24.07.2013 Views

klik her

klik her

klik her

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Gør noget ved indeklimaet<br />

AM 2010<br />

Seniorkonsulent Finn Stabell


Oplægsholder:<br />

Seniorkonsulent Finn Stabell<br />

Tlf. : 3010 9612<br />

Mail: fst@alectia.com


DR<br />

3.11.<br />

2010


Indeklima<br />

Temperatur<br />

Lufthastighed/træk<br />

Lys/belysning<br />

Lyd/støj<br />

Luftkvalitet (CO2 mm)<br />

Luftfugtighed<br />

Støv/rengøring<br />

Skimmelsvampe<br />

Statisk elektricitet<br />

Elektromagnetiske felter<br />

Ioner<br />

Radon


Indeklimapåvirkninger


Indeklimagener<br />

En samling diffuse og ofte<br />

meget individuelle symptomer…..<br />

Hovedpine<br />

Tung i hovedet<br />

Unaturlig træthed<br />

Utilpashed<br />

Svimmelhed<br />

Kvalme<br />

Koncentrationsbesvær<br />

Slimhindeirritationer<br />

Hudirritationer<br />

Til sammen SBS.


Nogle klager mere end andre<br />

5 % klager over støj<br />

5 % klager over belysning<br />

10 - 15 % klager over temperaturen<br />

10 - 15 % har slimhindeirritationer<br />

10 - 15 % har almen-symptomer<br />

Man kan ikke gøre alle tilfredse. Ifølge WHO vil 15 - 20 % altid være utilfredse.


Flest gener hos…<br />

Kvinder<br />

Astmatikere<br />

Underordnede<br />

Lille indflydelse og højt tempo<br />

Utilfredshed med chefen<br />

Stor arbejdsmængde<br />

Skærmarbejde, fotokopiering,<br />

papirhåndtering


Sammenhæng mellem<br />

symptomer og årsager<br />

Symptomer<br />

Årsager<br />

Det ville være rart hvis<br />

vi kunne finde en enkelt<br />

årsag til problemerne<br />

Oftest mange samtidige<br />

årsager<br />

Sommetider er<br />

løsningen indlysende<br />

Sommetider skal vi<br />

vende hver sten på<br />

vejen<br />

Lidt ligesom når lægen<br />

skal stille diagnosen


Årsager til komfort- og<br />

helbredsgener<br />

Personer<br />

køn, køn, alder<br />

personlig disposition<br />

sygdomme<br />

Indeklimafaktor<br />

forurening<br />

lugt, lugt, støj støj<br />

temperatur<br />

Reaktion<br />

slimhindeirritation<br />

hovedpine<br />

træthed<br />

Psykiske forhold<br />

personlig belastning<br />

arbejdskolleger<br />

ledelse<br />

Fysiske forhold<br />

er de væsentligste<br />

årsager


Sammenhænge- slimhindesymptomer<br />

Mikroorganismer, høj høj temperatur<br />

støv, afgasning<br />

forkølelse, tørre øjne øjne<br />

hoste, skorper i i næsen<br />

bihulebetændelse


Sammenhænge- almensymptomer<br />

Stress, dårligt lys, lys, afgasning<br />

støj, støj, statisk el el<br />

hovedpine<br />

koncentrationsbesvær<br />

træthed


Sammenhænge<br />

Faktorer med betydning for oplevelse af<br />

luftkvalitet ved samme luftskifte:<br />

Øget temperatur øger effekt af gasser og dampe<br />

Øget temperatur sænker i sig selv oplevelsen af<br />

luftkvaliteten<br />

Øget temperatur øger i sig selv lugtstyrken af luft<br />

Øget temperatur øger lugtstyrke af gasser og<br />

dampe


De vigtigste årsager<br />

Høj temperatur<br />

Støj<br />

Dårligt lys<br />

Støv<br />

Afgasning fra bygninger og<br />

mennesker<br />

Mikroorganismer<br />

Statisk elektricitet


Passende temperatur !<br />

Generelt bør temperaturen under normale klima­ og<br />

arbejdsforhold holdes på 20­22°C ved stillesiddende<br />

arbejde. Temperaturen bør ikke overstige 25°C. Kan denne<br />

temperatur ikke holdes, bør man undersøge årsagen.<br />

Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det<br />

accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25°C.<br />

Det kan så være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der<br />

sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og<br />

sundhedsfare.<br />

En hedebølge er, når middel af de højeste registrerede<br />

temperaturer målt over tre sammenhængende dage<br />

overstiger 28°C.


Temperatur, træk og relativ fugtighed<br />

Rumtemperaturen skal være mellem 18-25 °C ved stille-siddende/stående arbejde<br />

Flest er i komfort ved en rumtemperatur på 20-22 °C<br />

Over 23 °C bør der træffes foranstaltninger for at nedbringe temperaturen<br />

Temperaturen må ikke overstige 25 °C<br />

Den daglige temperaturstigning må ikke overstige 4 °C<br />

Temperaturforskellen mellem gulv og hovedhøjde må ikke overstige 4 °C<br />

Lufthastigheden bør holdes under 0,15 m/s ved 21 °C<br />

Luftfugtigheden bør holdes mellem 25 - 60 % relativ fugtighed


Termiske forhold<br />

Jan Peitersen AMI – undersøgte 22 bygninger med 100- 300 ansatte<br />

indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer


Temperatur, træk og relativ<br />

fugtighed – i praksis<br />

Identificer varmekilder og minimer varmebelastningen<br />

Kontrollér termostatventiler<br />

Brug solafskærmninger<br />

Undgå utætheder i vinduer og døre<br />

Undgå undertryk i lokalet<br />

Undgå kuldenedfald<br />

Placer personer i passende afstand fra indblæsningsarmaturer<br />

Tør luft skyldes normalt ikke lav luftfugtighed, men støv, høj<br />

rumtemperatur og forureninger….eller er det nu rigtigt?


Årsag - ”Tør luft”<br />

Irritation har ofte andre<br />

årsager end<br />

luftfugtigheden<br />

støv<br />

gasser og dampe<br />

temperatur<br />

De fleste personer<br />

foretrækker<br />

luftfugtighed<br />

mellem 25 - 60 %<br />

Klimakammerforsøg<br />

Personer mærker<br />

kun hvis<br />

luftfugtigheden er<br />

meget lav (< 20%)<br />

eller meget høj<br />

(”tung luft”)


Tør luft - konsekvenser<br />

Irriterede øjne<br />

Når luftfugtigheden er lav bliver øjets tårefilm ustabil og derfor mere følsom overfor<br />

f.eks. kemiske stoffer, støv og pollen<br />

Dårligere præstation<br />

Personer, der arbejder ved computer eller læser meget, præsterer mindre, hvis<br />

arbejdet foregår i tør luft, end hvis det foregår i luft med højere fugtighed<br />

Træthed<br />

Personer angiver at være mere trætte i tør luft<br />

Irriterede luftveje<br />

Den tørre luft kan påvirke luftvejene negativt hos astmatikere<br />

Tør hud<br />

Den manglende fugtighed i luften kan også give mere tør hud<br />

Kilde: Professor Peder Wolkoff


Luftkvalitet<br />

CO 2 koncentrationen i rumluften bør ikke overstige 1.000 ppm<br />

Støvindholdet bør ikke overstige 0,3 mg pr. m 3<br />

Afgasning af ozon fra printere og kopimaskiner må ikke<br />

overstige 0,1 ppm<br />

Rumtemperaturen og den relative fugtighed har betydning for<br />

opfattelsen af luftkvaliteten<br />

> 23 °C og > 60 % rH - tung og trykkende.<br />

> 23 °C og < 25 % rH - tør.


Luftkvalitet - i praksis<br />

Luft ud flere gange daglig, hvis der ikke er mekanisk<br />

ventilation<br />

Fjern støv med en effektiv rengøring. Effektiv rengøring<br />

er afhængig af god ryddelighed og rengøringsvenlighed<br />

Undgå åbne reoler, bunker og lodne overflader - de<br />

samler støv<br />

Vælg inventar og byggematerialer med en så lille<br />

afgasning som mulig<br />

Vælg laserprintere og kopimaskiner med en lav<br />

varmeudvikling og ozonafgivelse og placer dem i<br />

særskilte rum uden faste arbejdspladser


Ventilation – i praksis<br />

Sikre, at der er udsugning ved alle processer, som<br />

giver generende luftforurening<br />

Ved mistanke om ineffektiv udsugning bør<br />

udsugningsmængden kontrolleres ved en måling<br />

Procesudsug skal altid have en kontrolanordning<br />

Rengøring af indblæsningsanemostater og<br />

udsugningsenheder<br />

Rengørings- og vedligeholdelsesplan for anlæg,<br />

<strong>her</strong>under skift af filtre


Frisk luft gav effektive medarbejdere<br />

Testpersonerne fik væsentlig mere fra hånden, når der blev<br />

tilført mere udendørs luft, forsøgene blev udført med<br />

henholdsvis - 5, 10 og 20 liter luft per sekund per person.<br />

Resultatet viste, at testpersonerne, der fik mest frisk luft,<br />

blev hele 10-20 procent bedre til at udføre ekstra opgaver i<br />

form af tastearbejde eller huskeopgaver.<br />

Taeyung Kim og Changhyun Yoon bemærker i den<br />

sammenhæng, at mange landes myndigheder angiver, at ti<br />

liter ny luft per sekund i et arbejdslokale er tilstrækkeligt.<br />

Men fem liter luft per sekund er snarere normen.


Luftskifte<br />

egning af CO2 indhold over 8 timer<br />

r<br />

Aktivitet niveau<br />

Antal personer med<br />

aktivitet´s niveau<br />

1<br />

0<br />

0<br />

Lokale<br />

Volumen m3<br />

25<br />

Volumen /person<br />

25<br />

en<br />

h.<br />

m<br />

3/<br />

p<br />

Ventilation<br />

Mekanisk luftskifte pr<br />

time<br />

2,0<br />

Naturlig ventilation<br />

2<br />

Miljø<br />

Omgivelser<br />

Angiv start<br />

koncentration<br />

Bilag<br />

400<br />

en<br />

h.<br />

pp<br />

m


LYS<br />

Påvirkninger fra:<br />

o Dagslys<br />

o Almenbelysning<br />

o Arbejdsbelysning<br />

Gener:<br />

o Hovedpine<br />

o Spændinger i nakke- og<br />

skulderregion<br />

o Migræne<br />

o Træthed<br />

o Uhensigtsmæssige<br />

arbejdsstillinger


Fokuspunkter<br />

Tilstrækkeligt lys (belysningsstyrke)<br />

Luminans<br />

Blænding<br />

Refleksioner<br />

Kontraster<br />

Lysfarve<br />

Flimmer<br />

Farvegengivelse


Farvegengivelse, Ra<br />

Farvegengivelsen er et mål for en lyskildens evne til<br />

at gengive farver korrekt på en skala fra 0 til 100.<br />

Elsparepære, Ra 80<br />

Glødepære, Ra 99


Lyskvalitet<br />

Når der er godt lys, der hvor vi skal se mest, kan vi<br />

spare på det øvrige lys.<br />

Lyskvalitet A<br />

I lyset fra gløde-, halogen-<br />

/krystalpærer ser man alle<br />

1.200 farver. Kontraster og<br />

detaljer står skarpt og præcist<br />

Lyskvalitet B<br />

Sparepærer, kompaktrør og<br />

lysstofrør gengiver kun ca. 9<br />

farvenuancer. Det medfører, at<br />

det er svært at se farver<br />

korrekt og svært at se skarpt i<br />

dette lys.


Lyskvalitet A


Lyskvalitet B


Lyskvalitet<br />

De få farver der findes i<br />

lyskvalitet B, giver<br />

hvert sit billede på<br />

nethinden , men lidt<br />

forskudt.<br />

Lys kan kun gengive de<br />

farver, som det selv<br />

indeholder.<br />

Kilde Asger BC


Dårligt lys koster…<br />

”Når øjet og hjernen skal kompensere for dårligt lys,<br />

så koster det noget.” Citat Asger Bay Christiansen<br />

Det koster menneskelig energi og koncentration<br />

Giver træthed og ubehag<br />

Fremkalder stressede situationer, der som<br />

følgevirkning kan medføre flere fejl, mere støj i<br />

daginstitutioner og dårligere indlæring i skolerne


Valg af lyskilder<br />

”Der er brug for bedre<br />

mærkning og<br />

vejledning i valg af<br />

lyskilder”.<br />

Kenneth Munck, Direktør<br />

for Dansk Center for Lys


Tænk – forbrugerrådets medlemsblad<br />

Ifølge Tænk er der ingen af pærerne,<br />

der kan det hele;<br />

o Være energibesparende<br />

o Billige<br />

o Have god farvegengivelse<br />

o Kort optændingstid<br />

o Lyse ved lave temperaturer<br />

Så det er et spørgsmål om<br />

prioritering, når man bevæger sig<br />

ned i supermarkedet efter lyskilder.<br />

August 2010


Nye lyskilder - energibesparelse<br />

Energiforbruget til belysning andrager ca. 32 % af det<br />

samlede el-forbrug i den offentlige sektor og<br />

tilsvarende i private kontorbyggerier.<br />

Stort energibesparelsespotentiale ved anvendelse af<br />

nye effektive lyskilder<br />

LED ser ud til nu at blive svaret indenfor de næste 5 -<br />

10 år


Generende støj<br />

Når støjniveauet stiger, opleves den mere<br />

generende. Men andre faktorer har også<br />

betydning:<br />

Konstant, ensartet støj påvirker os mindre end<br />

støj, som varierer.<br />

Hvis vi kan forudse, at støjen kommer, vil den<br />

være mindre generende.<br />

Hvis vi selv har kontrol over, hvornår støjen<br />

opstår, generer den mindre.<br />

Hvis man skal koncentrere sig eller løse svære<br />

opgaver i støjende omgivelser, må man<br />

anstrenge sig mere, og bliver derfor mere træt.


Gener<br />

Hvad har betydning for at støjen generer:<br />

•Støjniveau<br />

•Støjfølsomhed<br />

•Tilstedeværelsen af forebyggelsesmuligheder<br />

•Tilstedeværelsen af andres maskiner/apparater<br />

•Forringet hørelse<br />

•Køn (kvinder>mænd)<br />

•Kedelige arbejdsopgaver


Støj i kontorer<br />

Jan Peitersen AMI – undersøgte 22 bygninger med 100- 300 ansatte<br />

indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer


Distraktion<br />

Hvad har betydning for om støjen distra<strong>her</strong>er:<br />

Lav forudsigelighed og kontrol<br />

(psykosociale arbejdsmiljøfaktorer)<br />

Tilstedeværelsen af egne maskiner/apparater<br />

Tilstedeværelse af samtale<br />

Tilstedeværelse af telefoner, der ringer<br />

Arbejdstidens længde<br />

Støjfølsomhed


Hvordan påvirker støj os - negativt?<br />

Tale (uvedkommende) nedsætter evnen til<br />

at løse mentale opgaver<br />

Tale og andre lyde distra<strong>her</strong>er, og sinker<br />

dermed vores arbejde<br />

Støj i arbejdsmiljøet forstyrrer<br />

kommunikation<br />

Derfor forventer forskerne:<br />

- nedsat produktivitet<br />

- forøget mental træthed<br />

- mere stress<br />

- flere sociale konflikter på arbejdspladsen<br />

- øget sygefravær, jobskifte, tidlig tilbagetrækning<br />

osv...


..men støj er ikke den eneste<br />

påvirkning i arbejdsmiljøet..<br />

Større engagement i arbejdet medfører at<br />

støj opfattes mindre generende<br />

På en ”god arbejdsplads” hvor der arbejdes<br />

med arbejdsmiljøet generer støjen mindre<br />

Øvrige indeklimaforhold spiller ind<br />

Stress gør støjgenerne større


Akustik<br />

Det er logik for perlehøns, at når man bygger i stål, glas og marmor får<br />

man utroligt meget lyd. Det er hårde flader, der reflekterer lyden.<br />

Vicedirektør Bjarne Østergaard<br />

> 10 sek.<br />

ca 3 sek.<br />

Slag på jernplade


Indretning<br />

Adskil støjende og ikke-støjende arbejde - placér<br />

f.eks. medarbejdere, der har mange telefonsamtaler<br />

og småmøder, i områder, hvor det ikke generer andre<br />

Undgå unødig støj fra kontormaskiner - sørg f.eks. for<br />

at de vedligeholdes, så "slides" de mindre, og placér<br />

støjende kontormaskiner i lokaler uden faste<br />

arbejdspladser<br />

Indtænk placering af arbejdsrum i forhold til støj ved<br />

planlægning af nybyggeri - undgå f.eks. at placere<br />

rum med faste arbejdspladser ved trappeopgange og<br />

toiletter


Indretning<br />

Vælg eventuelt en blød gulvbelægning som f.eks. gulvtæpper<br />

på selve kontoret, da det er med til at forbedre rummets<br />

akustik. Gulvbelægningen skal dog kunne rengøres<br />

hensigtsmæssigt, da støv forringer indeklimaet<br />

Ved nyindkøb kan der evt. anskaffes støjsvage computere,<br />

printere, fax m.m.<br />

Opstil evt. flytbare lydabsorberende skillevægge i<br />

kontorlandskaber<br />

Inddrag sikkerhedsorganisationen i arbejdsmiljøspørgsmål.


Indretning af storrumskontorer<br />

Lofter, der nedsætter refleksionen.<br />

Beklædning på loft og vægge, der absorberer lyden,<br />

bløde gulvbelægninger og hensigtsmæssig møblering.<br />

Afskærmning mellem arbejdspladser<br />

Ensartede arbejdsfunktioner (videndeling)


Typiske fejl i storrumskontorer<br />

for lille afstand mellem arbejdspladser<br />

for stor loftshøjde<br />

for dårlig absorption i loftet<br />

ingen absorbenter på væggene<br />

for få eller ingen skærmvægge<br />

for hårdt gulv


Vejledning<br />

3: Opmærksomhed og ubesværet samtale<br />

Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor det er vigtigt, at de ansatte kan tale<br />

sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller<br />

opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner i<br />

fx banker.<br />

Almindelig samtale foregår ved 55-60 dB(A). Den øvrige støj skal normalt være ca.<br />

10 dB lavere for ikke at virke forstyrrende. Anbefaling 45 – 55 dB(A)<br />

4: Ingen forstyrrende støj<br />

Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der stilles store krav til de ansattes<br />

koncentration, eller hvor de skal kunne tale helt ubesværet sammen, fx<br />

enkeltmandskontorer.<br />

Anbefaling 35 – 45 dB(A)<br />

Især støj fra pc’er bør være særligt lav.


Adfærd<br />

Det er en god idé, at I aftaler et sæt leveregler for livet i<br />

storrumskontoret.<br />

Nogle anbefaler at gøre det inden man flytter ind, andre at<br />

man venter til indflytningen er sket.<br />

Men det er under alle omstændigheder vigtigt at tage<br />

levereglerne op jævnligt, for at evaluere og justere dem


Velfungerende storrumskontorer<br />

Eva Bjerrum, center for new ways of working<br />

-kræver flere rum:<br />

Et uformelt rum, hvor kolleger kan snakke<br />

Små rum, hvor døren kan lukkes – til fordybelse eller<br />

møder om fælles projekter


Radon<br />

Kommer fra undergrunden<br />

Radioaktiv luftart som stammer fra nedbrydning af<br />

mineraler i klipper<br />

Diffunderer op gennem jorden og ind i fundamenter<br />

Kan afgives til rumluften<br />

Er årsag til kræftdødsfald<br />

Kan ikke lugtes eller måles<br />

Kan fjernes ved ventilation<br />

Kort/se hvor det forekommer


Hvordan/hvornår opleves statisk<br />

elektricitet<br />

Gnister<br />

Hår, der stritter<br />

Normalt værst om vinteren<br />

Tør hud øger følsomheden<br />

Almindeligvis flere gener hos kvinder<br />

Under 1000 V: ingen mærkbare stød<br />

1000-2000 V: en del vil opleve stød<br />

Over 2000 V: næsten alle får<br />

ubehagelige stød


Gulvbelægningen<br />

”Stenlignende” materialer: Skifer, terrazzo, fliser, klinker… giver<br />

sjældent årsag til statisk elektricitet<br />

Linoleumsgulve – kan bortlede statisk elektricitet – og fås i ledende<br />

udgaver. Polishbehandling kan være årsag til mindsket<br />

ledningsevne.<br />

Trægulve – ulakerede eller oliebehandlede giver ikke problemer<br />

Glatte kunststofgulvbelægninger – kan være et problem<br />

Gulvtæpper – kan give problemer, kan fås i antistatiske udgaver<br />

Antistatbehandling – skal gøres 4 gange årligt…pas på<br />

overdosering (slimhindeproblemer)


Indeklimaet<br />

Lav luftfugtighed medfører større risiko for opladning<br />

Sænk temperaturen – så stiger luftfugtigheden<br />

Befugtning kan overvejes – men skal gøres med<br />

forsigtighed, da det kan give anledning til<br />

skimmelsvampevækst.


Årsag – Mikroorganismer- skimmel<br />

Man reagerer på døde<br />

bakterier - endotoxiner<br />

og/eller på rester af<br />

svampe<br />

Vandskader skal være<br />

store før de giver gener<br />

Gener:<br />

hovedpine < 50%<br />

træthed klager<br />

kvalme


Undersøgelsesmetoder<br />

Spørgeskemaundersøgelse<br />

Hvordan har vi det?<br />

Hvad vil vi gøre<br />

ved det?<br />

Teknisk vurdering/<br />

målinger<br />

Temperatur<br />

Luftfugtighed<br />

CO 2<br />

Kan bruges til at finde<br />

nogle forklaringer, men er<br />

ofte ikke tilstrækkeligt


Handlingsorienteret strategi ved<br />

undersøgelse<br />

Saml alle tidligere<br />

undersøgelser<br />

Orienter og diskuter<br />

med alle grupper - også<br />

ledelse<br />

Arbejd tværfagligt<br />

(sundhedspersonale og<br />

teknikere)<br />

Forklar grundigt om<br />

undersøgelsens<br />

forudsætninger og<br />

resultater<br />

Forklar/diskuter de<br />

nødvendige<br />

kompromiser<br />

Følg altid forbedringer<br />

op - man lærer noget af<br />

det<br />

Dokumentation af<br />

indeklima giver ingen<br />

løsninger -<br />

Bedre at give løsninger<br />

end at dokumentere


Strategi - 2<br />

Finde de gener vi med<br />

størst mulig fordel kan<br />

forbedre<br />

Give konkrete forslag til<br />

forbedringer<br />

Lave forsøg - så sker<br />

der noget<br />

Temperatur og<br />

luftfugtighed kan man<br />

måle selv.


Måleudstyr<br />

Termometer, hygrometer!<br />

Dataloggere til samme<br />

CO2 målere, evt. logger<br />

Ventilations målegrej:<br />

temperatur og luftfugtighed<br />

Fugtmåler, termografikamera<br />

skimmelsvampetest<br />

PID måler, gasser og dampe<br />

(skal være ultra følsom)<br />

Evt. opsamling med ATD rør<br />

el. lign. Med efterfølgende<br />

analyse<br />

Støvmåling/BM dustdetector<br />

Elektrostatisk opladning<br />

Akustik/støjmålinger<br />

Radonmåling


Temperaturregistrering


Vurdering af indeklimaet<br />

Personalets egen<br />

vurdering<br />

Forekomst af sygdom<br />

Forekomst af gener<br />

Teknisk vurdering<br />

Spørgeskema<br />

Målinger<br />

Samlet konklusion


Løsninger<br />

Store bygninger -<br />

storrumskontorer<br />

å Optimere ventilation<br />

(vedligeholdelse af filtre, brug<br />

røgkanon)<br />

ç Sænk temperaturen til<br />

21 °C<br />

é Løs trækproblemer lokalt


Løsninger på brugerniveau:<br />

Fokus på hvad der giver varmen:<br />

egen belysning<br />

PC<br />

varmestyring<br />

Solindfald/manglende brug af solafskærmning


Løsninger, lokal ledelses niveau<br />

Flytning af printere og<br />

kopimaskiner<br />

varme<br />

forureningskilde<br />

maskinerne fylder<br />

ikke nær så meget<br />

giver mere variation<br />

i arbejdsstillinger<br />

Andre fordele<br />

Papirforbruget<br />

bliver mindre<br />

Mindre<br />

støjbelastning


Løsninger - bygningsniveau<br />

Ventilation<br />

Temperaturstyring/køling<br />

Dagslysstyring<br />

Solafskærmning<br />

Udvendig solafslkærmning<br />

indvendige persienner<br />

solfilm<br />

Rengøring<br />

Inventar/overflader


Det gode indeklima<br />

- den enkle model<br />

Temperatur mellem 20-<br />

22°C<br />

Luftskifte ca. 2<br />

gange/time<br />

God belysning<br />

God akustik<br />

Løse komfortgener<br />

lokalt<br />

Altid følge op på lokale<br />

klager


Arbejdsopfattelse


www.alectia.com<br />

Fremtidens udfordringer løses tværfagligt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!