Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
I pausen drikker vi kaffe på lærerværelset, og lærerne virker interesserede
i at fortælle om skolen, pædagogikken, deres synspunkter osv., og derved er det
let at etablere dialog og få viden om, hvordan de forstår deres professionelle
praksis.
Efter pausen går vi med en eurytmilærer over i en sal, hvor der står et
klaver, og hvor nogle af eleverne er iført ensfarvede dragter. Vi finder stole og
sætter os bag i lokalet. Læreren forklarer dagens program, dvs. hvad der skal
øves, og herefter stiller eleverne op i en cirkel, og så indledes den musikalske
ledsagelse med klaveret. Først skal eleverne klappe forskellige takter i forhold
til musikken, og derefter danner de forskellige formationer i lokalet, samtidig
med at de bevæger sig rundt mellem hinanden, og der bruges særligt
armbevægelser til musikken, men ikke meget mimik eller andre
dramatiserende udtryk. Gradvist bliver elevgruppen større og større, idet de for
sent ankomne elever støder til gruppen. Der er tale om, at eleverne skal huske
de bevægelser, der siges at passe til musikken, og dette synes at være en
udfordring, idet nogle af eleverne griner og pjatter, mens andre fokuserer på
opgaven. Efter nogen tids øvelse deles eleverne op i 4 grupper, hvorefter de i
hver gruppe skal fortolke et udleveret digt med eurytmiske bevægelser.
Afrundende fremfører grupperne deres kropslige fortolkning en ad gangen,
mens læreren læser digtet op. Timen afrundes med en kort opsamlende samtale
mellem eleverne og læreren, der ikke påtaler, at mange af eleverne ikke mødte
til tiden. På vej fra timen forklarer læreren, at eurytmi handler om at koble
bevægelser til lyd, og at denne lyd bør være fra levende musik, og dette er en
særlig måde at bevæge sig på, der virker mere meningsfyldt end blot at danse.
Om eftermiddagen er eleverne til halvanden times værkstedsundervisning, som
i dag er metalsmedje, hvor eleverne står rundt om blæsebælgen og varmer
deres metal op. De forarbejder derefter metallet i hånden med hammer.
Læreren fungerer som en slags vejleder, hvor eleverne er i en form for
mesterlære. De arbejder med metallet ved at varme det op løbende og derefter
bruge hammeren til at forme metallet. Eleverne taler også indbyrdes om,
hvordan de bedst slår på metallet. Efter timen forklarer læreren, at
værkstedsarbejdet er en vigtig del af Rudolf Steiner skolernes profil, og at
eleverne får meget ud af at arbejde med kroppen.
Idet vi forlader skolen, ser vi, at nogle elever mødes med
instrumentundervisere, og i enerum øves der forskellige dele af musiske
stykker, hvorefter eleverne selv skal øve videre hjemme. En elev siger, at man
20