Det er 0,3 pct. mere
end i 2000.
Når man vurderer virkningen af lovgivningen over en årrække,
skal man være opmærksom på, at Erhvervsministeriet opgør de
umiddelbare virkninger af lovgivningen. Den umiddelbare
omkostningsvirkning viser, hvor meget loven påvirker erhvervslivets
omkostninger på kort sigt. På lidt længere sigt vil virksomhederne
ofte have mulighed for at tilpasse sig fx en miljøafgift
ved at ændre adfærd, eller ved at overvælte omkostningerne
i lønninger eller priser. Det tager opgørelsen i tabel 3.2 ikke
højde for. På lidt længere sigt vil betydningen af lovgivningen
derfor sandsynligvis være mindre, end tabellen viser.
Boks 3.6 viser, hvilke af de love, der er vedtaget siden 1993, som
især vil påvirke virksomhedernes omkostninger i 2001.
53

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØ RELSER 1999/2000
Boks 3.6 Love vedtaget siden 1993 med stor virkning
for erhvervslivets omkostninger i 2001
■ Den væsentligste forøgelse af erhvervslivets umiddelbare
omkostninger i 2001 følger af skattereformen fra 1993.
Det er særligt aftrapningen af udlandslempelsen,
ændringen i ejendomsavancebeskatningen, indførelsen
af arbejdsgiverbidraget og forhøjelsen af benzin- og
dieselafgifter, som har forøget omkostningerne. Samlet
set bidrager skattereformen til en umiddelbar omkostningsstigning
i 2001 på 1,3 pct. af lønsummen.
■ Lovgivning fra folketingssamlingerne 1993/1994 til
1996/1997 bidrager tilsammen med en mindre stigning i
erhvervslivets omkostninger på ca. 0,3 pct. af lønsummen
i 2001. Stigningen skyldes bl.a. forhøjelsen af
arbejdsgivernes ATP-bidrag samt en række andre mindre
afgiftsændringer. Stigningen modvirkes dog i et vist
omfang af, at den grønne pakke fra 1996 samlet set medfører
en mertilbageførsel til erhvervslivet fra 2000.
■ Lovgivning fra folketingsårene 1997/1998 til 1999/2000
betyder store bruttobevægelser i virksomhedernes
omkostninger. Lovgivning fra folketingsåret 1997/1998
betyder en stigning i erhvervslivets omkostninger på
knap 0,5 pct. af lønsummen i 2001. Det er særligt
afkortningen af kredittiden på landbrugsmoms og
registreringsafgift, forhøjelsen af energiafgifterne samt
ændringen i afskrivningsreglerne, der øger omkostningerne.
Stigningen modgås dog af en række lempelser i folketingsåret
1998/1999, hvoraf nedsættelsen af selskabsskatten
er den vigtigste. Lovgivning fra folketingsåret
1998/1999 mindsker erhvervslivets umiddelbare omkostninger
med 0,5 pct. af lønsummen. Samlet set øger lovgivningen
fra de sidste tre folketingssamlinger erhvervslivets
omkostninger med ca. 0,6 pct. af lønsummen i
2001.
■ Erhvervsfremmebevillingerne er samlet set steget siden
1993. De bidrager i 2001 til et fald i erhvervslivets umiddelbare
omkostninger på knap 0,1 pct. af lønsummen. I
beregningen er der set bort fra afskaffelsen af elproduktionstilskuddet
fra 2000. Virkningen af bortfaldet af
elproduktionstilskuddet er indregnet i virkningerne af
elreformen fra 1999.
54
KAPITEL 3
For at vurdere hvordan nye love og regler påvirker erhvervslivets
omkostningskonkurrenceevne, skal danske virksomheders
lovbestemte omkostninger sammenlignes med udviklingen i de
lande, vi konkurrerer med. Konkurrenceevne er et relativt
begreb. Man kan kun tale om, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne
styrkes eller svækkes som følge af lovbestemte omkostninger,
hvis man sammenligner med de tilsvarende omkostninger
i de lande, vi konkurrerer med. Der er også i udlandet krav
til erhvervslivet om at bidrage til sundhed, miljø og den generelle
velfærd i samfundet. Derfor oplever udenlandske virksomheder
lovbestemte omkostninger på samme måde som danske
virksomheder.
Men der findes ikke udenlandske opgørelser af de lovbestemte
omkostninger, som er sammenlignelige med de danske opgørelser.
Derfor er det ikke muligt at vurdere, om de lovbestemte
omkostninger i Danmark stiger hurtigere end i udlandet. Dermed
er det ikke muligt at afgøre, om den danske omkostningskonkurrenceevne
er forbedret eller forværret i år.
For at give et fuldt billede af, hvordan omkostningskonkurrenceevnen
udvikler sig, skal man, udover omkostningerne
forbundet med nye love og regler, også se på udviklingen i løn
og valutakurs, jf. figur 3.2.
55

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØ RELSER 1999/2000
Figur 3.2 Ændring i effektiv valutakurs, lønninger og
lovbestemte omkostninger for erhvervslivet i procent
af lønsummen 1993-2001
Note: Et positivt tal angiver stigende omkostninger i forhold til det foregående år.
Ændringer i de direkte omkostninger er sat i forhold til lønsummen i den private sektor.
Timelønnen er den gennemsnitlige timeløn for en arbejder i industrien.
Kilde: Økonomiministeriet, Økonomisk Oversigt august 2000, København 2000 og
Erhvervsministeriet.
Figuren viser de årlige ændringer i lønninger, valutakurs samt
de lovbestemte omkostninger. Fra 2000 til 2001 stiger de lovbestemte
omkostninger som følge af al lovgivning vedtaget siden
1993 med ca. 0,3 pct. af lønsummen i den private sektor. Til
sammenligning vil lønningerne stige med 3,8 pct., mens
ændringer i den effektive valutakurs forventes at øge virksomhedernes
omkostninger med 0,8 pct. af lønsummen. Den effektive
valutakurs påvirker virksomhedernes omkostninger, fordi
virksomhederne skal afregne i udenlandsk valuta, når de køber
råvarer i udlandet. Når kronekursen falder, bliver den udenlandske
valuta dyrere for de danske virksomheder.
56
%
5
4
3
2
1
0
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
-1
-2
-3
-4
Effektiv kronekurs
Timeløn
Lovbestemte omkostninger
KAPITEL 3
3.3 Administrative virkninger af love og
bekendtgørelser fra 1999/2000
Administrative konsekvensvurderinger foretages, for at embedsmænd
og politikere kan blive opmærksomme på, om lovforslag
eller udkast til bekendtgørelser ser ud til at påføre erhvervslivet
unødvendigt store byrder. Vurderingerne fører i nogle tilfælde
til, at lovforslaget eller bekendtgørelsen bliver ændret. I
1999/2000 blev tre lovforslag ændret efter en vurdering i Testpanelet
eller et fokuspanel. Det drejer sig om opkrævningsloven
(L 19), PVC-loven (L 69) og ændring af loven om markedsføring
og forbrugeraftaler (L 213) 12 . Konsekvensvurderingerne
viste, at virksomhederne forventede overraskende store byrder.
Derfor blev lovforslagene ændret, så de administrative pligter
blev gjort lettere at håndtere for virksomhederne. Disse ændringer
er eksempler på, at panelerne har givet gode bidrag til en
forbedret kvalitet i lovgivningen. De samme mål forfølges nu i
de tre love med færre administrative konsekvenser for virksomhederne.
Meget regulering sker i dag i bekendtgørelser. Derfor er det vigtigt,
at både love og bekendtgørelser inddrages, når de administrative
konsekvenser, der følger af ny erhvervsregulering, skal
opgøres. For virksomhederne er det underordnet, om de administrative
pligter følger af love eller bekendtgørelser. Bekendtgørelser
skal derfor også forberedes grundigt, så man sikrer,
at de ikke giver virksomhederne unødvendige administrative
byrder.
Når man vurderer de administrative konsekvenser af et folketingsårs
regulering, er det misvisende kun at se på antallet af
love og bekendtgørelser. Det er også relevant at se, hvor store
konsekvenser de nye love og regler forventes at få. Disse forventninger
er naturligvis forbundet med nogen usikkerhed. I
denne rapport er der, som i de tidligere år, sat en skillelinie ved
10.000 timer på årsbasis. Konsekvenser på mere end 10.000
timer for det samlede danske erhvervsliv betragtes som væsentlige
konsekvenser, mens love og regler med konsekvenser på
mindre end 10.000 timer skønnes at have mindre betydning.
Det er ikke muligt at give et samlet tal for de forventede administrative
byrder af ny regulering. Det skyldes for det første, at
nogle love er blevet ændret på foranledning af resultaterne fra
12 Se bilag 3 for en nærmere beskrivelse af lovforslagene.
57

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØ RELSER 1999/2000
vurderingerne i Test- eller fokuspanelet 13 . For det andet er der
nogle love, hvor det ikke er muligt at give et timetal for de
administrative byrder. Det kan fx være en certificeringsordning,
hvor man ikke kan vide, hvor mange der ønsker at blive certificerede.
For det tredje er der ofte stor statistisk usikkerhed i konsekvensvurderingerne.
Derfor opgives de forventede administrative
konsekvenser ofte i intervaller 14 . Usikkerheden for de
enkelte love betyder, at usikkerheden på det samlede skøn vil
være meget stor. Det er derfor ikke muligt at sige, om de forventede
administrative byrder af lovgivningen i år er større eller
mindre end sidste år.
Omstillingsbyrder
Af de 89 love og lovpakker med erhvervsøkonomiske eller administrative
konsekvenser medfører 36 (40 pct.) omstillingsbyrder
for virksomhederne, jf. figur 3.3. 70 ud af 112 udstedte bekendtgørelser
betyder, at virksomhederne skal bruge tid på omstilling,
jf. figur 3.3. Det vil sige, at ca. 60 pct. af bekendtgørelserne medfører
omstillingsbyrder for erhvervslivet.
Figur 3.3 Antallet af nye love og bekendtgørelser med
omstillingsbyrder i folketingsåret 1999/2000
58
Love
0 20 40 60 80 100 120
Neutrale
53 25 11
42 61 9
Bekendtgørelser
Mindre omstillingsbyrder
Væsentlige omstillingsbyrder
13 Hvis lovforslaget er ændret væsentligt efter, at det er vurderet, giver vurderingen ikke
længere et dækkende billede af lovforslagets konsekvenser. Fra folketingssamlingen
2000/2001 vil der i sådanne tilfælde blive gennemført en ny vurdering.
14 For eksempel er det vurderet, at bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger (B 740
af 23.09.99) medfører løbende administrative byrder for erhvervslivet på mellem 18.000
og 180.000 timer årligt. Den store usikkerhed skyldes stor variation i besvarelserne i det
fokuspanel, der har vurderet loven.
KAPITEL 3
Som figuren viser, skønnes 11 ud af de 36 love med omstillingsbyrder
at have væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet (mere end 10.000 timer på samfundsplan). Det vil
sige, at knap en tredjedel af de love, der medfører omstillingsbyrder,
vurderes at være væsentlige, mens to tredjedele skønnes
at være af mindre betydning.
Blot ni ud af de 70 bekendtgørelser er vurderet til at medføre
væsentlige omstillingsbyrder. Hovedparten (knap 90 pct.) af de
udstedte bekendtgørelser, der medfører omstillingsbyrder, skønnes
således at have mindre betydning.
Løbende konsekvenser
Af de 89 love og lovpakker forventes 29 love (ca. 30 pct.) at
betyde mere løbende administrativt arbejde for virksomhederne,
jf. figur 3.4. 20 love (ca. 20 pct.) skønnes at medføre administrative
lettelser. 66 ud af 112 bekendtgørelser (ca. 60 pct.) forventes
at medføre løbende byrder, mens 18 (ca. 15 pct.) medfører
løbende lettelser, jf. figur 3.4.
Figur 3.4 Antallet af nye love og bekendtgørelser med
henholdsvis positive, neutrale og negative løbende
administrative konsekvenser i folketingsåret
1999/2000
5 15 40 16 13
Love
18 28 53 13
Bekendtgørelser
0 20 40 60 80 100 120
Væsentlige lettelser
Mindre lettelser
Neutrale
Mindre løbende byrder
Væsentlige løbende byrder
59

KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØ RELSER 1999/2000
Mht. omfanget af byrderne har 13 ud af 29 love (ca. 45 pct.)
væsentlige løbende byrder på mere end 10.000 timer årligt på
samfundsplan. Fem ud af de 20 love (25 pct.) med lettelser
skønnes at have væsentlig betydning for erhvervslivet.
13 ud af de 66 bekendtgørelser (ca. 20 pct.), der medfører løbende
byrder, vurderes som væsentlige. Størstedelen af bekendtgørelserne
har altså mindre betydning for de løbende byrder.
Alle 18 bekendtgørelser med løbende lettelser forventes at være
af mindre betydning.
3.4 Strukturelle virkninger af love fra
1999/2000
Af de 89 love og lovpakker med erhvervsøkonomiske eller
administrative konsekvenser vedtaget i folketingsåret 1999/2000
vurderes 18 (ca. 20 pct.) at påvirke virksomhedernes strukturelle
konkurrenceevne positivt. Der er ingen love, som påvirker
virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne negativt i år, jf.
figur 3.5. Det kan derfor konkluderes, at lovgivningen bidrager
til en styrkelse af virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne.
Det er dog ikke muligt at sætte tal på virkningen.
Figur 3.5 Virkningen for den strukturelle konkurrenceevne
af love vedtaget i folketingsåret 1999/2000
60
18 71
Love
0 20 40 60 80 100
Forbedring
Neutral
KAPITEL 3
61

Regeringens strategi for at
skabe bedre regler
Regeringen fremlagde i 1998 en strategi for at skabe bedre regler
for erhvervslivet 1 . Strategien sigter både på at gøre kvaliteten
i nye love og regler højere og på at gøre det lettere for virksomhederne
at opfylde de krav, som reglerne – både de nye og de
gamle – stiller til dem.
I regeringens nye erhvervsstrategi - .dk21 - blev strategien videreudviklet,
og der blev der tilføjet nye initiativer. I de kommende
år vil regeringen sammen med erhvervslivet løbende videreudvikle
strategien med henblik på at sikre endnu større kvalitet
i reguleringen og lette administrationen af de nye love og regler,
som er nødvendige for at bevare velfærdssamfundet. Regeringens
strategi er sammenfattet i boks 4.1.
Boks 4.1 Regeringens strategi for at sikre
kvalitet i erhvervsreguleringen
Høj kvalitet i nye love og regler
■ Styrke den lovforberedende proces
■ Øget brug af alternativ regulering
■ Styrkede konsekvensvurderinger af ny regulering
■ Lovovervågning
Administrative lettelser
■ Regelforenkling og regelforbedring
■ Fleksibel administration
■ E-administration
■ Styrkelse af virksomhedernes administrative
kompetencer
■ ErhvervsService
1 Se Erhvervsministeriet, Erhvervslivet og reguleringen 1998/99, november 1999.
KAPITEL 4
63

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Regeringen kan ikke nå målsætningerne alene. Resultaterne bliver
skabt i tæt samspil med erhvervslivet. Virksomhederne og
erhvervslivets organisationer skal inddrages aktivt i arbejdet
med at skabe kvalitet i reguleringen. Regeringen vil særligt sikre,
at det fulde potentiale i de nye teknologier bliver udnyttet til at
skabe administrative lettelser for erhvervslivet.
Nedenfor følger en status på regeringens initiativer for at sikre
kvalitet i reguleringen. I slutningen af kapitlet beskrives den
indsats, der bliver gjort for at skabe højere kvalitet i de regler,
der bliver lavet på EU-niveau.
4.1 Høj kvalitet i nye love og regler
Nye love, som regulerer erhvervslivet, bliver som hovedregel
fremsat af regeringen. Det sker mange gange efter ønske fra
erhvervslivet selv, eller fordi der er hensyn til miljøet, forbrugerne
eller sundheden, som taler for at indføre nye regler. Lovforslagene
bliver forberedt af ministeriernes embedsmænd, som
ofte har tæt kontakt med erhvervslivets organisationer under
forberedelserne. Når lovforslagene er udarbejdede, bliver de
sendt i offentlig høring hos en lang række organisationer.
Høringerne kan føre til, at der sker ændringer i lovforslagene.
Herefter træffer regeringen beslutning om at fremsætte lovforslagene
for Folketinget, som behandler lovforslagene tre gange,
inden de endeligt vedtages. Mellem behandlingerne arbejder
Folketingets udvalg med at undersøge lovforslagenes virkninger.
Udvalgene modtager tit breve eller besøg fra erhvervslivet
undervejs i behandlingen. Det bidrager til, at Folketinget har
det bedst mulige grundlag for at vurdere, om lovforslagene kan
vedtages, eller om de skal ændres på nogle punkter. Høj kvalitet
i reguleringen betyder, at der arbejdes grundigt og seriøst i alle
faser.
Gennem mange år er der i Danmark udviklet faste procedurer,
som skal sørge for, at alle nye love bliver grundigt forberedt.
Procedurerne skal sikre, at alle interessenter bliver hørt, at virkningen
af de nye lovforslag kortlægges, og at Folketinget får
mulighed for grundig behandling af lovforslagene. I foråret
2000 ændrede Folketinget sin forretningsorden, så der nu skal
være 30 dage, fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver vedtaget
ved tredje behandlingen 2 . Formålet er at give medlemmerne
2 Der kan gives dispensation fra 30-dages reglen i tilfælde af hastelovgivning i forbindelse
med kriseindgreb.
64
af Folketinget bedre tid til at sætte sig ind i lovforslagene. Boks
4.2 beskriver de initiativer, regeringen har taget i de senere år
for at sikre høj kvalitet i nye love og regler. Derefter præsenteres
de tiltag, der - bl.a. som følge af .dk21 - er blevet sat i værk fra
folketingsåret 2000/2001.
Boks 4.2 Eksisterende initiativer til at sikre høj
kvalitet i love og regler
KAPITEL 4
Den lovforberedende proces
Justitsministeriet har lavet en vejledning om lovkvalitet 3 .Vejledningen
giver en oversigt over alle de krav, som regeringen
stiller til ny lovgivning. Kravene går bl.a. på de forskellige
elementer et lovforslag skal indeholde, sproget i loven og at
ministerierne overvejer hvilken type regulering, der er mest
egnet. Det fremgår også af vejledningen, at lovforslags
administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
skal vurderes.
Når ministerierne har planlagt, hvilke lovforslag de ønsker at
fremsætte i det næste folketingsår, bliver lovforslagene
gennemgået i et særligt udvalg, der er nedsat af regeringen.
Udvalget sikrer, at lovforslagene inden fremsættelsen for
Folketinget har den nødvendige kvalitet. Endelig vurderer
udvalget sammenhængen mellem alle lovforslagene.
Konsekvensvurderinger
For at sikre, at love og regler opfylder deres formål med færrest
mulige uønskede konsekvenser, bliver der gennemført
en række analyser af, hvordan love og regler vil påvirke
erhvervslivet. Formålet er at sikre, at der ikke skabes unødvendige
administrative byrder for virksomhederne, og at der
ikke er uønskede økonomiske konsekvenser. Konsekvensvurderingerne
skal være pålidelige, og de skal være udarbejdet
i rette tid til, at de kan indgå i beslutningerne, hvis de
skal bidrage til at sikre en høj kvalitet i reguleringen. Konsekvensvurderingerne
er omtalt i kapitel 3.
Erhvervsministeriet har udgivet en ny manual om administrative
konsekvensvurderinger, som ministerierne kan bruge
i det daglige arbejde med nye love. Manualen giver en
oversigt over de metoder, der findes til at vurdere de administrative
konsekvenser af nye love og regler.
3 Justitsministeriet, Vejledning om lovkvalitet, september 2000.
65

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Lovovervågning
Det er en central opgave for et ministerium at føre tilsyn
med den virkning, som ministeriets lovgivning har i praksis
og at komme med forslag til ændringer, hvis omstændighederne
taler for det. Det kan være en fordel at systematisere
disse vurderinger af lovenes virkninger. Derfor er det fra
folketingsåret 1999/2000 besluttet at etablere et forsøg med
lovovervågning.
Hvert år bliver nogle af lovene i lovprogrammet udvalgt til
lovovervågning. Det betyder, at lovene skal indeholde
bestemmelser om, hvordan der skal følges op på, om de virker
efter hensigten.
I nogle tilfælde kan det være en god idé at have en udløbsklausul
på en lov, det vil sige at begrænse den tid, den er
gyldig. Det vil være relevant, hvis loven er begrundet i forhold,
som ikke kan forventes at bestå i længere tid. I andre
tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at indsætte en
bestemmelse i loven om, at den atter skal fremsættes for
Folketinget i et nærmere angivet folketingsår, så Folketinget
kan tage stilling til, om den skal ændres (revisionsklausul).
Der kan fx være tale om en forsøgsordning, som bør evalueres
efter et stykke tid.
Generelt er de love, der vedtages i Danmark, grundigt forberedte.
Men hvis Danmark skal være blandt de lande i verden, der har
den højeste kvalitet i nye love, er der behov for løbende at forbedre
lovgivningsprocessen. Regeringen har derfor taget en
række nye initiativer, som vil være med til sikre bedre regler for
erhvervslivet. Sammen med de procedurer, der fandtes i forvejen,
vil disse nye initiativer bringe Danmark tættere på målet
om, at Danmark skal være et af de lande i verden, der har den
højeste kvalitet i nye love og regler.
66
Øget brug af alternativ regulering
En vigtig del af lovgivningsprocessen er at overveje, hvordan
man bedst kan regulere et område. Traditionel lovgivning
beskriver ofte, hvilke pligter borgere eller virksomheder har –
hvad de må, og hvad de ikke må. Samtidig bliver det angivet,
hvordan myndighederne skal kontrollere, at lovene bliver overholdt.
Denne type lovgivning kan kaldes forbuds- og kontrollovgivning.
Der er imidlertid mange andre alternative måder at regulere på.
For eksempel afgifter, frivillige aftaler, informationskampagner
osv. Ved at vælge en af disse måder at regulere på, kan det gøres
lettere for erhvervslivet at håndtere reguleringen, og efterlevelsen
kan blive højere.
For at gøre det lettere for ministerierne at vælge mellem de forskellige
muligheder, har Erhvervsministeriet udgivet en vejledning
om alternative reguleringsformer 4 . Vejledningen omtaler
forskellige former for alternativ regulering og viser hvilken slags
regulering, der kan bruges i forskellige situationer. Boks 4.3
omtaler nogle af de alternative reguleringsformer, og giver
eksempler, hvor de har været anvendt.
Boks 4.3 Eksempler på alternativ regulering
KAPITEL 4
Ved at regulere ved hjælp af afgifter kan man bruge markedsmekanismerne
til at fremme en ønsket adfærd. På den
måde kan man nå et samfundsmæssigt mål med færre
omkostninger end med traditionel forbuds- og kontrollovgivning.
■ I 1995 blev der indført en afgift på svovl udledt til
atmosfæren. Afgiften blev lagt på energiprodukter som
kul, olie og naturgas. Afgiften bevirker, at virksomhederne
får en økonomisk tilskyndelse til at bruge naturgas
eller andre brændsler, der indeholder ingen eller meget
lidt svovl. Afgiften bliver nedsat, hvis virksomheden renser
svovlen bort ved brug af filtre. Dermed giver afgiften
en tilskyndelse til at investere i svovlrensning.
4 Erhvervsministeriet, Vejledning om brug af alternative reguleringsinstrumenter,december
2000. Vejledningen vil blive gjort tilgængelig på www.eogs.dk, klik på ”Adm. lettelser” og
herefter ”Enhed for erhvervsregulering”.
67

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Selvregulering er regler, som er lavet af virksomheder eller
brancher selv – uden offentlig involvering. Det offentlige
kan have igangsat selvreguleringen ved at opfordre virksomhederne
eller branchen til at udforme regler på et område,
hvor der er brug for regulering.
■ Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har skrevet 20
revisionsvejledninger. De indeholder blandt andet forskrifter
for, hvordan revisorerne skal udføre revision.
Vejledningerne, der på væsentlige områder udfylder lovgivningens
rammeregler, er udtryk for, hvad branchen
opfatter som ”god revisorskik”. Fordi branchen her har
påtaget sig at regulere sig selv, er offentlig regulering ikke
nødvendig.
Eksemplerne illustrerer, hvordan alternativ regulering kan være
en bedre løsning på et problem end traditionel regulering. Øget
fokus på alternativ regulering kan bidrage til at skabe højere
kvalitet i erhvervsreguleringen
Styrkede konsekvensvurderinger af ny
regulering
Ved at vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet af nye love og regler kan regeringen sikre, at
kvaliteten i reguleringen bliver højere. Men det forudsætter, at
der er tilstrækkeligt gode metoder til rådighed, når konsekvenserne
skal vurderes. Erhvervsministeriet har udgivet en manual
om vurdering af administrative konsekvenser for erhvervslivet,
som ministerierne kan bruge i det daglige arbejde med nye love.
Manualen giver en oversigt over de metoder, der findes til at
vurdere de administrative konsekvenser af nye love og regler.
Erhvervsministeriet arbejder fortsat på at udvikle de metoder,
der bliver anvendt til at vurdere reglernes økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Bilag 1 beskriver det
arbejde, der er gjort i 1999/2000 for at gøre vurderingerne af de
administrative konsekvenser bedre.
68
KAPITEL 4
Fra og med folketingsåret 2000/2001 bliver konsekvensvurderingerne
styrket på to områder:
■ Tidligere blev de erhvervsøkonomiske konsekvenser af nye
bekendtgørelser ikke vurderet. Det vil de blive fremover. Det
er vigtigt, at også bekendtgørelser har høj kvalitet. Konsekvensvurderingerne
giver et indtryk af, om konsekvenserne
står i et rimeligt forhold til bekendtgørelsens formål.
■ Frivillige ordninger (eksempelvis støtteordninger) er ikke
altid blevet vurderet for administrative konsekvenser. Selv
om der er tale om frivillige ordninger, skal de være udformet
på den måde, der er mest hensigtsmæssig for erhvervslivet.
Derfor vil de administrative konsekvenser af alle frivillige
ordninger blive vurderet.
Forbedret rådgivning af ministerierne
Når ministerierne forbereder ny regulering, kan de have brug
for at søge rådgivning til at vurdere de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet og til at vurdere, om
alternativ regulering vil være hensigtsmæssig. Erhvervsministeriets
enhed for erhvervsregulering kan hjælpe med den ønskede
rådgivning.
Fra folketingsåret 2000/2001 er enheden blevet styrket ved, at
kompetencer og viden om både økonomiske og administrative
konsekvensvurderinger samt alternativ regulering er blevet
samlet. Det betyder, at andre myndigheder har én indgang til
Erhvervsministeriet, når de skal have bistand til at sikre, at
erhvervslivet har gode regler.
Ud over at rådgive og bistå ministerierne og Folketinget skal
enheden arbejde med at udvikle nye metoder og værktøjer til at
vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser. Det vil
blandt andet ske ved løbende at indhente viden fra andre lande.
4.2 Administrative lettelser
Erhvervslivets vilkår påvirkes naturligvis ikke kun af, om nye
love og regler har en god kvalitet. Det er mindst lige så vigtigt,
at de regler der allerede findes, er lette at administrere. Regeringen
har i flere år arbejdet målrettet for at skabe administrative
lettelser for dansk erhvervsliv.
69

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Regeringen vil nedbringe de administrative byrder år for år.
Målet er, at byrderne skal være væsentligt reduceret om ti år.
For at skabe resultater for hele erhvervslivet er det nødvendigt
at sætte ind på flere fronter. Virksomhederne har nemlig mange
forskellige måder at tilrettelægge det administrative arbejde på.
Der er stor forskel på, hvordan en stor IT-orienteret virksomhed
og en lille håndværksmester løser de administrative opgaver.
Derfor har virksomhederne forskellige ønsker og behov, når de
administrative byrder skal lettes.
Nogle virksomheder kan og vil selv lave det administrative
arbejde. For disse virksomheder gælder det om at gøre det lettest
muligt at udføre arbejdet. Initiativerne rettet mod disse
virksomheder handler om at skabe effektive IT-løsninger til
kommunikationen med det offentlige. Ved fx at bruge elektronisk
indberetning og indbetaling kan virksomhederne spare tid
og penge.
Andre virksomheder vil selv lave det administrative arbejde,
men har til tider problemer, og har brug for ekstern bistand.
Den type virksomheder har ofte brug for at få styrket deres
administrative kompetencer. Erhvervsministeriet arbejder med
at udvikle metoder, så disse virksomheder kan udveksle erfaringer
om, hvordan de administrative opgaver bedst kan løses.
Endelig er der virksomheder, som helst vil være helt fri for det
administrative arbejde. For disse virksomheder har regeringen
udviklet ErhvervsService-ordningen, som gør det muligt for
virksomhederne at overlade det administrative arbejde til eksterne
serviceleverandører. På den måde kan virksomhederne
koncentrere sig om deres kerneaktiviteter.
Ud over initiativer, der er rettet mod forskellige typer virksomheder,
arbejder regeringen også med at forenkle og forbedre de
eksisterende regler og at gøre den offentlige administration
mere fleksibel. Hensigten er at gøre de eksisterende regler lettest
mulige at administrere. Denne indsats er til gavn for alle typer
af virksomheder. Boks 4.4 viser regeringens initiativer til at skabe
administrative lettelser for erhvervslivet.
70
Boks 4.4 Initiativer til at skabe administrative
lettelser
■ Regelforenkling
■ Fleksibel administration
■ E-administration
■ Udvikling af virksomhedernes administrative
kompetencer
■ ErhvervsService
KAPITEL 4
De forskellige initiativer, som regeringen arbejder med for at
skabe administrative lettelser, bliver gennemgået i de følgende
afsnit.
4.2.1 Regelforenkling
Det er vigtigt for alle virksomheder, at love og bekendtgørelser
er lette at administrere. Regler, der ikke længere er tidssvarende,
skal ændres eller fjernes. De regler, der stadig er nødvendige,
skal gøres enklere, hvis det er muligt. Derfor arbejder regeringen
i tæt samspil med erhvervslivets organisationer på at forenkle
og forbedre reglerne. Boks 4.5 viser nogle af resultaterne
af samarbejdet om regelforenkling.
Boks 4.5 Resultater af arbejdet med regelforenkling
■ I finanslovsaftalen for 1999 blev det aftalt, at den blanket,
som virksomhederne bruger til at få refunderet sygedagpenge,
skulle forenkles. Resultatet er, at virksomhederne
pr. 1. januar 2000 i langt de fleste tilfælde kan bruge en
forenklet blanket, hvor de kun skal afgive ganske få
oplysninger, når de skal have refunderet sygedagpenge.
Afhængig af forholdene i den enkelte sag skal virksomhederne
nu afgive op til 30 oplysninger færre.
■ Arbejdet med regelforenkling har også koncentreret sig
om at øge brugen af IT i kommunikationen mellem
virksomheder og myndigheder. Et af resultaterne har
været beslutningen om at skabe LetLøn (se nedenfor).
Det vil medføre en række administrative lettelser, fordi
det offentlige fremover vil varetage mange opgaver i forbindelse
med lønadministration, der hidtil har været
pålagt virksomhederne som administrative byrder.
71

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
I det kommende år vil arbejdet med regelforenkling bl.a. komme
til at dreje sig om forenkling af reglerne for grønne afgifter,
moms og forsikringsordningen vedrørende sygedagpenge.
Såvel myndigheder som erhvervslivets organisationer er ofte
usikre på, hvilke konsekvenser et forslag om regelforenkling vil
have. Derfor vil Erhvervsministeriet overveje, om forslag til
regelforenklinger kan afprøves i forhold til et begrænset antal
virksomheder, inden reglerne ændres for alle virksomheder.
Denne fremgangsmåde er med held blevet fulgt i mange af de
IT-initiativer, Erhvervsministeriet har gennemført sammen med
erhvervslivets organisationer 5 .
4.2.2 Fleksibel administration
Virksomhedernes administrative byrder afhænger ikke kun af,
hvilke love og regler, der pålægger dem administrative pligter,
men også af hvordan myndighederne administrerer disse regler.
Derfor ønsker regeringen også at undersøge, hvordan den
offentlige administration kan gøres mere fleksibel og effektiv, så
det bliver lettere for virksomhederne at efterleve reglerne.
Kommunal benchmarking
Virksomhederne bliver ikke alene reguleret af statslige myndigheder,
men også af EU, amter og kommuner. Uanset hvor
ansvaret for administrationen ligger, er det vigtigt, at administrationen
af reguleringen er effektiv og fleksibel.
Kommunerne har en række tilsynsopgaver og administrerer en
del regler med betydning for virksomhederne. For at lette de
administrative byrder for virksomhederne har regeringen taget
initiativ til, at der skal laves en sammenligning af, hvordan kommunernes
forskellige måder at administrere de samme regler
påvirker virksomhederne. Initiativet kaldes kommunal benchmarking,
og sætter altså fokus på de kommunale reguleringsområder
6 . I første omgang skal den kommunale affaldshåndtering
undersøges. Senere vil regeringen lave tilsvarende sammenligninger
på andre områder.
5 Forslaget er omtalt i arbejdsrapporten Kvalitet i erhvervsreguleringen, der blev udarbejdet
i forbindelse med forberedelsen af den erhvervspolitiske strategi .dk21. Såvel det
erhvervspolitiske oplæg som arbejdsrapporten om kvalitet i erhvervsreguleringen kan
findes på www.dk21.em.dk.
6 Arbejdet med kommunal benchmarking bliver udført i samarbejde mellem Erhvervsministeriet,
Kommunernes Landsforening og erhvervslivets organisationer.
72
KAPITEL 4
Det er målet at finde et eller flere eksempler på den mest
hensigtsmæssige administration (best practice),som kommunerne
kan lade sig inspirere af. På den måde kan alle kommuner
lære af de bedste. Initiativet skal pege på konkrete veje, som
kommunerne kan følge for at skabe administrative lettelser for
virksomhederne. Kommunerne kan kopiere et af eksemplerne
på god administration, hvis de mener, at det kan forenes med
deres øvrige målsætninger (eksempelvis med hensyn til beskyttelse
af miljøet).
Eliteordning
Det er regeringens holdning, at myndighederne bør samarbejde
med virksomhederne og vejlede dem i, hvordan de bedst kan
overholde reglerne. Det er mere konstruktivt at samarbejde med
erhvervslivet om at opnå målsætningerne end at arbejde med
kontrol og trusler om sanktioner. Erhvervsministeriet har
undersøgt mulighederne for at etablere en eliteordning,der
belønner virksomheder, som viser, at de har orden i tingene.
Ordningen, der har sit navn fra forsikringsselskabernes elitebilister,
bygger på det princip, at myndighederne skal belønne
de virksomheder, der tidligere har vist, at de kan og vil leve op
til lovgivningens krav. I så fald er det ikke nødvendigt, at myndighederne
udfører den samme grundige kontrol som hidtil.
De ressourcer, der spares ved at kontrollere elitevirksomhederne
mindre, kan bruges på en målrettet kontrol af de virksomheder,
der ikke lever op til reglerne.
I aftalen om Finansloven for 2000 blev det fastsat, at der skulle
igangsættes en række pilotforsøg for at afprøve eliteordningens
idéer i praksis. Der blev igangsat fire forsøg i foråret 2000. Boks
4.6 beskriver de fire pilotforsøg med eliteordningen.
73

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Boks 4.6 Fire pilotforsøg med eliteordningen
■ Plantedirektoratet gennemfører et forsøg, hvor kontrollen
med plantesundhed i gartnerier bliver afpasset efter, om
gartnerierne opfylder en række betingelser. Hvis virksomhederne
lever op til betingelserne, blandt andet at
Plantedirektoratet ikke har registreret fund af planteskadegørere
i de seneste to år, nedsættes kontrolfrekvensen
for disse virksomheder med 20 pct.
■ Et forsøg i Arbejdstilsynet har til formål at undersøge om
det forhold, at en virksomhed er EMAS-registreret 7 eller
ISO 14001-certificeret, har nogen gavnlig indvirkning på
arbejdsmiljøet i virksomheden. Hvis det er tilfældet, vil
denne viden evt. kunne benyttes i tilsynets prioritering
af, hvilke virksomheder eller dele af virksomheder, der
skal kontrolleres.
■ I et andet forsøg giver Arbejdstilsynet virksomhederne
mulighed for at anvende en form for egenkontrol. Formålet
er at undersøge, om Arbejdstilsynet kan overlade
det til virksomhederne at føre kontrol med deres egne
køleanlæg, hvis Arbejdstilsynet tilbyder kurser i køle- og
beholderteknik.
■ Miljøstyrelsen vil forsøge at opstille nogle detaljerede
kriterier for inddelingen af virksomheder i forhold til
deres miljøpræstationer. Opdelingen skal bruges til at
tilrettelægge tilsynet med virksomheder efter deres
miljømæssige adfærd.
Det forventes, at forsøgene er afsluttede i begyndelsen af 2001,
hvorefter de skal evalueres 8 .
7 EMAS - ”Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision” - er en
frivillig EU-ordning for virksomheder, der har indført miljøstyring på højt niveau.
8 Evalueringen af forsøgene vil blive omtalt i et kapitel i Erhvervsministeriets årlige
erhvervsredegørelse i 2001. Kapitlet vil også give eksempler på områder, hvor eliteordningen
med fordel kan indføres samt gøre rede for de videre perspektiver i ordningen.
74
4.2.3 E-administration
Flere og flere virksomheder bruger edb til løsningen af de administrative
opgaver. I de seneste år er udbredelsen af Internettet
også steget markant. Det betyder, at virksomhederne kan få fordel
af de nye muligheder, informationsteknologien giver. Boks
4.7 viser resultaterne af en undersøgelse fra maj 2000, som kortlagde
brugen af edb og Internettet.
Boks. 4.7 Brug af edb og Internettet i små og
mellemstore virksomheder
KAPITEL 4
1007 virksomheder med under 100 ansatte blev spurgt, om
de bruger edb i forbindelse med varetagelsen af de administrative
opgaver. I alt bruger ca. 75 pct. af virksomhederne
edb til løsningen af de administrative opgaver. Ca. 50 pct. af
virksomhederne bruger edb i høj eller meget høj grad.
Ca. 70 pct. af virksomhederne oplyste, at de havde adgang
til Internettet. Af de ca. 30 pct., der ikke havde adgang til
Internettet, overvejede ca. en fjerdedel at etablere en
internetforbindelse inden for et halvt år. Blandt mellemstore
virksomheder (5-19 ansatte) uden adgang til Internettet
overvejede hele 60 pct. at etablere adgang til Internettet
inden for et halvt år.
Kilde: PLS Rambøll Management A/S, Behov og mulighed for udvikling af administrativt
benchmarking-værktøj, maj 2000.
Undersøgelsen viser, at størstedelen af de danske virksomheder
anvender IT i større eller mindre grad til løsning af de administrative
opgaver. IT er mest udbredt i de store virksomheder,
men brugen af IT stiger fortsat. Flere og flere virksomheder
oplever, at IT kan bidrage til at skabe administrative lettelser,
hvis medarbejderne i virksomhederne har de nødvendige kompetencer.
75

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Regeringen besluttede i forbindelse med den nye erhvervsstrategi
.dk21, at der skal gøres en stærk og samlet indsats for at
udnytte de muligheder, som de nye teknologier giver. Efterhånden
som hovedparten af erhvervslivet bliver IT-understøttet,
skal de offentlige myndigheder tilbyde løsninger, som øger brugen
af IT i kommunikationen mellem virksomheder og myndigheder.
Under overskriften e-administration vil regeringen
arbejde for at udnytte den ny teknologi til at tilbyde virksomhederne
administrative lettelser og forbedret service, se boks 4.8.
Boks 4.8 E-administration
Regeringen har haft succes med at skabe administrative lettelser
for erhvervslivet ved at bruge IT og særligt Internettet.
I de sidste to år har regeringen udviklet en række internetløsninger,
som betaling af moms på Internettet og portalen
www.indberetning.dk.
Regeringen vil arbejde videre på denne succes under overskriften
e-administration (elektronisk administration).
Gennem e-administration skal det offentlige udnytte alle de
fordele, som de nye teknologier giver, til at skabe en mere
effektiv og brugervenlig offentlig service.
For virksomhederne vil effekten af e-administration være, at
det bliver lettere at foretage indberetninger og indbetalinger
til det offentlige, ligesom information fra det offentlige bliver
mere tilgængelig. Det offentlige vil også opleve fordele
ved, at mange opgaver kan løses billigere, hvis teknologien
bruges rigtigt.
Visionen for e-administration er at skabe et partnerskab
mellem virksomhederne og det offentlige, hvor virksomhederne
finder den offentlige sektor vedkommende, overskuelig
og gennemskuelig. Det er regeringens mål, at Danmark
skal være i front med udviklingen af elektronisk administration.
Initiativer under e-administration:
■ IT-handlingsplaner
■ Indberetning.dk
■ LetLøn
■ EDI regnskab
76
E-administration vil løbende blive udbygget med nye initiativer,
der bruger den nye informationsteknologi til at gøre kommunikationen
med offentlige myndigheder lettere for virksomhederne.
I de følgende afsnit bliver de enkelte initiativer, der er nævnt i
boks 4.8, behandlet.
IT-handlingsplaner
Regeringen ønsker at udbrede de positive erfaringer, nogle myndigheder
allerede har gjort med blanketter på Internettet, til alle
myndigheder. I Finanslovsaftalen for 2000 blev det besluttet, at
alle statslige myndigheder skal lave en handlingsplan for at
lægge deres erhvervsrettede blanketter og vejledninger på Internettet.
De myndigheder, som modtager mere end 20.000 af en
bestemt blanket om året, skal desuden, inden udgangen af 2000,
lave en handlingsplan for at omdanne blanketten til en e-formular.
Boks 4.9 forklarer de forskellige elektroniske indberetningsløsninger
og fortæller, hvordan elektroniske indberetninger
kan gøres sikre.
Boks 4.9 Elektroniske indberetningsløsninger –
typer og sikkerhed
Tre typer elektroniske indberetninger
KAPITEL 4
■ Elektroniske blanketter. Ved hjælp af elektroniske blanketter
kan virksomhederne udfylde blanketter på deres
computer, udskrive dem og sende dem med almindelig
post til den relevante myndighed.
■ Elektroniske formularer. Virksomhederne kan indtaste og
indsende informationer over Internettet i én arbejdsgang
uden brug af papir.
■ EDI-løsninger 9 . Virksomhedernes økonomisystem finder
selv de rigtige oplysninger og gemmer dem i et format,
så de kan gå direkte ind i myndighedernes edb-systemer.
På den måde kan oplysningerne overføres mellem virksomhed
og myndighed fuldstændig automatisk. Virksomhederne
skal alene godkende, at oplysningerne bliver
overført.
9 EDI: Elektronisk Data Interchange. System-til-system udveksling af strukturerede data.
77

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Sikkerhed i elektronisk kommunikation
Når virksomhederne skal kommunikere elektronisk med det
offentlige, er det vigtigt, at de kan have tillid til sikkerheden
i kommunikationen. Derfor har Erhvervsministeriet udviklet
en løsning, som gør det muligt at ”underskrive” en elektronisk
formular ved hjælp af en elektronisk signatur.Det
næste skridt er at udbrede brugen af elektroniske signaturer.
Folketinget vedtog i maj 2000 lov om elektroniske signaturer.
Loven stiller en række krav til de virksomheder (såkaldte
nøglecentre), der udsteder elektroniske signaturer. Kravene
til nøglecentrene skal sikre, at procedurene er betryggende,
når nøglecentrene udsteder elektroniske signaturer.
Loven er således et vigtigt skridt hen imod at få udbredt
elektroniske signaturer, når der kommunikeres elektronisk
frem for på papir.
Erhvervsministeriet koordinerer arbejdet med IT-handlingsplanerne,
som sker i mere end 20 offentlige myndigheder. Alle
myndighederne skal inden udgangen af 2000 lave en handlingsplan,
der angiver tidsfrister for, hvornår de udvalgte blanketter
og vejledninger kan findes på Internettet.
Erhvervsministeriet har foretaget en række undersøgelser, der
viser, at både virksomheder og myndigheder kan opnå store
besparelser ved at kommunikere via Internettet frem for på
papir. En undersøgelse viser, at virksomhederne sparer minimum
5 minutter og 10 kr., hver gang en blanket sendes ind
elektronisk 10 .
Myndighedernes besparelser afhænger af, hvor mange blanketter
myndigheden modtager. Undersøgelser har vist, at en elektronisk
løsning vil være rentabel, hvis myndigheden modtager
mere end 20.000 af den samme blanket årligt. Dette tal vil dog
utvivlsomt falde gennem de næste år i takt med, at løsningerne
bliver billigere at udvikle.
Undersøgelserne viser således, at der er gevinster for såvel myndigheder
som virksomheder ved den nye teknologi.
10 PLS Consult, Indberetning.dk - Fælles måleramme, februar 1999.
78
KAPITEL 4
Indberetning.dk
Flere og flere myndigheder tilbyder i dag elektroniske indberetningsmuligheder
for virksomhederne. Det letter mange virksomheders
administrative arbejde, når de kan hente skemaer og
vejledninger ned fra Internettet hele døgnet.
For virksomhederne kan det være et problem at finde vej på
Internettet og få overblik over de muligheder, der findes for
elektronisk indberetning. Derfor har regeringen udviklet en fælles
offentlig internetvejviser, www.indberetning.dk. Med indberetning.dk
behøver virksomhederne kun at kende én internetadresse
for at finde frem til alle de elektroniske indberetninger,
der findes hos de forskellige offentlige myndigheder. I dag findes
der ca. 750 forskellige elektroniske indberetninger på indberetning.dk
– og flere kommer hele tiden til.
I foråret 2000 er der lanceret en ny version af indberetning.dk,
så vejviseren lever bedre op til brugernes ønsker. Blandt andet
er der lavet en ny søgefunktion, så virksomhederne lettere kan
finde vej til de blanketter og vejledninger, der er relevante for
dem. Der bliver løbende ført dialog med brugerne af indberetning.dk
for at opsamle erfaringer og nye ideer. Virksomhederne
har blandt andet ønsket, at de også kan finde de blanketter, der
skal sendes til kommunerne, på Indberetning.dk. Det vil der
blive arbejdet på i det kommende år i samarbejde med kommunerne.
Desuden skal virksomhederne kunne søge på konkrete
situationer, som de bliver stillet overfor. Fx skal en virksomhed
kunne finde frem til alle de relevante blanketter i forbindelse
med en ansættelse ved en enkel søgning.
LetLøn
Lønområdet stiller store krav til virksomhedernes administration.
Derfor har Erhvervsministeriet sammen med erhvervslivets
organisationer og andre myndigheder undersøgt, om der kan
laves elektroniske løsninger, der gør det lettere for virksomhederne
at udveksle lønoplysninger med myndighederne.
Resultatet blev et helt nyt indberetningssystem, der har fået navnet
LetLøn.
79

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
LetLøn bygger på den mest avancerede brug af elektroniske indberetninger,
nemlig EDI-løsninger (se boks 4.9 ovenfor). De
oplysninger, som myndighederne skal have fra virksomhederne,
vil automatisk blive indsamlet fra virksomhedernes lønsystemer.
Overførslen til myndighederne sker også automatisk, idet der er
udviklet en standard for, hvordan oplysningerne skal stilles op,
så de kan læses af myndighedernes edb-systemer. På den måde
kan indberetningerne passes ind i det arbejde, virksomhederne
har i forbindelse med hver enkelt lønudbetaling. LetLøn betyder,
at nogle indberetninger helt kan afskaffes, mens andre bliver
lettere at håndtere. Der bliver etableret ét samlet indberetningssted
for alle lønrelaterede indberetninger (kaldet modtagecentret)
11 .
Virksomhederne kan bruge LetLøn til at indberette lønoplysninger
fra 2002 12 . Fra 2003 vil alle beregninger af skat, ATP og
lønindeholdelse blive foretaget af modtagecentret. Det betyder,
at de virksomheder, der benytter LetLøn, ikke længere skal
administrere skattekort og lønindeholdelseskort.
EDI-regnskab
Erhvervsministeriet har i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen
og Danmarks Statistik udarbejdet en elektronisk standard,
som virksomhederne skal kunne bruge til at indberette regnskabsoplysninger
til de tre myndigheder. Standarden bygger -
ligesom LetLøn - på det såkaldte EDI-format (se boks 4.9 ovenfor).
Fordelen for virksomhederne er, at de nødvendige oplysninger
automatisk bliver overført fra deres eget edb-system til de tre
myndigheder.
Erhvervsministeriet venter, at systemet til elektronisk indberetning
af regnskabsoplysninger vil være klar i starten af 2001. Sikkerheden
i systemet bliver baseret på elektronisk signatur.
11 Regeringen besluttede i efteråret 1999, at den myndighed, der skal stå for drift og udvikling
af LetLøn, skulle findes ved et udbud blandt de interesserede myndigheder. Told- og
Skattestyrelsens tilbud opfyldte bedst de kriterier, der var opstillet. I efteråret 2000 blev
der indgået en kontrakt om udvikling af LetLøn mellem Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.
12 I første omgang vil det kun være muligt at indberette elektronisk til modtagecenteret.
Ordningen vil muligvis senere blive ændret, så man også kan foretage papirbaseret indberetning
til modtagecenteret. Hvis en sådan mulighed bliver etableret, vil al indberetning
vedr. løn kunne ske til modtagecentret.
80
4.2.4 Udvikling af virksomhedernes
administrative kompetencer
KAPITEL 4
Nogle virksomheder vil helst selv lave det administrative arbejde,
men har brug for ekstern hjælp til de problemer, de støder
ind i undervejs. Derfor har regeringen taget nogle initiativer,
som skal styrke virksomhedernes administrative kompetencer.
Virksomhedernes administrative byrder afhænger, som tidligere
anført, ikke alene af hvilke regler, de skal følge. Det spiller også
en stor rolle, hvor effektive virksomhederne er til at udføre de
administrative opgaver, som myndighederne pålægger dem.
Administrative konsulenter
Siden starten af 1999 har Erhvervsministeriet sammen med seks
amter og TIC-centre13 forsøgt at styrke de små og mellemstore
virksomheders administrative kompetencer. Virksomhederne
får tilbud om et gratis virksomhedsbesøg, hvor en konsulent
gennemgår virksomhedens arbejdsgange. Konsulenterne rådgiver
virksomhederne om, hvordan indberetninger og indbetalinger
til det offentlige kan klares lettere. Måske kan virksomhederne
ændre deres arbejdsgange eller bruge IT til at løse flere af
opgaverne. Konsulenterne afholder også informations- og temamøder,
hvor de fortæller om, hvordan virksomhederne lettest
kan håndtere forskellige lovkrav, eksempelvis arbejdspladsvurderinger
eller momsafgifter.
I løbet af 1999 og første halvår af 2000 gennemførte TIC-konsulenterne
ca. 750 virksomhedsbesøg, og der blev holdt 51
informations- og temamøder.
I efteråret 2000 blev der foretaget en evaluering af pilotprojektets
effekt. Formålet med evalueringen var at få kortlagt, i hvilket
omfang pilotprojektet har gjort, eller kan forventes at gøre,
det lettere for de små og mellemstore virksomheder at håndtere
de administrative opgaver, som det offentlige pålægger dem.
Boks 4.10 sammenfatter resultaterne af evalueringen.
13 TIC er en selvstændig organisation, der er finansieret af Erhvervsministeriet, amter og
kommuner. TIC-centrene er regionalt forankerede og arbejder tæt sammen med andre
lokale og nationale erhvervsfremmeaktører.
81

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Boks 4.10 Evaluering af forsøget med administrative
konsulenter
Evalueringen af forsøget med administrative konsulenter
viste, at ca. 65 pct. af virksomhederne var tilfredse med den
rådgivning, som de havde fået af konsulenterne. Ca. 15 pct.
af virksomhederne mente, at de allerede havde opnået
administrative lettelser efter konsulentens besøg, og ca. 40
pct. af de virksomheder, der havde haft besøg i 2000, forventede
at få administrative lettelser i de kommende år.
Mange andre virksomheder havde fået en tryghed ved, at en
konsulent havde gennemgået deres administration og vurderet,
at opgaverne blev løst på en tilfredsstillende måde.
Boks 4.11 giver et eksempel på, hvordan brugen af administrative
konsulenter kan hjælpe virksomhederne med at løse de
administrative opgaver mere effektivt.
Boks 4.11 En virksomheds erfaring med brug af
administrative konsulenter
En virksomhedsejer, der havde to ansatte og en medhjælpende
hustru, så en annonce med titlen ”Afskaffelse af administrativt
bøvl” fra TIC-Bornholm. Han tog straks kontakt til
TIC-konsulenten, der kom ud i virksomheden og foretog en
bred gennemgang af virksomhedens administrative opgaver
sammen med ejeren. Der var både problemer med edb-programmet,
indberetninger til det offentlige og generelt overblik
over mængden af administrative opgaver. Konsulenten
hjalp virksomheden med at få overblik over de administrative
opgaver, og forklarede de mest indviklede regler.
Sammen med TIC-konsulenten fandt virksomheden frem
til, hvad den selv kunne løse, og hvad den burde få hjælp til.
Det endte med, at edb-problemerne blev løst. Virksomheden
fik tilknyttet administrativ hjælp én gang hver anden uge,
hvor en regnskabskyndig foretager virksomhedens bogføring
og momsregnskab. Det betyder, at den medhjælpende hustru
kan bruge sin tid til den løbende administrative drift og
fakturering.
82
KAPITEL 4
Den eksterne hjælp bidrager til at øge virksomhedens administrative
kompetence, fx i forhold til anvendelsen af IT,
men også omkring indberetninger til myndighederne. Ejeren
siger: ”Vi sover simpelthen bedre nu, end da vi startede
vores virksomhed, for vi har fået styr på det administrative
arbejde”.
Kilde: Nellemann Konsulenterne A/S, Evaluering af projektet “Styrkelse af de administrative
kompetencer i SMV’er”, september 2000.
Administrativt benchmarking-værktøj
Erhvervsministeriet undersøger mulighederne for at udvikle et
værktøj, som virksomhederne kan bruge til at udveksle erfaringer
om, hvordan de administrative opgaver kan løses. Målet er,
at de virksomheder, som er mindre gode til at udføre de administrative
opgaver, skal kunne lære af de bedste virksomheders
erfaringer.
På den måde kan værktøjet bidrage til, at virksomhedernes
administrative kompetencer bliver styrket, så virksomhederne
kan spare tid og penge, når de skal indberette og indbetale til
det offentlige.
I foråret 2000 har Erhvervsministeriet undersøgt, om der er
interesse hos virksomhederne for dette tilbud. Samtidig er de
tekniske muligheder for at lave værktøjet blevet undersøgt.
Undersøgelsen viste, at de små og mellemstore virksomheder vil
være meget interesserede i at bruge værktøjet, hvis det bliver
udviklet. En stor andel af virksomhederne – svarende til godt
100.000 små og mellemstore virksomheder – gav udtryk for, at
de gerne vil bruge en hjemmeside, hvor de gratis kan sammenligne
deres egen måde at løse de administrative opgaver på med
andre virksomheder, der ligner dem.
Undersøgelsen viste også, at det er teknisk muligt at udvikle et
administrativt benchmarking-værktøj, og at den bedste måde at
gøre værktøjet tilgængeligt på er via Internettet. I de kommende
år vil Erhvervsministeriet arbejde sammen med en eller flere
brancheorganisationer om at udvikle værktøjet.
83

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
4.2.5 ErhvervsService
Mange virksomheder vil helst slippe af med det administrative
arbejde, hvis de kan betale sig fra det til en rimelig pris. For disse
virksomheder har regeringen udviklet ErhvervsServiceordningen.
Ved at bruge ErhvervsService kan virksomhederne overlade
deres administrative arbejde til professionelle. På den måde kan
virksomhederne i stedet koncentrere sig om deres kerneaktiviteter.
Prisen kan holdes nede ved, at mange små virksomheder
deles om de administrative medarbejdere, der er ansat hos
serviceleverandøren. På den måde får de små virksomheder de
samme stordriftsfordele som store virksomheder, der har ansat
deres eget uddannede personale til at løse de administrative
opgaver.
Lov om ErhvervsService trådte i kraft 1. januar 2000. Loven
indeholder en godkendelsesordning, som betyder, at en godkendt
ErhvervsService-leverandør skal have en forsikring, som
sikrer kunderne erstatning for fejl. Kravet giver kunderne en
garanti for professionalisme, som er grundlaget for tillid mellem
leverandøren og kunden. De godkendte serviceleverandører
skal desuden mindst kunne hjælpe kunderne på to områder –
nemlig lønadministration og finansbogholderi. På begge områder
skal leverandøren også stå for indberetninger og indbetalinger
til det offentlige. Loven om ErhvervsService gælder til
udgangen af 2002. Herefter er det hensigten, at ordningen skal
erstattes af en form for selvregulering
Erhvervsministeriet gennemførte et testforsøg med ErhvervsService
i 1999. Forsøget viste, at virksomhederne ofte har startudgifter,
når de begynder at bruge ErhvervsService, fx til edbudstyr
eller ændring af de administrative rutiner og systemer.
Derfor har regeringen afsat 150 mio. kr., som i en overgangsperiode
på maksimalt 3 år kan bruges til at give virksomhederne
tilskud til IT-anskaffelser. Formålet med dette tilskud er at
fjerne nogle af de økonomiske barrierer for brugen af IT-løsninger
i virksomheder, der ønsker at benytte ErhvervsService.
Boks 4.12 viser, hvilke resultater, der er opnået med Erhvervs-
Service, siden ordningen trådte i kraft den 1. januar 2000.
84
Boks 4.12 Status for ErhvervsService, oktober 2000
Den 1. oktober 2000 var der ca. 1.100 godkendte erhvervsservice-leverandører.
Ca. 5.800 kundevirksomheder har fået
udbetalt et tilskud fra erhvervsservice-puljen, og yderligere
ca. 1.500 kundevirksomheder har fået tilsagn om tilskud.
Ca. 30 pct. af serviceleverandørerne har fået nye kunder
som følge af ordningen. Kunderne vælger typisk flere ydelser
nu, end de gjorde før ErhvervsService kom frem. De
mest populære ydelser er lønadministration og finansbogholderi.
Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Status for ErhvervsService, oktober 2000.
4.3 Høj kvalitet i EU-reguleringen
KAPITEL 4
Den regulering, som påvirker virksomhederne i Danmark,
stammer ikke kun fra Folketinget, men også fra EU. Derfor deltager
regeringen i en række fælles EU-initiativer, som skal skabe
højere kvalitet i EU-reguleringen.
EU-Testpanelet
På baggrund af de danske erfaringer med Testpanelet oprettede
EU i 1998 et virksomhedspanel, der vurderer de økonomiske og
administrative konsekvenser af ny EU-regulering. Formålet er at
skabe højere kvalitet i ny EU-regulering ved at afdække, hvilke
konsekvenser den vil have for det europæiske erhvervsliv. Det
europæiske Testpanel blev evalueret i efteråret 2000. Det er
besluttet, at EU-Testpanelet skal fortsætte i en forbedret udgave.
EU-benchmarking
Når der vedtages direktiver i EU, skal de enkelte medlemslande
selv omsætte direktiverne til national lovgivning. I øjeblikket
forbereder flere EU-lande på dansk initiativ et forsøgsprojekt,
hvor det skal sammenlignes, hvordan forskellige lande implementerer
EU-direktiver.
85

REGERINGENS STRATEGI FOR AT SKABE BEDRE REGLER
Formålet med sammenligningen, der kaldes en benchmarkingundersøgelse,
er at se, hvilke forskelle der er i virksomhedernes
administrative byrder som følge af, at medlemslandene implementerer
direktiverne forskelligt. Undersøgelsen kan give ideer
til, hvordan de enkelte medlemslande kan lette virksomhedernes
administrative byrder ved at implementere EU-direktiver på
en mere hensigtsmæssig måde.
Forenkling af reglerne for Det Indre Marked -
SLIM-projektet
SLIM (Simpler Legislation in the Internal Market) er et projekt,
der skal forenkle den eksisterende EU-lovgivning. Projektet blev
startet i 1996, og der er er nu gennemført fire SLIM-runder. I
hver runde udvælges tre eller fire områder, hvor en arbejdsgruppe
af embedsmænd og erhvervsfolk giver forslag til, hvordan
reglerne kan forenkles. SLIM har blandt andet forenklet
reglerne for de indberetninger, eksportvirksomheder skal foretage
til den europæiske eksportstatistik (Intrastat). Det har
betydet, at flere tusinde danske virksomheder er blevet fritaget
for denne indberetning.
Ministerrådet har besluttet at styrke SLIM på flere måder for at
gøre initiativet mere målrettet og resultatorienteret. Femte
SLIM-runde vil blive sat i gang i løbet af efteråret 2000. Første
skridt vil være at udvælge tre eller fire områder, hvor EU-lovgivningen
kan forenkles. Udvælgelsen sker i samarbejde med
erhvervslivet i Europa.
BEST
I 1997 nedsatte Kommissionen en arbejdsgruppe, der skulle
undersøge mulighederne for at forbedre rammerne for
erhvervslivet i Europa. Gruppen, der fik navnet Business Environment
Simplification Taskforce (BEST), bestod af erhvervsledere
fra hele EU. På baggrund af gruppens arbejde vedtog ministerrådet
i april 1999 en handlingsplan, der giver anbefalinger til
medlemsstaterne og Kommissionen på områder som uddannelse,
adgang til finansiering, adgang til forskning og innovation
og forbedret offentlig administration. Kommissionen vil løbende
udgive statusrapporter om gennemførelsen af handlingsplanen.
Den første rapport vil blive udsendt i slutningen af 2000.
86
KAPITEL 4
87

Bilag 1. Metodeudvikling i
konsekvensvurderinger
BILAG 1
Metoderne omkring administrative konsekvensvurderinger bliver
løbende udviklet. I løbet af vinteren 1999/2000 blev der
lavet en mere gennemgribende evaluering af området, og efterfølgende
blev en række forbedringer gennemført. De væsentligste
ændringer gennemgås i dette kapitel.
Checkliste for administrative aktiviteter
Som gennemgået i kapitel 3 (afsnit 3.1) kan administrative
konsekvenser være både omstillingsbyrder, løbende byrder og
løbende lettelser. Endvidere kan virksomhederne have brug for
ekstern assistance (fx revisor). Der har dog ofte været tvivl om,
hvorvidt en ny lov eller regel rent faktisk havde administrative
virkninger. Der er derfor lavet en checkliste for, hvilke aktiviteter
virksomhederne udfører i relation til offentlige krav.
Checklisten består af syv hovedområder og er gengivet i bilagstabel
1.1.
89

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000 BILAG 1
Bilagstabel 1.1 Checkliste for administrative
aktiviteter
Aktivitet
Tilpasning
Opgørelse
Vurdering
Registrering
Oplysningspligt
Indberetning
Indbetaling
Definition
Nødvendig engangsaktivitet
for at kunne
håndtere nye administrative
pligter
Kvantitativ indsamling
eller sortering af
informationer
Kvalitativ indsamling
af information eller
beskrivelse af virksomhedsspecifikke
forhold
Lovpligtig anmeldelse
til en offentlig myndighed
Forpligtelse til at stille
oplysninger til rådighed
for borgere og
offentlige myndigheder
Levering af bestemte
oplysninger til en
offentlig myndighed
Indbetaling til en
offentlig myndighed
Eksempel
Tilpasning af edbellerbogføringssystem,
oprettelse af
register eller indførsel
af et kvalitetsstyringssystem
Lageroptælling eller
beregning af punktafgift
Udarbejdelse af
lovpligtigt informationsmateriale,
en
beredskabsplan eller
en arbejdspladsvurdering
(APV)
Momsregistrering eller
autorisation
Opbevaring af varedokumentation,
udstedelse af kvitteringer
eller skiltning
og mærkning af varer
Indberetning af lønoplysninger
om ansatte
til Told•Skat
Indbetaling af ATPbidrag
og moms
Tilpasninger, opgørelser og vurderinger laves i selve virksomheden,
uden at virksomheden skal i kontakt med en offentlig
myndighed. I forbindelse med de sidste fire administrative aktiviteter
er virksomheden direkte i forbindelse med det offentlige.
Checklisten skal hjælpe ministerierne med at finde ud af hvilke
love og bekendtgørelser, der indeholder administrative konsekvenser,
og derfor bør vurderes nærmere.
Kvalitetsudvikling i panelvurderinger
Testpanelet og fokuspaneler er to af de metoder, man kan bruge
til at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet af
lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Panelvurderinger er et
godt redskab i den lovforberedende proces til at blive opmærksom
på meget store konsekvenser i konkrete lovforslag. Der er
dog visse problemer forbundet med panelvurderinger.
For det første er svarprocenten ikke altid tilstrækkeligt høj. Hvis
ikke hovedparten af de virksomheder, der deltager i et panel,
besvarer spørgeskemaet i hver undersøgelse, er det ikke muligt
at foretage opregning til samfundsniveau. For det andet er der
ofte meget stor spredning i virksomhedernes besvarelser. Det er
naturligvis vanskeligt for virksomhederne at vurdere, hvilke
konsekvenser de forventer af den nye lov, når de ændrede forpligtelser
endnu ikke er set i praksis. Det betyder, at svarene ofte
er meget forskellige. Derfor er opregningen til samfundsniveau
ofte forbundet med meget stor usikkerhed. For det tredje kan
det være vanskeligt for ministerierne at lave en lettilgængelig
beskrivelse af den nye lov. Der er et relativt stort arbejde forbundet
med at ændre de komplicerede lovtekster til korte
præcise beskrivelser af de ændrede administrative pligter. Det
betyder, at virksomhederne kan have vanskeligt ved at vurdere
virkningerne af loven.
Disse problemer er forsøgt løst i et stort forbedringsprojekt.
Projektet satte ind på tre områder: Bedre vejledning af ministerier,
bedre information til virksomhederne i Testpanelet og bedre
kvalitet i panelundersøgelser.
Det er fagministerierne, der er ansvarlige for at lave det materiale,
der sendes ud til virksomhederne i panelerne. For at hjælpe
dem i dette arbejde har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens enhed
for erhvervsregulering udarbejdet skabeloner og vejledninger
for lovforklaringerne. Manualen om administrative konsekvensvurdering
er også blevet opdateret, og er nu tilgængelig på
www.eogs.dk 1 . Desuden har enhed for erhvervsregulering besøgt
de ministerier, der laver erhvervsrelevant lovgivning, for at vejlede
om, hvordan administrative konsekvensvurderinger generelt
laves, og hvordan panelerne bruges. Bedre materiale fra
ministerierne til panelerne skulle gerne sikre, at virksomheder
bedre og mere præcist vil være i stand til vurdere de administrative
konsekvenser.
1 Klik på ”Adm. lettelser”, derefter ”Enhed for erhvervsregulering” og endeligt ”Manual”.
90 91

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000 BILAG 1
Virksomhederne i Testpanelet har modtaget en informationsmappe,
der bl.a. indeholder en vejledning i, hvordan spørgeskemaet
skal udfyldes. Desuden vil de fremover modtage et
nyhedsbrev fire gange årligt med gennemgang af de seneste
undersøgelser og nyt om projekter, der har til formål at lette
virksomhedernes administrative arbejde. Nyhedsbrevene kan
findes på www.eogs.dk 2 .
Testpanelet er også blevet opdateret. Virksomhederne havde
været med siden 1996, så i efteråret 1999 blev alle virksomhederne
kontaktet for at høre, om de stadigvæk var interesserede i
at deltage. Ca. en tredjedel af virksomhederne valgte at træde ud
af Testpanelet eller var holdt op med at drive virksomhed. Siden
er de virksomheder, der trådte ud af panelerne, blevet erstattet
af nye virksomheder. Svarprocenten i undersøgelserne er allerede
forbedret. Tidligere var den omkring 50 pct., men siden opdateringen
af panelet er den steget til ca. 70 pct.
Kvaliteten i undersøgelserne hænger naturligvis sammen med
både bedre lovforklaringer og med højere svarprocent, men
også andre forbedringer er indført. For det første er der indført
en såkaldt frafaldsanalyse. Det vil sige, at hvis svarprocenten er
under 60 pct., bliver der ringet til et udsnit af de virksomheder,
der ikke har svaret på spørgeskemaet. Normalt beregner man
resultaterne i Testpanelet på en måde, så dem, der ikke har svaret,
tælles på sammen måde som de virksomheder, der har svaret.
Metoden er uproblematisk ved en høj svarprocent. Ved en
lav svarprocent kan man dog frygte, at mange virksomheder
har undladt at deltage, fordi de ikke er omfattede af loven.
Frafaldsanalysen sikrer, at beregningerne foretages på det rigtige
grundlag.
For det andet er der indført en outlieranalyse. En outlieranalyse
er et check af de besvarelser, der ligger meget langt væk fra gennemsnittet
af besvarelser. Outliers øger usikkerheden i opregningerne
til samfundsniveau, fordi spredningen i besvarelserne
er stor. Ved at ringe virksomhederne op rettes eventuelle misforståelser,
eller det bliver forklaret, hvorfor besvarelsen afviger
fra gennemsnittet. Måske er der specielle forhold i virksomheden,
som betyder, at virksomheden enten skal bruge eller kan
spare uforholdsmæssigt meget tid.
2 Klik på ”Adm. lettelser”, derefter ”Enhed for erhvervsregulering” og endeligt ”Testpanelets
nyhedsbreve”.
For det tredje er der indført en ny beregningsmetode for de
tilfælde, hvor usikkerheden på samfundsniveau alligevel er for
stor. Metoden kaldes tillægsmetoden, og går et ambitionstrin
ned i forhold til at opgive et interval på samfundsniveau. Alligevel
formidles den relevante information fra virksomhederne, og
der foretages en alternativ opregning til samfundsniveau. Et
eksempel på tillægsmetoden vises i bilagsfigur 1.1.
Bilagsfigur 1.1 Eksempel på tillægsmetoden i
panelvurderinger
Undersøgelsen viser, at ca. 20.000 virksomheder forventes at
være berørt af lovforslaget. Det er muligt at dele disse virksomheder
ind på forskellige byrdeniveauer. Der opereres
med tre byrdeniveauer: små byrder på under to timer om
måneden, mellemstore byrder på mellem to og fire timer
om måneden og store byrder på over fire timer månedligt.
Fordelingen ser sådan ud:
Løbende byrder, tillægsmetoden:
Små byrder
Mellemstore byrder
Store byrder
For det fjerde er der blevet mulighed for at inkludere et såkaldt
fleksibelt spørgsmål i undersøgelserne. Spørgeskemaet er det
samme fra gang til gang, så virksomhederne ikke skal bruge for
meget tid på at deltage i en undersøgelse. Nu er der dog blevet
mulighed for, at man kan stille et ekstra spørgsmål. Spørgsmålet
kan bruges til at få ekstra information fra virksomhederne eller
til at nuancere besvarelserne. Hvis reglerne for virksomhedernes
lønindberetninger fx ændres, kan det være relevant at vide, om
virksomhederne benytter sig af et lønservicebureau. Det kan
eventuelt være med til at forklare, hvorfor nogle virksomheder
forventer større konsekvenser end andre.
92 93
39%
24%
37%

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000 BILAG 1
For det femte vil det fremover også blive opgjort, hvilket behov
der er for at anskaffe hjælpemidler til at håndtere nogle nye
administrative pligter, fx nyt edb-udstyr. Derudover vil det blive
opgjort, om de nye regler betyder, at virksomhedernes administrative
personale må på kursus for at kunne håndtere de nye
regler. Disse opgørelser vil blive præsenteret i næste års rapport.
Endeligt er der indhentet nye baggrundsoplysninger fra virksomhederne.
Tidligere indeholdt baggrundsoplysningerne
information om, hvor store virksomhederne var, hvilken branche
de tilhørte, og hvilken selskabsform de havde. På den baggrund
kunne der foretages beregninger af hvilke typer af virksomheder,
der forventede de største byrder eller lettelser. Nu er
der også indhentet oplysninger om virksomhedernes brug af IT.
Det betyder, at beregningerne fremover kan nuanceres yderligere,
og undersøgelserne kan derfor få en højere kvalitet.
Ekspertvurderinger
Testpanelet og fokuspanelerne er ikke altid den mest hensigtsmæssige
metode til at opgøre de administrative konsekvenser af
ny lovgivning. I nogle tilfælde er det derfor nødvendigt at lade
de regeludstedende myndigheder udarbejde et kvalificeret skøn
over de administrative konsekvenser for virksomhederne. Denne
form for konsekvensvurderinger kaldes ekspertvurderinger.
Mange ekspertvurderinger har hidtil været mindre detaljerede
end panelvurderinger. Ofte har der ikke været sat tal på virksomhedernes
forventede konsekvenser, og derfor har det i nogle
tilfælde været vanskeligt at vurdere, om lovforslagets forventede
ulemper stod mål med de forventede fordele.
Kvaliteten er derfor forsøgt forbedret, dels ved vejledningsmøderne
hos diverse ministerier (som nævnt ovenfor), dels ved at
udarbejde en fast skabelon for hvad en ekspertvurdering bør
indeholde, og hvornår den er velegnet.
En ekspertvurdering bør indeholde følgende elementer:
■ En specifikation af ændringerne i de administrative pligter.
■ En angivelse af, hvor mange virksomheder der forventes at
blive berørt af lovforslaget/bekendtgørelsen. Hvis der er tale
om bestemte brancher eller virksomheder, der er karakteriseret
ved særlige forhold (eksempelvis antal ansatte, omsætning,
særlige miljøforhold, organisationsform osv.), bør
dette også fremgå.
■ Et skøn over det gennemsnitlige tidsforbrug, den enkelte
virksomhed forventes at bruge/spare i forbindelse med
ændringerne i de administrative pligter.
■ En specificering af, om byrderne er omstillingsbyrder
og/eller af løbende karakter.
■ En opregning af det gennemsnitlige tidsforbrug/besparelse
til samfundsniveau. Antallet af berørte virksomheder multipliceres
med det gennemsnitlige tidsforbrug/besparelse.
Samfundstallet kan eventuelt angives som et interval. Hvis fx
mellem 600 og 800 virksomheder vil blive pålagt en byrde,
der vil tage mellem 15 og 30 minutter månedligt, kan samfundsbyrderne
skønnes at være mellem 150 og 400 timer pr.
måned.
■ En vurdering af den enkelte virksomheds behov og det samlede
behov for ekstern assistance, anskaffelser af hjælpemidler
og uddannelse af administrative medarbejdere.
Ekspertvurderinger er den mest hensigtsmæssige metode i en
række tilfælde:
For det første når der er tale om konsekvenser, der antages at
være små i forhold til virksomhedernes byrde ved at deltage i en
undersøgelse. Fx vil en undersøgelse i Testpanelet være ude af
proportioner ved en ændring af flagreglerne. Byrden ved at
deltage i undersøgelsen er uforholdsmæssig stor i forhold til
byrden ved den lov/bekendtgørelse, der indføres.
Ekspertvurderinger er for det andet velegnede ved fremtidige
hændelser, hvor virksomhederne ikke kan vide, om de vil blive
berørt af reglerne. Fx ved nye regler i forbindelse med fusioner.
Virksomhederne kan ikke vide, om de skal gennem en fusion,
og vil derfor have vanskeligt ved at skønne over de administrative
konsekvenser.
Det tredje tilfælde er sjældne hændelser, som kun meget få virksomheder
har erfaringer med. Fx hvis der indføres nye regler i
forbindelse med gårdsalg. Gennemsnitligt oplever en landmand
et gårdsalg en eller to gange i livet. Det kan derfor være vanskeligt
at få et kvalificeret svar fra landmanden, og man kan med
fordel vælge at høre fx brancheorganisationer i stedet for.
For det fjerde er ekspertvurderinger en nødvendighed, når der
er tale om forslag, der ønskes hemmeligholdt længst muligt. Fx
ved nye afgiftsregler, hvor en offentliggørelse før tid kan medføre
hamstring.
94 95

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
For det femte er der ved hastelovgivning oftest ikke tid til at gennemføre
en panelvurdering, og en ekspertvurdering er derfor
den eneste løsning.
For det sjette kan en ekspertvurdering være at foretrække, når
der er tale om veldefinerede konsekvenser. Der er tilfælde, hvor
myndighederne har så mange oplysninger, at en panelvurdering
er unødvendig og dermed alene en belastning for virksomhederne.
Det gælder i de tilfælde, hvor myndighederne har oplysninger
om både, hvor mange virksomheder der vil blive berørt
af regelændringen, og om hvor meget tid virksomhederne vil
skulle bruge ekstra eller kan spare. Fx ved lov om mærkning af
kvæg, hvor antallet af kvæg kendes, opgaven er veldefineret, og
tidsforbruget pr. mærkning kan skønnes relativt præcist, evt.
efter henvendelse til brancheorganisationer.
Endeligt kan det være nødvendigt at foretage en ekspertvurdering,
når der er tale om rammelovgivning. Virksomhederne i et
eventuelt panel vil ikke være i stand til at anslå den tid, de skal
bruge eller kan spare, hvis ikke de administrative pligter kan
beskrives konkret. De senere bekendtgørelser, som udstedes på
baggrund af rammeloven, kan eventuelt vurderes i Testpanelet
eller et fokuspanel.
Det vil altid være et konkret skøn, hvilken vurderingsmetode,
der er den mest hensigtsmæssige. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Enhed for erhvervsregulering hjælper gerne med at vurdere,
hvordan et lovforslag eller et udkast til bekendtgørelse
bedst kan vurderes.
En ekspertvurdering bør selvfølgelig som alle konsekvensvurderinger
fortages, inden lovforslaget fremsættes eller bekendtgørelsen
udstedes.
96
BILAG 2
Bilag 2. Oversigt over virkningen af
love og bekendtgørelser vedtaget og
udstedt i folketingsåret 1999/2000
med erhvervsøkonomiske
konsekvenser
I folketingsåret 1999/2000 er der vedtaget 89 love og lovpakker
og udstedt 112 bekendtgørelser, som har erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
I dette bilag findes en komplet oversigt over virkningen af den
enkelte lov og bekendtgørelse. Oversigten danner baggrund for
gennemgangen i kapitel 3.
Symbolerne angiver følgende:
++ angiver en stor lettelse, hvor tidsforbruget formindskes med
mindst 10.000 timer på samfundsniveau for de administrative
konsekvenser, eller mindskes med mindst 5 mio. kr. for de
økonomiske omkostninger.
+ angiver en mindre lettelse, hvor tidsbesparelsen er mindre
end 10.000 timer på samfundsniveau for de administrative konsekvenser
eller en besparelse på mindre end 5 mio. kr. for de
økonomiske omkostninger.
0 angiver ingen virkning.
- angiver en mindre byrde, hvor tidsforbruget er forøget med
mindre end 10.000 timer på samfundsniveau for de administrative
konsekvenser eller en byrde på mindre end 5 mio. kr. for de
økonomiske omkostninger.
- - angiver en stor byrde, hvor tidsforbruget overstiger 10.000
timer på samfundsniveau for de administrative konsekvenser
eller 5 mio. kr. for de økonomiske omkostninger.
+/- angiver, at loven har både positive og negative virkninger.
I kapitel 3 regnes nettovirkningen for neutral.
97

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Bilagstabel 2.1 Oversigt over virkningen af love og
bekendtgørelser vedtaget og udstedt i folketingsåret
1999/2000 med erhvervsøkonomiske konsekvenser
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
ARBEJDSMINISTERIET
L 29 Ændring af
godtgørelse
ved G-dage
0 + -- 0 0 Ekspert
L 47 Udstationering af
lønmodtagere
0 + 0 0 + Ekspert
L 53 Nedsættelse af
ATP-kompensation
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 67 Øget bidrag til
Lønmodtagernes
Garantifond
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 126 Nedsættelse af
ATP-kompensation
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 178 Ferielov - - ++ 0 - - 0 Ekspert
L 250- Voksenuddannel- 0 0 0 0 ++ Ekspert
L 260 sesreform
B 560 af Tilskud til virksom-
02.07.99 heder, der indgår
uddannelsesaftale
med voksne
- - Ekspert
B 779 af Epoxyharpikser og
15.10.99 isocyanater mv.
- - Ekspert
B 1001 af Forebyggelse af
15.12.99 kræftrisikoen ved
arbejde med stoffer
og materialer
- - Ekspert
B 1153 af Arbejdsgivers
29.12.99 betaling af dagpengegodtgørelse
for 1. og 2.
ledighedsdag
0 + Ekspert
B 9 af Begrænsninger i - - Ekspert
06.01.00 anvendelsen af lov
om arbejdsmiljø
på arbejde, som
udføres i den
ansattes hjem
98
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse ning
Omstil- Løbenling
de
B 45 af Betalingsordninger 0 - Ekspert
06.01.00 indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne
B 103 af Størrelsen af bidrag - - Ekspert
10.02.00 til Lønmodtagernes
Garantifond
B 126 af Forældet og - 0 Ekspert
21.02.00 uhævet feriegodtgørelse
B 195 af Arbejdets udførelse
20.03.00
0 + Ekspert
B 521 af Forebyggelse af
16.06.00 kræftrisikoen ved
arbejde med stoffer
og materialer
- - Ekspert
BY- OG BOLIGMINISTERIET
L 33 Ændring af - - 0 + 0 Fokus-
Erhvervslejeloven panel
L 59 Autorisation af - - - - 0 0 0 Fokuselinstallatører
mv. panel
L 81 Regulering af gas- - - - - 0 - - 0 Fokusinstallationer
og
installationer i
forbindelse med
vand- og afløbsledninger
panel
L 226 Ændring af
lejeloven
0 + 0 0 0 Ekspert
B 632 af Kontrol af elek-
30.06.00 triske installationer
i forsamlingslokaler
0 - Ekspert
ERHVERVSMINISTERIET
L 36 Enhedspris- - - - - 0 0 0 Fokusmærkning
panel1 L 63 Regulering af 0 ++ 0 - + Testbetalingskort
panel
L 64 Tilskud til - - - 0 0 0 Fokushjemmeservice
panel2 L 105 ErhvervsService 0 0 ++ 0 + Ekspert
99

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse ning
Omstil- Løbenling
de
L 194
A og B
Lånegarantier mv. - - ++ 0 ++ Ekspert
L 200 Énstrenget eksportorganisation
0 0 0 0 + Ekspert
L 242 Fusionskontrol 0 - 0 0 + Ekspert
L 243 Klagenævnet for
udbud
0 0 0 0 + Ekspert
L 244 Lov om butikstid 0 0 0 + 0 Ekspert
B 583 af Bunkring af skibe - 0 Ekspert
09.07.99 på dansk
søterritorium
B 10435 Obligatoriske syn 0 - Ekspert
af med henblik på
26.08.99 sikker drift af
ro-ro-færger mv.
B 823 af Dykkermateriel
05.11.99
- -/+ Ekspert
B 922 af Justerreglementet
13.12.99
- + Ekspert
B 371 af Skibsmedicinkister
23.05.00 mv.
0 - Ekspert
B 587 af Gebyrer i medfør
23.06.00 af lov om visse
betalingsmidler
0 - Ekspert
FINANSMINISTERIET
B 1018 Revisionens - 0 Ekspert
af gennemførelse i
15.12.99 finansielle virksomheder
og finansielle
koncerner
B 1020 Beregningsgrund- - 0 Ekspert
af laget for hensæt-
15.12.99 telser til dækning
af sikring mod
følger af arbejdsskader
B 1022 Afgrænsning af - 0 Ekspert
af værdipapirer
15.12.99 omfattet af flere
aktivgrupper
100
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
FORSKNINGSMINISTERIET
L 31 Lov om Stats- 0 + + 0 0 Ekstidende
pert3 L 103 Tildeling af
frekvenser
0 0 0 0 + Ekspert
L 199 Markedsføring af
teleudstyr
0 + + 0 0 Ekspert
L 229 Elektroniske
signaturer
- - 0 - ++ Ekspert
L 248 Telelov - ++ 0 - ++ Ekspert
B 605 af Programudbud i
19.07.99 fællesantenneanlæg
mv.
0 + Ekspert
B 707 af Frekvensanven-
07.09.99 delse mv. uden
0 + Ekspert
(ILG) individuel
tilladelse
B 899 af Frekvensanven-
07.12.99 delse mv. uden
individuel
tilladelse
0 + Ekspert
B 1058 Afgivelse af 0 - Ekspert
af radiodæknings-
17.12.99 planer
B 1174 Sikring af offent- - - Ekspert
af lige telenet og
17.12.99 teletjenester
B 14 af Gebyrer efter lov 0 + Ekspert
03.01.00 om radiokommunikation
og tildeling
af frekvenser
B 235 af Frekvensanven-
30.03.00 delse mv. uden
individuel
tilladelse
0 + Ekspert
B 569 af Udbud af telenet
22.06.00 og teletjenester
0 + Ekspert
B 570 af Samtrafik mv.
22.06.00
- 0 Ekspert
B 571 af Standardtilbud på
22.06.00 samtrafikområdet
- 0 Ekspert
101

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse ning
Omstil- Løbenling
de
B 572 af Visse forhold på
22.06.00 samtrafikområdet
- 0 Ekspert
B 573 af Grundlæggende
22.06.00 tjenester mv., der
indgår i samtrafikprodukter
- 0 Ekspert
B 633 af Udstedelse af
30.06.00 særlige tilladelser i
frekvensbånd afsat
til radiofoniformål
- 0 Ekspert
MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
L 11 Register over forbrug
af veterinære
lægemidler
- - - 0 - 0 Ekspert
L 12 Indberetningspligt
om tilsætningsstoffer
i foder
- - 0 0 0 Ekspert
L 54 Støtte til udvikling
af landdistrikterne
0 + 0 + 0 Ekspert
L 177 Tilskud til fremme
af innovation
0 0 0 0 ++ Ekspert
L 202 Strukturforanstaltninger
vedr.
fiskerisektoren
0 0 0 0 + Ekspert
B 587 af Jordbrugets
12.07.99 anvendelse af
gødning m.m.
0 - - Ekspert
B 613 af Forbud mod - - - - Ekspert
22.07.99 omsætning af
(ILG) fødevarer forurenet
med dioxin
B 667 af Overvågning og
19.08.99 undersøgelse for
Salmonella
- - Ekspert
B 669 af Forbud mod
19.08.99 omsætning af
fødevarer forurenet
med dioxin
- - - - Ekspert
B 758 af Forbud mod
04.10.99 omsætning af
0 - - Ekspert
(ILG) fødevarer forurenet
med dioxin
102
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 881 af Hakket kød og
06.12.99 tilberedt kød
0 - Ekspert
B 904 af Forbud mod
09.12.99 omsætning af
0 - - Ekspert
(ILG) fødevarer forurenet
med dioxin
B 980 af Veterinærkontrol
13.12.99 ved indførsel af
animalske fødevarer
0 + Ekspert
B 987 af Betaling af afgifter
14.12.99 i Grønland af
kvalitetskontrol
med fisk og
fiskevarer
0 - Ekspert
B 988 af Ålepas, ungfiske-
14.12.99 sluser samt
afgitringer i ferske
vande
- - Ekspert
B 991 af Autorisation mv.
14.12.99 ved behandling og
salg af animalske
fødevarer mv.
0 - - Ekspert
B 992 af Egenkontrol i
14.12.99 fødevarevirksomheder
mv.
- - - - Ekspert
B 1005 Betaling for kontrol 0 - Ekspert
af af fødevarer og
15.12.99 levende dyr mv.
B 1060 Præparater og 0 - Ekspert
af undersøgelser ved
17.12.99 Statens Veterinære
Serumlaboratorium
og Institut for
Virusforskning
B 1140 Ydelse af præmier - - - Ekspert
af
20.12.99
til husdyr
B 1175 Registrering og - - Ekspert
af kontrol af
17.12.99 oplysninger om fisk
103

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 30 af Indførsel af føde- - 0 Ekspert
19.01.00 varer mv. fremstillet
af kvæg fra
UK og Portugal
B 156 af Egenkontrol i
08.03.00 fødevarevirksomheder
mv.
- - Ekspert
B 157 af Fersk kød mv.
08.03.00
- - Ekspert
B 281 af Lægemidler til
18.04.00 veterinær brug
- - - Ekspert
B 328 af Betaling for kontrol
09.05.00 af fødevarer og
levende dyr mv.
0 - Ekspert
B 526 af Akustiske alarmer
15.06.00 på garnredskaber
i Nordsøen
- - Ekspert
B 527 af Tilsætningsstoffer
15.06.00 til foderstoffer
- - Ekspert
INDENRIGSMINISTERIET
L 3 Lov om Det - +/- 0 0 0 Test-
Centrale Person- panel4 register
B 734 af Bidrag for tilsyn
21.09.99 med sikkerhedsforanstaltninger
på radioaktivitetsområdet
0 + Ekspert
B 740 af Brandværnsfor- - - - Fokus-
23.09.99 anstaltninger i
hoteller mv.
panel
B 310 af Udlændinge-
04.05.00 bekendtgørelse
0 + Ekspert
JUSTITSMINISTERIET
L 37 Lov om indendørs
hold af smågrise,
avls- og slagtesvin
0 0 0 - - 0 Ekspert
L 147 Behandling af 0 +/- 0 0 0 Testpersonoplysninger
panel5 L 2136 Direkte markeds- - - - - 0 - 0 Testføring
panel
104
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 66 af Våben og 0 - Ekspert
26.01.00 ammunition mv.
B 531 af Pengeinstitutters
15.06.00 videregivelse af
kreditoplysninger
- 0 Ekspert
B 534 af Undtagelse fra
15.06.00 pligten til anmeldelse
af visse
behandlinger, som
foretages for en
privat dataansvarlig
- - - Ekspert
KULTURMINISTERIET
L 272 Forbud mod
piratdekoderer
0 0 0 + 0 Ekspert
MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET
L 50 Tilskud til
investeringer i
energibesparelser
0 - ++ 0 + Ekspert
L 51 Aftaleordning for
virksomheder med
store rumvarmeudgifter
0 + ++ + 0 Ekspert
L 91 Lov om forurenet
jord
0 + 0 0 0 Ekspert
L 157 Godkendelse af
biocider
- - +/- - - - - 0 Ekspert
L 158 Affaldshåndtering - - - 0 - - 0 Fokusi
havne panel7 L 182 Betaling for 0 0 0 ++ 0 Ekspert
spildevand
L 239 Naturgasforsyning - - 0 0 ++ Ekspert
L 275 Udligning af udgifter
til grøn strøm
0 0 0 ++ 0 Ekspert
B 761 af Begrænsning af
25.09.99 import, salg og
anvendelse af
biocidholdig
bundmaling
- 0 Ekspert
B 807 af Godkendelse af
25.10.99 listevirksomhed
0 - Ekspert
105

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 829 af Indretning, etable-
24.10.99 ring og drift af
olietanke mv.
0 - Ekspert
B 830 af Mærkning og
30.10.99 begrænsning af
import, salg og
anvendelse af
olieoverfladebehandlingsmidler
- 0 Ekspert
B 860 af Håndtering af - - - Fokus-
29.11.99 affald i form af
motordrevne
køretøjer mv.
panel
B 1046 Depotrådets 0 - Ekspert
af sammensætning
16.12.99 og virksomhed
B 1171 af Kosmetiske
10.10.99 produkter
(ILG)
- 0 Ekspert
B 24 af Forbud mod - - Fokus-
14.01.00 import og salg af
visse nikkelholdige
produkter
panel
B 106 af Kontrol med - - - - Fokus-
01.02.00 risikoen for større
uheld med farlige
stoffer
panel
B 111 af Gebyr og tilskud til
05.02.00 nyttiggørelse af
dæk
- - Ekspert
B 141 af Opkrævning af
25.02.00 miljøbidrag og
udbetaling af
godtgørelse i
forbindelse med
ophugning og
skrotning af biler
- - Ekspert
B 238 af Standard-
31.03.00 vedtægter
- 0 Ekspert
B 264 af Import og eksport 0 - Fokus-
03.04.00 af affald panel
106
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 297 af Begrænsning af
22.04.00 salg og anvendelse
af visse farlige
kemiske stoffer og
produkter
- 0 Ekspert
B 313 af Bekæmpelses-
05.05.00 midler
- - -/+ Ekspert
B 323 af Vindmøllers tilslut-
05.05.00 ning til elnettet
0 + Ekspert
B 369 af Godkendelse af
17.05.00 produktion med
genetisk modificerede
planter og dyr
- 0 Ekspert
B 370 af Godkendelse af
17.05.00 udstilling og
informationsformidling
med
genetisk modificerede
organismer
- 0 Ekspert
B 379 af Godkendelse af
17.05.00 produktion med
genetisk
modificerede
mikroorganismer
- - Ekspert
B 380 af Transport og
17.05.00 import af genetisk
modificerede
organismer
- - Ekspert
B 594 af Kosmetiske
06.06.00 produkter
- 0 Ekspert
B 619 af Affalds- - - - - Fokus-
27.06.00 bekendtgørelsen panel
B 620 af Tilskud til
27.06.00 bortskaffelse af
spildolie
0 + Ekspert
B 675 af Anmeldelse af
27.06.00 flytning af
forurenet jord mv.
0 - Ekspert
SKATTEMINISTERIET
L 19 og Opkrævning af - - - - ++ 0 0 Test-
L 208 skatter og afgifter panel
107

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
L 21 Afskrivning på
husdyr
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 22 Overførsel af tab - 0 0 0 0 Fokuspanel
L 23 Nedsættelse af
administrationsgodtgørelsen
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 24 Ændring af - ++ + 0 0 Testmomsregler
panel
L 26 Handel med piratkopierede
varer
0 0 0 0 + Ekspert
L 27 Svigsbekæmpende
foranstaltninger
mv.
- 0 0 0 0 Ekspert
L 45 Beskatning af lønindkomst
tjent
ved arbejde i
regelmæssig færgeeller
togtrafik
0 + 0 0 0 Ekspert
L 52 Ændring af
proceslisten
0 + ++ 0 0 Ekspert
L 58 Justering af afgiftsskalaer
mv. for
brugte køretøjer
0 0 - 0 0 Ekspert
L 69 Lov om afgift af - - - - - - 0 0 Fokus-
PVC og Phthalater panel
L 74 Ændring af lov om
registreringsafgift
- - - - - 0 Ekspert
L 75 Ændring af lov om
afgift af brændstofforbrug
0 0 + 0 0 Ekspert
L 85 Justering af - - - - - - 0 0 Testpinsepakken
panel
L 88 Skattefrihed for
uddannelsesydelser,rejsegodtgørelser
mv.
0 + + 0 0 Ekspert
L 89 Lov om forskellige
afgiftslove
0 0 - - 0 0 Ekspert
108
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
L 119 Ændring af lov om
afgift af ledningsført
vand
0 ++ - 0 0 Ekspert
L 120 Lov om ændring
af momsloven
0 - - - 0 0 Ekspert
L 121 Ændring af lov om
afgift på natur- og
bygas (reduktion
af skyggeafgift på
naturgas)
0 0 - 0 0 Ekspert
L 122 Bekæmpelse af - - - 0 0 0 Fokusøkonomisk
kriminalitet
panel
L 123 Ændret beregning
af forrentning
0 + - - 0 0 Ekspert
L 154 Investeringsforeninger
mv.
0 + 0 0 0 Ekspert
L 212 Sikkerhed for
skatter og afgifter
0 - 0 - 0 Ekspert
L 236 Genbeskatningsregler
- 0 + 0 0 Ekspert
L 266 Opsigelse af
dobbeltbeskatningsaftale
med
Singapore
0 0 - - 0 0 Ekspert
L 267 Omkostningsdækning
0 0 + 0 0 Ekspert
L 268 Regulering af - - - - - + 0 Fokusspilleautomatmarkedet
panel
L 269 - Væddemål i 0 + 0 ++ + Ekspert
L 271 forbindelse med
heste- og hundevæddeløb
L 287 Udvidelse af
DIS-ordningen
0 0 0 ++ 0 Ekspert
B 725 af Afgift af tinglys- 0 + Ekspert
15.09.99 ning og registrering
af ejer- og panterettigheder
mv.
109

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 159 af Merværdiafgifts-
03.03.00 loven
- - Ekspert
B 221 af Visse regler i
30.03.00 pensionsafkastbeskatningsloven
0 -/+ Ekspert
B 508 af Sikkerhedsstillelse
07.06.00 ved registrering
0 - Ekspert
B 544 af Opkrævning af
19.06.00 afgift af vejbenyttelse
mv.
- 0 Ekspert
SOCIALMINISTERIET
L 57 Dagpenge ved - - - - - - 0 0 Testsygdom
og fødsel panel
L 136 Ændr. af lov om
aktiv socialpolitik
(virksomhedsservice)
0 + 0 0 0 Ekspert
SUNDHEDSMINISTERIET
L 111 Sundhedsvæsenets
centralstyrelse
0 - 0 0 0 Ekspert
L 215 Lov om apoteksvirksomhed
0 - 0 0 0 Ekspert
L 233 Ændring af
medicintilskudsregler
0 - 0 0 0 Ekspert
B 62 af Lægemiddelstyrel- - - - - Ekspert
24.01.00 sens Centrale
Tilskudsregister
(CTR)
B 89 af Medicinsk udstyr til - - Ekspert
04.02.00 invitrodiagnostik
B 137 af Henstandsordning
25.02.00 for kronisk syge
0 - Ekspert
TRAFIKMINISTERIET
L 62 Firmaflyvning - - - 0 0 Ekspert
L 90 Ændring af lov om
godskørsel og lov
om buskørsel
(chaufførvikarer)
0 0 0 - 0 Ekspert
110
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
L 156 Ændring af
færdselsloven
0 0 0 + 0 Ekspert
B 612 af Buskørsel
21.07.99
(ILG)
0 - Ekspert
B 665 af Sikkerhedsråd-
18.08.99 givere for transport
af farligt gods
0 - Ekspert
B 10102 Godkendelse af - 0 Ekspert
af luftfarts-
13.07.99 foretagender
B 130 af Postbefordring af
23.02.00 blade til særligt
lave takster
- 0 Ekspert
B 187 af Buskørsel
20.03.00
- - Ekspert
B 188 af Godskørsel
20.03.00
- - Ekspert
B 216 af Energimærkning
28.03.00 mv. af nye
personbiler
- - Ekspert
B 387 af Firmaflyvning
29.05.00
- - Ekspert
UNDERVISNINGSMINISTERIET
L 250 - Voksenuddan- Opgjort under Arbejdsministeriet
L 260 nelsesreform
ØKONOMIMINISTERIET
L 112 Lov om banker og - +/- - 0 ++ Fokusog
sparekasser panel
L 113 Lov om realkredit- - 0 0 0 0 Fokus-
A og B institutter panel
L 114 Lov om fonds- - +/- 0 0 0 Fokusmæglerselskaber
mv.
panel
L 115 Lov om forsikrings- - +/- 0 0 0 Fokusvirksomheder
panel
L 116 Lov om firma- - 0 0 0 0 Fokuspensionskasser
panel
111

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
L 117 Lov om værdi- - - 0 0 0 Fokuspapirhandlere
panel
L 162 Udbygning af
finansiel statistik
- - - 0 0 0 Ekspert
L 223 Overførsel af Dansk
Landbrugs
Realkreditfond til
realkreditloven
- - 0 0 + Ekspert
L 224 Stormflod og
stormfald
- 0 0 0 0 Ekspert
B 907 af Forsikringsmægleres
01.12.99 årlige indberetning
til Finanstilsynet
- - Ekspert
B 909 af Den praktiske og
01.12.99 teoretiske
uddannelse af
forsikringsmæglere
0 - Ekspert
B 920 af Kapitalgrundlag
12.12.99 for livsforsikringsvirksomhed
- 0 Ekspert
B 10992 Regnskabsaflæg- - - Ekspert
af gelse for realkredit-
14.12.99 koncerner
B 10996 Regnskabs- - - Ekspert
af aflæggelse for
14.12.99 pengeinstitutter,
sparevirksomheder
og visse kreditinstitutter
B 11070 Regnskabs- 0 - Ekspert
af aflæggelse for
14.12.99 fondsmæglerselskaber
B 1020 Beregnings- - 0 Ekspert
af grundlaget for
15.12.99 hensættelser til
dækning af sikring
mod følger af
arbejdsskade
112
BILAG 2
Nummer Navn på Administra- Om- Af- Struk- Vurdepå
lov/ lov/bekendt- tive konse- kost- ledte turel ringsbe-
gørelse kvenser nings- virk- virk- metokendt-
virk- ninger ning de
gørelse
Omstil- Løben-
ning
ling de
B 17 af Opgørelse og - + Ekspert
06.01.00 indberetning af
store engagementer
for pengeinstitutter
mv.
B 20 af Opgørelse og - + Ekspert
10.01.00 indberetning af
store engagementer
for fondsmæglerselskaber
B 29 af Opgørelse og - + Ekspert
18.01.00 indberetning af
store engagementer
for realkreditinstitutter
1 Bekendtgørelse nr. 866 af 18.09.2000 (oplysning om salgspris og enhedspris for
forbrugsvarer) er vurderet i et fokuspanel. Resultatet af panelvurderingen er medtaget
under lovforslaget.
2 Bekendtgørelse nr. 1164 af 29.12.1999 (hjemmeservice) er vurderet i et fokuspanel.
Resultatet af panelvurderingen er medtaget under lovforslaget.
3 Lovforslaget blev første gang fremsat i folketingssamlingen 1998/1999 og blev dengang
vurderet i Testpanelet.
4 Undersøgelsen fandt sted i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i folketingssamlingen
1998/1999.
5 Undersøgelsen fandt sted i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i folketingssamlingen
1998/1999.
6 Efter forelæggelse for Testpanelet blev lovforslaget ændret inden fremsættelsen, så
virksomhedernes administrative arbejde blev mindre.
7 Bekendtgørelse nr. 631 af 27.06.2000 (modtagelse af affald fra skibe samt skibes aflevering
af affald) er vurderet i et fokuspanel. Resultatet af panelvurderingen er medtaget
under lovforslaget.
8 Efter forelæggelse for Testpanelet blev lovforslaget ændret inden fremsættelsen, så
virksomhedernes administrative arbejde blev mindre.
113

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Bilag 3. De væsentligste love og
bekendtgørelser fra folketingsåret
1999/2000
I dette bilag er de væsentligste love, lovpakker og bekendtgørelser
i 1999/2000 beskrevet mere detaljeret. Der indledes med en
beskrivelse af indhold og formål, og derefter gennemgås henholdsvis
de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser.
I de tilfælde, hvor de administrative konsekvenser er vurderet
i Testpanelet eller et fokuspanel, kan den samlede vurdering
læses på www.eogs.dk 1 .
Opkrævningsloven
(L 19 og L 20, Skatteministeriet)
Formålet ved opkrævningsloven er at samle og forenkle opkrævningsreglerne
for en række skatter og afgifter, som virksomhederne
afregner med Told- og Skattestyrelsen, dog ikke personog
selskabsskat eller told. Samtidig nedsættes morarenten ved for
sen betaling af skat eller afgift med 0,3 pct. til 1,0 pct., og den
skal for fremtiden følge udviklingen i markedsrenten.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den lavere morarente letter erhvervslivets omkostninger med 90
mio. kr. i 2001, 170 mio. kr. i 2002 og når derefter et niveau på
140 mio. kr. i 2005. Der er ingen afledte eller strukturelle virkninger
ved loven.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget er et eksempel på, at Testpanelet kan være med til
at påvise utilsigtede administrative konsekvenser. Testpanelet
blev bedt om at vurdere lovforslaget, og virksomhederne forventede
en meget stor stigning i de løbende administrative byrder.
Idet formålet med lovforslaget bl.a. var en forenkling af reglerne,
var resultatet af undersøgelsen overraskende. En række
virksomheder fra Testpanelet blev derfor inviteret til et møde,
hvor de forklarede, hvad de administrative byrder bestod i.
Virksomhederne argumenterede, at det administrative personale
ville opleve en spidsbelastning, hvis alle afregningsfrister blev
harmoniserede. Harmoniseringen af afregningsfristerne blev
efterfølgende taget ud af lovforslaget. Virksomhederne må der-
1 Klik på ”Adm. lettelser”, derefter på ”Enhed for erhvervsregulering”, på ”konsekvensvurderinger”
og endelig på ”evalueringer i folketingsåret 1999/2000”.
114
for forventes at opleve væsentlig færre administrative byrder,
end den oprindelige vurdering i Testpanelet viste.
BILAG 3
Nedsættelse af administrationsgodtgørelse
(L 23, Skatteministeriet)
Loven halverer administrationsgodtgørelsen til mindre virksomheder
i 2000 og afskaffer den helt i 2001. Administrationsgodtgørelsen
har vist sig ikke at være målrettet nok i forhold til
de administrative byrder. En del af puljen er overført til
ErhvervsServicepuljen (se L 105 nedenfor).
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven påvirker ca. 190.000 virksomheder. Virksomheder uden
ansatte mister et tilskud på 6.000 kr., virksomheder med én
ansat mister 4.000 kr., og virksomheder med to ansatte mister
2.000 kr. Samlet betyder det, at erhvervslivet vil miste 300 mio.
kr. i 2000 og derefter 600 mio. kr. fra 2001.
Administrative konsekvenser
Forslaget betyder ingen ændringer i virksomhedernes administrative
arbejde.
Den grønne pakke (L 50, L 51, L 52 og L 53,
Miljø- og Energiministeriet, Arbejdsministeriet
og Skatteministeriet) 2
Den grønne pakke justerer de grønne afgifter for erhvervslivet.
Justeringen er lavet på baggrund af evalueringsrapporten
”Evaluering af grønne afgifter og erhvervene” (februar 1999) og
drøftelser mellem erhvervsministeren og Industriens Udviklingsgruppe.
Evalueringsrapporten konkluderer, at den grønne pakke opfylder
det oprindelige mål om at sikre en mindre CO2-udledning
på en økonomisk effektiv måde og uden at skade virksomhedernes
internationale konkurrenceevne. Rapporten viser også, at
fremstillingserhvervene er blevet belastet hårdere, end man forventede,
da pakken blev vedtaget, mens handels- og serviceerhvervene
omvendt er blevet belastet mindre. Formålet med
den grønne lovpakke er derfor at rette op på den skæve belastning
af erhvervene og sikre en større miljøeffekt. Desuden skal
ændringerne sikre en lettere administration for virksomhederne.
2 Ikrafttræden af L 51 og L 52 er afhængig af godkendelse af EU-Kommissionen.
115

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
L 50 opretter en ny tilskudspulje på 175 mio. kr. til energieffektivisering
i industrien og indeholder desuden to vigtige ændringer.
For det første skelnes mellem industrien og den øvrige del
af erhvervslivet for at målrette den nye pulje mod industrien.
For det andet kan elforsyningsvirksomheder, der opererer på
markedsvilkår, nu indgå i industrielle kraftvarmeprojekter med
tilskud.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Tilskuddet har en positiv betydning for de direkte omkostninger
i de virksomheder, der vælger at investere i energieffektivisering
(i alt 175 mio. kr.). Erfaringer fra de hidtil gennemførte
projekter viser, at projekterne - udover sparede energiudgifter
for virksomhederne - har medført en række andre langsigtede
fordele. Energieffektiviseringen har ofte skabt mere fremtidssikrede
anlæg, som giver øget driftssikkerhed, bedre miljøforhold
og mindre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Administrative konsekvenser
Virksomhederne kan have begrænsede administrative omkostninger
ved ansøgning om investeringstilskuddet. Miljø- og
Energiministeriet har vurderet, at de løbende byrder på samfundsplan
vil være mindre end 10.000 timer årligt.
L 51 fjerner kravet om, at virksomhederne skal gennemføre et
energisyn, når de indgår en aftale om energieffektivisering med
Energistyrelsen. Til gengæld bliver der stillet krav om, at der
skal implementeres et udbygget energiledelsessystem. For virksomheder
med særligt store energiudgifter er der mulighed for
at få en lempelse i afgiftsbetalingen, hvis der indgås en aftale
med Energistyrelsen om energibesparelser. På samme måde kan
virksomheder med store rumvarmeudgifter også indgå en aftale
om energibesparelse mod en lempelse af rumvarmeafgiften. I
dag eksisterer der en bundgrænse på 20.000 kr. ved udbetaling
af tilskud til virksomhederne (dog 10.000 kr. for væksthuse).
Denne bundgrænse vil blive fjernet, hvis virksomhederne indgår
aftale med Energistyrelsen på grundlag af en fællesaftale
med en branche eller en gruppe af virksomheder.
116
BILAG 3
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven medfører en lempelse i virksomhedernes direkte omkostninger.
Det skønnes, at disse lempelser vil virke med 3/4 kraft i
2001 og med fuld virkning i 2002. For det første forventes en
fjernelse af bundfradraget og en stigning i antallet af aftaler om
energibesparelser at medføre en øget udbetaling til virksomhederne
på 5-10 mio. kr. For det andet skønnes en lempelse af
rumvarmeafgiften at betyde en lettelse på 20-25 mio. kr.
Det forventes, at virksomhedernes afledte omkostninger mindskes,
da de sparer omkostninger til energisyn. Loven har ingen
indvirkning på virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne.
Administrative konsekvenser
Med lovforslaget bliver det lettere for virksomhederne at indgå
aftaler. Miljø- og Energiministeriet vurderer, at det samlede
antal virksomheder vil få løbende lettelser på op til 10.000 timer
årligt.
L 52 nedsætter beskatningen af energi til vækstlys i gartnerier.
Desuden foretages der to ændringer i den såkaldte procesliste
over energiintensive processer. Proceslisten opdeler de produktionsprocesser
virksomhederne benytter, efter om de bruger
meget eller lidt energi. Energi, der benyttes til fremstilling af
tørmælk og foderstoffer, vil fremover blive beskattet som let
proces og dermed delvist med en lavere sats. På samme måde vil
energi anvendt til rumopvarmning i jernstøberier, staldbygninger
og i forbindelse med hærdning af glasfibre blive beskattet
som let proces og dermed til en lavere sats.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Virksomhedernes direkte omkostninger mindskes med ca. 23
mio. kr. fra 2000 3 . Loven har ingen afledte eller strukturelle virkninger.
Administrative konsekvenser
Skatteministeriet har foretaget en ekspertvurdering af lovforslaget.
Overordnet forventes nettovirkningen af forslaget at være
en lettelse på mindre end 10.000 timer årligt på samfundsplan.
Enkelte erhverv vil opleve en beskeden administrativ merbelastning
ved den udvidede adgang til tilbagebetaling af afgifter.
Modsat er der andre erhverv, der vil opleve administrative lettelser,
da de vil kunne foretage en lettere opdeling af energiforbruget
på rumvarme, let proces og tung proces.
3 Ændringen afventer godkendelse i EU-Kommissionen, men vil blive gennemført med
tilbagevirkende kraft fra 2000, når godkendelsen foreligger.
117

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
L 53 nedsætter arbejdsgivernes ATP-kompensation med 198 kr.
pr. fuldtidsbeskæftiget for at finansiere de udgiftskrævende
justeringer af den grønne pakke for erhvervene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Virksomhedernes direkte omkostninger øges med 270 mio. kr.
fra og med 2001. Loven har ingen afledte eller strukturelle virkninger.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser.
Samlet set vil den grønne pakke være omkostningsneutral for
erhvervslivet, idet der sammen med lovpakken sker en forhøjelse
af puljen til renere produkter. Der forventes langsigtede,
strukturelle fordele som følge af energieffektivisering.
Lov om betalingskort
(L 63, Erhvervsministeriet)
Loven er en forenkling og modernisering af den eksisterende
lov om betalingskort (fx Visa). Loven medfører blandt andet, at
brugere af betalingskort:
■ sikres mod vidtgående tab, hvis betalingskortet bliver misbrugt
■ sikres mod videregivelse af oplysninger (registerreglen)
■ har krav på refusion af restværdien på et forudbetalt betalingsmiddel
efter gyldighedsperiodens udløb.
Desuden medfører loven, at udstedere af betalingskort ikke længere
skal begrunde eventuelle afslag på en ansøgning.
Formålet med loven er at opnå en sikker og effektiv udvikling
på betalingskortområdet ved at bruge den nyeste teknologiske
udvikling. Der er lagt vægt på at opnå en mere enkel og fleksibel
detailregulering. Dels for at minimere omkostningerne og skabe
administrative lettelser for erhvervslivet, dels for at skabe mulighed
for en øget indtjening ved at åbne op for udvikling af nye
produkter, ydelser og forretningsgange.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven forbedrer sikkerheden ved brug af nye betalingsmidler.
Virksomhederne får på denne måde bedre mulighed for at
udnytte handel over Internettet og andre nye kanaler. Dette øger
konkurrencen, og indebærer derfor en positiv strukturel effekt.
118
Loven betyder dog, at erhvervslivet pålægges en række afledte
omkostninger. For det første medfører de nye regler om tab ved
misbrug af betalingskort, at virksomhederne må bære tab, der
ellers kunne være pålagt forbrugerne. For det andet begrænser
registerreglen virksomhedernes videregivelse af data. Endelig
medfører kravet om refusion af restværdien på et forudbetalt
betalingsmiddel også en omkostning for virksomhederne.
Omkostningerne må dog forventes at blive mere end opvejet af
en større anvendelse af internethandel.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget har været vurderet i Testpanelet. Knap 20 pct. af
virksomhederne forventer at være omfattede af lovforslaget. Der
forventes løbende administrative byrder pga. refusion af restværdi
på udløbne forudbetalte betalingsmidler, og der ventes
lettelser i forbindelse med forenklede regler om anmeldelser,
oplysningspligt og kvitteringskrav. De nærmere administrative
konsekvenser er præsenteret i bilagsboks 3.1.
Bilagsboks 3.1 Forventede administrative
konsekvenser af betalingskortloven
Andel berørte Konsekvenser pr. Samfundsniveau i
virksomheder virksomhed timer
Omstillingsbyrder 1% 3 timer *
Løbende byrder 3% 30 timer årligt 14.000-100.000
Løbende lettelser 3% 36 timer årligt 22.000-200.000
* Opregning til samfundsniveau ikke mulig pga. for få besvarelser
BILAG 3
PVC-loven (L 69, Skatteministeriet)
PVC-loven lægger afgift på visse varer, som indeholder pvc og
phthalater. Formålet er at begrænse anvendelsen af disse stoffer,
fordi de er skadelige for miljøet. Afgiften pålægges både danskproducerede
og importerede varer. Afgiften for varer, der eksporteres,
vil blive refunderet. Afgiften er udformet som en
kg.sats, hvor afgiftsgrundlaget er varenes nettovægt. Satsen er
bestemt ud fra forventningerne til produkternes gennemsnitlige
pvc- og phthalatindhold. Udgangspunktet er en afgift på 2 kr.
pr. kg. pvc og 7 kr. pr. kg phthalat. For enkelte produkter er
afgiften dog udformet som en stykafgift, fx pr. ringbind. Det
forventes, at afgiften vil udgøre 5-15 pct. af de afgiftspligtige
varers værdi - i enkelte tilfælde dog højere.
119

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven vurderes at pålægge erhvervslivet direkte omkostninger
på ca. 60 mio. kr. i 2000 gradvist faldende til ca. 95 mio. kr.
efterhånden som afgiften reducerer forbruget af pvc. Loven har
ingen afledte eller strukturelle virkninger.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget blev vurderet af et fokuspanel. Ca. 1.000 virksomheder
forventes at være omfattet af lovforslaget. Virksomhederne
forventede både store omstillings- og løbende byrder, jf.
bilagsboks 3.2. Som følge af fokuspanelets vurdering samt Skatteministeriets
dialog med branchen blev der foretaget en tilpasning
af lovforslaget med henblik på at gøre det lettere for virksomhederne
at administrere. Bl.a. blev et forslag om lageropgørelse
for ikke-registrerede virksomheder fjernet fra lovforslaget,
og ikrafttrædelsestidspunktet blev rykket fra 1. januar 2000
til 1. juli 2000, så virksomhederne havde bedre tid til at ændre
deres regnskabsprogram. Et nyt fokuspanel vurderede derefter
det reviderede lovforslag, jf. bilagsboks 3.2. Virksomhederne
forventer omstillingsbyrder i forbindelse med omlægning af
regnskabsprogrammer og løbende administrative byrder i
forbindelse med registrering hos offentlige myndigheder samt
indhentning af leverandørerklæringer. De samlede administrative
byrder er stadig væsentlige i det reviderede lovforslag, men
betydeligt mindre end ved det oprindelige lovforslag. Fx vurderer
60 pct. af virksomhederne, at de får løbende byrder mod ca.
80 pct. ved det oprindelige lovforslag. Desuden er gennemsnittet
for de løbende byrder betragteligt lavere i det reviderede
lovforslag.
120
Bilagsboks 3.2 Forventede administrative
konsekvenser af PVC-loven
Andelen af berørte virksomheder:
Omstillingsbyrder Løbende byrder årligt
1. lovudkast 87% 81%
2. lovudkast 58% 60%
Samfundsniveau i timer:
Omstillingsbyrder Løbende byrder årligt
1. lovudkast 8.000-16.000 51.000-160.000
2. lovudkast 6.000-18.000 25.000-69.000
Byrdeniveau pr. berørt virksomhed i timer:
Omstillingsbyrder Løbende byrder årligt
1. lovudkast 14 130
2. lovudkast 21 75
Forhøjelse af dieselafgiften
(L 89, Skatteministeriet)
Loven øger afgiften på diesel med 23 øre pr. liter. Loven hæver
desuden afgiften på en række gasser, der benyttes til motorbrændstof.
Loven er et led i regeringens finanslovsaftale for
2000.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven medfører en forøgelse af erhvervslivets direkte omkostninger
på 335 mio. kr. om året fra 2001. Loven har ingen afledte
eller strukturelle konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Loven har ingen administrative konsekvenser.
BILAG 3
121

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
ErhvervsService (L 105, Erhvervsministeriet)
Formålet med lov om ErhvervsService er at lette de administrative
byrder for små og mellemstore virksomheder4 . Ideen er, at
mindre virksomheder trygt skal kunne overlade deres administrative
opgaver til professionelle udbydere, så virksomhederne
kan koncentrere sig om deres egentlige kerneforretninger. For at
skabe et sikkert og gennemsigtigt marked for administrative
serviceydelser af høj kvalitet indeholder loven en godkendelsesordning
for udbydere af ErhvervsService. Med loven indføres
samtidig en ErhvervsService-pulje på 150 mio. kr., der kan dække
op til 80 pct. af udgifterne til etablering og opgradering af en
IT-platform ved en virksomheds overgang til at modtage
ErhvervsService. Puljen kan kun søges af virksomheder med
mellem en og ti ansatte.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Åbningen af det nye marked for erhvervsservice skaber i sig
selv en mindre strukturel effekt. Små virksomheder kan
endvidere opnå tilskud til IT-investeringer (i alt 150 mio. kr.
fra 2000-2002).
Administrative konsekvenser
Loven indeholder ikke i sig selv en egentlig reduktion af de
administrative byrder. Men en overførelse af arbejdsopgaver
(som løn- og finansbogholderi samt indberetninger til det
offentlige) til professionelle ErhvervsService-leverandører
skønnes at medføre en stor administrativ aflastning for små
virksomheder. Undersøgelser viser, at mindre virksomheder kan
spare op til 3/4 af den tid, de i dag bruger på administration,
ved at overgå til ErhvervsService.
Modernisering af den finansielle sektor
(L 112 - L 117, Økonomiministeriet)
L 112, L 113A og B, L 114, L 115, L 116 og L 117 er gennemført
på baggrund af anbefalinger fra Udvalget om den finansielle sektor
år 2000 og er rettet mod at styrke tilsynet med finansielle
koncerner. Der indføres følgende:
■ Finanstilsynet skal godkende aktionærer i holdingselskaber,
der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i
finansielle virksomheder samt selskabernes ledelsesegnethed
4 ErhvervsService er nærmere beskrevet i kapitel 4.
122
BILAG 3
og hæderlighed. Finanstilsynet får også mulighed for at forlange,
at sådanne holdingselskaber afhænder kapitalandelen
samt udskiller de finansielle virksomheder i en separat
koncern.
■ Erhvervsudviklingsforeninger får lettere adgang til at investere
i unoterede aktier ved at lade foreningerne investere gennem
enheder, der udelukkende investerer de modtagne midler
i aktier og anparter i unoterede selskaber.
■ Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede
risici inden for koncerner udvides adgangen til at videregive
kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber.
Dette omfatter ikke oplysninger om rent private forhold,
og som altovervejende hovedregel ikke privatkundeoplysninger.
Oplysningerne kan ikke videregives i markedsføringseller
rådgivningsøjemed.
■ En finansiel virksomhed vil i fællesskab med en eller flere
andre virksomheder kunne drive alle former for erhvervsvirksomhed.
Virksomheden må blot ikke drives i fællesskab
med en anden finansiel virksomhed, som indgår i koncern
med den pågældende financielle virksomhed, og for så vidt
angår forsikringsselskaber tillige i administrationsselskaber.
■ Virksomheder i den finansielle sektor skal fremover fradrage
skatteaktiver ved opgørelse af den ansvarlige kapital. Det vil
betyde et mindre fald i solvensen for et mindre antal virksomheder.
■ Balanceprincippet for realkreditinstitutter bliver moderniseret
og giver en større fleksibilitet og derfor bedre konkurrenceevne.
■ Virksomhedsområdet for Finansieringsinstituttet for Industri
og Håndværk A/S (FIH) udvides, så det i højere grad
kan tilbyde de samme ydelser som pengeinstitutterne.
■ Realkreditlovens bestemmelser om stemmeretsbegrænsning
ophæves.
■ Adgangen for institutionelle investorer til at blive medlem af
fondsbørsen, for at kunne handle direkte på fondsbørsen,
bliver udvidet. Formålet er at øge konkurrencen på markedet
for værdipapirer.
123

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovene giver mulighed for et bedre tilsyn med den finansielle
sektor, og åbner for en øget konkurrence på det finansielle
område. Små og mellemstore virksomheders adgang til kapital
forbedres, idet erhvervsudviklingsforeninger får lettere adgang
til at investere i unoterede aktier. Endelig vil den udvidede
adgang til direkte handel på børsen øge konkurrencen på markedet
for handel med værdipapirer. Lovene forbedrer derfor den
strukturelle konkurrenceevne i den finansielle sektor og for de
små og mellemstore virksomheder.
De øgede udgifter for Finanstilsynet dækkes af de finansielle
virksomheder og anslås til 800.000 kr. årligt.
Administrative konsekvenser
Alle lovforslagene er blevet vurderet i fokuspaneler. Generelt
forventes der løbende byrder i forbindelse med, at virksomhederne
skal vejlede kunderne om den udvidede adgang til at
videregive kundeoplysninger. Til gengæld forventes der løbende
lettelser i forbindelse med adgangen til at videregive kundeoplysninger
samt ophævelsen af kravet om indberetning af kapitalandele.
Desuden forventes det, at harmoniseringen af reglerne inden
for EU letter udvekslingen af oplysninger over landegrænser.
I bilagsboks 3.3 er resultaterne fra de seks fokuspaneler
sammenfattet.
Bilagsboks 3.3 Forventede administrative
konsekvenser af L 112 - L 117
Omfattede virksomheder Omstillings- Løbende Løbende
byrder byrder lettelser
L 112 Ca. 200 pengeinstitutter 21% 9% 13%
L 113 9 realkreditinstitutter
L 114 Ca. 100 fondsmæglerselskaber
30% - -
og investeringsselskaber 14% 14% 9%
L 115 Ca. 200 forsikringsvirksomheder 24% 18% 4%
L 116 64 firmapensionskasser 6% - -
L 117 5 værdipapirhandlere 20% 20% -
Note: Det har ikke været muligt at opregne besvarelserne fra fokuspanelerne til samfundsniveau.
Derfor angiver tabellen alene andelen af virksomheder, der forventer at
opleve administrative konsekvenser af de enkelte love.
124
Ændring af momsloven
(L 120, Skatteministeriet)
L 120 forkorter betalingsfristen for moms med 21 dage (fra 61
til 40 dage) for virksomheder med en momspligtig omsætning
på mere end 10 mio. kr. Loven er et led i regeringens finanslovaftale
for 2000.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven forringer de store virksomheders likviditet og påfører
dem et rentetab. Tabet er 550 mio. kr. før overvæltning i 2000.
Loven har ingen afledte eller strukturelle virkninger.
Administrative konsekvenser
Den afkortede kredittid for moms betyder, at der er færre dage
til at udarbejde momsopgørelsen for store virksomheder. Skatteministeriet
vurderer, at de administrative konsekvenser er
begrænsede, og at de løbende byrder på samfundsplan er mindre
end 10.000 timer årligt.
Nedsættelse af ATP-kompensation
(L 126, Arbejdsministeriet)
L 126 nedsætter statens kompensation for arbejdsgiverens ATPbidrag
med 350 mio. kr. for at forbedre statens budget.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven reducerer virksomhedernes ATP-kompensation og øger
derved de direkte omkostninger med 350 mio. kr. fra 2000.
Loven har ingen afledte eller strukturelle effekter.
Administrative konsekvenser
Loven har ingen administrative konsekvenser
BILAG 3
125

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Godkendelse af biocider
(L 157, Miljø- og Energiministeriet)
L 157 fastsætter regler for godkendelse af beskyttelsesmidler
mod bl.a. insekter (biocider). Det er en implementering af et
EU-direktiv om harmoniserede regler for godkendelse og markedsføring
af en række bekæmpelsesmidler; de såkaldte biocidmidler
(fx insektmidler, træbeskyttelse, desinfektionsmidler og
konservering). Direktivet skelner mellem EU-godkendelse af
aktivstoffer og nationale godkendelser af biocidmidlerne.
Konsekvensen af direktivet er, at der stilles en række nye krav til
producenterne, før stofferne kan godkendes. På grund af direktivets
overgangsregler vil de nye krav først opstå gradvist over
en tiårig periode.
Formålet er at sikre, at biocidmidler kun markedsføres eller
anvendes, hvis det eller de indeholdte aktivstoffer er optaget på
en fælles EU-positivliste, og midlet er godkendt i de enkelte
medlemslande efter de fælles godkendelsesprincipper.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven betyder som udgangspunkt en betydelig stigning i udgifter
til godkendelse af biocider. Dog vil der på sigt opstå besparelser
i forbindelse med markedsføring i flere EU-lande som
følge af harmoniseringen, som betyder, at virksomhederne kun
skal følge ét regelsæt i alle lande. Efter direktivet kan der opnås
gensidig anerkendelse i et land af en godkendelse givet i et
andet land.
Loven forventes dog at få begrænsede konsekvenser for Danmark,
da det overvejende er store internationale firmaer, der
står bag produktionen af både aktivstoffer og biocider. En
ansøgning om dansk godkendelse vil derfor typisk komme fra
en importør eller en dansk afdeling af en større udenlandsk
kemikalieproducerende virksomhed.
Udgifterne til fremskaffelse af de krævede data om et aktivstofs
miljø- og sundhedsmæssige risici skønnes at være mellem 12 og
30 mio. kr. De tilsvarende udgifter i forbindelse med godkendelsen
af et biocid skønnes at ligge mellem 100.000 og 1,5 mio. kr.
126
BILAG 3
Der vil herudover være et gebyr for sagsbehandlingen på
omkring 1,3 mio. kr. for at vurdere et nyt aktivstof og ca. 80.000
kr. for godkendelsen af et biocid, hvor Danmark er førsteland.
For mindre ressourcekrævende godkendelsesvirksomhed (parallelgodkendelse,
gensidig anerkendelse, ændringer mv.) vil gebyret
være 5.000–20.000 kr. Gebyret på EU-niveau forventes at ligge
i samme størrelsesorden.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med
oplysninger til at kunne vurdere, hvor mange danske producenter,
der vil søge om godkendelse. Det er derfor ikke muligt at
skønne over de samlede direkte og afledte omkostninger.
Loven vurderes ikke at have betydning for erhvervslivets strukturelle
konkurrenceevne.
Administrative konsekvenser
Der vil være administrative byrder forbundet med fremskaffelse
af dokumentation samt ansøgning om godkendelse. Miljø- og
Energiministeriet vurderer, at der vil være tale om omstillingsbyrder
på mere end 10.000 timer på samfundsplan. På sigt vil
der som følge af de harmoniserede regler være tale om administrative
lettelser for så vidt angår de biocidmidler, som også er
godkendelsespligtige i dag efter den nuværende godkendelsesordning.
Lånegarantier
(L 194 A og B, Erhvervsministeriet)
Formålet med L 194 A og B er at lette de mindre virksomheders
finansieringsproblemer. Der oprettes en lånegarantiordning for
mindre virksomheder under VækstFonden, som fungerer ved,
at VækstFonden stiller garanti på op til 75 pct. af et låns hovedstol
til pengeinstitutter. Låneren skal til gengæld betale en årlig
præmie samt en stiftelsesprovision. Ordningen er alene rettet
mod virksomheder med mindre end 100 ansatte, og lånet skal
benyttes til aktiviteter indenfor innovation samt markeds- og
organisationsudvikling.
Samtidig giver loven VækstFonden mulighed for at medfinansiere
særligt risikobetonede, men perspektivrige projekter med en
kombination af lån og kapitalindskud. Endvidere får VækstFonden
mulighed for at formidle kontakt mellem private investorer
og små og mellemstore virksomheder. Det kan ske ved, at
VækstFonden opretter og driver særlige mødesteder for investorer
og virksomheder, såkaldte business angles netværk.
127

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der afsættes 25 mio. kr. om året til dækning af forventet nettotab
på lånene. Det vigtigste resultat for de mindre virksomheder
ved ordningen er, at der forventes en lettere adgang til investorer,
der er villige til at tage en større risiko.
Den risikovillige kapital forventes at øges med op til 300 mio.
kr. om året. Loven forbedrer adgangen til finansiering i vidensbaserede
og udviklingsorienterede virksomheder, der har svært
ved at stille sikkerhed for deres investering, idet deres aktiver i
stigende grad udgør viden, patenter mv. Loven forbedrer således
virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne.
Administrative konsekvenser
VækstFonden har ekspertvurderet lovforslaget, og lånegarantierne
kan betyde en mindre administrativ byrde for pengeinstitutter,
der på virksomhedernes vegne skal søge om garantier i
VækstFonden. Virksomhederne og pengeinstitutter skal bl.a.
opfylde en række konkrete rapporteringskrav. Den administrative
byrde vil afhænge af den konkrete udformning. Intentionen
er, at ordningen skal tilpasses pengeinstitutternes forretningsgange
for at minimere de administrative byrder. Både omstillingsbyrder
og løbende årlige byrder forventes at være mindre
end 10.000 timer på samfundsplan.
Ændring af reglerne for fjernsalg
og markedsføring (L 213, Justitsministeriet)
L 213 ændrer lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven
og en række andre love med det formål at øge forbrugerbeskyttelsen
ved fjernsalg og uanmodet direkte markedsføring.
For det første forbedres forbrugernes fortrydelsesret ved
fjernsalg. For det andet skal erhvervsdrivende fremover give forbrugeren
en række oplysninger ved fjernsalg, fx ved teleshopping
og internethandel. For det tredje begrænses direkte markedsføring.
Dvs., at erhvervsdrivende ikke må rette direkte henvendelse
til forbrugeren ved brug af elektronisk post, telefax
eller automatisk telefonopkaldssystem, medmindre forbrugeren
har anmodet om det. Det betyder, at en erhvervsdrivende første
gang, der rettes henvendelse til en potentiel kunde, skal undersøge
i CPR-registret, om personen har frabedt sig denne type
henvendelser. Denne undersøgelse skal foretages en gang i kvartalet.
128
BILAG 3
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven vil betyde omkostninger for virksomheder, der benytter
sig af direkte markedsføring. De vil få en udgift til at checke
CPR-registret, inden de kan kontakte potentielle kunder. Det
vurderes ikke, at loven påvirker den strukturelle konkurrenceevne.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget har været forelagt Testpanelet. Ca. 18 pct. af virksomhederne
forventer at være omfattet af lovforslaget. Disse
virksomheder pålægges to nye administrative pligter: Den øgede
oplysningspligt ved fjernsalg og checket i CPR-registret ved
direkte markedsføring.
36 pct. af de omfattede virksomheder forventede at få omstillingsbyrder
på gennemsnitligt 24 timer, og 64 pct. forventede
løbende administrative byrder på gennemsnitligt 170 timer
årligt. Nogle få virksomheder forventede særligt store byrder,
hvilket påvirker gennemsnittet betydeligt.
Blandt andet på grund af Testpanelets vurdering foretog Justitsministeriet
efterfølgende en ændring i lovforslaget, så det bliver
mindre byrdefuldt for virksomheder, der benytter direkte markedsføring.
Fremfor at virksomhederne skal henvende sig til
CPR-registret med en liste over de personer, de ønsker at kontakte,
vil CPR-registret lave en liste over de personer, der har
frabedt sig direkte markedsføring. Denne liste kan virksomhederne
sammenholde med deres egen liste og se, hvilke personer
de ikke må kontakte. Listen vil blive tilgængelig på diskette, CDrom,
ved filoverførelse eller papir. Virksomhederne kan derfor
vælge den løsning, der passer dem bedst.
Elektroniske signaturer
(L 229, Forskningsministeriet)
L 229 vedrører de virksomheder, som certificerer elektroniske
signaturer (nøglecentre), der anvendes i forbindelse med handel
mv. på Internettet. Loven fastlægger en række tekniske og sikkerhedsmæssige
minimumskrav, som stilles til nøglecentrene.
Telestyrelsen skal føre tilsyn med, at kravene til nøglecentrene
overholdes. Loven er en vigtig forudsætning for en effektiv og
sikker anvendelse af elektronisk kommunikation.
129

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
For nøglecentrene medfører tilsynsordningen en øget tillid til
anvendelse af elektroniske signaturer og certifikater. Loven
bidrager dermed til at skabe et bedre forretningsgrundlag for
nøglecentrene. På sigt er det intentionen at indføre regler om, at
statens udgifter til Telestyrelsens tilsyn skal afholdes af nøglecentrene.
På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at sige
noget om gebyrets størrelse.
For erhvervslivet vil adgangen til elektronisk kommunikation,
baseret på fælles standarder og et højt sikkerhedsniveau, medføre
rationaliseringsgevinster og øge virksomhedernes konkurrenceevne.
Dette sker gennem en forbedret mulighed for elektronisk
samspil med andre virksomheder. Udbredelsen af elektroniske
signaturer må desuden vurderes at være en væsentlig
forudsætning for udviklingen af elektronisk handel, der kan
føre til væsentlige økonomiske besparelser.
Administrative konsekvenser
Forskningsministeriet har ekspertvurderet lovforslaget, og forventer,
at nøglecentrene vil opleve en omstillingsbyrde i forbindelse
med indsendelse af diverse oplysninger til Telestyrelsen.
Byrden forventes dog at være mindre end 10.000 timer på samfundsplan.
På lang sigt forventes der en lettelse af virksomhedernes administrative
arbejde med de øgede muligheder for elektronisk indberetning
af oplysninger til det offentlige 5 .
Voksenuddannelsesreformen
(L 250 - 260, Arbejdsministeriet og
Undervisningsministeriet)
L 250 - 260 gennemfører uddannelsesreformen, der blev aftalt i
forbindelse med Finanslov 2000. Reformen skaber et samlet
voksenuddannelsessystem, der består af en række elementer:
■ Grunduddannelse for voksne (GVU).
■ Uddannelser (VVU) på videregående niveauer, henholdsvis
Videregående Voksenuddannelser, Diplomuddannelser og
Masteruddannelser.
■ Forberedende voksenundervisning (FVU), der giver grundlæggende
færdigheder i dansk og regning.
5 Se afsnittet om e-administration i kapitel 4.
130
BILAG 3
Arbejdsmarkedets parter og virksomhedernes styring af systemet
bliver også ændret som følge af reformen. Fremover knyttes
ansvaret for indholdet af uddannelserne i større grad til finansieringen.
Der nedsættes en bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UdannelsesFinansiering og et mindre antal Efteruddannelsesudvalg
med deltagelse fra arbejdsmarkedets parter.
Reformens formål er bl.a. at sikre, at voksenuddannelserne i
højere grad målrettes mod kompetencegivende uddannelser for
kortuddannede.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Loven har ikke umiddelbart direkte eller afledte konsekvenser,
men loven bidrager til at opkvalificere kortuddannede, så virksomhederne
får lettere adgang til uddannet arbejdskraft. På den
måde styrkes erhvervslivets strukturelle konkurrenceevne.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan
vælge at foreslå, at der opkræves et arbejdsgiverbidrag, hvilket
vil øge virksomhedernes omkostninger. Der kan også blive tale
om øgede omkostninger, hvis bestyrelsen vælger at gøre brug af
muligheden for at nedsætte statstilskuddet til henholdsvis drift
og/eller godtgørelse i visse uddannelser. Dette afhænger af, om
arbejdsgiverne fortsat vælger at gøre brug af uddannelserne. Et
kollektivt arbejdsgiverbidrag vil kræve vedtagelse af en ny lov i
Folketinget.
Administrative konsekvenser
Loven har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger
(B 740 af 23.9.99, Indenrigsministeriet)
Reglerne om brandsikkerhed i forsamlingshuse, hoteller og skoler
mv. blev skærpet i 1999. Baggrunden var diskoteksbranden i
Göteborg i 1998, hvor mange mennesker døde. Formålet med
bekendtgørelsen er at sikre bedre brandsikkerhed. Derfor stilles
der fremover flere krav til lokaler, hvor mange mennesker samles.
For lokaler til mellem 50 og 150 personer skal der udarbejdes
en lokalebeskrivelse og opgives visse oplysninger om ejeren.
Derudover skal ejere af lokaler til over 150 personer udarbejde
en brand- og evakueringsinstruks, og der skal løbende føres
driftsjournal og tilsyn.
131

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Administrative konsekvenser
Bekendtgørelsen har været vurderet i et fokuspanel. Knap 4.000
virksomheder menes at være omfattet af reglerne. Knap halvdelen
af virksomhederne forventer omstillingsbyrder i forbindelse
med udarbejdelse af lokalebeskrivelse eller brandinstruks, jf.
bilagsboks 3.4. Lidt under en tredjedel forventer væsentlige
løbende byrder, primært som følge af arbejdet med at føre
løbende journal over lokalerne, jf. bilagsboks 3.4.
Bilagsboks 3.4 De forventede administrative
konsekvenser af bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger
Andel berørte Konsekvenser pr. Samfundsniveau i
virksomheder virksomhed timer
Omstillingsbyrder 44% 5 timer 2.000-15.000
Løbende byrder 27% 100 timer årligt 18.000-180.000
Bekendtgørelse om håndtering af affald i
form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner
heraf (B 860 af 29.9.99, Miljø- og
Energiministeriet)
Bekendtgørelsen betyder, at der indføres nye regler for, hvordan
gamle biler og andre motorkøretøjer skal ophugges. Formålet
med de nye regler er at sikre, at affaldet behandles og genanvendes
på en miljømæssigt forsvarlig måde. Bekendtgørelsen
omfatter autoophuggere og autoværksteder.
Virksomhederne pålægges at fjerne specielle miljøskadelige
materialer og stoffer på en bestemt måde. Fx skal alle væsker
aftappes og opbevares i hver sin beholder. Affaldet skal afleveres
til en kommunal indsamlingsordning eller til en speciel godkendt
virksomhed.
Derudover skal virksomhederne føre et register over de køretøjer,
de modtager. Registeret skal indeholde oplysninger om,
hvor meget og hvilken type affald virksomhederne har behandlet,
samt navn og adresse på de virksomheder, der har modtaget
affaldet. Registeret skal føres elektronisk og indberettes til Miljøstyrelsen
efter anmodning.
132
BILAG 3
Desuden skal virksomheder, der ophugger person- og varebiler,
etablere et miljø- eller kvalitetsstyringssystem efter ISO
9000/14000-serien eller registreres som EMAS-virksomhed 6 .
Ved udarbejdelse af systemet skal der bl.a. laves organisationsplaner
og arbejdsbeskrivelser.
Administrative konsekvenser
Bekendtgørelsen er vurderet i et fokuspanel. Ca. 300 virksomheder
forventes at være omfattet af reglerne. Virksomhederne forventer
omstillingsbyrder i forbindelse med oprettelsen af registeret
og kvalitetsstyringssystemet, jf. bilagsboks 3.5. Desuden
forventes der løbende administrative byrder med at føre registeret
og vedligeholde kvalitetsstyringssystemet, jf. bilagsboks 3.5.
Bilagsboks 3.5 De forventede administrative
konsekvenser af bekendtgørelse om autoophuggere
Type Andel berørte Konsekvenser pr. Samfundsniveau i
virksomheder virksomhed timer
Omstillingsbyrder 34% 18 timer 400-3.400
Løbende byrder 54% 84 timer årligt 2.000-25.000
Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for
uheld med farlige stoffer (B 106 af 1.2.00,
Miljø- og Energiministeriet)
Bekendtgørelsen har til formål at forebygge og begrænse følgerne
af uheld på og omkring virksomheder, hvor der er farlige
stoffer. Virksomheder, der arbejder med farlige stoffer, bliver
derfor underlagt forskellige forpligtelser. I virksomheder, hvor
der er en stor mængde af farlige stoffer til stede, skal der foruden,
at der skal indgives en anmeldelse til tilsynsmyndigheden,
udarbejdes en intern beredskabsplan og en sikkerhedsrapport.
Kravet til de nødvendige informationer er stort set det samme
som de krav, der hidtil har været, men medarbejderne skal nu
være inddraget i udarbejdelsen af den interne beredskabsplan.
Virksomheder, hvor farlige stoffer er til stede i mindre mængde,
skal fremover også indgive anmeldelse.
6 EMAS - ”Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision” - er en
frivillig EU-ordning for virksomheder, der har indført miljøstyring på højt niveau. For
at blive registreret skal virksomheden anmelde sig og indsende en miljøredegørelse til
Miljøstyrelsen.
133

ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1999/2000
Administrative konsekvenser
Bekendtgørelsen er vurderet i et fokuspanel. Det vurderes, at ca.
300 virksomheder vil være omfattet af reglerne. Ca. en tredjedel
af virksomhederne vil opleve omstillingsbyrder og løbende byrder
i forbindelse med de nye administrative forpligtelser, jf.
bilagsboks 3.6. Både omstillingsbyrderne og de løbende byrder
må vurderes at være væsentlige for den enkelte virksomhed.
Bilagsboks 3.6 De forventede administrative
konsekvenser af bekendtgørelsen om kontrol med
risikoen for uheld med farlige stoffer
Type Andel berørte Konsekvenser pr. Samfundsniveau i
virksomheder virksomhed timer
Omstillingsbyrder 33% 160 timer 600-31.000
Løbende byrder 35% 175 timer årligt *
* Opregning til samfundsniveau er ikke mulig pga. for få besvarelser.
134