Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
legemer. 7 I øvrigt fokuseres der på de udviklingstrin, som har relevans for
waldorfpædagogikken på skoleplan, og udviklingstrinene er afstemt med
læseplanerne på Rudolf Steiner skolerne som aldersbestemt forhold mellem
barnets udvikling og skolens krav. Hovedbegreber i den sammenhæng er vilje
(0‐7 år), følelse (7‐14 år) og tanke (14‐21 år), og de tre udviklingstemaer kan
forstås som en slags udviklingsmæssige læringsstier, der ifølge Steiner skal
følges for at imødekomme barnets iboende anlæg for udvikling. Stimulering af
viljen, følelsen og tanken som tre fortløbende med forskellige udviklingsstier
skal ifølge Steiner hindre en for tidlig intellektualisering af barnets bevidsthed,
som han flere steder advarer imod. Hvis en lærer fx for tidligt stimulerer et 8
årigt barns intellekt, vil det virke hæmmende for udviklingen, idet barnet
derved tvinges til at overspringe hhv. vilje og følelsesudviklingen, og derfor er
læreplanen afstemt med Steiners udviklingssyn. I nedenstående afsnit
redegøres der for Steiners forståelse af barnets udvikling fra det 6. år og
fremefter, og der er tale om en intro, der skal skabe forståelse for Steiners
tænkning.
1. trin – den fysiske fødsel-6/7 år
I perioden fra fødslen til 6.‐7. leveår er barnet disponeret for at imitere
omverden på baggrund af et medfødt instinkt:
42
„Das ist nur dann der Fall, wenn das Kind nachahmt. Vor dem Zahnwechsel ist
das Kind ein rein nachahmendes Wesen im umfassendsten Sinne. Seine
Erziehung kann nur darinnen bestehen, daß die Menschen seiner Umgebung ihm
das vormachen, was es nachahmen soll.“(Steiner 1922: 287)
Perioden er velbeskrevet i almindelig naturvidenskabelig litteratur, og Steiner
tilslutter sig til dels en konventionel beskrivelse af barnet i denne periode.
Begrundelsen er, at den fysiske krop er opbygget af materielle stoffer, som er
velbeskrevet i den naturvidenskabelige forskning. En forskel til nutidens
diskurs om barnet er dog, at der ikke tages udgangspunkt i det reflekterende
selvstændige barn, der fx beskrives som „Dit kompetente barn“(Juul 1999), men
i et syn på barnet, som henviser til barnet som imiterende væsen. Den voksnes
7 Steiner understreger dog flere steder, at menneskevæsenets tid på jorden blot er en periode:
”Jeg siger altså, at vi inden fødslen i længere tid var åndelig‐sjælelige væsener i en åndelig
verden” (Steiner 1922b: 6), men nærværende beskrivelse medtager ikke disse perioder.