Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
blev at skabe et ensartet offentligt skoletilbud, der samtidig kunne tilpasses et
varierende befolkningssgrundlag. Ofte benyttede begreber i denne strategi er
”managerial framework for curriculum development, control and evaluation of
educational service delivery, “technologies” of curriculum planning, objective‐
writing, course and curriculum development, “instructional” development,
curriculum implementation, test development and assessment” (Gundem og
Hopmann 1998: 48). Disse begreber indskriver sig i en forvaltningsdiskurs, der
på teknisk vis søger at forbinde undervisningens input med synliggørelse af
elevernes læringsresultater. Disse mål skal være potentielt opnåelige, og
herudfra fastlægges undervisningspraksis (methods) og evalueringsformer.
Derved opbygges en cirkulær model, som går fra indhold til mål og evaluering,
som bekræfter indholdets berettigelse eller rejser krav om ændring.
Evalueringen producerer feedback til curriculumudviklerne og lærerne, som får
indsigt i kvaliteten af deres arbejde – ”quality and appropriateness of their
work” (ibid:49). Systemets struktur er rekursiv; dvs. forandringer i omverden
kan iagttages af systemet og indpasses (fx større eller mindre elevgrundlag,
forandringer i fagenes indhold foranlediget af curriculumudvalget og
lignende). Derved udgør Tylers rationale et grundlag, alt andet kan tilpasses
efter. Der opstilles konkrete autoritative, eksplicitte retningslinjer, som lærere,
skole og lokalsamfund forventes at følge (”implement”), og styringen fungerer
ved supervision, inspektion, straf og belønning, som fremmer ensartet adfærd
(Gundem og Hopmann 1998: 48ff).
Lærerrolle i curriculumtraditionen
Skolerne inden for curriculumtraditionen er hierarkisk opbygget, og ledelsen
bærer ansvaret for lærernes daglige arbejde. Lærerne fokuserer på at være
dygtige didaktiske teknikere, som skal kende de mest effektive metoder til at få
eleverne til at lære det fastlagte, fremmedbestemte indhold. Lærerne kan siges
at være animeret af systemet; de animerer ikke systemet, og derved er der tale
om en envejskommunikation, fra ledelse til lærere. Fastlæggelsen af
undervisningens indhold, undervisningsmetoderne og lærerrollen betyder, at
undervisningen med et sarkastisk udtryk er ”teacher proof” (ibid: 53). Et
eksempel på denne depersonaliserede lærerrolle kan være Bill Rogers’
(amerikansk pædagog) forslag til fremgangsmåde, idet læreren møder en ny
klasse, som spørger hvad han hedder, hvem man er osv., og her frarådes det i
en amerikansk grundbog at møde eleverne med sin personlighed: ”Af taktiske
30