Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
Jank 2006: 17), hvorved syntesen mellem læring og undervisning illustreres
med reference til en given praksis. Men begrebet didaktik rummer både ”…
teoretiske og praktiske kompetencer i at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med
planlægning, tilrettelæggelse, vurdering og videreudvikling af undervisning og
læringsaktiviteter ”(Gorm Hansen og Tams 2004: 10). Denne mere fyldige
definition peger på en række af de mange begreber og aktiviteter, som
didaktikbegrebet rummer. Indholdssiden af didaktikbegrebet, forstået som det,
der undervises i, betones ofte som et afgørende element: ”I denne tradition
handler didaktik først og fremmest om indhold – om udvælgelse, ordning og ikke mindst
begrundelse af indhold i (ud)dannelse, undervisning og læring” (Schnack 2004: 10).
Sammenholdes de tre definitioner handler didaktikken om refleksioner over,
hvordan man bør tilrettelægge, gennemføre og udvikle et nærmere bestemt
læringsrum. Begrebet opdeles ofte i to hovedgrene, hhv. den almene didaktik
og fag‐ eller særdidaktikken. Den almene didaktik er netop beskrevet ovenfor,
mens fagdidaktikken henviser til, at forskellige undervisningsområder har egne
betingelser, fremgangsmåder og vidensområder, som lægger op til bestemte
måder at tilrettelægge og gennemføre undervisningen samt udvikle det givne
læringsrum.
Pædagogik
Som afrunding af begrebsafklaringen skal begrebet pædagogik nu præciseres. I
lighed med de øvrige grundlæggende begreber er også begrebet pædagogik
ladet med et virvar af betydninger, som i forskellige sammenhænge betoner
forskellige sider af opdragelseskunsten. Barnet fødes ind i en allerede
eksisterende verden, hvori der på forhånd er etableret et tæt forgrenet netværk
af diskurser, som det gennem opvæksten gradvist introduceres til, og mange af
disse betydninger internaliseres og forekommer derved som naturlige
pejlepunkter for eleven. Undersøgelsens pædagogikbegreb refererer derved til
de institutionaliserede rammer, som forefindes på skolerne, der retter sig mod
elevens socialiseringsproces på generelt plan. Pædagogikken adskiller sig
derved fra didaktikken og læringen ved henvisningen til den prægning af
eleven, der udfolder sig, uanset om der forefindes orkestrerede læringsmål
forankret i undervisningstimerne, eller om der er tale om skolernes ritualer,
omgangsformer og syn på eleven. Når denne undersøgelse er betegnet
”didaktisk analyse” og ikke ”pædagogisk analyse”, skyldes det, at den
forskningsmæssige interesse er rettet mod undervisningsrummet som element i
28