Immaterialret - RASMUSSEN / Data

Immaterialret 

I - Immaterialrettens udvikling og 

grundstruktur .................................................... 3 

A. Retsområdet afgrænsning og terminologi ...................... 3 

B. Immaterialrettens udvikling............................................ 3 

C. Immaterialrettens samfundsmæssige afbalancering...... 3 

D. Rettighedsstrukturen ..................................................... 3 

E. Det internationale samarbejde....................................... 3 

F. Immaterialrettens kilder ................................................. 3 

II - Ophavsret ..................................................... 4 

A. Retsgrundlaget.............................................................. 4 

B. Retserhvervelsen .......................................................... 4 

C. Beskyttelsens objekt...................................................... 4 

D. Beskyttelsens subjekt.................................................... 5 

E. Beskyttelsens indhold.................................................... 6 

F. Krænkelsesspørgsmålet ................................................ 8 

G. Indskrænkninger, kap ii ................................................. 8 

H. Varighed ....................................................................... 9 

III - Patentret .................................................... 10 

A. Retsgrundlaget............................................................ 10 

B. Retserhvervelsen ........................................................ 10 

C. Beskyttelsens objekt.................................................... 10 

D. Beskyttelsens subjekt.................................................. 12 

E. Beskyttelsens indhold.................................................. 12 

F. Krænkelsesspørgsmålet .............................................. 12 

G. Indskrænkninger ......................................................... 13 

H. Varighed m.v............................................................... 13 

IV - Brugsmodelret .......................................... 15 

A. Retsgrundlaget............................................................ 15 

B. Retserhvervelsen ........................................................ 15 


D. Beskyttelsens subjekt.................................................. 15 

E. Beskyttelsens indhold.................................................. 15 


G. Indskrænkninger.......................................................... 15 

H. Varighed m.v. .............................................................. 15 

V - Mønsterret m.v........................................... 16 

A. Retsgrundlaget ............................................................ 16 

B. Retserhvervelsen......................................................... 16 


D. Beskyttelsens subjekt .................................................. 16 

E. Beskyttelsens indhold .................................................. 16 



H. Varighed m.v. .............................................................. 17 

I. Retsbeskyttelsen af halvlederprodukters udformning..... 17 

VI - Varemærkeret............................................ 18 

A. Retsgrundlaget ............................................................ 18 

B. Retserhvervelsen......................................................... 18 


D. Beskyttelsens subjekt .................................................. 19 

E. Beskyttelsens indhold .................................................. 19 



H. Varighed og ophør i øvrigt ........................................... 21 

VII - Immaterialretlige kontraktforhold .......... 22 

A. Almene principper........................................................ 22 

B. Fuldstændige overdragelser ........................................ 22 

C. Partielle overdragelser................................................. 22 

VIII - Sanktionslæren....................................... 24 

A. Lovgrundlaget og de generelle problemer, bl.a. 

bevisførelse...................................................................... 24 

B. Forbud......................................................................... 24 

C. Straf............................................................................. 24 

D. Erstatning .................................................................... 24 

E. Tilintetgørelse m.v. ...................................................... 24

I - Immaterialrettens udvikling og 

grundstruktur 

A. RETSOMRÅDET AFGRÆNSNING OG TERMINOLOGI 

▪ Immaterialretten indeholder ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, mønsterloven og varemærkeloven. 

▪ Det er en eneret, som hører under formueretten, men som har en del til fælles med offentlig ret især gennem 

konkurrence lovgivningen. 

B. IMMATERIALRETTENS UDVIKLING 

▪ Ejendomsretten til sin egen produktion er basal, immaterialret er ejendomsretten til åndelig produktion. 

▪ Der er rigtigt kommet gang i immaterialretten efter at bogtrykkerkunsten blev opfundet. Ved industrialisering kom 

rotationspressen, og et bredt publikum. Derfor skabtes videre Pariserkonventionen (1883) og Bernerkonventionen 

(1886). 

▪ Også her er juraen en hensynsafvejning af individualinteresser og samfundshensyn. Hensynet mellem den enkelte 

opfinder og hensynet til bedre og hurtigere evolution. En stærk patentbeskyttelse synes at være afgørende for at skabe 

industrisamfundets udvikling. 

C. IMMATERIALRETTENS SAMFUNDSMÆSSIGE AFBALANCERING 

▪ Det er nødvendig med en afbalancering mellem eneretshaveren og samfundet. Den betydeligste er 

tidsbegrænsningen. Der findes også mulighed for tvangslicens på patentområdet. Der findes noget nyt som hedder 

aftale licens, som er en licens indgået på kollektive vilkår. 

D. RETTIGHEDSSTRUKTUREN 

▪ Den subjektive idélære: det er kunstnerens personlige idéer som nyder beskyttelse. Den objektive idélære: at det er 

den abstrakte idé som nyder beskyttelse. 

E. DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE 

1. De globale konventioner 

▪ Man laver konventioner for den kulturkreds man tilhører, da kulturen udveksles på tværs af landegrænser. 

▪ Pariserkonventionen 1883 industrielle opfindelser og Bernerkonventionen 1886 for litterære og kunstneriske værker. 

Konventionerne administreres af WIPO World Intellectual Property Organization, som er en »Specialized Agency« 

under FN. Reglerne søges gennemført gennem WTO. 

a. Bernerkonventionen (BKV, kunst) 

▪ Til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker omfatter ca. 135 lande. Der er et a) territorialprincip, den 

nationale lovgivning gælder kun i vedkommende konventionsland, og b) national behandling, som gør at borgere fra 

andre unionslande skal nyde mindst same retsbeskyttelse og have samme adgang til at erhverve rettigheder som 

landets egne borgere. 

▪ Jf. Bernerkonventionen er der ikke noget formalitetskrav. Det er der i UCC (Universal Copyright Convention), men 

da de fleste UCC lande har ratificeret BKV betyder denne lidt i praksis. 

b. Rom-konventionen (Udøvende kunstnere) 

▪ Den er fra 1961, og sikrer beskyttelse af udøvende kunstnere, fonogramfremstillere og radioforetagender. 

Fonogramkonventionen, fra Genève 1971, har ikke hjulpet på at gøre den mere international, ej hele WPPT fra 1996. 

c. Pariserkonventionen (PKV, industriel ejendomsret) 

▪ Denne nyder betydelig udbredelse. Den sikrer konventionsprioritet, der tilsikrer opfinderen mulighed for patentering 

i flere lande, uden at den eller de første ansøgninger anses for nyhedsskadeligt indenfor en frist på 12 måneder, regnet 

fra den første ansøgning. Ved varemærker er konventionsprioriteten 6 måneder. 

2. På Europæisk plan 

a. Patent 

▪ Den Europæiske Patentkonvention (EPK) 1973, som ikke kun er begrænset til EU. Den skal gøre det billigere at få et 

patent, ved at der kan opnås patent på basis af en enkelt ansøgning. 

▪ Det er ikke muligt at få et europæisk patent, men der arbejdes på sagen, bla. gennem aftale om EF-patenter. 

b. Varemærker 

▪ Det er muligt at få en EU varemærke, med forordning 40/94. 

c. Ophavsret 

▪ Der er kommet en del direktiver som har søgt, med succes, at harmonisere ophavsretten. 

d. Mønsterretten 

▪ Der er sket en harmonisering, men mønsterretten hidrør stadig under national lovgivning. 

3. Nordiske lande 

▪ De gældende love er i hovedsagen ganske ensartede, og der er tilstræbt en ensartet administration. 

F. IMMATERIALRETTENS KILDER 

▪ Immaterialretten er i høj grad lovbestemt og der gælder derfor få retsgrundsætninger. Ofte skal lovene tolkes i et lys 

af det internationale samarbejde. 

I - Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 3 / 24 Immaterialret

II - Ophavsret 

A. RETSGRUNDLAGET 

1. Det nationale retsgrundlag 

▪ Hovedloven OHL er fra 1995 og den er sidst ændret i 1998. Den er kommet til på grundlag af et nordisk samarbejde, 

og forberedelserne betyder en del for fortolkningen af denne lov. 

▪ Danmark læner mere mod droit d'auteur-princippet end mod copyright. Men det betyder mindre i dag med 

harmoniseringen indenfor EU. 

2. International ophavsret 

▪ Jf. dansk lov så beskytter OHL kun værker skabt af danske statsborgere eller personer, der er bosat her i landet, eller 

som er udgivet første gang i Danmark. Men da vi har indgået en lang række internationale aftaler beskyttes også 

udenlandske værker. 

▪ HR: fremmede værker nyder samme beskyttelse som nationale værker. 

B. RETSERHVERVELSEN 

▪ Ophavsret opnås formfrit, der er intet krav om © symbol, heller ikke fra verdenskonventionslande. Dvs at 

retserhvervelsen opnås med værkets skabelse. Der kan også kræves ophavsret til forarbejder, og det er derfor ikke 

nødvendigt at værket anses for »færdigt« for at opnå ophavsret. 

▪ Pga den digitale kommunikation er det i dag nødvendigt med identifikation af skaberen, dersom denne skal have 

nogen mulighed for at indkræve vederlag. 

C. BESKYTTELSENS OBJEKT 

1. Beskyttede værker efter lovens kap. I: Litterære og kunstneriske værker 

▪ Ophavsret er i dag meget bredt, men der skelnes stadig mellem litterære + kunstneriske værker, og så naborettigheder 

(droits voisins). 

a. Afgrænsning efter art. De forskellige værkstyper. Undtagelserne 

▪ Ethvert litterært eller kunstnerisk værk kan nyde beskyttelse uanset udtryksform (foto, musik, scene, faglitteratur). 

OHL§ 1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten 

dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som 

musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, 

bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. 

Stk 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art 

henregnes til litterære værker. 

Stk 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. 

▪ Også rent beskrivende værker som fx tekniske tegninger, nyder beskyttelse. Dette da ophavsret ikke kun er en 

belønning for skabende kunstnere, men for (næsten) enhver form for personlig, individuel indsats, der kan afkaste 

penge. (TV programkoncepterne »formats« har endnu ikke være lagt frem for domstolene). 

▪ Bearbejdelser herunder at bruge værket i en anden form er også beskyttet under OHL§ 4 for bearbejderens arbejde, 

men må ikke benyttes på en måde som strider mod det oprindelige værk. Fx oversættelser. Herunder gælder ikke frie 

benyttelser stk 2, disse er selvstændige værker. 

▪ Samleværker er som et leksikon og er beskyttede under OHL§ 5. 

▪ Databaser er som samleværker, er beskyttet af OHL generelt, og gennem en sui generis beskyttelse i OHL§ 71. 

(1) Love, §9 

▪ Love nyder aldrig ophavsretlig beskyttelse. Dog kan responsa osv. nyde, men må dog altid gengives i ministerielle 

betænkninger, uden at der skal søges samtykke. 

▪ Det er kun aktstykker som er frie, offentlige bygningsværker er derimod beskyttede. 

(2) Halvledere 

▪ Halvledere kan der ikke opnås ophavsret til, de er i stedet beskyttet i en særlig lov, halvlederloven. 

b. Originalitetskravet og læren om subjektiv nyhed 

▪ Værket skal være originalt, dvs hidrører fra ophavsmanden selv som frembragt ved hans personlige, skabende 

indsats. Ophavsretten er ikke nogen prioritetsret, men en retsbeskyttelse mod uhjemlet efterligning og benyttelse. 

▪ Der er sjældent problemer, da der er stort råderum for individualiteten. Det er kun ved brugskunst at der kan opstå 

bevismæssige problemer. 

▪ Værket skal være menneskeskabt, og må altså ikke hidrøre fra naturen eller andre dyr. 

c. Kvalitetskrav. Ren og anvendt kunst 

▪ Der er ingen kvalitetskrav, også dårlige værker er beskyttede. Dette gælder for den rene kunst, altså ikke for 

brugskunst. For brugskunstagtige emner er der et værkshøjde krav. 

d. Kvantitetskrav. Titelbeskyttelse 

▪ Der er givet beskyttelse til værker af kun 3 og 4 ord. Der er nu kommet en særlig titel beskyttelse i OHL§ 73, som 

beskytter titler fra at blive brugt i andre sammenhænge. 

e. Kasuistisk 

(1) Litterære værker 

▪ Litterære værker nyder som regel beskyttelse alene på basis af deres originalitet, og der er ikke behov for en 

vurdering af deres kvalitet. Ved interview synes beskyttelsen at tilkomme skribenten, men der kan måske være et vist 

fælleseje. 

(2) Arkitektur 

▪ Ved bygninger kan der være tale om ophavsret, hvis den er original og anderledes i forhold til gængse 

bygningsmetoder. Vurderes ud fra arkitekttegninger. Dermed kan typehuse også nyde beskyttelse. 

(3) Møbelkunst og anden brugskunst 

▪ Møbelkunst kan beskyttes hvis den har tilstrækkelig værkshøjde. Dette vil blive bedømt fra skønsmænds side. Hvis 

det er svært at bevise værkshøjden, vil efterligningen ofte kunne rammes med MFL§ 1, men af systematiske grunde 

bør man ikke domfælde på begge grunde. 

(4) Industridesign 

▪ Særlig design for ren tekniske emner er også ophavsretligt beskyttede, hvis de rummer den tilstrækkelige skønhed. 

Det vil være deres design som er OHL beskytbar. 

II - Ophavsret 4 / 24 Immaterialret

(5) Både og biler 

▪ Formgivningen af et bådskrog kan være beskyttet, hvor den fx er »tiltalende og særpræget«. 

(6) Smykker, beklædning o. lign. 

▪ For smykker er der meget for retsafgørelser, selvom der utvivlsomt er ophavsretlig beskyttelse. For tøj er der flere 

domme, men bemærk her at det ofte er en sæsonbestemt beskyttelse, af kortere varighed. Oftest vil det være en mere 

konkurrenceretlig tvist (MFL). 

(7) Legetøj 

▪ Kunstneriske figurer nyder utvivlsomt beskyttelse, fx Bamse. Men det er meget sværere for rent mekaniske legetøj, 

fx »Rubik's Cube«.. 

(8) Databaser, kataloger m.v. OHL§ 71 

▪ Små værkerne nyder en »sui generis« beskyttelse gennem et EU direktiv. 

(9) Edb-programmer 

▪ Det er sket gennem en klarlæggelse af at Edb programmer er et værk, jf OHL§ 1s3.Der er ikke nogen definition af et 

program, men et værk skal være skabt af ophavsmanden selv ved hans egen selvstændige og individuelle indsats. Der 

er ikke beskyttelse af selve algoritmen (ideen), kun af den konkrete skikkelse. 

(10) Reklamer, varemærker m.v. 

▪ Dette vil oftest være et konkurrenceretlig problem. Så hvis en reklame ligger tæt op af en tidligere »original« 

reklame, så er det MFL§1 da den kan vildlede og fremkalde forveksling. 

▪ Varemærker skal beskyttes efter VML, og ikke efter ophavsretsloven, selvom logoet har karakter af et kunstværk. 

▪ Hvis et kunstværk med ophavsret indgår i et varemærke, (fx den lille havfrue) er der stadig ophavsret på kunstværket, 

det opbruges ikke pga kommerciel udnyttelse. 

(11) Fotografiske værker og billeder 

▪ Siden 1995 er fotografier beskyttede af OHL§ og ikke længere i en særlig fotografilov. Der skal her sondres mellem 

fotografiske værker OHL§ 1 og fotografiske billeder i OHL§ 70. Forskellen er i beskyttelsestiden, hvor et billede kun 

beskyttes i 50 år fra slutningen af det år hvor den blev taget, hvorimod værker nyder den sædvanlige beskyttelse på 

70 år efter ophavsmandens dødsår. Desuden er ophavsmanden ved billeder altid fotografen, hvorimod ophavsmanden 

ved værker bedømmes efter de sædvanlige ophavsretlige bedømmelser. Det kan nemlig sagtens være den person som 

sætter lyset og laver opstillingen, og ikke kun den som betjener kameraet. 

▪ De to beskyttelser kan benyttes hver for sig, og derfor kan der opstå tvist hvis ophavsmanden og fotografen ikke er 

samme person. Her kan fotografen i hans beskyttelsestid modsætte sig ophavsmandens udnyttelse af værket. 

▪ Foto er et værk skabt ved lysets indvirkning på lysfølsomt materiale. 

▪ Levende billeder (film) kan ikke beskyttes efter OHL§ 70, og nyder kun værksbeskyttelse efter OHL§ 1. Hvis der 

ikke er tilstrækkelig værkshøjde, kan filmen beskyttes efter producentbeskyttelsen i OHL§ 67. 

▪ Hvordan man må benytte værket er reguleret i straffeloven og personrettighederne. Særligt er ved bestilte portræt 

billeder, som i OHL§ 60 giver bestilleren ret til at bestemme hvad som der skal ske med billedet. 

2. Beskyttede forhold efter lovens kap. V 

(1) Udøvende kunstnere, OHL§ 65 

▪ Efter OHL§ 65 beskyttes enhver fremførelse af litterært og kunstnerisk værk, stort set uden vurdering af 

fremførelsens nærmere (kunstneriske) beskaffenhed. Ren mekanisk oplæsning i informationsøjemed antages dog at 

falde udenfor beskyttelsen i OHL§ 65. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før 

lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. 

▪ Derimod er improvisationer ikke beskyttede, der skal foreligge et værk i forvejen som nyder beskyttelse. Dette 

betyder meget ved videooptagelser af fx sportspræstationer, hvorefter man må nøjes med en beskyttelse i »droit de 

stade«. 

▪ Scenografi og koreografi kan beskyttes efter OHL§ 65, men det vil ofte være mere hensigtsmæssigt at beskytte dem 

som et værk. 

(2) Lydoptagelser, OHL§ 66 

▪ Dette er en ren producentbeskyttelse. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før 

lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. 

(3) Billedoptagelser, OHL§ 67 

▪ Beskyttelse af levende billeder, også i 50 år. Still billeder beskyttes efter §1 eller §70. En ren producent beskyttelse. 

(4) Radio- og Tv-udsendelser OHL§ 69 

▪ Producentbeskyttelse af fjernsynsudsendelser, signalretten. 

(5) Fotografiske billeder, OHL§ 70 

▪ Særlig beskyttelse af stillbilleder, som dog ikke kan karakteriseres som et »værk« efter §1. Også 50 årig beskyttelse. 

(6) Kataloger, tabeller, databaser m.v. OHL§ 71 

▪ De anførte arbejder kan efter deres art også nyde egentlig ophavsretlig beskyttelse som litterære værker i henhold til 

§1, jf. §71s3, og afgørelsen beror på en konkret vurdering af det enkelte arbejdes nærmere beskaffenhed. 

▪ En beskyttelse om at udtrække eller genanvende hele databasen eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller 

kvantitativt. 

(7) Pressemeddelelser 

▪ Pressemeddelelser som er indkøbt fra udenlandske nyhedsbureauer eller journalister, må beholdes af køberen som 

eneret i op til 12 timer. 

D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 

1. Den originære retsindehaver. Grundprincippet i §1. Subjektproblemer i kap. V 

▪ Det er et grundprincip i ophavsretten, at retten tilkommer værkets skaber, ophavsmanden. Denne er en fysisk person. 

Der er ikke noget krav om myndighed, børn kan også være ophavsmænd, dog kan der være krav om værge ved 

retlige dispositioner. 

▪ I reglerne om lydoptagelser osv er derimod klart at det kan være en virksomhed som er subjekt for ophavsretten. 

2. Flere ophavsmænd. Medvirken. Samejet i §6. Fælles værker. Teknisk medhjælp. 

▪ Hvor der er flere som har arbejdet sammen om et værk, uden at de enkelte bidrag kan skelnes ud, så opstår der 

sameje. Herefter skal der være enighed blandt ejerne til alle væsentlige dispositioner. 

▪ Hvis de enkelte bidrag godt kan skilles ud er der i stedet for tale om et tveværk, hvor værkerne kan leve deres eget 

liv, fx ved tekst/musik eller illustrationerne til en bog. 

▪ Ved filmatiserede bøger anses forfatteren til romanen normalt ikke som medophavsmand til filmen. 


▪ Hvis der er en masse som blot kommer med bidrag til hvordan Bamse skal se ud, er det stadig tegneren som har 

ophavsretten, selvom de andre skulle have sagt at bamse skal have en større mave. 

3. Rettens overførlighed 

a. Overdragelse af værker og eksemplarer. Bestilte værker. Specialitetsgrundsætningen m.v. 

▪ Ophavsretten er en formueret, over hvilken der frit kan disponeres ved aftale. Men der sker oftest blot en delvis 

overdragelse, i form af en forlagskontrakt. 

▪ Vigtigt at bemærke er, at når man overdrager et eksemplar overdrager man ikke ophavsretten. Dette gælder også selv 

om det er et unika, fx et maleri. Maleren beholder ophavsretten. 

▪ Man kan også overdrage ophavsretten, for så vidt også for fremtidige værker, så lang tid de er til at overskue antallet. 

▪ Ophavsretlige overdragelser bør normalt være specificerede, således at det klart fremgår, hvilke beføjelser der går 

over til erhververen. 

▪ Bestillingsværker giver ikke erhververen ophavsret til værket. Men ophavsmanden vil dog normalt være begrænset i 

sin dispositionsadgang, fx er det ofte forudsat, at han kun må lave et enkelt eksemplar. 

▪ Erhververen har altid udnyttelsespligt, OHL§ 54, der giver ophavsmanden ret til at hæve aftalen, hvis erhververen 

ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra 

ophavsmandens side. 

▪ Man kan sagtens lave en partiel overdragelsesaftale af ophavsretten. 

▪ Der vil i et overdragelsesforhold være en del biforpligtelser, som ikke fremgår direkte af aftalen. Fx at 

ophavsmanden ikke må udnytte sin ret på en sådan måde at erhververens ret bliver mindre i økonomisk henseende. 

Og at erhververen ikke må videreoverdrage sin ret, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart 

forudsat. 

▪ Det er forudsat at ophavsretten kan pantsættes, men det vil ofte være meget upraktisk. 

b. Arv og skifte 

▪ Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten, OHL§ 61. Hvis 

der er flere arvinger, så vil der opstå et sameje til ophavsretten. 

▪ Ved ægtefælleskifte skal ophavsrettigheder henregnes under de i §15styk2 særlige rettigheder. 

c. Kreditorforfølgning 

▪ Retten til at råde over værket kan ikke gøres genstand for kreditorforfølgning, så længe retten er hos ophavsmanden 

selv, hans ægtefælle eller hans arvinger. Dette gælder endvidere for manuskripter, plader og forme, og eksemplarer af 

kunstværker som endnu ikke har været offentliggjorte eller udbudt til salg. 

▪ Signering af et værk jf OHL§ 74, kan indebære, at eksemplaret hermed er godkendt til offentliggørelse, men det er 

næppe en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse. 

▪ Ophavsmanden kan give afkald på den ophandlede beskyttelse mod kreditorforfølgning ved selv at anvise værket 

som genstand for udlæg. Har værket været pantsat, kan panthaveren skride til fyldestgørelse uden at respektere reglen 

i OHL§ 62,2. 

▪ Er retten overdraget, og retter forfølgningen sig mod erhververens ret, fx forlæggerens, skal kreditor respektere de 

bånd, der hviler på erhververen. Herved kan mærkes den allerede omtalte regel i §56s2, hvorefter retten normalt ikke 

er frit overdragelig. 

4. Arbejdstageres ophavsret 

a. De almindelige regler 

▪ Den almindelige regel er at virksomheden overtager ophavsretten partielt for en medarbejder der udfører at arbejde 

som indeholder ophavsret for virksomheden. Dermed vil både arbejdsgiveren og arbejdstageren påtale eventuelle 

retskrænkelser. 

b. Særreglen om edb-programmer OHL§ 59 

▪ HR er her at arbejdsgiveren beholder ophavsretten. 

▪ Loven gælder kun for programmer skrevet efter 1/1/1993. Programmer skrevet før 1989 skal behandles efter mere 

restriktive regler. 

5. De ophavsretlige organisationer. KODA, NCB, Gramex, COPY-DAN m.fl. 

▪ Organisationer som varetager den praktiske administration. 

E. BESKYTTELSENS INDHOLD 

▪ De ideelle rettigheder i §3 er faderskabsretten og respektretten. 

1. Eneretsprincippet 

a. Eksemplaret fremførelsesret, spredningsret og visningsret. Digitalisering. Multimedier 

▪ Eneretten i §2s1 giver mulighed for to ting: Fremstille eksemplarer af værket, og gøre værket tilgængeligt for 

almenheden. 

▪ Der skelnes ofte mellem primær og sekundær udnyttelsen. Det er at forstå på følgende måde: Ved litterære værker er 

primærudnyttelsen normalt værkets udgivelse i bogform. Sekundærudnyttelserne kan da være værkets oplæsning i 

radio, fotokopiering af bogudgaven etc. 

▪ Ved nogle værker er originalitetsbegrebet af stor betydning (malerier), hvorimod ved de digitale medier, vil det være 

svært om at kalde et bestemt eksemplar for originalt. 

▪ Spredning af eksemplarer til almenheden indeholder tre forhold: Offentlig fremførelse; spredning af eksemplarer til 

almenheden; offentlig visning. 

▪ Når værket først har været offentliggjort indtræder der en række retsvirkninger, og ophavsmanden har ikke mulighed 

for at fortryde offentliggørelsen efter det er sket, ingen »droit de repentir«. 

▪ Konsumptionsreglerne i §19-20 er meget vigtige her. 

b. Konsumptionsreglerne i OHL§ 19 og 20 

▪ §19 er for spredning af eksemplarer, §20 er for visning af eksemplarer. 

▪ Konsumptionsreglerne gælder kun for fremstilte eksemplarer, og ikke hvor det kun drejer sig om en fremførelse. 

Dermed omhandler disse regler kun sprednings og visningsretten, og ikke om selve ophavsretten. 

▪ HR når te eksemplar med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, da må 

eksemplaret spredes videre. 

▪ U1, §19s2, det er ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at sprede eksemplarerne til almenheden gennem 

udlejning, medmindre det drejer sig om bygningsværker og brugskunst. 

▪ U2, §19s3, der er udlånsforbud mod filmværker og edb-programmer i digitaliseret form. 

▪ For bøger kan forfattere modtage biblioteksafgift, §19s4. 


▪ Visning jf. §20 er tilladt når det har været gjort før, dog ikke visning gennem film eller TV. 

▪ »Droit de suite« eller følgeretten er at billedkunstneren skal have en andel af prisen hver gang et kunstværk handles. I 

Danmark 5%. Det er forsøgt harmoniseret i EU, men England modsætter sig. 

▪ Reglerne er præceptive og kan fraviges ved aftale. 

▪ Konsumptionsreglerne gælder kun hvis værkerne er konsumerede med ophavsmandens samtykke, og gælder ikke 

hvis de fx er stjålede. 

▪ Konsumptionsreglerne er gældende dansk ret. Ved omsætning på udenlandske markeder må iagttages reglerne i 

vedkommende lands lovgivning, og man kan ikke uden videre gå ud fra, at de er identiske med de danske. Ofte er de 

det ikke. Dette er spørgsmålet om der eksistere en globalkonsumption. For hele EU gælder en regional konsumption. 

c. Offentlig fremførelse og fornyet offentlig fremførelse. Fællesantenneanlæg, Kabel-tv og satellittransmissioner 

▪ OHL§ 8 er et værk offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. 

▪ Der findes en række afgørelser om foreningsarrangementer o.lign., hvor det fra sag til sag må statueres, om 

deltagerkredsen har været så omfattende, eventuelt så vid og ubestemt, at der er tale om offentlig fremførelse. 

▪ At lægge den ud på internettet er også en offentliggørelse, jf WCT. 

▪ Hvis man spiller radio ud til restaurantgæster har dette karakter af en fornyet offentlig fremførelse, uanset denne sker 

aldeles samtidig. Denne kan også kræve godkendelse fra ophavsmanden hvis det er en primær offentlig fremførelse, 

(eller vederlagskrav). Hvis optagelsen bliver båndet til en senere udsendelse er dette tillige en eksemplarfremstilling, 

som normalt vil være ulovlig, medmindre der er tale om fremstilling til privat brug. 

▪ Ved spredning af TV gennem kabel, så er der i dag et aftalelicenssystem, §35 jf. § 50. 

▪ Satellit fjernsyn. Der er det bestemt at det i EU sker ved aftale fra afsenderlandet. 

2. Den ideelle ret 

▪ Betegnes også le droit moral. Idealrettighederne er normalt uoverdragelige, jf §3s3 og §53s1. De varer normalt evigt, 

jf §75. 

a. Faderskabsretten: Navne- og kildeangivelsespligt 

▪ I henhold til §3s1 har ophavsmanden krav på at blive navngivet såvel på eksemplarer af værket, som når dette gøres 

tilgængeligt for almenheden, typisk ved offentlig fremførelse. 

▪ Rettens indhold er varieret indenfor værksarterne. Ved TV udsendelser skal et musikværk oftest kun krediteres 

samlet med den andre musik skribenter i slutningen af udsendelsen. 

▪ Der er med faderskabsretten kun tale om en navngivning. Ved Citater er der videregående krav fordi kilden også skal 

angives, OHL§ 11s2. 

▪ Ved nogle værker som arkitektur, edb-programmer – synes praksis og princippet om god skik at indebære, at 

faderskabsretten er temmelig begrænset. 

▪ Ophavsmanden kan ikke afgive sin faderskabsret, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af 

værket. 

▪ Påtale kan ske af ophavsmanden selv, og efter hans død af pårørende, §81s2, evt. tillige af det offentlige, s3. Efter 

ophavsrettens ophør kan faderskabsretten stadig påtales af det offentlige s4 i tilfælde af at kulturelle værdier ellers 

ville gå til spilde. 

b. Respektretten. Krænkelse af kulturelle interesser. Ændring og destruktion af værker. 

▪ I henhold til lovens §3s2 må et værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en 

sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. 

▪ Ved aftalemæssige dispositioner gælder det som en deklaratorisk regel, at erhververen ikke må ændre værket, 

medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat, §56s1. Dette er sågar strengere end at ændre det på 

krænkende vis efter §3s2. 

▪ §11, værket må ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. 

▪ Dog må man altid tåle parodier og travestier, som det er nævnt i lovbemærkningerne til OHL§ 3. 

▪ Retsværnet udstrækkes vil i princippet i al evighed, men efter ophavsmandens død kan det kun gøres gældende, 

dersom »kulturelle interesser herved krænkes«, §75. Men dette sker sjældent, og det må derfor nok erkendes at den 

evigtvarende respektret i alt væsentligt er bortfaldet. Retspraksis er uhyre sjældent. 

▪ Ødelæggelse må godt finde sted af et eksemplar når det er ejeren selv der gør det. 

3. Beskyttelsen i h.t. Kap V 

▪ Generelt beskyttes der noget mere begrænset i kapitel V. 

a. Udøvende kunstnere, §65 

▪ Udøvende kunstnere er beskyttet mod uautoriseret fiksering (lyd- og billedoptagelse) og tilgængeliggørelse for 

almenheden, fx spredning af eksemplarer og udsendelse i radio og fjernsyn, OHL§ 65s1. Er der sket en fiksering, må 

der ikke foranstaltes overførelse til andre indretninger, der kan gengive præstationen, eller ske tilgængeliggørelse for 

almenheden, OHL§ 65s2. 

▪ Den er alene en regel for hvordan man må udnytte den originale præstation i henseende til fiksering og 

viderebringelse. Den giver således ikke nogen beskyttelse mod efterligninger eller bearbejdelser. 

▪ Droit Morale gælder, så den udøvende kunstner kan fx kræve sit navn nævnt. Men en »sounds alike« beskyttelse 

gælder ikke, kun i kraft af Markedsføringslovens §1. 

b. Lyd- og billedoptagelser, 66-67 

▪ Fremstillere af billede og lydoptagelser er beskyttede i §66-67. Dermed må de ikke eftergøres, hvilket her betyder 

direkte kopiering. 

▪ Tvangslicens er muligt for lydoptagelser §68, hvorved man altid må benytte musik til udsendelser, men så har den 

udøvende kunstner og lydfremstiller krav på vederlag. Den bagvedliggende ophavsret er ikke berørt af 

tvangslicensen. 

c. Radio- og Tv-udsendelser 

▪ Signalretten §69. Denne er en producentbeskyttelse som sikrer at fjernsynsudsendelser ikke må videreformidles til 

offentligheden eller optages på bånd. Privat eksemplarfremstilling er tilladt i stk. 3 bl.a. ved henvisning til §12. 

d. Fotografiske billeder, §70 

▪ Uautoriseret eksemplarfremstilling af billeder beskyttet i §70. 

▪ Det er vigtigt at bemærke at »fotografiske billeder principielt får en beskyttelse mod efterligning og gengivelse i 

ændret skikkelse« i lovbemærkningerne. 


e. Katalog- og databasebeskyttelsen, §71 

▪ Man må ikke udtrække data i større eller mindre grad, der strider mod den normale anvendelse af databasen. Dog er 

privat eksemplarfremstilling tilladt. 

f. Pressemeddelelser 

▪ » Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, 

må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden 

lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.« 

F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET 

1. Udgangspunkt og problemstilling. Enerettens udstrækning 

▪ Udstrækningen er bestemt i §2s1. » Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til 

at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig 

eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.« Det er 

dermed ikke tilladt at sætte værket i en anden skikkelse uden aftale. 

▪ Heroverfor står §4s2: »Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et 

andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.« 

▪ En afvejning mellem de to hensyn beror i praksis på et konkret, sagkyndigt skøn. Det afgørende er om de giver 

samme æstetiske oplevelse. 

▪ En oversættelse er afhængig af aftale med det oprindelige værk, trods oversætteren har en selvstændig ophavsret. 

▪ Parodier anses ikke for at være droit morale krænkelser. (jf bemærkningerne til §3.) Det særlige ved en parodi er 

netop at man kan genkende det oprindelige værk. 

▪ Nogle gange må man benytte særlige regler, fx hvor Nationalbankens ophavsret til pengesedler godt måtte gengives i 

reklameøjemed, da man ikke her forsøgte at efterligne ophavsretten, men blot pengene som symbolværdi. 

2. Læren om den konkrete form contra idé og motivbeskyttelsen 

▪ Det er værkets konkrete form som er beskyttet, og ikke idegrundlaget. Dog må man ikke filmatisere en bog, da dette 

er efter loven en bearbejdelse i en anden kunstart eller i en anden teknik. 

▪ Derfor yder ophavsretten heller ikke beskyttelse for EDB programmers ide eller algoritme. Dette er ikke prøvet ved 

retten i Danmark, men i USA er man nået til det resultat, at der er en yderligere beskyttelse, fx i Lotus v. Borland. 

3. Nærmere om lighedsbedømmelsen 

▪ Hvis der er en overensstemmelse mellem værkernes konkrete for, opstår spørgsmålet hvor stor denne lighed skal 

være for at det indebærer en krænkelse. 

a. Litterære værker 

▪ Det er sjældent at skønlitteratur giver problemer. Det er mest håndbøger, fortegnelser og deslige. Ved disse ses både 

på opstillingen og indholdet. Der kan foreligge en krænkelse trods der kun er kopieret ned til 5-6% af det originale 

værk. 

▪ Oplysninger om et værk, som en personliste, scenegang og titel kan aldrig være en krænkelse. Ej heller kan referater 

når de kun er referater og ikke bliver så omfattende at de overskrider grænserne for det lovlige citat. Se G.2.b. 

▪ Landkort skal behandles som litterære værker. Oversættelser er i afhængighedsforhold til originalretten. 

b. Billedkunst m.v. 

▪ Dette er maleri, skulptur o. lign. Man må heller ikke overføre kunstværket til andre materialer, fx et maleri til et 

broderi på lærred. Fotografiske gengivelser er også en krænkelse, der er dog ret vide låneregler i fx §23-25. 

▪ Tegnefilmsfigurer nyder også beskyttelse mod tredimensional beskyttelse til merchandising. 

▪ Fotografen har ikke en motivbeskyttelse, men han har en beskyttelse mod at andre ændrer på selve fotografiet, fx ved 

beskæring og retouchering. 

▪ En aftegning af et fotografi giver normalt et nyt selvstændigt værk, og vil ikke være en krænkelse af fotografiet. 

Mange malere benyttede fotografier som model for deres tegninger og malerier. 

c. Brugskunst, arkitektur m.v. 

▪ Dette område er kritisk og der foreligger et omfattende retspraksis. Ledetråden er at beskyttelsesområdet afgrænses 

relativt snævert, når talen er om enkle stilelementer og funktionel formgivning. Rent praksis nærmer man sig en 

beskyttelse der også kan ydes i medfør af Markedsføringslovens §1. Der er dog tale om en meget konkret vurdering 

på basis af et sagkyndigt skøn. 

▪ Der er dog tre forhold: typemæssig overensstemmelse er ikke nok, krænkelsen skal bedømmes som en 

helhedsbedømmelse, beskyttelsen dækker også mod (platte) efterligninger af ringere kunstneriske kvalitet. 

▪ Ved modeprægede produkter vil man ofte acceptere betydelige ligheder i helhedspræget uden at statuere krænkelse. 

Man snakker om en »rådende smagsretning« 

4. Bevisspørgsmål 

▪ Det vanskelige i beviset er at man skal bevise at efterligneren havde kendskab til originalproduktet. Kendskab er ikke 

ensbetydende med »ond tro«, man kan have svævet i en undskyldelig vildfarelse om adgangen til at benytte 

produktet som forbillede. 

5. Særreglen om tekniske tegninger o. lign. beskrivende værker 

▪ Den tekniske tegning som sådan må ikke eftergøres, men produktet (som tegningen beskriver) kan ikke trækkes ind 

under beskyttelsen. 

▪ Dog dækker ophavsretten for en arkitekttegning både selve tegningen og bygningen. Ingeniør tegningen (en 

beskrivende tegning) dækker kun selve tegningen og ikke produktet. Ligesom med en kogebog eller en strikke 

anvisning. 

G. INDSKRÆNKNINGER, KAP II 

1. De almindelige principper i OHL kap II 

▪ Indskrænkningerne til rettighederne som er hjemlet §2 kaldes også »lånereglerne«.. Desuden gælder §19-20 reglerne 

om konsumption ved spredning og visning. 

▪ Nogle regler giver: Fri benyttelse, fx privateksemplarfremstilling §12 og citatretten §22. Tvangslicens giver en 

begrænset benyttelsesadgang mod vederlag. Fx §17 om eksemplarfremstilling til syns og hørehandicappede, og §18 

om fremstilling af antologier til brug i undervisningssammenhæng. Aftalelicens hvor en kollektiv aftale tillægges 

vægt for udenforstående. 

▪ Der er ikke nogen underretningspligt når man benytter et tvangslicens reguleret værk, men der er mulighed for det 

ved bekendtgørelse. Indtil videre hviler dette dog stadig på god skik. Ved tvangslicens kan uenighed indbringes for 

Ophavsretslicensnævnet, med mulighed for at bringe dennes afgørelser for domstolene. 


▪ Der kan være adgang til at benytte ikke offentliggjorte værker ved fx aktindsigt §27 og ved brug i retssager §28. 

▪ Kapitlet indledes §11 med at slå de ideelle rettigheder fast, hvilket dog modificeres i §29, hvorefter brugsgenstande 

må ændres uden ophavsmandens samtykke, og hvorefter bygninger ligeledes må ændres af tekniske årsager. 

▪ §47-52 giver nogle almindelige bestemmelser om tvangslicens og aftalelicens. 

2. De enkelte begrænsninger 

a. Privat eksemplarfremstilling §12 

▪ I privatlivet må man fremføre værker efter forgodtbefindende, ophavsretten standser ved døren til det private hjem. 

Man må endvidere fremstille eksemplarer. Denne regel friholder hele den private sfære – hjemmet, familie- og 

vennekredsen – for ethvert ophavsretligt bånd. 

▪ Dette er en præceptiv regel, der ikke bare kan begrænses ved påtryk af forbud mod privat eksemplarfremstilling. 

▪ ¬ Man må ikke privatfremstille bygningsværker eller afstøbninger hvor eksemplarerne kan opfattes som originale. 

▪ ¬ §12s2n3 Man må ikke fremstille »eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form«. Der må tages backup 

kopier, og der er en reverse engineering regel. 

▪ ¬ §12s2n4 Man må ikke fremstille eksemplarer rent digitale kopier. Dette er under kritik. 

b. Citat §22 

▪ Finder anvendelse på sprog og musikværker. For billedkunst benyttes i stedet §23 (kunstcitat). 

▪ I princippet er citatretten fri, men den er i dag benyttet mere restriktiv. Fx kan det være tvivlsomst hvor det benyttes i 

reklame øjemed. Dom U1999.547Ø om musikklip til videotrailere. 

▪ Referater til værker er frie, dem kræves der ingen tilladelse til. 

c. Informationsfrihed m.v. 

▪ Man må altid afbillede bygninger, benytte værker i forhandlinger i Folketinget m.v. og i retssager. Aviser må bringe 

kunstværker som dagsbegivenheder §23s3, dog ikke værker som var lavet til offentliggørelse i avisen, fx pressefotos 

og bladtegninger. 

▪ Aktindsigten byrder også med ophavsretten, §27. 

d. Særlige benyttelser 

▪ Fremførelser må ske af gudstjenester eller undervisning såfremt det sker ukommercielt. 

▪ Døgninstitutioner må optage radio og tv til at afspille dem i tidsforskudt sendetid, §15. 

e. Radio og TV 

▪ Radio og tv er storforbruger af ophavsretligt materiale, og de har aftalelicens til at benytte det i §30 jf. §50. 

▪ Særligt er også de »efemere optagelser« som er midlertidige optagelser til den senere emittering. Disse er lovlige jf. 

§31. 

▪ § 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden 

ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. 

f. Arkivering 

▪ Hvis der er meget få eksemplarer tilbage må museer, biblioteker og arkiver godt foretage nogle eksemplarer for 

bevarelsen af værket, §19. 

▪ For radio og tv-transmissioner, må dette ske i kraft af §33 og Statens Mediesamling. 

H. VARIGHED 

1. Den ophavsretlige beskyttelsesperiode 

▪ 70 år post mortem auctoris (p.m.a.), §63. BKV's mindstekrav er 50år pma. Ved flere ophavsmænd er det den 

længstlevendes 70 år pma. 

▪ Beskyttelsestiden for værker af udenlandsk herkomst beskyttes efter Berner- og Verdenskonventionen, §85 og 88. 

2. Beskyttelsesperioderne i OHL§ kap V 

▪ Udøvende kunstnere, 50 år efter udgangen af det år, hvor fremførelsen fandt sted, §65s2. 

▪ 50 år for: Fonogram §66, videogram §67, radio- tv-udsendelser §69. Fotografiske billeder er gælder for 50 år fra 

fremstillelsesåret, §70s2. (Fotografiske værker gælder 70 år pma.) Katalog- og databasebeskyttelsen i §71 er 15 år 

efter udløbet af det år, da arbejdet blev fremstillet. Hvis basen er offentliggjort før færdiggørelsen gælder 

beskyttelsen fra den blev benyttet første gang. Opdatering, kan dog danne basis for en ny beskyttelsesperiode. 

U.1983.981Ø priskatalog for planter. 

3. Overgangsbestemmelser 

▪ Beskyttelsestidsregler finder anvendelse på alle værker og emner, som den 1.7.95 var beskyttede i mindst én 

medlemsstat. Heri ligger et krav om, at man i fornødent omfang skal foretage oplivning og genoplivning af udslukte 

rettigheder, dvs. for ophavsmænd som døde i perioden 1925-44. §90 

▪ Der er dog en lang række regler til beskyttelse af tredjemandsrettigheder. 

4. Retsstillingen efter ophavsrettens udløb 

▪ Værket er frit efter ophør af ophavsretten. Der gælder dog en titelbeskyttelse §73, signaturregler §74, og respekt for 

idealrettigheder ved kulturel interesse i §75. 

▪ Der kunne også være en konkurrenceretlig beskyttelse, fx i markedsføringsloven, ved en bogtrykkers satsret, at en 

anden bogtrykker ikke blot må fotokopiere et tidligere værk. 


III - Patentret 


1. Patentloven og de internationale konventioner 

▪ Der findes den danske patentlov, og vi har ratificeret en række konventioner, bla. PCT. 

2. Andre retskilder 

▪ Den internationale patenttradition er også en vigtig retskilde for et land som Danmark. Domstolenes praksis på 

området er også vigtigt, navnlig højesterets. Desuden spiller den administrative praksis en helt afgørende rolle ved 

bedømmelse af nyhedskriteriet. 


1. Grundprincipperne 

▪ Retserhvervelsen af et patent er strengt forbundet, og kan kun ske på baggrund af en ansøgning, med en sproglig 

beskrivelse af opfindelse og evt. tillige med de fornødne tekniske tegninger. Patentretten er en prioritetsret, »first to 

file« 

▪ Når den retserhvervelsen er så rigid, skaber dette ro og fasthed vedrørende de industrielle rettigheder, der ofte skal 

bære omfattende investeringer. 

2. Patentansøgningens indhold og behandling 

a. Dansk patentansøgning 

▪ Skal være skriftlig og indeholde: navnet på opfinderen, en beskrivelse af opfindelsen, måske omfattende 

tegninger eller kemisk formelsprog, et patentkrav som beskriver hvad der søges beskyttet. Et sammendrag af 

beskrivelse og patentkrav, som alene skal tjene til hurtig teknisk information. 

▪ I forbindelse med ansøgningen skal der betales ansøgningsgebyr og årsgebyr. Hvis alt er i orden udstedes patentbrev. 

▪ Indsigelse mod patentet kan ske i en periode på 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen, PTL§ 21. 

Indsigelse kan alene begrundes med materielle forhold, navnlig manglende nyhed og opfindelseshøjde, §21s2. 

Akterne ansøgningssagen skal holdes tilgængelige for enhver, og det skal de i øvrigt normalt altid, når 18 måneder er 

forløbet fra ansøgningsdagen, PTL§ 22. 

▪ De meddelte patenter indføres i patentregistret, §27. Der benyttes en international klassifikationssystem for at lette 

overskueligheden. 

▪ Patentdirektoratets afgørelser kan påklages til patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret), med en 

klagefrist på 2 måneder. §§24-25. 

▪ Prisen for ukomplicerede sager er 10-20.000 kr., men ellers sagtens 50.000 kr. 

b. International patentansøgning 

▪ Man kan internationalt søge om patent i kraft af Patent Cooperation Treaty, jf. PTL§ 33s5. Man indleverer en 

ansøgning til sit hjemlands patentkontor, som vil sørge for at sende den videre til en af de designerede patentkontorer 

som kan undersøge lokalt for nyhed. Det er et krav at man senere indleverer en oversættelse af patentansøgningen til 

lokalsproget. 

▪ Udlændinge har på samme måde direkte adgang til at få udstedt patent i Danmark, dersom de opfylde de danske 

krav. 

c. Europæisk patentansøgning 

▪ Europæiske ansøgninger behandles af EPO. 

▪ Omkostningerne er ca. 200.000 kr. for et patent som gælder i otte europæiske lande i 10 år. 

3. Valget mellem de tre veje 

▪ Når man indleverer en patentansøgning i ved det danske Patentdirektorat, kan man indenfor 12 måneder søge i 

udlandet hvor man bruger den gamle ansøgning som grundlag. 

4. Patentagenter. Teknologisk service 

▪ Patentagenter er ofte nødvendige da reglerne er så uoverskuelige. 

▪ Patentdirektoratet har hjemmel til at yde teknologisk service. 

5. Patentprofylakse. Hemmelighedsbeskyttelse. Know How. 

▪ Patentprofylakse er at offentliggøre sin opfindelse så andre ikke kan udtage patent på det. Formålet er at man ikke 

selv vurderer at det vil være lønsomt at udtage patent, men på den anden side vil man ikke risikere at andre skal 

udtage patentet. 

▪ Hemmeligholdelse giver en god beskyttelse, hvis man kan holde det hemmeligt. Man har beskyttelse i kraft af 

erhvervshemmeligheder. 

▪ Know-how er særlig fond af viden og erfaring som ligger ud over hvad en fagmand i kraft af sin almindelige 

uddannelse har. Dette er ikke patenterbart. Og en opfinder er heller ikke pligtig til at afgive sin know-how i 

beskrivelsen af opfindelsen. 


▪ For at være patenterbar skal opfindelsen: kunne udnyttes industrielt, opfylde nyhedskriteriet, have fornøden 

opfindelseshøjde. 

▪ Patentloven bestemmer hvilke opfindelser der er patenterbare, men derudover får det indflydelse fra EPK og fra 

vores tiltrædelse af TRIPS. Især er den danske lov ikke overens med TRIPS på punktet at opfindelser »på alle 

teknologiske områder« skal kunne patenteres, og derfor på sin vis også software. 

1. Patentlovens opfindelsesbegreb 

a. Den tekniske emneverden 

▪ Hvad er en opfindelse? For det første hører det under den tekniske emneverden, hermed undtages: »opdagelser, 

videnskabelige teorier og matematiske metoder, kunstneriske frembringelser, planer, regler eller metoder for 

intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner, fremlæggelse af 

information.« 

▪ En form for adskillelse mellem levende og død teknik. 

▪ Måske kan visse forretningsmetoder patenteres, i USA kan det. Der er tvivl omkring software patentering. 

III - Patentret 10 / 24 Immaterialret

. Opdagelser 

▪ Opdagelser kan ikke patenteres, da det er en rent konstaterende akt, og ikke noget konstruktivt. 

▪ Stofpatenter bryder lidt med denne logik, da det er muligt at få patent på et kemisk stof som man kan finde ude i 

naturen. Det er justificeret ved at det muliggør en tilrådighedsstillelse for industrisamfundet. 

▪ For bioteknologiske opfindelser er det ligeledes muligt at få patent på opdaget biologisk materiale. Man kan ikke få 

patent på menneskelige gener, men godt på en isoleret del af et menneskeligt gen. 

c. Industriel udnyttelse 

▪ Opfindelsen skal kunne udnyttes, og det betyder at den skal være en praktisk realitet. 

d. Reproducerbarhed m.v. 

▪ Opfindelsen skal desuden være beskrivelig og reproducerbar. Dermed skal opfindelsen også være mere end blot et 

tankeeksperiment, men være en praktisk realitet. 

2. Lovbestemte undtagelser og særområder 

a. Kemiske forbindelser 

▪ Det var tidligere hævdet at kemiske forbindelse altid kun var opdagelser og ikke opfindelser, men det er man gået 

bort fra. Man kan både for et stofpatent, en fremgangsmådepatent og et anvendelsespatent (at anvende en 

eksisterende forbindelse i en ny sammenhæng). Stofpatenterne er de mest slagkraftige. 

▪ Stofpatent er muligt gennem PTL§ 8s2p2 hvorved det ikke er nødvendigt at angive en bestemt anvendelse af stoffet 

for at få patent på det. 

▪ Ved stofpatenter opfindes der en række papiropfindelser, som måske ser ud til at lykkedes på papiret, men som i 

virkeligheden ikke fungerer. Derfor har man besluttet i EPO at det ikke skal være nyhedsskadeligt for et stofpatent, at 

en anden allerede havde »opfundet« stoffet, men blot på papiret, og ikke som en praktisk realitet. 

▪ Der kan også være retlige afhængighedsforhold i kraft af et anvendelsespatent som benytter et stofpatent. 

b. Lægemidler o. lign. 

▪ Tidligere kunne der ikke fås patent på lægemidler. Tidligere kunne der dog opnås patent som en fremgangsmåde 

patent. Men i dag patenteres de som en kemisk forbindelse. Dvs. de kan patenteres både som stofpatent, men også 

som et anvendelsespatent. 

▪ Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling kan derimod ikke patenteres, PTL§ 1s3. Dette fordi 

lægeverdenens faglige viden og kunne ikke bør kunne monopoliseres. 

▪ Lægemidler er ofte mikrobiologiske fremgangsmåder. 

c. Næringsmidler 

▪ Fra og med 1.1.89 er der ikke længere noget forbud mod at patentere næringsmidler. 

d. Planter, dyr og mikrobiologi 

▪ PTL§ 1s4n2: »plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller 

dyr. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder.« 

▪ Tidligere begrundede man denne negering ved at det ikke var muligt at reproducere samme fænomen når det drejede 

sig om levende organismer. Men genteknologien har fuldstændigt forrykket grundlaget for gældende bestemmelser. 

▪ Nu vil man kunne få patent på planter og dyr, dog ikke på plantesorter og dyreracer jf et direktiv fra EU. Art. 3 lyder: 

»selv om de vedrører et produkt, der består af eller indeholder biologisk materiale, eller en fremgangsmåde til 

frembringelse, behandling eller anvendelse af biologisk materiale.« Dog kan plantesorter og dyreracer fortsat ikke 

patenteres, art. 4; og »det menneskelige legeme på alle de forskellige stadier af dets opståen og udvikling, art. 5(1). 

Isolerede dele, herunder isolerede gener kan derimod patenteres, art. 5(2). Af etiske hensyn er der kommet en art. 6, 

hvorefter opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden, er udelukket fra 

patentering. Fremgangsmåder til kloning af mennesker kan ikke patenteres, og fremgangsmåder til at ændre dyrs 

genetik er ikke mulig hvis de påføres lidelser der ikke er begrundet i væsentlig medicinsk nytteværdi. 

▪ Kravet om reproducerbarhed fastholder ikke som et dogme i nyere europæisk patentret, jf EPO journal 89/202. 

▪ Ved patentering af mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter heraf kan også mikroorganismerne som sådan 

patenteres, fx hvis de er gensplejsede. Selv organismer som findes frit i naturen vil ikke kunne udelukke patentering. 

e. Forædlingsrettigheder 

▪ Forædlingsteknikker har fået sine egne love når det gælder planteforædling. I Danmark er der en lov om 

Plantenyheder. Herefter er hovedprincipperne, at nye ensartede og stabile sorter af kulturplanter kan opnå 

retsbeskyttelse ved anmeldelse til Plantenyhedsnævnet og deraf følgende optagelse i Plantenyhedsregistret. 

Beskyttelsen varer i makismalt 25 år (kartofler 30 år) regnet fra datoen for beskyttelsesbrevets udstedelse. Dermed 

skal der betales licens ved brug af planten. Dog må nyheden frit anvendes til videregående forædlingsarbejder. 

f. Sædelighed og offentlig orden 

▪ Opfindelser som vil stride mod sædelighed og offentlig orden kan ikke patenteres, PTL§ 1s4n1 (fx 

torturinstrumenter) . Krigsmateriel kan patenteres, PTL§ 70. 

▪ Denne bestemmelse fik aktualitet ved bedømmelse af Onco-musen og der er i dag nedsat en særlig etisk kommission 

der kan bedømme denne slags spørgsmål. 

3. Nyhedskravet 

a. Almindelige regler 

▪ Kravet til nyhed er: objektiv, global nyhed, PTL§ 2s1. Hvad som er kendt er defineret som Almindeligt tilgængeligt 

gennem skrift, foredrag udnyttelse eller på anden måde. 

▪ Det vil være nyhedsskadeligt for en dansk opfindelse at en tilsvarende har været gjort i Japan og publiceret i et 

japansk tidsskrift på japansk. Det er ikke nyhedsskadeligt at give en demonstration til en større ubestemt kundekreds, 

hvis man ikke er blevet gjort bekendt med opfindelsen på en sådan måde, at fagkyndig vil være bragt i stand til at 

udøve opfindelsen. 

▪ Der er en snæver forståelse af nyhed, det er kun få ting som kan være i modhold med opfindelsen, og det er tidligere 

patenter eller en tilsvarende helhed. »whole contents« princippet. Når en fagmand skal bedømme nyheden skal han 

alene se på sin almene viden og de fremlagte modhold, ikke foretage mere omfattende studier i andet materiale. Alle 

sådanne videregående studier og vurderinger omfattes efter nugældende praksis ikke af nyhedskravet, men behandles 

under kriteriet opfindelseshøjde. Et kombinationsmodhold borttager ikke nyheden, men kun opfindelseshøjden. 

Fagmandskriteriet er blot en »gennemsnitsfagmand« med den viden og indsigt, som en sådan havde på det tidspunkt, 

hvor patentansøgningen blev indleveret. 

▪ I Europa anvender vi et »first to file« princip når vi skal bedømme nyheden. I USA anvender de et »first to invent« 

princip, hvilket kan volde problemer, ikke mindst i relation til samkvemmet med andre lande. 

▪ Når man bedømmer tidspunktet så regner man med hele dage. Er der derfor to som ansøger på samme dag for samme 

opfindelse får de dermed et sameje om opfindelsen. Dette har hidtil ikke været et problem. 


▪ Hvis A indleverer en ansøgning og herefter ansøger B, man han kender ikke til A ansøgning er denne ikke 

nyhedsskadelig, men A har prioritet. 

b. Konventionsprioritet 

▪ Man kan indenfor 12 måneder benytte en ansøgning i et konventionsland til at få prioritet i et andet konventionsland, 

men kun på begæring. 

▪ Patenter, der udstedes på basis af konventionsprioritet, får rent praktisk en længere beskyttelsestid end andre patenter, 

idet de 20 år i § 40 først regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres i Danmark, uanset den i nyhedsmæssig 

henseende kan dateres op til 12 måneder tilbage. 

4. Opfindelseshøjde 

▪ Opfindelsen skal væsentligt adskille sig fra hvad der hidtil har været kendt, PTL§ 2s1. Den må ikke være »obvious to 

a person skilled in the art« 

▪ Lejlighedsvis gøres det gældende at overvindelse af en »teknisk fordom« er nok til at statuere opfindelseshøjde. 

▪ Bedømmelsen af opfindelseshøjden beror også på fagområdet. Hvis området er nemt at overskue, kræves mere af 

opfindelseshøjden, fx emballage. Indenfor kemi er et mere lempeligt krav til opfindelseshøjden. 

▪ Ved kombinationsopfindelser består opfindelsen i en overraskende kombination af to eksisterende produkter. 

Opfindelseshøjden vurderes her på hvor »overraskende« kombinationen er. Fx Colgate tandpastaen. 


1. Opfinderretten 

▪ PTL§ 1: »Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er 

overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå 

eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt.« Retten kan således overdrages. 

▪ Har ansøgeren ikke gjort opfindelsen selv, men stjålet den, kan han naturligvis ikke få patent. PTL§ 17-18. 

Opfinderens navn skal altid påføres ansøgningen (§8s4) og patentbrevet §20. Opfindelsen hidrører altid fra en fysisk 

person, og kan ikke stamme fra en virksomhed. 

2. Rettighedernes overførlighed 

▪ Opfinderretten kan overføres ved aftale og ved arv. Det er tvivlsomt om den kan tilegnes af kreditorer eller ved 

ægtefælleskifte (retsvirkningslovens §15s2). Linda Nielsen hævder at siden retten kan udnyttes økonomisk, så kan 

den formentlig udtages af kreditorerne. 

▪ Man kan også pantsætte sin patentret, og sikringstakten er da tinglysning i overensstemmelse med reglerne om 

tinglyst underpant i løsøre, jf. U1935.799Ø. PTL§ 44 give mulighed for at disse rettigheder indføres i patentregistret, 

men de har ingen materiel virkning, og kan derfor ikke fx medvirke ekstinktion. 

▪ I praksis overdrages rettigheder ofte i form af licensaftaler. 

3. Arbejdstageres opfindelser 

▪ Der er lavet en særlig lov: Loven om arbejdstageres opfindelser. Den siger. 

§ 5. Har en arbejdstager gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste er 

arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af opfindelsen falder indenfor hans virksomheds arbejdsområde, 

berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig for et eller flere lande. Samme 

ret har arbejdsgiveren, selvom udnyttelsen af opfindelsen ikke falder indenfor virksomhedens 

arbejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindelse angår en ham af virksomheden stillet, nærmere angiven 

opgave. 

▪ Den arbejdstager som gør en sådan opfindelse har pligt til at underrette arbejdsgiveren herom, og denne skal så tage 

stilling til om han ønsker retten overført til sig. Hvis den overføres har arbejdstageren ret til en rimelig godtgørelse. 

▪ Reglerne i denne lov er deklaratoriske, og kan derfor fraviges ved aftale. Dog er reglen om godtgørelse præceptiv. 

▪ Universiteters videnskabelige personale er i denne lov ikke anset for at være arbejdstagere, og de har dermed fuld ret 

til deres opfindelser, §1s3. 


1. Enerettens almindelige udstrækning 

▪ PTL§ 1s1: opfinderen får en ret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt. Beskyttelsen gælder kun indenfor det 

danske territorium. 

▪ Retsvirkningerne af et patent, der er meddelt af den danske patentmyndighed, og af et patent, der er meddelt af EPO, 

er i alt væsentligt de samme, PTL§ 76p2. 

▪ Opregningen af enerettens forskellige dele i §3 er udtømmende. Udbud med henblik på levering efter patentets udløb 

omfattes også af reglerne, jf. Kom-PTL p.111. 

2. Indirekte produktbeskyttelse 

▪ Ved fremgangsmåde patenter er der den yderlige beskyttelse i, at man ved et dansk patent ikke alene beskyttes mod 

at andre benytter samme fremgangsmåde i Danmark, endvidere er man beskyttet mod at fremgangsmåden benyttes i 

udlandet og herefter importeres til Danmark, PTL§ 3s1n3. 

3. Middelbare patentindgreb 

▪ Der er forbud mod at assistere er person som ikke har lov til at benytte patentet til at opnå et produkt der krænker 

patentet, PTL§ 3s2, hvis det er for et produkt som ikke er i den almindelige handel. 

4. Konsumptionsprincippet 

▪ Der er konsumptionsregel i PTL§ 3s3n2. hvorved når produktet er solgt må man benytte, udlåne, udleje, videresælge 

den. 

▪ Når det drejer sig om mikroorganismer som kan formere sig, er det naturligt at patentet også gælder når organismen 

formere sig. Dette er også inkluderet i EU bioteknologidirektiv, men der er dog en ret for landmænd at gemme en del 

som høstsæd »farmer's privilege«. 

▪ Konsumption indtræder efter lovordene kun, hvor det patentbeskyttede produkt er bragt i omsætning af 

patenthaveren selv eller med hans samtykke. Det antages at konsumption ikke indtræder ved tvangslicens hvor 

produktet føres over landegrænser. 

▪ Konsumptionen anses for at være territorial, indenfor EØS er konsumptionen regional. (EØS er Unionslandende plus 

Island og Norge, ikke Schweiz eller Liechtenstein.) 

▪ Det er vigtigt at der foreligger det fornødne samtykke fra producenten for at der kan være tale om konsumption. 


1. Patentbeskyttelsens omfang 

▪ Den beskyttelse som patentet giver skal måles ud fra patentbrevet. Det er ikke en sammenligning af patenthaverens 

produkt, men man »læser patentbrevet ud på opfindelse« og det er på denne måde at man finder en krænkelse ud af 

om der har været en krænkelse, et patentindgreb. 


▪ Når man læser patentskriftet foretager man normalt en vis »udbygning« af opfindelsen, idet man søger at udmåle 

retsværnet på den måde, at alle de ændringer, forbedringer eller andre modifikationer, der er »nærliggende for en 

fagmand«, som kender opfindelsen, antages at ligge indenfor beskyttelsesområdet. Dette kaldes også for 

ækvivalenslæren. 

2. Patentkravslæren. PTL§39 

▪ Reglen beskriver hvor meget patentet dækker: § 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene. Til 

forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen. 

▪ Dermed kommer beskrivelsen af patentet også til at få en lille indflydelse. 

▪ Først skal alle de væsentlige og nye momenter som udgør opfindelsen beskrives. Der vil være en stram 

ordfortolkning af patentkravet af hensyn til retssikkerheden. »What is not claimed is disclaimed«, ofte får man at 

realt utilfredsstillende resultat hvis man ikke inddrager en beskrivelse fra det abstrakte niveau i patentkravet. i 

EPK art. 69 er der søgt en harmonisering af den engelske og tyske patentret. 

3. Patentkravet i retspraksis. Helhedsbedømmelse 

▪ Det er en helhedsbedømmelse om der har været et patentindgreb. I Danmark har man til tider inddraget elementer til 

bedømmelsen som ikke står i patentbrevet. Dette skal man dog være varsom med, der skal helst ikke inddrages andet 

end hvad der følger af beskrivelse, tegning og krav. 

▪ Patenthaverens udgangsposition skal fremfindes ved en helhedsbedømmelse af patentdokumentet, og 

krænkelsesspørgsmål skal afgøres på basis af et sagkyndigt skøn. 

4. Vejledende principper. Ækvivalenslæren m.v. Retspraksis i krænkelsessager 

▪ I mekaniske patenter vil en ændring af dimensioner ikke bringe en udenfor beskyttelsesområdet. 

▪ På en række teknologiområder vil man ofte kunne antage, at opfindelsens overførelse til andre anvendelsesområder 

ikke fører forholdet ude af beskyttelsesområdet. 

▪ Ækvivalenslæren siger at hvis man ændrer noget ved den patenterbar opfindelse som ikke er en nyskabelse, men blot 

at anvende et andet, ækvivalent, substitution, så er det stadigt et patentindgreb. 

▪ Den egentlige vejledning i krænkelsessager kan kun baseres på den nationale og internationale patentretlige tradition, 

således som den er kommet til udtryk i de konkrete retssager. 

G. INDSKRÆNKNINGER 

▪ Patentretten er balance mellem hensyn til samfundet, og hensynet til opfinderen og forskning som sådan. 

▪ De indskrænkninger der er i patentretten er: den tidsmæssige indskrænkning, forbenyttelsesret, tvangslicens og 

reglerne om konsumption. 

1. Ikke-erhvervsmæssige handlinger. Erhvervsmæssig forskning m.v. 

▪ Reglen i PTL§ 3s3n1 om at man godt må benytte opfindelsen til rent private foranstaltninger, og man må 

demonstrere opfindelsen i forbindelse med undervisning. 

▪ Handlinger i forsøgsøjemed er også tilladt, n3. Og handlinger til reverse engineering er tilladt i medfør af n2. 

▪ Reverse engingeering kan betyde at man undersøger et patent for andre anvendelsesmuligheder og dette er lovligt. 

2. International samfærdsel 

▪ Et fartøj som har patenterbart materiale må godt benyttes til international samfærdsel, og dermed krydse grænser 

uden at det kan give problemer. PTL§ 5 

3. Forbenyttelsesret 

▪ PTL§ 4 giver mulighed for at en tidligere benytter af en opfindelse som ikke indleverer denne til patentdirektoratet 

stadig har mulighed for at anvende sin opfindelse trods en andens patentret. Kun hvis opfindelsen blev benyttet 

erhvervsmæssigt, da man privat altid må benytte opfindelsen. 

▪ Der må dog ikke være noget åbenbart misbrug, fx en stjålet opfindelse. 

▪ Forbenyttelse optræder automatisk, og der er ingen krav om ansøgning. 

4. Tvangslicens 

▪ Tvangslicens reglerne findes i §45-50, og er i dag et domstolsanliggende, hvor sagen anlægges ved Sø- og 

Handelsretten. 

▪ Betingelserne for at opnå tvangslicens er: at man har mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, at 

man har forsøgt at opnå aftalt licens på rimelige vilkår. 

▪ De særlige regler er den vigtigste §45 om manglende udøvelse her i landet. Det er for at sikre den hjemlige 

produktion, så ikke alt produktion går til udlandet. Tvangslicens efter denne regel kan normalt først meddeles, når der 

er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra ansøgnings indlevering. Endvidere kan man slippe for 

tvangslicens hvis der har været skellig grund til at undlade at producere (fx offentlige restriktioner). 

▪ Tvangslicensreglerne §46 (afhængighedslicens) og §48 (forbenyttelseslicens) synes aldrig at have været brugt i 

praksis. 

▪ §47 tvangslicens af hensyn til almene interesser har været anvendt i et enkelt tilfælde med katapultsæder. 

▪ Når betingelserne for tvangslicens – de almindelige og de særlige – er opfyldt, er det domstolen der afgør om 

tvangslicens skal meddeles. Afgiften kunne være 5% af salgsprisen ab fabrik. Tvangslicensen er uoverdragelig, og 

skal noteres i patentregistret. 

H. VARIGHED M.V. 

1. Den maksimale gyldighedstid. Supplerende beskyttelsescertifikater 

▪ Den maksimale gyldighedstid er 20 år, regnet fra den dag hvor patentansøgningen blev indleveret, PTL§ 40. Men 

ofte holder patentet ikke så lang tid da der skal betales en årlig afgift. 

▪ For lægemidler er der en særlig regel om Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og 

plantebeskyttelsesmidler. Der kan opnås en gyldighedsperiode på 15 år, men certifikatets gyldighed kan aldrig 

overskride 5 år. 

▪ Ved ansøgninger med konventionsprioritet i henhold til PTL§ 6 løber fristen fra ansøgningens indlevering i 

Danmark, uanset dette i realiteten medfører en forlængelse af beskyttelsestiden. 

2. Årsafgiftssystemet 

▪ Betales årsgebyrerne ikke i rette tid, bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det år, for hvilket gebyret ikke er 

betalt, PTL§ 51. 

▪ Afkald på et patent kan gives med PTL§54, fx for at afværge en ubehagelig omstødelsessag. 

▪ Når patentet udløber er benyttelsen fri, men der ligger dog en vis beskyttelse i Markedsføringsloven mod rene kopier. 


3. Ugyldighedskendelse 

▪ Ugyldighed kan kun erklæres efter de i PTL§ 52 nævnte grunde, men sagen kan rejses af enhver. 

▪ Ofte vil en påstået krænker rejse ugyldighedssag efter §61. 

▪ Før kunne der kun ske statueres ugyldighed ved dom, i dag er det også muligt med en administrativ omprøvning jf 

PTL§ 53b-f. Adgangen til administrativ omprøvning kan opfattes som en tidsubestemt udstrækning af adgangen til at 

nedlægge indsigelse mod de meddelte patenter. Der kan sågar begæres omprøvning efter patentets ophør, §53Bs3, i 

tilfælde af erstatningssager. 

▪ Patenthaveren selv kan måske selv ønske at omprøve sit patent for at begrænse den, hvis der er risiko for en 

belastende ugyldighedssag. 

▪ Fører omprøvningen til at patentet erklæres ugyldigt, helt eller delvist, har afgørelsen retroaktiv virkning tilbage til 

den dag, hvor patentansøgningen blev indleveret, §55A. Er der tale om begrænsning på patenthaverens begæring er 

der dog kun tale om fremadrettet virkning. 

▪ Konsekvenserne for patentlicensaftaler m.v. beror på kontraktsretten. 

▪ Omprøvning fratager ikke muligheden for at anlægge sagen ved domstolene hvis man heller vil det. Dog kan 

domstolene stille sagen i bero hvis der allerede er en sag i gang ved de administrative myndigheder. Der kan dog 

være en del problemer hvis der anlægges sag begge sted, både ved domstolene og administrativt. 

▪ Retssager om ugyldighedskendelse skal anlægges mod patenthaveren, ikke mod patentmyndigheden, og de skal altid 

anlægges ved landsretten i 1. instans, §64s1n3. Retsforlig, voldgiftskendelser o. lign. kan ikke erstatte dom. 

▪ Patenter, der er udstedt med uklare patentkrav kan ikke kendes ugyldige efter lovordene i §52, men de vil dog få en 

form for retlig uvirksomhed. 

▪ Ugyldighedskendelse af europæiske patenter, der har opnået gyldighed for Danmark, sker på ganske samme måde 

som for danske, nationale patenter. De behandles ved den nationale domstol. 


IV - Brugsmodelret 


▪ Grundlaget er Lov om Brugsmodeller BML. Fordelen ved denne er den hurtigere beskyttelse og den billigere pris. 

Fordelene ved patent er en beskyttelse på 20 år i stedet for 10, og at man har en stærkere dokumentation hvilket kan 

være godt når man har medkontrahenter i licensforhold. 


▪ Retserhvervelsen sker ved registrering jf. BML§ 1 og 7s2. Prøvelsen er af rent formel karakter, at ansøgningen 

vedrører en frembringelse, der efter sin art kan opnå beskyttelse, at der ikke i samme ansøgning søges om beskyttelse 

af flere af hinanden uafhængige frembringelser, og at ansøgningen ikke efterfølgende er blevet ændret. 

▪ Den materielle prøvelse af nyheden sker kun efter anmodning mod betaling af et gebyr til Patentdirektoratet. 

▪ Enhver kan få omstødt en brugsmodel med den fornødne dokumentation. 

▪ Særligt vigtige for registreringen er: 

§7 Stk 2. Ansøgning om registrering af en brugsmodel indleveres til Patentdirektoratet, som er 

registreringsmyndighed. Ansøgningen skal indeholde en angivelse af, hvad der ønskes beskyttet. For 

ansøgningen skal der betales et gebyr. 

Stk 3 I ansøgningen skal frembringelsen være så tydeligt beskrevet eller vist, at en fagmand på grundlag 

heraf kan udøve den. 

▪ Der er ikke specifikke krav til hvor nøjagtigt opfindelsen skal være beskrevet. Det afhænger af hvor komplicerede 

opfindelsen er. Er det et simpelt redskab vil et fotografi være nok. Det væsentlige er at en fagmand skal kunne 

eftergøre opfindelsen på basis af beskrivelsen. 

▪ Der kan opnås konventionsprioritet på 12 måneder, BML§ 5. 

▪ Brugsmodellen kan hemmeligholdes i op til 15 måneder fra ansøgningsdagen, BML§ 16. 

▪ Det er muligt at have både en brugsmodel og et patent på samme opfindelse. Det er også muligt at starte med en 

brugsmodel og indenfor 12 måneder indlevere en patentansøgning vedrørende samme frembringelse, og 

brugsmodelansøgningen vil da kunne påberåbes som prioritet, BML§ 49p3 og BML§ 6. 

▪ En patentansøgning som ikke har den fornødne opfindelseshøjde kan konverteres til en brugsmodel beskyttelse i 

stedet, BML§ 6. 

▪ Man kan søge en international brugsmodelansøgning i PCT-systemet, BML§ 17-25. 

▪ Det er muligt at konvertere en europæisk brugsmodelansøgning til en dansk, i BML§ 26. 


▪ Der er krav om en objektiv global nyhed, BML§ 3, som tydeligt adskiller sig fra det allerede kendte. Dette prøves 

ikke ex officio, men kun på en begæring. 

▪ Der kan ikke søges brugsmodel beskyttelse på: lægebehandling, usædelige opfindelser, edb-programmer, 

krigsmateriel, planter og dyr, fremgangsmåder. Der er dog mulighed for at ministeren kan åbne for fremgangsmåder. 


▪ Svarer til reglerne for patent, hvilket især gælder for arbejdstageres opfindelser. 


▪ Er en eneret på linje med den patentretlige, BML§ 4 henviser til PTL§ 3, til §4 om forbenyttelsesret, og §5 om 

samfærdselsmidler. 


▪ For opfindelser som vil kunne patenteres er beskyttelsesområdet lig den indenfor den store praksis der findes 

indenfor patentretten. For de mindre opfindelser som ikke vil kunne patenteres gælder en meget lille beskyttelse, dog 

større end den rene kopi. 


▪ Tvangslicensreglerne er overførte fra patentloven via BML§ 31. Afhængighedslicens er særskilt reguleret i BML§ 

30. 


▪ Beskyttelsen gælder i 3 år og kan forlænges først 3 år igen, og derefter 4 år. Maksimalt 10 år i alt. Man skal huske at 

betale til tiden da der ikke er mulighed for genoprettelse ved forsinket betaling som i PTL§ 72. 

▪ Registreringen kan kendes ugyldig ved dom, BML§ 32; eller ved administrativ udslettelse, BML§ 34-36. 

▪ Da man kan vælge begge veje må en sideløbende udslettelsessag behandles efter RPL§ 345. 

IV - Brugsmodelret 15 / 24 Immaterialret

V - Mønsterret m.v. 


1. Det nationale retsgrundlag. Retsudviklingen 

▪ En relativ ny lov på basis af nordisk retssamarbejde. Mønsterbeskyttelsen gælder kun en vare udseende. 

2. Det internationale retsgrundlag. EF-direktivet 

▪ Der er et EU direktiv som vil gøre beskyttelsen i 25 år, og skal være implementeret inden 28.10.2001. 

▪ Beskyttelsen gælder kun indenfor territoriet. 


▪ Kræver en angivelse af hvilke varer der ønskes beskyttet, hvilket mønster der ønskes registret, hvem som har 

frembragt mønstret. Mønstret skal endvidere være ledsaget afbildning eller måske en model hvis den ikke er for stor. 

Der skal endvidere være en erklæring om, at mønstret ikke er blevet kendt før indleveringen. 

▪ Der er meget begrænset prøvelse af nyhedsværdien, og derfor er mange mønstrebeskyttelser ikke det papir værd de er 

skrevet på. 

▪ Samregistering, MSL§ 11, kan op til 20 mønstre registreres sammen, fx spisebestik. Der kan også foretages en 

variantregistrering for en serie mønstre med et vist fælles træk. 

▪ Prøvelsen indebærer blot en undersøgelse af, o mønstret efter sin art er registrabelt, og om det ligger for tæt på et 

allerede registreret mønster, jf BKG§12. Denne begrænser undersøgelsen til de ikraftværende registreringer, de 

verserende ansøgninger og de nu udslettede registreringer, men af disse kun dem, der er udslettet indenfor de sidste 5 

år. Dermed gennemgås ikke alt ældre materiale. 

▪ Dersom ansøgningen er i overensstemmelse med forskrifterne, skal den bekendtgøres for at give almenheden 

lejlighed til at fremsætte indsigelse på 2 måneder, MSL§ 18. 

▪ Afgørelser kan påklages til Patentankenævnet, og disse kan føres videre til domstolene. 


1. Den almindelige afgrænsning: Udseendet 

▪ Det saglige område er §1 defineret som: »forbilledet for en vares udseende eller for et ornament«. Det er en vares 

fremtoning der beskyttes, dens industridesign. »et produkt eller en del af et produkt udseende, navnlig bestemt af de 

særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller 

materiale«. Fra EU direktiv. 

▪ Mønsterretten har et bredt blandingsbælte med ophavsrettens beskyttelse af brugskunst og kunstindustri. Men den 

fungerer også for varer uden æstetisk værdi, karrosseri-dele. 

▪ Reservedele kan registreres som mønstre, nyheden og den fornødne adskillelse forudsat. I EU direktivet er der et 

»must fit« bestemmelse hvor ting som skal kobles sammen ikke kan opnå mønsterbeskyttelse. 

▪ Tekniske principper eller ideer kan ikke beskyttes gennem mønster, men må i stedet søges beskyttet af patentretten. 

2. Særlige begrænsninger 

▪ Der er næsten ingen særlige begrænsninger på hvilke varer som kan mønsterbeskyttes. Kun en regel om at det ikke 

må stride imod sædeligheden eller offentlig orden. Derudover skal andres rettigheder respekteres, fx andenmands 

navn, portræt, forretningskendetegn osv. 

▪ I direktivet (som implementeres) er der en særlig regel om at komponenten »fortsat er synlig under normal brug« 

3. Nyhedskravet 

▪ Stor betydning er §2 nyhedskrav som er objektiv, global. Den skal have et nyt og individuelt karakter. 

▪ Nyhedskravet synes at gøre denne immaterialret besværlig. Den bruges nok sjældent, da mange nye mønstre får 

succes ved at benytte sig af ældre. Der findes derfor meget få succesrige mønstersager, hvorimod der er ganske 

mange sager, hvor man med held har imødegået illoyale efterligninger ved Markedsføringslovens generalklausul. 

▪ Nyhedskravet gælder også producenten selv, han må dermed ikke offentliggøre hans mønster inden registrering. 

Nyhedsskadelig er alt som er identisk. 

▪ Der her konventionsprioritet på 6 måneder, hvis man søger om samme beskyttelse i flere konventionslande. 

4. Forskelskravet: Væsentlig adskillelse 

▪ Forskelskravet varierer naturligvis noget vedrørende de forskellige varekategorier, og bedømmelsen må og skal være 

ret konkret. 

▪ Forskelskravet betyder generelt at der skal være et nyt helhedsindtryk. 

▪ Man kan afvise banale mønstre, hvilket også gøres. Men det er lidt vanskeligt fordi der ikke er noget kvalitetskrav, 

kun et nyhedskrav. 

▪ Der kan ske en samregistrering og en variant registrering hvorved der ikke er samme krav til forskel naturligvis. 


1. Frembringeren. Overdragelse af retten 

▪ Det er frembringeren som har retten. Det er en formuerettighed som kan overføres ved aftale. Licenstageren må ikke 

overføre licensen medmindre det er særligt aftalt. 

2. Ansættelsesforhold 

▪ Der er ingen særlig regler og mønsterretten tilfalder den som frembragte mønstret. Dette har ikke givet problemer. 

Hvis det er et særligt værdifuldt mønster så er der også ophavsret til den, og der findes særlige regler for 

ansættelsesforhold. 


1. Eneretten og dens udstrækning 

▪ En eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af mønstret. 

▪ Eneretten omfatter kun den erhvervsmæssige tilvirkning og omsætning af varer. Man er således berettiget til frit at 

afbilde mønstret i bøger og tidsskrifter. 

▪ Der er ingen regler om konsumption, men det er klart at når en vare er erhvervet, må den sælges videre. 

V - Mønsterret m.v. 16 / 24 Immaterialret

2. Samme eller lignende vareart 

▪ Mønsterretten er for nærværende begrænset til kun at omfatte varer af samme eller lignende art som dem, for hvilke 

mønstret er registreret, MSL§ 5s2. I Danmark er der en regel hvor man inddeler i forskellige vareklasser. Dette har 

næppe betydning, for at anvende et mønster på en anden vareklasse vil være en væsentlig adskillelse ad man kommer 

ud af beskyttelses i MSL§ 5. 


▪ Krænkelsen vurderes ved en sammenligning, og der skal foreligge en væsentlig adskillelse, som giver den 

informerede bruget et andet helhedsindtryk. 


▪ Dækker kun erhverv, privat brug falder udenfor. 

▪ Det er en prioritetsret, og det er derfor den første til at registrere som får beskyttelsen. Der gælder dog en 

forbenyttelsesret. 

▪ Luftfartøjs reservedele kan undtages fra mønsterretten ved MSL§ 7. 

▪ Der kan meddeles tvangslicens fx ved manglende udnyttelse. 


▪ Gyldighed i 5 år fra indleveringsdagen. Den kan fornyes for yderlige to 5 års perioder, i alt 15 år. 

▪ Mønstret kan til enhver tid ophæves ved dom. 

I. RETSBESKYTTELSEN AF HALVLEDERPRODUKTERS UDFORMNING 

▪ Denne enerets indhold er, at andre ikke må eftergøre, fremstille, udnytte eller importere det registrerede produkt. 

Reverse engineering er tilladt. 

V - Mønsterret m.v. 17 / 24 Immaterialret

VI - Varemærkeret 


▪ Baseret på et fælles europæisk ret efter et harmoniseringsdirektiv. 

1. Dansk varemærkelovgivning 

▪ Stammer fra oldtiden(!) og er af meget vigtig økonomisk betydning. 

2. EF-varemærkeretten 

a. EF-varemærkeforordningens tilblivelse og formål 

▪ Trådte i kraft 1994, men fik først reel betydning med da EF-varemærkemyndigheden OHIM åbnede 1. april 1996 i 

Alicante. 

b. Registreringsproceduren 

▪ Ved registrering (og kun ved registrering) kan der opnås varemærkeret i alle medlemslandene under ét. 

▪ Registreringen kan enten sendes direkte til OHIM eller til den nationale myndighed (patentdirektoratet). 

▪ Ansøgere udenfor EU skal udpege sig en fuldmægtig for den videre sagsbehandling. 

▪ Der kan påberåbes anciennitet, som bevarer de rettigheder, der var knyttet til den eller de nationale rettigheder, selv 

om disse opgives. 

▪ Man kan aflevere sin ansøgning på nationalsproget, men man skal dog angive et af harmoniseringskontorets officielle 

sprog som de så vil føre sagsbehandlingen i. 

▪ Først påser kontoret at der ikke forligger absolutte registreringshindringer. Fx manglende særpræg, jf art. 7. 

Foreligger der absolutte hindringer, afslås ansøgningen helt eller delvist, jf. art. 38. 

▪ De relative registreringshindringer, dvs allerede stiftede eller ansøgte varemærkerettigheder, jf art. 8. bliver der 

skrevet en rapport om. Indehavere af ældre rettigheder må således i vidt omfang gøre deres ret gældende pr. 

indsigelse, jf art. 42. Også nationale ikke-registrerede varemærker kan udgøre registreringshindring pr. indsigelse, 

art. 8(4). 

▪ Indsigelsesfristen er 3 måneder fra offentliggørelsen i EF-varemærketidende. Vigtigt er det at bemærke at den 

tabende part kan blive pålagt udgifter ved indsigelse. 

▪ En registrering gælder i 10 år ad gangen, art 46. 

c. Retsvirkningerne af en EF-registrering, ophør m.v. 

▪ Normalt anvendes nationalret for retsvirkningerne. Dog særlig regel i art. 16 om at overdragelse, pantsætning og 

licens skal indføres i EF-varemærkeregistret for at være gyldigt overfor godtroende tredjemand. 

▪ EF varemærker kan erklæres ugyldige efter begæring, art. 50-52, eller som modkrav under en krænkelsessag, art. 96. 

▪ Indsigelser som personnavn og ophavsrettigheder kan kun rejses som ugyldighedssag og ikke som indsigelse. EFvaremærkeretten 

kan fortabes som følge af passivitet, art. 53, eller pga. manglende brug, art. 50. 

3. International varemærkeret 

a. Pariserkonventionen 

▪ Pariserkonventionen art. 6 giver beskyttelse for varemærker som er »vitterligt kendte« her i landet, og VML§ 

15s2n4. Der er også en beskyttelse i TRIPs som går igen i VML§ 15s3n2 om et varemærke som er »vitterligt kendt«. 

▪ Agentvaremærker bliver gjort svære da Pariserkonventionen 6G får varemærkerne til at følge varen og ikke 

stamhuset. 

b. WTO og TRIPs 

▪ Tilslutningen i 1994 medførte udvidet beskyttelse af kendte varemærker, om prioritetsbeskyttelse af varemærker fra 

WTO lande. 

c. Trademark Law Treaty 

▪ I WIPO regi som forenkler registrerings processen. 

d. Nice-Arrangementet 

▪ Et klassifikationssystem af varemærker. 

e. Madrid-Arrangementet og –Protokollen 

▪ Gør det nemmere at søge internationalt om varemærker. På basis af en dansk registrering kan man designere 

ansøgningen til andre lande med i arrangementet. Registreringen må ikke angå flere vareklasser end den danske 

registrering. 

▪ Herefter har det designerede land 12 eller 18 måneder for at afslå registreringen. De kan kræve at der udpeges en 

lokal fuldmægtig så brevvekslingen kan foregå på lokalsproget. 

▪ Hvis den nationale ansøgning bortfalder indenfor 5 år fra den internationale registreringsdato, bortfalder hele den 

internationale registrering. 

▪ Stærk beskyttelse af udenlandske varemærker hvis de angår vare af samme art som dem man ønsker registreret i 

Danmark, VML§ 15s3n3. 

4. Andre regler om beskyttelse af forretningskendetegn 

▪ Der er særlige beskyttelser for forretningskendetegn, i Markedsføringslovens §5, Aktieselskabsloven§153 og 

Navnelovens§16. 

▪ Fællesmærker er mærker er en form for garantimærker, fx Lurmærket. 

5. Varemærkeretten og Internettet 

▪ Problematisk hvis andre bruger ens varemærke som domain navn. Det vil nok være en krænkelse af 

markedsføringsloven. 


1. Registrering eller brug? 

▪ Det burde være registrering pga de betydelige økonomiske interesser, men der er også et hensyn til førstebrugeren. 

2. Retserhvervelse ved registrering. Fremgangsmåden. Brugspligt 

▪ Registreringen skal indgives til Patentdirektoratet, VML§ 12, og angives hvilke klasser den ønskes registreret i, 

VML§ 17. 

VI - Varemærkeret 18 / 24 Immaterialret

▪ Herefter undersøger myndigheden om de absolutte registreringsbetingelser er opfyldte. Ansøgningen kan ikke afslås 

med henvisning til de relative registreringshindringer. Det er et anliggende som ansøgeren selv må tage stilling til. 

▪ Dersom ansøgningen findes at kunne godkendes, registreres varemærket, og registreringen offentliggøres, VML§ 22. 

Herefter er det muligt at komme med indsigelser indenfor 2 måneder, VML§ 23. Afgørelser af direktoratet kan 

indbringes for patentankenævnet. Herefter kan de indbringes for domstolene. 

▪ Der er ingen brugspligt, men registreringen kan ophæves hvis den ikke benyttes indenfor 5 år fra registreringen, §25. 

3. Retserhvervelse ved ibrugtagning 

▪ På samme måde som registrering, men varemærket kan bortfalde hvis brugen ophører. Der er krav om en vis brug, 

altså der skal være vare i butikkerne, og nok også annoncering. Det er ikke nok at have trykt emballage. 

▪ §3s3, har mærket ikke det fornødne særpræg ved ibrugtagning, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes 

særpræg gennem mærkets anvendelse. 

4. Tidsprioriteten. Præklusion m.v. 

▪ Hvis man ikke beskytter sit varemærke mod forvekslelige nyere varemærker, så taber man sin ret. Præklusionsreglen 

i §8 om god tro ved registrering og 5 års passivitet, og §9 om passivitet indenfor rimelig tid (uden registrering). 


1. Varemærkernes symbolkarakter og funktion 

▪ Varemærket skal styre bindeledet til virksomhedens kunder. Det kan være både producent og handelsvaremærker. 

2. De forskellige varemærketyper 

▪ VML§ 1 definer varemærker som »særlige kendetegn« for varer eller tjenesteydelser. §2: »Et varemærke kan bestå af 

alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som 

kan gengives grafisk, navnlig 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på 

faste ejendomme, 2) bogstaver og tal, 3) figurer og afbildninger eller 4) varens form, udstyr eller emballage.« Altså 

alene ting som kan opfattes med synssansen. I dag kan man også registrere lydmærker i Danmark, og i USA kan 

man registrere lugtemærker. 

▪ Ordmærket er det dominerende, et andet som benyttes meget er figurmærket. Slagord (slogans) benyttes mindre. Tal 

og bogstaver får problemer hvad angår deres særpræg. Vareudstyr (?) synes at nyde mindre beskyttelse, det er fx 

bestemt emballage. 

3. Kravet om særpræg 

▪ Kravet om særpræg er implicit i §1 og 2. Mærket skal have distinktivitet. Efter §13 må varemærket ikke være 

udelukkende deskriptivt. 

U96/848Ø En tysk chokoladeproducent R og dennes danske forhandler K havde gennem en årrække under anvendelse 

af ordmærket Ritter Sport markedsført 100 grams chokoladeplader i tilnærmelsesvis kvadratisk form 

indpakket efter flowpack-metoden, hvorved der fremkom sammensvejsede flapper på to sider. Af 

forbrugerundersøgelser med forevisning af en pakning uden tekst eller billeder fremgik, at pakningen 

var velkendt som Ritter Sport. Under påberåbelse af at være indehavere af et velkendt udstyrsmærke 

påstod R og K en græsk chokoladeproducent I og dennes danske forhandler F kendt uberettiget til 

under anvendelse af ordmærket Ion Break at markedsføre pladechokolade i et udstyr, som svarede til 

Ritter Sport-emballagen med hensyn til form, størrelse og sammensvejsede flapper. Ved bedømmelsen af 

omfanget af varemærkets beskyttelse måtte det tages i betragtning, at der ikke kunne opnås 

varemærkeret til den del af emballageudformningen, som var en følge af flowpack-metodens anvendelse, 

jf. varemærkelovens §2, stk. 2. Der fandtes endvidere ikke – heller ikke ved indarbejdelse – at 

kunne opnås varemærkeretlig beskyttelse for Ritter Sport-emballagens kvadratiske 

fremtrædelsesform.1) Der var ingen lighed mellem ordmærkerne, ligesom de felter, i hvilke disse var 

anbragt, adskilte sig væsentligt fra hinanden, og der kunne ikke heroverfor lægges afgørende vægt på 

ligheder med hensyn til farvevalg, herunder guldfarve på de sammensvejsede flapper, og anvendelsen 

og placeringen af et produktfoto. I og F fandtes herefter ikke at have krænket R's og K's 

varemærkeret.2) Der fandtes heller ikke at foreligge en overtrædelse af markedsføringslovens §1. 

▪ Særprægskravet adskiller sig endvidere klart fra de andre fundamentale immaterialretskrav ved at særpræget kan 

erhverves ved indarbejdelse, VML§ §3s3 og §13s3. 

4. Andre krav 

▪ §14 om respekt for andres ophavsret og navne. §15 om at varemærket ikke må krænke et eksisterende varemærke. 


1. Fysisk og juridiske personer 

▪ Varemærket tilkommer den person eller virksomhed som har ladet det registrere. Siden det ikke er tilvirkeren men 

registratoren som får varemærket så kan der være problemer med ophavsret. 

2. Varemærkerettens overgang ved overdragelse, arv og kreditorforfølgning 

▪ Varemærkeretten kan overføres som et andet formuegode. Der er dog særregler i VML§ 38-41. 

▪ §38 legalisere løs overdragelse af varemærket, fri fra den ejende virksomhed. Deklaratorisk regel som gør det muligt 

at disponere særskilt over varemærker. 

▪ Et varemærke kan ophæves ved dom, dersom den er vildledende, fx efter en overdragelse, §28s2n3. 

▪ Overdragelse af et varemærke kan begæres indført i varemærkeregistret, VML§ 39. 

▪ Der kan stiftes licensrettigheder som også kan begæres indført i registret, §40s1. Hvis man overtræder licensaftalen 

skal dette ikke alene behandles som brud på en aftale, men også som et brud på varemærket, VML§ 40s3. 

▪ Varemærket kan også pantsættes og dette skal så tinglyses. 

▪ Varemærkeretten kan overføres ved retsforfølgning og indgår i konkursboet. For EF-varemærker er der særlige krav 

om skriftlighed ved rettighedsstiftelse. 

3. Agentvaremærker 

▪ Mærkeretten tilkommer virksomheden, §38s2, og der er derfor ingen problemer med ansattes rettigheder. 

▪ Agentvaremærker er varemærker som ejes af agenten. Dette er ofte ikke tilfældet da varemærket følger varen. 


1. Den varemærkeretlige eneret 

▪ En eneret til erhvervsmæssig brug, for lignende vare og dersom der er risiko for forveksling. §4-6. Det drejer sig om 

erhvervsmæssig brug. 

▪ Man må godt fjerne et varemærke inden salg, medmindre andet er aftalt. 

▪ Man må ikke producere et produkt med en andens varemærke selv om den kun er tiltænkt eksport udenfor landets 

grænser. §4s3. 

2. Varemærkeretlig konsumption 

▪ Konsumption skal forstås regionalt. 

a. Omsætning indenfor EU/EØS 

▪ Indenfor EU indtræder der en næsten total konsumption, når de varemærkede varer er markedsført af 

mærkeindehaveren eller dennes licenstager. Enhver må herefter gøre med varerne, hvad han måtte ønske. 


▪ Der er dermed fri adgang til parallelimport indenfor EU. Importøren har også en vis ret til at reklamere for at han nu 

har disse vare, så længe han ikke tilføjer varemærket alvorlig skade. 

▪ Man må ved parallelimport godt beholde det originale varemærke, men man må ikke selv sætte et sådant mærke på, 

trods varen er ægte. Dette giver problemer ved parallelimport af medicinalvarer. Det er ved domstolen blevet tilladt 

en vis ompakning når det foregår af nødvendighed. Fx fordi der er krav om forskellige størrelser dossering. Det har 

med Ballentine sagen også været tilladt at fjerne identifikationsnumre på emballage for ikke at vise hvor det 

parallelimporterede kommer fra. 

▪ Konsumption gælder hele EU/EØS dvs unionslandende plus Island og Norge, men ikke Schweiz eller Liechtenstein. 

b. Forandrede varer 

▪ Hvis varen er forandret kan indehaveren modsætte sig markedsføringen. Eksemplet er en forandret Singermaskine. 

Dette er ikke at forveksle med Singerdoktrinet, som siger at varemærkerettens bortfald ved patentbeskyttelsens 

udløb, dette har ikke været anvendt i dansk ret. 

c. Handel ud over EØS-territoriet. Ægte-vare problemet. 

▪ Generalagenter kan normalt ikke modsætte sig parallelimporten af en ægte-vare. Dette da man ikke ønsker at forbyde 

parallelimport. Dette gøres som regel ved at indfortolke en globalkonsumption. I dag er pendulet ved at svinge om 

den modsatte vej, og konsumption er regional. 


1. Forvekslingskriteriets udvikling og almindelige indhold 

▪ Det centrale indhold i den varemærkeretlige beskyttelse er, at ingen anden må benytte et identisk mærke eller et med 

varemærkets »forveksleligt varemærke«, VML§ 4s1. Varemærker anses som hr kun for forvekslelige, når de angår 

varer af samme eller lignende art. 

▪ Produktregel: Hvis det er samme vare stilles der ikke så høje krav til mærkeligheden. Hvis mærkerne er meget 

forvekslelige stilles ikke så høje krav til vareligheden. 

▪ Ligheden skal bedømmes som en helhed, dermed et skønsmæssigt og subjektivt præg. 

▪ For særligt kendte eller eksklusive varemærker er der et Kodakdoktrin der skal sikre mod udvanding. At Kodak ikke 

også må benyttes til cykler trods der ingen varelighed er. VML§ 4s2. 

2. Nærmere om mærke-lighedsbedømmelsen 

▪ Når man skal sammenligne to mærker drejer det sig om et helhedsbillede. Man lægger vægt på: synsbilledet, 

lydbilledet, forestillingsbilledet. Det visuelle synsbillede er det vigtigste, trods det er et ordmærke. 

U.1981.533S Det for A registrerede varemærke SPLENDANCE og det for B registrerede mærke TENDANCE, hvilke 

registreringer begge angik varer i klasse 3, fandtes ikke at være forvekslelige. Der lagdes herved 

vægt på, at der var tydelig syns- og lydmæssig forskel på første stavelse af ordene, og at endelsen 

»ance« i forhold hertil måtte anses for at være af underordnet betydning. Endvidere lagdes der vægt 

på, at ordene gav forskellige associationer i retning af henholdsvis »tendens« og »strålende«. 

Herefter, og da A ikke havde godtgjort, at B kendte eller burde have kendt en brug, som A havde 

gjort afmærket Tendance i udlandet, blev B frifundet fra A's påstand om, at B's brug og registrering 

af mærket Tendance var uberettiget. 

▪ Ved sammenligning er det vigtigt at se på hvordan køberkredsen opfatter mærkerne. Helhedsindtrykket sigter på at 

forbrugere ikke hæfter sig ved detaljer når de køber varer. Det udviskede erindringsbillede er vel mere en teori om at 

køberen ikke vil kunne huske i detaljer hvordan varemærket så ud næste gang han skal købe samme vare. 

▪ Varens art har navnlig den betydning, at man må påregne væsentlig større agtpågivenhed, når det drejer sig om 

kostbare varer, typisk langvarige forbrugsgoder, fx biler, end når det drejer sig om dagliglivets småindkøb. 

▪ Ved ordmærker er det syns- og lydbilledet, der normalt er det afgørende, og hovedvægten lægges naturligvis på den 

bestanddel af mærkerne der har særpræg og dominans. 

▪ Ved bedømmelsen af lydbilledet lægges der normalt vægt på udtalen efter dansk sprogtone. Dette er dog ikke 

undtagelsesfrit. Ved vanskeligt udtalte ord springer man ofte tilbage til det visuelle indtryk. 

▪ Beskyttelsen af et ordmærke kan normalt ikke udstrækkes til et figurmærke, der har samme »mening« som ordet 

Diamant over for afbildningen af en diamant. 

▪ Farverne kan efter omstændighederne spille en vigtig rolle. I princippet dækker en sort/hvid registrering imidlertid 

alle farver og farvesammensætninger, jf norsk højesteretsdom. 

▪ Ser lægges vægt på et mærkes særpræg og dets indarbejdelse for at bedømme om det skal have en øget beskyttelse. 

▪ Ved figurmærker skal der lægges vægt på de elementer i mærket, der har dominans. Der lægges vægt på udformning 

og ikke på begrebsmæssig lighed. Farverne kan efter omstændighederne have en vigtig rolle. 

▪ Som eksempler på vareudstyr nævnes forvekslelige flasker, og Matas striber på flasker. 

3. Nærmere om varelighedsbedsbedømmelsen 

a. Hovedreglen 

▪ Vareligheden skal være indenfor sammensætning, anvendelsesområde eller formål. Tjenesteydelser menes som regel 

ikke at være forvekslelige med almindelige varer, dog kan vaskeri være forvekslelig med fx varemærket på en 

vaskemaskine. 

b. Formalregistrerede varemærker 

▪ Formalregistrerede varemærker er mærker som ikke benyttes. Disse kan afskæres efter 5 år fra registreringen, hvis de 

ikke har været benyttede. 

c. Velkendte mærker 

▪ Velkendte mærker har et omfattende beskyttelsesområde, der går ud over sine vareklasser, dersom andenmands brug 

vil medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renomme eller skade særpræget eller renommeet, 

VML§ 4s2. 

▪ Det er lidt svære at afgøre hvad det vil sige at et mærke det er »velkendt her i landet«. Det er dog et anderledes, 

mindre begreb end »vitterlig kendt« fra VML§ 15s2n4. De vitterligt kendte mærker beskyttes ud over 

landegrænserne med hjemmel i Pariskonventionens art. 6b. Vitterligt kendt skal ikke kunne indebære nogle 

bevisvanskeligheder, det skal være notorisk kendt, uden tvivl. 

▪ I trips bliver de vitterligt kendte mærker også beskyttet ud over varelighedskriteriet, §15s3n2, men det betyder 

mindre nu hvor vi har en et ond-tros begreb i n3. 


▪ Der er ikke nogen begrænsninger som det kendes fra ophavsretten eller patentretten med tvangslicens. Dog gælder 

det kun for erhvervsmæssig brug. Dermed kan man ikke forhindre nogen i at benytte varemærkerne når det bare ikke 

er som et erhvervsmæssigt kendetegnsfunktion. 

▪ Indehaveren af et varemærke kan heller ikke forbyde andre at benytte deres eget navn og adresse, når det bare sker i 

overensstemmelse med god markedsføringsskik. Dvs. Navnlig med respekt for reglerne i MFL§ 1og 5. 


▪ Der kan ikke forbydes for beskrivelse af en vares art, beskaffenhed, værdi, geografiske oprindelse. 

▪ Desuden hjemler §5n3 adgang til at benytte varemærket, »når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en 

vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedel.« Dette kan dog kun ske i overensstemmelse med god 

markedsføringsskik, dvs kun den lyale og nødvendige henvisningsbrug. 

▪ Sammenlignende reklame er der åbnet mulighed for ved VML§ 5 og et EU direktiv. Den skal dog være korrekt, loyal 

informativ 

H. VARIGHED OG OPHØR I ØVRIGT 

1. Den tidsubegrænsede ret. Registrerings fornyelse 

▪ Varemærkeretten er i princippet evigt varende. ¬ Singerdoktrinet som søger at slutte varemærket når patentretten 

holder op. 

▪ Ved registrerede varemærker skal disse fornyes med 10 års mellemrum, VML§ 26 og 27. 

2. Ophævelse af registreringen ved oprindelige mangler 

▪ Der kan ske en ophævelse af den oprindelige registrering, hvis der er mangler fra starten af, fx manglende særpræg 

eller respekt for andres rettigheder, VML§ 28. Har varemærket efterfølgende opnået tilstrækkeligt særpræg, kan det 

ikke kræves udslettet, §28s1p2. Ved behandling af de oprindelige mangler gælder det endvidere, at man skal iagttage 

reglerne i § 8+9 om præklusion og passivitet. 

3. Efterfølgende forhold 

▪ Også efterfølgende (ikke oprindelige) forhold kan gøre at varemærke går til grunde. 

a. Brugspligt 

▪ Dersom varemærkeretten alene støtter sig på mærkets benyttelse, vedvarer retten, så længe mærket er i brug. 

Bortfaldet indtræder imidlertid kun, hvis brugsophøret er af mere definitiv art. 

▪ For registrerede varemærker vil disse falde bort når de ikke har været benyttede i 5 år, VML§ 25. 

▪ De fem år regnes fra den endelige registrering, altså efter alle indsigelserne, og når vedtagelsen er endelig. 

▪ Ved reel brug forstås normal markedsføringsmæssig aktivitet. 

▪ Delvis ophævelse er muligt, §28s4. Vigtigt. 

▪ Ved sagsanlæg er det muligt at sagsøge direkte udenom de registrerende myndigheder. 

b. Degeneration 

▪ Varemærker kan fjernes hvis de bliver til en almindelig betegnelse indenfor branchen for den vare eller 

tjenesteydelse, som varemærket er registreret for. §28s2n2. Dette fordi mærket åbenbart mister sin adskillelses evne. 

U.1980.591S Dagbladet A udgav i årene fra 1922 til 1963 én gang ugentligt avistillægsbladet »Magasinet« og fik i 

1953 dette ord registreret som varemærke. A fandtes med rette at have opnået varemærkeretlig 

beskyttelse af ordet, men da registreringen i væsentlig grad var sket på baggrund af brug, måtte 

der, efter at A indtil videre havde opgivet udsendelsen af »Magasinet, være en tidsmæssig grænse 

for, hvor længe ordet kunne bevare evnen til fortsat at adskille A's særlige bladtillæg fra andre 

tilsvarende produkter. Der fandtes ikke grundlag for at antage, at mærket i 1979, da dagbladet B 

begyndte at anvende helt samme betegnelse for en af sine avissektioner, åbenbart havde mistet evnen 

hertil, og B fandtes ved sin nævnte brug af betegnelsen »Magasinet« at have krænket A's 

varemærkeret. 

▪ Derfor skal man passe på aldrig at benytte sit varemærke generisk, men altid adskille det for de andre. 

c. Vildledelse 

▪ Der kan ske ophævelse hvis mærket er egnet til at vildlede kunderne, VML§ 28s2n3. Fx kunne det være »autoriseret 

tagmester« når der ikke findes nogen autorisationsordning. 


VII - Immaterialretlige kontraktforhold 

A. ALMENE PRINCIPPER 

1. Overdragelsesprincippet. Anvendelsen af kontraktsrettens almindelige regler. 

▪ Immaterialrettigheder kan frit overdrages, med undtagelse af idealrettighederne. 

▪ Der skal nok i fremtiden lægges mere vægt på indførelsen i rettighedsregistrene. 

2. Fuldstændige kontr. Partielle overdragelser. Specialitetsprincippet. 

▪ En fuldstændig overdragelse er i princippet lovlig, og sker da også, men kan måske rammes af aftl. §36, hvis værket 

er langt mere værdifuldt end antaget. 

▪ Der gælder en specialitetsgrundsætning i ophavsretsloven, om at man ikke overdrager til mere end hvad der står i 

kontrakten, OHL§ 53s3. 

3. Overdragelse af fremtidige værker 

▪ Det er muligt at overdrage fremtidige værker hvis det ligger indenfor begge parters forudsætninger, er der ikke noget 

i vejen for en sådan aftale. 

4. Særlige pligter for erhverver og overdrager 

▪ I OHL§ 54 er der en pligt til at udnytte værket. Der er også en loyalitetsforpligtelse. 

5. Videreoverdragelse af rettighederne 

▪ Ved fuldstændige overdragelse vil erhververen normalt være berettiget til at videreoverdrage sin ret. Ved partielle 

overdragelser forholder det sig normalt omvendt, fx PTL§ 43. I OHL§ 56s2 gælder det at der ikke må overdrages 

uden samtykke, ej hele for fuldstændige overdragelser. 

6. Lovvalget ved internationale kontrakter 

▪ Lovvalget er i det land hvor rettigheden behandles, også jf. Bernerkonventionen. 

▪ For overdragelsesaftalen, skal loven fra hvor rettigheden skal udnyttes anvendes. Men det bedste er hvis der er aftalt 

lovvalg, og også måske en voldgiftsklausul. 

B. FULDSTÆNDIGE OVERDRAGELSER 

1. Købelovgivningens anvendelse 

▪ Købeloven kan anvendes op køb og salg af immaterialrettigheder. 

2. Manglende lønsomhed og tekniske mangler 

▪ Hvis en bog ikke sælger som forventet er det rettighedserhververens risiko. 

▪ Hvis et patent har tekniske mangler kunne der være en misligholdelse. 

3. Retlige mangler 

▪ Hvis der er retlige mangler er det ikke åbenbart at sælgeren ifalder ansvar. Som regel kun hvis han kan sættes noget 

til last. 

C. PARTIELLE OVERDRAGELSER 

1. Forlagskontrakter 

a. Risikofordeling. Royaltysystemet. Normalformularen. UBVA 

▪ Der findes formularer både for skønlitteratur (normalformularen) og for faglitteratur (UDVA). 

b. Forfatterens pligter 

▪ Dersom der allerede foreligger en kontrakt er det svært at gøre mangelbeføjelser gældende. Hvis værket ikke er 

skrevet endnu, er der en ydelsestiden og en forventning om en vis kvalitet. 

c. Forlagets pligter 

▪ Forlaget er forpligtet til at udgive værket. OHL§ 54 og normalformularen. Normalt betales 15% af bogladeprisen, 

ekskl. moms i royalty. 

▪ Forlagsaftaler må normalt ikke videreoverdrages. 

2. Filmkontrakter 

a. Rettighedernes samling 

▪ Typisk er det filmproducenten som har rettighederne til en film, men det er ganske vanskeligt da der er så mange 

medvirkende. 

b. Præeksisterende værker og senere bidrag 

▪ Der skal indhentes forudgående tilladelse hvis filmen bygger på et eksisterende ophavsretligt værk, fx en bog eller 

den benytter sig af noget bestemt musik. 

▪ Bygningsværker (huse, skibe, broer mv.) må frit afbildes, OHL§ 24s3. Udgivne kunstværker må afbilledes hvis de er 

af underordnet betydning, OHL§ 23s4. Fremførelse af værker må filmes, når det sker som et naturligt led i 

gengivelsen af dagsbegivenheder, reportagereglen, OHL§ 25. Hvis værket er hovedmotiv skal kunstneren benævnes. 

▪ Citater er tilladt indenfor filmens verden, OHL§ 22. Hvis man benytter sig af gamle værker skal man respektere ideel 

rettighederne. Fx må man ikke groft ændre på værket. 

▪ Produceren har kun sin producentret i kraft af OHL§ 67, og alle de andre rettigheder må han erhverve på basis af 

aftaler. 

c. Visning 

▪ For at en visning kan finde sted, skal alle rettigheder været cleared. Der er en filmformodningsregel i OHL§ 58 som 

hjælper på vej. 

3. Licensaftaler 

a. Simple og eksklusive licenser. Internationale og nationale licenser 

▪ For internationale licensaftaler skal følgende elementer indgå: De patentretlige, de obligationsretlige, de 

internationalt privatretlige, og de konkurrenceretlige. 

b. Konkurrenceretlige spørgsmål 

▪ Patentlicenser må ikke gøre at man skal købe sine råvarer hos patenthaveren. Patentlicensaftaler kan have en virkning 

som opdeler EU markedet og vil dermed modvirke den integration, der er Fællesmarkedets egentlige formål, og vil 

dermed stride mod EØF-traktatens artikel 85. 

c. Licensgivers pligter 

▪ Skal opfylde kontrakten, stille det immaterielle til rådighed, og der er visse loyalitetsforpligtelser. 

VII - Immaterialretlige kontraktforhold 22 / 24 Immaterialret

d. Licenstagers pligter 

▪ Skal betale gebyret. Licenstager er pligtig til at give licensgiver adgang til at kontrollere produktion og salg i det 

omfang, dette er nødvendigt for at sikre, at der betales i overensstemmelse med kontrakten. 

▪ Licensgiveren kan heller ikke blande sig i licensetagerens dispositioner vedrørende produkters kvalitet, medmindre 

der er særlige bestemmelser herom i kontrakten. 

▪ Licenstager har søgsmålskompetence vedrørende et indgreb i patentet. Ikke-angrebsklausuler i patentlicensaftaler er 

anmeldelsespligtige. 

VII - Immaterialretlige kontraktforhold 23 / 24 Immaterialret

VIII - Sanktionslæren 

A. LOVGRUNDLAGET OG DE GENERELLE PROBLEMER, BL.A. BEVISFØRELSE 

▪ Sanktionerne er: straf, erstatning og tilintetgørelse. 

B. FORBUD 

1. Fogedforbud 

▪ Nedlæggelse af forbud er normalt betinget af sikkerhedsstillelse, RPL§ 644. 

▪ For at bevise at der er skal nedlægges forbud, skal der være tilvejebragt en rimeligt bestyrket formodning for, at der 

foreligger en immaterialretskrænkelse. 

2. Justifikatioinssagen. Undladelsesdomme 

▪ Fogedforbud skal følges op af en justifikationssag, der skal anægges inden for to uger efter, at forbudet er nedlagt, 

RPL§ 634 jf. §648. 

C. STRAF 

▪ Ofte er de forsætilge krænkelser strafbare. I andre tilfælde rammes straf også for groft uagtsomme forhold. Dette har 

indflydelse på områder med professionel kriminalitet. 

D. ERSTATNING 

▪ I praksis er der hidtil givet erstatning i overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige principper. 

Erstatningen er da normalt fastsat skønsmæssigt og har typisk været ret beskeden. I fremtiden vil der nok blive brugt 

regler om »rimeligt vederlag for udnyttelse«. 

1. Erstatning for lidt tab 

▪ Der kan kræves erstatning for lidt tab efter samtlige immaterialretslove. Betingelser er: at handlingen var culpøst, og 

der skal foreligge fornøden kausalitet og adæqvans. Simpel uagtsomhed rækker til, og kravene til agtpågivenhed er 

ganske strenge. 

▪ De tabsposter der kan komme på tale er: afsætningstab, markedsforstyrrelse, interne tab. 

▪ Der kan også kræves erstatning for forhold som var før rettigheden blev registreret, men kun hvis krænkeren vidste 

eller burde vide, at ansøgningen var indleveret. 

2. Rimeligt vederlag for udnyttelse 

▪ Immaterialretslovene har en regel om, at krænkeren er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af eneretten. 

3. Rimelighedserstatning, når god tro 

▪ Hvis der foreligger god tro, kan der være et rimeligt maksimum der skal betales i erstatning. 

4. Godtgørelse for ikke-økonomisk skade 

▪ Erstatning for tort, især ved krænkelse af droit morale. 

5. Oversigt over retspraksis 

▪ Nogle domme. 

U.1999.158S Ole Palsbys formgivning af EVA-TRIO var ophavsretligt beskyttet. Et lignende grydesæt, Luciano, gav 

for en lægmand samme helhedsindtryk som EVA-TRIO. Luciano blev anset for en efterligning, der 

krænkede ophavsretten til EVA-TRIO. En naturfarvet stofpose med blåt bændel og med påtrykt blåt logo 

var taget i brug ved markedsføringen af EVA-TRIO og blev anset for et vareudstyrsmærke, jf. 

varemærkelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Anvendelse af en næsten identisk pose for Luciano-grydesættet 

kunne forbydes efter varemærkelovens § 4, stk. 1. Vederlag og godtgørelse efter ophavsretsloven og 

varemærkeloven i anledning af uberettiget salg af 2.499 Luciano-grydesæt fastsat til et samlet beløb 

på 250.000 kr. 

U.1976.495/1H Udelades. Sagen angik spørgsmålet om beskyttelse for et af afdøde fabrikant P for tiden indtil 30. 

juni 1966 opnået patent, på et roterende skæreværktøj til kødhakkemaskiner og lignende maskiner, 

kendetegnet ved, at skæreværktøjet består af et eller flere knivpar, hvert bestående dels af en kniv 

i form af en cirkelsektor, dels af en stangformet kniv. Ifølge patentbeskrivelsen og den dertil 

hørende tegning var de to knivdele udført i et stykke, idet de var anbragt på samme nav, men de var 

iøvrigt adskilt af en gennemgående spalte. Appellanten fremstil lede i 1961 et skæreværktøj, der 

havde to lignende knivdele, udført i et, men alene adskilt ved en mellemliggende - ikke gennemgående 

- rende. Efter indholdet af afgivne skønserklæringer fandtes det ikke at være et led i patentkravet, 

at de to knivdele var adskilt af en gennemgående spalte. En sådan udformning syntes vel forudsat ved 

formuleringen af patentkravet, men var dog ikke udtrykkeligt udtalt heri, og patentet fandtes efter 

skønserklæringerne ikke at burde begrænses til en sådan udformning. Herefter fandtes appellantens 

skæresæt, hvis udformning iøvrigt ganske svarede til patentet, at stride mod dette, 1) og det 

pålagdes appellanten, der ikke fandtes at have været i god tro, 2) i medfør af § 25 i 

patentlovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958 at betale en skønsmæssigt fastsat erstatning på 

65.000 kr., ved hvis fastsættelse der også blev taget hensyn til det lange tidsrum, der var forløbet 

siden sagens anlæg i februar 1965. 

U.1996.1093V Det var efter bevisførelsen af byretten lagt til grund – og for landsretten ikke bestridt – at 

Danmarks Radios Bamse- og Kyllingfigurer begge nyder ophavsretlig beskyttelse, og der var ikke 

udvist passivitet. Ligheden med Bamsefiguren var imidlertid ikke så væsentlig, at der ved 

markedsføringen af en bamsedukke, der mindede om Bamsefiguren, men som ikke ud fra en 

helhedsbedømmelse adskilte sig fra andre bamsefigurer, var sket en krænkelse af ophavsretten. Heller 

ikke markedsføringen af en bamsehånddukke havde krænket ophavsretten. Der var heller ikke ved 

markedsføringen af dukkerne handlet i strid med markedsføringslovens §1. Et nedlagt forbud blev 

derfor ophævet, og erstatningen for nedlæggelse af forbud blev fastsat til 50.000 kr. Dukkerne kunne 

heller ikke forbydes markedsført under betegnelsen »bamse«, da ordet måtte anses for at være 

indarbejdet i sproget på en sådan måde, at der ikke var grundlag for at forbyde markedsføring af 

dukkerne un der denne betegnelse. Derimod havde en kyllingdukke og en kyllinghånddukke så væsentlige 

lighedspunkter med den ophavsretligt beskyttede Kyllingfigur, at ophavsretten ved markedsføringen af 

disse dukker var krænket. Påstanden om forbud mod markedsføring af disse dukker blev derfor taget 

til følge. Straffen for krænkelse af ophavsretten blev i medfør af ophavsretslovens §55 fastsat til 

en bøde på 10.000 kr., erstatningen for manglende omsætning til 100.000 kr. og godtgørelsen for 

krænkelsen til 20.000 kr. En påstand om forbud mod markedsføring på anden måde, der kunne skabe 

associationer til Danmarks Radios Bamse- og Kyllingfigurer, kunne efter påstandens uklare og 

vidtgående karakter ikke tages under påkendelse. Kyllingdukker, som forhandleren var eller kommer i 

besiddelse af, skulle destrueres, jf. ophavsretslovens §57, stk. 2 

E. TILINTETGØRELSE M.V. 

▪ Der kan være krav om tilintetgørelse (især ved ophavsret), men ikke fra private eksemplarkøbere, eller bygninger. 

VIII - Sanktionslæren 24 / 24 Immaterialret

Immaterialret - RASMUSSEN / Data

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?