OK2011 i hus Privat, nej tak! Mor & barn - Elbo

OK2011 i hus
Et magert resultat, men det bedst
opnåelige. Bestyrelsen anbefaler
at stemme ja.
SIDE 2-3
18. marts 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Medaljens
bagside
Privat, nej tak!
Lange ventetider i psykiatrien
får ikke regionerne til at benytte
private tilbud.
SIDE 8
Motionsløb på den usunde måde:
Forældre og sponsorer presser børnene ud
over deres grænser, fysisk og psykisk.
Mor & barn
Der er tit to ofre for hustruvold.
Danners Krisecenter har taget
konsekvensen.
SIDE 10
5
SIDE 4

› LEDER
Vi beder nu psykologerne stemme ja.
Tiderne taget i betragtning fik vi det bedst
i
SIDE 2-3
opnåelige.OK2011
OK2011: stem ja!
B
egejstringen over de ny offentlige overenskomster er til at overse,
men den samlede situation taget i betragtning skal vi stemme ja til
resultatet. Det anbefaler både vores Løn- og Stillingsstrukturudvalg
og bestyrelsen.
Jamen hvorfor, med et så magert resultat. Fordi vi på ingen
måde er underbegunstiget, hverken i forhold til AC-området
alene eller andre områder. Vi må fx godt glæde os over, at
lønudligningsprojektet på PPR, som vi søsatte i 2005, nu er
kommet sikkert i land. Der er nu udligning på alle løntrin fra
4 til 8 inden for PPR.
Reguleringsordningen fortsætter – et vigtigt gode. Den
private lønudvikling må ikke kunne galopere af sted,
mens det offentlige område kun er på vej ud af startboksen.
Men når krisen rammer det private arbejdsmarked
med negativ lønudvikling, slår det igennem på
det offentlige område.
Det er ikke rart, at reallønnen kommer under
pres i 2011, men over årene har offentligt ansatte
psykologer alligevel stor gavn af reguleringsordningen.
Måler vi lønudviklingen over fem år – fra 2008 til
2013 – er reallønnen sikret. Sikkerhedsnettet virker!
Vedrørende specialpsykologen fik vi forhandlet os
til et løfte om, at man ville stå bag kravet om lokale
forhandlinger. Vores ambition var til noget mere, men
stillingsindhold og løn mv. er ikke på plads hos de enkelte
regioner. Nu skal vi blot forhandle fra region til region
med afsæt i den eksisterende lønskala.
OK2011-resultatet er, hvad vi fik, og hvad vi undgik –
herunder fæle ting som årsnorm og plustid, som modparten
havde krævet. Der gives og tages på begge sider af bordet,
også når resultatet opleves tyndt.
Vi beder nu psykologerne stemme ja. Tiderne taget i betragtning
fik vi det bedst opnåelige, og alternativet er ikke lystigt:
Konflikt i en krisetid.
Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening
18. marts 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening
Medaljens
bagside
Motionsløb på den usunde måde:
Forældre og sponsorer presser børnene ud
over deres grænser, fysisk og psykisk.
hus
Privat, nej tak!
Mor & barn
Et magert resultat, men det bedst
Lange ventetider i psykiatrien
Der er tit to ofre for hustruvold.
opnåelige. Bestyrelsen anbefaler
får ikke regionerne til at benytte
Danners Krisecenter har taget
at stemme ja.
private tilbud.
konsekvensen.
SIDE 8
SIDE 10
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Design og produktion:
Mediegruppen A/S
Tryk:
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.
Trykoplag: 9.400 ex.
Medlem af Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forside: Colourbox
Jobannoncer 2011
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-
Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMYK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
7 28/3 15/4
8 Ti. 26/4 13/5
9 9/5 27/5
5
SIDE 4

› OVERENSKOMST
En parentes på to år
Helt som ventet blev resultatet af OK2011 fedtfattigt. Der skal
afregnes for gammel gæld, men der er trods alt lyspunkter for
psykologerne.
S
idste weekend i februar – efter bedste
tradition i nattens mulm og mørke
– faldt de offentlige overenskomster
i hak. Dermed er OK2011 klar til at
blive sendt urafstemning blandt AC’s medlemmer
ansat i stat, regioner og kommuner.
Også psykologerne, naturligvis.
Men hvad er der i det hele taget at stemme
om?!
Der er tre konkrete aftaler, men med
finanskrisen og den meget beskedne lønudvikling
i den private sektor har der været
tale om svære forhandlinger med et
yderst snævert råderum. Bedre har det ikke
været, at vi efter et rekordresultat i 2008 har
’skyldt noget’, inden vi gik i gang med den
ny overenskomst. Nu kommer vi af med
den gamle gæld og må så glæde os over (eller
trøste os med), at vi næste gang starter
på en frisk!
Ved OK-2008 opnåede vi 12,8 % over
tre år, men denne gang har vi på grund af
gælden fået 3,4 %, og reelt bliver der kun
mellem 1,7 og 2,6 % i lønstigninger. Godt
nok er den ny overenskomst kun toårig,
men der er ingen tvivl om, at den vil gå over
i historien som en parentes i de offentlige
ansattes lønudvikling.
Aftalens indhold
Men hvorfor så indgå en aftale?
For det første er aftaler og overenskomster
en del af den danske model, hvor parterne
på arbejdsmarkedet aftaler spillereglerne.
For det andet sikrer aftalen, at vi sta-
Klar til urafstemning
Urafstemningen går nu i gang, og der vil blive udsendt stemme materiale –
denne gang primært til brug for en elektronisk afstemning. På www.dp.dk
findes materiale om OK2011, og her har vi nøje gennemgået hele resultatet.
Her finder man samtidig bestyrelsens og Løn- og Stillingsudvalgets vurdering
af overenskomstresultaterne på de tre offentlige områder. Alle
opfordres til at stemme – og til at stemme ja.
dig får lønudvikling. Privatansatte og offentlige
ansatte vil stadig følges lønmæssigt.
I 2010 fik de offentligt ansatte aflyst deres
lønforhandling, og dette rækker desværre
ind i 2011, så lønstigningerne kommer først
i 2012. Men Dansk Psykolog Forening vurderer,
at den såkaldte reguleringsordning
på sigt vil være til psykologernes fordel og
sikre en forbedring af reallønnen.
Vi valgte ved indgangen til OK2011 at
prioritere få krav, der var særlig vigtige for
psykologerne. Strategien har vist sig at være
rigtig, da flere af vores prioriteringer er blevet
en realitet. Herudover har forhandlingerne
handlet om at undgå forringelser af
psykologernes vilkår og ikke sælge ud af
velerhvervede rettigheder – også dette er
lykkedes.
På psykologområdet får vi PPR-tillæg til
alle, så også psykologer på trin 4 og 5 vil
fremover få dette tillæg. På det kommunale
og regionale område er vi blevet part i cheflønaftalen,
så vi kan forhandle løn for alle
ledere og chefer. På det regionale område
var det vores krav at etablere en løn- og stillingsstruktur
for de nye specialpsykologer.
Det sidste kom vi desværre ikke igennem
med, men kravet er flyttet til lokale forhandlinger
i hver enkelt region. På samme måde
må vi også lokalt arbejde videre med vores
krav om udrykkertillæg i forsvaret.
På AC’s kommunale og regionale område
fik vi sikret midler til at forbedre løntrin
8, og i regionerne blev der aftalt en
mindre forbedring af pensionsbidraget: fra
17,5 % til 17,66 %.
Lidt har også ret – mens vi holder en
pause!
Niels Kjeldsen, chefkonsulent
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 3

mODELFOTOS: bAm/ScANPIx
› GRÆNSELØS
DE SPONSOREREDE LØ
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Forældre, sponsorer og medier hylder den 11-årige pige,
der kæmper sig gennem et 8 km motionsløb i is og sne.
Hun er presset og tydeligt utilpas med situationen.
Det sidste bør samfundet også være.

BEBØRN
O
ver halvdelen af danskerne er overvægtige, viser undersøgelser.
Samtidig dyrker vi motion som aldrig før. Fitnesscentrene
er fyldt, motionsløbene vokser i popularitet, og arbejdspladserne
tilbyder i stigende grad deltagelse i sportsarrangementer.
Motionskulturens vækst virker grænseløs, og det samme gør holdningen
til motion. Det er ikke længere nok at løbe 5 km, men der deltages
i halve og hele maratonløb og gerne flere om året.
Kroppen er blevet et af den moderne tids symboler på succes.
Ved at presse kroppen til det yderste gennem ekstreme fysiske præstationer
udtrykker vi en stærk vilje til vedholdenhed og selvdisciplin,
som giver anerkendelse fra omgivelserne (Jensen & Jørgensen,
Undervisningsministeriet 1997).
Med til denne udvikling hører, at mange børn, og især piger i
alderen 10-15 år, deltager i motionsløb med samme ihærdighed og
ambitionsniveau, som præger de voksnes motionskultur. De deltager
på samme distancer som de voksne, og ofte løber de flere konkurrencer
om ugen. Disse piger er kommet i sponsorers interesser,
fordi de tiltrækker sig opmærksomhed og formår at gøre sig gældende
på de voksnes præmisser.
Det er problematisk, at børnene indgår i en motionskultur, hvor
overskridelse af fysiske og psykiske grænser er et statussymbol og for
nogle en livsstil. Overset i denne udviklingstendens er de fysiske og
psykosociale problemstillinger forbundet med børns udvikling, hvis
idrætten overdrives. Yderligere savner vi en debat om de dilemmaer,
der kan opstå i forbindelse med sponsorater af ganske unge piger.
Fysiologiske komplikationer
På samme måde som der opstår grupperinger af ekstremer i den inaktive
del af befolkningen, sker der også en ekstremisering i den anden
ende af skalaen, hos de overaktive. Der hersker tilsyneladende
ingen officielle anbefalinger om, hvornår meget motion er for meget
motion hos børn og unge.
Hyppigheden af komplikationer hos unge piger øges i idrætsgrene,
hvor kropsvægten og formen har en afgørende betydning for præstationen,
fx langdistanceløb. Et norsk studie viser således, at der er
en overrepræsentation af spiseforstyrrelser i disse idrætsgrene (Sundgot-Borgen
1993). Men hård træning kan udgøre en alvorlig belastning,
også selv om den aktive ikke er ramt af en spiseforstyrrelse.
Samspillet mellem hård træning og utilstrækkelig ernæring kan
føre til forstyrrelse i menstruationen, hvad der senere kan gøre det
svært at blive gravid. Desuden øges risikoen for knogleskørhed og
træthedsbrud. Når en ung træner hårdt, er der risiko for, at behovet
for essentielle fedtsyrer, vitaminer samt mineraler ikke dækkes. Dette
kan påvirke immunsystem, muskel- og knogleopbygning, temperatur,
vækst og reproduktion. Tabet i knoglemasse er potentielt
varigt trods ophør af overdreven træning (Olesen et al. 2010).
Der findes endnu ingen større undersøgelser i Danmark af problemets
omfang blandt unge piger i sport.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 5

Psykosociale komplikationer
Børn og unge er særlig sårbare, når det gælder samfundsmæssige
signaler og social status, idet deres identitet og personlighed er under
udvikling. Vi har alle brug for anerkendelse og accept, og det
kan man opnå gennem ekstreme idrætspræstationer. Dette kræver
en ihærdig og målrettet træningsindsats.
Når man gentagne gange praktiserer en adfærd, der giver en
umiddelbar og vedvarende belønning, kan man blive afhængig af
den (Griffiths 1996). Undersøgelser viser, at unge er i særlig risiko
for at blive afhængige af en adfærd, fx fysisk træning. Unge træningsafhængige
har større risiko for psykisk sygdom og komplikationer
i voksenlivet (Villella 2010).
Denne problemstilling er imidlertid meget sparsomt belyst, men
studier af voksne træningsafhængige viser, at de kan få problemer
med at fastholde et socialt netværk og gennemføre deres uddannelse.
Hvis fysisk træning er den eneste måde at tackle følelsesmæssigt
ubehag på og den eneste måde at opnå identitet og social accept på,
så kan det blive et skrøbeligt grundlag for problemløsning senere i
livet.
Hvis der opstår fysiske skader som følge af overtræningen, kan
det lede til tristhed og angst, fordi man mister sin strategi til at håndtere
livet og opnå anerkendelse (Lichtenstein 2010). Der er i løbemiljøet
eksempler på unge, der bliver fysisk og psykisk nedslidt, eller
som løbemæssigt går i stå, fordi de kommer i pubertet og ændrer
kropsform. At komme i normal pubertetsudvikling kan være svært
problematisk, hvis man af forældre eller sponsorer er udråbt som
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
stortalent og kommende OL-stjerne, hvilket er tilfældet med flere
af de unge løbepiger.
Sponsorering af børn i sport
I takt med at løb er blevet danskernes foretrukne motionsform, ser
man flere og flere sponsorater. De hurtige unge piger giver god reklameværdi,
når de formår at vinde de voksnes konkurrencer.
Vi kan konstatere, at børns deltagelse i løb ofte er styret af forældre
og sponsorer, da træningen foregår uafhængigt af sportsklubber.
Med sponsoratet følger en væsentlig indflydelse på modtagerens
måde at dyrke sin sport på. Alene truslen om at afbryde sponsoratet
kan have stor betydning som pressionsmiddel. Der skabes et
afhængighedsforhold, hvor barnet må præstere sportsligt for at bibeholde
sponsors opmærksomhed, anerkendelse og materielle goder.
Ved fiasko vil følelsen af skuffelse og isolation øges, som sponsor
mister interessen (David 1999). Kun få af de børn, som er talentfulde
i ungdommen, formår at videreføre dette i voksenlivet.
På trods af disse problematiske aspekter ved sponsorater af unge
og børn er det fuldt ud lovligt. Der kan dog argumenteres for, at det
kan sidestilles med børnearbejde, når et barn deltager i intensiv træning
og modtager penge eller materielle goder herfor (Donnelly
1997). I sit ekstreme kan børns deltagelse i overdreven og usund fysisk
træning falde ind under WHO’s definition af børnemisbrug, da
der er risiko for reel eller potentiel skade af barnets sundhed og udvikling
i en relation til mennesker præget af ansvar, tillid og magt
(David 1999).

Der er endnu ingen muligheder for at beskytte børn i disse situationer.
Der er aktuelle eksempler fra løbermiljøer i Danmark,
hvor piger ned i niårsalderen indgår individuelle sponsoraftaler.
At sætte en grænse
Som psykologer og aktive løbere er vi bekymrede for den udprægede
mangel på grænsesætninger for børns deltagelse i vor tids motionskultur.
Man skønner, at ca. 20 % af børn involveret i konkurrencesport
er i risiko for udnyttelse eller misbrug, og at 10 % er ofre for
krænkelse af menneskerettighederne (David 1999). Der eksisterer
ingen data for konsekvenserne af børns deltagelse i en motionsidræt.
Men med manglen på overordnede grænser og anvisninger er
børns deltagelse i motionsløb i øjeblikket kun begrænset af sponsorer
og løbsarrangører, hvis forældrene ikke magter opgaven. Det
ikke hensigtsmæssigt, at ansvaret for at beskytte børns fysiske og
psykosociale udvikling er hos disse parter, som vel altid må have
økonomiske interesser at tilfredsstille?
Ved en søgning i eliteidrætsverdenen og de danske idrætsforbund
finder man enkelte forsøg på at beskytte børns idrætsdeltagelse.
Det fremgår således af Dansk Atletikforbunds bestemmelser, at
man skal være mindst 14 år for at deltage i længere løb, eksempelvis
danske mesterskader i 10 km. Den længste løbedistance for børn i
alderen 11-13 år er 1000 m ved baneløb.
De mange motionsløb rundt om i landet er imidlertid ikke underlagt
disse bestemmelser, og inden for motionsløb kan børn deltage
på de samme vilkår som voksne, hvad de gør i stigende omfang.
Dog skal det nævnes, at flere maratonløb har sat en aldersgrænse,
eksempelvis HCA Marathon ved 18 år og Copenhagen Marathon
ved 17 år. Til gengæld er der ingen aldersgrænser ved halvmaraton
og 10 km løb, som også udgør en væsentlig belastning hos et barn i
en sårbar udviklingsperiode. Hvis man som 11-årig dyrker atletik,
må man højst løbe 1 km på bane. Hvis man deltager i et lokalt motionsløb,
må man løbe 20 gange så langt! Hvem bør tage et ansvar
og signalere et budskab om, at man beskytter børn mod overdreven
idrætsdeltagelse?
Børnekonventionens artikler
FN’s konvention om Barnets Rettigheder dækker en interna tional
enighed om, at børn skal respekteres som individer. Den består af
et sæt retningslinjer og gælder for alle børn under 18 år.
Ifølge Børnekonventionens artikel 3 har staten pligt til at varetage
regler, der beskytter barnet og sikrer barnets tarv og trivsel. Staten
skal ifølge konventionens artikel 19 træffe passende forholdsregler,
der beskytter børn mod fysisk og psykisk skade, vanrøgt og
udnyttelse. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør omfatte retningslinjer,
der kan yde støtte og forebyggelse til både barnet og forældrene.
I artikel 24 anerkendes barnets ret til at nyde den højest opnåelige
sundhedstilstand. Vi skal her påpege, at der ikke er en positiv
lineær sammenhæng a la ’jo mere motion, des mere sundhed’. Et
maratonløb er ikke sundt – heller ikke når man er 17 år.
I artikel 31 anerkendes barnets ret til hvile og til at dyrke fritidsinteresser,
som er passende for barnets alder. Vi mener ikke, at fire
10 km løb på en uge er en alderssvarende fritidsinteresse, når man
er 11 år, som der er set eksempler på.
I artikel 32 anerkendes barnets ret til beskyttelse mod økonomisk
udnyttelse samt mod at skulle udføre arbejde, som kan skade
dets sundhed eller fysiske, psykiske eller sociale udvikling. Staten
har pligt til at fastsætte en minimumsalder og regulere arbejdsvilkår.
Vi savner denne nedre aldersgrænse for at indgå sponsorkontrakter,
der alene har til hensigt at opnå økonomisk profit, mod at
barnet deltager i konkurrencer, der er målrettet voksne, og som er
potentielt skadelige for barnets udvikling.
”Det syntes min sponsor –”
Idræt er sjovt og sundt, og vi kan kun bifalde, at børn udvikler en
fysisk aktiv livsstil, som kan bibeholdes gennem hele livet. Derfor er
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til minimum af fysisk aktivitet vigtige.
Men for at beskytte børn mod fysisk og psykisk nedslidning
savner vi retningslinjer i de motionsmiljøer, hvor man hylder værdier
som længere, hurtigere og overskridelse af personlige grænser.
Hvem tager ansvaret for at beskytte børn i en motionskultur, der
har tradition for at hylde grænseoverskridelse frem for grænsesætning?
Endelig ville det klæde idrætten, at etiske overvejelser opprioriteres
for børns indgåelse af sponsorater. Vi mener ikke, det bør
være barnets ansvar at afgrænse sig i forhold til en adfærd, som de
voksne påskønner.
I oktober 2010 blev en 12-årig pige vinder af et maraton-etapeløb
på Fyn. Hun blev hyldet i den fynske dagspresse, der var imponeret
over, at hun satte alle de voksne på plads. Hvorfor pigen fra
Jylland deltog i løbet? – Det syntes min sponsor jeg skulle, svarede
hun. (Fyens Stiftstidende, 1. nov. 2010)
referencer
Mia Beck Lichtenstein, ph.d.-studerende,
cand.psych.aut., bac.scient i idræt og sundhed.
Nina Nonboe Beck, stud.psych.
David, P. (1999). Children’s rights and sport. The international journal of children’s
rights. 7: 53.81.
Donnelly, P. (1997). Child Labour, Sports Labour. Applying Sports labour laws to sport.
International review for the socio logy of sport, 32, 4: 389-406.
Griffiths, M. (1996): “Behavioural addiction: an issue for everybody?”. Employee
Counselling Today: The Journal of Workplace Learning. Vol. 8, No. 3, pp. 19-25.
Lichtenstein, M. (2010): Når sundhed bliver til sygdom. Psykolog Nyt, nr. 6.
Olesen, Anette et al. (2010): Risiko for øget sygelighed hos kvindelige idrætsudøvere.
172/45, pp. 3105-3110. Ugeskrift for Læger.
Sundgot-Borgen, J. & Larsen, S. (1993): ”Pathogenic weight-control methods and
self-reported eating disorders in female elite athletes and controls”. Scandinavian
Journal of Medicine & Science in Sports, vol. 3 (3), pp. 150-155.
Villella, C. et al. (2010): Behavioural Addictions in Adolescents and Young Adults:
Results form a Prevalence Study”. J Gambl Stud.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 7

› SYGEHUSVALG
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Helst inden otte
Regionerne vildleder psykiatriske patienter, mener privathospitaler.
mens regionerne siger, de gør, hvad de kan, for at få ventetiderne ned.
2011
” Ø redning på et privat udred-
nsker du/I at benytte muligheden
for at blive henvist til ud-
ningssted, bedes du/I snarest og helst inden
otte dage at udfylde og sende det vedlagte
skema til …”.
Sådan skriver Region Hovedstaden til
en patient, som har længere end to måneders
ventetid på at blive udredt på en af regionens
børne- og ungdomspsykiatriske
afdelinger.
Når ventetiden overstiger to måneder,
har patienten ret til at blive behandlet på
privathospital. Men klinikchefen på privathospitalet
Hejmdal undrer sig over, at patienten
får besked om at træffe beslutningen
snarest og helst inden otte dage.
- Det er jo vildledende, siger Torsten
Warrer, som er tidligere overlæge i psykiatri
og for tre år siden åbnede privathospitalet
Hejmdal på Frederiksberg.
- Tilbage i 2009 oplevede vi patienter,
som fik brev om, at de skulle tage stilling
inden otte dage. Det står ikke i loven, så
det fik vi stoppet. Nu skriver regionen så
”helst inden otte dage”, siger klinikchefen.
Privathospitalet Hejmdal modtager
børn og unge til udredning og behandling
for alle psykiske lidelser, men især
ADHD. Børnene kommer primært fra
Hovedstadsområdet, men også fra resten
af Sjælland og enkelte fra Jylland.
Tusinder af børn og voksne venter i dag
længere end to måneder på behandling.
Nogle steder i landet venter de i op til
et år. Alligevel henviser regionerne kun
få psykiatriske patienter til private.

dage
- Vi møder patienter, som kommer med
deres sundhedsforsikring i hånden, og de
har slet ikke fået information om det udvidede
sygehusvalg, selv om de har ret til gratis
behandling, fortæller Torsten Warrer.
Region Hovedstadens Psykiatri mener
ikke, brevet vildleder. De otte dage er nødvendige
for at undgå, at reservationerne hober
sig op:
- Vi reserverer en tid hos lægen til patienterne.
Vi stiller ikke noget krav om, at
folk svarer inden otte dage, men for ikke at
holde den reservation til tid og evighed, vil
vi gerne have svar hurtigt. Hvis vi reserverer
tider til patienter i flere måneder, kommer
vi til at stå med ledig kapacitet. Så bliver
ventelisterne endnu længere, og vi vil
rigtige gerne nedbringe ventetiderne, siger
sekretariats- og kommunikationschef Line
Duelund Nielsen.
Ingen fra det offentlige
I tredje kvartal 2010 blev i alt 33 voksne,
alle fra Region Hovedstaden, og 192 børn
henvist til privat udredning eller behandling.
På det tidspunkt ventede knap 950
voksne og mere end 1300 børn længere end
to måneder.
I 2009 havde Hejmdal 520 patienter fra
det offentlige. I 2010 knap 200.
- Og i øjeblikket får vi stort set ingen. Det
er lidt mærkeligt. Der er seks måneders ventetid
på børneambulatoriet i Gentofte, og hos
os er den kun fire uger, men vi har fået nul
patienter derfra de sidste to måneder. Der er
børn på ventelisten. Hvorfor bliver de ikke
henvist til os? spørger Torsten Warrer.
Privathospitalernes brancheforening
undrer sig også:
- Psykiatrien burde have samme ordning
som på hjerte- og cancerområdet med
forløbskoordinatorer, som tager patienten
i hånden. Mit indtryk er, at de fleste steder
giver dem en skrivelse med informationerne.
Det er der ikke noget i vejen med, men
noget andet er jo at få taget hånd om sin
sag, mener sekretariatschef Martin Koch
Pedersen fra Brancheforeningen for Privathospitaler
og Klinikker.
Region Hovedstadens Psykiatri mener
ikke, patienterne mangler viden og vejledning:
- Alle patienter, som får en tid ud over
to måneder, får et brev, hvor vi oplyser dem
om deres ret til videre behandling i det private,
og hvor der står, hvad de skal gøre. Det
er ikke overladt til den enkelte patient selv
at finde ud af. De kan ringe eller udfylde en
blanket, så hjælper vi dem videre. Der kan
være mange grunde til, at de ikke tager imod
tilbuddet: Måske passer tiden på det børne-
og ungdomspsykiatriske center dem
fint, eller måske har de ikke lyst til at blive
behandlet privat. Det er klart, at jeg ikke
kan vide, om de læser brevet, men alle patienter
bliver i hvert fald oplyst om muligheden
for behandling på privatklinik, siger
Line Duelund Nielsen.
Privathospitaler ønsker
flere penge
En anden årsag til de få henvisninger kan
være, at der kun findes få private behandlingstilbud
til psykisk syge. En patient, der
skal have opereret ledbånd i knæet, kan
vælge mellem 45 behandlingssteder i landet.
Mens der kun findes syv steder, der behandler
psykisk syge børn og unge og ni til
voksne.
Kunderne er der, men butikkerne mangler.
Privathospitalerne mener selv, der er
for få penge i psykiatrien til, at det løber
rundt, og derfor kan så få private få en forretning
op at køre. Hvis priserne blev sat
op, ville flere byde ind, lyder forklaringen.
Men formanden for Danske Regioner
ser ikke nogen løsning i at sende flere penge
til de private.
- Vi kan ikke bare betale de private mere
og efterlade færre penge i det offentlige. Det
giver ikke flere behandlingsforløb. Vi er
nødt til at overveje, hvad vi får mest ud af:
at ruste op i vores eget system eller hæve
prisen i det private. Jeg er hunderæd for at
sende det signal til mine specialister, at de
bare kan starte en privat klinik, for hvordan
skal vi kunne hjælpe de rigtig akutte,
hvis vi tømmer vores egne afdelinger for
specialister? Så kommer vi til at gå fra asken
i ilden, siger Bent Hansen.
Bille Sterll, journalist,
Dansk Psykolog Forening
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 9

› FAMILIEVOLD
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Når volden
presser mere end
moderskab

et
mODELFOTOS: bAm/ScANPIx
På Danners Krisecenter indgår de ansatte psykologer
i et flerårigt børneprojekt. Den vold, der rammer kvinden,
får negative følger også for barnets udvikling.
N
år en person har oplevet traumatiserende hændelser og stresspåvirkningerne
har været langvarige og svære at håndtere,
risikerer han eller hun at blive efterladt i en konstant stresstilstand.
Det høje stressniveau gør det svært at mestre hverdagens
krav, og der kan følge symptomer med som angst,
depression, koncentrationsproblemer og en let vakt aggression.
Teori og forskning indikerer, at op til fire ud af fem af de kvinder, der har
været udsat for vold, opfylder kriterierne for PTSD (Levendosky & Graham-Berman,
2000).
I familier, hvor moderen er udsat for vold, bliver børnene dobbelt ramt. Dels
bliver de vidne til volden, dels kan moderens traumereaktioner svække omsorgen
for barnet i kortere eller længere tid.
Vi møder disse familier i Danners Krisecenter og ser, hvordan mødre, der udsættes
for vold, kan få problemer i omsorgen for deres barn. Hvordan vold i familien
påvirker omsorgssystemet, afhænger af, om familiens problemer er en
konsekvens af moderens eller barnets aktuelle krise/traumati sering, om der er
tidlige traumer i moderens egen opvækst, og om der er andre stressfaktorer i moderens
eller barnets liv.
Der er ofte ikke kun én forståelsesramme, der kan forklare de symptomer eller
vanskeligheder, vi ser, så det er centralt for arbejdet med familien, at man giver
sig god tid til at afdække barnets og moderens historie grundigt. Vi observerer
familiens udvikling over tid, og ofte oplever vi, at moderen formår at genrejse
omsorgen for barnet inden for et halvt år. Det er dog også erfaringen, at moderen
kontinuerligt udfordres af nye stressorer eller vanskeligheder i familiens
liv, flere år efter at hun har forladt den voldelige relation. I de perioder vil moderskabet
løbende være under pres.
Et ophold på krisecenter med den støtte og intervention, der er til rådighed i
dag, kan dog ikke stå alene, og familiens behov for hjælp rækker ofte langt ud
over krisecentrets rammer. En meget stor del af vores arbejde som psykologer på
krisecentret er derfor at tydeliggøre familiernes behov for hjælp og støtte fremadrettet.
Aktuelt sker det i Danner gennem et fireårigt børneprojekt, der skal opkvalificere
og dokumentere arbejdet med voldsramte børn og deres mødre.
Man gjorde et barn fortræd
Vi har i vores arbejde med familierne set på, hvilke følger volden har på barnets
udvikling både fra fosterstadiet og efter fødslen. Vi har modtaget kvinder, der har
oplevet slag mod maven under graviditeten og i nogle tilfælde så alvorligt, at de
har været indlagt på sygehuset efter blødninger under graviditeten. Men det at
være gravid og være i en konstant stresstilstand har også betydning for fostrets
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 11

Vi har modtaget kvinder, der har oplevet
slag mod maven under graviditeten og
været indlagt på sygehuset efter blødninger
under graviditeten.
udvikling. Forskning påviser, at stresshormoner fra moderens blod
bevæger sig over i fostervandet og kan måles allerede fra 17. fosteruge
(Van den Bergh, 2005).
Spædbørn, hvis mødre under graviditeten har haft et øget cortisolniveau
i blodet over længere tid, har større risiko for fysisk og
psykisk sårbarhed – fx lav fødselsvægt, lavere intelligens, neurofysiologisk
sårbarhed, dårlig stressregulering og opmærksomhedsforstyrrelser
(ibid.).
En mor, der under graviditeten lever i et forhold med psykisk
eller fysisk vold, risikerer derved, at hendes barn fødes med en sårbarhed,
som får følger langt ind i børne- og ungdomslivet. Fortsætter
volden mod moderen efter fødslen, bliver barnet yderligere
belastet psykisk, da moderen ikke er følelsesmæssigt
tilgængelig for barnet, og fysiologisk, da det udsættes
for øget stress.
I de seneste ti år har forskningen interesseret sig
for barnehjernens udvikling over tid og blandt andet
studeret trafikken mellem emotionshjernen (amygdalas
kamp- og flugtcenter) og den kontrollerende og
styrende sproghjerne, der lægger grundlaget for emotionsreguleringen.
Studier påviser, hvorledes kontinuerlig
aktivering af barnets stress-system fører til udskillelse
af hormonerne cortisol og serotonin, og at
den kontinuerlige aktivering af barnets stress-system
hæmmer dele af hjernen (Raundalen, 2009). Vi får således
en biologisk funderet forklaring på nogle af de
følgevirkninger af vold, vi ser i mødet med særligt de
helt små børn i krisecentret. At være vidne til vold
mellem forældrene udgør en situation, hvor tilknytning
og traumeelementer flettes sammen, og kan lede
til en svækkelse af kvaliteten i forældre-barn-relationen
(Eriksen, 2006).
Traumereaktionerne kan have alvorlige følger for
moderens omsorg over for barnet. Forøget arousal og
ændret affektregulering svækker stabilitet og forudsigelighed
i, hvad barnet kan forvente sig af reaktioner
hos sin mor. Ofte oplever vi, at mødrenes frustrationstærskel
er meget lav, og at pludselige og til tider eksplosive reaktioner
fra moderen skræmmer børnene. Især de helt små børn kan ikke
forstå mors adfærd, ligesom hendes emotionelle fravær og mindre
tilgængelighed kan efterlade barnet i et ingenmandsland.
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Baggrund
Danner er en privat humanitær organisation, der
driver et krisecenter for voldsudsatte kvinder og
deres børn. man tilbyder voldsudsatte støtte og
rådgivning til at komme ud af volden og sikre og
trygge rammer på Danners krisecenter.
Danner huser et børneprojekt, der skal opkvalificere
og dokumentere arbejdet med voldsramte
børn og deres mødre. Opkvalificeringen sker gennem
tværfagligt samarbejde mellem psykologer,
pædagoger og en socialrådgiver. Ud af et team på
seks medarbejdere har krisecentret ansat to psykologer.
Artiklen udspringer af erfaringer indhøstet
under projektet.
Denne kommunikation mellem mor og barn gør det svært for
barnet at finde en enkel sammenhængende strategi for at håndtere
den usikkerhed, der knytter sig til tilgængeligheden til mor, og
barnet risikerer at udvikle et usikkert eller desorganiseret tilknytningsmønster
(Ainsworth, 1978). Også moderens dissociative til-

stande, hvor hun pludselig kan ”forsvinde” eller ændre adfærd, kan
skræmme barnet.
Genoprettelse af relationen
Når en mor med børn bliver indlogeret i Danner, varetages de socialfaglige
og praktiske opgaver af det socialfaglige personale, mens
sikkerhed for og stabilisering i familien varetages af pædagoger eller
psykologer. Interventionen indrettes efter proces og behov, og
der kan visiteres til psykologerne i Danner gennem hele opholdet.
De første dage efter ankomsten er mor og barn til samtale sammen
hos en af krisecentrets pædagoger. Her får barnet informa-
tion, og barnets virkelighed bekræftes, hvilket gør barnets oplevelser
mere sammenhængende og mere håndterlige for både mor
og barn.
Interventionen, der retter sig mod moderen, sigter på at stabilisere
moderens krise/traumereaktioner, således at moderens sensitivitet
og evne til at se og lytte til sit barn genoprettes. Fokus er
endvidere på at genetablere ressourcer, håb og værdier til støtte for
mor-barn-relationen, herunder foretrukne fortællinger, der bevidner
kompetence i moderrollen.
Den tavshed, vi ofte ser mellem mor og barn, er en del af familievoldens
dynamik. Mor og barn ønsker at beskytte hinanden,
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 13
mODELFOTOS: bAm/ScANPIx

og derved forties volden. Også i familien. For nogle kvinder handler
tavsheden om at benægte og bagatellisere den reelle situation,
da smerten over at se, hvad volden gør ved barnet, er for overvældende.
Mange mødre mener, de har beskyttet deres børn, og bliver
chokerede, når de gennem samtaler erfarer, hvad barnet har
oplevet. Ofte er mødrene overrasket over at høre børnenes iagttagelser
og tanker om det, de har været vidne til, og de tanker, de gør
sig om familiens situation.
På krisecentret ser vi det som en opgave at øge moderens forståelse
for barnets situa tion. Om end det kan være smerteligt at
erkende, hvordan hverdagen med volden i familien påvirker barnet,
er ønsket om at beskytte og skabe de bedste vilkår for barnet
fundamental for mødres adfærd (Solomon og George, 2000). I den
kliniske hverdag ser vi i mor-barn-samtalen, at barnets fortælling
bliver en øjenåbner for mor, og at psykoedukationen vedrørende
voldens mekanismer hjælper mor og barn til at få en delt fælles
For nogle kvinder handler tavsheden om
at benægte og bagatellisere den reelle situation,
da smerten over at se, hvad volden gør ved
barnet, er for overvældende.
virkelighed omkring volden. At støtte moderens større forståelse
for barnets situation er det måske mest effektive middel til at opnå
ændringer.
Ligeledes er det vores erfaring, at det er meningsfuldt at se barnets
adfærd og trivsel i lyset af udviklingspsykologien. Mange
voldsudsatte mødre forsøger at kompensere for de voldsomme
hændelser ved at overbeskytte barnet og kommer dermed til at
hindre det i at søge ud i verden. Ved at sætte fokus på barnets nærmeste
udviklingszone og differentiere mellem normal adfærd og
adfærd, der kan tolkes som reaktioner på at have levet med vold i
familien, får moderen en større indsigt og dermed et redskab til at
give barnet adækvat udviklingsstøtte. Både den kognitive og den
mere emotionelle indgang kan altså være med til at fremme mors
tanker og adfærd knyttet til beskyttelse af barnet, herunder mor
som ”tryg base” for barnet.
Klinisk og teoretisk peges der på, at sårbarhed over for angreb
på omsorgssystemet kan hænge sammen med kvaliteten af den
omsorg, moderen har fået under sin egen opvækst. Mødre, der i
deres barndom ikke har oplevet forståelse og følelsesmæssig tilgængelighed,
vil være mere sårbare, hvis ikke de har fået bearbejdet
deres følelser og konflikter på en helende måde (Stern, 1995).
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Danner praktiserer ikke langvarig terapi, men de ansatte psykologer
i krisecentret giver mulighed for et øget relationsfokus i
samtalerne med mødre og børn.
Når volden fortsætter
Den specialistviden, vi som psykologer byder ind med, kan på
mange måder kvalitetssikre arbejdet med de voldsramte kvinder
og deres børn. Men vi møder også dilemmaer.
Vi ser som psykologer på krisecentret familier, hvor bekymringen
for trivslen er stor, og omfanget af vanskeligheder er mange,
og det kan være dilemmafyldt på den ene side at udtrykke sin
bekymring over for familien og kommunen og på den anden side
opretholde personens tillid, håb og ønsker for sit liv. Krisecentrets
opgave er at hjælpe voldsudsatte familier, men i hvilket omfang
skal vi tilbyde psykologisk afklaring og behandling?
Familiernes helingsproces og vilkåret for det terapeutiske arbejde
udfordres bl.a. af en manglende helhedsorientering og samarbejde
mellem de instanser, der knyttes til familien. Der er brug
for koordinering og samklang mellem disse instanser, herunder
indtænkning af en indsats, der inddrager de fædre, der udøver
vold. Endvidere gør den eksisterende samværslovgivning ofte volden
til et permanent vilkår for mor og barn. Hvordan støtter vi
den voldsudsatte i at genetablere relationen til sig selv og sin omverden,
når volden fortsat er et vilkår? Dette er en af kerneproblemstillingerne
i krisecentret og understreger behovet for en mere
fleksibel samværsordning, der ikke kræver nogen form for direkte
kontakt mellem forældrene.
Der venter en opgave i at præcisere psykologens rolle i feltet
fremover, og vi deler gerne erfaring og ideer med andre, der brænder
for at støtte de voldsudsatte familiers vej ud af volden.
referencer
Signe Hoffmann Pedersen, cand.pæd.psych., projektleder
Anne Steensberg, cand.psych., begge Danners Krisecenter
Ainsworth, M.D.s, Blehar, M.C., Waters, E., & Wall, S. (1978). Patterns of attachment:
A psychological study of the strange situation. Hillsdale, Nj.: Erlbaum.
Eriksen, Ingunn: Voldsudsatte kvinners omsorg for barn. Bulleteng nummer 4. Senter
for krisesykologi. ATV. 2006.
Levendosky, A., A & Graham-Berman, S.A. (2000); Trauma and Parenting in Battered
Women: An Addition.
Raundalen, Magne: Vold mot barn – Studier av skadevirkningerne, Bulleteng nr. 6.
Alternativ til vold, 2009.
Stern, Daniel (1995). Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels Forlag.
Solomon, J. & Georges, C. (2000). Toward an Integrates Theory of Maternal Caregiving.
I Osofsky, J.D. & Fitzgerald, E., (Red). WAIMH Handbook of Infant Mental Health.
Vol. 3, s. 324-367.

Stress
og mindfulness
Mindfulness er, om ikke modgift mod
alle tidens dårligdomme, så forbindes
det normalt med effekt mod stress.
Med dette udgangspunkt har cand.
scient. i idrætspsykologi Martha Bendsen
afprøvet metoden over for en klasse
på Silkeborg Gymnasium som en
del af projektet ’Mindfulness i gymnasiet
– i et sundheds- og trivselsperspektiv’.
Hun ønskede at undersøge,
om mindfulness meditation kan blive
en måde at forebygge stress på landets
gymnasier, fortæller hun til onlinemagasinet
videnskab.dk. Overraskende
delte resultaterne sig i to lige store
grupper, hvoraf den ene halvdel fik det
ringere af øvelserne. Og negative resultater
havde man slet ikke ventet.
Forsøget, som er omtalt på videnskab.dk,
er blevet fulgt af professor,
psykolog Reinhardt Stelter, Institut for
Idræt på Københavns Universitet. Han
mener, at alderen kan spille en rolle for
reaktionerne: ”Unge mennesker er i
kontakt med særlige, eksistentielle
udfordringer. Udfordringerne betyder,
at de ikke nødvendigvis er psykisk
parate til at få noget positivt ud af
mindfulness meditation, siger han.
dnp
Næsten halvdelen af dem, der sidste år fik
afslag på at blive optaget på en universitetsuddannelse,
havde søgt ind på medicin,
jura eller psykologi. Blandt dem havde
hver anden kun søgt én uddannelse.
Det viser en opgørelse op mod kvote
2-runden i marts 2011.
site for skilsmisseforældre
Dine børn, mine børn, vores børn …
Bag den lille poesi ligger i mange
familier dels praktiske, dels følelsesmæssige
problemer med at få regnskabet til at
gå op i skilsmissefamilien. Det praktiske i
form af viden om og initiativpligt på alle
de områder, det involverer at have børn:
viden om børnesygdomme, vaccinationer,
skoleskema, gymnastiktøj, fødselsdage,
gaver der skal medbringes til fødselsdage,
tøj, der er glemt hos den anden,
hente- og bringeaftaler. Det følelsesmæssige
i, at mor og far ikke altid er
på talefod, og at det derfor alt for
ofte er barnet, der må fungere
som koordinator af aftaler, der i
kernefamilien er en voksenopgave.
Som praktisk redskab til at
styre uden om kaos i patchworkfamilien
har psykolog Renée Toft
Simonsen etableret hjemmesiden
Psykologi i Top 3
› I KORT FORM
Fedmekongres til efteråret
Overvægt og fedme er en epidemi og kalder på faglig interesse fra alle hold.
I efteråret 2011 afholdes således en stor, international konference i København om
fedme. ”Bariatic Rehabilitation Congress” finder sted i Tivoli Congress Center i
København i dagene 9.-11. november 2011. Se mere på www.brc.com.
jc
Både videnskabsminister Charlotte
Sahl Madsen (V) og Socialdemokraternes
forskningsordfører Rasmus Prehn ser
søgemønstret som udtryk for, at unge
med høje karaktergennemsnit i for høj
grad vælger deres uddannelse efter, hvor
kravene til karakterer er høje – ud fra den
delebarn.dk. Siden, der er gratis, er bygget
op om en central kalenderfunktion,
som gør det muligt at få livet på flere
adresser til at fungere. I løbet af et år har
denne funktion fået 6000 brugere.
Herudover har delebarn.dk blandt
andet en rådgivning med mulighed for
bistand fra psykolog, socialrådgiver, advokat
m.fl. De ekstra services kan benyttes
gratis i en prøveperiode, men koster
herefter 350 kr. om året.
jc
opfattelse, at disse uddannelser også fører
til de mest attraktive job.
Antallet af afviste var 3.943, mens der
på andre studier stod 2.839 studiepladser
ledige. Hovedreglen var, at jo længere fra
København, des flere ledige pladser.
jc
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 15

› FØRSTEVIOLIN
Scenen sat for
ledelse
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
FOTO: bAm/ScANPIx

Det kræver forskellig ledelse at forestå en hjerteoperation og en produktudviklingsproces.
I første tilfælde er en klar autoritet afgørende, i andet
skal lederen skabe gode vilkår for kreativitet og idérigdom.
F
ødes ledere, eller skabes de? Og er det overhovedet det rigtige
spørgsmål at stille?
Psykolog Troels Gottlieb gør det i hvert fald ganske veloplagt
i sin artikel i Psykolog Nyt 3, 2011, hvor han med afsæt i
Rasmus Ankersens bog ”Leder-DNA – i blodet på 25 topledere”
skriver om ledelsesbegrebet, som han mener det forstås på dagens
arbejdsmarked.
Artiklen indeholder flere perspektiver. Det ene er spørgsmålet
om, hvorvidt evnen til at lede er noget, man enten er født med
eller ikke, altså om ledelse er genetisk bestemt. Et andet er en påstand
om, at den herskende diskurs omkring ledelse er udtryk for,
at såvel det at tage ledelse og det at give følgeskab er politisk ukorrekt,
og derfor bliver relationerne mudrede, ledelsen bliver utydelig.
Det fører Gottlieb til at efterlyse anerkendelse af (den genetisk
bestemte?) vilje til at dominere og tage magt.
Hvad der frister til en reaktion, er artiklens påstande og efterlysning
af andre perspektiver.
Så er scenen sat
Først skal præsenteres en alternativ indfaldsvinkel til forståelse af
ledelse.
Tager man udgangspunkt i en organisationspsykologisk forståelse,
fx psykodynamisk systemteori, er der en righoldig litteratur
at dykke ned i (se www.karnacbooks.com for engelsksproget). Udgangspunktet
er organisationen – i dens kontekst, med dens opgave,
med dens ressourcer, med dens indre organisering, med dens
roller og personer, med dens arbejdsmæssige og dens sociale processer.
Og som i alle psykoanalytiske eller psykodynamiske begrebsrammer
opereres med såvel bevidste/erkendte som ubevidste/ikke
erkendte faktorer (Heinskou og Visholm 2004).
Så er scenen sat for at arbejde med ledelse og følgeskab!
Begge dele udspiller sig i en kontekst, som på adskillige måder
stiller krav til rollerne og definerer, hvad der er dueligt lederskab
og dueligt følgeskab. Opgavens karakter, eksempelvis: Det kræver
forskellig ledelse at forestå en hjerteoperation og en produktudviklingsproces.
I første tilfælde er en klar autoritet og handlean-
visning afgørende, i andet skal lederen skabe gode vilkår for kreativitet
og idérigdom, og beslutning om handling er ikke det, der
står først for.
Ledelse kan være knyttet til en rolle eller til en person og kan
forstås som en funktion eller handling, der kan udøves af alle i den
rolle, de nu har.
Personlige egenskaber spiller selvfølgelig en rolle for evnen til
og måden at tage autoritet på i lederrollen og at give andre autoritet
på i følgeskabsrollen. Men bevidsthed om opgaven og om
egne kvaliteter og kvalifikationer gør det muligt at gå ind og ud af
forskellige roller, både at tage ledelse og at give følgeskab. Man er
altså ikke enten en leder eller, en der følger, og man må vel sige, at
de allerfleste mennesker i deres arbejdsliv har begge roller og skal
kunne fungere i begge slags relationer.
Nu har man fundet genet!
Når vi taler om dagens diskurs på ledelsesområdet, er det et anerkendt
synspunkt, at ledelse i mindre grad end tidligere er knyttet
til rollen og mere til personen, og de personlige egenskaber er derfor
blevet vigtigere for succesfuld ledelse. Nogle teoretikere peger
på egenskaber som høj intelligens, emotionel intelligens, højt selvværd
og sund narcissisme. Men mener vi, at dette er urgamle entydige
nedarvede egenskaber, der udfoldes på samme vis hos alle
ledere? Eller mener vi, at forskellige ledelsesopgaver kræver forskellige
kompetencer og forskellige arbejdspladser har forskellig
kultur for ledelse og følgeskab? Hvem har ikke erfaret at passe bedre
ind nogle steder end andre?
Jeg forstår godt fascinationen af genforskning og neuro science,
jeg deler den selv, men i denne som i andre sammenhænge er der
en kedelig tilbøjelighed til en årsagsmæssig kortslutning. Værst
kommer det til udtryk i dagspressen, når det annonceres, at nu har
man fundet genet eller centret i hjernen for religiøsitet, homoseksualitet
eller spiseforstyrrelse, for at nævne nogle eksempler. Det
kunne lige så godt være genet eller centret for ledelse. Og så slutter
man direkte fra et gen eller et hjernecenter til individets handling,
som om der var en direkte årsag-virkning-sammenhæng.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 17

Såvel gener som hjernecentre kræver et miljø for at komme til
udtryk og udvikling, og dette miljø vil ikke alene indvirke kvalitativt
på udtrykket (Harder m.fl. 2008), det vil på afgørende vis
præge såvel den kognitive som den personlighedsmæssige udvikling
(Siegel 2002) og dermed de egenskaber, der kommer i spil i
såvel leder- som følgeskabsrollen. Så lad os ikke glemme at beskæftige
os med miljøet, når vi vil forstå, hvordan evnen til ledelse skabes.
Andre indfaldsvinkler
De to organisationskonsulenter og ledelsesudviklere Kets de Vries
og Engellau (2003) har i bogform – med Alexander den Store som
case! – beskæftiget sig med spørgsmålet gennem en underholden-
Ledelse kan være knyttet til en rolle eller til
en person og kan forstås som en funktion eller
handling, der kan udøves af alle i den rolle,
de nu har.
de fremstilling af hovedpersonens familiemæssige baggrund, opvækst
og udvikling til stor hærfører. De beskriver både egenskaber
hos forfædrene (genetisk bestemte?), de personlige egenskaber,
Alexander udvikler på grundlag af barndomsvilkår og tilknytningsmæssige
relationer, og de handlinger, der fører til succes i
hans lederskab. Der er altså tale om et samspil mellem mange forhold
og faktorer.
De samme fænomener, som kan søges forstået ud fra genforskning
og hjerneforskning, kan også forstås ud fra andre indfaldsvinkler,
fx en psykoanalytisk (Solms og Turnbull, 2002). Disciplinen
neuropsykoanalyse studerer forbindelsen mellem de to områder,
lader dem gensidigt belyse hinanden med udvikling på begge
områder til følge. Her er der ikke tale om et valg af forklaring,
men om en tværdisciplinær forståelse af fænomener.
Når det kommer til en given praktisk kontekst, vil der dog være
nogle begrebsapparater, som er mere velegnede end andre, og i
praktisk ledelse og lederuddannelse bliver man ikke meget klogere
af at henvise til DNA som forudsætning. Der må man have fat
på, hvad ledelsesmæssige kompetencer og handlinger er og hvordan
de tilegnes.
Det sidste kan man få hjælp til, for der findes faktisk undersøgelser
på området. Binney, Wilke og Williams (2005) lavede en sådan
i Tyskland, hvor succesfulde lederes handlinger og egenskaber
blev observeret og beskrevet.
Hovedkonklusionerne er, at ledelse skabes imellem mennesker
i en kontekst og er under stadig forandring. Ledelse forstås altså
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
her som en ekstremt kompliceret kreativ proces (Hirshhorn, 1985),
der finder sted mellem mennesker i en organisa tion, som skal løse
en opgave.
Mange diskurser omkring ledelse
Enkle forklaringer er ikke tilgængelige. Derimod er mange perspektiver
tilgængelige inden for en psykodynamisk systemteori.
Det er fx muligt skiftevis at rette fokus på lederen som rolle, som
person og som del af en gruppe, på opgaven og organisationen
som helhed, dens kultur for lederskab og følgeskab, og det er muligt
at undersøge sammenhænge mellem disse faktorer.
Der er en lang tradition for praktisk og uddannelsesmæssig
udvikling på området, først og fremmest repræsenteret ved Tavistock
Institute i London, blandt andet beskrevet i klassikeren ”Learning
for Leadership” (Rice, 1965).
I den anden ende af tidsspektret kan nævnes ”Leadership. A
Critical Text” (Western, 2008), hvor flere forskellige psykoanalytiske
teorier sammenstilles med Frankfurterskolens emancipatoriske
tænkning og med systemisk praksis.
Der er altså rigtig mange diskurser omkring ledelse – diskurser,
som også er repræsenteret på danske arbejdspladser, i dansk
faglitteratur og i danske uddannelsesmæssige sammenhænge.
Der er et fagligt miljø omkring psykodynamisk organisationspsykologi
i Danmark. Der tilbydes uddannelse tre steder, nemlig
MPO på RUC og de organisationspsykologiske uddannelser tilknyttet
Institut for Gruppeanalyse i Århus og København. Desuden
findes et praksisrettet netværk, NAPSO, for alle med interesse
for området, og som også omfatter private konsulentfirmaer,
der arbejder på psykodynamisk systemteoretisk grundlag. Endelig
skal nævnes det internationale netværk ISPSO, som er repræsenteret
i det meste af verden.
Hanne Larsson, cand.psych.
Formand for Uddannelsesledelsen, Organisationspsykologisk
uddannelse, Institut for Gruppeanalyse, København
referencer
Binney, G., Wilke, G. & Williams, C. (2005). Living Leadership. A Practical Guide for
Ordinary Heroes. G.B. FT Prentice Hall.
Harder, S. et al. (2008). Sårbarhed. Diatese-stress-modellen til diskussion. København.
Hans Reitzels Forlag.
Heinskou, T. & Visholm, S. (red.) (2004). Psykodynamisk organisationspsykologi.
På arbejde under overfladen. København. Gyldendals akademiske bogklubber.
Hirshhorn, L. (1985). The Psychodynamics of Taking the Role. I Colman, A.D. &
Geller, M.H. (ed.) Group Relations Reader 2. USA. A.K. Rice Institute.
Kets de Vries, M.F.R., & Engellau, E. (2003). Are Leaders Born or Are They Made?
The Case of Alexander the Great. London. Karnac Books.
Rice, A.K. (1965). Learning for Leadership. Interpersonal and intergroup relations.
Karnac Books.
Siegel, D. J. (2002). Sindets tilblivelse og udvikling. The Developing Mind. Århus. KLIM.
Solms, M. & Turnbull, O. (2002). The Brain and the Inner World. N.Y. Other Press.
Western, S.: (2008). Leadership. A Critical Text. London. SAGE Publications.

PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 19

› KLUMME
Er du ”almindelig dansker”
D
et er forårsjævndøgn, og længe
siden vi så julekalender. Her i
huset fulgte vi på DR2 ’Bertelsen
på Caminoen’. En tv-værts pilgrimsvandring
til apostlen Jacobs grav i Santiago
de Compostella, der siges at forandre den
gående for evigt. Bertelsen møder her
Svend Trøst, som han under en gudstjeneste
hvisker til, om han er religiøs? Nej!
svarer Svend forundret: ”Jeg er almindelig
dansker”. Senere fortæller Svend, at der
nok er ét eller andet, mere mellem himmel
og jord, og afslører, at han går i kirke
engang imellem. Men, religiøs? Næ, det
synes Svend nu ikke.
Statistisk er 80,9 % som Svend i folkekirken,
men medlemstallet daler i disse år
drastisk. Ikke bare i hovedstadsområdet,
men i fx Odense City er i 2009 kun 53,4 %
af de 1-2-årige døbt. Hu, hej, hvor det går
og hvorhen? Under 50 % giver det vel ikke
længere mening at tale om en folkekirke.
Og hvad så?
I Danmark har vi i mere end 1000 år
haft et kristent værdigrundlag. Måske
vælger vi ved en grundlovsændring at
følge Sverige og adskille stat og kirke, men
endnu hviler vores moral, jura, ja menneskesyn
trygt og tungt på lignelsen om den
barmhjertige samaritaner. Det er ham, der
uden at stille spørgsmål hjælper en hårdtsåret
fremmed, da han har brug for det.
Endnu. Vore normer udspringer heraf,
Klummen (lat. columna)
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
men fortsætter tendensen, må der nødvendigvis
komme andre boller på kultursuppen
i løbet af bare få generationer.
For ikke længe siden sejlede vi op ad
Nilen, inden det brød løs. Dét skulle være
alle forundt at glide af sted omgivet af
smukke, grønne banker og nyde en kold
Stella, selv om man indimellem kunne
ønske sig et høreværn! Som i resten af
den muslimske verden opfordres fra solopgang
til aften til bøn fra de mange
grøntoplyste minareter. Kirkeklokkerne
er også del af lydbilledet i vort samfund,
men der er mere sordin på. Der er bare et
eller andet, jeg ikke kan slippe fra Ægypten.
Noget med en naturlig selvfølgelighed.
Det største fællesskab i Danmark er
stadig det kristne. Vi bliver ved en bekendelseshandling
medlem i dåben, og ved
samtalerne forud spurgte jeg i mine første
år som præst forældrene, hvorfor de gerne
ville have deres barn døbt.
Jeg erindrer deres vantro blikke: Er
hun idiot eller hvad!? For det almindelige
svar var: ”Dét gør man da”! Dengang
tænkte jeg: Ureflekteret! Men i dag synes
jeg faktisk, at det er et rigtigt godt svar,
måske det bedste.
De danske rødder
Dåben er mere end en ramme for den
personlige tro; det er også kilden til de
værdier, vi trækker på og lever af i vores
samfund. Forfatteren Jens Christian
Grøndahl har børn af to kuld og lod ikke
de ældste døbe. Som ubeskrevne blade
skulle de selv have lov til at fylde livsarket
ud. De to små valgte den ellers agnostiske
forfatter og deres mor så at lade døbe.
Fordi vi altid, om vi kan lide den eller ej,
vil være rundet og siden dannet af en
bestemt tradition og kulturarv, og i Danmark
er rødderne kristne.
Et folketingsvalg udskrives senest til november,
og også denne gang vil sofavælgerne
være med til at bestemme udfaldet,
skønt de intet foretager sig. Sådan er demokratiet,
og Gud være lovet – også for vores
grundlovssikrede ret til at tro og tænke,
hvad vi vil. Jeg kan bare ikke slippe tanken,
om man ved at vælge dåben fra også er
sofavælger? Et manglende valg vil få indflydelse
på vores måde at tænke og handle på.
Måske du ikke synes, dåben eller det
kristne fællesskab kommer dig ved. Måske
du er til Buddha eller ingenting. Fair
nok. Synes bare, det er en overvejelse og
stillingtagen værd af os alle, hvad vi så
kunne tænke os at læne os op ad, hvis de
kristne værdier forsvinder. Men måske du
som Svend bare gerne vil være ”almindelig
dansker”?
Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol.
sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.

Jacob Dahl Rendtorff:
› Etik for psykologer.
Behandler etiske teorier og principper i psykologers
professionelle virke og kommer med bud på, hvordan
en psykolog skal forholde sig til konkrete etiske
spørgsmål i det daglige arbejde. Bogen skal ses i tæt
sammenhæng med lovgivning og retsanvendelse
inden for psykologisk praksis, således at det kan hævdes,
at etik og ret fremstår som to sider af den samme
sag, når en psykolog skal tage beslutninger.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, 188 sider,
300 kr.
Jørgen L. Thomsen:
› Om døden.
Populært sagt er dette bogen, der går ’rundt om døden’
og beskriver fænomenet – mange synes: tabuet – ud
fra næsten alle dets synsvinkler. Kapiteloverskrifterne
afslører bredden: Ligsyn og dødsattest, Hjernedød og
organdonation. Når man får en dødsdom. Bedeman -
d ens arbejde. Dødens psykologi. Palliativ indsats.
Dødens etik. Samtaler med pårørende. Om arv og
testamenter m.fl.
FADL’s Forlag, 2011, 339 sider, 350 kr.
Jane Blichmann:
› Stop downloading.
Med afsæt i Otto Scharmers ’Teori U’ fører forfatteren
læseren gennem alle U’ets niveauer og viser gennem
cases, hvordan man i praksis omsætter Teori U i sin
organisation. Teorien har fået skyld for at være langhåret,
men forfatteren anbefaler virksomhederne at
komme i gang, selv om alt ser komplekst ud og et helt
nyt mindset er påkrævet.
Gyldendal Business, 2011, 265 sider, 350 kr. indb.
nYe BØger
præsenterer løbende de nye
bogudgivelser primært inden
for det psykologiske område.
Det redaktionelle princip er at
søge inspiration til omtalen fx i
forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale – ikke
redaktionens anbefaling af
bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Janne Jakobsen. Peter Scharff Smith:
› Børn af fængslede.
Når et menneske begår en forbrydelse, anholdes, varetægtsfængsles
og idømmes en fængselsstraf, kan det
være en meget hård prøvelse for de pårørende. Hvad
gør man, når en far eller mor kommer i fængsel, og der
står et eller flere børn tilbage? I denne bog kommer
børn af fængslede direkte til orde sammen med en lang
række af de mennesker, som er i kontakt med børnene,
herunder politifolk, socialrådgivere, fængselspersonale,
forskere, psykologer, pædagoger og pårørende.
Samfundslitteratur, 2011, 126 sider, 199 kr.
Karen-Sofie Pettersen. Eva Simonsen:
› Når anerkendelse ikke er nok.
Når pædagoger, lærere, socialarbejdere, sygeplejersker
m.fl. anerkender et barn eller en borger som et unikt
væsen med ret til forskellighed, risikerer de at overse
de sociale og økonomiske vilkår, der kan indebære
krænkende uligheder for den enkelte. bog præsenterer
kort Honneths anerkendelsesbegreb og diskuterer
de dilemmaer, det i praksis sætter professionelle i.
Akademisk Forlag, 2011, 100 sider, 199 kr.
Thorkild Olsen:
› Sproget er ikke gratis.
Udfordrer de gængse opfattelser af dilemmaer og
paradokser mellem planlægning, styring og kontrol
på den ene side og management med anerkendelse og
tillid på den anden side. Bogens ambition er at give
læseren mulighed for at læse sig ind i stoffet og tilbyde
en supplerende genlæsning, der perspektiverer det
omfattende materiales potentiale.
Dansk psykologisk Forlag, 2011, 158 sider, 268 kr.
› NYE BØGER
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 21

› ANMELDELSE
Mit smukke genom
Lone Frank byder i sin ny bog på en viis, vedkommende og vittig opdagelsesrejse. Hvad kan
genetiske analyser hviske om vores slægt, psyke og helbredsmæssige fremtid?
L
one Frank er morsom. Alene af den grund er hendes bog
”Mit smukke genom” værd at investere i.
Løjerne begynder i forordet, hvor hun har meldt sig som
forsøgsperson til en undersøgelse, der skal afdække sammenhænge
mellem bestemte gener og tendens til depressioner. Lone Frank spørges
ud om familiemæssige dispositioner, og på bordet kommer en
opvækst præget af moderens depressioner og faderens alkoholmisbrug,
bipolær lidelse og selvmordsforsøg. Dét er naturligvis ikke
morsomt, men når hun fx om faderen siger: ”Nogle ville nok sige,
at han havde et vist alkoholforbrug” og så i bogen tilføjer: ”At starte
dagen med vodka i kaffen og fortsætte med guldøl i kruset vil nogle
måske endda kalde et betydeligt misbrug”, er det bare ét eksempel
på den sarkasme, der slås an. Eller som svar på, om andre end
hendes far har været i psykiatrisk behandling: ”Det har vi alle sammen.”
Og forskeren præciserer: ” Medicinering eller konsultationer
hos en psykiater?”. ”Begge dele”, svarer Lone Frank ”og kommer i
tanker om noget. Hvad med selvmordsforsøg, tæller de med?”
Stilen er på én gang scherfigsk, sårbar og selvudleverende. Det
sidste bruger hun elegant til, at vi med åbenlyse uheldige dispositioner
får en at identificere os med undervejs. Men hun angiver
det også som sit eget motiv til overhovedet at begive sig ud på den
opdagelsesrejse, som jagten på hendes genom er.
Det er faderens død, der sætter skub i et savn: ”Da min far –
min far – fra det ene øjeblik til det næste bare er væk, begynder en
eneste klar sætning at kværne et sted bagest i mit hoved. Jeg er forældreløs.
(…) En kuldslået følelse af at være ikke bare alene, men
uden ophav og dermed uden historie.” Det bliver startskuddet for
hendes undersøgelse af, hvad genetiske analyser kan fortælle hende
om hendes slægtshistorie, helbredsmæssige fremtidsudsigter
samt psyke og personlighed.
Det fysiske er ligetil: En markant næse og en benet skikkelse
fra moderens familie og smalle læber i ”et langt, plumpt ansigt” fra
sin far. Men ”er det kromosomer eller simpel påvirkning”, når Lone
Frank tydeligt i sin hang til sarkasme og i sin mimik genkender
sin far? Skyldes hendes ”tilbagevendende depressioner (…) uheldige
gener fra to familier eller en udfordrende opvækst med to forældre,
der altid var i totterne på hinanden”? Og skal hun ”som sine
forældre dø af brystkræft i en ung alder eller sluge piller for hjerte
og blodtryk i årevis?”
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Møder under opdagelsesrejsen
Lone Franks projekt vedkommer os alle, og netop med udgangspunkt
i sit personlige projekt får hun både afdækket, at hele problematikken
fremover meget vel kan blive styret af et stigende pres
fra forbrugerne, og formidlet status på den aktuelle genforskning
bredt. At lægen, biologen, psykologen m.fl. med professionel interesse
i genetik nok får en dybere forståelse end den almindelige
læser, skal ikke være en hindring.
Bogen kan også læses af lægfolk som fx kommende forældre,
der, som Lone Frank får spået det af personer med forstand, allerede
i 2019 vil kunne få udleveret deres babys arvemasse på en cd
med en ”fuldstændig kortlægning af de seks milliarder enkelte byggesten,
der om få år vil koste mindre end en barnevogn.” Eller af
politikere, der lige om lidt skal tage stilling til, om vi skal iværksætte
fosterscreening for at sikre os, at der ikke fødes børn med
alvorlige genetiske fejl.
På sin opdagelsesrejse møder Lone Frank et bredt udsnit af forskere
for at høre om de på én gang banebrydende, men også endnu
ufærdige muligheder for at anvende genforskningen som et sikkert
redskab i sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. På en konference
træffer hun James Watson, der allerede i 1953 afdækkede genets
struktur. Han har siden da sat sig for at afdække årsagen til psykiatriske
sygdomme og har i 2009 medvirket i en gigantisk anlagt undersøgelse,
baseret på 50.000 personers genmateriale. Alligevel siger
han, at selv om skizofreni er op til 80 % arvelig, så er det kun få sølle
%, der er afdækket med denne. Resten af forklaringen på skizofrenis
opståen er sort land, enten fordi der er gener, som ikke er kortlagt,
eller fordi man ikke kender betydningen af ydre påvirkninger.
På rejsen kommer Lone Frank stadig tættere på sin egen genprofil
og får illustreret debattens mange dilemmaer: hendes egen
genprofil viser øget risiko for at have arvet faderens hjertesygdom,
men formindsket risiko for moderens brystkræft. En eksperts tolkning
af testen tilbageviser dog betydningen af begge svar, og hun
foreslås at blive testet for mutationer i BRCA-generne, fordi der
her kan ligge en risiko på 80 % for at udvikle brystkræft. På det
tidspunkt overvejer hun at afbryde sin søgen, fordi hun måske ”vil
komme til at forpeste sin tilværelse med kronisk bekymring og
rende sundhedssystemet på dørene med bønner om mammografi
og ultralydsscanninger.”

Hun opmuntres til at fortsætte med den trøst, at hun jo bare
kan få fjernet begge bryster (!) af forebyggende hensyn, som man
ofte får det gjort i USA. Testen frikender hende, men også den jubel
slås ned, for ”der kan sagtens have været fejl i gener, som vi ikke
kender endnu, og som er gået i arv til dig.”
Desuden fortæller en personlighedstest Lone Frank, at hun
ikke er i særlig risiko for at udvikle depression, mens en adfærdsgenetisk
test peger i så sort en retning, at kæresten undrer sig over,
at hun ikke ligger enten på den lukkede eller er på førtidspension!
Dilemmaerne er talløse
Læsningen efterlader én med følelsen af, at forskningen ikke er så
langt, og at man bør have en professionel ved sin side, der kan forklare
umiddelbart modstridende oplysninger.
Mange studier viser, at man ikke nødvendigvis udvikler de sygdomme,
man genetisk synes at være disponeret for, og at miljøet
skal tillægges en større rolle. Fx går ”psykiatrien i stigende grad
væk fra at tale om gener, men taler i højere grad om modtagelighed,”
hedder det. Endelig er ikke alle gener kortlagt, og der er derfor
sorte huller i afdækningen af arvemassen.
Mulighederne for at få en lang række svar er der og bruges flittigt
rundt omkring i verden. Fx fik en kvinde i Danmark afslag på
abort af et foster i 20. uge, der manglede en underarm, men fik
den i stedet fik foretaget i England. I Kina kan forældre, inden de
BOgdata
Lone Frank: mit smukke genom. Historier fra genetikkens
overdrev. Gyldendal, 2010. 308 sider. 299 kr.
sender barnet på sommerlejr, få testet det på fx de gener, der viser
dets anlæg for atletik og koncentration, så lejrlederne kan tilpasse
aktiviteterne til det enkelte barn.
Dilemmaerne er talløse. I forbindelse med fosterdiagnostik
bliver det store emne fremover, hvilke sygdomme det bliver i orden
at frasortere børn på, mens det store spørgsmål i det hele taget
bliver, hvem der har magten over genmaterialet.
Argumenterne for de genetiske kortlægninger handler først og
fremmest om sygdom, sundhed og forebyggelse, siger Lone Frank
med mange af bogens forskere, mens mange kritikere spørger, om
vi overhovedet er i stand til at kapere den viden. Det sidste må psykologer
kunne sige meget om? Risikerer vi ikke inden for kort tid
at få en ny personkreds af tilskudsberettigede, nemlig ”personer,
eller pårørende til personer, der har viden om, at de er i højrisikogruppe
for at blive syg eller dø i en ung alder”.
Lone Frank selv ser ikke sit genom ”som en spændetrøje, men
en blød sweater, vi kan fylde ud og forme. (…) Så hvem er jeg? Jeg
er, hvad jeg gør med den forunderlige information, som er flydt
gennem millioner af år gennem millioner af organismer og endelig
er blevet betroet netop mig.”
Vil du se dit genom? Køb og læs bogen! Den er alle pengene
værd.
Nana Lykke
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 23

› FORSKNINGSNYT
At forstå andres
følelsesudtryk?
V
i mennesker fødes utvivlsomt med visse ”instinktive”
tendenser til at reagere med mimiske ansigtsudtryk
ved forskellige følelser, fx med nedadtrukne mundvige
og sammentrukne øjenbryn ved vrede, med løftede øjenbryn
og åben mund ved overraskelse og med hævede mundvige
og smilerynker ved øjnene ved glæde. At disse følelsesmæssige
udtryk er medfødte og ikke kulturskabte, fremgår af, at de
er ens over hele kloden, og endda forekommer hos blinde
børn, der ikke kan have lært disse udtryk ved at se dem hos
andre. Til gengæld tyder meget på, at vi under opvæksten ofte
lærer at skjule disse følelsesmæssige udtryk, fordi vi ikke bryder
os om, at andre kan se vores indre følelser. De, der skal
være skuespillere, lærer omvendt at udvise disse mimiske udtryk
”med vilje”, for at andre skal tro, at de rummer disse følelser
på scenen – og mange almindelige mennesker lærer også
til en vis grad at ”spille” følelsesmæssige udtryk, når de gerne
vil have andre til at tro, at de føler noget bestemt. Følelsesmæssige
udtryk kan altså både skjules, overdrives og spilles med
vilje, men i vores kultur er det nok det mest almindelige, at
mange især skjuler deres sande følelser.
At disse mimiske udtryk ved forskellige følelser virkelig er
instinktive og normalt ikke er noget, vi gør med vilje, fremgår
måske allermest overbevisende af tidligere svenske undersøgelser,
hvor man satte elektroder på ansigtet af forsøgspersoner
over de muskler, der typisk reagerer ved forskellige følelser.
Derefter udsatte man forsøgspersonerne for billeder af vrede
og glade ansigter. Når disse billeder blev vist længe nok, over
et sekund, til at forsøgspersonen tydeligt kunne se det mimiske
udtryk, fremkaldte billederne en klar muskelaktivitet i netop
de muskler, der hos forsøgspersonen ville fremkalde et tilsvarende
mimisk udtryk. Men også, hvis man viste de pågældende
billeder så lynhurtigt (fx i en hundrededel sekund), at forsøgspersonerne
ikke kunne nå at opfatte billederne med be-
fOrsKningsnYt
Redaktionsgruppen:
Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
vidstheden, så man tilsvarende muskelreaktioner i ansigterne
– som altså må være fremkaldt af de helt ubevidste synsindtryk.
Da det også har vist sig, at vi i nogen grad selv erkender
vores følelsesmæssige tilstand ved at mærke vores egne mimiske
reaktioner, kan man videre forestille sig, at de, der under opvæksten
især lærer at skjule deres følelsesmæssige udtryk, kan få
sværere ved senere at forstå forbindelsen mellem følelser og
mimik hos andre. Den tanke, at lidet udtryksfulde mennesker –
med indgroede vaner med at undertrykke følelsesmæssige udtryk
– kan få sværere ved at forstå andres følelsesmæssige udtryk,
er nu gjort til genstand for en videnskabelig undersøgelse

af et indisk-amerikansk forskerhold. Disse forskere ville studere
sammenhængen mellem på den ene side, hvor god man selv var
til at give mimisk udtryk for en bestemt følelse, og på den anden
side, hvor god man var til at forstå andres følelsesmæssige udtryk.
For at studere denne sammenhæng nærmere fik forskerne
100 forsøgspersoner til først enkeltvis at lade sig fotografere,
mens de forsøgte at give mimisk udtryk for hver af de følgende
seks følelser: Vrede, afsky, frygt, glæde, nedtrykthed og overraskelse.
Hver forsøgsperson skulle selv ved at trykke på en knap
give besked til fotografen, når de selv følte, at de havde fundet
det rigtige mimiske udtryk for hver følelse.
Herefter blev der dannet fire grupper med 25 forsøgspersoner
i hver gruppe. Hver person i de fire grupper blev præsenteret
for de i alt 150 billeder af de seks forskellige følelser hos alle
gruppens 25 medlemmer. Opgaven var blot at afgøre, dels hvilken
følelse der var tale om i det enkelte fotografi, dels at score
tydeligheden af den pågældende følelse.
På baggrund af disse scoringer kunne man for den enkelte af
de 25 forsøgspersoner i hver gruppe beregne, dels hvor tydeligt
deres egne følelsesmæssige udtryk havde været ud fra, hvor
mange der havde scoret dem højt på følelsesmæssig tydelighed,
og dels hvor gode de selv havde været til at tyde andres følelsesmæssige
udtryk ved at se på, hvor mange rigtige fortolkninger af
andres udtryk de havde præsteret.
Da forskerne senere sammenlignede forsøgspersonernes
scoring med hensyn til ”tydelighed i egne mimiske udtryk” og
”præcision i opfattelsen af andres følelsesmæssige udtryk”, fandt
man en meget stærk sammenhæng. De, der selv var tydelige i
deres egne følelsesmæssige udtryk, var også de bedste til at forstå
andres, følelsesmæssige udtryk.
Dette fund passer fint med den omstændighed, at ”alexithyme”
mennesker (mennesker, der har svært ved at forstå og tale
om følelser) ofte yderligere karakteriseres som særdeles fattige
på følelsesmæssige udtryk. De har formodentlig som børn lært,
at det kunne være ubehageligt, når andre kunne aflæse deres
følelsesmæssige reaktioner, og har derfor vænnet sig til at skjule
dem i ansigtet – med det resultat, at de også hen ad vejen bliver
skjult for dem selv, så de ikke kan fornemme deres egne følelser
særlig tydeligt (bl.a. fordi de ikke får signaler fra deres eget ansigt)
og heller ikke forstår andres følelsesmæssige udtryk.
Hvis man kender en person, der er meget fattig på mimik,
altså sjældent ændrer sit ansigtsudtryk, kan man således ikke
tage for givet, at vedkommende forstår ens egne, mimiske udtryk
for følelser særlig godt!
tn
Kilde: Elfenbein, H.A., Foo, M.D., Mandal, M., Biswal, R., Eisenkraft, N., Lim, A. &
Sharma, S. (2010). Individual differences in the accuracy of expressing and perceiving
nonverbal cues: New data on an old question. Journal of Research in Personality,
44. 199-206.
› FORSKNINGSNYT
Er porno skadelig?
S
iden pornografiens frigivelse i de fleste vestlige lande i halvfjerdserne
og firserne har det været livligt diskuteret, om
pornografi er skadelig for mennesker. En af de tidligste
undersøgelser på området var en dansk undersøgelse, hvor man
til stor undren for mange fandt, at der i perioden efter pornografiens
frigivelse ikke forekom en stigning, men derimod et fald i
hyppigheden af seksualforbrydelser. Den almindelige fortolkning
af dette fund var, at pornografien tjente til, at især mænd kunne få
afløb for deres seksuelle drifter, så de ikke så meget som tidligere
førte til voldtægt og andre seksuelle overgreb.
Siden er der i flere lignende undersøgelser fundet noget
tilsvarende i mange lande, dog med enkelte undtagelser, så der
hersker stadig lidt tvivl om forbindelsen mellem pornografi og
seksualforbrydelser. Hertil kommer, at det kun er registrerede
seksualforbrydelser, der optræder i disse undersøgelser, og de
seksualforbrydelser, der kommer for retten, er kun toppen af
isbjerget. Det blev således for nylig oplyst i Danmark, at det kun
er ca. et ud af tredive seksuelle overgreb, der fører til domsfældelse,
så den faktiske forekomst af seksuelle overgreb kan være
svær at afgøre ud fra statistikken over seksualforbrydelser.
Endelig kan der også være andre grunde til et eventuelt fald i
hyppigheden af seksuelle indgreb end pornografiens frigivelse.
Fx er det blevet mere almindeligt, at kvinder lærer selvforsvarsmetoder,
der kan forhindre gennemførelse af seksuelle overgreb,
og kvinder er vel også i de senere årtier blevet mere seksuelt
frigjorte og imødekommende, således at der også af den grund
opstår færre situationer med voldtægt. Så selv om den meste
forskning tyder på en godartet virkning af pornografi med hensyn
til hyppighed af seksuelle overgreb, så er vores viden om den
sag dog langtfra afklaret.
Men der kan selvfølgelig være andre interessante virkninger af
pornografi end virkningen på forekomsten af seksualforbrydelser.
Det kan tænkes, at brugen af pornografi kan have uheldige effekter
på forbrugernes personlige seksualliv i parforholdet. Det har
således været hævdet af modstandere af pornografiens frigivelse,
at det vil føre til et mere upersonligt og kropsfikseret seksualliv
med mindre, følelsesmæssig kontakt og forståelse mellem parterne.
Denne hypotese er nu blevet undersøgt grundigt af tre forskere
fra Kroatien. Forskerne var særligt interesserede i at se, om
et stort forbrug af pornografi hos unge kroatiske mænd ville
have nogen betydning for deres seksualliv i deres egne parforhold,
specielt med hensyn til, om der var nogen forbindelse
mellem forbrug af porno og ”intimitet”, altså følelsesmæssig og
sjælelig kontakt i parforholdet. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt
et stort pornografiforbrug går ud over intimiteten mellem
parterne i et parforhold, kan efter denne undersøgelse besvares
med, at det afhænger af pornografiens art!
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 25

› FORSKNINGSNYT
Den kroatiske undersøgelse omfattede 650 yngre mænd i
tyveårsalderen, hvoraf langt de fleste levede i relativt faste parforhold.
Forskerne skelnede mellem to slags pornografi: Dels
almindelig pornografi med billeder af forholdsvis almindelige
seksuelle aktiviteter, dels voldsbetonet pornografi med billeder
af sadomasochistisk sex, hvor den ene udsætter sin sexpartner
for tilsyneladende smertefuld vold, eller hvor den ene person
udøver beherskelse eller undertrykkelse af den anden person,
ved fx at binde vedkommende fast (bondage- eller dominanssex).
Ud over ved spørgeskemaer at måle de 650 mænds forbrug
af de to typer pornografi blev mændene også spurgt om følgende:
1) Deres seksuelle erfaringer tidligere i livet. 2) Hvad de havde
haft af tidligere parforhold. 3) Hvor meget de havde varieret
sex i deres parforhold. 4) Deres tilfredshed med seksuallivet i det
hele taget. 5) Deres oplevelse af intimitet i forholdet til deres
partner, dvs. hvor meget de følte at de havde god kontakt og
fortrolighed med deres partner, og hvor meget de følte varme og
hengivenhed for deres partner.
Ud fra svarene på spørgeskemaerne om brugen af de to arter
af porno blev deltagerne inddelt i en større gruppe på 445, der
kun benyttede almindelig porno, og en mindre gruppe på 205,
der også eller især benyttede voldelig pornografi. Der var procentvis
lige mange i de to grupper, der havde et fast parforhold
for tiden, men mændene i gruppen med voldelig porno havde
tidligere haft langt flere parforhold, så deres parforhold var altså
tilsyneladende mindre stabile.
Desuden fandt man, at almindelig pornografi tilsyneladende
overvejende havde positiv effekt på de pågældendes parforhold:
Et større forbrug førte i gennemsnit til både mere varieret sex og
til mere tilfredshed med seksuallivet i det hele taget. Den eneste
lidt negative ting var, at et stort forbrug af almindelig porno var
forbundet med en svag reduktion i graden af intimitet i parforholdet.
Denne nedgang i intimiteten var dog meget større i
gruppen, der benyttede voldelig porno, selv om der også i denne
gruppe var en forbindelse mellem et højt pornoforbrug og mere
varieret og tilfredsstillende sex.
Netop den noget ringere intimitet ses ifølge de kroatiske
forskere som en sandsynlig og ganske negativ effekt af den voldelige
pornografi. Den ringere intimitet kan selvfølgelig også
være forklaringen på de mere ubestandige parforhold hos disse
mænd.
Men man kan dog ikke være helt sikker på, hvad der er årsag
til hvad i denne forbindelse. Det kan selvfølgelig være, at mænd
der i forvejen er mindre i stand til eller tilbøjelige til at opnå nær
følelsesmæssig kontakt med deres partner, af denne grund kommer
til at foretrække mere spændende, voldelig pornografi.
Foreløbig ser det overvejende ud til, at voldelig pornografi kan
have en bestemt skadelig virkning – nemlig på forbrugerens evne
til at opnå god, personlig kontakt med partneren i privatlivet.
tn
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Kilde: Stulhofer, A., Busko, V. & Landripet, I. (2010). Pornography, Sexual Socialization,
and Satisfaction Among Young Men. Archives of Sexual Behavior, 39. 168-178.
To slags vold hos
børn
D
et er blevet almindeligt i den moderne psykologi at
skelne mellem emotionel og instrumentel vold.
Den emotionelle vold – eller vold med ”varmt
blod” – udløses af en følelsesmæssig ophidselse af vrede eller
raseri, som den voldelige person afreagerer i sin voldelige adfærd.
Formålet med den emotionelle vold er altså kun at lette det
indre, følelsesmæssige pres ved at give efter for den naturlige,
delvis medfødte tendens til at reagere med vold over for den
eller dem, der opleves som årsag til den ophidsede følelse af
vrede (når man fx føler sig provokeret, ydmyget eller skadet på
en eller anden måde som følge af andres adfærd). Når folk udviser
emotionel vold, er forklaringen dog ikke bare det indre, følelsesmæssige
raseri, men lige så meget manglen på selvbeherskelse,
idet vi stort set alle under opvæksten lærer at beherske vores
vrede, så vi ikke giver efter for trangen til at udvise upassende,
voldelig adfærd. Man kan sige, at der især ligger tre faktorer bag
emotionel vold: 1) En opfattelse af den foreliggende situation,
som fører til, at man føler sig provokeret, en opfattelse, der i høj
grad afhænger af den måde, man har lært at tænke om tingene
på (eller netop ikke har lært at tænke særlig meget over tingene).
2) En efterfølgende vrede, der kan være særlig stærk hos mennesker,
der har et medfødt ”vredladent temperament”. 3) En mangel
på evne eller vilje til at stoppe sin tendens til at afreagere vreden
i aggressiv adfærd.
Den instrumentelle vold – eller vold med ”koldt blod” – er
den vold, der ikke udspringer af et indre, følelsesmæssigt pres,
men derimod af et ønske om at opnå en eller anden fordel ved
hjælp af den voldelige adfærd. Betegnelsen instrumentel vold
beror på, at volden i disse tilfælde ses som et instrument til at
opnå nogle ønskede gevinster. Der ligger også tre væsentlige faktorer
bag instrumentel vold: 1) Et ønske om at opnå en gevinst
eller en fordel af en eller anden art. 2) En indlært opfattelse, der
siger, at man lettest kan opnå den ønskede gevinst ved en form for
vold. 3) Et fravær af en medfølelse med den eller dem, der kommer
til at lide under den voldelige adfærd. Der ligger således også
en følelsesmæssig faktor bag instrumentel vold, men denne gang
en følelse, der netop glimrer ved sit fravær hos den, der udviser
den instrumentelle vold, altså medfølelse med ofret. Medfølelse
med andre mennesker beror også til en vis grad på arvelige faktorer.
De, der næsten er blottet for medfølelse, hører ofte til den
gruppe af afvigende personligheder, man kalder psykopater (hvilket
er delvis arveligt) – men det er også fundet, at børn, der vokser

op uden omsorg og kærlighed fra voksne, kan komme til at mangle
medfølelse med andre mennesker, når de bliver ældre.
Når man tidligere har forsket i de to former for voldelig adfærd
hos børn, har det stort set altid været på baggrund af skøn og
vurderinger fra fx skolelærere, skolekammerater eller forældre.
Disse undersøgelser kan give interessante oplysninger om årsager
til og virkninger af de to former for vold, men selve opdelingen på
basis af andres skøn og vurdering er temmelig usikker, så derfor er
det ganske interessant, at en amerikansk forskergruppe for nylig
har udviklet en ret simpel metode til at måle børns tendens til
henholdsvis emotionel og instrumentel vold i en eksperimentel
undersøgelse:
Forskerne testede den emotionelle vold hos en gruppe tiårige
drenge og piger på følgende måde: Hvert barn blev anbragt foran
en tv-skærm og fik instruktion i at lave et billede med streger og
farver på skærmen. Barnet fik desuden at vide, at det skulle samarbejde
med et andet barn, som angiveligt sad i et tilstødende rum
(hvor der i virkeligheden ikke sad noget barn), og barnet skulle
derfor sende sit forslag til et billede til det andet barn i naborummet,
der så skulle vurdere billedet og eventuelt lave om på det. Da
barnet fik sit udkast til billedet tilbage fra det andet barn i naborummet,
var det imidlertid ødelagt og ledsaget af skældsord som
”grimt” og ”åndssvagt”.
Hvis barnet blev vred over denne provokation fra den ukendte
kammerat i naborummet, fik det kort efter mulighed for at afreagere
denne vrede, da det selv skulle vurdere naboens billede – og
fik mulighed for at ødelægge dette billede. Man tog herefter graden
af ødelæggelse af naboens billede som mål for det pågældende
barns tendens til emotionel vold. Det viste sig, at dette mål
svarede ganske slående til den vurdering af barnets tendens til
emotionel vold, man havde indhentet fra barnets skolelærere og
forældre.
Målet for tendensen til instrumentel vold foregik på delvis
samme måde. Først skulle barnet igen lave et forslag til et billede
og sende det til kammeraten i naborummet, der skulle vurdere
billedet. I dette tilfælde gik instruktionen dog ikke ud på at lave et
fælles billede, men at lave hvert sit billede, og den, der lavede det
flotteste billede, ville få en fin pengepræmie. I denne test kom
billedet fra den angivelige forsøgsperson i naborummet uskadt
tilbage med en forholdsvis pæn vurdering. Derefter fik de rigtige
forsøgspersoner tilsendt et billede fra naborummet, som de nu
selv skulle vurdere, og som de kunne ødelægge, hvis de ville. Det
var altså nu muligt for de børn, der særligt gerne ville vinde den
fine pengepræmie for det pæneste billede, at ødelægge konkurrentens
billede, og man tog herefter graden af ødelæggelse i denne
situation som et mål for barnets tendens til instrumentel vold,
altså vold for at opnå et gode. Også dette mål harmonerede godt
med forældres og læreres bedømmelse af det pågældende barns
tendens til instrumentel vold i dagliglivet.
I dette eksperiment over emotionel og instrumentel vold havde
man også videooptaget børnenes opførsel under testen og målt
› FORSKNINGSNYT
deres puls, som udtryk for deres følelsesmæssige ophidselse. Det
viste sig, at den emotionelle og den instrumentelle vold ytrede sig
på helt forskellige måder i børnenes adfærd og på deres puls. De
børn, der havde scoret højt på emotionel vold, blev bedømt som
udpræget vrede i deres mimik og tale under testen, mens de børn,
der havde scoret særlig højt på målet for instrumentel vold, ikke
viste den mindste vrede i mimik eller tale. Endnu større var forskellen
i pulsen. De børn, der viste særlig stærk emotionel vold,
havde samtidig en særlig høj puls, mens de børn, der udviste instrumentel
vold, snarere havde en særlig lav puls sammenlignet
med de andre børn. Som forskerne siger: Udtrykket at begå vold
med ”koldt blod” – når det drejer sig om instrumentel vold – er
virkelig blevet bekræftet i denne undersøgelse!
At de to former for vold hos børn vitterlig er så forskellige,
fremgår ifølge forskerholdet også af den omstændighed, at de har
temmelig forskellige årsager til at blive voldelige, og at de senere i
livet udvikler forskellige typer af negative eftervirkninger.
Hvad årsager angår, har man fundet, at en hård, fysisk afstraffelse
under opdragelsen samt det at blive udelukket fra kammeraternes
samvær medfører øget tendens til emotionel vold, men ikke
til instrumentel vold. Til gengæld kan mangel på fast opdragelse,
følelsesmæssig forsømmelse og især samvær med andre børn, der
udviser instrumentel vold, føre til højere grader af instrumentel
vold.
Hvad senvirkninger angår, kan man kort sige, at tendens til
instrumentel vold er et alvorligt varsel om senere vold mod fremmede,
fx røverisk overfald eller vold for at hævde sin anseelse
blandt andre voldelige personer, mens emotionel vold hos børn
snarere er et varsel om vold mod bekendte, de nærtstående, fx en
ægtefælle, altså partnervold.
Så der er nok af gode grunde til at forske videre i de to former
for voldelig adfærd for at få en bedre forståelse af, hvad der skaber
denne vold, og hvad der kan gøres for at forebygge eller standse
den – i tide.
tn
Kilde: Hubbard, J.A., McAuliffe, M.D., Morrow, M.T. & Romano, L.J. (2010). Reactive
and Proactive Aggression in Child hood and Adolescence: Precursors, Outcomes,
Processes, Experiences, and Measurement. Journal of Personality, 78(1). 95-118.
Hvordan virker
adfærdsterapi mod
angst?
M
ange mennesker lider af svær angst, der belaster dem
så meget i dagliglivet, at de handicappes i deres uddannelse,
karriere og familieliv. I de værste, men ikke
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 27

› FORSKNINGSNYT
helt sjældne tilfælde, bliver folk så invalideret af deres angst, at
de må gå på førtidspension, så angst er ikke blot en alvorlig og
pinefuld lidelse for den enkelte, men også ganske kostbar for
samfundet i kraft af tabte arbejdsdage og førtidspensioner.
Man inddeler nu om dage angstlidelser i to hovedgrupper,
der noget forenklet sagt udspringer af henholdsvis indre eller
ydre faktorer. Her skal det handle om de angstlidelser, der især
udspringer af bestemte ydre situationer, de såkaldte fobier. En
fobi er altså en overvældende, urimelig stærk angst for et eller
andet i omverdenen. Disse fobier kan igen deles i to hovedgrupper.
De første er de forholdsvis uskadelige fobier, såsom angst for
små, snævre rum (klaustrofobi), så man må tage trappen i stedet
for elevatoren, eller angst for edderkopper (araknofobi), hvor
man må bede andre om at fjerne en helt uskadelig husedderkop.
Det kan de fleste leve med uden at blive væsentligt forstyrret.
Men den anden gruppe af fobier er anderledes belastende, og
undertiden direkte invaliderende. Det drejer sig især om socialfobi,
hvor man lider af fobisk angst for kontakt med andre mennesker
end lige netop de allernærmeste, og agorafobi. Agorafobi
betød oprindelig angst for markedspladser, men drejer sig i virkeligheden
om en særlig angst for at komme hjemmefra ud
blandt fremmede på gader, pladser og i butikker, busser og tog.
Denne angst opstår også, selv om man ikke skal have nogen
kontakt med disse fremmede, og adskiller således agorafobi fra
socialangst, hvor man ikke frygter at færdes anonymt blandt
fremmede, men derimod frygter at skulle gøre noget i samvær
med andre, fx at holde en tale eller blot spise til middag ved et
selskab, hvor man kan lide af voldsom angst for at dumme sig
eller at komme galt af sted.
Socialfobi og agorafobi er både lidelsesfulde og omkostningsfulde.
Det er ganske mange mennesker, der i dagens Danmark
anbringes på livsvarig forsorg med en førtidspension på
grund af disse lidelser.
Man kan behandle disse angstlidelser med medicin for en
tid. I stort set alle tilfælde mister medicinen (af stesolidtypen)
sin virkning i løbet af få måneder, og så har man bare fået to
problemer: En usvækket angstlidelse og en stofafhængighed, fordi
man får en yderligere forværring i sin (genopståede) angst,
hvis man standser med medicinen.
Heldigvis er der i de senere år udviklet den kognitive terapi,
hvor man især arbejder med at afhjælpe de negative og urimelige,
skræmmende tanker, som kan ligge bag en fobi, og adfærdsterapi,
hvor man lærer patienten adfærdsmæssigt at overvinde
sin angst skridt for skridt ved gradvist at vænne sig til de frygtede
ydre situationer og erfare, at de alligevel ikke er så farlige,
som man troede. Da begge metoder hævdes at være effektive,
bruges de ofte i kombination med hinanden under betegnelsen
kognitiv adfærdsterapi, men der er dog stadig en del tvivl om,
hvor meget og hvor godt de virker hver for sig.
Tilhængere af adfærdsterapi mod angst mener, at angsten
hos disse patienter opstår så dybt nede i den primitive del af
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
hjernen, at den ikke er tilgængelig for tankemæssig påvirkning
og fornuft. ”Man kan ikke tale en angst væk”, som en af de ledende
eksponenter for denne tradition har sagt. Det eneste, der
nytter ifølge denne teori, er nye erfaringer, der modvirker den
tidligere indlærte forbindelse mellem ydre situationer og stærk
angst. Disse forskere henviser bl.a. til dyreforsøg. Hvis man fx
anbringer en hund på en lille hylde lidt over gulvet i et stort
rum, vil den hurtigt springe ned på gulvet. Men hvis hunden,
hver gang den springer ned på gulvet, får et smertefuldt stød i
poterne (af en strømførende bund), vil den efterhånden blive
angst for gulvet og holde sig på den lille hylde, så længe det skal
være – mere eller mindre stiv af skræk. Den eneste måde, man
kan fjerne denne angst på, er ved at tvinge hunden (fx ved at
fjerne hylden) til at blive på gulvet i længere tid og lære, at der
ikke mere kommer elektriske stød i poterne. Så vil hunden, næste
gang den anbringes på hylden, være befriet for sin gulvangst
og glad og fro springe ned og løbe omkring på gulvet.
Denne behandling af hundens gulvangst kræver altså ikke
nogen tankevirksomhed, og på samme måde mener tilhængerne
af adfærdsterapi, at mennesker med angst må lære at overvinde
eller aflære angst ved at gå ud i den frygtede situation og hen ad
vejen erfare, at den ikke er farlig alligevel.
Nu har en gruppe tyske forskere imidlertid meget salomonisk
afgjort, at begge teorier er rigtige på samme tid: Det er nok
rigtigt, at en fobipatient er nødt til gennem egen erfaring at lære,
at den frygtede situation ikke er farlig alligevel, men virkningen
af denne indlæring ser ifølge den tyske undersøgelse ud til i
væsentlig grad at gå gennem en indre tankevirksomhed. Det
viser sig nemlig i den tyske undersøgelse, at de patienter med
socialfobi og agorafobi, der som led i undersøgelsen blev udsat
for aflæring af fobisk angst ved at lade sig overtale til at turde gå
ud i de frygtede situationer – de blev desto mere fri for angsten,
jo mere de fik ændret deres tanker om disse situationer som
følge af de nye erfaringer. De patienter, der som følge af den
adfærdsmæssige behandling fik ændret deres tanker om den
tidligere, angstfremkaldende situation fra at være skræmmende
til at være mindre skræmmende, fik efterfølgende mindre angst,
når de kom ud i situationen, end dem, der ikke fik ændret deres
tanker så meget.
Man kan så måske alligevel undre sig over, at man ikke bare
ved samtaleterapi (kognitiv terapi) kan give fobikere nye, mindre
skræmmende tanker, men forklaringen er formodentlig, at angst
er så stærk en følelse, at den ikke lader sig ændre væsentligt af
ren tankevirksomhed, men kun som følge af tanker, som er
stærkt forandrede som følge af helt nye erfaringer.
tn
Kilde: Vögele, C., Ehlers, A., Meyer, A.H., Frank, M., Hahlweg, K. & Margraf, J. Cognitive
Mediation of Clinical Improvement after Intensive Exposure Therapy of Agoraphobia
and Social Phobia. Depression and Anxiety, 27. 294-301.

Vi glemmer det ene,
når vi skal huske det
andet
T
o engelske forskere har for nylig studeret en særlig lovmæssighed
ved vores hukommelse, som ifølge de to
forskere måske kan kaste nyt lys over de psykiske problemer,
der kan føre til depres sion.
Den pågældende lovmæssighed fremgår af artiklens overskrift.
Det ser kort sagt ud til, at når vi inden for en bestemt
gruppe af begivenheder skal huske nogle af disse særlig godt, så
glemmer vi resten af denne gruppe meget mere, end vi ville have
gjort, hvis vi ikke skulle huske nogen af tingene særlig godt!
Denne lovmæssighed demonstrerede de to engelske forskere
med en gruppe almindelige forsøgspersoner: Forskerne havde
på forhånd udarbejdet 36 ordpar, der hver bestod af først et ord
for en bestemt kategori og derefter et ord for et bestemt eksempel
på en genstand inden for den pågældende kategori, fx frugtæble
og møbel-seng. De 36 ordpar var endvidere udvalgt således,
at der var seks ordpar for hvert kategoriord, efterfulgt af
seks forskellige konkrete eksempler inden for den pågældende
kategori. Ordet frugt optrådte altså i seks forskellige ordpar efterfulgt
af seks forskellige konkrete frugter.
Selve eksperimentet bestod af en blanding af træning og test
og foregik på følgende måde: Alle forsøgspersonerne blev præsenteret
for alle 36 ordpar i helt tilfældig rækkefølge. Derefter
skulle de huske nogle af disse ordpar. De fik præsenteret halvdelen
af kategoriordene tre gange hver, og så skulle de prøve at
komme i tanker om et af de konkrete eksempler, som havde
optrådt i den oprindelige liste efter kategoriordet.
I den anden hukommelsestest havde man på forhånd bestemt,
hvilke tre af de tidligere seks præsenterede konkrete eksempler
der skulle huskes: Det skete ved, at man efter kategorien
præsenterede forbogstavet på det konkrete eksempel, man ville
have forsøgspersonen til at huske, altså f.eks.: Frugt-b, hvor forsøgspersonen
så specielt skulle komme i tanke om ordet banan
som svar på ordet frugt. Der var selvfølgelig forskellige begyndelsesbogstaver
på alle seks eksempler inden for hver kategori.
Denne anden hukommelsestest blev gentaget tre gange, så at
forsøgspersonerne virkelig fik husket de tre udvalgte eksempler
inden for hver af de tre kategorier.
Efter en halv time, hvor forsøgspersonerne var beskæftiget
med helt andre ting, testede man nu forsøgspersonernes evne til
at huske alle de oprindelige 36 ordpar. Som man kunne vente,
var forsøgspersonerne særlig gode til at huske de tre eksempler
inden for hver af de tre kategorier, de var blevet trænet i at huske.
Men som noget mere nyt huskede de udpræget de resterende
tre eksempler inden for hver af de tre trænede kategorier
› FORSKNINGSNYT
dårligere end de huskede eksempler fra de tre andre kategorier,
der ikke havde optrådt i hukommelsestræningen.
Generelt kan man sige, at der var tre grupper af ordpar ved
den sidste hukommelsestest: 1) De ordpar, der særlig var trænet
under de tidligere tre hukommelsesprøver, nemlig tre eksempler
fra hver af tre kategorier. 2) De ord fra samme kategorier, der
ikke var trænet. 3) De ord fra de tre andre kategorier, som heller
ikke var trænet. Man skulle måske på forhånd have ventet, at de
to sidste grupper – som begge var utrænede – blev husket lige
godt eller dårligt, men som nævnt blev ordene i gruppe to husket
væsentlig dårligere end ordene i gruppe tre! Dette kan altså
kun forklares med, at hukommelsen for ordene i gruppe to var
blevet svækket, fordi forsøgspersonerne specielt havde anstrengt
sig for at huske andre af ordene i de tre pågældende kategorier.
Dette ville måske kun være blevet betragtet som et kuriøst
fænomen, hvis det ikke var, fordi de to forskere havde gentaget
eksperimentet med en gruppe middelsvært deprimerede mennesker
og fundet, at den omtalte lovmæssighed overhovedet ikke
optrådte i denne gruppe. De deprimerede personer huskede
selvfølgelig også de trænede ordpar bedre end de ikke-trænede
ordpar, men de huskede ikke de utrænede ordpar fra gruppe to
(altså for de tre kategorier, hvor de trænede ordpar optrådte)
dårligere end ordene fra gruppe tre, altså for de kategorier, der
slet ikke optrådte i træningsfasen.
De to forskere mener, at denne manglende undertrykkelse af
ikke-trænede erindringer hos deprimerede måske kan være
noget af forklaringen på, at deprimerede personer har langt flere
negative erindringer om fortiden end ikke-deprimerede. Det
kan være, at ikke deprimerede mennesker har så få negative
erindringer om fortid, fordi man i dagliglivet fortrinsvis anstrenger
sig for at fremkalde de gode erindringer og derfor får hæmmet
adgangen til de negative erindringer.
Hvis nogle mennesker – eventuelt på grund af begyndende
depression – ikke får hæmmet deres adgang i hukommelsen til
de negative erindringer, vil de jo få flere bevidste, negative erindringer
end almindelige mennesker og derfor dårligere humør,
som igen giver anledning til endnu flere negative erindringer og
så fremdeles i en ond cirkel!
tn
Kilde: Groome, D. & Sterkaj, F. (2010). Retrieval-induced forgetting and clinical
depression. Cognition and Emotion, 24(1). 63-70.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 29

› INDMELDTE OG NYT JOB
INDMELDtE
Cand.psych.
Lars Emil Reinhold Andersen
Stud.psych.
Louise Mønster Becker
Cand.psych.
Charlotte Boel
Stud.psych.
Inalu Kjærsgaard Buur
Stud.psych.
Kristian Dalgård
Stud.psych.
Lasse Lovsø Dohlmann
Stud.psych.
Mia Raahauge Duhn
Stud.psych.
Marie Kjeldahl Egekvist
Stud.psych.
Tine Eismark
Stud.psych.
Anna Baun Frederiksen
Stud.psych.
Helle Frøslev
Cand.psych.
Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb
Cand.psych.
Christian Bach Hansen
Stud.psych.
Joan Siiger Hansen
Stud.psych.
Marie-Louise Popp Hansen
Stud.psych.
Pernille Jervelund Hansen
Stud.psych.
Rikke Hansen
Stud.psych.
Sarah Sophie Hansen
Stud.psych.
Signe Kr. Sandfeld Hansen
Stud.psych.
Gitte Sommer Harboe
Cand.psych.
Klaus Harries
Stud.psych.
Nanna Bjerre Hedegaard
Stud.psych.
Hulda Heidarsdottir
Cand.psych.
Bettina Helmersen
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Stud.psych.
Annika Berglind von Heymann-
Horan
Stud.psych.
Jorunn Magnea Degnbol Hjelmar
Stud.psych.
Karoline Debois Hjelmar
Stud.psych.
Line Bruce Hoff
Cand.psych.
Benedicte Holm
Stud.psych.
Susanne Sofie Due Holm
Stud.psych.
Marie Brander Ilsøe Hougaard
Stud.psych.
Lene Hvid
Cand.psych.
Nikolaj Hyll
Cand.psych.
Kirsten Høgh
Stud.psych.
Rasmus Thisted Højbæk
Cand.psych.
Mette Højvig
Stud.psych.
Cristina Høskuldsson
Stud.psych.
Kaiken Håkonsson
Cand.psych.
Laila Vormstrup Ipsen
Stud.psych.
Emil Zerlang Jacobsen
Stud.psych.
Lena Brøgger Jepsen
Stud.psych.
Carina Sleiborg Jørgensen
Stud.psych.
Jannie Jørgensen
Stud.psych.
Mikkel Skriver Jørgensen
Stud.psych.
Julie Kordovsky
Nyt jOB
› Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Grethe Bondo Andersen
Døgninstitutionsafdelingen
Dep. for Sociale Anliggender
Grønlands Selvstyre
Pr. 1.3.2011
Cand.psych.
Mette Bak Gundersen
PPR, Herning Kommune
Pr. 1.3.2011
Cand.psych.
Asser Mikkel Hestbech
Distriktspsykiatrisk Center
Bispebjerg-Brønshøj
Psykiatrisk Center København
Region Hovedstaden
Pr. 21.2.2011
Cand.psych.
Dorthe Annelise Lippert
Militærpsykologisk Afdeling
Forsvarets Personeltjeneste
Pr. 1.3.2011
Cand.pæd.psych.
Adelheid Lorenzen
Børneafdelingen
Sønderborg Sygehus
Region Syddanmark
Pr. 1.4.2011
Cand.psych.
Caroline Lind Pedersen
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Ambulatorium, Bornholm
Region Hovedstaden
Pr. 1.12.2010
Cand.psych.
Nina Schrøder
Stevnsfortet
Region Sjælland
Pr. 1.1.2011
Cand.psych.
Pia Pippi Sprogøe
Neurorehabilitering Kurhus
Filadelfia
Region Sjælland
Pr. 1.3.2011
Cand.psych.
Guro Stypet
OPUS, Herning
Region Midtjylland
Pr. 1.3.2011
Cand.pæd.psych.
Lene Lill Temte
Psykoterapeutisk Afdeling
Epilepsihospitalet Filadelfia
Region Sjælland
Pr. 1.2.2011
Cand.psych.
Line Vejlgaard-Laursen
Center for Afklaring og
Kompetenceudvikling
Jobcenter Bornholm
Bornholms Regionskommune
Pr. 1.12.2010
Cand.psych.
Ida Riber Villesen
Retspsykiatrisk Afdeling
Psykiatrisk Center Skt. Hans
Region Hovedstaden
Pr. 1.3.2011
› Privat ansættelse
Cand.psych.
Nina Birgitte Bjørn
Incita Valby
2500 Valby
Pr. 14.2.2011
Cand.psych.
Ernst Johannes Dirk Doets
BST Nord A/S
2860 Søborg
Pr. 1.2.2011
Cand.psych.
Therese Grupe
Alectia A/S,
8260 Viby J.
Pr. 1.2.2011
Cand.psych.
Lubos Horvath
Saxo Bank A/S,
2900 Hellerup
Pr. 1.2.2011
Cand.psych.
Marianne From Jakobsen
Centerpsykologenheden
Asylafdelingen
Dansk Røde Kors
2970 Hørsholm
Pr. 1.11.2010
Cand.psych.
Ulla Søgaard Kristensen
RCT Jylland
6100 Haderslev
PR. 1.11.2010
Cand.psych.
Kasper Østergaard Linde
Albahus
1908 Frederiksberg
Pr. 1.1.2011
Cand.psych.
Morten Prahl
Familiepsykologerne ApS.
8000 Århus
Pr. 1.11.2010
› selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Agnete Refstrup
Presentia Psykologerne
Vestergade 44, 3
5000 Odense C
Pr. 4.3.2011
Cand.psych.
Margrethe Toftegaard
Privat Praksis, Rådhusstræde 3
7500 Holstebro
Pr. 1.1.2011

Giv psykologien kroppen tilbage
P
sykologien risikerer at ende som
en blindtarm til den medicinske
behandling, fordi den abstraherer
fra individets samlede situation, herunder
dets kropslige tilstand og tilstedeværelse.
Vi er nødt til at arbejde samlet med, hvordan
mennesket består af en psyke i en
krop, som lever et socialt liv. Gør vi det,
kan psykologien blive en samfundsforandrende
kraft.
Kropsbehandling falder i dag uden
for psykologien, fordi man har udviklet
en praksis, der kun arbejder med psyken.
Kroppen eksisterer ikke. Men uden kroppen
kan man ikke løse problemerne. Man
kan abstrahere fra kroppen, men så risikerer
man at brænde ud, at køre tør.
I min tid som leder af ”Gaderummet”
var afspænding og massage helt afgørende
for, at de unge kunne være i deres liv
og dermed være til stede med deres problemer.
Når folk fx ville trappe ud af stoffer,
eller når et samlet pres havde sat som
depression eller psykose, så var massage
den sidste måde, man kunne holde folk
fast i deres bestræbelser. Det gav mulighed
for at kunne være til og for at forholde
sig til den situation, man var i. Herfra
kunne man begynde at tale om, hvad der
kunne gøres. Se eventuelt www.gaderummet.dk/pn.
Hvis kroppen har et problem og den
spænder op, og der ikke bliver taget hånd
om det, så kan man ikke bare fortsætte
arbejdet med psyken. Og hvis folk medicineres
for at kunne være til stede, ryger
forbindelsen til kroppen.
Det meste medicin til behandling af
psykiske problemer får de overfladiske
spændinger til at forsvinde. Men medici-
nen fjerner ikke spændingerne i kropsstrukturen.
De forsvinder ikke. De bliver
bare sværere at mærke. En skulder, der
hænger, bliver ved med at hænge, og den
låses typisk fast, hvis man bliver sat på
medicin.
Et menneske, der kommer og er flad,
træt og fuldstændigt opspændt, risikerer
via egen læge at blive henvist til medicin.
Men det gør det sværere at mærke, hvordan
man egentlig har det. Og det er udgangspunktet
for at få det bedre. At man
lytter til sin egen krop. Mærker ens grænser.
Psyken kan ikke fungere uden kroppen.
Du kan ikke tænke dit liv og ikke
løse dine problemer uden din krop.
I kropsspændinger sidder en masse
smertelige erfaringer, men der sidder
også et stort potentiale, fordi spændingerne
holder noget andet i kroppen i skak.
Ressourcer, der kunne bruges på en bedre
måde af subjektet. Derfor er en effekt ved
afspænding også ofte, at folk bliver gladere
og har mere overskud.
Og arbejdet med afspænding er svært
at udlicitere til andre faggrupper, fordi
det er i arbejdet med afspænding, at man
på et konkret plan forbinder sig til det,
man arbejder med på psykologisk plan.
Det er her, man kvalificerer, hvad der er
på spil.
Derfor har vi brug for at udvikle,
hvordan vi arbejder med kroppen ud fra
en psykologisk indfaldsvinkel. Når man
har kroppen med, så fås også her væsentlige,
og nogle gange afgørende, udviklingsmuligheder.
Man åbner potentialer
for forandring.
Overordnet set handler det om, at
psykologer skal holde op med at stille
deBatindlÆg
› DEBAT
diagnoser på den andens vegne, på andres
problemer. Vi skal respektere dem, vi
arbejder med, og anerkende det pågældende
individ som subjekt i sit eget liv
over for dets egne problemer. Den anden
er medforsker på problemstillingen.
Diagnosen kan først stilles, når man i en
vis grad har løst problemet. At gå ind i
problemstillingen sammen kan kaldes at
stille en social diagnose. Man bestemmer
de faktorer, der giver pres, de mulige
reaktioner og finder løsninger. Man problembestemmer
noget, der findes, i stedet
for at få virkeligheden til at passe på diagnosen.
Hvis vores fag skal hjælpe med at løse
vores samfunds problemer, skal folk ikke
tilpasse sig psykologien. Man kan altid
løse noget på den andens vegne, men det
holder ikke i længden. Psykologien skal
give folk værktøjet til at udvikle deres liv
ved at løse egne problemer.
Kalle Birck-Madsen
– må højst fylde en a4-side
med enkelt linjeafstand. Indlæg,
der forholder sig til navngivne
personer eller grupper, vil blive
forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne
indlæg kan altså ikke altid
optages i det førstkommende
nummer.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 31

› MØDER & MEDDELELSER
REfERat af
BEStyRELSESMØDE
14. DEcEMBER 2010
› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Arne Grønborg Johansen, Ditte Söderhamn,
Eva Secher Mathiasen, Henriette
Stick, Jacob Risbjerg Vardrup, Merete
Strømming, Rebecca Savery Trojaborg,
Anna Haugerud Formo og Helene Quist
Langhoff Straarup. Fra sekretariatet: Marie
Zelander, Ib Andersen, Lis Ethelberg,
Mette Holsøe og Susanne Hørdam (referent).
Desuden administrationschef Ole
Anders Nielsen (punkt 5) og konsulent
Niels Kjeldsen (punkt 6). Afbud: Anne
Thrane (orlov).
1. Godkendelse af dagsorden.
Roal Ulrichsen oplyste indledningsvis,
at sekretariatet ikke havde nået at
bearbejde de økonomiske forudsætninger,
der skulle ligge til grund for bestyrelsens
behandling af punkt 7, hvorfor det
blev besluttet, at behandlingen udsættes
til 9. møde i bestyrelsen, 25. januar 2011.
Dagsordenen for blev herefter godkendt.
2. Godkendelse af referat.
Referatet af 7. møde i bestyrelsen, 19.
november 2010, blev godkendt med enkelte
præciseringer.
3. Orientering om FU-møde.
Bestyrelsen tog orienteringen om
referat af 6. i forretningsudvalget til efterretning.
4. Optagelsesgrundlag.
Temadebat: Optagelsesgrundlaget for
Dansk Psykolog Forening på sigt, set i
relation til uddannelsesafgrænsning og
arbejdsmarkedsforhold.
Roal Ulrichsen skitserede kort den
faglige udvikling fra psykologistuderende
til specialist og tendensen til, at såvel
Dansk Psykolog Forening som samarbejdspartnere
i Norden og Europa forsvarer
faget ved udelukkende at ”forskanse”
sig bag stadigt stigende faglige krav. Der
er på arbejdsmarkedet en stigende efterspørgsel
efter akademisk arbejdskraft, der
anvender en betydelig grad af psykologi.
Så spørgsmålet er, om vi skal ”forskanse”
os, eller om vi skal se på optagelse af
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
medlemmer med andre akademiske uddannelser,
hvori psykologi indgår i større
eller mindre grad? Uanset hvad konklusionen
måtte blive, er det nødvendigt, at
Dansk Psykolog Forening forholder sig til
denne problemstilling på lang sigt.
Med henblik på en debat om emnet
var formuleret følgende tese: ”I 2020 åbner
Dansk Psykolog Forening for optag af
alle kandidater, der har et indhold af
psykologi i deres uddannelse svarende
mindst 90 ETCS point”.
Debattens vigtigste undertemaer var:
En vurdering af, hvilke faggrupper og
hvor mange medlemmer der i givet fald
kunne være interesserede i at blive optaget
i Dansk Psykolog Forening, set i lyset
af, at foreningen jævnligt får henvendelser
fra interesserede med en uddannelse,
hvor psykologi indgår – fra RUC og CBS.
Overvejelser om udviklingen, hvis vi
venter til 2020 med at forholde os til at
åbne op for optag af medlemmer med
anden uddannelsesbaggrund. Hvad det er
for en slags forening, vi ønsker at være, og
hvilke tilbud vi skal have? Kunne man
forestille sig, at Dansk Psykolog Forening
i fremtiden kunne være en slags paraplyorganisation
med en stærk faglig identitet
i de enkelte grupperinger med tværgående
netværk, fx for ledere, selvstændige
mv.?
Er det overhovedet ønskeligt at optage
medlemmer med anden uddannelsesbaggrund
end psykologer i lovens forstand?
Hvis det sker, vil universitetsuddannede
psykologer da blive en minoritet i foreningen?
Dansk Psykolog forenings traditionelle
fokus på uddannelsesbaggrund som
optagelseskriterium, hvorimod andre
fagforeninger, fx Dansk Magisterforening,
fokuserer på arbejdsmæssig baggrund.
Roal Ulrichsen opsummerede på
baggrund af debatten følgende elementer
til det videre arbejde: Faglig identitet.
Kvalitet i fag og uddannelse. Risikoen for
A- og B-medlemmer. Politisk magt. Økonomi.
Fagforening – hvordan?
Temaet sættes på dagsordenen for et
kommende bestyrelsesmøde.
5. Revideret budget 2011.
Roal Ulrichsen opsummerede FU’s
forslag til revideret budget for 2011. Baggrunden
er et fald i annonceindtægterne
til Psykolog Nyt på grund af finanskrisen
og kommunale besparelser, samt at medlemstilvæksten
ikke har været helt så stor
som forventet. Han gennemgik de enkelte
forslag til besparelser for 2011:
• Besparelser/flere indtægter på Psykolog
Nyt, ca. 325.000 kr.
• Forventningerne til sekretariatets
automatiske lønregulering nedjusteres
med 1 %, ca. 200.000 kr.
• Kontoen ’Personale, uddannelse og
kurser’ reduceres med ca. 150.000 kr.
• Afskrivninger (it-anskaffelser) reduceres
med ca. 100.000 kr.
• Inventar og vedligeholdelse reduceres
med ca. 50.000 kr.
• Bestyrelsesmøder/bestyrelsesseminar
reduceres med ca. 55.000 kr.
• Erhvervstestprojektet nærmer sig
sin afslutning og reduceres med ca.
40.000 kr.
• Jobsøgningskurserne omlægges fra
ekstern til intern undervisning, besparelse
ca. 50.000 kr.
• Antallet abonnementer på aviser og
tidsskrifter halveres, besparelse ca. 50.000
kr.
Tilsammen giver forslagene godt 1
mio. kr. i besparelser, og budgetunderskuddet
for 2010 og 2011 reduceres til ca.
1,2 mio. kr., som foreslås taget af egenkapitalen.
Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med
redegørelsen, kommenterede og stillede
spørgsmål til de enkelte forslag.
Merete Strømming ønskede, at der på
sigt også ses på overskuddet på kursusvirksomheden,
i forhold til udgangspunktet
om, at den skal hvile i sig selv.
Rebecca Savery Trojaborg fandt, at vi
også i 2012 skal være særligt opmærksomme
på Psykolog Nyts økonomi.
Henriette Stick foreslog, at der ud
over besparelser også tænkes vækststrategier
ind.
I tilknytning hertil mindede sekretariatet
om, at vi skal huske på, at Dansk

Psykolog Forening stadig er en forening i
vækst, om end medlemstilgangen ikke er
helt så stor som forventet.
Bestyrelsen besluttede, at det reviderede
budget for 2011 følger de fremsatte
forslag om besparelser.
6. Det fremtidige psykologarbejdsmarked.
Konsulent Niels Kjeldsen præsenterede
undersøgelsen af det fremtidige arbejdsmarked
for psykologer. Vurderingen,
der lå til grund for undersøgelsen
var, at der inden for nærmeste fremtid
ville blive mangel på psykologer. Undersøgelsen
peger imidlertid på, at det modsatte
bliver tilfældet, dels på grund af et
øget optag på 57 % på psykologistudierne,
dels på grund af finanskrisen.
Niels Kjeldsen orienterede videre om,
at ledighedstallet for oktober 2010 er 3,6
%, hvilket er lavere end for akademikere
generelt. Det ser også ud, som om arbejdsgiverne
tilsyneladende afskediger
andre akademiske faggrupper end psykologer,
når der skal spares. Videre oplyste
han, at ledighedstallet afspejler store geografiske
forskelle, idet 2/3 af de ledige
psykologer bor i københavnsområdet, og
af den sidste tredjedel bor halvdelen i
Århus. AAK forsøger at påvirke de ledige
til at søge job længere væk fra bopælen,
og som led i Akademikerkampagnen
ringes rundt til små og mellemstore virksomheder,
der opfordres til at ansætte
ledige akademikere, herunder psykologer.
Bestyrelsen fandt, at der er tale om en
meget spændende undersøgelse, og drøftede
L&S’ forslag til handleplan på kort
og lang sigt.
På baggrund af bestyrelsen behandling
af punktet konkluderede Roal Ulrichsen,
at bestyrelsen tiltræder L&S’
forslag til handleplan på kort sigt, og at de
forslag, der var kommet frem under bestyrelsens
behandling i øvrigt, inddrages i
handleplanen på lang sigt. Såfremt dette
indebærer ændringer i forhold til ressourcerne
på området, må dette tages op
til stillingtagen.
7. Kursusevalueringer.
Udsat til næste møde.
8. Arbejdsmiljøet i sekretariatet.
a. Politisk-administrativt samarbejde.
Marie Zelander redegjorde for, at en
hovedhjørnesten i opfølgningen på Arbejdstilsynets
afgørelse var at se på samarbejdet
mellem politikerne og sekretariatet
for at tage hånd om de problemer,
Arbejdstilsynet har peget på, og for at
forebygge fremtidige problemer på området.
Der forelå et udkast til retningslinjer
for det politisk-administrative samarbejde
i foreningen, som har været drøftet i
henholdsvis ledelsesgruppen, med formand
og næstformand, med medarbejderne
i sekretariatet, i SU og i FU.
Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed
med papiret, som man gerne vil tilslutte
sig. Bestyrelsen fandt, at det på en rigtig
god måde beskriver samarbejdsfladerne
mellem politik og administration – også
dem i gråzonen – og giver klare handlingsanvisninger
på, hvad man skal gøre, når
der opstår nye politiske sager eller er uklare
politiske forhold. Der er nogle få steder i
retningslinjerne, hvor de endelige formuleringer
må afvente, at bestyrelsen på sit
næste møde følger op. Det drejer sig om
godkendelsesproceduren for bestyrelsesreferater,
og hvem i bestyrelsen der er ansvarlig
for, at principperne efterleves. Endvidere
udestår en nærmere beskrivelse af
samarbejdsflader og opgavefordeling mellem
formand og næstformand.
Til bestyrelsens orientering omdelte
Marie Zelander den nye trivselspolitik for
sekretariatet, som netop er vedtaget af SU.
9. Etiksager.
Der lå to etiksager til bestyrelsens
behandling, hvoraf bestyrelsen udsatte
behandlingen af den ene sag til næste
møde på grund af tidsnød. Behandlingen
af den anden sag foregik fortroligt.
10. Orientering om OK2011.
a. Overenskomstforhandlingerne på de
offentlige områder.
Roal Ulrichsen og Lis Ethelberg oplyste,
at de havde været til de første møder
om overenskomstfornyelsen med KL,
hvor kravudveksling havde fundet sted og
de indledende forhandlinger var påbegyndt.
› MØDER & MEDDELELSER
b. Overenskomstforhandlingerne på
praksisområdet.
Roal Ulrichsen og Lis Ethelberg havde
været til første forhandlingsmøde med
RTLN om praksisområdet. Det tegner til
at blive vanskelige forhandlinger.
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning
og bekræftede Roal Ulrichsens
forhandlingsmandat.
11. Selvstændige Psykologers
Sektion.
Kort orientering om generalforsamlingen
i Selvstændige Psykologers Sektion
i november 2010, hvor Roal Ulrichsen og
Merete Strømming havde deltaget fra
bestyrelsen.
12. Ny universitetssektion.
Udsat på grund af tidnød.
13. Orienteringssager.
a. Nyt fra formanden. b. Nyt fra sekretariatet.
c. Kommunikation og presse.
d. Bekendtgørelse om specialpsykologuddannelsen.
Udsat på grund af tidsnød.
14. Temaplan 2010-12.
Udsat på grund af tidnød.
15. Evaluering af mødet.
Udkast på grund af tidnød.
16. Eventuelt.
Udsat på grund af tidnød.
REfERat af
fORREtNINgS-
uDvaLgSMØDE
13. jaNuaR 2011
› Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,
Eva Secher Mathiasen og Arne Grønborg
Johansen. Fra sekretariatet: Marie
Zelander (referat).
1. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af FU-referat.
Referat af 6. møde i forretningsudvalget
6. december 2010 blev godkendt.
3. OK på praksisområdet.
Roal Ulrichsen orienterede om status
for overenskomstforhandlingerne på
praksisområdet.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 33

› MØDER & MEDDELELSER
Forretningsudvalget tog orienteringen
til efterretning og indstiller, at bestyrelsen
bekræfter, at forhandlingerne videreføres
inden for det mandat, bestyrelsen
tidligere har fastlagt.
4. Godkendelse af vedtægter.
Vedr. Universitetssektionen: Forretningsudvalget
efterlyste, at medlemskredsen
og sektionens faglige afgrænsning
præciseres i vedtægternes §§ 1 og 2, og
henvisningen i § 4 til § 1, stk. 3, skal også
rettes til. FU havde ingen bemærkninger
til de øvrige bestemmelser i vedtægterne.
Sekretariatet tilbyder sektionen at bistå
med formuleringerne.
5. Godkendelse af vedtægtsændringer.
Vedr. Hospitalssektionen: Forretningsudvalget
pegede på, at henvisningen
i § 4 til § 1, stk. 3, skal ændres til § 2. FU
havde ingen bemærkninger i øvrigt og
godkendte vedtægterne med forbehold
for denne rettelse.
6. Rådet for Specialpsykologuddannelsen.
Forretningsudvalget tiltrådte indstillingen
om at udpege professionschef Ib
Andersen til Rådet for Specialpsykologuddannelsen,
som skal rådgive regionerne
og Sundhedsstyrelsen.
7. Ansøgninger.
Ansøgninger om overførsel af tilskud
fra 2010 til 2011 fra følgende selskaber:
a. Selskab for psykologer i palliation
og onkologi.
FU besluttede at imødekomme ansøgningen
fra selskabet om at overføre det
samlede indestående ved årsskiftet på
godt 38.000 kr. fra regnskabsåret 2010 til
2011 (dvs. ca. 28.000 kr. oven i det årlige
tilskud på 10.150 kr., som frit kan overføres)
til brug for de konkrete faglige arrangementer,
som selskabet har planlagt.
Begrundelsen er, at der er tale om gode
faglige projekter til gavn for medlemmerne,
som selskabet ellers ikke ville have råd
til.
b. Selskab vedrørende autisme og
andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
FU besluttede at imødekomme ansøgningen
fra selskabet om at overføre det
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
samlede indestående ved årsskiftet på
godt 40.000 kr. fra regnskabsåret 2010 til
2011 (dvs. ca. 15.000 kr. oven i det årlige
tilskud på 25.150 kr., som frit kan overføres)
til brug for det konkrete faglige arrangement,
som selskabet har planlagt.
Samme begrundelse som ovenfor.
8. Ansøgning om tilskud.
FU besluttede at imødekomme ansøgningen
fra Dansk Psykolog Forenings
tillidsrepræsentant i Varde Kommune om
tilskud på 3.000 kr. til generalforsamlingen
i AC-klubben i kommunen i 2011.
FU lagde vægt på, at afholdelsen af udgifterne
til arrangementet går på skift blandt
de forskellige medlemsorganisationer.
9. ECP11 i Istanbul, juli 2011.
FU drøftede ud fra beregninger af de
forventede udgifter til kongresgebyr,
rejse, ophold og fortæring i forbindelse
med den europæiske kongres, hvordan
udgifterne kan begrænses, sådan at budgettet
på 100.000 kr. kan holdes.
Der var enighed om, at Dansk Psykolog
Forening af sparehensyn denne gang
alene dækker omkostningerne til, at de
danske repræsentanter i EFPA’s faste udvalg
og arbejdsgrupper kan deltage i
eventuelt møde i deres respektive udvalg
eller arbejdsgrupper (inklusiv overnatning
en dag før og efter mødet), men at
eventuel deltagelse i selve kongressen er
for egen regning. Øvrige deltageres udgifter
dækkes fuldt ud efter sædvanlig praksis.
10. Udkast til dagsorden.
FU gennemgik dagsordenen for 9.
møde i bestyrelsen. Der var bemærkninger
til en række punkter. (Redaktionelt:
disse vil være indarbejdet, når referatet af
9. bestyrelsesmøde foreligger).
11. Eventuelt.
Intet til punktet. KREDSE
SENIORtRæf
› Hvordan er det at blive ældre
i Danmark?
Mødeforummet Seniortræf byder
velkommen til det andet af forårets
tre frokostmøder.
På et tidligere møde i Seniortræf
blev det besluttet, at spørgsmålet
om, hvordan det er at blive
ældre i Danmark, var relevant at
tage på dagsordenen i vor møderække.
Så derfor: Nedfæld dine
tanker og overvejelser om spørgsmålet
på et stykke papir, og mød
op til en livlig debat om emnet!
Mødedato: Lørdag 2. april
2011 kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog
Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Af hensyn til oplysning om
dørkode og bestilling af mad skal
tilmelding ske til Mette Pabst i
Dansk Psykolog Forening, hverdage
kl. 10-12, tlf. 35 25 97 24,
senest tre dage før mødets afholdelse.
Nina Koeller &
Anne Wilhelm-Hansen
Kreds København-Frederiksberg
› Møde om tavshedspligt
I forbindelse med, at en af vore psykologer
er blevet dømt til at bryde tavshedspligten
(som alle vore klienter tager for
givet), indkaldes til fyraftensmøde om
tavshedspligt for psykologer.

Faktisk har forsvarsadvokater tavshedspligt,
så her har vi en model til eventuel
efterfølgelse.
Tid og sted: Fredag 25. marts 2011 kl.
16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Arno Norske
Kreds Nordjylland
› Kredsen er på nettet
Fra sommeren 2010 har Kreds Nordjylland
annonceret via e-mail. Dette med
stor succes, idet der nu er rigtig mange
kurser, temadage m.m. lokalt på arbejdspladserne,
som bliver annonceret via
kredsens mailliste.
Der er dog fortsat mange psykologer i
Nordjylland, som ikke har tilmeldt sig. Vi
vil gerne gøre opmærksom på denne
fantastiske mulighed for dels at kunne
reklamere og dels modtage information
om, hvad der foregår lokalt.
Så medlemmer i Nordjylland, kom nu
på maillisten. Og husk at fortælle ny
mail adresse, hvis I skifter arbejde!
Birgit Lundager, kredsformand
Kreds Aarhus
› Indbydelse til medlemsmøde
Kredsen inviterer til medlemsmøde mandag
2. maj kl. 17.00-19.30 i Dansk Psykolog
Forening, Arosgården, Fiskergade 41,
4., Aarhus C.
Under titlen ”Dansk Psykolog Forening
– hvad nu?” vil foreningens formand Roal
Ulrichsen og Rie Rasmussen, foreningens
næstformand og formand for strukturarbejdsgruppen,
fortælle om de mulige forandringer
af foreningens struktur, som foreningen
skal tage stilling til i 2012.
Spørgsmålet: ”Skal foreningens højeste
myndighed være en generalforsamling
eller repræsentantskab?” har været diskuteret
i foreningen i mange år. Men med
GF10’s beslutning om at lægge spørgsmålet
til urafstemning efter generalforsamlingen
i 2012 er der som noget nyt sat en
tidsfrist på en endelig beslutning. Rie og
Roal vil skitsere de forskellige løsnings-
modeller og beskrive de demokratiske
hensyn og konsekvenser, hver enkelt
model rummer. Der er mulighed for at
debattere og stille spørgsmål.
Der vil blive serveret kaffe/te og sandwich.
Tilmelding: Senest 27. april 2011 til
dpkredsaarhus@gmail.com.
Søren Larsen
Kreds Aarhus
› Generalforsamling
Hermed indkaldes medlemmer af Aarhus
kredsen til generalforsamling onsdag 18.
maj 2011 kl. 16.00-19.30 på Aarhus Universitet,
Mødelokale 2, Fredrik Nielsen
Vej 2, Bygning 1422, Aarhus C.
Program:
Kl. 16-18: Foredrag ved Benedicte
Schilling, specialist og supervisor i børnefamiliepsykologi.
”Supervision af andre faggrupper:
Hvordan gør vi det som psykologer?”.
Supervision af andre faggrupper hører
til en af de første opgaver, som langt de
fleste ansatte psykologer støder på, når de
begynder i deres første psykologjob. Dette
selv om det siges at være en af de absolut
mest vanskelige opgaver, som man overhovedet
kan påtage sig i supervision. Så hvad
er egentlig de særlige kendetegn for at kalde
noget for supervision? Hvordan superviserer
man? Og så endda faggrupper fra et
andet professionsfelt end ens eget?
Kl. 18.00-18.30: Lettere traktement.
Kl. 18.30: Generalforsamling (dagsorden
ifølge vedtægterne).
Forslag til generalforsamlingen indsendes
senest fire uger før generalforsamlingen.
Af hensyn til traktementet i pausen
kræves tilmelding senest 11. maj 2011 via
dpkredsaarhus@gmail.com. Det er dog
altid muligt at møde op til generalforsamlingen
efter pausen uden tilmelding.
Søren Larsen
Kreds Aarhus
› Fyraftensmøde
Hermed indkaldes medlemmer af Aarhus
kredsen til fyraftensmøde tirsdag 31. maj
2011 kl. 16-18 på Aarhus Universitet,
› MØDER & MEDDELELSER
Mødelokale 2, Fredrik Nielsen Vej 2,
Bygning 1422, Aarhus C.
Program:
Kl. 16-18: Foredrag ved Lone Algot
Jeppesen, psykolog og afdelingsleder ved
”Dialog mod Vold”.
Dialog mod vold er et behandlingstilbud
til mænd og kvinder, der udøver
partnervold.
Af hensyn til bestilling af kaffe og
kage i pausen kræves tilmelding senest
tirsdag den 24. maj 2011 via e-mail til
dpkredsaarhus@gmail.com.
Søren Larsen
ØvRIgt
Forum for eksistentiel psykologi og terapi
› Foredrag om gestaltterapi
Hvad er gestaltterapi? Ved Hanne Hostrup,
lic.psych. og gestaltterapeut.
Tid og sted: Onsdag 30.marts 2011
18.30-21.00 på Københavns Universitet
CSS, Øster Farimagsgade 5A, lokale
1.1.18. Mindre entré for ikke-medlemmer.
Se mere om arrangementet på
www.eksistentielpsykologi.dk
Bjarne Eiholt
Børnecenter København
› BCK-eftermiddag
Tid og sted: Fredag 1. april 2011 kl. 13.15-
15 på Børnecenter København, Kastelsvej
60, København Ø. Emnet: Eksekutive
funktioner i teori og praksis ved Käte
From og Eva Fischer, Børnecenter for
Rehabilitering. Tilmelding er ikke nødvendig,
og deltagelse er gratis.
Vil du vide mere, er du velkommen til
at kontakte os på bck@buf.kk.dk.
Amanda Marie Gjertsen Lind
Netværk for Konsultativ Metode i PPR
› Generalforsamling
Rettelse til tidligere meddelelse om afholdt
generalforsamling: Netværkets
styrelse består rettelig af: formand Ingrid
Busck, næstformand Anne Berry, kasse-
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 35

› MØDER & MEDDELELSER
rer Pernille Dorph, aktivt styrelsesmedlem
Tine Schaarup.
Ingrid Busck
Sex & Samfund og Dansk Forening
for Klinisk Sexologi
› Hertoft-eftermiddag
Torsdag 31. marts 2011 kl. 16-18 afholder
Sex & Samfund og Dansk Forening for
Klinisk Sexologi møde på Psykiatrisk
auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs
Vej (opgang 61a), København.
Fri adgang for alle interesserede. Yderligere
information: www.sexogsamfund og
www.klinisksexologi.dk.
Emnet er: ”Hvad sagde jeg … ti år
efter ”Det bliver sagt””. Ved Kristian Ditlev
Jensen.
I 2001 udgav forfatteren Kristian
Ditlev Jensen bogen om, hvordan han
som ganske ung blev følelsesmæssigt og
seksuelt udnyttet af en voksen mand.
Hvilken betydning fik bogen for hans liv?
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Og hvilken rolle kom den til at spille for
forståelsen og bearbejdelsen af de traumatiske
hændelser?
Christian Graugaard
Aalborg Universitet
› Gæsteforelæsning: supervision
Mandag 11. april 2011 kl. 9.15-12.00
holdes gæsteforelæsning om: ”Supervision
som positionerende approach og
værktøj til udvikling og kvalitetssikring af
velfærdssamfundets kerneprofessioner
ved direktør, cand.psych. Benedicte Schilling
og professor ph.d. Claus Haugaard
Jacobsen, Aalborg Universitet.
Sted: Aalborg Universitet, Auditoriet,
(1.104), Kroghstræde 3, Aalborg.
Om eftermiddagen fortsætter kl. 13-
16 gæsteforelæserne med et workshopprogram.
Oplysninger og tilmelding:
oms@hum.aau.dk. Alle medlemmer af
Dansk Psykolog Forening er velkomne.
Arrangør: Studienævnet for Psykologi.
Ole Michael Spaten
Giv børn en chance
Støt UNICEF på www.unicef.dk
GodkeNdte
specialister
Nedenstående godkendt som specialister
og supervisorer på Specialistuddannelsesudvalgets
møde 2. marts
2011
specialist i arbejds- og
organisationspsykologi
Anne Saxtorph
Merete Birgitte Wedell-Wedellsborg
supervisor i arbejds- og
organisationspsykologi
Gitte Petersen Jakobsen
Anne Saxtorph
specialist i psykoterapi
Bea Fischer Hockerup
Cis Anette Røpke Jessen
Birgitte Park
supervisor i psykoterapi
kirsten Rosenkrantz Grage
Pia Luna Hansen
Bodil Jacobsen
Lise Stampe Møller-Jørgensen
specialist i psykoterapi,
voksen
Mette Fruelund Forsberg
Monica trærup
Melanie Werner
supervisor i børnepsykologi
Pauline Vibeke Bruun
Marie elbinger Gramstrup
specialist i
psykotraumatologi
dorthe djernis
Annette Sørensen

Dansk Psykolog Forenings
Kurser
5.4. Valg af interventionsformer
Tid og varighed
Aarhus: mandag 28. marts – tirsdag 29.
marts 2011.
København: mandag 19. september –
tirsdag 20. september 2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Arosgården, Aarhus, Eksternat.
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Aarhus: 110504.
København: 1105041.
Tilmelding
Aarhus: 14. februar 2011.
København: 1. august 2011.
Undervisere
Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d.,
specialist og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne
på børneområdet:
5.4., 12 timer.
Kursusnr.: 110504 & 1105041
Exners Rorschach
System, grundkursus
(børn)
Kursustype I
Tid og varighed
Torsdag 5. maj – fredag 6. maj og fredag
10. juni 2011.
1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
5.600,- ekskl. moms.
Tilmelding
28. marts 2011.
Underviser
Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et
art., specialist og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2., 18 timer.
Specialistuddannelse i psykoterapi,
børn: 12.4.4.2.1., 18 timer.
NB. Godkendelserne er først gældende,
når et fortsætterkursus er gennemført!
Kursusnr.: 11802.
› RUBRIKANNONCER
OM KURSERNE
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.
Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.
17.8. Arbejde i og med
andre faglige etniske
kulturer
Tid og varighed
mandag 30. maj – tirsdag 31. maj
2011.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, København.
Eksternat.
Pris
3.650,- ekskl. moms.
Tilmelding
18. april 2011.
Underviser
Niels Christian Nickelsen, cand.psych.,
specialist og supervisor i arbejds- og
organisationspsykologi.
Rashmi Singla, cand.psych., specialist i
psykoterapi.
Ny ordning:
Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:
17.8., 12 timer.
Kursusnr.: 111708.
Forsknings- og formidlingsmodulet
Dansk Psykolog Forening har i samarbejde med - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), – Aarhus Universitet, København,
- København Universitet, Summer University og - Psykologisk Institut, Århus Universitet, udformet et program med henblik på at
gennemføre hele modulet samlet.
Forløbene er opdelt i en teoridel, en del til udarbejdelse af det skriftlige arbejde samt en formidlingsdel. Delene gennemføres
successivt. Forsknings- og formidlingsmodulet er programsat til gennemførelse inden for en 6-8 måneders periode.
Godkendelser:
Alle specialistuddannelserne: Når hele forløbet er gennemført tilfredsstillende, er forsknings- og formidlingsmodulet godkendt.
Se for yderligere oplysninger:
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København – www.dpu.dk
Psykologisk Institut, Århus Universitet - http://psy.au.dk/
København Universitet, Summer University - http://copenhagensummeruniversity.ku.dk/
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 37

› RUBRIKANNONCER
Specialistudd.
psykoterapi?
www.ipcopt.dk
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Bodynamic • Brantbjerg
Kognitive Supervisionsgrupper
for psykologer med henblik på autorisation
Der opstartes to supervisionsgrupper af 3-5 psykologer.
60 timers supervision fordelt over 10 dage kl. 9.00 til 15.30 på
en fast ugedag ca. hver 14. dag (dog ferie uge 25-32), samt en
opsamlingsdag for dem, der har fravær.
• Tirsdagshold 26. april til 25. oktober
• Onsdagshold 27. april til 26. oktober
Der superviseres bredt inden for udredning, terapi og coaching,
samt arbejde med grupper og undervisning. Fokus er på læring
af kognitive teorier og metoder gennem arbejdet med
supervisanternes cases og problemstillinger.
Erfaringsgrundlag: Jeg har mere end 12 års erfaring med
klinisk arbejde, undervisning og supervision inden for det
kognitive område.
Praktiske oplysninger:
Prisen for forløbene er 19.800,- som eventuelt kan betales i 3
rater. Du kan finde flere informationer på:
www.PeterNattestad.dk eller ringe på 26 73 88 14
Autoriseret psykolog Peter Nattestad.
Fobiskolen.dk - Købmagergade 57, 1 - Kbh K
Organisationspsykologisk selskab
inviterer til specialistgodkendt kursus
Vibe strøier: ”Fearless
consulting” – hvad er det?
Mandag 27. juni 2011 kl. 10-17
i Dansk psykolog Forening i Århus
(arosgaarden – Fiskergade 41)
Formål:
opgøret med den coachende og anerkendende organisationspsykolog
og Iscenesættelsen af den terapeutiske, konfronterende og rådgivende
organisationspsykolog.
indhold/temaer:
1. ”Fearless Consulting”: Hvad er det?
opgøret med den coachende psykolog og iscenesættelsen af den
rådgivende, terapeutiske psykolog.
2. den fænomenologiske eksistentielle psykologi: Hvorfor det? og
hvorfor nu?
Præsentation af grundbegreberne og teorien.
3. Hvordan kan man bruge den eksistentielle psykologi?
Lederrådgivning: Mellem kastethed og frihed. konsultationer i vor
tids Forandring: Mellem håb og vemod.
4. Hvordan forene procesteknologier med den eksistentielle referenceramme?
litteratur:
• Mitchell Dean: Governmentality. Magt og styring i det moderne
samfund. Forlaget sociologi 2008.
• Mick Cooper: Existential Therapies. Sage Publication 2003.
• Ernesto Spinelli: Eksistentiel Psykoterapi i praksis. Hans Reitzels
Forlag 2007.
• Nikolas Rose: Governing the Soul. Free Association Books 1989.
Form: Vi anbefaler, at deltagerne forbereder sig til kurset ved at orientere
sig i ovenstående litteratur inden kursusdagen. Selve dagen vil
have hovedvægt på teori, men der vil også være forskellige former for
deltagerinvolvering, så det bliver en form for interaktiv læring.
Underviser: Cand.psych. Vibe Strøier, autoriseret og godkendt af
dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor i psykoterapi
og i arbejds- og organisationspsykologi.
praktisk:
Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi.
NB! Begrænset deltagerantal. Forplejning: Undervejs vil
der blive serveret en lettere frokost og eftermiddagskaffe samt drikkevarer.
pris: Mødet koster 500 kr. (400 kr. ekskl. moms) for medlemmer af organisationspsykologisk
Selskab. For ikke-medlemmer kan det -
såfremt du er medlem af dansk Psykolog Forening - anbefales at blive
medlem af selskabet. Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet
bliver således kun 750 kr. For deltagere, der ikke ønsker at
være medlem af selskabet, koster mødet 1500 kr. (1200 kr. ekskl.
moms).
tilmelding og betaling sker over vores web shop, som findes på
hjemmesiden www.osidp.dk senest fredag den 15. april 2011 – husk
det inden påske. eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen
på aktivesterne@hotmail.com.
NYt NYt vedr. kursusbevis mv.: kurset er af fagnævnet for arbejds- og
organisationspsykologer blevet forhåndsgodkendt til ”Specialiseringsmodul
– andet, 18.4.4.2.6.7”, 6 timer. For at få fuldt kursusbevis
kræves en deltagelse på min. 90 % af undervisningstiden.

mmune
nge
Sociallægeinstitutionens
Uddannelsesafdeling
er 2-dages kursus i Aarhus, 12. og 13. maj 2011
center for Rådgivning og
ædagogik og PPR-enhederne
Aarhus Kommune
Sociallægeinstitutionen
Behandling af ”de nye
sygdomme” / funktionelle
psykologiske rådgivning i Århus Kommune er organiseret i et Videncenter
Specialpædagogik og seks PPR-enheder. Videncentret og PPR-enhederne
g Unge Århus og har lidelser et tæt tværfagligt / samarbejde. somatisering
ige stillinger, såvel faste eller som vikariater, Bodily til besættelse distress
snarest muligt. Stilig
imellem Videncentret og PPR-enhederne.
syndrome (Bds)
t og PPR-enhederne er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor forani
arbejder til stadighed Funktionelle på tilstande at udvikle defineres kvaliteten som af en den samling specialpædagogiske
af visse fysiske
dgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, forældre og børn.
symptomer, der ikke kan tilskrives en kendt, veldefineret fysisk eller
n er baseret på konsultative og kompetencefremmende metoder, der
kt i et ressourcesyn
psykiatrisk
på barnet.
lidelse (BdS). det skyldes forstyrrelser i symptomperceptionen
eller -produktionen, der igen kan være udløst af en tilstand af
n fast stilling og arousal et vikariat og hyperaktivitet til besættelse. i det autonome Opgaverne nervesystem. ligger indenfor censpecialpædagogiske
de omfatter tilbud fx samt kroniske faglige uforklarede og strategiske smerter, fibromyalgi, udviklingsopgaver. kronisk
r et antal ledige piskesmæld, stillinger, irritabel både faste tyktarm, og vikariater, kronisk træthedssyndrom, hvor opgaverne duft- knytter og
og institutioner. kemikalieoverfølsomhed. en anden funktionel lidelse er helbredsangst
(tidligere kaldt hypokondri).
e omfatter
kologisk vurdering af henviste børn
gen af specialpædagogiske disse tilstande støder tilbud vi i dagtilbud ofte på i både og skoler, sundheds- samt og det sociale sy-
toder til fremme stem, af da inklusion tilstandene og kompetenceudvikling
har en stor udbredelse i befolkningen og er år-
onsultative arbejdsformer
sagen til mange af de årligt tildelte førtidspensioner. Viden om sygdommen
og dens behandling vokser eksplosivt i disse år.
cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne med autorisation
kompetence i Undersøgelser forhold til pædagogisk har vist, at en psykologisk stor del kan vurdering bedres eller blive raske med
psykologiske behandlingsmetoder. kurset henvender sig derfor pri-
mråder og ser mært udviklingsmuligheder til psykologer, der ønsker i pædagogisk mere viden psykologisk om sygdommen arbejde og be-
ing af specialpædagogisk handlingen heraf. og psykologisk viden på en almen
både i arbejdet med børn og familier, men også i det tværfaglige
rnt som eksternt underviser:
på en travl arbejdsplads Emma Rehfeld, med speciallæge engagerede i psykiatri, kolleger overlæge på Forskningsklinik-
inger på stillingerne:
ken for Funktionelle Lidelser, Aarhus.
n indhentes ved henvendelse til sektionsleder Heller Suder
3478 målgruppe:
i PPR-enhederne Psykologer, kan nedenståened læger og for emnet teamledere andre relevante kontaktes: faggrupper.
(område 5) tlf.nr. kurset 2961 søges 5366 godkendt som en del af psykologernes specialistud-
d (område 2) tlf.nr. 29615768
dannelse.
endsen (område 6) tlf.nr. 2961 5888
kursusbevis udstedes.
til vores hjemmeside www.ppr-aarhus.dk. Og kommunens hjemmeside
une.dk. antal deltagere: 25
e overenskomst. Pris: Der kr. vil 3300,- blive indhentet straffeattest og børneattest ved antid:
12. og 13. maj 2011, begge dage kl. 9.00-16.00
til Videncenter sted: for Rådgivning Jobcenter og aarhus, Specialpædagogik, Værkmestergården, Grøndalsvej Værk- 2,
, 8100 Århus mestergade C – husk at tilkendegive 5, 4. sal, 8000 hvilken aarhus stilling C. du (5 er min. interesseret gang fra i.
edag den 7. december
aarhus banegård).
kl. 12.
ler forventes at tilmelding: finde sted i uge 51.
dgivning og Specialpædagogik tilmelding sker ved og først PPR-enhederne at maile Hanne er en damsgaard del af Børn på og Unge-
Kommune. Den hdn@aarhus.dk pædagogisk-psykologiske med oplysning virksomhed om navn, omfatter medlemsnummer aldersgruppen (kun
de elevgrundlag psykologer), udgør cirka adresse 30.000 og skolebørn telefonnummer. og cirka dernæst 26.000 småbørn. modtager Viden- du kontet
psykologer, tonummer, konsulenter, og små når beløbet faggrupper er indbetalt, og administrative er du tilmeldt. medarbejdere.
der er be-
tilknyttet psykologer grænsninger og talepædagoger. med hensyn til antal Der er deltagere. et tæt samarbejde Vi benytter os imellem af først-
og PPR-enhederne i forhold til skoler, daginstitutioner, familiecentre samt en
til-mølle-princippet, og tilmeldingen er bindende.
arbejdspartnere.
Ved spørgsmål, ring på tlf. 8713 3370.
› RUBRIKANNONCER
Kursus i Undersøgelsesmetodik
3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011
Pris: 5.600 kr.
2-dages WAIS mm. ,13-14/9 2011
Pris: 3.900 kr.
Sted: Vartov, København K.
Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl.
Meritgivende til specialist i psykoterapi og psykopatologi.
Kontakt: Trine Østergård, kursusliv@gmail.com
Supervision tilbydes
Supervision tilbydes til psykologer under autorisation og specialistuddannelse.
Udover erfaring med sygesikringsoverenskomsten kan
jeg tilbyde supervision i psykodynamisk terapi, kognitiv- og
adfærdsterapi, Imagoterapi og tidlig mor/barn-behandling.
Ligeledes tilbydes supervision på børnepsykologiske undersøgelser
og forældrekompetenceundersøgelser.
Venligst kontakt mig for yderligere information.
Bente Friis Holm
aut.cand.psych., specialist i psykoterapi og børnepsykologi
bfholm@yahoo.dk. Tlf. 27 14 34 89
Dansk
Selskab for
Psykoanalytisk psykoterapi med
Børn
Unge
Uddannelse i psykoanalytisk
psykoterapi med børn og unge
Nyt 2-årigt modul starter i januar 2012
Målgruppe: Uddannelsen kan søges af psykologer med autorisation
og læger med igangværende specialuddannelse i børne- og ungdomspsykoterapi.
Indhold og varighed: Modul 1 er et 2-årigt basiskursus og indeholder
• Spædbarnsobservation
• Teoriundervisning
• Gruppesupervision
• Skriftlig opgave
Modul 1 kan gennemføres alene, men udgør samtidig første del af den samlede
uddannelse i psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge, som varer i
alt 6 år.
DSPBU’s uddannelse følger de europæiske standarder, som er vedtaget i
EFPP (European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy), som den
eneste børne- og ungeterapeutuddannelse i Danmark. Dele af uddannelsen
kan godkendes som en del af specialistuddannelserne i Dansk Psykolog
Forening (børnepsykologi og psykoterapi), samt af Dansk Psykiatrisk Selskab
som hovedfag i uddannelsen i psykoterapi.
Tid og sted: Holdundervisningen finder sted onsdage fra kl.17.00 i
Fælleshuset, Høffdingsvej 22,3.sal, 2500 Valby.
Pris: 32.000 kr. pr. år. (Herudover afholder kandidaterne udgift til egenterapi).
Ansøgningsfrist: 16. maj 2011. Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos
formanden for uddannelsesudvalget Tine Heede på mail:
psykolog@tineheede.dk
For yderligere information se:
www.fpap.dk/uddannelser/psykoterapibørnogunge.htlm
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 39

› RUBRIKANNONCER
Et-årig efteruddannelse i
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
- Maksimalt 15 deltagere
Acceptance and Commiment Therapy (ACT) er en af de store retninger inden for den 3. bølge af kognitiv adfærds-terapi.
ACT er en accept- og eksponeringsbaseret terapeutisk metode, som er forankret i adfærdsteori og
grundforskning i sprog og kognition (Relational Frame Theory-RFT).
Uddannelsen er opbygget af 4 moduler a 3 dage, hvor 3. dagen er feedback på egen stil ved underviseren.
1. modul) Introduktion til ACT ved cand.psych. og specialist i psykoterapi Susan Møller Rasmussen
2. modul) ACT ved angst og depression ved psykolog Robyn Walser
3. modul) Relational Frame Theory (RFT) ved psykiater Niklas Tørneke
4. modul) Forstå personlighed i et adfærdsteoretisk perspektiv ved psykolog Kelly Wilson
Sted: København
Dato: September 2010
Målgruppe: Psykologer og læger (maksimalt 25 % tværfaglige)
Pris: Kr. 30.000,- inklusiv forplejning og materialer
Læs abstracts for de enkelte workshops og mere information på www.danskselskabforACT.dk
Kontakt: Susan Møller Rasmussen på: mail@susanrasmussen.dk
Valg til
DE REGIONALE
SAMARBEJDSUDVALG
Dansk Psykolog Forening skal udpege medlemmer af de regionale
samarbejdsudvalg i henhold til praksisoverenskomsten
for perioden 1. maj 2011 - 30. april 2014.
Vi indkalder derfor kandidater, som ønsker at repræsentere
foreningen i disse organer. Foreningen skal udpege tre
repræsentanter og to suppleanter pr. region.
Kandidater til repræsentationen i de regionale samarbejdsudvalg
bedes senest 31. marts 2011 melde sig til Dansk Psykolog
Forening. Henvendelse bedes ske på bvm@dp.dk.
I de regioner, hvor der opstiller flere end tre kandidater, vil der
blive afholdt skriftlig afstemning, hvortil alle medlemmer med
ydernummer og klinikadresse i den pågældende region vil
være stemmeberettigede. I det omfang der skal afholdes valg,
vil der ved senere lejlighed blive informeret nærmere om den
skriftlige afstemning.
Læs om de regionale samarbejdsudvalg
på www.dp.dk > Selvstændig
> Sygesikring.
SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
Møblerede lokaler til leje
på time-/dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh. K.
Velegnet til fx samtale, coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
Stort lokale ledigt
midt i Svendborg
Vi er 2 psykologer, som søger
en 3. til deling af et repræsentativt
lejemål på 204 m 2.
Ring og hør nærmere:
Louisa Henningsen &
Lene Wester :
4025 2150 / 6220 1096
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
København K
Lyse lokaler til leje
ved Nørreport St.
www.n41.dk
Nyuddannede psykologer
tilbydes supervision
Individuelt samt i gruppe.
Kontakt psykolog Kristine Ravn
Århus C
Tlf. 31 55 55 07
kristine.w.ravn@gmail.com
www.kristineravn.dk

Psykolog til
Psykologcentret Israels Plads, København K
Vi søger en ny interessent til vores praksisfællesskab
bestående af 10 psykologer. Det ledige lokale er på 9m 2 og
koster 3.400 kr. om måneden inkl. driftsudgifter.
Andel af anlægsudgifter og depositum 25.000 kr.
Fuldtidspraktiserende psykolog foretrækkes.
For yderligere oplysninger om os, se på
www.psykologcentretisraelsplads.dk
Kontakt Charlotte Andersen, 2666 9365 eller
Lone Kretzschmar, 5059 9780
Psykcentrum søger kollegaer
Vi har i Psykcentrum udvidet vores lokaler i Hillerød og søger derfor
nye kollegaer, der med afsæt i egen praksis vil indgå i vores klinik-
og visionsfællesskab. Du skal have erfaring med at arbejde med
børn, unge og familier
Ring til os og hør mere, eller send en ansøgning inkl. cv inden 30.3.
Tlf: 48 24 11 20 eller psykcentrum@psykcentrum.dk
Gitte Haag, Anita Kyhl, Rikke Lyngdam, Flemming Sell, og Søren Hertz
Psykcentrum
Psykologisk - Psykiatrisk Team
Slotsgade 65a, 1. sal
3400 Hillerød
www.psykcentrum.dk
Mindfulness Instruktør Uddannelse
_____________________________________
1-årig mindfulness instruktør uddannelse rettet imod læger og
psykologer starter den 27. maj 2011.
Mindfulness uddannelse på 110 kursustimer
Uddannelsen indeholder i alt 110 kursustimer fordelt på 5
moduler. Mindfulness uddannelsen foregår i København og på
Bornholm.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af 5 grundmoduler. Hvert modul består af et
3- eller 4 dages kursus, hvoraf 4 af modulerne afholdes som
internat på Bornholm Retreatcenter.
I gennem hvert modul indføres man gradvis i både de
grundlæggende, og mere avancerede elementer af mindfulness.
Man lærer under forløbet at praktisere mindfulness og anvende
mindfulness i behandlingsmæssige sammenhænge.
Start i maj måned 2011
Den næste mindfulness instruktør uddannelse starter den 27.
Maj. Undervisere: Emil Noll, psykolog og Jane Noll, læge. De har
begge har mere end 10 års erfaring med mindfulness og
meditation.
For yderligere information omkring mindfulness uddannelsen ring
41 40 49 09 eller skriv: helhedspsykologi@gmail.com.
Pris for mindfulness instruktør uddannelsen
Prisen for hele uddannelsen er 19.500,- og inkluderer
overnatning på kursusstedet og 110 kursustimer.
_____________________________________
www.helhedspsykologi.dk tlf.: 41 40 49 09
Inge Lehmann's Legat af 1983
hÅRSMØDE – så er det nu!
› RUBRIKANNONCER
Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående
forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau.
Kun Ph.d.-studerende med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet
kan komme i betragtning.
Legatet tildeles forskere inden for eksperimentel/empirisk psykologi.
Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres
ved udlandsopholdet.
Der benyttes et ansøgningsskema, som kan hentes på
www.royalacademy.dk. Ansøgningen, der må indeholde en generel beskrivelse
af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse med budgetoverslag og
oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer, indsendes i
6 eksemplarer inden 1. april 2011 til
Videnskabernes Selskab
Inge Lehmanns Legat
H.C. Andersens Boulevard 35
1553 København V
Der ønskes en specifik redegørelse for ph.d. projekters finansiering.
Yderligere oplysninger om legatet kan indhentes hos professor Rolf
Kuschel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet på
rolf.kuschel@psy.ku.dk eller hos statsseismolog Søren Gregersen, Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse på sg@geus.dk.
Interesserer du dig for, hvordan psykologi og samtid går hånd
i hånd, så er du selvskreven som deltager i Dansk Psykolog
Forenings ÅRSMØDE 2011.
Her kaster vi lys på individualiseringen, trangen til at tage
udgangspunkt i ’mig’: What’s in it for me. Det moderne
menneske vogter over sin ret og sine egne valg, på bekostning
af fællesskabet. Det mærker psykologen også i mødet med
klienten/lykkeridderen.
ÅRSMØDE 2011 afholdes torsdag den 12. – fredag den 13. maj
2011 på Hotel Nyborg Strand. Læs mere på www.dp.dk.
Individuel-/
gruppesupervision
Hillerød
Autorisation og
specialistgodkendelse
Arbejder du med børn, unge, voksne
og familier? Start primo april, mandage
og torsdage.
Læs mere på min profil på DP’s
hjemmeside/Psykolog Forum:
Lise Winther, cand.psych.
Specialist i psykoterapi og
børnepsykologi
Tlf. 40 72 45 52
liwin@get2net.dk
Godt lyst lokale
i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk
praksis på Vesterbrogade
20 i København udlejes.
To psykologer er i forvejen
lejere. Mulighed for samarbejde
vedr. testning.
Nærmere information:
Staffan Røijen,
staffan@praksis.net
3325 0013 eller 2030 0813.
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 41

!
› RUBRIKANNONCER
v
Meditation, hjerne og psykoterapi
- mindfuldness i klinisk praksis
17 dages professionel efteruddannelse for psykiatere, psykologer
og psykoterapeuter i Århus 2011-12
• 2-årig klinisk specialistuddannelse
På 5 delkurser vil neuroaffektiv psykoterapeut Marianne Bentzen,
i psykoterapi for psykologer
cand.psych. Susan Hart og meditationslærer Jens-Erik Risom integrere
& læger/psykiatere 2012
meditativ nærværstræning og neuroaffektiv udviklingsteori i psykodynamisk
Med Anne Romer & Anette Holmgren
orienteret psykoterapi.
Start 9. februar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12
Start 28. februar 2012 i i Århus • Kursusnr. 791-12
Pris: 25.000,-
Obs! Tilmeldingsfrist og indbetaling af depositum kr. 3.000,- : 30. april 2011.
• Livskraft, Mod & Kreativitet:
Oplysninger og tilmelding hos sekretær Hanne Mølgård:
Hvad handler post-strukturalisme
hanneclaus@ka-net.dk
egentlig om?
Se mere på: www.neuroaffect.dk under kursustilbud.
Stort seminar med Todd May, professor i filosofi, USA.
Mandag den 20. juni til tirsdag den 21. juni - 2011.
Internat på Magleås Kursuscenter, Birkerød.
Kursusnr. 818-11
Neuroaffektiv psykoterapi
•
– interventioner til den nærmeste udviklingszone
Supervisionsgruppe for psykologer
og læger
3 x 4 dages træning med cand.psych. Susan Hart og neuroaffektiv
psykoterapeut Marianne Bentzen på Kalundborg Vandrehjem i marts,
Med Anne Romer • 6 dage • Start den 16. august 2011
juni og oktober 2012
i Snekkersten • Kursusnr. 804-11
Formålet med denne træning er, at deltagerne får en grundlæggende forstå-
• Masterclass i narrativ terapi
else af neuroaffektiv udviklingspsykologi i den terapeutiske proces, og begyn-
I denne masterclass er der højt til loftet og plads til
der at integrere neuroaffektiv evaluering og metode i deres arbejde.
mange forskellige måder at lave narrativ praksis. Det
Pris: 14.000,er
et sted for folk der både har lyst til at lære og
eksperimentere med metoder og ideer.
Betalings- og tilmeldingsfrist: 2. december 2011
Med cand.psych. Anette Holmgren
Forplejning og ophold på Kalundborg Vandrerhjem betales direkte til vandre-
10 dage • Start den 25. august 2011 i Snekkersten
hjemmet. Pris: Enkeltværelse: 12.015,-. Dobbeltværelse: 9.615,-. Uden
Kursusnr. 752-11
overnatning: 7.215,-.
• Narrativ terapi & samtale
Oplysninger og tilmelding hos sekretær Hanne Mølgård:
hanneclaus@ka-net.dk
for psykologer & læger (30 timer)
Detaljeret kursusprogram: www.neuroaffect.dk under kursustilbud.
Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus Brammer
Start 26. august 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 790-11
Århus medio 2012 • kursusnr. 789-12
• Autorisations- & supervisionsgruppe for
nyuddannede psykologer & læger 2011
med henblik på autorisation (psykologer)
& grunduddannelse (læger)
Med Anne Stærk • Start 1. september 2011 i Århus
Kursusnr. 781-11
• Samtaler med børn, unge og familier
På denne workshop vil Anette og Allan Holmgren tale ud
fra deres mangeårige erfaring med narrative samtaler
med børn, unge og familier.
Med Anette & Allan Holmgren • Den 13. – 14. september
2011 i Snekkersten • Kursusnr. 874-11
• Traumebehandling
i narrativ terapi
• 2-dags workshop for psykologer og psykiatere,
som arbejder med personer ramt af større
eller mindre traumer.
• Med Allan Holmgren & Anne Romer
Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 824-11
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
www.dispuk.dk
½ side -psykolognytmarts2011.indd 1 09-03-2011 09:19:56
SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
D I SPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

NÅR DU SØGER JOB
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forening’s forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller
relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette
henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så
vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende
stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette
fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til
forhandling@dp.dk:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget
af dig til stillingen.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.
Cand.psych./Cand.pæd.psych. søges
Ansøgningsfrist: 04-04-2011
Statsforvaltningen Sjælland søger en cand.psych. eller
cand.pæd.psych. til en nyoprettet stilling på 37 timer.
Arbejdet vil blandt andet bestå i rådgivning til børn og familier i
forbindelse med skilsmisse og komplicerede sager om forældremyndighed,
samvær og bopæl.
I den forbindelse vil du skulle gennemføre samtaler med børn og
yde forældrerådgivning med fokus på barnets perspektiv. Derudover
skal du kunne indgå i et tæt samarbejde med jurister og andre
børnesagkyndige og samtidig kunne arbejde selvstændigt og konstruktivt
i situationer præget af mange følelser, krisereaktioner og
undertiden højt konfliktniveau.
Endvidere skal du kunne indgå i konfliktmægling og samtalegrupper
for børn.
Du skal også yde bistand til det sociale nævn i form af skriftlige
udtalelser samt råd og vejledning i børnesager.
Endelig vil du blive udpeget som en af vore pædagogiskpsykologisk
sagkyndige, eller stedfortræder, til børn og ungeudvalgene
i kommunerne i Region Sjælland.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse skal være snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer/ugentlig.
Du vil have ansættelsessted, både i vores hovedkontor i Nykøbing
Falster og i vores afdelingskontor, der p.t. er beliggende i Roskilde.
Møder i børn og unge-udvalgene vil dog fortrinsvis være i regionens
sydlige kommuner.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet
og AC.
Ansøgningsfristen er mandag den 4. april 2011, kl. 12.00.
Ansøgning skal ske via vores hjemmeside
www.statsforvaltning.dk under ”Job”.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15.
Du kan kontakte kontorchef Hroar Kolmos på tlf. 72 56 76 27 eller
psykolog Tonny Vedam på tlf. 72 56 76 37 for yderligere oplysninger
om stillingen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside
www.statsforvaltning.dk
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omkringliggende
samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig
baggrund til at søge.
Statsforvaltningen Sjælland har hovedkontor i Nykøbing Falster - en by
beliggende i naturskønne omgivelser ved Guldborgsund - med attraktive
muligheder for bosætning. Statsforvaltningen Sjælland har desuden
et afdelingskontor i Roskilde. Statsforvaltningen Sjælland beskæftiger
ca. 125 medarbejdere.
forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 43

› STILLINGSANNONCER
Genopslag
Familieterapeut til
familieorienteret alkoholbehandling i Glostrup
Lænke-ambulatorierne i Danmark søger pr. 1. april 2011 eller snarest herefter
en projektmedarbejder 32 timer om ugen til systemisk familieorienteret alkoholbehandling
i Glostrup Lænke-ambulatorium. Stillingen er tidsbegrænset
frem til 1. oktober 2014.
Glostrup Lænke-ambulatorium er - i samarbejde med 6 kommuner - udvalgt
af Sundhedsstyrelsen som en af de i alt 6 alkoholbehandlingsinstitutioner/
kommuner i landet, der får midler fra satspuljen. Nærværende projektstillinger
har den familieorienterede behandlingsdel som opgavefokus.
Dine hovedopgaver:
• deltagelse i projektplanlægning i forhold til den familieorienterede alkoholbehandling
• terapeutiske samtaler med pårørende, par og familier
• dokumentation og journalføring
• samarbejde med den eksisterende behandling
• undervisning og supervision af relevant kommunalt personale
• udarbejdelse af undervisningsmateriale
• intern kollegial sparring
• udvikling af en samarbejdsmodel mellem alkoholbehandlingen og kommunerne
Dine faglige kvalifikationer:
• er uddannet som psykolog, sygeplejerske eller socialrådgiver
• er uddannet som familieterapeut, gerne på diplomniveau
• har praksiserfaring inden for alkohol- og familiebehandlingsområdet
• er hjemmevant inden for systemisk teori og metode i forhold til systemisk
perspektiv og tilgang til familieterapi
• har godt kendskab til motivationsarbejde samt psykoedukation inden for
en kognitiv referenceramme
• har fokus på evidens og ny viden inden for alkohol- og familiebehandlingsområdet
• har gode kommunikations- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Stillingen er på 32 timer
Løn efter principperne i Ny Løn
Fysisk placering: Glostrup Lænke-ambulatorium
Hvis du kan se mulighederne i at blive projektmedarbejder, skal du sende
ansøgning, cv og evt. anden relevant dokumentation til os på
job@laenke-ambulatorierne.dk inden den 1. april 2011.
Ansættelsessamtaler vil løbende blive afholdt.
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Mette Harms på tlf. 39 455 500
for at høre mere om stillingen. Se endvidere www.laenken.dk.
SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
forhandling@dp.dk
Guldborgsund Kommune
psykolog
til psykologisk pædagogisk center
(37 timer)
Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under
Børn og kultur i Guldborgsund kommune. Centret løser
opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet
består af psykologer, specialkonsulenter, småbørnskonsulenter,
sprog-/talekonsulenter og kontorpersonale
(ca. 35 medarbejdere).
Psykologgruppen er på 17 psykologer. en gruppe på 8
psykologer løser primært opgaver inden for sociallovgivningen,
herunder varetager en eller flere specialistfunktioner
og en gruppe på 9 psykologer er fordelt på 3 områdekontorer,
hvor den primære opgave er at varetage den
pædagogiske psykologiske konsulentfunktion på skoler
og daginstitutioner i området.
Stillingen er som psykolog inden for sociallovgivningen,
tjenestestedet vil være Niels Hemmingsensvej 4, 4800
Nykøbing F.
Faglige og personlige kompetencer:
• Cand.psych. / cand.pæd.psych.
Og erfaring med;
• psykologiske undersøgelser af børn og voksne
• psykologisk behandling af børn og unge og voksne
• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver
• lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling
• lyst til det tværfaglige samarbejde
Vi tilbyder:
• engagerede og veluddannede kolleger
• en organisation i løbende udvikling
• et godt tværfagligt samarbejde
• løbende supervision
Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket.
løn og ansættelse: efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger: kan indhentes hos ledende psykolog
Lisbeth Sten Jensen, tlf. 54 73 29 50 eller TR. Anita Bruun,
tlf. 54 73 29 50.
Ansøgningsfrist: 4. april 2011.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 15.
ansøgningen sendes til:
Psykologisk Pædagogisk Center, Niels Hemmingsensvej 4,
4800 Nykøbing F.
TR: Anita Bruun, tlf. 54 73 29 50

Psykolog til PPR
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
PPR Kalundborg søger en cand.psych. eller cand.pæd.psych.
til en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. juni 2011 eller snarest
muligt.
Vi ser gerne at du er autoriseret, men det er ingen betingelse.
PPR har 1 ledende psykolog, 8 psykologer, 6 talehøremedarbejdere
- hvoraf én er koordinerende, 1 læsekonsulent og 2
sekretærer ansat.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Chefpsykolog
Lotte Pedersen på tlf. 5953 5459 / mobil 5116 8513, mailadresse:
lotte.pedersen@kalundborg.dk
For oplysninger om skolevæsenet i Kalundborg Kommune,
kontakt Undervisningschef Poul Edvard Larsen på tlf. 5953 5501
/ mobil 2277 5397.
Se hele annoncen på www.kalundborg.dk
Psykolog
til Psykiatrisk Klinik i Næstved
Psykolog med interesse og erfaring for
diagnostik, udredning og korttidsbehandling
søges til Psykiatrisk Klinik 01.05.11 eller snarest
muligt.
Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,
Job og karriere - quicknr. 6771
www.regionsjaelland.dk
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk
› STILLINGSANNONCER
Rigshospitalet
Tværfaligt Videncenter for Patientstøtte
Projektleder med
erfaring fra forskning
og udvikling
Vi søger med virkning fra 1. april 2011 og indtil
videre til udgangen af 2013 en leder til projektet
„Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte - psykologisk,
psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte“
på Rigshospitalet.
Projektet er forankret i Krisepsykologisk Enhed i
Rigshospitalets Neurocenter, og projektlederen refererer
til enhedens leder. Opgaverne varetages i tæt
samarbejde med projektets styregruppe.
Vi søger en engageret og kreativ person med erfaring
fra projektledelse i forbindelse med forsknings- og/
eller udviklingsprojekter samt evt. selvstændig forskning.
Du skal være drivkraft i etableringen af „Tværfagligt
Videnscenter for Patientstøtte“, som danner
rammen om nuværende og kommende projekter, der
fremmer patientstøtten på Region Hovedstadens
hospitaler. Du skal kunne initiere projekter på tværs af
specialer, fagområder og hospitaler. Det er derfor en
fordel, hvis du har et forhåndskendskab til hospitalssektoren.
Du skal samtidig fungere som fundraiser.
Endvidere skal du have erfaring med og et opdateret
kendskab til kvantitative og kvalitative forskningsmetoder.
Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt og
udarbejde vejledninger til personalet, forskningsrapporter
og artikler. Du skal endvidere kunne fungere
som Videnscentrets ansigt udadtil. Der vil være
mulighed for at medvirke i forskning.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for yderligere
oplysninger kan du ringe til chefpsykolog Anders
Korsgaard, tlf.: 35 45 78 53, eller hospitalspræst
Christian Busch, tlf.: 35 45 48 28.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Send din ansøgning til Rigshospitalet, Neurocentret,
Personalefunktionen, afsnit 2091, Blegdamsvej 9,
2100 København Ø eller via mail: personale.neu@
rh.regionh.dk Mærk ansøgningen NEU-981
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den
1. april 2011 kl. 12.00.
forhandling@dp.dk
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 45

› STILLINGSANNONCER
AARHUS UNIVERSITET
PH.D.-STIPENDIER
Ved Ph.d.-skolen under Aarhus School of Business and Social
Sciences, Aarhus Universitet er et antal stipendier ledige til
besættelse pr. 1. september 2011 eller snarest derefter inden
for fagområderne:
• national- og erhvervsøkonomi
• ledelse og afsætning
• erhvervskommunikation
• jura
• statskundskab
• psykologi
Yderligere information kan ses på adressen:
www.au.dk/phd/stip
Ansøgningsfrist: 15. april 2011 kl. 12.
Som et led i den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet blev Det Sam -
funds videnskabelige Fakultet og Handelshøjskolen (EQUIS-akkrediteret) 1. januar
2011 sluttet sammen til Aarhus School of Business and Social Sciences. Det nye
hovedområde bliver et af fire nye hovedområder ved universitetet og indtager på
flere parametre positionen som Danmarks største business- og samfundsvidenskabelige
universitære enhed med en stor faglig bredde og en lang række stærke
forskningsmiljøer. Den endelige beslutning om hovedområdets struktur, herunder
institutstrukturen, vil blive truffet i løbet af foråret 2011.
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø
for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der
sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede
omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og
udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk
Psykolog
søger nyt job –
Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.
SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011
TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00
18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening
Det sørgende menneske –
Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en
fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.
Side 4
I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob
på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen
hver anden uge.
Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres
løbende, og har du ikke tid til at vente på næste
Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller
opret en jobagent – så får du en mail, når der er
spændende nyt.
Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.
Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det
ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du
derfor holde øje med både blad og net.
1
110308•psykolog PFUP 86x237_090610•epc psykolog 86x237 08/03/11 15.12 S
PsykiatriFondens
Ungdomsprojekt
I PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
har vi siden 2007 arbejdet
på at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne
i hovedstadsområdet.
Vi tilbyder eleverne
undervisning i psykiske problemer
og psykisk sundhed, støttende
psykologsamtaler til frafaldstruede
elever samt opkvalificering
af lærere og studievejledere.
På grund af stigende
efterspørgsel søger vi nu en dygtig
og engageret kollega pr. 1.
maj 2011. Ungdomsprojektet
består i dag af fem psykologer,
en underviser og en projektkoordinator.
Baggrund og kvalifikationer
Du skal være energisk og brænde
for sagen. Du skal have lyst til et
krævende og alsidigt arbejde, hvor
dine arbejdsopgaver ikke holder
sig snævert til din fagprofil. Du
skal kunne beslutte i fællesskab
og arbejde individuelt for at nå de
fastsatte mål. Du skal kende til
målgruppen og have en god kontakt-
og formidlingsevne. Du skal i
kraft af dine erfaringer og din
faglighed kunne bidrage mærkbart
til projektets fortsatte udvikling
og udførelse. Du trives med en
travl hverdag og er et nærværende
og engageret menneske, der sætter
en ære i at arbejde for andre.
Arbejdsopgaver
Din primære opgave bliver at tilbyde
elever på hovedstadens ungdomsuddannelser
psykologbistand
i form af afdækkende og støttende
samtaler. Samarbejde med studievejledere,
lærere og andre professionelle
er en vigtig del af det opfølgende
arbejde om den unge.
søger en psykolog
Faglige kvalifikationer
Du er uddannet psykolog (cand.
psych. eller cand.pæd.psych.).
Du har indgående kendskab til
målgruppen og erfaring med
psykologfagligt arbejde med
unge i alderen 16-25 år. Erfaring
med kortere støttende forløb og
arbejde med grupper samt autorisation
er en fordel.
Arbejdspladsen
Du tilbydes et sjældent job i en
dybt engageret personalegruppe
(70 fuldtidsansatte og 75 frivillige),
der arbejder målrettet og
professionelt. Du bliver en del
af en visionær arbejdsplads,
hvor meget tid og energi investeres
i at komme ud med fondens
budskab. Stillingen er tidsbegrænset
i perioden 1. maj
2011 til 30. april 2012 – med
mulighed for forlængelse. Løn
efter kvalifikationer.
Yderligere information
Læs om PsykiatriFondens Ungdomsprojekt
på tabu.dk eller
kontakt psykologfaglig koordinator
Mette Haaning på 2135
0933, mh@tabu.dk eller afdelingsleder
Hallur G. Thorsteinsson
på 2332 1817, ht@tabu.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning (med kopi af eksamensbevis
og cv) stiles til afdelingsleder
Hallur G. Thorsteinsson
på mail kontakt@tabu.dk.
Alle henvendelser behandles
fortroligt. Ansøgningsfristen er
onsdag den 23. marts 2011 kl.
12.00. Der afholdes samtaler i
uge 13.
PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, hvis
primære formål er at oplyse den danske befolkning om psykiske
sygdomme, at støtte forskning og at bedre vilkå rene for mennesker
med psykiske sygdomme og problemer.
www.psykiatrifonden.dk • www.tabu.dk
Hejrevej 43 • 2400 København NV • Tlf. 3929 3909
forhandling@dp.dk

dansk Psykolog forening
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37
mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk
mandag-torsdag kl. 10-16
Fredag kl. 10-13
Direktør
marie Zelander
Århus-kontoret
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17
bESTYRELSE
Formand:
mag.art. roal ulrichsen
ru@dp.dk
Tlf. 35 26 99 55
cand.psych. arne grønborg Johansen
agr@mail.tele.dk
Tlf. 29 47 79 58
cand.psych. eva secher mathiasen
Eva.s.mathiasen@gmail.com
Tlf. 60 61 05 32
cand.psych. rie rasmussen
rie@forum.dk
Tlf. 29 71 45 30
cand.psych. anne merete strømming
merete@stroemming.dk
Tlf. 35 35 20 94
cand.psych. ditte söderhamn
ditte_soderhamn@mail-online.dk
Tlf. 66 19 17 76
cand.psych. anne thrane
annethrane@mail.dk
Tlf. 30 59 70 60
cand.psych. rebecca savery trojaborg
rebeccatrojaborg@gmail.com
Tlf. 29 72 56 01
cand.psych. Jacob risbjerg Vardrup
jacobvardrup@gmail.com
Tlf. 61 42 68 85
Studenterrepræsentanter:
Stud.psych. anna Haugerud formo
annef@hotmail.com
Tlf. 31 55 00 64
Stud.psych. Helene Quist langhoff straarup
helene_straarup@hotmail.com
Tlf. 23 64 11 67
etiKnÆVn
Formand:
Lisbeth Sten Jensen
Næstformand:
Jytte Gandløse
Øvrige medlemmer:
Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen,
Henning Damkjær
Suppleanter:
Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen
Telefonrådgivning
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com
Skriv med BLOKBOGSTAVER
Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk
æNDRINGSBLANKET
Dette felt
skal ALTID
udfyldes!
NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for
kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at
de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.
Efternavn: Fornavn(e):
Cpr.nr.: Titel:
Medlemsnr.: Ændring pr. dato:
Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:
Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:
Adresse: Postnr. & by:
Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:
Ændring af hovedbeskæftigelse:
Ansættelsesmyndighed:
Arbejdssted: Afdeling:
Adresse: Postnr. & by:
Tlf.: E-mail, arbejdssted:
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:
Overenskomstansat Tjenestemandsansat
Ny løn Gammel løn
Privatansat Selvstændig
Timelønnet Andet:
Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse
Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!
Ændring af bibeskæftigelse:
Ansættelsesmyndighed:
Arbejdssted: Afdeling:
Adresse: Postnr. & by:
Tlf.: E-mail, arbejdssted:
Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:
Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:
NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!
Anden ændring: (Sæt kryds)
Jeg er dimitteret som psykolog den:
NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!
Jeg er ledig fra den:
NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!
Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn
Udlandsmedlem Orlov uden løn
Jeg er gået på efterløn fra den:
Jeg er blevet pensionist fra den:
Bemærkninger:
Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven
behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.
Dato: Underskrift:
Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her
PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2011 | SIDE 47

DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011:
LYKKERIDDEREN
– SELVREALISERINGENS INKARNATION
ÅRSMØDE – så er det nu!
Interesserer du dig for, hvordan psykologi og samtid går
hånd i hånd, så er du selvskreven som deltager i Dansk
Psykolog Forenings ÅRSMØDE 2011.
Her kaster vi lys på individualiseringen, trangen til at tage
udgangspunkt i ’mig’: What’s in it for me. Det moderne
menneske vogter over sin ret og sine egne valg, på bekostning
af fællesskabet. Det mærker psykologen også i mødet
med klienten/lykkeridderen.
ÅRSMØDE 2011 afholdes torsdag den 12. – fredag den 13.
maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Læs mere om de 7 workshops,
om plenumforelæsninger, om merit til specialistuddannelser,
og om alt det praktiske på www.dp.dk. Det er
ved at være NU, du skal tilmelde dig.
Meld dig ind i samtiden. Mød din lykkeridder.
Vi ses i Nyborg.
Årsmødegruppen
Al henvendelSe til: dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
MASKinel MAgASinpoSt MMp