Steinerrapport - Michael Skolen

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
Dataindsamlingen har været gennemført via et online spørgeskema til samtlige
elever på 9.‐12. årgang ved disse skoler. Et lignende spørgeskema har været
anvendt i forhold til tidligere elever fra et antal udvalgte årgange fra de sidste
cirka 15 år. Sigtet var at have materiale at skabe sammenlignelige resultater
med henblik på at replikere spørgsmål og lave en komparation mellem
nuværende og tidligere Rudolf Steiner elever holdt op mod et bud på et mere
generelt billede i forhold til en række dimensioner.
Skolernes deltagelse i undersøgelsen
Gennem hele undersøgelsesprocessen har forskergruppen samarbejdet med
følgegruppen fra Rudolf Steiner skolerne om undersøgelsens fokus, særlige
opmærksomhedsfelter og identificering af ønsker og muligheder for
undersøgelsens grundlag. Således udgør undersøgelsen det forhandlede
resultat dvs. et kompromis mellem følgegruppens ønsker og forskergruppens
muligheder i forhold til de ressourcer, der var til rådighed. Dels har møderne
mellem forskergruppe og følgegruppen omhandlet formidling af
undersøgelsens proces og fremdrift på en meddelende facon, og dels har
følgegruppen sent i undersøgelsesprocessen gennemlæst og kommenteret dele
af den samlede undersøgelse, og herudfra er der fundet anledning til
præcisering og uddybning af undersøgelsens dele. Forskergruppen er ansvarlig
for undersøgelsens kvalitet og konklusioner, men undervejs har det været
givende og interessant at spejle vores empiriske fund med følgegruppens
erfaring og viden inden for området. Den grundlæggende antagelse i strategien
er, at ingen ved bedre end dem, der selv er engageret i et praksisfelt, men at vi
som forskergruppe kan få øje på nye perspektiver i forhold til praksisfeltet, og
derudfra etableres samarbejdet. Dette udfolder principielt om:
16
”Notwendig sind dabei diplomatisches Vorgehen und Fingerspitzengefühl. Dies
betrifft einerseits die Kooperation mit den Auftraggebenden der Evaluation.
Ebenso wichtig ist andererseits der integrative, faire und transparente Umgang
mit den Personen, die – direkt oder indirekt – von Evaluationsergebnissen
betroffen sind. Die dazu möglichen Verfahren sind vielfältig und hängen von der
jeweiligen Zielsetzung und dem jeweiligen Ablauf ab.” (Positionspapier der
DeGEval – Gesellschaft für Evaluation 2012).