Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
eller aldring” (Illeris i Myszak og Nørby 2008: 156). Denne kapacitetsændring
henviser til, at individet gradvist opbygger kognitive strukturer, der
organiserer dets erfaringer, og som skaber grundlag for nye handlinger og
praksis, som er fæstet i kapacitetsændringerne. Der kan antages at være en vis
sammenhæng mellem strukturbegrebet og hjernens fysiske neurale
infrastruktur. En sammenhæng kommer til udtryk som ”... the form of neural
”traces” in an enormous and complex network of mutually connected electrochemical
circuits” (Illeris 2007: 37). Som sproglig symbolsk betragtning kan disse
kognitive strukturer bære navnet ”skemaer” (jf. Piaget 1992 (1964)), som
organiseres ud fra to grundlæggende processer, assimilation og
akkommodation, 3 der samlet set afstemmer individets mentale billede af
omverden med de fortløbende impulser fra samme. Læring forstået som
kapacitetsændring eller som forandring af det psykiske systems skemaer, er derved en
sproglig symbolisering af forandringer i hjernens neurale funktionsformer.
I individets adaptationsprocesser gør de to nævnte processer sig
gældende; assimilative‐ og akkommodative processer. 4 De assimilative
processer er kendetegnet ved konsolideringen af individets eksisterende indre
skemaer: ”In its pure form assimilative learning is characterised by a steady and stable
progressive development in which the learning products are constructed, integrated and
stabilised” (Illeris 2007: 40). Assimilative processer finder sted, når individet
befinder sig i kendte rammer, hvor det udøver tankevirksomhed på en i
forvejen struktureret måde. Derved konsolideres og forstærkes de kognitive
strukturer, der er aktive i håndteringen af opgaven. I de sammenhænge, hvor
det ikke er muligt for individet at tilpasse omverdens krav til allerede
etablerede skemaer for handling, igangsættes akkommodative processer, hvor
individet skaber en ny kognitiv kontekst (skemaer) for imødekommelse af
omverdens krav. Denne imødekommelse kan beskrives som en: ”.. whole or
partial restructuring of already established mental schemes” (ibid: 41). Ved
3 Det skal her noteres, at der ud over assimilative og akkommodative adaptationsprocesser kan
nævnes en tredje benævnt cumulative learning (Illeris 2007: 38ff.), som henviser til ”… situations
where the learner does not possess any developed mental scheme to which impressions from
the environment can be related… which may also be termed mechanical learning.” (Illeris 2997:
38‐39). Dette begreb om udenadslære er ikke medtaget i fremstillingen, idet omstændighederne
for læringsformen ikke i væsentlig grad betjener individets adaptationsprocesser.
4 Indenfor de to overordnede processer findes der en lang række uddybende forklaringer, men i
denne fremstilling bremses begrebskompleksiteten, idet motivet om fremstillingens klarhed
overstiger hensynet til nuancering af begreberne.
24